L 128 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HøringsnotatvedrørendeForslag til lov om ændring af lov om planlægning(Lokal fleksibilitet inden for planloven, detailhandel og fællesantenneanlæg)Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 15. oktober 2010 med frist for at afgive hørings-svar den 7. november 2010.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. By- ogLandskabsstyrelsen har modtaget i alt 93 høringssvar, hvoraf 18 myndigheder og organisatio-ner oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget eller, at man hilser lovforslagetvelkomment.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Arkitektskolen Aarhus, Assens Kommune, Bager- og Konditormestre i Danmark, BallerupKommune, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Billund Kommune, Boxer TV A/S,Brøndby Kommune, By og Havn, Coop Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-marks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Tapet- og Farve-handlerforening, Dansk Byplan, Dansk Detail, Dansk Energi, Danske Slagtermestre, DanskIndustri, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd, Direktoratet for FødevareErhverv,DT Group, Energi- og Olieforum, Europa Nostra, Fanø Kommune, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Antenneanlæg, Fredningskomiteen Lillebælt, Friluftsrådet, Faaborg-Midtfyn Kom-mune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Handelskartellet, Hedensted Kommu-ne, Henning Hartmann, privatperson, Hillerød Kommune, HK Handel, Horesta, Høje-Taastrup Kommune, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT- og Telestyrel-sen, Kirkeministeriet, Kolind Handelsstandsforening, Kommunernes Landsforening, Kultu-rarvstyrelsen, Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug ogFødevarer, Lemvig Kommune, LO, Lolland Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kom-mune, Nærbutikkernes Landsforening, Odense Kommune, Region Sjælland, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sammenslutningen af Danske Småøer, Silkeborg Kommune, Skive Kom-mune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,Varde Kommune, Vejdirektoratet, Vejen Kommune, Vesthimmerlands Kommune, XL BygCenter, Aabenraa Kommune.Følgende høringsparter har enten oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovfors-laget eller, at de hilser udkastet til lovforslaget velkomment:Advokatsamfundet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bygherreforeningen,Danmarks Sportsfiskerforbund, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-hverv, Dansk Fjernvarme, Dragør Kommune, DSB, Fagligt Fælles Forbund, Forsvarets Byg-

3a. Generelle spørgsmål om afgrænsningen af de 29 kommuner i yderområderneLanddistrikternes Fællesråd (LDF), Kommunernes Landsforening (KL), Gribskov, Varde,Vejen, Faaborg-Midtfyn, Lolland, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Thisted, Vesthimmerlands,Holbæk og Aabenraa kommuner samt Region Sjælland er positive overfor, at der er en rækkekommuner og øer, der bliver omfattet af de udvidede muligheder i lovforslaget.En privatperson, Henning Hartmann Hansen er glad for, at Stevns Kommune er medtaget pålisten over yderområder.Danmarks Naturfredningsforening (DN), Friluftsrådet, Silkeborg Kommune og KL stillerspørgsmålstegn ved hvordan afgrænsningen af de 29 kommuner er foretaget og hvorvidt dekan betegnes som yderområder. DN og Friluftsrådet anfører endvidere, at man i lovforslagetskulle have anvendt den definition af yderområder, som er anvendt i Landsplanredegørelsen2010 eller lignende. LDF og KL efterlyser, at der i definitionen inddrages flere parametre somkriterier for udvælgelsen, at kommunerne som administrativ størrelse ikke alene udgør af-grænsningen og at man på denne baggrund definerer flere og/eller dele af kommuner som væ-rende yderområder. Silkeborg Kommune og KL efterlyser stillingtagen til og klarhed over,hvilke betingelser, der skal være opfyldt for senere at blive optaget på eller udgå af listen overudvalgte kommuner.[Følgende svar er afgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet:]Regeringen har valgt følgende kriterium for udvælgelse af kommunerne: ”Den differentieredeplanlov vil omfatte i alt 29 kommuner uden for Københavnsområdet og det østjyske bybåndmellem Kolding og Århus, hvor 40 pct. af indbyggerne bor uden for bymæssig bebyggelse.Desuden vil alle ikke-brofaste øer være omfattet af den differentierede planlov”.Anvendelsen af målet for hvor stor en andel af kommunens indbyggere, der bor uden for by-mæssig bebyggelse, har regeringen valgt som det kriterium, der bedst indkredser yderområ-derne.Kommunegrænserne har været et naturligt kriterium for udvælgelsen af de 29 kommuner iyderområderne eftersom det er kommunerne, der har plankompetencen lokalt. Regeringenhar derfor ikke differentieret i forhold til enkelte områder indenfor kommunegrænserne. Doger der gjort en undtagelse i forhold til de ikke brofaste øer, der har nogle særlige udfordrin-ger, og som er klart afgrænsede i forhold til resten af kommunen.Den differentierede planlovsændring vil blive evalueret i folketingsåret 2013-2014. Her er detmuligt at vurdere, om andre kriterier skal spille ind ved udvælgelsen af kommuner. De frem-komne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af forslaget.

c. Den særlige problematik vedrørende Stevns KommuneBallerup Kommune er utilfreds med, at Stevns Kommune både er omfattet af yderområdede-finitionen og samtidig en del af hovedstadsregionen.[Følgende svar er afgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet:]Regeringen har valgt at afgrænse den differentierede planlov til de 29 kommuner uden forKøbenhavnsområdet og det østjyske bybånd mellem Kolding og Århus, hvor 40 pct. af ind-byggerne bor uden for bymæssig bebyggelse, samt alle ikke-brofaste øer. På den baggrundbliver Stevns Kommune fra Region Sjælland omfattet af planlovens differentierede regler.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af forslaget.d. Baggrunden for planlovsændringenSilkeborg og Skive kommuner anfører, at baggrunden for planlovsændringen er uklar efter-som ikke alle kommuner, der deltog i ”Differentieret Planlægning” er medtaget på listen overkommuner i yderområder.By- og Landskabsstyrelsen gennemførte i 2009 en interviewundersøgelse med 16 kommunerfor at få et indblik i de udfordringer, som yderområderne står overfor. Kommunerne, der blevinterviewet i 2009 var udvalgt, så de måtte formodes at repræsentere udkantskommunernesudfordringer bredt, og ikke ud fra en nærmere analyse af tilstedeværende udkantsproblema-tikker. Afgrænsningen af de 29 kommuner i yderområder, som er medtaget i lovforslaget, blevfastlagt i forbindelse med regeringsudspillet ”Danmark i balance i en global verden”.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af forslaget.e. Ens rettigheder for alle kommunerSønderborg Kommune ønsker, at lovforslagets muligheder skal gælde for alle kommuner. Hø-je Taastrup Kommune finder ikke, at yderområderne har behov for en ændring af planloven tilfordel for yderområderne.

