Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændring af indkomstgrundlag for beregning af indkomstbestemt elevstøtte).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 27.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Britta Schall Holberg, Venstre.

Dette lovforslag fra undervisningsministeren er en opfølgning på aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010, hvor det jo blev aftalt at gennemføre en omlægning af elevstøtten, sådan at den aftager, i takt med at forældreindkomsten stiger. Baggrunden for lovforslaget er, at der er stigende udgifter til den statslige elevstøtte, samtidig med at forældreindkomsten er stigende, og formålet med lovforslaget er at målrette støtten til de elever, der har størst behov for støtte.

Under finanslovforhandlingerne i efteråret blev det oprindelige forslag ændret for at imødekomme et ønske fra organisationerne om, at støtten tildeles på baggrund af husstandsindkomsten og ikke kun efter forældreindkomsten. Det betyder, at for elever med samlevende forældre eller gifte eller ikkesamlevende forældre vil elevstøtten som nu blive beregnet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Men for elever, hvis forældre er separeret eller ikke gift og har forskellig bopæl, foreslås det her, at elevstøtten beregnes ud fra indkomsten for den forælder, hos hvem eleven har bopæl, og denne forælders eventuelle samlever. Formålet med dette er at sikre, at den støtte, der tildeles, afspejler den reelle indkomst i elevens hjem.

Også i forbindelse med finanslovforhandlingerne blev det oprindelige forslag ændret sådan, og det er vigtigt, at det gældende niveau for elevstøtten for årsindkomster op til 610.000 kr. bevares. Det kan lade sig gøre, da det med lovforslaget forventes, at antallet af elever, der skal have den maksimale støtte, bliver mindre.

Det foreslås som hovedregel, at det er forholdene ved kursets begyndelse, der er afgørende for tildelingen af elevstøtten, og der vil alene kunne søges om genberegning af beløbet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en eventuel samlever dør i løbet af støtteperioden, eller hvis elevens forældre får bevilling om separation eller skilsmisse.

Samtidig foreslås loven ændret, sådan at bestemmelsen om reduktion af indkomsten for hver af elevens søskende nu kommer til at gælde hvert barn af elevens forældre eller bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever. Det her gælder dog kun, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har samme bopæl som eleven.

Endelig foreslås det, at maksimal støtte gives til elever, hvis forældre begge er afgået ved døden, til elever, der aldrig har haft bopæl hos deres forældre, og elever, der er anbragt uden for hjemmet. Også i de tilfælde, hvor en forælder går bort og eleven ikke har haft kontakt til den anden forælder og dennes eventuelle samlever igennem en lang årrække, kan undervisningsministeren efter ansøgning godkende, at der ses bort fra den længstlevende forælder, og yde maksimal elevstøtte til eleven.

Alt i alt må jeg sige, at jeg synes, at det, der er kommet ud af forhandlingerne om dette lovforslag, er en virkelig god lovgivning, og jeg vil gerne takke organisationerne for et forbilledligt samarbejde om dette lovforslag, som jeg nu har fremstillet. Og det er ikke så indviklet, som jeg nu har fremstillet det her. Det er faktisk mere enkelt, og det er, når galt skal være, havde jeg nær sagt, et godt lovforslag. Jeg vil gerne takke for et forbilledligt samarbejde om lovforslaget.

Der er bestemt også grund til at takke ministeren for meget stor lydhørhed under lovforberedelsen, sådan at det lovforslag, vi i dag behandler, har Venstres fulde støtte.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Mortensen, Socialdemokratiet.

Lovforslaget her er, som det lige er blevet nævnt, en del af regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspakke og har til formål at skaffe 50 mio. kr. fra forældre, der ellers ville være berettiget til en indkomstbestemt elevstøtte til børn på efterskoler.

Socialdemokratiet støtter ikke regeringens nedskæringspakke, som forringer de uddannelser, vi skal leve af i fremtiden, og som i øvrigt gør det sværere for mange unge overhovedet at tage en uddannelse, og det på trods af at der jo er stadig færre unge i en ungdomsårgang, der gennemfører en uddannelse. I Socialdemokratiet ser vi den her besparelse som endnu en udhuling af unges muligheder for at komme på efterskole. Således har 40 pct. af eleverne på landets efterskoler hidtil fået maksimal støtte efter loven om elevstøtte, og der er ingen tvivl om, at en stor del af disse børn selvfølgelig også vil blive omfattet af denne lov.

Det er også derfor, at Efterskoleforeningen anslår, at besparelsen og dermed det beløb, der fjernes for fremtidens efterskoleelever, er væsentlig større end de 50 mio. kr., som regeringen anslår i lovforslaget. Samlet set har efterskolerne ifølge undervisningsministeren selv lagt ryg til 6 pct. af besparelserne på Undervisningsministeriets område.

