Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 120:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. (Valgplakater på vejareal).

Af transportministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 08.02.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag har til formål at sikre retten til ved offentlige valg at opsætte valgplakater på vejareal. Venstre hilser det meget velkomment, at der nu fastsættes ensartede regler for opsætning af valgplakater, uanset hvilken myndighed der ejer den pågældende vej, samt at de ensartede regler bliver landsdækkende, så alle bliver behandlet ens, så der ikke længere kan ske en vilkårlig administration af, hvordan der bliver handlet fra myndighedernes side i forvaltningen af regler vedrørende valgagitatoriske forhold. F.eks. går næsten alle valg og folkeafstemninger på tværs af kommunegrænser og kommunale vejmyndigheders forvaltningsudøvelse.

Der findes mange eksempler på, hvordan der hidtil er handlet omkring administrationen af valgplakaters opsætning, der ikke er et demokratisk folkestyre værdigt. De foreslåede regler medfører, at der både sikres partier og kandidater ret til opsætning af plakater, men også en retssikkerhed omkring sagsbehandlingen i forhold til plakater, der ikke er opsat hensigtsmæssigt eller ikke følger lovens bestemmelser, der også har til formål at have trafiksikkerheden for øje.

Venstre synes, at transportministeren ved udformningen af de konkrete og detaljerede bestemmelser har fundet en god balance mellem hensynet til, at der op til et valg skal kunne ske agitation i det åbne rum og dermed skabes den stemning, der også skal få stemmeprocenten i vejret, og hensynet til, at der også miljømæssigt og trafiksikkerhedsmæssigt skal tages et hensyn.

Venstre kan derfor bakke op om dette gode lovforslag.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Hvis dette lovforslag bliver vedtaget, er det således, at der ved et folketingsvalg tidligst må sættes plakater op 24 timer efter, at valget er udskrevet. Det håber jeg at ordføreren er enig med mig i. Hvis der nu er en kandidat, der sætter en plakat op inden for de 24 timer, er det ulovligt. Så skal plakaten pilles ned igen. Så skal vejmyndigheden sige, at plakaten skal pilles ned. Så er der efter lovforslaget 24 timer, inden plakaten skal være pillet ned. Efter 24 timer er det lovligt, at plakaten hænger der. Synes ordføreren ikke, at det er en lidt rodet formulering?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at bestemmelsen er således udformet i lovforslaget, at der skal gå 24 timer, før man lovligt kan sælge valgplakater op. Jeg går da ud fra, at demokratiske partier og demokratiske kandidater følger landets love, men selvfølgelig kan der ske det, at der er en enkelt, der har forvildet sig ud med plakater, før de 24 timer er gået. Så har vi den situation, at vedkommende bliver pålagt at få dem fjernet inden for 24 timer, og så kommer man i den situation, at det pludselig er lovligt. Jeg kan ikke se de helt store problemer i de enkeltstående tilfælde, hvor det vil ske.

Hr. Jens Christian Lund.

Jeg konstaterer, at ordføreren synes, det er i orden, at vi laver noget, der er ulovligt, bare det bliver lovligt i løbet af kort tid. Det er så fint nok for mig, men jeg synes, det er en mærkelig måde at lovgive på. Jeg ved, ordføreren er advokat. Jeg er ikke sikker på, alle andre love ville gå igennem på samme måde.

Jeg har et andet spørgsmål. Ved private fællesveje må vi jo hænge tingene op i elmaster og lignende. Nogle af elmasterne ved private fællesveje står en meter eller to inde på private grunde. Er ordføreren enig med mig i, at hvis man ude fra vejen kan sætte en stige op, så må man godt sætte en plakat op i en lygtepæl, der står en meter eller to inde på privat grund, hvis det er i nærheden af en fælles vej?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg lige sige, at sådan som ordføreren, hr. Jens Christian Lund, konkluderede før om, hvad jeg mener, i hvert fald er helt forkert konkluderet. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg går ud fra, at demokratiske partier og demokratiske kandidater i et demokratisk samfund ikke bryder loven, og det går jeg stærkt ud fra. Det er også min holdning, at man ikke skal gøre det. Det var det ene.

Det andet er, at det her lovforslag vedrører valgplakater opsat på vejareal. Den situation, som ordføreren her beskriver, sker jo ikke på vejareal, hvis det er 2 m inde på en privat mands ejendom. Hvad man kan nå med en stige fra den private vej og ind på ejendommen, er privat grund, og så gælder disse regler ikke.

Ja. Og så er det fru Anne Baastrup, kort bemærkning.

I § 103 d står der, at en ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske og juridiske person, der har iværksat plakatophængningen. Jeg går ud fra, at hr. Flemming Damgaard Larsen har lavet alle sine plakater. Står der det på hr. Flemming Damgaard Larsens plakater nu?

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt, jeg har lavet mine plakater. De er helt klar, men så kom det lovforslag og overhalede situationen. Det betyder, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget, så skal jeg også sætte den anden persons navn og adresse på, som er ansvarlig for min plakatopsætning. Lige da jeg så lovforslaget, synes jeg også, det var noget mærkeligt noget, men det har jeg så drøftet en del med transportministeren, og nu kan jeg godt se, at det er særdeles hensigtsmæssigt. Det er selvfølgelig irriterende, at man efterfølgende skal sidde og sætte de her mærkater på, men det kan godt lade sig gøre på en meget nem måde.

