Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og lov om medicinsk udstyr. (Styrkelse af kontrolindsatsen i forhold til ulovlige lægemidler m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 27.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Rudiengaard som ordfører for Venstre.

Jeg vil gerne starte med at præcisere, at det for Venstre er meget vigtigt, at den danske befolkning, de danske patienter, kan være trygge ved den medicin, de får, og derfor går vi selvfølgelig også meget helhjertet ind for at bekæmpe salg og import af ulovlige og forfalskede lægemidler og kosttilskud. Jeg vil bare henlede opmærksomheden på, at efter at man har filtreret noget fra, sidder Lægemiddelstyrelsen med ca. 5.000 pakninger om året, som på en eller anden måde lugter af at være ulovlige osv. Ikke alle er ulovlige, men det er noget, der er kommet ind i landet, og derfor identificerer de, hvad det er for noget.

Nu er der så et lovforslag, hvormed vi giver Lægemiddelstyrelsen større hjemmel til at foretage kontrolbesøg og beslaglæggelse af lægemidler i virksomheder, som ikke har lovhjemmel til at markedsføre. Jeg vil gerne præcisere, at det gælder virksomheder, som ikke har fået denne tilladelse, og de skal selvfølgelig klippes og klappes på alle mulige måder, for de er med til at skabe utryghed i befolkningen. Vi ved også godt, at der i det moderne samfund er blevet meget mere e-handel, og derfor er det også meget vigtigt, at vi får lidt fokus på det her. For hvem er det, der må drive e-handel? De skal anmelde dette til Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og så kan borgerne se, hvem det er. Det er simpelt hen for at filtrere de gode, som vi skal støtte, fra de dårlige. Så derfor får borgerne mulighed for at gå ind og se på: Hvem har vi lov til at handle igennem, og hvor kan vi være trygge?

Så er det således, at der er nogle hjemmesider – og det er mest hjemmesider, som kommer fra hallelujalande, dvs. lande uden for EU og EØS – som markedsfører produkter. Altså, jeg kan komme med mange eksempler på, at man finder lægemidler, som nærmest kun består af maling, og som der ikke er noget som helst i, og som kommer ind på markedet og bliver solgt til danskere via nogle mere eller mindre ulækre hjemmesider, hvis jeg må bruge det udtryk. Derfor skal der også være mulighed for, at man på en eller en måde retsligt, efter at man har forsøgt alt, kan få stoppet en del af disse hjemmesider. Der er teknologiske muligheder for dette, og det er noget af det, jeg tror vi kommer til at se lidt på i udvalgsarbejdet.

Så er det også sådan, at når man får fat i de ulovlige lægemidler – og der er nogle af dem, der fuldstændig plagierer originalprodukternes varemærke og indpakning osv. – jamen, så skal de virksomheder, som producerer de her midler, også have mulighed for at kigge dem efter i kortene og identificere, hvad det er for noget. Så det er også en væsentlig forbedring i forhold til det, vi har nu.

Så har vi jo lige haft noget om Omniscan her den sidste tid, og der er det således, at producenterne nu får pligt til at indberette nogle bivirkninger, også til specifikke hospitaler og specifikke sundhedspersoner, således at vi undgår, at der kommer for meget forsinkelse i det her, og det er en væsentlig forbedring.

Så har man altid en diskussion om, hvorvidt læger og sygeplejersker og alle mulige falder for reklamer. Det vil jeg sige at jeg ikke har belæg for at påstå. Jeg er da aldrig selv faldet for de her reklamer for lægemidler. Jeg har brugt dem, som jeg syntes var bedst, til mine patienter. Nu udvider vi så også kredsen, så kliniske diætister, jordemødre osv. får samme mulighed, for jeg tror nok, at vi alle sammen har tiltro til, at vi har en sober, seriøs og velfungerende sundhedssektor med nogle dygtige medarbejdere, som ikke forfalder til det her.

Alt i alt vil jeg sige, at det her lovforslag er en væsentlig forbedring i forhold til det, vi har, så jeg skal hilse og sige, at Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren.

Måske er udtrykket hallelujalande en sproglig fornyelse, som jeg i hvert fald ikke har mødt før. (Preben Rudiengaard (V): Det er det nok).

Vi siger tak til ordføreren. Fru Sophie Hæstorp Andersen som ordfører for Socialdemokraterne.

Man kan ikke afvise, at der løbende bliver opfundet nye begreber på Folketingets talerstol. Ligesom dengang, hr. Preben Rudiengaard stod og talte om tertiær profylakse – men det var vist opfundet, bare i lægestanden i stedet for.

Dette lovforslag skal samle en lang række forslag, der skal begrænse forekomsten af ulovlige og forfalskede lægemidler.

I takt med at flere og flere danskere bliver bedre til at komme på nettet og også benytter sig af muligheden for at købe varer på nettet – det kan være tøj, det kan være legetøj, det kan være dagligvarer, det kan være en lang række forskellige ting – ja, så bliver folk også mere og mere forvænte med eller tænker, at det vil være muligt at kunne købe lægemidler på internettet.