5Med regeringsudspillet ”Danmark i balance i en global verden” ønsker regeringen at styrkevækst, velfærd og fornyelse i yderområderne. Det er derfor hensigten med lovforslaget, at detnetop skal tage højde for de særlige forhold, der er i kommunerne i yderområderne. By- ogLandskabsstyrelsen gennemførte i 2009 en interviewundersøgelse med 16 kommuner for at fået indblik i de udfordringer, som yderområderne står overfor. En af udfordringerne er planlo-ven, som ofte bliver oplevet som en barriere for yderområdernes udvikling. Det er på dennebaggrund, at regeringen foreslår, at kommuner i yderområderne skal kunne fravige dele afplanlovens regler.Bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.f. Lovforslaget vil langt fra få den tilsigtede effektDN nævner, at lovforslagets nye definition af yderområder, og dets lempelser af gældendelov, betyder, at kommunerne i yderområderne fastholdes eller får forringet muligheden for atvokse sig ud af udkantsdanmark.Regeringen ønsker med lovforslaget, at skabe bedre betingelser for vækst i yderområderne.By- og Landskabsstyrelsen gennemførte i 2009 en interviewundersøgelse med 16 kommunerfor at få et indblik i de udfordringer, som yderområderne står overfor. En af udfordringerneer planloven, som ofte bliver oplevet som en barriere for yderområdernes udvikling. Det er pådenne baggrund, at regeringen foreslår, at kommuner i yderområderne skal kunne fravige de-le af planlovens regler.Endvidere er der med lovforslaget ikke ændret ved hovedformålet med landzonebestemmel-serne, der er, at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlægi det åbne land. Det er derfor kommunernes ansvar, at sikre en planlægning i kommunerne,der lever op til dette og som samtidig udnytter de - med lovforslaget - nye muligheder for atskabe vækst.Bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ad. 1.2. Særligt HovedstadsområdetHillerød Kommune, Gribskov Kommune og Høje Taastrup Kommune ønsker, at kommuner-ne i hovedstadsområdet vil få samme rettigheder på detailhandelsområdet, som kommunerne ilovforslaget får.Ved en kommende revision af landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet vil detske med udgangspunkt i de principper, der gælder for detailhandelsplanlægning for hele lan-detAd. 2. Lempelse af reglerne om landzonetilladelse

6Generelt imødekommer Holbæk Kommune forslaget vedrørende landzoneændringerne.Ad. 2. 1. Erhverva. Der ønskes en udvidelse af de bygninger, hvori der udøves erhverv efter bestemmel-senTønder Kommune og Guldborgsund Kommune anfører, at fx gamle mejerier, skolebygningermv. vil ikke være omfattet. Dansk Industri henviser til en Vestre Landsrets dom om naturligthjemmehørende erhvervsaktiviteter i det åbne land. Landdistrikternes Fællesråd ønsker en ud-videlse af de erhverv, der kan drives i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at nyttiggøre overflødiggjorte landbrugsbygninger som støttepunktertil naturoplevelser.Lignende synspunkter om udvidelse bygninger har Danske Småøer og Vejen Kommune givetudtryk for.Efter gældende regler, kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en land-brugsejendom tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig,samt lager- og kontorformålDen foreslåede bestemmelse tager alene sigte på at lempe vilkårene for udvidelse af en eksi-sterende erhvervsvirksomhed, som lovligt er etableret i en overflødiggjort landbrugsbygning.Det har ikke været hensigten at ændre de eksisterende bestemmelser om hvilke erhverv, deruden tilladelse kan etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger eller at udvide bestem-melsen ud over landbrugsbygninger.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

Ad. 2.2. Boliga. Hensyn til andre erhverv med behov for anden planlægning i landzonenDanmarks Naturfredningsforening ønsker, at der tages hensyn til placering af vindmøller ogfremtidig landbrugsplanlægning, og FødevareErhverv og Landbrug og Fødevarer ønsker lige-ledes, at der tages hensyn til den fremtidige landbrugsplanlægning og husdyrproduktion.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at selv om en eksisterende virksomhed skalimødekommes med en landzonetilladelse, skal udvidelsen ske inden for rammerne af det hen-syn, som landzonetilladelserne i planloven generelt varetager, nemlig at hindre spredt oguplanlagt bebyggelse. Der vil efter bestemmelsen skulle meddeles tilladelse betinget af, at ud-videlsen sker i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bygningsmasse og at der ikke måvære væsentlige hensyn til bl.a. anden planlægning, som taler afgørende imod udvidelsen.Kommunen vil i tilladelsen kunne fastsætte vilkår for placering og udformning af den ønskedeudvidelse.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

b. Begrebet ”landsbyer” og ”ved landsbyer og lignende”Guldborgsund Kommune, Morsø Kommune, Vejen Kommune, Kirkeministeriet, Friluftsrå-det, Haderslev Stift samt Landbrug og Fødevarer ønsker en præcisering af begrebet ”lands-by”, ”ved landsbyer og lignende”. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der anvendeskendte formuleringer og henviser i den forbindelse til det tidligere gældende beskrivelse i’cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune og lo-kalplanlægningen mv.’ om placering af jordbrugsparceller. Konkret peges der på udtryk som’i umiddelbar tilknytning til’, ’tilgodeser princippet om sammenhængende bebyggelse’ og ’af-runding af’ som kendte formuleringer.Begrebet ”ved landsbyer og lignende” skal ses på baggrund af det hensyn, som landzonetil-ladelserne i planloven generelt skal varetage, nemlig at hindre spredt og uplanlagt bebyggel-se. Det har ikke været hensigten med lovforslaget at fravige det hensyn.

c. Utilsigtet spredning af sommerhuseFødevareErhverv og Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at den foreslåede bestem-melse i § 1 b har det utilsigtede virkning, at det vil blive lettere at konvertere helårsbeboelsetil fritidsboliger efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 10. Danmarks Naturfredningsforening fore-slår en 5 års karensperiode som et obligatorisk vilkår i landzonetilladelsen.Regeringen ønsker med lovforslaget at gøre det nemmere at bygge helårsboliger i landzone tilgavn for yderområderne. Efter de gældende landzoneregler kræver det ikke landzonetilladel-se, hvis en helårsbolig skal overgå til anvendelse som fritidsbolig. Det betyder, at der medlovforslaget åbnes op for en mulig utilsigtet spredning af nye sommerhuse i det åbne land og ikystnærhedszonen. De fremkomne bemærkninger giver derfor anledning til at ændre lovfors-laget, således at der i § 1 b indsættes et nyt stk., hvoraf det fremgår, at helårsboliger opført ihenhold til stk.1 ikke kan overgå til fritidsbolig efter § 36, stk. 1, nr. 10..

d. Særlige problemstillinger i forhold til store grundeNorddjurs Kommune påpeger en særlig problemstilling i forhold til ejendomsavancebeskat-ningsloven omkring udstykning, som udløser en beskatning af ejerne efter ejendomsavance-beskatningsloven. Tønder Kommune henviser til landzonevejledningens grænse for udlæg afgrunde på op til 1 ha. Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne sikre, at det også i fremtiden vilvære muligt at udlægge store parceller i landdistrikterne.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget, idet hensigten med for-slaget alene er at skabe bedre muligheder for, at der bygges nye boliger i landzone. Lovfors-laget ændrer således ikke ved anden lovgivnings bestemmelser og andre regler i forhold tilgrundstørrelser.

9imod’, og endelig foreslår Dansk Byplanlaboratorium en fritagelse for at anvende landzonetil-ladelser med henblik på at sidestille områderne med lokalplanlagte områder.KL er bekymret over at forslaget reelt forhindrer de udpegede kommuner i at gennemføre enhensigtsmæssig planlægning i forhold til deres landsbyer, da forslaget med ”skal” lægger optil at borgere og erhverv får en umiddelbar ret til at bygge boliger og udvide erhverv i landzo-ne.Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i den måde, hvorpå planlovens § 36, stk. 2,er udarbejdet, og hvoraf det fremgår, at der skal meddeles tilladelse til en af hensyn til mark-driften ønsket placering af en gyllebeholder. Den ønskede placering kan anfægtes, hvis væ-sentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod. Kommunalbesty-relsen kan stille vilkår for tilladelsen og ligeledes nægte at give tilladelsen, hvis der er en an-den placering mulig på ejendommen.På samme måde skal kommunalbestyrelsen efter § 1 b give en tilladelse til etablering af boli-ger eller udvidelse af en eksisterende virksomhed i overflødiggjorte landbrugsbygninger.Kommunalbestyrelsen kan imidlertid ikke alene henvise til en anden placering men også næg-te at give tilladelsen, hvis væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller na-boer taler afgørende imod. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes kunne stille vilkår i en tilladel-se.Den foreslåede bestemmelse er således ikke en nydannelse i forhold til ’skal’, og kommunal-bestyrelsen vil fortsat have ret til at afvise en ansøgning, hvis fx placeringen af boligerne stri-der mod kommunens planlægning for udvikling af bymiljøer eller for udviklingen af tilstøden-de landbrugserhverv.Det har endvidere ikke været en del af dette lovforslag at ændre grundlæggende på reglernefor landzoneadministration. De anførte bemærkninger giver derfor ikke anledning til at ændrelovforslaget.