Det er meget hensigtsmæssigt, fordi det betyder, at som det er i dag, kan vejmyndighederne bare komme og pille ens plakat ned, men det kan vejmyndighederne ikke længere. Der går 24 timer, hvor man selv får mulighed for det. Men for at man hurtigt kan få kontakt med den kandidat og det parti, som er ansvarlig for plakatomsætningen, er det, at navn og telefonnummer skal stå her, og det synes jeg er helt rimeligt. Man har præciseret det andre steder i landet, har jeg forstået, uden nogen som helst problemer. Derfor synes jeg bare, at man skal gøre det her så enkelt og let som muligt for alle parter.

Fru Anne Baastrup.

Jeg spurgte en fra en kommune, der altid har lavet aftaler, om, hvordan vi ordner det med plakaterne, og det er så kommunen, der konkret står for at sætte dem op, og der er bestemte steder, hvor kommunen sætter de plakater op, som kandidaterne afleverer. Vil hr. Flemming Damgaard Larsen mene, at det her kan lade sig gøre fremover med vedtagelsen af det her lovforslag?

Ordføreren.

Nej, for det her lovforslag – og det er jo det gode ved lovforslaget – giver jo et retskrav, det giver en ret til de enkelte partier uanset størrelse. Det giver også et retskrav til de enkelte kandidater. De, der er meget aktive, kan få mange plakater hængt op, de, der ikke er så aktive, kan ikke. Og det er jo lidt urimeligt, synes jeg – det er så min personlige og politiske holdning – at skatteyderne skal betale for, at vi sætter vores valgplakater op. Det må de enkelte partier selvfølgelig selv stå for.

Tak til hr. Flemming Damgaard Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jens Christian Lund som ordfører for Socialdemokratiet. Velkommen til.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at sige til formanden, at jeg i dag repræsenterer både Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. (Formanden: Det kan jeg høre på stemmeføringen, den er høj og tydelig). Så vil jeg sige til ministeren, at der her er et lovforslag, som jeg er enig i giver administrative lettelser. For en gangs skyld har regeringen fremsat et lovforslag med administrative lettelser, som ikke har katastrofale virkninger for landets økonomi. Så det vil jeg da gerne rose ministeren for.

Vi er enige i, at det her retskrav, som der nu kommer, sådan at man ikke behøver at søge kommunen om tilladelse, absolut er en administrativ lettelse. Men der er nogle ting, som vi er i tvivl om, bl.a. det, jeg spurgte Venstres ordfører om. Vi har i vores kreds en person, der jævnligt har sat valgplakater ulovligt op, fordi det er den mest sikre måde at komme i fjernsynet på. Er ministeren med hensyn til det her lovforslag enig med mig i, at hvis man hænger valgplakater ulovligt op inden for de første 24 timer, efter at folketingsvalget er udskrevet, og man, når man får besked på at pille dem ned, ikke piller dem ned, så er det efter de 24 timer lovligt, og så kan man bare lade dem hænge? Det vil sige, at man så i hvert fald har fået bonus for at overtræde landets love.

Så er der det, at det her lovforslag både omhandler offentlige veje og private fællesveje. Nu må vi selvfølgelig håbe, at folk ved, hvad der er forskellen på de to vejtyper. Der er selvfølgelig nogle problemer.

Så vil jeg godt sige, at der er ting, som jeg … (Uro i salen) jeg vil gerne sige noget til ministeren, det her er meget vigtigt! Lovforslaget opererer med, at der ude i landområderne skal være en afstand på 100 m fra et vejkryds, hvor der ikke må være plakater. Jeg vil ikke protestere mod det, men jeg vil godt have, at vi i udvalget kommer til at drøfte, om det er et rimeligt krav, at det er 100 m. Der er jo mange steder ude i landområderne, hvor der er mange vejkryds, og det vil sige, at hvis der er krav om, at det skal være 100 m, så er der mange steder, hvor der ikke kan sættes plakater op. Jeg synes måske, at det er svært at begrunde, at det af hensyn til vejsikkerheden er 100 m.

Så vil jeg også godt bede ministeren om at kommentere det med, at der skal være en seddel på valgplakaterne med navn, adresse og telefonnummer på den, der er ansvarlig for plakaterne. Jeg ved ikke, om det er et større problem, men det er i hvert fald et nyt problem, som opstår for folk. Jeg kan godt forstå, hvad ministeren vil med forslaget, men jeg vil godt have, at ministeren kommenterer, om det nu er en meget klog beslutning, og hvordan ministeren mener at det i det praktiske liv skal løses for folk.

Ellers synes jeg, det er fint, at der er nogle klare retningslinjer for, hvordan man må hænge plakater op, og hvor man må hænge plakater op. Vi noterer os også, at det måske er lidt overraskende, at man ikke må hænge plakater op i nærheden af motorvejen, hvorimod man på gården, der ligger lige ved siden af motorvejen, må stille kæmpestore plakater op, f.eks. hvor der står halmballer eller sådan noget. Men vi konstaterer, at sådan er det, og det er nok til gavn for de store partier, der har mange penge.

Men vi er relativt positive over for de her ting og håber, at vi i udvalgsarbejdet får afklaret de problemer, vi har med lovforslaget.

Tak til hr. Jens Christian Lund. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Hovedformålet med lovforslaget er jo at få ensrettet reglerne, så man i den situation, hvor der skal hænges plakater op, ikke skal til at søge hver enkelt kommune om tilladelse. Det kan der jo sådan set være sund fornuft i, selv om jeg godt vil medgive, at mange kommuner egentlig har nogle rigtig gode regler på det her område, men selvfølgelig er det da en administrativ lettelse, at man fremover ikke skal søge ved de enkelte kommuner. Men så er det også, ligesom om jeg synes, at det der med lettelserne måske holder lidt op.

