Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
L 122 Bilag 29
Offentligt
963433_0001.png
963433_0002.png
J.nr. 2010-611-0076Dato: 28.02.2011
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 122 - Forslag til lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbe-

skatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

og Spanien (Overgangsregler for danske tjenestemandspensionister

m.fl.).

Hermed sendes mine bemærkninger til en henvendelse af 28. februar 2011fra Preben Sørensen, Helsingør (L 122 – bilag 27).
Troels Lund Poulsen/ Sven Ulstrup
Preben Sørensen, Helsingør, har den 28. februar 2011 rettet henvendelse til udvalget vedr.opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig.Han oplyser, at han og hans ægtefælle er på efterløn. De har købt et lille hus i Frankrig,som de gerne vil flytte ned til for at leve under mildere klimatiske himmelstrøg.De vil i år og næste år begynde at modtage folkepension, og de har derudover en mindrefirmapension, som ikke er i millionklassen.De er utilfredse med, at de i så fald ikke alene skal betale dansk skat af pensionerne, menogså fransk skat, uden at den modregnes i den danske skat. Det kan deres økonomi ikkeholde til.De mener, at det er urimeligt og i strid med gældende EU lov.
Jeg vil hertil svare, at ægteparret Preben Sørensen altså er opmærksom på de skattemæssigekonsekvenser af at flytte til Frankrig.Efter min mening vil det være ikke rimeligt, hvis de skulle fritages for dansk beskatning afderes efterløn, folkepension eller firmapension, fordi de vælger at flytte til Frankrig.Det vil heller ikke være rimeligt, hvis den danske skat af deres efterløn og pension skullenedsættes med den franske skat af denne indtægt.Efter international praksis er det Frankrig, der som bopælsstat skal lempe for dobbeltbe-skatning. Frankrig har da også accepteret at lempe dobbeltbeskatning af personer i Frankrigmed dansk indkomst, undtagen for pension. Det kan ikke være meningen, at Danmark ogdermed danske skatteydere skal finansiere fransk skattebetaling gennem nedsættelse af dendanske skat af efterløn eller pension, fordi ægteparret vælger at flytte til Frankrig.Jeg lægger desuden vægt på, at efterløn, folkepension og firmapension er finansieret af dendanske stat henholdsvis tidligere har medført danske skattefradrag.Dertil kommer, at Danmark efter EU-retten skal betale refusionsbeløb til Frankrig til dæk-ning af denne stats udgifter for ægteparret, når de begynder at modtage folkepension.Jeg vil tilføje, at ægteparret allerede er fritaget for dansk ejendomsværdiskat af deres fran-ske feriebolig, hvis den var anskaffet senest 28. november 2007.
Side 2