L 128 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 18: Betænkning afgivet d. 13/4-11

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning(Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og påikkebrofaste øer m.v.)[af miljøministeren (Karen Ellemann)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Miljømi-nisteren har stillet ændringsforslag nr. 7. Dansk Folkepartismedlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3 og 6.Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslagnr. 1, 2, 4, 5 og 8-12.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 3. februar 2011 og var til 1.behandling den 10. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægnings-udvalget.Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyetudvalgsbehandling efter 2. behandling.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.EksperthøringUdvalget har i forbindelse med behandlingen af lovforsla-get afholdt en eksperthøring den 28. februar 2011.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og miljøministeren sendte den 15. oktober 2010dette udkast til udvalget, jf. MPU alm. del – bilag 61. Den 3.februar 2011 sendte miljøministeren de indkomne høringssvarog et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune,Bording Erhvervsforening,Centerbyg Odense A/S,Niels Parmo Christensen, Skanderborg,De Samvirkende Købmænd ogFredningskommiteen Lillebælt.Miljøministeren har over for udvalget kommenteret deskriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har Centerbyg Odense A/S og De SamvirkendeKøbmænd mundtligt over for udvalget redegjort for deresholdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 64 spørgsmål til miljøministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Udtalelse fra miljøministerenMiljøministeren har over for udvalget udtalt følgende:Varetagelse af landskabshensynDet Konservative Folkeparti har lagt vægt på en helheds-orienteret varetagelse af landskabshensyn. Landskabeligehensyn er væsentlige for de kvaliteter, der gør det attraktivt atfærdes og bosætte sig i kommuner i yderområder. Derfor skallandskabsinteresserne tillægges særlig vægt i kommunernesenkeltsagsadministration.Natur- og landskabsbeskyttelsen varetages i dag primærtgennem naturbeskyttelsesloven og planloven. Med kommu-nalreformen indarbejdede kommunerne amternes land-skabsvurderinger i kommuneplanerne. Kommunerne harsåledes i dag efter planloven pligt til konkret at afveje og ud-pege de landskabelige bevaringsinteresser og værdier som etvigtigt fundament i planlægningen i det åbne land.Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer, rammerog redegørelse, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de ka-rakteristiske og oplevelsesrige landskaber. De skal udpeges på

kort og indgår som et administrations- og planlægningsgrund-lag, f.eks. i forbindelse med landzonesagsbehandlingen.Kommuneplanerne skal bl.a. sikre oplevelsen af forskellenmellem by og land, og nye byudlæg og andre udlæg skal til-passes landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjdeog materiale. Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten afnye anlæg og forhindrer, at værdifulde landskabstræk sløreseller ødelægges af bebyggelse m.v.Hvert fjerde år udsender Miljøministeriet et overblik overde statslige interesser i kommuneplanlægningen, og samtligekommuneplanforslag gennemgås af ministeriet, som kan ned-lægge veto, også på andre ministeriers vegne, mod forslag,som er i strid med de statslige interesser på f.eks. landskab-sområdet.Med lovændringen skal der meddeles tilladelse til opførel-se af nye helårsboliger i tilknytning til landsbyer, medmindrevæsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning ellernaboer afgørende taler imod. Tilsvarende hensyn gør sig gæl-dende ved udvidelser af erhverv i tidligere landbrugsbygnin-ger.Miljøministeren har tilkendegivet, at hensynet til landska-bet skal tillægges særlig vægt i afvejningen af de hensyn,kommunerne skal foretage i den konkrete sag. I den forbin-delse vil ministeren opfordre kommunerne til at benytte denudviklede landskabskaraktermetode for at få et overblik overde landskabelige interesser.Landskabskaraktermetoden er et velegnet redskab, som gørdet lettere for kommunerne at varetage landskabsinteressernei en helhedsorienteret planlægning og i administration af en-keltsager.Metoden kan være med til at udpege særligt karakteristiskeog oplevelsesrige landskaber og dermed bidrage til at udpegeog beskytte de værdifulde landskaber og landskabselementersom f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber og land-skaber knyttet til biotoper som skove og vådområder. Medmetoden udpeges også områder, hvor landskabet er robust noktil at tåle nye byggerier og anlæg.Kommunernes landskabsudpegninger fastlægges i kom-muneplanlægningen og bliver løbende indberettet i det fællesPlansystem.dk. Herefter vil udpegningerne sammen med an-dre kommuneplanretningslinjer og miljødata være tilgænge-lige i både Danmarks Miljøportal og i Plansystem.dk.Plansystem.dk administreres af Naturstyrelsen, som sikrercentral koordinering og kvalitetssikring af system og data. Ef-terhånden som alle kommuner har opdateret deres landskab-sudpegninger, vil det således være muligt for alle at se deudpegede områder på tværs af kommunegrænser. Plansy-stem.dk vil dermed kunne give et samlet overblik over ud-pegningerne og varetagelsen af landskabshensynene, hvorvedkommunerne får bedre mulighed for at koordinere landskab-splanlægningen på tværs af kommunegrænser.Miljøministeriet vil i 2014 evaluere kommunernes brug afPlansystem.dk i deres arbejde med landskabsvaretagelsen ikommuneplanlægningen.Miljøministeriet har de seneste år været meget optaget af,at landskabskvaliteterne i landet bliver beskrevet og lokalise-ret som en vigtig del af kommunernes arbejde. Der arbejdesløbende på at udvikle og fremme landskabsforståelsen gen-