Nu skal man altså til at sætte navn og adresse på sine plakater på den ansvarlige for ophængning af plakaten. Der kan jeg da godt sige at det i mit tilfælde altså er mig selv, og jeg ønsker ikke at have min private adresse til at hænge på en masse lygtepæle til det kommende folketingsvalg. Jeg synes det er en dårlig regel. Man kan jo kigge på plakaten, og så vil man kunne konstatere, hvem plakaten tilhører. Det er nemlig tit og ofte det billede, der er, så det burde i hvert fald være til at overskue.

Et andet minus synes jeg er, at man vil give lov til, at folk kan rende og sømme plakater op på vejtræer rundtomkring. Nu ved jeg godt, at man vil sige, at de jo selvfølgelig skal sættes op med noget andet, med strips, men lur mig, om mange ikke vil foretrække den nemme løsning, nemlig at tage en hammer og lidt søm med. Det forslag synes jeg man skal pille ud; vi skal ikke have valgplakater til at hænge på vores vejtræer.

Der er også en passus om, at man nu så kan få nogle pinde, som man kan sætte i rabatten. Det har KL været kritiske over for i høringssvarene, bl.a. sammen med flere andre. Det er også et af de punkter, som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald synes vi vil sætte lidt spørgsmålstegn ved. Det kan, i hvert fald i min optik, gå ud over trafiksikkerheden, at man i en kommende valgkamp får de her pinde til at stå langs rabatterne i hele Danmark.

Hr. Flemming Damgaard Larsen nævnte i sin ordførertale flere gange, at det her var nemt og det var enkelt. Jeg synes måske egentlig, at nogle af tingene bliver lidt mere bøvlede. Den eneste fordel er den, at man ikke skal søge lokalt, det er en stor fordel, men der er altså mange ting i det her lovforslag – synes jeg – som vi skal have kigget på i udvalgsarbejdet, inden Dansk Folkeparti kan sige ja eller nej til det. Så jeg håber på et godt udvalgsarbejde, og på, at vi kan få taget fat i noget af det her.

Hr. Jens Christian Lund nævnte også det med de 24 timer. Det er jo helt grotesk. Altså, hæng nu de plakater op, når valget er udskrevet. For hvis man skal ud at give bøder til folk og give dem advarsler og sige, at nu skal de få de plakater ned, vil det i hvert fald give noget administration. Og hvis man som sagt så lige er lidt sendrægtig, så er det jo faktisk lovligt, at de hænger der. Så det synes jeg også er en dårlig regel; det er jeg helt enig med hr. Jens Christian Lund i.

Der er ønsker om korte bemærkninger, først er det fra hr. Jens Christian Lund.

Ja, nu svarede ordføreren lidt på det.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti er lidt kritisk over for det her lovforslag, så jeg vil jo spørge: Hvad mener Dansk Folkepartis ordfører at konsekvensen skal være for den kandidat, der bevidst sætter plakater ulovligt op inden for de første 24 timer, vel vidende, at hvis man bare lader være med at følge loven, bliver det lovligt i løbet af et antal timer? Synes Dansk Folkeparti, det er godt for retsbevidstheden, eller har Dansk Folkeparti et forslag til, hvordan det her kan tackles?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige til hr. Jens Christian Lund, at det jo er tilladt at frafalde, hvis man har fået svar på sit spørgsmål i ordførerens tale.

Jeg har svaret på det, nemlig at jeg synes, man skal pille den 24-timers-regel ud. Den er ligegyldig, den vil kun give noget ekstra administration.

Hr. Jens Christian Lund.

Nu supplerede jeg egentlig med et spørgsmål til ordføreren: Hvad skal vi gøre ved den pågældende kandidat? Det svarede ordføreren ikke på, men det får han nu lejlighed til at svare på her.

Så vil jeg sige, at jeg forstår, at ordføreren under ingen omstændigheder vil sætte navn og adresse og telefonnummer på plakaterne, og så vil jeg sige, at her står ordføreren jo egentlig og siger, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget, vil ordføreren overtræde landets love. Er det godt for en kandidat?

Ordføreren.

Jeg synes, hr. Jens Christian Lund er begyndt at konkludere, inden svarene på spørgsmålene ligesom er kommet.

Med hensyn til straf løser det som sagt sig selv, hvis man ikke har den 24-timers-regel. Så er der jo ikke nogen straf. Jeg mener ikke, vi skal rundt og straffe folk for at hænge plakater op 2 timer for tidligt. Derfor er det en tåbelig regel, når den alligevel vil være relativt svær at at give en straf for. Man kan give en bøde, eller hvad ved jeg, men jeg synes slet ikke, den skal være der.

Så sagde jeg ikke, at jeg under ingen omstændigheder vil sætte navn på mine plakater. Det er klart, at hvis lovgivningen ender med, at det er det, jeg skal, vil jeg selvfølgelig overholde loven lige så vel som alle andre kandidater.

Så er det hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Ordføreren var inde på, at ordføreren vil gå imod, at der bliver lavet disse indretninger, hvor man kan fæstne plakaterne nede i jorden. Der er det jo således i dag, at Rådet for Sikker Trafik har den mulighed. Vil det ikke betyde, at de politiske partier, som i høj grad skal varetage demokratiets interesser, altså ikke må noget, som andre må? Er det det, ordføreren gerne vil have?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om hr. Flemming Damgaard Larsen er bekendt med, at man på DR1 f.eks. ikke bringer reklamer, men man bringer oplysninger, bl.a. om trafiksikkerhed, og det er nøjagtig det samme, Rådet for Sikker Trafik gør, når de har mulighed for at sætte nogle advarsler op så tæt på vejen som muligt om, at man skal køre forsigtigt, tage hensyn til børn osv. Det synes jeg da er ganske, ganske sund fornuft, men der står jo altså heller ikke et sted mellem 400 og 500 på en relativt kort vejstrækning, som der vil gøre i en valgkamp. Derfor mener jeg, de udgør en trafiksikkerhedsmæssig risiko i en valgsituation.

