Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 128 Bilag 21
Offentligt
988854_0001.png
988854_0002.png
988854_0003.png
988854_0004.png
988854_0005.png
J.nr. NST-100-00018Den

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål B

stillet af Folketingets Udvalg for Miljø og

Planlægning efter ønske fra Trine Mach (SF)

Spørgsmål”Vil ministeren kommentere ændringsforslag nr. 6 stilletaf Dansk Folkeparti i betænkning over lovforslaget, jf. L128 – bilag 18, og herunder redegøre nærmere forfølgende:- hvilke juridiske og kommercielle konsekvenser vilændringen indebære?- hvad er de udviklingsmæssige konsekvenser,herunder kommunernes mulighed for reelt at lavelangsigtet fysisk planlægning?- hvordan vurderes ændringsforslaget at ville påvirkemindre byers handelsliv?- hvad er det faglige belæg for at ændre grænsen forbyer, der kan planlægge- for store udvalgsvarebutikker, og hvilke erfaringerhar man gjort i den knap fireårige periode, sombestemmelsen har eksisteret, og- hvad vil denne ændring have af konsekvenser forselve intentionen med den reviderede planlov?”
SvarFørst og fremmest kan jeg sige, at jeg også bakker op omdette ændringsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet.Ligesom ændringsforslag nr. 3 giver dette forslagmulighed for, at detailhandel kan medvirke til at fremmevæksten i de enkelte kommuner. For kommunerne med destørre byer giver ændringsforslaget en langt størrefrihedsgrad for planlægning på detailhandelsområdet.
Ændringsforslagets juridiske konsekvenser bliver, atkommunalbestyrelsen i bymidter og i aflastningsområder ibyer med mere end 27.000 indbyggere hvert fjerde år kanbeslutte at planlægge for højst tre nye udvalgsvarebutikkerpå mere end 2. 000 m2.
Konsekvenserne for de berørte kommuner vil være, at deselv kan vælge, om de vil benytte sig af muligheden ogdermed gennemføre den fysiske planlægning herfor.Planlægning efter planloven er undergivet offentlighedensindsigt, og derfor vil kommunernes beslutning om at
2
benytte sig af muligheden være genstand for borgernesdeltagelse.
Ændringsforslagets kommercielle konsekvenser vilafhænge af, hvordan de kommuner, som opfylderbetingelserne i bestemmelsen, vælger at udnytte demuligheder der gives med bestemmelsen.
Ændringen giver mulighed for, at der i de største byer iDanmark gives en større frihed til planlægning fordetailhandel. Men som det også er tilfældet i dag, skalkommunerne argumentere for deres planlægning ogredegøre for konsekvenserne. Ikke mindst pådetailhandelsområdet, hvor redegørelseskravene erpræciseret i planloven.
Det skal slås fast, at der med de foreslåedeplanlovsændringer gives nye muligheder til kommunerne.De fratages på ingen måde muligheden for at lavelangsigtet fysisk planlægning.
3
Kommunerne skal ved planlægning for detailhandel bl.a.redegøre for, hvilket opland der forventes betjent af deenkelte detailhandelsområder. Der skal også redegøres for,hvordan et planforslag fremmer et varieret butiksudbud ide mindre og mellemstore byer.
Kommunerne skal altså ved planlægningen redegøre forkonsekvenserne for de omkringliggende byer, når deanvender den foreslåede bestemmelse.
Jeg kan i sagens natur ikke vide, hvor mange kommuner,der vil benytte den nye mulighed, og dermed heller ikkevide noget om, hvor mange butikker, der reelt vil komme.Men de vil ikke komme i hobetal. Udvalgsvarebutikker påmere end 2.000 m2er en sjældenhed; dem er der ikkemange af. Det er få butikskæder, der opererer i denbutiksstørrelse.
Med ændringen som er foreslået i ændringsforslag nr. 6vil kommunerne med de største byer få bedre mulighed
4
for at planlægge for detailhandel. Detailhandelen vildermed i flere byer kunne være løftestang for væksten.
5