nem dialog og samarbejder med praktikere, forskere, Akade-mirådet, KL og andre – initiativer, som senest har høstet storanerkendelse i Akademirådet.Liberal Alliance har lagt vægt på beskyttelsen af jordbru-gets interesser. Et af hovedformålene med planloven er atfastholde landzonen til jordbrugserhvervet. Formålet med deneksisterende umiddelbare ret til, at visse erhvervsvirksomhe-der kan etablere sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger, erat udnytte en eksisterende bygningsmasse, der repræsentereren vis samfundsværdi.Lovforslaget tager alene sigte på at gøre det lettere at ud-nytte tiloversblevne bygninger og ikke på at fortrænge land-bruget. Kommunerne kan med henvisning til planlægnings-mæssige forhold og nabohensyn sige nej til udvidelser aferhvervsvirksomheder.Det er Fødevareministeriet, der som ansvarlig sektormyn-dighed varetager hensynet til jordbrugsinteresserne i den kom-munale planlægning. I »Oversigt over statslige interesser ikommuneplanlægningen« er kravene til den kommunale plan-lægning beskrevet.Det er i dag frivilligt for kommunerne at planlægge forlandbrugets bygninger. Som opfølgning på Grøn Vækst harregeringen fremsat lovforslag nr. L 165, bl.a. med et forslagtil ændring af planloven, så det fremover bliver obligatoriskfor kommunerne at planlægge for lokalisering af store hus-dyrbrug. Der er tale om en udpegning i kommuneplanen afpositive områder, som en landmand frivilligt kan vælge atetablere sig i. På den måde sikres udviklingsmulighederne oginvesteringssikkerheden for disse brug.Liberal Alliance har ønsket, at der etableres et bedre do-kumentationsgrundlag for, at kommunerne kan tage hensyn tillandbrugets lokale interesser i kommuneplanlægningen. Mil-jøministeren vil undersøge mulighederne for mest optimalt atformidle de endelige vand- og naturplaner og deres betydningfor den enkelte bedrift.4. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslagettilvedtagelsemed det af miljøministeren under nr. 7 og de afDansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag.Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten under nr. 1, 2,4, 5 og 8-12 stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (S, SF og IA) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme fordet af miljøministeren under nr. 7 og de af Enhedslisten undernr. 8, 9, 11 og 12 stillede ændringsforslag. Mindretallet vilstemme hverken for eller imod de af Enhedslisten under nr. 1,2, 4, 5 og 10 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemmeimod de af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede æn-dringsforslagEtandet mindretali udvalget (RV) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme fordet af miljøministeren under nr. 7 stillede ændringsforslag.Mindretallet vil stemme imod de af Dansk Folkeparti undernr. 3 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemmehverken for eller imod de af Enhedslisten under nr. 1, 2, 4, 5og 8-12 stillede ændringsforslag.

Ettredje mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme fordet af miljøministeren under nr. 7 og de af Enhedslisten undernr. 1, 2, 4, 5 og 8-12 stillede ændringsforslag. Mindretallet vilstemme imod de af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stilledeændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, RadikaleVenstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikkestøtte lovforslaget. Overordnet mener partierne, at det er nogetrod at lave forskellige planlove for forskellige dele af Dan-mark, ikke mindst når kriterierne er så luftigt begrundede, somtilfældet er med denne lov. Efter en interviewrunde med 16kommuner, som bygger på tilfældige spørgsmål, definerer re-geringen 29 kommuner og nogle ikkebrofaste øer som yde-rområder i Danmark, som man ønsker at gøre noget særligtfor.Regeringen har haft brug for at vise handlekraft og har der-for politisk konkluderet, at det bedst gøres ved at lempelovparagraffer, der påstås at være snærende bånd for udvik-lingen i nogle kommuner, men ikke i andre, dele Danmark ito forskellige planenheder og at pålægge kommunerne at gøredet, som de allerede i dag kan gøre med den nuværende lov-givning.Prisen er, at kommunerne nu skal imødekomme ansøgnin-ger, selv om der ikke er lokalplanlagt for det, og selv omborgere og lokale interessenter ikke får samme indflydelsesom i den nuværende lovgivning. Konsekvensen kan blive enplanløs knopskydning af landsbyer, skæmmende byggeri ikystnærhedszonen og større erhvervsvirksomheder på landeti stedet for i erhvervszoner.Regeringen har for 6 år siden forsøgt sig med en lignendemodel, hvor der blev givet adgang til sommerhusbyggeri ikystnærhedszonen. Som det fremgår af et ritzau-telegram den5. april 2011, må Venstres miljøordfører erkende: »Det blevikke, hvad vi havde håbet på«.Mindretallet vil med en anden sammensætning af Folke-tinget arbejde for at revidere planloven og fjerne »planlæg-ningsmæssige misfostre«, som det foreliggende lovforslag erudtryk for. Hvis forslaget som forventet vedtages ved 3. be-handling, skal 29 kommuner og nogle ikkebrofaste øer fuld-stændig fravige de helt grundlæggende formål med planloven,som er at sikre en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, be-vare de åbne kyster, inddrage offentligheden og undgå spredtog uplanlagt bebyggelse.KystnærhedszonenEksisterende lovgivning og højesteretsdomme gør lempel-ser i kystnærhedszonen unødvendige. Kommunerne har alle-rede den nødvendige lovgivning og kan derfor undgå denegative konsekvenser, som lovforslaget vil medføre, herun-der indskrænkninger i den kommunale selvbestemmelse.Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der er et sær-ligt begrundelseskrav til planlægning. I en dom fra Højesteret(U 2009.1151 H Peløkke/Langeland) fik kommunen eksem-pelvis medhold, fordi Højesteret lagde vægt på bl.a. Lange-lands særlige befolkningsmæssige situation og det hertilknyttede behov for at kunne tilbyde attraktive byggegrunde.De 29 kommuner og andre kommuner kan derfor i dag benytte

denne dom i deres begrundelse for udbygning i kystnærheds-zonen. By- og Landskabsstyrelsen udgav i december 2010publikationen »Inspiration til planlægning i kystnærhedszo-nen«. Udgivelsen beskrives således på Naturstyrelsens hjem-meside: »Eksempelsamling fra By- og Landskabsstyrelsen,hvori der gives anvisninger på måder at gennemføre »godplanlægning« på uden at slække på kvalitet og hensyn til naturog landskab«. Desuden refereres afgørelser fra Naturklagen-ævnet og domstole. Der eksisterer derfor allerede hjælpered-skaber for de kommuner, der ønsker at udnytte de muligheder,der er i den eksisterende lovgivning, uden at det er nødvendigtat gå på kompromis med planlovens formål.Med lovforslaget sker der en centralisering, så miljømini-steren kan give en plantilladelse i dialog med kommunen.Kommunens fokus vil alt andet lige være mere rettet modmiljøministeren end mod hensynet til de borgere, der ikke kanpåklage ministerens plantilladelse. Borgerinddragelse i kom-munen risikerer dermed at blive en skinproces.Med bestemmelsen om, at det kun er afgørende hensyn tilnatur og landskab, der kan forhindre en tilladelse, svækkes detoprindelige formål med planloven yderligere.Med den ny lov vil klagenævnet i højere grad og op til i100 pct. af tilfældene kunne afvise klager begrundet i natur-og landskabshensyn, fordi prioriteten vægtes til fordel forbyggeri i det åbne land.Nye boliger i landzonenPlanloven er i dag meget restriktiv med en hovedregel om,at der ikke må gives tilladelse til nye boliger i landzone. Hen-sigten er naturligvis at undgå spredt og uplanlagt byggeri i detåbne land. Der kan gives tilladelse til erstatning for eksister-ende byggeri, »huludfyldning« i landsbyer og sammenhæn-gende bebyggelse i øvrigt. Uden for landsbyer og byer ilandzone kræves imidlertid lokalplanlægning.Lovforslaget er selvmodsigende. På den ene side har mankrav på tilladelse til nye helårsboliger i umiddelbar tilknytningtil landsbyer og bebyggelse, medmindre væsentlige hensyn tillandskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler afgø-rende imod. På den anden side skal spredt og uplanlagt be-byggelse undgås.Lovforslagets fokus på enkeltsagsforvaltning i stedet forplanlægning er et 180-graders-opgør med den nuværendepraksis og underminerer fuldstændig planlægningen for bo-ligudbygningen.Landzone, erhvervRegeringen ønsker yderligere at ophæve restriktioner påanvendelsen af overflødiggjorte landbrugsbygninger. I dagkræver indretning og udvidelse af visse erhverv i overflødigg-jorte landbrugsbygninger ikke landzonetilladelse, hvis byg-geriet er mindre end 500 m�, og det fremgår af deneksisterende lovgivning, at erhverv ikke bør have forventningom yderligere udvidelse.Den foreslåede ændring betyder, at alle kommuner udenfor hovedstadsområdet skal imødekomme ønsker om udvi-delser, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, mil-jø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Dettebetyder, at der kan udvides til erhverv uden for områder, der

er udlagt til erhverv, hvilket undergraver kommunernes plan-lægning og kan føre til flere nabokonflikter.Landskabelige hensynI forhold til miljøministerens udtalelse til betænkningenom varetagelse af landskabelige hensyn er der slet ingen æn-dringer, ingen national landskabsplan og intet nyt under soleni forhold til de nugældende regler. Mindretallet kan såledeskonstatere, at der er tale om et fuldstændig tomt løfte fra mi-nisterens side givet til Det Konservative Folkeparti.Dog er der et nyttigt element i lovforslaget, nemlig at kom-munerne skal registrere deres landskabsområder til Miljø-portalen. Mindretallet vil derfor i det videre udvalgsarbejdesikre, at denne problemstilling bliver uddybet. I dag er detsådan, at amternes gamle kort over beskyttelsesområderne ik-ke længere er tilgængelige på de statslige miljøportaler. Herfindes kun kommunernes byområder. Det gør det rigtig van-skeligt at vide, hvornår der er problemer. Det vil være væ-sentligt, at man fremover får klargjort, at det er et krav, atkommunerne skal indrapportere alle beskyttelsesområderne(landskab, biologi, lavbund, geologi, kulturmiljø, jf. planlo-ven) til miljøportalen.DetailhandelSocialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, RadikaleVenstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har ønsket,at al drøftelse af detailhandel skal ske i Detailforum, som ernedsat af regeringen for at afdække de generelle forhold fordetailhandelen i Danmark forud for en politisk drøftelse ogbeslutning. Regeringens lovforslag lader Detailforum forhol-de sig til dagligvarehandel, men ikke til udvalgsvarehandel,hvilket er et klart problem for sammenhængen i detailhande-len.Der er ligeledes en række væsentlige problemer med de afDansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag:– Forslagenes juridiske og kommercielle konsekvenser erfuldstændig ubelyste. Det er en uansvarlig måde at lovgivepå, samtidig med at indholdet er udtryk for lovgivning tilfordel for særinteresser.