KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Udvidet adgang til at anvende anonyme vidner)(L 124)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Den 22. december 2010 sendte Justitsministeriet et udkast til forslag tillov om ændring af retsplejeloven (Udvidet adgang til at anvende anony-me vidner) i høring.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK-LandsklubbenDanmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Statsadvokater, For-eningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen,Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefæng-selsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund,HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgi-vere ansat i Kriminalforsorgen, Dansk Socialrådgiverforening, Advokat-rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, For-eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Institut for Menneskeret-tigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Kriminal-politisk Forening (KRIM) og Amnesty International.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder ogorganisationer:

Østre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Rigs-advokaten, Statsadvokaten for København og Bornholm, Foreningen afOffentlige Anklagere, Rigspolitiet, Faggruppen af socialrådgivere i Kri-minalforsorgen, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfon-den og Retspolitisk Forening.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anførtmed kursiv.

2. Høringssvarene

Samtlige byretter, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for København og

Bornholm

Foreningen af Offentlige Anklagere

har ingen bemærk-ninger til lovforslaget.

Rigspolitiet

er positivt indstillet i forhold til den foreslåede udvidelse afadgangen til at anvende anonyme vidner.

Østre Landsret

anfører, at afvejningen af de hensyn, der har betydningfor hensigtsmæssigheden af at udvide adgangen til at anvende anonymevidner (hensynet til bekæmpelse af kriminalitet over for hensynet til til-taltes mulighed for et effektivt forsvar), og dermed vurderingen af denforeslåede udvidede ordning i nogen grad beror på retspolitiske hensyn,og landsretten finder derfor ikke anledning til at fremkomme med be-mærkninger til lovudkastet.

Institut for Menneskerettigheder

finder ikke, at de foreslåede ændrin-ger af reglerne om adgangen til at anvende anonyme vidner krænkermenneskeretlige forpligtelser, idet det forudsættes, at de begrænsninger,der følger af menneskeretten, herunder særligt Den Europæisk Menne-skerettighedskonvention artikel 6 og proportionalitetsprincippet, respek-teres.Justitsministeriet er naturligvis enig i, at anvendelsen af retsplejelovensregler – og dermed også den udvidede adgang til at anvende anonymevidner – skal ske i overensstemmelse med Danmarks internationale for-pligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Faggruppen af socialrådgivere i Kriminalforsorgen

ser i det store helepositivt på lovforslaget.Et medlem af faggruppens bestyrelse ser bl.a. positivt på, at mulighedenfor at vidne anonymt ikke er begrænset til sager om særlige former forkriminalitet, og at retten har mulighed for at afholde et møde med vidnet,inden der træffes afgørelse om anonymitet, med henblik på at afklareeventuelle skjulte motiver hos vidnet. Et andet medlem af faggruppensbestyrelse finder, at reglerne om anonym vidneførsel bør ændres således,at vidner, der udtaler sig imod en sigtet, kan meddeles delvis anonymitet.

Retssikkerhedsfonden

peger på, at det med lovforslaget fuldstændigoverlades til domstolene at vurdere, om anonymitet må antages at væreuden betydning for tiltaltes forsvar, idet anonymitet ikke længere er for-beholdt tilfældighedsvidner. Retssikkerhedsfonden peger imidlertid ogsåpå, at der i bemærkningerne til lovforslaget er anført nærmere om, hvilkeøvrige vidner den udvidede adgang kan være relevant i forhold til, samtat det er anført, at anonym vidneførsel fortsat skal have undtagelsens ka-rakter.Retssikkerhedsfonden anfører, at domstolene må antages at følge densnævre mulighed for udvidelse, der er skitseret i bemærkningerne, og atder på den baggrund ikke ses at være retssikkerhedsmæssige betænkelig-heder ved lovforslaget. Retssikkerhedsfonden anbefaler dog, at det frem-går af lovteksten, at hvis et vidne og en tiltalt har kendskab til hinanden ikraft af en fælles tilknytning til en bestemt kriminelt miljø, kan vidnetikke være anonymt.De grundlæggende hensyn bag reglerne om anonyme vidner er hensynettil vidners sikkerhed og hensynet til retshåndhævelsen. Heroverfor stårimidlertid hensynet til den tiltalte, herunder den tiltaltes mulighed for attilrettelægge sit forsvar. Disse hensyn kommer i den gældende bestem-melse i retsplejelovens § 856, stk. 2 (som ikke ændres ved lovforslaget),til udtryk ved, at anonym vidneførsel er betinget af, at vidnets anonymiteter af afgørende betydning for vidnets sikkerhed og samtidig må antagesat være uden betydning for tiltaltes forsvar. Afgørelsen af, om disse be-tingelser er opfyldt, bør efter Justitsministeriets opfattelse – i overens-stemmelse med den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 856,stk. 3 – træffes af domstolene ud fra en samlet vurdering af de konkreteomstændigheder i den enkelte sag. Justitsministeriet finder således ikke,at der er grundlag for at indføre bestemmelse om, at vidner, hvis forkla-3