b. Andre hensynKulturarvsstyrelsen, Vejdirektoratet, og Haderslev Stift ønsker at henholdsvis ’kulturarv’,’trafikale hensyn’ og ’hensyn til kirker’ skal nævnes i rækken af de hensyn, som kommunenskal inddrage i vurderingen af landzonetilladelser. Norddjurs Kommune vil gerne have mu-lighed for alene at lægge vægt på hensyn til efterspørgslen og mener derudover, at det eruklart hvilke hensyn, der kan inddrages i afgørelsen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget, idet der med forslagetikke er forudsat en ændring af de hensyn, der i dag skal tages efter de gældende landzonebe-stemmelser, herunder fx planlægningsmæssige hensyn og hensyn til kulturhistorie, landskab,natur, miljø og trafikale forhold.c. Øget administration af ansøgninger i landzone

10Assens Kommune har givet udtryk for at forslaget vil medføre øget ressourceforbrug til sags-behandling af landzonetilladelser..KL er af den opfattelse, at kommunernes arbejdsbyrde ved ansøgninger om nye helårsboligervil være uændrede mens ansøgninger om udvidelse af erhvervsvirksomheder vil kræve en me-re omfattende vurdering end de almindelige landzonesager.Vesthimmerlands Kommune udtrykker en vis bekymring for den forventede øgede admini-stration i forbindelse med landzonesagerBemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget. Det er således vurderet,at den konkrete sagsbehandling af ansøgninger efter de nye regler i langt de fleste tilfælde vilvære mindre omfattende end sagsbehandling af de samme ansøgninger, hvis det havde væretefter de gamle regler.

e. Særlige synspunkterDanmarks Naturfredningsforening henviser til, at BLST selv har opgjort en restrummelighedsvarende til 100 år inden for erhvervsudlæg. Derfor finder foreningen det underligt, at erhvervnu yderligere har mulighed for at blive liggende i landzone, når der de næste 100 år vil væreplads til dem i erhvervsområderne.Lolland Kommune foreslår en generel tilbagemeldingspligt til By- og Landskabsstyrelsenmed henblik på at indsamle et grundlag for at vurdere lovforslagets gennemslagskraft.Haderslev Stift ønsker at få forelagt en ansøgninger efter § 1 b med henblik på at kunne vare-tage beskyttelsen af kirkers frie beliggenhed.Assens Kommune finder, at § 1 b ikke giver øgede muligheder og er uhensigtsmæssig set iforhold til den overordnede kommunale planlægning.LO er generelt bekymret for, at hensynet til yderområder overgår hensynet til natur og land-skab mv.

11En privatperson, Henning Hartmann Hansen, udtaler glæde ved forslaget.Lemvig Kommune ser positivt på, at der nu gives en umiddelbar byggeret til nye helårsboli-ger ved landsbyer og lignende bebyggelser.Thisted Kommune mener ikke, at § 1 b vil få den store betydning for kommunen, idet det idag er muligt i en vis udstrækning at tilpasse administrationen af landzonebestemmelserne tilde lokale forhold, dels at overordnede (statslige) planlægningsmæssige og naturhensyn fortsatgælderFaaborg-Midtfyn Kommune kan ikke bakke op om forslaget om flere nye boliger ved lands-byer og oplever ikke de store problemer ved de nuværende grænser for udvidelse af mindreerhvervsvirksomheder. Der er snarere behov for at understøtte en fornyelse af landsbyer inde-fra.

Ad. 3. Lempelse af reglerne om planlægning i kystnærhedszonenKirkeministeriet, Region Sjælland, Thisted Kommune, Norddjurs Kommune og Horesta stil-ler sig positive overfor forslaget.Guldborgsund Kommune vil se med interesse på, hvilke muligheder lempelserne vil give forudviklingen i kommunen.Ad. 3.1. Hensyna. Væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesserKulturarvstyrelsen ønsker, at kulturarvsmæssige hensyn skal fremgå som hensyn af lovtek-sten.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget, idet der med forslagetikke er forudsat en ændring af de hensyn, der i dag skal tages efter de gældende kystbestem-melser, herunder fx væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige samt kulturarvsmæssigeinteresser.

Landdistrikternes Fællesråd finder ikke, at lempelsen i § 1 c er vidtgående nok. Organisatio-nen foreslår, at kommunerne skal kunne planlægge i kystzonen uden at indhente en forudgå-ende tilladelse fra miljøministeren.Hertil skal det bemærkes, at det har været afgørende for udformningen af lovforslaget, at denationale interesser i landskab, naturindhold og kulturarv, som generelt er større i kystnær-hedszonen end i landet i øvrigt, ikke blev tilsidesat. Der er derfor i lovforslaget indføjet prin-cippet om en statslig planlægningstilladelse ved kommunens ønske om en lempeligere be-handling af planforslag i kystnærhedszonen end angivet i loven. Der er imidlertid intet tilhinder for, at kommunen som hidtil gennemfører en planlægning med særlig planlægnings-mæssig eller funktionelle begrundelse i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, – udenen forudgående planlægningstilladelse.Der er ikke foretaget ændringer på dette punkt

13Hertil bemærkes, at det aldrig har været – og er fortsat ikke – hensigtsmæssigt med en statsligudpegning af særligt bevaringsværdige kystkvaliteter, fordi en sådan vil medføre, at kyst-strækninger med andre kystkvaliteter let vil blive opfattet som 2. rangs kyster. Det er fortsatafgørende, at der konkret tages stilling til kystens kvalitet i forbindelse med de kommunalekonkrete ønsker om udbygning, fordi nogle typer kystlandskab med høje kystkvaliteter bedrekan bære en påtænkt byudvikling eller et fremtidigt anlæg end andre med lige så høje, menandre kystkvaliteter. Når det ikke er foreslået at anvende landsplandirektiver eller et lands-plandirektiv, skyldes det ønsket om en smidig og en lokal statslig stillingtagen til kommuner-nes ønske om mere lempelige planlægning i kystnærhedszonen i modsætning til det relativttunge arbejdsgang med landsplandirektiver. Forslaget giver derfor ikke anledning til ændrin-ger i udkastet til lovforslaget.