– Ændringsforslag nr. 3 er en »gummi-paragraf«, som min-der om en tidligere bestemmelse i planloven, hvor der blevarbejdet med »en særlig planlægningsmæssig begrundel-se«, hvilket som bekendt medførte højesteretssagen omBilka i Horsens. Hvad menes der eksempelvis med, at»bestemmelsen er kun tænkt anvendt i få tilfælde«? Menesder Billund, eller Billund og Brande, eller Billund, Brandeog Rødby, eller Billund, Brande, Rødby og Skagen, ellervil bestemmelsen åbne for fem, ti eller 25 tilfælde? Hvor-når bliver undtagelsesbestemmelsen til lovgivningens ho-vedregel? Hvad menes der med »en betragtelig del« ogmed »en vis størrelse« osv.? Der er tale om en megetupræcis ministerbemyndigelse af stor rækkevidde, der in-debærer en betragtelig centralisering, og som i det heletaget er stærkt betænkelig.– Ændringsforslag nr. 3’s kommercielle konsekvenser er, atder i fremtiden vil blive solgt varer i disse nye butikker,som tidligere ville være blevet solgt i udvalgsvarebutikkeri købstædernes bymidte. Hvad der sælges i et eventuelt

Factory Outlet i Billund, bliver ikke solgt på gågaden iVejle og Silkeborg osv. Forslaget vil således få ganskealvorlige konsekvenser og vil udtynde eksisterende han-delsmiljøer.– Ændringsforslag nr. 6 øger antallet af byer, hvor der er enrisiko for, at bymidterne udtyndes for udvalgsvarehandeltil fordel for eksterne handelsmiljøer, hvis oplandseffektsamtidig vil være skadelig for mindre byers handelsliv.Forslaget er endvidere i fuldstændig modstrid med inten-tionerne i den eksisterende planlov, som blev revideret afet bredt folketingsflertal for bare 3 år siden.Uacceptabel procesMindretallet er af den opfattelse, at selve forarbejdet ogkonsekvensvurderingen af forslaget til denne lovændring erutilstrækkeligt. Hverken de kommercielle, naturmæssige, by-planlægningsmæssige eller juridiske aspekter er tilstrækkeligtbelyst, ligesom sammenhængen mellem de udfordringer forudkantsområderne, man angiver at ville løse, og de valgte løs-ningsforslag ej heller forekommer klar.Lovbehandlingen har langtfra været tilfredsstillende. I ud-valgsbehandlingen blev det helt usædvanligt og mod almin-delig praksis ikke muligt for mindretallet at stille spørgsmålog indkalde ministeren i samråd i forhold til de ændringsfor-slag, som miljøministeren og Dansk Folkeparti i sidste øjeblikinden betænkningsafgivelse stillede, da samme flertal ikkeønskede at udskyde betænkningsafgivelsen i de 2 dage, derblev anmodet om. Dette er paradoksalt og demokratisk uri-meligt henset til, at lovforslaget først foreslås at træde i kraftden 1. september 2011. Derfor ønsker mindretallet, at lovfor-slaget henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3.behandling.Alt i alt er der tale om forslag, som vil gøre det vanskeligereat planlægge lokalt, og der er derfor tale om tilsidesættelse afdet kommunale selvstyre, hvilket samtidig indebærer en hidtiluset usammenhængende planlægning for den samlede detail-handel.Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger ellerpolitiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller etmindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretalved afstemning i Folketingssalen.5. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Af etmindretal(EL):1)Nr. 1affattes således:»1.§ 5 m, stk. 4,affattes således:

»Stk. 4.For hovedstadsområdet fastlægger miljøministerenefter § 3, stk. 1, beliggenheden af bymidter, bydelscentre ogaflastningsområder, herunder bymidter, hvori der kan etable-res store butikker, jf. § 5 q, stk. 2. I det indre storbyområde ihovedstadsområdet, jf. § 5 j, stk. 2, kan der udlægges mereend én bymidte.««[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]2)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.§ 5 m, stk. 5,ophæves.«[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(V og KF):3)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 5 mindsættes somstk. 6:»Stk. 6.Miljøministeren kan for kommuner, hvor ingen byhar mere end 20.000 indbyggere, fastsætte regler efter § 3, stk.1, og § 3, stk. 2, 1. pkt., der uanset stk. 1, 1. pkt., udlæggerarealer i et område til udvalgsvarebutikker uden for bymidten,når1) opførelse af udvalgsvarebutikkerne vil være en integreretdel af en større, allerede etableret virksomhed med særligerhvervsmæssig betydning,2) der er et turistmål, som har mindst 75.000 besøgende pr.år, og som tiltrækker international turisme,3) der er et større trafikalt knudepunkt med et særligt be-søgsmønster af national eller international betydning forturisme ved større, internationale havne eller i tilknyt-ning til grænsehandel eller4) hensynet til sikkerheden, for så vidt angår en udvalgsva-rebutiks varegrupper, medfører, at den ikke kan indpas-ses i bymidten af planlægningsmæssige grunde.««[Mulighed for landsplandirektiv i særlige tilfælde]Af etmindretal(EL):4)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»03.