I den forbindelse er det meget vigtigt, at vi sikrer, at de lægemidler, borgerne så køber, ikke er forfalskede lægemidler eller lægemidler, der er indført illegalt, fordi det jo i sig selv kan være til fare for sundheden, hvis man ved et tilfælde kommer til at købe lægemidler, der ikke har de indholdsstoffer, man egentlig troede. Som hr. Preben Rudiengaard var inde på, har vi også set problemer med, at medicin, som simpelt hen ikke er til salg i Danmark, alligevel kommer ind via udenlandske hjemmesider.

En lang række af de forslag, der er i det her lovforslag, er vi i Socialdemokratiet meget enige i. Vi kan sagtens gå ind for, at Lægemiddelstyrelsen får bedre muligheder for at konfiskere og beslaglægge ulovligt indført medicin, og også, at man nu giver mulighed for, at de virksomheder, som producerer medicin, kan lave stikprøvekontroller. Vi synes også, det er fornuftigt, at man ser på, hvordan man kan lave en øget digitalisering i Lægemiddelstyrelsen i det samarbejde, man har med danske virksomheder eller virksomheder i det hele taget på lægemiddelområdet.

Noget af det, som vi dog er bekymret for ved det her lovforslag, og som vi mener principielt er meget problematisk – og det er vi ikke ene om – er til gengæld, at man nu vil indføre at bruge DNS-blokering og dermed censurering af uønskede hjemmesider som instrument, alene fordi man står over for et administrativt problem med at finde frem til, hvordan dele af lovgivningen skal overholdes, bl.a. med hensyn til hjemmesider i udlandet.

Vi mener, at problemet er, at man med tiden risikerer, at staten i lighed med f.eks. Kina rejser en gigantisk firewall, som det hedder, der kommer til at indskrænke borgernes brug af internettet, alene fordi staten finder det uønskeligt, og uden at der er en principiel diskussion af dette i befolkningen.

Derfor er vi utrolig glade for, at man i Videnskabsudvalget nu er ved at tage initiativ til en høring om brugen af DNS-blokeringer – mere generelt, for at vi kan tage den her diskussion, inden der kommer flere lovforslag, hvor man lægger bemyndigelse ud til styrelser og andre, som ikke er domstolene, til at gå ind og påbyde internetvirksomheder eller dem, der udbyder internetdomæner, at lukke adgangen til bestemte hjemmesider ned.

I Socialdemokratiet mener vi faktisk, at det her er så principiel en diskussion, at vi finder det mest hensigtsmæssigt, at ministeren tager den del ud af lovforslaget, for at vi kan stemme for det.

Vi ved udmærket godt, at der findes undtagelser, f.eks. er der hjemmesider, der spreder børnepornografi, og der er vi alle sammen i Folketinget enige om, at en DNS-blokering kan være en vej frem, men det sker jo typisk, efter at domstolene har været inde over. Vi mener ikke, at man vil have en generel holdning om, at flere og flere områder på internettet skal blokeres.

Som jeg sagde, er vi ikke de eneste, der har den her bekymring. Det fremgår af høringssvarene til lovforslaget, og dansk erhvervsliv har også været ude at advare mod den her del.

Til gengæld kunne man gøre noget andet. Man kunne jo være fortaler for, at der bliver skabt bedre viden og information om internettets ubegrænsede muligheder så vel som de fælder, der findes på området. Den slags færdselsregler kunne være rigtig gode både for unge og andre, og i forhold til medicin kunne man godt udbrede det og sige: I skal være opmærksomme på, at det kan være farligt at købe medicin på ikkeregistrerede hjemmesider – det foreslås jo i lovforslaget, at der skal laves en registreringsordning af de gode hjemmesider.

Med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte lovforslaget lige nu og her. Vi overvejer at undlade at stemme, medmindre regeringen er villig til at kigge på denne del lovforslaget. Vi håber selvfølgelig på, at vi under udvalgsarbejdet kan være med til at tage den principielle diskussion, således at vi kan ende med at stemme for et ellers godt lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her forslag til en ændring af lægemiddelloven er med fokus på distribution af lægemidler, der foregår illegalt. Der skal besluttes initiativer, der har til formål at forhindre eller begrænse forekomsten af ulovlige lægemidler. Samtidig foreslår man en forbedret mulighed for at handle via e-handel. Det er alt i alt nogle gode forslag, som vi kan støtte op om. Det er vigtigt, at vi som forbrugere kan være sikre på, at de lægemidler, som vi køber, uanset om det er via nettet eller andre steder, er noget, der er godt for os.