Danmarks Naturfredningsforening anfører, at byggeri i kystnærhedszonen ikke løser yderom-rådernes problemer, og det mangler en samfundsmæssig analyse. Hensigten med § 1c kanalene forstås som en yderligere lempelse af reglerne for byggeri langs kysterne. Foreningenanfører endvidere som temaer, der er bekymrende, manglende samfundsøkonomisk analyseog uoverensstemmelse med miljøvurderingsloven. Mere byggeri i kystzonen, vil ske på be-kostning af landskabet. DN kan ikke støtte forslaget.Der er ikke udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse; lovforslaget hviler på et udtrykt ønskefra en række interviewede kommuner om lempelse af bestemmelserne i reglerne for planlæg-ning i kystnærhedszonen. Der er tale om en lempelse for en række udpegede kommuner og øeraf reglerne for byggeri i kystnærhedszonen, men det er hensigten, at bestemmelsen om enstatslig planlægningstilladelse skal tilgodese, at væsentlige kystnære naturbeskyttelses- oglandskabs- og kulturarvsinteresser ikke lider overlast.Offentligheden vil blive inddraget i ganske samme omfang som tilfældet er i dag. Den statsli-ge planlægningstilladelse er ikke omfattet af miljøvurderingsloven, da der ikke vil være taleom en konkret planlægning. Der er tale om, at der efter forslaget tillægges miljøministeren enbeføjelse til at aftale et planlægningsgrundlag i kystnærhedszonen med kommunen på linjemed de øvrige beføjelser, som i lovens § 3 er tillagt ministeren.Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

c. Sommerhuse, strandbeskyttelseslinjenFanø Kommune ønsker, at lovforslagets § 1 c også omfatter en fravigelse af planlovens § 5 b,stk. 1, nr. 3, således at kravet om at fastholde eksisterende sommerhusområde til ferieformålkan fraviges.Hertil skal det bemærkes, at forudsætningen for planlovens bestemmelser om forbud for nyesommerhusområder i kystnærhedszonen er og vil fortsat være, at eksisterende sommerhusom-råder ikke overgår til anden anvendelse, fordi det derigennem vil medføre yderligere pres påudlægget af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Kommunens forslag giver derfor ik-ke anledning til ændring i lovforslaget.

Lolland Kommune ønsker, at planlovsrevisionen også lemper reglerne for strandbeskyttelses-linjen. Det foreslås videre, at der for småøerne skal kunne ses lempeligere på administration iforhold til strandbeskyttelseslinjen.Det har været afgørende for indholdet af lovforslaget, at der ikke blev ændret på forbuddetimod tilstandsændringer i strandbeskyttelseszonen. Det fremgår af Vejledning om 300 mstrandbeskyttelses-og klitfredningslinje, at den udvidede strandbeskyttelse (dvs zonen imellemden hidtidige strandbeskyttelseslinje på normalt 100 m fra kysten til 300 m fra kysten) forud-sættes administreret relativt mere lempeligt på små øer, når forholdene og hensynet til øerneserhvervsmæssige udvikling kræver det.Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Fredningskomiteen Lillebælt anfører, at der er tale om manglende borgerinddragelse, og lov-forslaget vil true naturen. Danmarks Naturfredningsforening gør også den manglende borger-inddragelse gældende.Borgerne vil blive inddraget ganske, som det hidtil har fundet sted. Den ministerielle plan-lægningstilladelse ændrer ikke på dette forhold bl.a. fordi den forudsættes fulgt op med kom-munens egentlige planlægning. Påstanden om, at naturen skulle blive yderligere truet kan af-vises, fordi den ministerielle planlægningstilladelse netop forudsætter, at væsentlige naturbe-skyttelsesinteresser ikke lider overlast.Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

16b. Planmæssig begrundelseDansk Byplanlaboratorium anbefaler, at den særlige planmæssige begrundelse fastholdes, ogorganisationen opfordrer til eftertænksomhed og skarpere analyser af, om de foreslåede æn-dringer rent faktisk løser problemerne.Hertil skal det bemærkes, at det alene er kravet om den særlige del af den planlægningsmæs-sige begrundelse, som fraviges. Planlægning for ny byzone og anlæg i øvrigt inden for kyst-nærhedszonen kræver derfor fortsat en planlægningsmæssig begrundelse. I forhold til opfor-dringen om at undersøge de foreslåede ændringers evne til at løse yderområdernes vanske-ligheder skal det bemærkes, at flere af de kommuner, som er beliggende i yderområderne erfuldt ud klar over, at reglerne alene gør det ikke – det afhænger også af viljen til at investere.Forud for regeringsudspillet Danmark i balance i en global verden gennemførte By- og Land-skabsstyrelsen en række interview med kommuner, hvoraf en del udtrykte ønske om en lempel-se af bestemmelserne i reglerne for planlægning i kystnærhedszonen som forudsætning for atkunne tiltrække investorer.Forslaget giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Faaborg-Midtfyn Kommune fremhæver, at der i yderområderne kun skal være en planlæg-nings begrundelse og ikke en funktionel begrundelse. Hidtil har kommunerne selv kunnetplanlægge og i grænsetilfælde få det afgjort i en dialog med miljøcentret. Kommunen finderdet ikke acceptabelt, at plankompetencen centraliseres med den statslige planlægningstilladel-se.Tilsvarende finder Lemvig Kommune ikke, at der er tale om en lempelse, nu hvor man ikkekan vælge den funktionelle begrundelse for et anlæg i kystnærhedszonen. Det er unødigt bu-reaukratisk, at kommunen skal indhente tilladelse hos ministeren inden planlægning i kyst-nærhedszonen. En redegørelse med dokumentation for en lokaløkonomisk effekt opleves somen yderligere stramning.Der ændres i og for sig ikke i det nuværende regelsæt, hvorefter der kan være såvel en særligplanlægningsmæssig begrundelse som en funktionel begrundelse for en udvikling i kystnær-hedszonen. Kommunerne kan fortsat arbejde efter de nugældende regler. Lovforslaget inde-holder et supplement til bestemmelserne for udkantskommunerne, så de med den statsligeplanlægningstilladelse kan gennemføre en planlægning, der ikke opfylder kravene til en sær-lig begrundelse for den kystnæreplacering.

c. Klageadgang, prøvelse mv.Friluftsrådet og De Samvirkende Købmænd (DSK) udtrykker utilfredshed med den indskræn-kede klageadgang på den plantilladelse, som miljøministeren skal udstede efter forslagets § 1c.Hertil bemærkes det, at der efter udkastet til lovforslaget tillægges miljøministeren en beføjel-se til at aftale et planlægningsgrundlag i kystnærhedszonen med kommunen på linje med deøvrige beføjelser, som i lovens § 3 er tillagt ministeren. Ingen sådanne ministerielle afgørel-ser kan påklages til Naturklagenævnet. En tilladelse fra miljøministeren er en tilladelse til atfravigelse planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, i en for kommunen fremtidig konkret planlægning.Tilladelsen kan derfor ikke erstatte kommunernes planlægning og kommunernes planlægningkan indbringes for Naturklagenævnet.Bemærkningerne fra DSK ses derfor ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.

Friluftsrådet mener endvidere, at lovforslaget er i strid med planlovens formål, idet det frem-går af bemærkningerne, at Naturklagenævnet ikke vil foretage en særskilt dybtgående retligprøvelse af den for projektet tilgrundliggende lokaløkonomiske effekt. Danmarks Naturfred-ningsforening finder, at der bør fremgå, hvilken form og størrelse det lokaløkonomiske bidragskal have. KL udtrykker bekymring for dokumentationen af den lokaløkonomiske effekt.Baggrunden for at antage, at Naturklagenævnet ikke vil foretage en særskilt dybtgående retligprøvelse af den lokaløkonomiske effekt af et projekt er, at Naturklagenævnet er en retlig prø-veinstans, der ikke besidder nogen særskilt økonomisk ekspertise på dette område. De nærme-re retningslinjer for kommunens grundlag for at søge planlægningstilladelse herunder formog indhold for det lokaløkonomiske bidrag vil fremgå af en efterfølgende bekendtgørelse.