Men selvfølgelig skal man have mulighed for at lave trafikoplysning, som man gør det i dag.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jamen risikoen er jo lige stor, om det er en plakat fra et politisk parti, der står der, eller det er en plakat fra Rådet for Sikker Trafik.

Et andet spørgsmål går på, at ordføreren er inde på, at der ikke skal navn og telefonnummer på disse plakater, som bliver opsat af politiske partier og kandidater ved et valg. Men hensigten er jo netop at sikre, at myndigheden ikke kan begå selvtægt, men først lynhurtigt skal kontakte det pågældende parti eller den, der er ansvarlig for at opsætte plakaterne, således at vedkommende kan rette det, hvis der er nogle plakater, der sidder uhensigtsmæssigt eller skævt i forhold til trafiksikkerheden osv.

Synes ordføreren ikke, når han rigtig tænker sig om, at det er en meget god ordning, at det er partiet selv, der får lov til at rette tingene inden for 24 timer, frem for at det er en myndighed, der skal begå selvtægt og så gå ud og fjerne plakaterne og måske konfiskere dem?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Flemming Damgaard Larsen, at det jo i dag er således, at hvis plakater hænger uhensigtsmæssigt – det kunne være Venstres plakater, ikke fordi jeg tror det, men det kunne også være fra andre partier – har man jo den mulighed, at man kontakter den lokale vælgerforening og beder dem om at få bragt de forhold i orden. Sådan har det været ved alle foregående valg.

Jeg ser slet ikke noget formål med, at man skal til at skrive hver enkelt persons navn bag på de her plakater. I de partier, hvor man har nogen til at varetage det der job for sig, er det selvfølgelig nemmere, for så er det jo bare den persons navn, der skal stå på samtlige plakater. Men jeg synes, det er noget bøvl. Det vil medføre ekstra byrder for alle, så jeg synes, det er en overflødig ting.

Tak til hr. Kim Christiansen som ordfører. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Valget vindes altså ikke ved, at det danske samfund plastres til med valgplakater, og det skal vi hele tiden huske i den her debat. Men valgplakater har den funktion, at den almindelige borger hver dag bliver gjort opmærksom på, at nu skal man altså snart stemme. Derfor er jeg i og for sig enig med de politikere, der synes, at valgplakater skal vi ikke miste. Men omvendt synes jeg også, at det må være en kommunes ret at beslutte sig for, at der kun må hænges valgplakater op ganske steder, fordi de har en ambition om, at deres by skal se anderledes ud. Jeg ved, at der er mange kommuner, der har truffet den beslutning i fællesskab, og hvor de opstillingsberettigede partier er enige i, at det er sådan deres kommune behandles. Det vil det her lovforslag jo tilsyneladende gøre totalt op med.

Med hensyn til den debat, der var med hr. Kim Christiansen og hr. Flemming Damgaard om, hvor mange plakater vi skal have stående langs vejene, vil jeg spørge, om det vil være sådan, at de rige partier simpelt hen plastrer store veje til med to meters mellemrum, hvor der kommer til at stå plakater i rabatterne. Det tror jeg ikke at vælgerne ville synes er interessant, og jeg tror heller ikke, at bilister og cyklister vil synes, at det er den mest optimale måde at sikre begge gruppers trafiksikkerhed.

Samtidig har der udspundet sig den her debat om navn, adresse og telefonnummer på den juridiske eller fysiske person, der er ansvarlig for ophængningen. Jeg må sige, at der hvor mine plakater hænger, tror jeg ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at mit navn altså er mig. Nedenunder står der www.sf eller sådan noget i den stil. Og jeg ved også, at vejbestyrelserne er fuldstændig klar over, at de da bare går ind på SF's hjemmeside, og så går de ind på Odense, og så står vores valgkoordinators navn og adresse og telefonnummer, og jeg skal komme efter dig. Så man ved jo altid, hvem det er, der er ansvarlig for valgplakaten.

Så derfor er det for mig at se dybt, dybt uhensigtsmæssigt, hvis vi skal til at ændre på alle de plakater, vi jo ved er klistret op. Vi har jo alle sammen nede i vores kælder stabler af plakater, og hvad skal vi i gang med? Gå dem alle sammen igennem og klistre mærker på. Og hvis det er sådan, at det mærke forsvinder, falder der brænde ned. Hvis det bliver regn og slud og den slags – og det kan jo være, statsministeren først udskriver valg til november – vil vi jo stå i en situation, hvor plakaterne falder fra hinanden, og hvad er konsekvensen? Får vores valgkoordinator en bøde? Får jeg en bøde, fordi det der mærke er faldet ned? Hvad er meningen med det? For jeg håber da, at de folk, der kører forbi min valgplakat ved, at det er mig. Ellers hører alt da op, og så er der ingen grund til, at jeg og mine aktivister skal hænge plakaterne op.

Så samlet set har jeg det altså ret dårligt med det her lovforslag, og jeg har forstået, at vi har fået sendt det til høring, men i mit system har man altså ikke registreret, at man er ansvarlig for at kommentere på det her udkast. Det må vi jo så tage op internt, men jeg så i hvert fald meget gerne at vi fik udfoldet konsekvenserne af de her bestemmelser. Hvor mange bøder eller andet skal der udskrives? Hvor mange plakater vil Anker Bøje og co. være forpligtet til at hive ned, og hvor hurtigt? Samlet set har jeg svært ved at se, at det her er ubureaukratisk. Tværtimod har vi indarbejdet gennem rigtig, rigtig mange år gode traditioner rundtomkring i kommunerne, hvor alt fungerer, og man ved præcis, hvordan man skal opføre sig. Så det helt store afbureaukratiske projekt, der ligger i det her, har jeg svært ved at se.