§ 5 p, stk. 4,ophæves.«[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]5)Nr. 4affattes således:»4.§ 5 q, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.I bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere,i hovedstadsområdet og i Aarhus, jf. § 5 m, stk. 4, kan kom-munalbestyrelsen, i forbindelse med at der hvert fjerde årudarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, jf. § 23 a,stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at revidere kommunepla-nen med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst trenye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2bruttoetage-areal i hver by, i hovedstadsområdet dog i hvert område.««[Muligheden for at placere store udvalgsvarebutikker i aflast-ningsområder, hvis der ikke er plads i bymidten, fjernes]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(V og KF):

6)I den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 5 q, stk. 2,ændres »40.000« til »27.000«.[Ændring af grænsen for byer, der kan planlægge for storeudvalgsvarebutikker]Afmiljøministeren,tiltrådt afudvalget:7)I det undernr. 5foreslåede5 q, stk. 3,udgår »I bymidteri byer med mere end 40.000 indbyggere og«.[Rettelse af korrekturfejl]Af etmindretal(EL), tiltrådt af etmindretal(S, SF og IA):8)I det undernr. 7foreslåede§ 5 u, stk. 1,ændres »skal«til: »kan«.[Ordet skal erstattes af ordet kan ved vurderingen af, om land-zonetilladelsen skal imødekommes ved ansøgning om opfø-relse af boliger i umiddelbar tilknytning til en landsby]9)I det undernr. 7foreslåede§ 5 u, stk. 1,udgår ordet»afgørende«.[Ordet afgørende udgår af vurderingen af, hvorvidt landzone-tilladelsen skal imødekommes ved ansøgning om opførelse afboliger i umiddelbar tilknytning til en landsby]10)Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:»04.§ 11 e, stk. 6,ophæves.«[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]11)I den undernr. 11foreslåede§ 35 aændres »skal« til:»kan«.[Ordet skal erstattes af ordet kan ved vurderingen af, om land-zonetilladelsen skal imødekommes ved ansøgning om udvi-delse af en mindre erhvervsvirksomhed, som er etableret i entidligere landbrugsbygning]12)I den undernr. 11foreslåede§ 35 audgår ordet »afgø-rende«.[Ordet afgørende udgår af vurderingen af, hvorvidt landzone-tilladelsen skal imødekommes ved ansøgning om udvidelse afen mindre erhvervsvirksomhed, som er etableret i en tidligerelandbrugsbygning]BemærkningerTil nr. 1, 2, 4, 5 og 10Med ændringsforslagene fjernes muligheden for, at byermed mere end 40.000 indbyggere får mulighed for at placerede tilladte store udvalgsvarebutikker i et eksisterende aflast-ningsområde.Til nr. 3Med forslagets § 5 m, stk. 6, foreslås det, at ministeren forkommuner, hvor ingen by har mere end 20.000 indbyggere,får hjemmel til at udstede landsplandirektiver for arealer tiludvalgsvarebutikker uden for de enkelte bymidter i de tilfæl-de, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-4. Hjemmelen afgræn-ses til situationer, hvor en udbygning med udvalgsvarehandel

kan bidrage til at fastholde eller styrke et områdes udvikling iform af øget beskæftigelse, øget turisme, indtjening eller fast-holdelse af bosætning.Bestemmelsen er kun tænkt anvendt i få tilfælde.Når miljøministeren har udarbejdet et landsplandirektiv,kan kommunalbestyrelsen herefter udarbejde en lokalplan in-den for de rammer, der er fastsat i landsplandirektivet.Til hvert af de nævnte tilfælde knytter der sig separate be-tingelser, men fælles for alle fire nævnte muligheder er, at dei nr. 1-4 nævnte aktiviteter skal være etableret forud for mil-jøministerens udstedelse af et landsplandirektiv for det på-gældende område. De separate betingelser er følgende:Ad nr. 1.Den større virksomhed med særlig erhvervsmæs-sig betydning skal være fysisk etableret i det pågældendeområde forud for ansøgningen om udlæg af et areal til ud-valgsvarebutikker i et landsplandirektiv. Det vil ikke være nokmed et lokalt kontor i området. Der skal være tale om, at virk-somhedens eksisterende lokaler og aktiviteter udgør en be-tragtelig andel af virksomhedens hovedaktivitet. Samtidigkræves det, at etablering af udvalgsvarebutikker udgør en in-tegreret del af virksomhedens hovedaktivitet og sker i umid-delbar fysisk tilknytning til virksomhedens hovedaktivitet.Det forudsættes, at det kommende detailhandelsprojekt fordet pågældende område i sig selv er af en vis størrelse. Pro-jektet skal være tænkt sammen med virksomhedens hovedak-tivitet, således at detailhandelsområdet ikke reelt etableressom et aflastningsområde i forhold til bymidten og omkring-liggende byer eller trækker detailhandelen ud af bymidten.Ad nr. 2.Med turistmål er der taget udgangspunkt i Visit-Denmarks liste over turistmål i Danmark og de dertil knyttedebesøgstal. Det forudsættes, at turistmålet skal være fysisketableret i det pågældende område forud for ansøgningen omudlæg af et areal til udvalgsvarebutikker i et landsplandirektiv.Samtidig kræves det, at etablering af udvalgsvarebutikker skeri umiddelbar fysisk tilknytning til turistmålets hovedaktivitet.Med betingelsen om, at der ud over mindst 75.000 besø-gende pr. år også skal være tale om, at turistmålet tiltrækkerinternational turisme, forudsættes det, at en vis andel af debesøgende skal være internationale turister.Ad nr. 3.For etablering af udvalgsvarebutikker på en in-ternational havn eller i forbindelse med grænsehandel