ring er belastende for tiltalte, generelt skal kunne føres delvis anonymt,eller at anonymitet på forhånd skal være udelukket for vidner med (mereeller mindre perifer) tilknytning til det samme kriminelle miljø som tiltal-te.Der henvises i øvrigt til pkt 4.1 og 4.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Den Danske Dommerforening

henholder sig til det svar, som forenin-gen afgav den 8. april 2002 i forbindelse med Justitsministeriets høringover lovforslag nr. 139 om ændring af retsplejeloven (Forbedret vidnebe-skyttelse). Foreningen erklærede sig dengang enig i, at det er af afgøren-de betydning, at vidner beskyttes mod overgreb, men at dette hensyn måafvejes over for tiltaltes mulighed for varetagelse af sit forsvar. Forenin-gen anfører, at disse hensyn må gælde så meget mere, når der er tale omen udvidelse af adgangen til at føre anonyme vidner.Foreningen anfører videre, at de bygningsmæssige forhold flere steder –blandt andet i de to landsretter og i Københavns byret – er således, at detikke med sikkerhed kan forventes, at fuldstændig anonymitet vil kunnegennemføres.Forslaget giver ikke i øvrigt Den Danske Dommerforening anledning tilbemærkninger.For så vidt angår afvejningen af hensynet til vidnet på den ene side oghensynet til tiltalte og tiltaltes forsvar på den anden side henvises til Ju-stitsministeriets bemærkninger ovenfor.Vedrørende den praktiske varetagelse af et vidnes fuldstændige anonymi-tet bemærkes det, at det som anført i pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger naturligvis er en forudsætning for, at retsplejelovens reg-ler om anonym vidneførsel kan være effektive, at vidnets identitet i depågældende tilfælde faktisk bliver holdt skjult under hele sagen. Det kræ-ver en særlig opmærksomhed hos alle de implicerede myndighedsperso-ner i sagen – både rettens personale, politiet og anklagemyndigheden –men det vil i første række være anklagemyndighedens ansvar at sikre denfornødne beskyttelse af et anonymt vidne.Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne, har Rigsadvokaten oplyst,at Rigsadvokaten er i færd med at udarbejde en meddelelse til anklage-4

myndigheden om retningslinjerne for håndtering af bl.a. de sager, hvorder kan blive tale om at anvende retsplejelovens regler om anonym vid-neførsel. I forhold til anonyme vidner vil meddelelsen skulle sikre, at deri praksis bliver taget de skridt, der er relevante for at undgå, at et ano-nymt vidnes identitet afsløres under efterforskningen og under sagensbehandling i retten.Rigsadvokaten har i øvrigt oplyst, at der i konkrete sager – hvis det eraktuelt – vil blive taget kontakt til de relevante parter med henblik på, atder kan tages de nødvendige forholdsregler for at sikre et vidnes fuld-stændige anonymitet.

Retspolitisk Forening

opfordrer til, at lovforslaget ikke vedtages, og atretstilstanden fra før 2002 genindføres, idet foreningen er imod anonymvidneførsel.Retspolitisk Forening anfører videre, at lovforslaget ikke forekommerbedre begrundet end tidligere lovforslag om anonym vidneførsel. Dog erder i dette lovforslag refereret en række kendelser, som imidlertid i intettilfælde omhandler fuldstændig anonymitet. Det er foreningens opfattel-se, at lovforslaget – under henvisning til hensynet til tiltalte og tiltalteskrav på at blive gjort bekendt med et vidnes forklaring – understreger enfarlig illusion om anonymitet.Retspolitisk Forening finder sammenfattende, at retstilstanden, hvis lov-forslaget vedtages, vil være, at der i stort set alle sager efter straffelovenog en betragtelig del af særlovgivningen vil kunne rejses krav om ano-nym vidneførsel, endda selv om der ikke foreligger egentlige trusler moddet pågældende vidne. Det tyder efter Retspolitisk Forenings opfattelsepå en alvorlig udskridning i den almindelige retskultur og harmonerer påingen måde med lovforslagets bemærkninger om, at der også fremoverbør være meget snævre rammer for adgangen til at anvende anonymevidner.

Danske Advokater

kan ikke tilslutte sig den foreslåede udvidelse af ad-gangen til at anvende anonyme vidner, som bl.a. vil indebære mulighedfor at hemmeligholde identiteten også på vidner, som ikke er såkaldtetilfældighedsvidner. Det er endvidere Danske Advokaters opfattelse, atlovforslaget rejser nogle alvorlige retssikkerhedsmæssige problemstillin-ger, og at lovudkastet ikke indeholder en nærmere redegørelse for beho-vet for den foreslåede udvidelse. Danske Advokater bemærker i den for-5

bindelse, at Danske Advokater har vanskeligt ved at se, at der i praksisskulle være et sådan behov.