Så kan jeg heller ikke lade være med at referere fra gruppemødet. Der var også en fremtidig kandidat, der fortalte, at ved sidste folketingsvalg var der en Venstrekandidat, der snerrede af hende og sagde: Næste gang så slår vi jer på antallet af plakater, og næste gang er vi simpelt hen bare alle de steder, hvor du hænger nu, fordi vi får lavet loven om, således at vi med vores penge kan slå dig. Vi ved jo, at det er de store partier, der har mulighederne, og vi ved jo, at det er de store partier, der kører rundt med store lastbiler og får folk til at sætte dem op for betaling. Så det her bliver så et slagsmål om, hvor mange Vivi Kier og Lars Christian Lilleholt og andre vi skal se på de store veje ind til Odense. Jeg tror i virkeligheden, at vælgerne vil synes, at det er træls. Men nu får vi se. Vi vil i hvert fald bruge lidt tid på lige at få afdækket, hvad de her konsekvenser er.

Tak til fru Anne Baastrup. Så er det fru Vivi Kier som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Jeg må da sige, at jeg håber, at vælgerne hjemme på Fyn vil blive rigtig glade for at se mit kontrafej hænge rundtomkring i Odense.

Når det så er sagt, må jeg starte med at konstatere, at vores ordfører på det her område desværre ikke kan være til stede. Så jeg læser talen op.

Det her lovforslag er blevet læst med stor interesse, og det har været meget efterspurgt i det konservative bagland. For som partiforening og som aktiv kandidat er man selvfølgelig interesseret i, at en valgkamp skal køre så problemfrit som overhovedet muligt. Og med det her forslag gør vi det en del nemmere at være opstillet som kandidat til valg til både kommunalbestyrelse, Europa-Parlamentet og Folketinget.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget plakater virker, men vi politikere har jo i hvert fald en idé om, at vi skal have vores plakater op at hænge og på den måde gøre opmærksom på os selv. Og vi, der er til den her behandling i dag, ved jo godt, at det er en af de mere slidsomme dele af en valgkamp at få klistret plakater, at få dem sat op og taget ned igen; det kræver mange ressourcer. Men det er altså også besværligt at skulle indhente tilladelser fra elselskaberne til at bruge deres master, at skulle have tilladelse fra de forskellige kommuner og kende reglerne for, hvornår og hvor man må sætte plakater op i den ene eller anden kommune. Det er faktisk et større puslespil.

Med dette forslag bliver det hele en del nemmere. Forslaget her slår fast, at valgplakater kan ophænges fra den fjerde lørdag før valgdagen, og at de skal være nede igen 8 dage efter valgdagen. Ved folketingsvalg må ophængningen dog tidligst ske 24 timer efter valgets udskrivelse. Det giver lige partierne en mulighed for at få samlet folk sammen, at få skaffet biler osv.

Om plakaterne så kan holde til at hænge i 4 uger og for den sags skyld 3 uger, er en helt anden sag, for med det vejr, vi har i Danmark, ender kandidaterne nok med at se lidt falmede og forrevne ud. Så her er en opgave for plakattrykkerne om at få produceret valgplakater i så god en kvalitet, at de kan holde en hel valgkamp.

En anden god ting ved det her forslag er, at partierne og deres kandidater ikke længere skal søge tilladelse til at hænge plakaterne op, og det er en stor lettelse. Det glæder mig, at både Dansk Energi, der ejer de mange master, vi bruger til plakater, og Kommunernes Landsforening er godt tilfredse med lovforslaget.

Jeg mener så også, at partierne har en stor forpligtelse til at overholde retningslinjerne for opsætning og nedtagning, herunder at respektere det sikkerhedshensyn, der er taget med lovforslaget. Det vil sige, at man ikke for at gøre ekstra opmærksom på sig selv må hænge sin valgplakat i midterrabatten på veje, hvor der køres over 60 km/t. Man må heller ikke hænge dem, så de dækker for trafiktavler eller stikker ud på cykelstier. Der er en række andre forhold, som naturligvis skal respekteres, og det håber jeg bestemt at partierne vil få kommunikeret ud til de lokale vælgerforeninger og kandidater.

Fra konservativ side kan vi støtte et godt forslag.

Tak til fru Vivi Kier. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

I Aalborg, som jeg kommer fra, har der i flere år været en heftig debat internt i Venstre om, hvorvidt Aalborg Kommunes regler, som sagde, at plakater kun kunne opsættes de steder, hvor kommunen stod for opsættelsen, var et angreb på demokratiet og ytringsfriheden. Det er sjovt nok en debat, der kun er foregået internt i Venstre. Alle andre i byen har været enige om, at det var en rigtig god løsning, man havde fundet i Aalborg, fordi det sådan set var grundsynspunktet, at så smukke var valgplakater heller ikke, at de behøvede at hænge overalt. Jeg synes selvfølgelig, det er lidt ærgerligt, hvis vi med gennemførelsen af det her lovforslag beslutter os til, at lige præcis på det her område må der altså ikke findes muligheder for at gennemføre fornuftige løsninger lokalt. Det synes jeg faktisk er lidt underligt og lidt mærkeligt og er af den grund måske lidt desorienteret.