18stemmelse mellem planlægning på alle niveauer. Rådet finder ikke, at der er behov for at ind-føre bestemmelser, der muliggør afvigelse fra § 5 b, stk. 1, nr.1.Den ministerielle planlægningstilladelse vil være en garanti for at planlovens formål ellerstatslige interesser ikke tilsidesættes. I vurderingen skal den regionale udviklingsplan indgå,men der er med lovforslaget taget højde for situationer, hvor udviklingsplanen nødvendigvismå fraviges, fordi kommunens ønske er i modstrid med den, men i øvrigt lever op til kraveneom at væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige samt kulturarvsmæssige interesser ikketilsidesættes. Det vil blive i samarbejdet mellem kommunen og det pågældende miljøcenterom udformningen af den ministerielle planlægningstilladelse, at der så vidt det er muligt sik-res overensstemmelse med planlægningen på alle niveauer. Lempelsen i forhold til planlovens§ 5 b, stk. 1, foreslås indført, fordi det har været et udtrykt ønske fra en række interviewedekommuner, at bestemmelserne i reglerne for planlægning i kystnærhedszonen kunne lempes.Bemærkningerne fra Friluftsrådet ses ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget

Tønder Kommune finder ikke, at forslagets § 1 c er en lempelse i forhold til gældende regler,men snarere en skærpelse. Tønder Kommune og Varde Kommune mener, at forslaget vil in-debære en forlænget sagsbehandlingstid og er utryg ved, at man først kender bestemmelserne,når ministeren har fastsat regler for ansøgning og tilladelse. Dette bør fremgå af lovbemærk-ningerne.Det er hensigten med lovforslaget, at reglerne for planlægning og anlæg i kystnærhedszonenskal lempes. Det vil derfor også være med det sigte, at den kommende bekendtgørelse om denødvendige oplysninger fra kommunen og miljøcentrets behandling og meddelelse af/afslagpå en planlægningstilladelse vil blive udarbejdet. Der vil blive forudsat et snævert og tidligtsamarbejde imellem kommune og miljøcenter om såvel planlægningstilladelse som projekt.Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Kommunerne Landsforening finder at det er et godt initiativ, at lovforslaget medtager kyst-nærhedszonen. Om bestemmelserne herom er tilstrækkelige, vil afhænge meget af lokal kon-tekst og hvilke krav der specifikt formuleres til kommunernes planlægning. Opfordrer til, atder udarbejdes en vejledning. Betænkelig ved indførelsen af ministertilladelser. Princippetom, at Folketinget udstikker rammer og kommunerne planlægger indenfor disse rammer børopretholdes. Høringsprocessen omkring kommuneplantillæg, hvortil der er meddelt en statsligplanlægningstilladelse vil givetvis af mange borgere opfattes som ligegyldig. Kommunerneburde snarer have en generel mulighed for at reducere ”kystbeskyttelseszonen” (kystnærheds-zonen?) til de arealer, der har reel sammenhæng med kystlandskaberne.

19Der forudsættes et snævert og tidligt samarbejde imellem kommunen og miljøcentret om denministerielle planlægningstilladelse. Reglerne for indholdet af kommunens ansøgning omplanlægningstilladelse - herunder om den lokaløkonomiske effekt - vil fremgå af en kommendebekendtgørelse. Der er ikke for nuværende regnet med at der skal udarbejdes en vejledning,men det kan komme på tale at udarbejde et Apropos om de lempede regler.Princippet om rammestyring af planlægningen er ikke fraveget med lovforslaget. Den statsli-ge planlægningstilladelse udstikker netop rammer for den efterfølgende planlægning, der ikkelever op til naturbeskyttelseslovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Der er med en planlægningstilladelseikke ændret på den indflydelse, som borgere kan få på den efterfølgende planlægning. Det ervigtigt at det gøres klart, at der i et vist omfang er tale om en tilladelse til at planlægge på li-ge fod med planlægning udenfor kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen omfatter på en delstrækninger arealer med reel sammenhæng med kystlandskaberne. Udstrækningen har hidtilværet fastlagt ved lov, og der har ikke været tanker fremme om at ændre på dette.

Ad. 4. Ændringer i detailhandelsbestemmelserne:Ad. 4. 1. Generelle bemærkninger til ændringer i detailhandelsbestemmelserneKommunernes Landsforening, KL, hilser yderkommunernes nye muligheder på dette områdemeget velkomment. Forslaget giver kommunerne mere råderum og tillægger kommunerneskendskab til de lokale forhold mere vægt i de konkrete afgørelser. Det er positivt. De nuvæ-rende detailhandelsregler styrker detailhandel i større bycentre. Der er imidlertid dele af lan-det, hvor der ikke er mange af dem, men hvor der alligevel kan være et opland til mere detail-handel. Derfor kan der godt være behov for at kunne planlægge mere strategisk i forhold tildetailhandelen, som der lægges op til i planlovsændringen.Dansk Industri, DTgroup, Region Sjælland, Lolland Kommune er alle positive overfor de fo-reslåede ændringer, idet de afspejler liberalisering af reglerne og dermed øgede mulighederfor kommunerne.Håndværksrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Dansk Detail, og De SamvirkendeKøbmænd finder, at et forslag om ændring af detailhandelsreglerne skal afvente afslutningenpå det arbejde i september 2011, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har iværksat med de-tailhandelsforum.Som led i Folketingets forhandlinger om liberalisering af lukkeloven, jf. lov nr. 543 af 26. maj 2010,blev det besluttet at nedsætte et Detailhandelsforum. Forummet er nedsat af økonomi- og erhvervsmi-nisteren efter indstilling fra en række brancheorganisationer og myndigheder, og det har til formål at

Håndværksrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Dansk Detail, De Samvirkende Køb-mænd (DSK), HK-Handel, Handelskartellet og Danske Regioner stiller sig tvivlende overforforslagenes muligheder for at afhjælpe yderområdernes vanskeligheder; tværtimod vil der væ-re tale om en forhøjet risiko for butiksdød i bymidterne og ude i de små samfund. Det vil værede svage og ældre medborgere, som taber herved, idet de mister indkøbsmuligheder tæt påhjemmet. Dansk Detail peger på, at der mellem kommunerne findes en konkurrence om at til-trække detailhandel, kunder, medarbejdere og skattegrundlag, og det er deres vurdering, atlovforslaget vil accelerere den udvikling yderligere til skade for de mindste byer i kommuner,der grænser op til de kommuner, der er tildelt særlige muligheder.Der anbefales analyser, som viser udviklingen såvel på landsbasis som i yderområderne medhenblik på at give et overblik over status og den forventede udvikling.De Samvirkende Købmænd anfører, at for yderområderne er problemet ikke, hvor der kan til-lades nye, store udvalgsvarebutikker eller nye, store dagligvarebutikker – problemet er at be-vare de sidste udvalgsvarebutikker i de mindre provinsbyer og den sidste dagligvarebutik ilandsbyerne. Efter DSK´s opfattelse er planlovens nuværende detailhandelsbestemmelser enforudsætning og ikke en barriere for lokal udvikling i yderområderne, f.eks. mulighederne forat bevare dagligvarebutikker i de små byer.Europa Nostra peger på, at i byer beliggende i landområder bør et tiltrængt bedre handelsliv ide attraktive historiske bykerner have større prioritet end udvidelsen af de ofte særdeles

21skæmmende storbutikker og indkøbscentre. Disse bidrager ikke nødvendigvis meningsfuldt tildet kvalitetsløft som byerne og landområderne trænger til.Silkeborg Kommune anfører, at de problemer, som de interviewede kommuner peger på i re-lation til detailhandelsreglerne, ikke er specifikke for yderområderne, men at reglerne i almin-delighed er vanskelige at administrere. Det er derfor vanskeligt at forstå på hvilken baggrund,kommunerne i yderområderne skal have særlige vilkår.De aktuelle forslag til lovændringer skal imødekomme behov, som er afdækket blandt andetved interviews af 16 kommuner i efteråret 2009. De skal imødekomme de særlige udfordrin-ger, som kommunerne i yderområderne står over for, men også rette op på den skævvridning,som nogle kommuner med mindre og mellemstore byer peger på, at de eksisterende regler in-deholder. Lovforslaget medfører lempelser, som giver kommunerne i yderområderne merefleksible rammer for deres detailhandelsplanlægning, som bl.a. tager hensyn til de forudsæt-ninger, yderområderne har, bl.a. i form af en lavere bebyggelsestæthed i byerne, andre op-landsforhold.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