forud-sættes det, at der er tale om et område med et særligtbesøgsmønster af national eller international betydning forturismen, og at funktionen fysisk er etableret i det pågældendeområde forud for ansøgningen om udlæg af et areal til ud-valgsvarebutikker i et landsplandirektiv. Samtidig kræves det,at etablering af udvalgsvarebutikker sker i umiddelbar fysisktilknytning til havnen eller grænsehandelen. Med udtrykket»større, internationale havne« sigtes der til havne, der somderes primære område har færgetransport, der krydser lande-grænser.Ad nr. 4.Den udvalgsvarebutik, som ved et udlæg i etlandsplandirektiv kan placeres uden for bymidten, skal værefysisk etableret i lokalområdet forud for ansøgningen om ud-læg af et areal. Det er ligeledes en forudsætning, at det er denpågældende udvalgsvarebutiks varegrupper, som frembydersærlige sikkerhedsmæssige forhold, eller at der af en andenmyndighed end den kommunale planlægningsmyndighed stil-

les særlige sikkerhedsmæssige krav, som medfører, at ud-valgsvarebutikken ikke uden videre efter planloven kanplaceres eller forblive i bymidten. Dokumentationen for, at deter de ovenfor nævnte sikkerhedsmæssige forhold, som udgørden planlægningsmæssige barriere, skal vedlægges ansøgnin-gen til kommunalbestyrelsen.For så vidt angår forslagets økonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regioner, skal det bemærkes, at omkost-ningerne til udarbejdelsen og offentliggørelsen af de nødven-dige landsplandirektiver vil blive afholdt inden for Miljømi-nisteriets ramme. Kommunen vil som planlægningsmyndig-hed i den konkrete sag skulle rette henvendelse tilMiljøministeriet.Til nr. 6Grænsen på 40.000 indbyggere blev indført ved revisionenaf planlovens detailhandelsregler i 2007, jf. lov nr. 535 af 6.juni 2007 om ændring af lov om planlægning. Baggrunden forat give byer med mere end 40.000 indbyggere mulighed for atplanlægge for store udvalgsvarebutikker (bruttoetagearealover 2.000 m�) var at tilføre disse byer en ekstra attraktion ikonkurrencen med andre store byer i nabolandene. Grænsenpå 40.000 indbyggere blev sat for at sikre, at det alene var destore byer, der i sig selv bidrog med et stort kundegrundlag,og som i forvejen tiltrak mange kunder fra oplandet.Af hensyn til udviklingen i detailhandelen og spredning afkonkurrencen er der ønske om, at flere kommuner vil få mu-lighed for at planlægge for store udvalgsvarebutikker, endtilfældet er i dag. Grænsen foreslås derfor sat ved 27.000 ind-byggere i stedet for 40.000 indbyggere.Ved at justere grænsen i lovforslaget for byer, hvor der kanplanlægges for store udvalgsvarebutikker, gives der samtidigmulighed for, at de store udvalgsvarebutikker kan placeres iet eksisterende aflastningsområde, såfremt der kan redegøresfor, at en placering af de store udvalgsvarebutikker ikke ermulig i bymidten.Områder til store udvalgsvarebutikker fastsættes for ho-vedstadsområdet i landsplandirektivet for detailhandel i ho-vedstadsområdet, og en ændring af loven vil derfor ikke fåbetydning for disse byer, medmindre landsplandirektivet re-videres.Til nr. 7I forbindelse med trykning af lovforslaget er der sket en fejli formuleringen af den foreslåede bestemmelse. Fejlen, deralene er af korrekturmæssig art, kunne ikke rettes ved en re-daktionel ændring, hvorfor rettelsen foretages ved et æn-dringsforslag.Rettelsen har ingen indholdsmæssige konsekvenser for re-sten af lovforslaget.Til nr. 8Med ændringsforslaget erstattes ordet skal med kan, hvor-ved den nuværende retstilstand vedrørende landzonetilladel-ser opretholdes efter § 35 for kommunalbestyrelser ikommuner og øer opført i lovforslagets bilag 2.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 128Bilagsnr.1234567891011121314151617TitelHøringssvar og høringsnotat, fra miljøministerenHenvendelse af 10/2-11 fra Fredningskommitéen LillebæltHenvendelse af 18/2-11 fra Centerbyg Odense A/SHenvendelse af 21/2-11 fra Niels Parmo Christensen, SkanderborgHenvendelse af 15/2-11 fra Bording ErhvervsforeningHenvendelse af 23/2-11 fra De Samvirkende KøbmændHenvendelse af 23/2-11 fra Fredningskommitéen LillebæltProgram for høring 28/2-11Tidsplan for udvalgets behandling af forslagetHenvendelse af 28/2-11 fra Fredningskommitéen LillebæltHenvendelse af 28/2-11 fra Fredningskommitéen LillebæltHenvendelse af 4/3-11 fra Fredningskommitéen LillebæltPræsentationer fra høringen 28/2-111. udkast til betænkningHenvendelse af 28/3-11 fra Bevaringsforeningen for Tårnby Kom-muneÆndringsforslag og udtalelse fra miljøministeren2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 128Spm.nr.12TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-11 fra Frednings-kommitéen Lillebælt, til miljøministeren og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor man ikke i lovforslaget har fastholdt den fagligedefinition af yderområder, som regeringen tidligere har anvendt iforbindelse med regeringens landsplanredegørelser, til miljømini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan kommunerne fremover får mulighed for at fast-holde udviklingen i de landsbyer, som er udpeget til vækst, når manforpligtes til at give tilladelser til bygning af nye boliger, hvis deligger i nærheden af en landsby »eller lignende«, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke muligheder kommunerne har for at sikre sig imod,at de »indre« dele af landsbyerne tømmes for beboere, mens ud-viklingen sker i udkanten af landsbyerne, hvis lovforslaget vedta-ges, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan kommunerne skal kunne sikre sig mod krav omøgede investeringer i veje og anden infrastruktur af hensyn til virk-somheder, som udvider uden for erhvervsområderne, hvis lovfor-slaget vedtages, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at deter tilstrækkeligt for at afvise en ansøgning om tilladelse til bolig-byggeri m.v., at væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, plan-