Jeg blev også noget forvirret, da jeg fik lovforslaget. For jeg er da selvfølgelig glad for, at man vil afbureaukratisere, og her gør man det tilsyneladende også i en vis udstrækning, men jeg var sådan set slet ikke klar over, at der var noget problem. I en almindelig valgkamp har jeg nu aldrig opfattet det som den største bureaukratiske vanskelighed at sætte sig ind i, hvordan reglerne for at sætte valgplakater op i de forskellige kommuner er, og efterfølgende bestræbe sig på at overholde dem. Men det er da klart, at hvis der er andre partier, der har meget store vanskeligheder med at finde ud af det, så vil vi jo ikke stille os i vejen for en forenkling. Det vil jeg da gerne understrege.

Jeg har måske også den opfattelse af det, at det ud over det miljøforureningsmæssige selvfølgelig er sådan, at både Venstres og Socialdemokraternes og de andre store partiers interne kamp mellem de forskellige kandidater om, hvem der får flest personlige stemmer, selvfølgelig kræver, at man har lidt flere plakater, end vi andre har, så ikke et ondt ord om det. Jeg vil dog sige til fru Anne Baastrup, at jeg altså ikke er sikker på, at det er alle kandidater, der kan være sikre på, at de bliver genkendt, når de bliver hængt op på sådan en plakat. Jeg kan da selv være lidt i tvivl. Jo, navnet står der, og så kan man jo se, om man kan genfinde det på stemmesedlen, hvis man synes, at det er relevant.

Der er nogle enkelte elementer i det her lovforslag, som jeg er meget imod, og jeg kan lige så godt sige, at det er der sådan set lidt nogle praktiske årsager til jeg er. Det, der handler om, at der ud over navnet skal være et telefonnummer og en adresse på den juridisk ansvarlige person for den pågældende plakat, synes jeg faktisk ikke om, og det skyldes ganske banalt, at jeg i lighed med sikkert ganske mange andre allerede har fået lavet de plakater, der skal bruges i den kommende valgkamp. Og ud over hvad det ville betyde af økonomiske udgifter, hvis man skulle lave nye plakater, så vil jeg såmænd bare sige, at når man har nået min alder, har man ikke noget akut behov for hele tiden at få taget nye billeder, for det bliver ikke bedre. Derfor vil jeg sådan set gerne beholde dem, jeg har fået godkendt som nogenlunde vellignende, sidst de blev taget. Så pointen her er, at jeg faktisk ikke synes, at det er fornuftigt.

Jeg er sådan set enig med fru Anne Baastrup i, at selv om det godt kan være, at der er kandidater, som ikke er kendte, så kræver det ikke nogen stor undersøgelse at finde ud af, hvem det er, man skal kontakte for at sikre sig, at plakaterne bliver pillet ned igen. Så har man jo også den vanskelighed, som jeg ved at man somme tider løber ind i, nemlig at man, selv om man godt kan se, hvem der er ansvarlig for plakatens produktion, dermed ikke har nogen juridisk sikkerhed for, hvem der er ansvarlig for at have sat den op. Teoretisk set kunne det jo være en fjendtligsindet person, som havde franarret mig en plakat med mit navn på og sat den ulovligt op udelukkende for at chikanere mig. Jeg tror, at udgangspunktet må være, at man forsøger at få folk til at overholde reglerne, og så forsøger man efterfølgende at få folk til at rette op på ikke at havde gjort det. Men jeg tror ikke, at man kommer så forfærdelig langt med meget bureaukratiske regler om det.

Enhedslisten vil gerne gå positivt og åbent ind i udvalgsarbejdet om det her lovforslag, for vi opfatter det ikke som noget, der generer os. Jeg ved heller ikke, om det gavner os, men det behøver det jo heller ikke. Hvis det er vigtigt og nødvendigt for kandidater i de store partier, at de får bedre muligheder for at sætte plakater op, og hvis de føler sig hæmmede af det nuværende kommunale selvstyre på området, så kan vi da godt medvirke til at afvikle det. Jeg vil da i hvert fald nødig komme i samme situation, som Venstres gruppeformand i Aalborg byråd er kommet i, hvor han af unge Venstreløver bliver beskyldt for at knægte ytringsfriheden og demokratiet, fordi han gerne vil have reguleret plakatopsætningen.

Så jeg har et meget åbent og frisindet forhold til det her lovforslag og lever med, at de rige også løber med alle fordelene her. Det gør de jo i forvejen på alle områder, og det viser sig sært nok, at der stadig væk er nogle, der kan finde ud af at stemme på små fattige partier, selv om vi næsten forsvinder alle steder.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det transportministeren.

Jeg vil starte med at sige tak til ordførerne for deres indlæg. Jeg vil godt sige allerede nu, at selvfølgelig vil jeg være meget opmærksom på de forskellige ting, der er blevet sagt. Jeg synes også, vi skal tage en god snak om det i Trafikudvalget, som vi plejer. Selv om jeg kan høre, der er et flertal for det, synes jeg stadig væk, at vi skal prøve at se, om vi kan løse de ting, som folk nu har fremført.

Jeg synes måske, der er grund til lige at sige, hvad der sådan set er det overordnede formål med at fremsætte forslaget, og det er jo at tilgodese et ønske om, at de opstillingsberettigede partier og kandidater kan hænge valgplakater op på offentlige veje og private fællesveje i byer og bymæssige områder uden at skulle søge om forudgående tilladelse.

Jeg tror nok, jeg må medgive, at jeg blev lidt overrasket over, at det var et problem for nogle, for jeg synes alligevel, at det dog er en lettelse, at man nu ved, at man bare kan sætte dem op, hvis man følger reglerne. Man skal ikke have blanketter og alt muligt andet.