Odense Kommune og XL-Byg ønsker dialog med ministeren om løsning af konkret planlæg-ning.De lovændringer, som der aktuelt arbejdes med, giver ingen ændringer i forhold til de kon-krete sager og har ingen umiddelbar sammenhæng med de problemstillinger, som OdenseKommune og XL-Byg skitserer.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.Silkeborg Kommune fremhæver, at der er behov for mere fleksible detailhandelsbestemmel-ser, der tager højde for behovet for omdannelse og revitalisering af bymidterne, og som giverkommunerne mulighed for at planlægge for relokalisering af eksisterende butikker, også selv-om de er større end 3.500 m2.De fremførte bemærkninger om relokalisering af eksisterende butikker i bymidterne kan even-tuelt indgå i kommende overvejelser om ændringer af planloven.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

22Kommunernes Landsforening mener, at forslaget om forhøjelse af den maksimale butiksstør-relse i lokalcentre og enkeltstående butikker til lokal forsyning i yderområder er en god idé,da den nuværende grænse på 1.000 m2gør det vanskeligt at etablere dagligvarebutikker medtidssvarende varesortiment og omsætning. Da denne problemstilling gør sig gældende forsamtlige kommuner, mener KL, at det kunne overvejes at lade denne ændring gælde allekommuner og ikke kun kommuner i yderområderne.Den forøgede grænse for butiksstørrelser i lokalcentre og for enkeltstående butikker er sam-men med ændringen, der muliggør planlægning for bydelscentre i byer med under 20.000indbyggere i yderområderne, udarbejdet med henblik på med en differentieret planlov at styr-ke mulighederne for en positiv udvikling i yderområderne.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

Thisted Kommune, Tønder Kommune, Holbæk kommune, Assens Kommune, NorddjursKommune, og Ringkøbing-Skjern Kommune hilser forslaget i § 1 a velkomment, men fornogle af kommunernes vedkommende kan anvendelsesmulighederne af forskellige konkretegrunde være begrænsede. Tønder Kommune foreslår, at grænserne på henholdsvis 2000 m2for dagligvarebutikker og 2000 m2for udvalgsvarebutikker i § 1 a, nr. 3, administreres såle-des, at såfremt grænsen er nået for den ene kategori, vil de resterende m2kunne anvendes påden anden kategori.Grænserne på 2.000 m2for butikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker er en lempel-se, der alene gælder for yderområderne. Lempelserne i detailhandelsbestemmelserne foryderområderne giver derudover mulighed for, at der i byer med under 20.000 indbyggere kanplanlægges for bydelscentre, hvor butiksstørrelserne er på 3.500 m2for dagligvarebutikker og2.000 m2for udvalgsvarebutikker. Ønsket om at kunne administrere grænserne således, at så-fremt grænsen er nået for den ene kategori, vil de resterende m2kunne anvendes på den an-den kategori, må bero på en misforståelse af reglerne. De omtalte grænser gælder for størrel-sen på de enkelte butikker, så hvis der i et lokalcenter er kundegrundlag for dagligvarehandelpå i alt 3.000 m2, kan der planlægges for det, men med en maksimal størrelse på den enkeltebutik på 2.000 m2.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.Arkitektskolen, Håndværksrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark, LanddistrikternesFællesråd, LO, Faaborg-Midtfyn Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Kolind Han-delsstandsforening advarer mod kortsigtede løsninger med langvarige ulemper, hvis der åbnesop for at udvide butiksstørrelsen uden for bymidten: Håndværksrådet og Bager og Konditor-mestre i Danmark henviser til risikoen for butiksdød i små landsbyer og småbyer, når de mak-simale butiksstørrelser kan fraviges uden for bymidterne. Faaborg-Midtfyn Kommune mener

23ikke, at der er behov for lempelser af detailhandelsreglerne, da det kun vil øge presset for atplanlægge for en uhensigtsmæssig udvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune har vanskeligtved at forestille sig, hvilke bydelscentre, der ikke vil have betydning for detailhandelen i by-midterne i de bystørrelser, der er tale om. Landdistrikternes Fællesråd peger på, at det er desvage og ældre, der mister indkøbsmuligheder tæt på hjemmet samt de servicefunktioner, somallerede i dag er en del af lokalsamfundene (posthus og medicinudlevering). Arkitektskolenpeger på, at kommunerne skal redegøre for, hvorfor der ønskes en overskridelse af m2-grænserne samt for, hvordan det antages at påvirke det eksisterende handelsmiljø.De aktuelle forslag om lovændringer skal imødekomme et behov, som er afdækket blandt an-det ved interviews af 16 kommuner i efteråret 2009, om mere fleksible muligheder for detail-handelsplanlægning i yderområderne, der giver kommunerne mulighed for i højere grad atplanlægge ud fra de lokale forudsætninger.Der er i planlovens bestemmelser (§§ 11 e, stk. 4-7) allerede omfattende krav til redegørelseved kommuneplanlægning for detailhandelsforsyningen, herunder at der foretages en vurde-ring af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til detailhandels-formål. Kommunerne skal samtidig redegøre for, hvordan planlægningen tilgodeser målenefor den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan planforslaget fremmer et varieret bu-tiksudbud i de mindre og mellemstore byer m.v.Som det fremgår af lovbemærkningerne, skal der ved udlæg af et bydelscenter i en by medunder 20.000 indbyggere, beliggende i yderområderne, redegøres for et kundegrundlag. Der-udover er der, som for byer over 20.000 indbyggere, krav om, at centeret skal udlægges i dencentrale del af en bydel. Der skal således en vis bystørrelse til, før der kan argumenteres foret kundegrundlag for et bydelscenter, eller et usædvanlig stort handelsopland som følge afbyens beliggenhed.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.Kommunernes Landsforening finder med hensyn til forslaget om bydelscentre i byer under20.000 indbyggere i yderområder, at det er vanskeligt at vurdere, hvilken effekt lovforslagetvil kunne få. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der skal tages hensyn til befolkningsun-derlaget, og at bydelscentrene ikke må få et sådant omfang, at de reelt udgør en konkurrencetil bymidten. I mindre byer vil en bydel ofte have et ganske beskedent befolkningsgrundlag.KL mener derfor, at det måske vil være mere relevant at lempe mulighederne for at udvidebymidteafgrænsningen, eventuelt suppleret med muligheder for at placere bydelscentre i byer,hvor bymidteafgrænsningen ikke kan eller, fx på grund af bevaringsinteresser, ikke ønskesudvidet.

