Tak.
Tak for den meget velvillige behandling af de altid ansvarlige VKO-partier, der bakker op om dette forslag, som jo ganske rigtigt er en imødekommelse af nogle ønsker fra efterskoleverden, hvor man bl.a.
har peget på, at det efter deres opfattelse forekommer mere rimeligt, at man vurderer efter husstandsindkomst, hvilken elevstøtte man skal give.
Personlig mener jeg, at man fortsat skal tage forældrenes forsørgelsesforpligtelse meget alvorligt til det fyldte 18.
år, men da vi var i en situation, hvor også efterskolerne skulle bidrage til genopretningen af dansk økonomi, efter at den internationale økonomiske krise havde ramt os, har vi så i denne sammenhæng valgt at lytte og gå i konstruktiv dialog med Efterskoleforeningen.
Derfor skal der også fra min side lyde en tak til organisationen, men jo ikke mindst til forligspartierne bag aftalen, fordi de har udvist den smidighed, de har, i forhold til at kunne imødekomme de behov, som efterskolerne har peget på der konkret var, i forlængelse af den nødvendige besparelse.
Lad mig så vende mig til den anden side af salen, for det er jo sådan, at hvis det skulle ske – og det håber vi jo ikke at det gør, og vi regner bestemt heller ikke med det – at oppositionen får flertal og dermed fik magt, som den har agt, så vil det regne med guld og flyde med marmor overalt i det ganske danske land.
Der er jo intet, som oppositionen på noget tidspunkt har ønsket at drøfte i forhold til økonomisk ansvarlighed.
Det er jo faktisk sådan, at efterskoleformen overlever og overlever stærkt og med stor respekt, fordi den kan levere en ydelse til de unge og til de unges forældre, som de sætter så meget pris på, at de faktisk gerne selv bidrager og betaler til det.
Vi har med lovforslaget sikret, at husstande med indkomster på under 610.000 kr.
ikke bliver berørt af besparelserne.
Det er jo faktisk lidt forunderligt og også en anelse hyklerisk at høre oppositionen tale om, at man ikke vil være med til, at nogle forældre overhovedet skal bidrage til, at deres barn skal på efterskole.
Og hyklerisk er det jo, fordi det er de selv samme partier, som jo åbent og ærligt fortæller – som lægger det åbent og ærligt frem, som formanden plejer at sige – at de ønsker at brandbeskatte netop de høje indkomster i Danmark.
Der er i hvert fald ikke nogen vej udenom, for der er man tvangsforpligtet til at betale de ekstra midler.
Her er der faktisk tale om, at man frivilligt tilvælger et meget privilegeret tilbud i skoleverdenen, et stærkt fællesskabsstøttet tilbud i uddannelsesverdenen, nemlig efterskolerne.
Jeg sætter stor pris på efterskolerne.
Jeg underkender på ingen måde den rolle, den opgave, som de løser for det danske samfund, og også det store arbejde, som de gør, f.eks.
i forbindelse med at rekruttere fra andre grupper, end de traditionelt har gjort.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg sætter pris på det arbejde, og meget gerne gennem dialog med Efterskoleforeningen vil styrke det element, således at også efterskolerne kan medvirke til at sikre kendskabet og udbredelsen af de danske værdier, den danske historie, til en større gruppe af unge.
Helt overordnet vil jeg sige – for oppositionen misser jo aldrig en chance til at kritisere regeringen og Dansk Folkeparti for vores økonomiske politik – at det er sådan, at en gennemsnitlig LO-familie, hvis børn jo bestemt også er i målgruppen som efterskoleelever, har haft en klar gevinst af den skattepolitik og økonomiske politik, som regeringen har ført, men jo også er fuldkommen afhængig af, at der i fremtiden er de job, som stabiliteten i dansk økonomi sikrer.
Derfor er det jo spil for galleriet, når man fra oppositionens side lover, at man kan gøre alt meget bedre end regeringen, uden at det kommer til at ramme nogen.
For dem, det kommer til at ramme, er de private virksomheder, og det er altså dem, der leverer de arbejdspladser og skaber den velstand, som vi så i vidt omfang fordeler i Folketinget.
Jeg vil gerne understrege, at jeg finder det en lille smule pudsigt, at man kollektivt vælger at stemme imod et lovforslag, som man under andre omstændigheder – for så vidt, at det havde været et nulsumsspil, altså at der ikke havde været ændret økonomi i finansloven – givetvis ville have bakket op om, for det er jo sjældent hos oppositionen, at man møder den stærke modstand imod, at man f.eks.
støtter enlige mødre eller opsplittede familier mere end de øvrige.
Der har man traditionelt større betænkelighed ovre i den anden side af salen.
Men jeg takker for opbakningen fra de nødvendige 90 mandater.