Jeg vil sige med det samme, at det altså bliver et punkt, som det vil blive svært at imødekomme, nemlig at vi skal prøve at gøre det mere bureaukratisk. Altså, det bliver ikke enkelt, det kan jeg altså sige forinden. Så det håber jeg at vi alligevel kommer lidt omkring, når vi diskuterer det. Det betyder faktisk, at lovforslaget indebærer administrative lettelser ikke bare for partier og kandidater, men jo også for vejbestyrelserne. Nu skal vejbestyrelserne ikke længere sidde og behandle de her sager, fordi det er reguleret på én måde.

Jeg mener sådan set, at det jo kunne være, det her endte med, at det blev en stor fest, hvor endnu flere deltog og endnu flere ville prøve på at lave en engageret valgkamp, og det synes jeg jo ikke at vi som politikere har noget imod. Altså, det er da godt, hvis et valg er en fest. Det er jo demokratiets grundlæggende sten, at vi går til valg og må kæmpe for at blive valgt til det, vi gerne ville vælges til og er stillet op til.

Det er også sådan, at med lovforslaget er det reguleret, inden for hvilke tidsrum valgplakater må ophænges. Det er sagt, og jeg skal bare sige det igen, for at det står fast, at valgplakater således kan ophænges fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen, og det er jo, fordi en lang række af valgene kender vi allerede datoerne på. For så vidt angår folketingsvalget, må ophængning af valgplakater dog tidligst ske 24 timer efter valgets udskrivelse. Jeg kan forstå, der er nogle, der gerne vil diskutere det, og jeg vil bare sige det på den måde, at jeg gerne kommer i Trafikudvalget, og så tager vi en drøftelse af det.

I forbindelse med ophængning af valgplakater er det jo essentielt at vide, hvor valgplakater må ophænges, og her er det bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden vigtigt at have nogle helt konkrete regler. Det fremgår direkte af lovforslaget, at på offentlige veje må valgplakater ophænges på master til vejbelysning, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning og indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

På private fællesveje kan valgplakater ophænges på master til vejbelysning og master til brug for elforsyning. Reglerne er således lidt snævrere her, da bestemmelsen udvider, hvornår der kan ageres på en anden persons ejendom. Man skal altså forestille sig, at hvis en person har en matrikel, er der på et stykke af den matrikel en vej. Så er det sådan i dag, at man først skal spørge kommunen og så spørge personen, om man kan få lov til at opsætte en plakat, altså på det, der er udlagt til vej.

Det er rigtigt, at i fremtiden vil det være sådan, at på det, der er udlagt til vej, hvis det da er der, masten står, har man lov til at sætte plakaten op. Men man skal bare huske, at det jo ikke er sådan, at det er på hele den pågældende persons grund, man kan gå ind og sætte valgplakater op. Det er, når et område er udlagt, det, man kalder vejarealet.

Jeg har sagt, at lovforslaget omfatter folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag. Valg til menighedsråd er således også omfattet.

Lovforslaget indebærer også, at der er bestemte steder, hvor valgplakater ikke må ophænges, og her er der lagt vægt på hensynet til trafiksikkerheden og sikkerheden for de folk, som hænger valgplakaterne op. Valgplakater må f.eks. ikke ophænges på motorveje og motortrafikveje.

Med lovforslaget sikres således partiernes og kandidaternes ret til at agitere i forbindelse med offentligretlige valg, samtidig med at trafiksikkerheden og sikkerheden for ophængerne ikke tilsidesættes.

Jeg kan forstå, at en af de ting, som har påkaldt sig megen opmærksomhed, er, at man skal oplyse, hvem der har hængt plakaten op. Jeg er lidt overrasket over, at der er så mange, der helst vil undgå det. Når det gælder nogle af os, kan jeg godt forstå det, men jeg synes da, at det er helt i orden at skulle stå ved, at man har hængt en plakat op.

Men lad mig nu lige sige først, at jeg slet ikke kan se, hvad problemet består i. Må jeg minde om – og jeg ved det – at man kan få sådan et lille A4-ark med mærkater, som er ganske billigt. Der kan man så fortrykke navn, adresse og telefonnummer og sætte det i masseproduktion, og det er meget billigt. Så tager man det af og sætter det på bagsiden af valgplakaten. Altså, hvordan det skulle ødelægge det og gøre, at alle jeres plakater nu skal omklistres, og at der skal tages nye billeder, forstår jeg slet ikke. Altså, man sætter det bare helt roligt på bagsiden, og så er den der, og når der så kommer nogen ud og ser, at der, hov, er en plakat, der hænger helt forkert, kan de lige kigge på bagsiden og ringe til vedkommende. I modsætning til i dag, hvor man bare tager den ned, kan man lige ringe og sige: Du er vist kommet til at hænge noget forkert op, nu har du lige 24 timer til at køre ud og hente det. Altså, det er jo fuldstændig sådan, det gælder i det øvrige samfund, altså at vi agerer sådan, når nogle laver noget forkert, at vi siger: Husk lige, at vi skal kunne se, hvem du er.

Jeg vil bare sige til politikere: Det kan godt være, at vi alle sammen er af den opfattelse, at ligegyldigt på hvilket tidspunkt man ringer til en politiker, kan man komme i kontakt med vedkommende, men man kan ikke være helt sikker på, at befolkningen er af samme opfattelse. F.eks. sker det jo tit, at politikere er virkelig travlt optaget og ikke sådan tager telefonen hele tiden. Altså, jeg tror da, at de fleste har nogle, der sætter plakater op, medmindre man altid sætter dem op selv. Men ellers tror jeg, at man har nogle, der hjælper en, og så kan man jo lige huske at sætte et navn på den bagside – og det kan være det samme navn på alle plakater.