Billund Kommune påpeger, at kommunen vil blive påført urimelig konkurrence på detailhan-delsområdet fra Varde og Vejen kommuner, der begge er beliggende i yderområdet.Det har med lovforslaget været intentionen at styrke udviklingsmulighederne for kommunernei yderområderne samt de ikke brofaste øer med mere fleksible regler bl.a. for detailhandels-planlægningen. Billund Kommune er ikke blandt Danmarks yderkommuner set ud fra de kri-terier, der er anvendt i forbindelse med regeringsudspillet ”Danmark i balance i en globalverden” samt i lovforslaget.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

De Samvirkende Købmænd er principielt meget betænkelig ved den form for undtagelsesbe-stemmelser, som kan skævvride konkurrencen mellem detailhandelen i forskellige kommunerafhængigt af, om de er en del af yderområderne eller ej. DSK har endvidere kommentarer tildetailhandelsudviklingen i de kommuner, som indgik i den interview-runde om DifferentieretPlanlægning, som By- og Landskabsstyrelsen gennemførte i 2009. DSK mener ikke, at det ersmåbyer, der opnår en betydelig udvikling, men at det bliver byer som Frederikshavn og Hjør-ring på bekostning af de mindre byer i de pågældende kommuner.Det har med regeringsudspillet været intentionen at understøtte en positiv udvikling i yderom-råderne, ved at lempe på nogle af de regler, som kommunerne ser som en barriere for deresudvikling med det særlige udgangspunkt, som yderområderne har. Der er i de kommuner, somer omfattet af bestemmelserne for yderområderne, ingen byer med et indbyggertal på mereend 20.000 indbyggere. De lempede regler gælder således kun i kommuner, med mindre ogmellemstore byer. Hjørring og Frederikshavn kommuner er ikke omfattet af lovforslagetsyderområdebestemmelser.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.De Samvirkende Købmænd spørger til, hvordan det tjekkes, og hvem, der skal vurdere, hvil-ket befolkningsgrundlag, der skal til for at betjene et bydelscenter uden at det kommer til atpåvirke bymidten i negativ retning, samt til hvem sådanne afgørelser ankes.

Ad. 4.3. Ændringer i detailhandelsbestemmelserne for alle kommunerKommunernes Landsforening, KL, påpeger, at lovforslaget ikke ændrer de særlige bestem-melser for hovedstadsområdet. I så fald vil der opstå en særdeles uhensigtsmæssig og for-mentlig utilsigtet skævvridning mellem kommuner i de ydre dele af hovedstadsområdet ogkommuner umiddelbart uden for hovedstadsområdet. Ud af fem købstæder i købstadsringenomkring København (som indgår i hovedstadsområdet) har kun én efter de gældende reglerret til at planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m2, selv om de øvrige fire byer er afstørrelsen 15.000 - 35.000 indbyggere og i øvrigt er regionale detailhandelscentre. Det vil væ-re vanskeligt at forklare, at disse byer ikke må planlægge for store udvalgsvarebutikker, mensder lige på den anden side af kommunegrænsen kan placeres store butikker i byer på ned til3.000 indbyggere. En nødvendig konsekvens af lovændringen må derfor være, at der udarbej-des et nyt landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet.Hovedstadsområdekommunerne Gribskov, Hillerød og Høje Taastrup finder ligeledes, at depåføres unfair konkurrence, når de øvrige kommuner uden for hovedstadsområdet får mulig-hed for at udlægge større udvalgsvarebutikker. Det betyder bl.a., at større landsdækkende for-retningskoncepter vil kunne trække detailhandelen væk fra hovedstadskommunerne. Kommu-nerne ønsker derfor de samme muligheder som de øvrige kommuner i landet.Ved en kommende revision af landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet vil detske med udgangspunkt i de principper, der gælder for detailhandelsplanlægning for hele lan-det.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.Ministerens mulighed for landsplandirektiv i områder med et særligt besøgsmønster (forsla-gets § 5 m, stk. 6):Kommunernes Landsforening, KL, mener, at intentionen med forslaget om detailhandel i om-råder med særligt besøgsmønster er positiv. Det er dog vanskeligt for KL at vurdere konse-kvenserne, før der foreligger en konkret udmøntning. Det er et redskab, som må anvendesmed omtanke, hvilket lovbemærkningerne også lægger op til, idet hjemlen er afgrænset til si-tuationer, hvor en udbygning med detailhandel kan bidrage til at fastholde eller styrke et om-rådes udvikling, og hvor detailhandelen placeres i tilknytning til store, enkeltstående turistat-

26traktioner eller et særligt turistmæssigt besøgsmønster, der er atypisk i forhold til andre byeraf samme størrelse.Billund Kommune ser positiv på bestemmelsen, da den vil løse en konkret sag for kommunen.Hedensted Kommune mener, at bestemmelsen ikke skal formuleres så kategorisk, og Aaben-raa Kommune mener, at bestemmelsen også skal kunne anvendes i forbindelse med grænse-handel. Guldborgsund Kommune mener, at der ikke er behov for landsplandirektiver, men atkommunen selv kan udpege de steder, hvor en sådan planlægning er relevant. DTgroup menerikke, at ministeren skal have mulighed for at udstede et landsplandirektiv.De Samvirkende Købmænd anfører, at etablering af factory-outlet-projektet ved Legoland ogLalandia er et eksempel på, at en ministerbeføjelse principielt er meget betænkelig, og at entilladelse til den slags projekter ved turistattraktioner kan få stor skadelig virkning for ud-valgsvarehandelen i vore købstæder, her Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding ogEsbjerg. DSK spørger endvidere til, hvad der vil ligge til grund for vurderingen af, om der er”et stort vækstpotentiale”, og ministeren opfordres til at undersøge, hvorvidt et factory outlet-center i Ringsted har haft en positiv eller negativ betydning for bymidten.Som det fremgår af lovbemærkningerne, er hjemlen afgrænset til situationer, hvor en udbyg-ning med detailhandel kan bidrage til at fastholde eller styrke et områdes udvikling i form aføget beskæftigelse, øget turisme, indtjening eller fastholdelse af bosætning, når der er tale omturisme af national eller international karakter. Hensigten er at muliggøre detailhandel somen yderligere attraktion i forbindelse med andre turistmål for at understøtte en udvikling i tu-rismen. Der skal være tale om et ganske særligt besøgsmønster set i en national sammen-hæng, og bestemmelsen ventes kun brugt i få tilfælde. Ved at der skal udarbejdes et lands-plandirektiv, bliver det miljøministerens ansvar at sikre, at kriterierne for udarbejdelse af etlandsplandirektiv er til stede, men også at sikre, at der sættes rammer for detailhandelen, dersikrer, at det konkrete område ikke reelt etableres som et aflastningsområde i forhold til by-midten og omkringliggende byer eller hindrer detailhandelen i bymidten.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.Planlægning for én større udvalgsvarebutik hvert 4. år (forslagets § 5 q, stk. 3):Kommunernes Landsforening, KL, ser forslaget om muligheden for at planlægge for udvalgs-varebutikker større end 2.000 m2som en lempelse, der som udgangspunkt er positiv. De nu-værende begrænsninger på etablering af sådanne butikker har favoriseret de store bysamfundpå bekostning af de mellemstore byer, som ikke har kunnet tilbyde dette - det giver en centra-lisering imod detailplanlægningens hensigt. KL ser dog fare for, at der opstår helt uhensigts-mæssige handelsmønstre ved fx placering af store butikker i små byer ved motorvejen. End-videre forekommer en bystørrelse ned til 3.000 indbyggere lille i forhold til udvalgsvarebu-tikker på over 2.000m2.