Forslaget her handler om at ændre betingelserne for modtagelsen af elevtilskud, så det vurderes på baggrund af husstandsindkomst i stedet for som hidtil på baggrund af forældreindkomst. På den måde antager regeringen, at en stor del af de 40 pct., der i dag modtager tilskud, vil nå en højere husstandsindkomst og dermed reduceret elevstøtte eller ingen elevstøtte. Det vil berøre en række enlige forsørgere, der bor sammen med en ny partner og tilsammen har en husstandsindkomst på mere end 610.000 kr.

Jeg skal ikke vurdere, om det er rigtigt, som det fremgår af et af ministerens svar til Uddannelsesudvalget, at den hidtidige ordning har været en torn i øjet på mange forældre, men jeg er sikker på, at dette forslag sammen med en række øvrige besparelser på efterskolerne og mange kommuners overvejelser i øvrigt om at fjerne hele eller dele af tilskuddet til efterskoleophold betyder, at vi vil se færre elever på skolerne, og vi vil se flere ledige pladser på landets efterskoler. Det bekræftes i øvrigt af efterskolernes tal for tilmeldinger til efterskoleopholdene i 2011. I forvejen har regeringen jo allerede flyttet en meget stor del af udgiften for et efterskoleophold over på forældrebetalingen, og dette forslag vil selvsagt forstærke dette billede.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Britta Schall Holberg.

Tak. Jeg undrer mig over, at Socialdemokratiets ordfører ikke anerkender, at der her er tale om, at forældre, der har over 610.000 kr. i forældreindkomst, altså i husstandsindkomst, får lov til at betale noget mere, end de tidligere har gjort. Det anerkender jeg, men jeg forstår ikke, at Socialdemokratiet angriber netop det punkt, når der er tale om, at mennesker med middelindkomster og lavindkomster får mulighed for at sende deres børn på efterskole. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Hvordan kan Socialdemokratiet stå og sige, at det er noget skidt, at forældre, der har godt råd, skal betale noget mere?

Så vil jeg gøre opmærksom på, at situationen jo har været sådan, at forældreindkomsten er steget, at egenbetalingen til efterskolerne er steget i de år, der er gået, men det er elevantallet sandelig også.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at elevantallet er stigende, men det ændrer jo ikke ved, at det er blevet væsentlig dyrere for forældre at sende børnene på efterskole. Så vil jeg anerkende, som også fru Britta Schall Holberg var inde på i ordførertalen, at det forslag, der ligger her, er væsentlig bedre end det forslag, regeringen startede med, og at det er kommet til veje efter en forhandling med Efterskoleforeningen. Men samlet set mener vi, at det her risikerer at stille en række forældre ringere, og at det vil betyde, at der bliver skabt større usikkerhed omkring økonomien i forhold til at få børnene på efterskole. Det mener vi også at kunne iagttage derved, at der i øjeblikket er et faldende antal tilmeldinger til landets efterskoler.

Fru Britta Schall Holberg.

Jeg må indrømme, at det ikke er alt det, som ordføreren siger, som jeg kan forstå, for der er jo taget vidtgående hensyn til, at tingene forandrer sig i hjemmet, og at husstandsindkomsten kan ændre sig undervejs. Men jeg kan heller ikke forstå argumentationen. Man kan sige, at det er blevet dyrere at gå på efterskole. Det er det selvfølgelig. Så mange andre ting er blevet dyrere. Men det har overhovedet ikke afholdt eleverne fra at søge efterskole, så det argument holder jo ikke.

Når jeg synes, at lovforslaget er blevet væsentlig forbedret i forhold til det første udkast – og det takker jeg for er blevet sagt – så er det jo, fordi det kun er forældre med en husstandsindkomst på over 610.000, som kommer til at betale mere, hvorimod alle andre er friholdt. Det forstår jeg også at Socialdemokratiets ordfører anerkender er en gevinst.

Ordføreren.

Det anerkender vi, men som jeg startede med at sige, er det her jo en del af den nedskæringspakke, der samlet set fjerner op imod 5 mia. kr. fra uddannelsesområdet. Det er en del af den pakke, der fjerner en del midler fra efterskolerne i det hele taget. Vi tror på, at vi kunne have fundet nogle bedre løsninger og nogle mere smarte løsninger, hvis vi havde haft et bredere samarbejde i Folketinget om det her i stedet for at tage det som en del af nedskæringspakken, som regeringen har foreslået.