Jeg er nødt til at sige, at jeg tror, at man skal anstrenge sig meget for at gøre et problem ud af det her. Jeg må nok sige, at hvis jeg tænker på den øvrige del af befolkningen – hvad den ellers skal sådan af ting, vi planlægger herinde – tror jeg, at det her vil være overkommeligt; det må jeg sige. Jeg kunne godt give nogle rigtig gode eksempler på, hvor mange borgere der synes, at vi da går langt længere, når vi opstiller nogle krav for, hvad de skal opfylde.

Så det eneste, folketingspolitikerne skal, er lige at få det der masseproduceret, tage det af arket og sætte det bagpå. Jeg tror altså, det går. Og så er der det gode ved det, at folk jo altså også lige kan vide, hvem der har sat plakaten op. Så behøver de ikke at skulle begynde at gå på internettet og alt muligt andet, men kan tage deres mobiltelefon og ringe med det samme til vedkommende. Jeg siger det her, for jeg tror altså, at vi skal passe på, at vi ikke kommer til at fokusere på nogle ganske små ting.

Når jeg har hørt partierne – for dem har vi jo også fået høringssvar fra – er der jo bl.a. også lettelse over, at man ikke skal til at undersøge, hvordan det forholder sig for hver eneste kommunes vedkommende. Man skal jo huske på, at der mange steder er helt fri valgkamp – der må man godt føre valgkamp i alle andre kommuner end der, hvor man er opstillet, og det kan jo give en hel fest. Det er jo ikke vores opgave, synes jeg, at se, om vi kan begrænse den fest, så der ikke er for meget opmærksomhed.

Så nu kan man altså få lov til at sætte sin valgplakat op, uden at man skal ringe til alle mulige folk og spørge dem ad og udfylde pjecer, papirer og sådan noget. Så jeg synes nu, at der nogle fordele ved det, men jeg har lyttet til, hvad ordførerne har sagt, og jeg vil gerne være imødekommende og også komme i Trafikudvalget. Der er nogle, der har rejst nogle spørgsmål, som jeg synes vi skal få præciseret. Jeg kommer der gerne, jeg tror, at vi finder et godt resultat. Og så takker jeg for, at jeg kan høre, at der trods alt er et flertal for forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jens Christian Lund.

Det er rart at høre, at ministeren er i topform og allerede er gået i gang med udvalgsarbejdet her. Må jeg godt lige stille det spørgsmål, jeg stillede til Venstres ordfører?

En skurk i storkredsen ovre i Midtjylland sætter plakater op efter 2 timer, får fjernsynet kaldt ud og siger: Jeg har hængt plakater op lidt ulovligt. Så får den pågældende at vide, at de skal pilles ned, men den pågældende piller dem ikke ned, men 24 timer efter er det lovligt, at de hænger der, og derfor bliver de aldrig pillet ned.

Det er ikke, fordi det generer min mave alt for meget, men er ministeren ikke enig i, at det godt kan virke lidt mærkeligt over for retsfølelsen i landet, at man kan gøre sådan noget? Det er kun et lille venligt spørgsmål.

Ministeren.

Jo, jeg vil gerne kigge på det. Nu er det sådan, at jeg har haft fornøjelsen af at være med i rigtig mange valg – og det takker jeg jo for at jeg har fået lov til – og uanset hvad der sker under de her valg, er der altid nogle, der finder ud af en ny måde at påkalde sig opmærksomhed på. Og det eneste, jeg rigtig er blevet grebet i, er, at jeg har været lidt misundelig.

Men det må selvfølgelig aldrig gøre, at man ikke overholder loven, og derfor er jeg da meget enig med spørgeren i, at vi da skal have vendt det med hinanden. Men det er jo sådan med al lovgivning, at det forudsætter, at borgerne har tænkt sig at overholde den. Og det gælder jo i alle forhold, for selv om en borger ikke har tænkt sig at overholde den, kan jeg jo ikke sidde herinde og få alle til at rette sig efter reglerne; det har vi jo mange eksempler på. Vi har også lige set det på trafikområdet. Så det må jeg sige.

Men jeg synes da, at hr. Jens Christian Lund har en pointe i, at vi lige skal prøve at overveje det sammen, og jeg kommer altså gerne i udvalget, så vi kan få en god debat, som vi plejer.

Hr. Jens Christian Lund.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for et godt svar. Så vil jeg tillade mig, uden at ministeren bliver alt for sur, at stille et spørgsmål, der ligger lige på kanten af det her lovforslag. Jeg forstår, at det, vi gerne vil her, jo er, at vi gerne vil skabe en ånd i vores valgkamp, ved at vi gerne må sætte plakater op på både private fællesveje, offentlige veje osv.; det bliver muntert og alt det.

Er ministeren enig med mig i, at det også har den konsekvens, at man må sætte valgboder op på parkeringspladser, også private parkeringspladser, hvor der kommer mange mennesker, således at en virksomhed ikke kan sige: Vi kan ikke lide SF og Socialdemokratiet, så I må ikke komme der? Så ånden i det, ministeren har fremsat her, må vel også være den, at vi kan komme på disse offentlige eller private parkeringspladser, hvor der kommer mange mennesker – er ministeren enig i det?

Ministeren.

Ja, jeg synes det er helt rigtigt, at det er ånden i det. Men nu er det sådan, at vi lige nu diskuterer loven, og der er jeg bare nødt til at sige, at loven regulerer valgplakater, og med hensyn til at få lov til at stå på offentlige steder vil jeg sige, at man skal ansøge om det. Jeg ser gerne på det.

Jeg ved ikke, om det juridisk kan holdes inden for det, men som det gælder normalt, når hr. Jens Christian Lund stiller spørgsmål, så plejer vi at prøve at undersøge det, og somme tider kan vi løse det, og somme tider kan vi ikke. Og jeg vil gerne være med til også at kigge på det her.

Hermed sluttede det. Tak til transportministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.