Advokatrådet

kan ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget. Advokatrå-det peger i den forbindelse på, at rådet savner en nærmere redegørelse forbehovet for den foreslåede udvidelse, hvorefter ikke kun tilfældigheds-vidner kan vidne anonymt.Advokatrådet peger endvidere på, at rådet ikke finder, at det er muligt atsikre, at vidnet ikke har en sådan tilknytning til tiltalte (eller sagen), atanonymiteten må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, idetbedømmelsen af om et vidne har en tilknytning til tiltalte, herunder til-knytningens karakter, vil ske på baggrund af vidnets egen forklaring,uden at tiltalte har mulighed for at imødegå den. Advokatrådet henviser iden forbindelse bl.a. til de betænkeligheder ved anonym vidneførsel, somer beskrevet i Retsplejerådets betænkning nr. 1056/1985 om anonymevidner m.v., og finder på den baggrund, at det foreslåede indebærer enøget risiko for ”hævnanmeldelser” og ”hævnforklaringer”. Advokatrådethenviser endvidere til, at det i en tid med bandekonflikter, hvor tilhørs-forholdet til en bande ikke er knyttet til et registrerbart medlemskab, børsikres, at regler om anonymitet ikke kan misbruges til at bekrige hinan-den, og at det typisk alene er den tiltalte, der har mulighed for at påviseen tilknytning mellem et vidne og f.eks. tiltalte selv eller et offer i sagen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

advarer mod lovforslaget.Landsforeningen finder det således overordentligt betænkeligt, at dermed lovforslaget åbnes for, at det ikke kun er tilfældighedsvidner, derkan vidne anonymt. Landsforeningen peger i den forbindelse på, at detreelt kun er den tiltalte, der vil kunne redegøre for, om et vidne har usag-lige grunde til at afgive en belastende vidneforklaring. Landsforeningenhenviser i forlængelse heraf til Retsplejerådets betænkning nr. 1056/1985om anonyme vidner m.v.Landsforeningen peger videre på, at lovforslaget savner en konkret be-grundelse for, at der er et reelt behov for den udvidede adgang, og forhvorfor lovforslaget ikke har været forelagt Strafferetsplejeudvalget.Landsforeningen finder, at vidners generelle frygt for at afgive vidnefor-klaring i stedet bør imødegås med oplysning, f.eks. i forbindelse med denRigsadvokatmeddelelse, der omtales i lovforslagets pkt. 2.3.3.6

Landsforeningen bemærker endeligt, at landsforeningen frygter, at ano-nym vidneførsel vil blive alt for udbredt, hvis lovforslaget vedtages.Landsforeningen peger i den forbindelse på, at de valgte formuleringer ilovforslaget og bemærkningerne er så upræcise, at det kan risikere at bli-ve en glidebane for udbredt anvendelse af anonyme vidner, eksempelvistat kriteriet skal være ”en samlet vurdering af sagens omstændigheder”,ligesom fjernelse af kravet om, at vidnet risikerer at blive udsat for alvor-lig fare, svækker hensynet til tiltaltes retsbeskyttelse, og foreningen fryg-ter således, at lovforslaget vil forøge risikoen for urigtige domfældelser.Det vil efter lovforslaget fortsat være en betingelse for fuldstændig ano-nym vidneførsel, at anonymiseringen må antages at være uden betydningfor den tiltaltes forsvar, og at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gøranonymitet påkrævet. Med lovforslaget slås det fast, at retterne ved afgø-relsen af, om et vidne kan være anonymt, skal foretage en samlet vurde-ring af alle sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger omvidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens ka-rakter.Som anført i pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger kan derefter Justitsministeriets opfattelse tænkes tilfælde, hvor vidnet og tiltaltenok kender – eller kender til – hinanden, men hvor forbindelsen mellemde to parter er af en sådan mere overfladisk og perifer karakter, at derikke er grundlag for at antage, at vidnets anonymitet kan have negativindvirkning på tiltaltes forsvar. I så fald bør det ikke være udelukket und-tagelsesvist at tillade at føre vedkommende som anonymt vidne, hvis ret-ten efter en samlet vurdering finder, at hemmeligholdelse af vidnets navnmv. må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.Inden retten træffer afgørelse om anonym vidneførsel, kan retten udspør-ge vidnet under vidneansvar om bl.a. eventuelle relationer mellem vidnetog den tiltalte, jf. pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Endelig skal det understreges, at det med lovforslaget er forudsat, at der– selv om der med lovforslaget sker en vis begrænset udvidelse af mulig-hederne for at anvende anonyme vidner – fortsat vil være tale om en re-gulering, der medfører, at betingelserne for at anvende anonyme vidnerkun undtagelsesvist vil være opfyldt, jf. pkt. 3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.