Tak til ordføreren. Så er næste ordfører hr. Søren Krarup, Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag er en del af den genopretningspakke, som Dansk Folkeparti var med til at vedtage i maj 2010, og det giver derfor sig selv, at vi vil stemme for det. Men først vil jeg synge en lovsang for de frie skoler.

I en situation, hvor folkeskolen står stadig svagere på grund af den reformpædagogik, der siden 1960'erne har forvandlet en saglig og kundskabsorienteret skole til et ideologiserende projekt, tydeligt markeret i den blå betænkning og ført ud i livet ved loven af 1975, er privatskolerne eller de frie skoler blevet stadig mere nødvendige. Godt, at de findes – godt, at de er en mulighed.

Jeg ser nu, at en række ligestillingsfanatikere med tilhold i venstrefløjen stiller forslag om en ændring af folkeskolen, som skal ophæve eller bortmanipulere forskellen på de to køn, på dreng og pige, så det i fremtidens skole skal være fælleskøn og ikke maskulinum og femininum. Jeg siger på denne baggrund, at de frie skoler er mere nødvendige end nogen sinde som alternativ til det ideologiske tøjeri.

Med disse ganske få bemærkninger siger vi ja til forslaget. Det afgørende er og bliver støtten til de frie skoler. De er uundværlige i det danske folk, der er lige afhængig af familiens eksistens og af børnenes ordentlige oplæring.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge, Socialistisk Folkeparti.

Der er absolut ikke nogen fornuft i at spare på uddannelse. Efterskolerne har i den grad holdt for. Der er kun godt at sige om efterskolernes indsats i forhold til at løfte den 95-procents-målsætning, som vi jo lige nu er uhyggeligt langt fra at nå, og det er måske, netop fordi et af regeringens eneste svar er besparelser og besparelser – nå ja, så var der også noget med supermarkeder, men ellers er det besparelser – og derfor kan SF ikke støtte det her forslag, som uanset hvordan man vender og drejer det, er udtryk for en besparelse på efterskoleområdet.

Tak til ordføreren, det var hurtigt overstået. Så er det fru Charlotte Dyremose, De Konservative.

Vi Konservative kan godt støtte forslaget. Vi mener faktisk, det er ganske hensigtsmæssigt, at man tager hensyn til den reelle situation, som barnet kommer fra, altså hvordan økonomien ser ud i den husstand, barnet bor i, for det giver jo et mere reelt billede af, om der er behov for elevstøtte, eller der ikke er.

Vi mener generelt, det er nødvendigt at målrette samfundets ydelser mere mod dem, der har behov for det. Så er der flere af os andre, der godt kan klare os selv, mod at vi til gengæld sikrer dem, der har sværere ved det.

Derfor synes vi også, det er udmærket, at den ændring også kommer til at betyde, at de husstandsindkomster, der ligger under 610.000 kr., ikke røres af de justeringer, der er lavet i genopretningspakken. Igen er det jo en sikring af, at man netop målretter støtten mod dem, der har mest behov for det, og det mener vi er en ganske udmærket måde at prioritere samfundets ressourcer på.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anne Marie Geisler Andersen, Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, skal jeg fremføre den radikale stillingtagen.

I Radikale Venstre har vi noteret os, at regeringen har siddet den økonomiske samarbejdsorganisation OECD's anbefalinger overhørig. OECD har anbefalet medlemslandene, at de ikke sparer på uddannelse og forskning, af den simple grund, at det netop er uddannelse og forskning, der er den vigtige drivkraft til vækst og til skabelse af arbejdspladser.

Selv om OECD anerkender, at medlemslandene skal skabe balance mellem udgifter og indtægter, er det ikke ligegyldigt, hvilke midler der anvendes. Frem til 2013 har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at spare 5,5 mia. kr. på uddannelse og forskning. Det rammer stort set alle områder af uddannelsessystemet, og det svarer til at save den gren over, som vi selv sidder på.

Radikale Venstre har fremlagt sin økonomiske politik, og vi kan ikke støtte regeringens besparelser på uddannelse. Ej heller kan vi støtte forslaget i L 127, hvor det drejer sig om besparelser på elevstøtten til efterskoler.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Uanset hvordan man vender og drejer det her, er det jo en spareøvelse, vi er ude i, en spareøvelse over for efterskolerne. Vi forstår egentlig ikke, hvorfor man ønsker at spare på noget, som fungerer rigtig, rigtig godt, nemlig vores efterskoler. Det er jo nogle skoler, som i den grad er med til at løfte opgaven med at få 95 pct. af en ungdomsårgang igennem. Hvis ikke man havde givet alle de skattelettelser, som der ikke var råd til, havde man jo ikke behøvet at lave de her massive nedskæringer, som vi nu oplever over hele linjen.