27Thisted Kommune, Holbæk Kommune, Lemvig Kommune og DTgroup finder denne be-stemmelse fornuftig. Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne have mulighed for at planlæggefor 3 butikker hvert fjerde år på samme måde som kommuner med byer over 40.000 indbyg-gere. Norddjurs Kommune foreslår, at grænsen på indbyggertal burde erstattes med begrebet’hovedby’, således at kommunens hovedbyer ikke var afhængige af at have et vist indbygger-tal. Tønder Kommune ønsker, at der skal kunne udlægges større butikker i knytning til eksi-sterende bebyggelse i øvrigt. Brøndby Kommune finder det uklart, om bestemmelsen dækkerén butik i hver by hvert fjerde år eller kun én butik samlet set hvert fjerde år. HedenstedKommune forholder sig alene til, om bestemmelsen løser en konkret sag. GuldborgsundKommune mener, at muligheden bør udstrækkes til at omfatte eksisterende aflastningsområ-der.De Samvirkende Købmænd mener, at denne bestemmelse nok er den mindst skadelige af ho-vedelementerne i forslaget. Der vil kun komme nyetableringer af store udvalgsvarebutikker ide mindre provinsbyer, hvis der er en god forretning i at etablere sig de pågældende steder.Men konsekvensen af f.eks. en etablering af en Elgigant i Ringkøbing kan godt være, at eksi-sterende detailhandlere i Ringkøbing og f.eks. Skjern, der sælger hårde hvidevarer, radio, tvog andet IT-udstyr, vil lukke med en øget detailhandelskoncentration til følge.Bl.a. i forbindelse med interviewene af 16 kommuner i efteråret 2009 påpegede nogle afkommunerne, at detailhandelsbestemmelserne gav nogle planlægningsmuligheder til byernemed over 40.000 indbyggere, der gav ulige konkurrenceforhold, herunder muligheden for atplanlægge for store udvalgsvarebutikker. Lovforslaget skal med muligheden for at planlæggefor én stor udvalgsvarebutik give bedre mulighed for at styrke de mindre og mellemstore by-ers konkurrenceevne over for de største byer. Samtidig er mulighederne afvejet i forhold tilkundegrundlaget og det reelle behov for store udvalgsvarebutikker i byer med færre end40.000 indbyggere.Lovforslaget fastholder planlovens nuværende formålsbestemmelser for planlægning for de-tailhandel, og dermed fastholdelsen og styrkelsen af bymidterne som det primære detailhan-delscenter.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.Diverse:Tønder Kommune finder, at aflastningsområderne skal kunne udvidesAflastningsområder er efter planlovsændringen i 2007 ikke længere en del af detailhandels-bestemmelsernes centerhierarki, men eksisterende områder kan fastholdes, og i de fem størstebyer udvides i særlige tilfælde.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

Ad 5. AntenneforholdDansk Industri og Tårnby Kommune støtter forslaget om ophævelse af mulighed for med-lemspligt i fællesantenneforeninger.Dansk Energi og Boxer støtter forslaget, men ønsker herudover en generel ophævelse af eksi-sterende bestemmelser i lokalplaner om tilslutningspligt.Spørgsmålet om ophævelse af allerede pålagt tilslutningspligt er under overvejelse i ministe-riet, og forslag til regler herom forventes at kunne foreligge i 2011.By og Havn og Tårnby Kommune støtter ikke forslaget. By & Havn udtrykker bekymring om,at vedtagelse af forslaget kan risikere at medføre øget anvendelse af paraboler, der kan værearkitektonisk skæmmende for bygninger. Tårnby Kommune ønsker at fortsætte nuværendepraksis for - af æstetiske grunde - at begrænse antallet af antenner, der opsættes.Der sker ikke med forslaget ændringer i kommunernes allerede foreliggende muligheder for ilokalplaner at fastlægge regler for opsætning og størrelser af paraboler og antenner af æste-tiske og arkitektoniske hensyn, herunder om forbud mod opsætning af disse.Forenede Danske Antenneanlæg har ingen bemærkninger til lovforslaget, men kritiserer me-dieaftalen.Dette giver dog ikke anledning til ændring af lovforslaget.IT- og Telestyrelsen har bemærket, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, at bredbåndikke er omfattet af begrebet ”fællesanlæg”.Kulturministeriet har forslag til rettelser til lovbemærkningerne.Bemærkninger fra to ministerier har givet anledning til visse sproglige ændringer og tydelig-gørelser i lovforslagets endelige bemærkninger.

29KL tager forslaget til efterretning, men påpeger forskellige opfølgende problemer, især vedrø-rende evt. øget opsætning af paraboler og konsekvenser for eksisterende antenneforeninger.Der sker ikke med forslaget ændringer i kommunernes allerede foreliggende muligheder for ilokalplaner at fastlægge regler for opsætning og størrelser af paraboler og antenner af æste-tiske og arkitektoniske hensyn, herunder om forbud mod opsætning af disse.Spørgsmålet om ophævelse af eller dispensation fra allerede pålagt tilslutningspligt er underovervejelse i ministeriet, og herunder vil det også indgå, at en ”tilbagevirkende kraft” ikkestiller fællesantenneanlæggene og foreningerne økonomisk urimeligt. Forslag til nye reglerherom forventes at kunne foreligge i 2011 på baggrund af et allerede igangsat udvalgsarbej-de, hvor KL deltager.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

Ad 6. Øvrige emnerLolland kommune foreslår, at kommunerne pålægges en tilbagemeldingspligt til By- ogLandskabsstyrelsen, når der gives tilladelser efter de nye regler, så der kan blive indsamlet etgrundlag til en senere evaluering af initiativerne i lovforslaget.Miljøministeren har i planlovens § 57 a mulighed for at pålægge kommunalbestyrelser at til-vejebringe oplysninger til brug for landsplanarbejdet, men hermed er det ikke sagt, om ind-samlingen skal foregå løbende eller eventuelt i det sidste halvår inden periodens udløb, dvs.formentlig første halvdel af 2014. Forslaget vil blive taget under overvejelse.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har to tekniske indvendinger: for det første peges der på entilsyneladende inkonsekvens mellem regeringens udspil og lovforslaget, hvor udspillet anven-der ’overflødiggjorte landbrugsbygninger’ som eksempel og lovforslaget alene omhandlerdette. Den anden indvending omhandler anvendelsen af termerne ’kommune’ og ’kommunal-bestyrelse’.Den første indvending vedrørende overflødiggjorte landbrugsbygninger skal det bemærkes, ateksemplificeringen af overflødiggjorte landbrugsbygninger alene fremgår af en eksempelteksti udspillet. Derimod omtales kun overflødiggjorte landbrugsbygninger i den tekst, hvor initia-tiverne beskrives. Der ses derfor ikke at være diskrepans mellem udspillet og lovforslagetsindhold.Den anden indvending har medført en række justeringer af lovforslagets endelige tekst ogbemærkninger.

307. Foretagne ændringer af lovforslaget efter høringenEfter høringen af udkastet til lovforslaget er det efterfølgende revideret på baggrund af deindkomne høringssvar, herunder det forhold, at regeringen samtidig har nedsat Detailhandels-forum under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har formål bl.a. at kortlægge de generellerammer for drift af små butikker. Dette forum skal senest 1. september 2011 fremkomme meden samlet analyse og forslag til konkrete initiativer til styrkelse af detailhandelen i mindre bu-tikker.Nedenfor følger en liste over de ændringer, der er foretaget i lovforslagets bestemmelser:Bestemmelse i hørings-udkast til lovforslag§ 1, nr. 1 (§ 1 a).§ 1, nr. 1 (§ 1 b).Indhold i høringsudkast tillovforslagDetailhandel i yderkom-muner.Landzonetilladelse i yder-kommuner til opførelse afboliger og udvidelse af er-hvervsvirksomhed.Ændringer i revideretlovforslagUdgået af lovforslaget.Landzonetilladelse tilopførelse af boliger iyderkommuner opret-holdes.Landzonetilladelse tiludvidelse af erhvervs-virksomhed foreslås atgælde for alle kommu-ner samt Stevns Kom-mune, bortset fra Ho-vedstadsområdet.(Det er alene omfangetaf kommuner, der erændret).§ 1, nr. 1 (§ 1 c).Planlægning i kystnær-hedszonen i yderkommu-ner på grundlag på grund-lag af miljøministerens til-ladelse.Konsekvensrettelse.Uændret.§ 1, nr. 7 (§5 v).§ 1, nr. 7 (§5 u).Bestemmelsei revideretlovforslag