lægning eller naboer taler imod det, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at»skal«-bestemmelsen ændres til en »kan«-bestemmelsen i reglerneom tilladelse til boligbyggeri og udvidelse af erhverv i landzone, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som fjerner mulig-heden for, at byer med over 40.000 indbyggere får mulighed for atvælge, om de tilladte store udvalgsvarebutikker skal placeres i by-midten eller i et eksisterende aflastningsområde, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 18/2-11 fra CenterbygOdense A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 21/2-11 fra Niels ParmoChristensen, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad Detailhandelsforums opgave bliver i relation tileventuelle ændringer af lovens detailhandelsbestemmelser, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren, som foreslået af et flertal af organi-sationerne i Detailhandelsforum, ikke vil afvente dette forumsdrøftelser og afrapportering, før lovforslaget fremsættes i Folketin-get, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil bede Detailhandelsforum, alternativt uaf-hængige detailhandelseksperter som Institut for Centerplanlæg-ning, konsekvensvurdere disse liberaliseringsforslag, så Folketin-get bliver bekendt med fordele og ulemper for butiksstrukturen, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at konkretisere, hvilke byer der har haft hvilke problemer,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om baggrunden for ministerens vurdering af, at lovforslaget,jf. de almindelige bemærkninger, »vurderes ikke at have økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet«, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om den påtænkte liberalisering på udvalgsvarehandelensområde måske kan være til fordel for store, landsdækkende kapi-talkæder som f.eks. Elgiganten, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om lovforslaget vil give en del byer en større oplandseffektog dermed skabe en større transportbelastning af miljøet, til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke organisationer m.v. der har hilst forslaget velkom-men, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke kommuner der har udtrykt ønske om hvilke af deforeslåede ændringer, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der rent faktisk er tale om 16 organisationer og dermedet markant flertal af Detailhandelsforums medlemmer, til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om de foreslåede ændringer af detailhandelsreglerne ikkeændrer ved planlovens bestemmelser i relation til etablering af nyesåkaldte hypermarkeder som f.eks. et Bilkalavprisvarehus, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes med »eksisterende landsbyer eller andentilsvarende bebyggelse«, som det fremgår af lovforslagets almin-delige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.2, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange henholdsvis »eksisterende landsbyer« hen-holdsvis »anden tilsvarende bebyggelse« der for nuværende findesi Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om den forventede udvikling af klagesager til Natur- og Mil-jøklagenævnet som følge af lovforslaget, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm., om regeringen i forberedelsen af lovforslaget har overvejetat ophæve planloven for de 29 kommuner, der vil blive omfattet aflovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 15/2-11 fra Bording Er-hvervsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt de gennemførte ændringer af planloven i 2004,der var begrundet i en forventning om positive regionaløkonomiskeeffekter, faktisk også har resulteret i disse effekter, til miljømini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en andel af kvoten på 8.000 nye sommerhuseder er blevet udnyttet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at dokumentere og sandsynliggøre rigtigheden i, at ud-stykning af 8.000 nye kystnære sommerhusgrunde har understøttetturismeerhvervet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en kommenteret oversigt over regeringens initiativer siden2002 vedrørende de såkaldte yderområder/udkantsområder, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om de regionaløkonomiske beregninger, der ligger til grundfor den antagelse, at de foreslåede lovændringer bliver til gavn fordetailhandel, erhverv og boliger i landzone, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, med hvilken begrundelse Stevns Kommune er særligtnævnt, jf. det foreslåede nr. 11 i lovforslaget, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan retskrav er foreneligt med de beskyttelseshen-syn, som fremgår af Landsplanredegørelse 2010, side 13, til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om tre eksempler på sager, der kan tænkes afgjort ved Natur-og Miljøklagenævnet, når der henses til ordlyden af den nye be-stemmelse i § 35 a, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om konkrete eksempler på forhold, der medfører afslag, fordivæsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller na-boer afgørende taler imod, til miljøministeren, og ministerens svarherpå