Enhedslisten støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Tak. Tak for den meget velvillige behandling af de altid ansvarlige VKO-partier, der bakker op om dette forslag, som jo ganske rigtigt er en imødekommelse af nogle ønsker fra efterskoleverden, hvor man bl.a. har peget på, at det efter deres opfattelse forekommer mere rimeligt, at man vurderer efter husstandsindkomst, hvilken elevstøtte man skal give.

Personlig mener jeg, at man fortsat skal tage forældrenes forsørgelsesforpligtelse meget alvorligt til det fyldte 18. år, men da vi var i en situation, hvor også efterskolerne skulle bidrage til genopretningen af dansk økonomi, efter at den internationale økonomiske krise havde ramt os, har vi så i denne sammenhæng valgt at lytte og gå i konstruktiv dialog med Efterskoleforeningen. Derfor skal der også fra min side lyde en tak til organisationen, men jo ikke mindst til forligspartierne bag aftalen, fordi de har udvist den smidighed, de har, i forhold til at kunne imødekomme de behov, som efterskolerne har peget på der konkret var, i forlængelse af den nødvendige besparelse.

Lad mig så vende mig til den anden side af salen, for det er jo sådan, at hvis det skulle ske – og det håber vi jo ikke at det gør, og vi regner bestemt heller ikke med det – at oppositionen får flertal og dermed fik magt, som den har agt, så vil det regne med guld og flyde med marmor overalt i det ganske danske land. Der er jo intet, som oppositionen på noget tidspunkt har ønsket at drøfte i forhold til økonomisk ansvarlighed. Det er jo faktisk sådan, at efterskoleformen overlever og overlever stærkt og med stor respekt, fordi den kan levere en ydelse til de unge og til de unges forældre, som de sætter så meget pris på, at de faktisk gerne selv bidrager og betaler til det. Vi har med lovforslaget sikret, at husstande med indkomster på under 610.000 kr. ikke bliver berørt af besparelserne.

Det er jo faktisk lidt forunderligt og også en anelse hyklerisk at høre oppositionen tale om, at man ikke vil være med til, at nogle forældre overhovedet skal bidrage til, at deres barn skal på efterskole. Og hyklerisk er det jo, fordi det er de selv samme partier, som jo åbent og ærligt fortæller – som lægger det åbent og ærligt frem, som formanden plejer at sige – at de ønsker at brandbeskatte netop de høje indkomster i Danmark. Der er i hvert fald ikke nogen vej udenom, for der er man tvangsforpligtet til at betale de ekstra midler. Her er der faktisk tale om, at man frivilligt tilvælger et meget privilegeret tilbud i skoleverdenen, et stærkt fællesskabsstøttet tilbud i uddannelsesverdenen, nemlig efterskolerne.

Jeg sætter stor pris på efterskolerne. Jeg underkender på ingen måde den rolle, den opgave, som de løser for det danske samfund, og også det store arbejde, som de gør, f.eks. i forbindelse med at rekruttere fra andre grupper, end de traditionelt har gjort. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg sætter pris på det arbejde, og meget gerne gennem dialog med Efterskoleforeningen vil styrke det element, således at også efterskolerne kan medvirke til at sikre kendskabet og udbredelsen af de danske værdier, den danske historie, til en større gruppe af unge.

Helt overordnet vil jeg sige – for oppositionen misser jo aldrig en chance til at kritisere regeringen og Dansk Folkeparti for vores økonomiske politik – at det er sådan, at en gennemsnitlig LO-familie, hvis børn jo bestemt også er i målgruppen som efterskoleelever, har haft en klar gevinst af den skattepolitik og økonomiske politik, som regeringen har ført, men jo også er fuldkommen afhængig af, at der i fremtiden er de job, som stabiliteten i dansk økonomi sikrer.

Derfor er det jo spil for galleriet, når man fra oppositionens side lover, at man kan gøre alt meget bedre end regeringen, uden at det kommer til at ramme nogen. For dem, det kommer til at ramme, er de private virksomheder, og det er altså dem, der leverer de arbejdspladser og skaber den velstand, som vi så i vidt omfang fordeler i Folketinget.

Jeg vil gerne understrege, at jeg finder det en lille smule pudsigt, at man kollektivt vælger at stemme imod et lovforslag, som man under andre omstændigheder – for så vidt, at det havde været et nulsumsspil, altså at der ikke havde været ændret økonomi i finansloven – givetvis ville have bakket op om, for det er jo sjældent hos oppositionen, at man møder den stærke modstand imod, at man f.eks. støtter enlige mødre eller opsplittede familier mere end de øvrige. Der har man traditionelt større betænkelighed ovre i den anden side af salen.

Men jeg takker for opbakningen fra de nødvendige 90 mandater.

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.