Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 128 Bilag 21
Offentligt
J.nr. NST-100-00018Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål A
stillet af Folketingets Udvalg for Miljø og
Planlægning efter ønske fra Flemming Møller
Mortensen (S)
Spørgsmål”Vil ministeren kommentere ændringsforslag nr. 3 stillet afDansk Folkeparti i betænkning over lovforslaget, jf. L 128– bilag 18 og herunder redegøre nærmere for følgende:- hvilke juridiske og kommercielle konsekvenser vilændringen indebære?- hvad er rækkevidden af formuleringen "bestemmelsener kun tænkt anvendt i få tilfælde", og vil ministerenoplyse, hvor mange tilfælde ændringen vurderes atgive anledning til, jf. ministerens udtalelse tilbetænkningen?- hvordan vurderes ændringsforslaget at ville påvirkemindre byers handelsliv og kommunernes mulighedfor reelt at lave langsigtet fysisk planlægning?- hvor mange danske turistmål, der har 75.000besøgende pr år, og som er i stand til at tiltrækkeinternational turisme, herunder oplyse deresgeografiske placering, og- hvad vil denne ændring have af konsekvenser for selveintentionen med den reviderede planlov?”SvarFørst og fremmest kan jeg sige, at jeg bakker op om detændringsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet.Ændringsforslaget giver dels mulighed for, at detailhandelenkan medvirke til at fremme væksten i kommunerne generelt,dels kan løse nogle uhensigtsmæssigheder i de gældenderegler. Samtidig giver det en større frihedsgrad tilkommunerne for planlægning på detailhandelsområdet.
Ændringsforslagets juridiske konsekvenser bliver, atmiljøministeren vil få hjemmel til at udstedelandsplandirektiver i de tilfælde og på de betingelser, som eromtalt i ændringsforslaget. De administrative konsekvenseraf bestemmelsen vil i første omgang påhvileMiljøministeriet i forbindelse med udarbejdelsen oggennemførelsen af det enkelte landsplandirektiv.
Konsekvenserne for de berørte kommuner vil være, at deselv skal gennemføre den øvrige fysiske planlægning ioverensstemmelse med rammerne i landsplandirektivet.
2
Ændringsforslagets kommercielle konsekvenser vilafhænge af, hvordan de kommuner, som opfylderbetingelserne i bestemmelsen, vælger at udnyttemuligheden i deres kommuneplanlægning. Det er somtidligere nævnt fortsat op til kommunen, om den vilgennemføre den øvrige planlægning, nårlandsplandirektivet foreligger, men det forventer jeg da, atde vil.
Når der i bemærkningerne skrives, at bestemmelsen kuner tænkt anvendt i få tilfælde, såerder tale om få tilfælde.Men samtidig må jeg sige, at der ikke kan sættes faste talpå.
Miljøministerens mulighed for at udstedelandsplandirektiver er – som efter hidtidig praksis – alenetænkt at kunne benyttes undtagelsesvis, når væsentligeoverordnede interesser tilsiger det. Miljøministeren kanvaretage landsplanmæssige interesser eller sager, der harstørre betydning, gennem tilvejebringelse aflandsplandirektiver. Ministeren kan derimod ikke generelt
3
overtage kommunernes plankompetence. Det vil derforvære i strid med ansvarsfordelingen, som den er forudsat iplanloven, hvis beføjelsen ikke begrænses til få tilfælde,men derimod bruges generelt og ofte.
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg orientereshver gang et landsplandirektiv udstedes og kan på denmåde løbende følge med i, hvordan også den nyebestemmelse varetages af miljøministeren.
I det udkast til planlovændring, som var til høring iefteråret 2010, var der også en bestemmelse, som gavmiljøministeren mulighed for at udstedelandsplandirektiver for detailhandel i særlige tilfælde.Både bestemmelsen i høringsudgaven og bestemmelsen idet af DF stillede forslag omhandler kun kommuner, hvoringen by er over 20.000 indbyggere. Der er dermed fortsattale om, at det er i kommuner med mindre og mellemstorebyer, at detailhandel sammen med en eksisterende lokaldrivkraft kan blive løftestang for vækst.
4
Kommunerne skal som planlægningsmyndighed rettehenvendelse til Miljøministeriet, hvis de vel at mærke selvønsker at få udarbejdet et landsplandirektiv efter den afDansk Folkeparti foreslåede bestemmelse. Det skalgodtgøres, at kriterierne er opfyldt for udstedelse af etlandsplandirektiv, og jeg forventer i den sammenhæng, atkommunen tager stilling til konsekvenserne fordetailhandelen i kommunen i øvrigt. Der kan ikke påbaggrund af den foreslåede bestemmelse foretages enplanlægning uden om en kommune, så der er på ingenmåde tale om, at kommunerne fratages muligheden for atlave en reel langsigtet fysisk planlægning.
Som jeg allerede tidligere har nævnt, kan der ikke sættestal på, hvor mange gange bestemmelsen om udstedelse aflandsplandirektiver vil blive brugt. Derfor kan jeg hellerikke sætte et tal på, hvor mange turistattraktioner, der kanfå mulighed for at etablere detailhandel i forbindelse medden eksisterende attraktion. På VisitDenmarks liste fra2009 over turistattraktionernes besøgstal, er der 57attraktioner, som har et besøgstal på mere end 75.000.
5
Heraf ligger 13 af dem i kommuner, som ikke har en bymed mere end 20.000 indbyggere. Hvor mange af dem,der i øvrigt kan opfylde kriterierne for at komme ibetragtning, må vurderes ved en eventuel konkretansøgning. Samtidig kan jeg selvsagt heller ikke vide, ihvor mange tilfælde den aktuelle kommune vil bakke opom et konkret projekt.
Muligheden for at udstede landsplandirektiver i særligetilfælde var med et lidt andet indhold som sagt allerede endel af høringsudgaven af lovforslaget. Med det af DanskFolkeparti stillede forslag gives nu kun mulighed forudvalgsvarehandel, men til gengæld indeholderbestemmelsen en bredere beskrivelse af, hvad der kanbetragtes som særlige tilfælde. På den måde vildetailhandel i flere situationer sammen med eneksisterende lokal drivkraft – en virksomhed, enturistattraktion m.m. - kunne være løftestang for vækst.
6