Spm. om at uddybe, hvad der menes med: »Dog vil der ved prø-velsen af kommunalbestyrelsens skøn skulle tages hensyn til for-målet med den foreslåede bestemmelse«, jf. bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 7, til miljøministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvor stor restrummeligheden (antal uudnyttede hektarer)er i de i kommuneplanerne udlagte erhvervsområder, til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren vil fremsende eksempler på »denudviklede praksis for lokalplanpligt«, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om en kommunalbestyrelse kan afslå at udarbejde en lokal-plan, såfremt den anser en virksomhedsudvidelse for omfattet aflokalplanpligten, selv om virksomheden er etableret i en nedlagtlandbrugsejendom, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes med, »at muligheden for en funktionelbegrundelse er indeholdt i kravet om en planlægningsmæssig be-grundelse«, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, med hvilken begrundelse det ikke særligt skal godtgøres,at der er behov for, »at det pågældende anlæg skal ligge i kystnær-hedszone, herunder udenfor kystnærhedszonen«, jf. bemærknin-gerne til det foreslåede § 1, nr. 7, i lovforslaget, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt den fortsat gældende betingelse om en »særligplanlægningsmæssig begrundelse« også fortsat vil indebære, at enkommunalbestyrelse skal undersøge muligheden for en ikke kyst-nær placering af virksomheder, boliger m.m., til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt nogle kommuner konkret over for ministerieteller andre har fremført, at kravene efter de gældende bestemmelserom planlægning i kystzonen har virket begrænsende eller udelukketplanlægning af projekter, der kunne tilføre området aktivitet ellerregionaløkonomiske fordele, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvilke initiativer ministeren agter at tage for at fremme,at der også i yderområderne er liv i byerne året rundt, til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om en kommune, som er optaget på lovforslagets bilag 2,uden planlægningstilladelse fra ministeren fortsat vil kunne plan-lægge i overensstemmelse med gældende lovs § 5 b, stk. 1, nr. 1,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om begrundelsen for, at der skal søges en planlægningstilla-delse efter forslagets § 5 v, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm. om eksempler på turistpolitiske overvejelser, der er udarbej-det i henhold til de gældende bestemmelser i § 5 b, stk. 1, nr. 4, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om hovedkriterierne i de kommende regler for udstedelse afplanlægningstilladelser efter lovforslagets § 5 v, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt der vil kunne gives planlægningstilladelse til etprojekt for erhvervsbyggeri, der alene er begrundet i, at virksom-heden/virksomhederne ønsker en attraktiv og kystnær beliggenhed,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, med hvilken tilskyndelse en kommunalbestyrelse i frem-tidige kommuneplaner skulle foretage afgrænsning af landsbyer, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ved eksempler at konkretisere, hvordan udtrykket »småsamlinger af huse i det åbne land, der fremtræder som sammen-hængende bebyggelse« skal forstås, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvorvidt der er en grænse for antallet af tilladelser efterden i nr. 7 foreslåede § 5 u, der efter § 35 kan gives for en enkeltlandsby, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på den udviklede praksis for lokalplanpligt, dervil danne den øvre grænse for, hvornår etableringen af boliger vilhave et sådant omfang og dermed påvirke omgivelserne på en sådanmåde, at det vil udløse krav om planlægning, jf. lovforslagets be-mærkninger til det foreslåede § 1, nr. 7, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-11 fra De Samvir-kende Købmænd, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-11 fra Frednings-kommitéen Lillebælt, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 28/2-11 fra Frednings-kommitéen Lillebælt, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 28/2-11 fra Frednings-kommitéen Lillebælt, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvor høj grad ministeren forudser problemer og kon-flikter med hensyn til at håndtere interessen for at opføre helårsbo-liger i landzone i forhold til landbrugserhvervet, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for den »nationale landskabsplan«, somministeren har aftalt med Det Konservative Folkeparti i forbindelsemed forhandlingerne om ændring af planloven, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvor forskellen er på den eksisterende »landskabskarak-termetode« og den kommende/lovede »nationale landskabsplan«,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens vurdering af, hvordan antallet af klager tilNatur- og Miljøklagenævnet over afgørelser vedrørende landzone-tilladelser vil udvikle sig efter vedtagelse af lovforslaget, til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens vurdering af de økonomiske aspekter og ka-pacitetsmæssige forhold i forbindelse med indgivne klager efter