Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 128 Bilag 12
Offentligt
Fredningskommiteen LillebæltFormand Bjørn BennikeLillegade 2, 5592 Ejby4.3.2011
Der er nu gået et halvt år siden Miljøminister Karen Ellemann d.3september 2010 fremlagde ideen om en liberaliseret planlov. Trods kritikog utallige henvendelser har hun aldrig kunnet beskrive konsekvenserne afsit lovforslag ordentligt.Hvorfor giver ministeren nu en direkte usand fremstilling af lovforslagetsformål?
I svaret til os 2.3.2011 (på spørgsmål 1) skriver miljøministeren:”Lovforslaget tilsigter på ingen måde en svækkelse af beskyttelsen af voreværdifulde kystlandskaber”. Men det er jo ikke korrekt.Det er naturligvis korrekt, som ministeren nævner det, atstrandbeskyttelses og klitbeskyttelseszonerne er uændrede, men dengenerelle beskyttelse af kystnærhedszonen (0-3000 meter fra kystlinien)svækkes.Især svækkes betydningen af §5a og §5b i planloven, der genereltbeskytter kystområderne imod byggeri, der ikke har et kystnært formål.Lovforslaget må uundgåeligt medføre spontan, spredt og planløs byvækstomkring en del af de måske tusind bebyggelser og landsbyer, der findes ide 51% af den danske kystnærhedszone, som lovforslaget omhandler?Derfor er det oplagt, ministerens fremstilling er usand, fordi lovforslagetsformål netop er at svække den nuværende beskyttelse af de danskekystområder, fordi man ønsker at opmuntre til spredt, spontan og planløsbyvækst som beskrevet i kystområderne.
Fordi ministeren mener, det kan gavne yderområdernes vækst. Vi menerdet i stedet kan skæmme, flytte udviklingen fra de etablerede byområderud til kysterne og på længere sigt skabe en uhensigtsmæssig båndformetbyvækst mange steder ved kysterne, der ødelægger planlægningen og denkommunale service og svækker turismen. Og gør Danmark grimmere.Vi mener desuden, det er usandt, når ministeren skriver: ”Lovforslagetlægger heller ikke op til ny, spredt bebyggelse i det åbne land ilandzoneområder.”For det er netop lovforslagets formål at fremme spredt, spontan og planløsbyvækst i landzoneområderne i halvdelen af Danmark (knap 45%). Dennebyvækst vil også svække den kommunale planlægning og vanskeliggøreden kommunale service.Lovforslaget lægger generelt op til en byvækst, der både er spontan, spredtog planløs i modsætning til den nuværende planform ikommuneplanlægningen, der hviler på en demokratisk debat, en vurderingaf helheden, offentlighedens inddragelse og en afvejning med de nationaleinteresser.Hverken i lovforberedelsen eller i ministerens fremstilling tiloffentligheden har man kunnet godtgøre, at L 128 giver et mere velordnet,smukkere eller mere økonomisk effektivt Danmark.Tværtimod opstår risikoen for en mere uformelig byvækst, der placerer siguhensigtsmæssigt, skaber øget bilkørsel og vanskeligheder for denkommunale service. Vækstbyerne i yderområderne kan risikere ligefrem atblive svækket, hvis udviklingen flytter ud og spredes ved kysterne.Byvæksten vil ske udfra borgernes retskrav, både til enkelte udstykningeromkring bebyggelser og landsbyer. Men også i form af lokalplaner. Pålængere sigt kan det sløre forskellen mellem land og by i dele af Danmark.Og skæmme helhedsindtrykket i det danske landskab. Især ved kysterne.Alternativt burde ministeriet snarere opmuntre til istandsættelser ogforbedringer i den ældre bygningsmasse på landet. Både i landsbyerne og idet åbne land. Istandsættelser er lige så billige som nybyggeri. Og ved
istandsættelser bevares bedre de kulturhistoriske værdier i den ældrebebyggelse, selv med moderne tilbygninger.Turismen er bedre tjent med beskyttelse af de kulturhistoriske bymønstreved kysterne og i det åbne land. End med spontant og tilfældigt nybyggeri.Ministeren har på intet tidspunkt overvejet skaden overfor landskaber, denkommunale planlægning og service, de kulturhistoriske værdier i enalternativ vedligeholdelse af den ældre byggemasse eller risikoen foruheldige bymønstre i fremtiden. Ministeren har aldrig fremvist ellerdeltaget i en debat om konsekvenserne af hendes lovforslag. Og fremstillernu formålet åbenlyst ganske usandt. Hvorfor?Der kan også opstå konflikter omkring den uklare definering af ”landsbyereller lignende bebebyggelser” i mellem borgernes retskrav ogkommunernes uklare beskrivelse af, hvad der er bebyggelser og landsbyer.Miljøministeren henviser jo kun til kommuneplanerne, hvor hun menerdefineringen ”normalt” findes. Er det rigtigt?Men især undrer det os, at ministeren direkte taler usandt om lovforslagetsto centrale formål:1. At svække beskyttelsen ved kysterne, så der opstår spredt, spontan ogplanløs byvækst?2. At arbejde for en tilsvarende spredt, spontan og planløs byvækst ilandzonen i 45% af Danmark?Disse to formål benægter ministeren, selv om det unægtelig igennem §5uer to af lovforslagets mest centrale formål?Hvorfor fremstiller ministeren lovens formål så usandt overforoffentligheden og folketinget?Det største demokratiske problem ved lovforslaget er den absolutmanglende lovforberedelse, det totale fravær af en vurdering af forslagetskonsekvenser for forholdet mellem byvækst og planlægning i Danmark.I det den spontane byvækst igennem længere tid kan skabe stadigt mereuheldige virkninger.
Desuden risikoen for skade på oplevelsen af kyster og det åbne land. Og enopgivelse af den ældre bygningsmasse, der igennem istandsættelse ogtilbygninger kunne bevare kulturhistoriske mønstre til glæde for turismenog det danske kulturbillede.I stedet satser ministeren bredt på spredt, spontant og tilfældigt nybyggerived kysterne og i det åbne land, der næppe fører til et rigere Danmark.Men med garanti til et meget grimmere. Hvorfor dette blinde valg?
Bjørn BennikeFormand for Fredningskommiteen Lillebælt