Men hvordan kan vi se, når vi går ind på en netside, om det er en, vi kan stole på? Ja, her foreslås det at få lavet en liste på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, så man kan gå ind og kontrollere, om det er nogen, man kan stole på. Jeg vil ligesom Socialdemokraternes ordfører nævne, at der er hjemmesider, som man så vil kunne gå ind og lukke, og jeg håber, vi kan få en debat om det i Sundhedsudvalget, for netop det er et spørgsmål om, hvor meget man kan gøre på området. Jeg tror, at vi alle sammen, hvis vi går ind og kigger i vores spammailboks, kan se, at vi jævnligt, hver eneste dag, får tilbudt Viagra, og hvis man gik ind og kiggede, ville man se, at det er forskellige hjemmesider hver eneste gang. Så jeg tror, vi vil få nok at lave, for lukker vi en, tror jeg, der skyder ti mere op.

Der er steder, hvor der sælges forfalskede lægemidler, og via den her lovgivning bliver der nu også mulighed for, at det firma, der sælger det oprindeligt godkendte produkt, nu må købe dem og undersøge, om de er forfalskede. Derved kan man så indberette og få stoppet de her falske lægemidler, netop til gavn for borgeren. Virksomhederne har naturligvis en interesse i at afdække, om der er forfalskede produkter, og borgeren kan jo så få glæde af, at det bliver stoppet. Og vi kan få glæde af, at virksomhederne selv går ind og er med til at løfte det her.

Lægemiddelstyrelsen vil med den nye lovgivning få øget mulighed for kontrol og kontrolbesøg i virksomheder, som producerer lægemidler. Det er fornuftigt, også at vi kan se et øget samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Det burde bare gælde begge veje, sådan at hvis Lægemiddelstyrelsen nu er ude på kontrolbesøg et sted, hvor der er kosttilskud, kan de lige så godt tage det besøg samtidig. I dag er der firmaer, hvor Fødevarestyrelsen den ene dag kommer ud og skal godkende det ene i det ene lokale, og den anden dag kommer den anden styrelse. Der bør man kunne arbejde bedre sammen.

I samme lovgivning giver man mulighed for at udvide den personkreds, som lægemiddelproducenterne må reklamere over for i forbindelse med receptpligtig medicin. Vi synes da også som hr. Preben Rudiengaard, at det er fint, det kommer ud til andet sundhedspersonale, men vi mener også, vi skal se på det øgede forbrug af lægemidler, der er i dag, og se, om det her vil have en konsekvens, når vi om et par år kigger tilbage.

Alt i alt kan vi støtte forslaget, men vi vil gerne have det til debat i Sundhedsudvalget.

Tak til ordføreren. Fru Vivi Kier som konservativ ordfører.

Også jeg kan tilslutte mig koret af tidligere ordførere, som har været oppe at sige, at de synes, det er rigtig vigtigt, hvordan vi kan forhindre eller begrænse forekomsten af ulovlige lægemidler. Og det er jo det, det her lovforslag tager hul på via forskellige værktøjer som flere kontrolbeføjelser, særlig fokus på handel på internettet og underretningspligten.

For mig er det rigtig vigtigt, at borgeren altid skal føle sig tryg og sikker ved at købe lægemidler, også når man køber lægemidler på internettet, og især den del synes jeg er vigtig. Som der blev sagt lige før, tror jeg, vi alle sammen, hvis vi åbner vores spammailboks, kan se et hav af tilbud på utallige præparater. Så det skal vi styrke.

Jeg kan godt forstå bekymringen i forhold til at blokere internetsider, men på den anden side mener jeg, at kunne vi blokere for en side, hvor der er decideret ulovlige og forfalskede lægemidler, så ville det være fint. Men lad os se nærmere på det i udvalgsarbejdet.

Så synes jeg, at en af de rigtig positive ting i det her forslag er, at vi nu sætter større fokus på og beder om mere indberetning om et præparats bivirkninger. Det synes jeg virkelig er en forbedring, også for den enkelte borger.

Meget i det her forslag er teknik, men alt i alt synes vi, det er et rigtig godt forslag, som vi fra konservativ side kan støtte.

Tak til ordføreren. Jeg ser, at SF's ordfører, hr. Jonas Dahl, er kommet til stede. Ønsker hr. Jonas Dahl ordet?

Tak for det, hr. formand. Jeg beklager, men det er ikke sådan, når det lige pludselig går så hurtigt og talerne bliver så korte, at man næsten ikke kan nå at komme herned.

Fra SF's side vil vi også gerne være med i den ros, der også er kommet fra andre sider. Jeg synes, at det er et meget fornuftigt forslag, og der er mange gode tiltag i det. I forhold til de konkrete ting ligger der jo bl.a., at Lægemiddelstyrelsen får nogle beføjelser til at beslaglægge, konfiskere ulovligt indførte og forhandlede lægemidler. Det er vi fra SF's side fuldstændig enige i, ikke mindst fordi der er et stigende problem med handel af lægemidler over nettet.

Derudover stilles der også yderligere krav til e-handel med lægemidler, herunder en underretningspligt for virksomheder, der forhandler lægemidler online, og krav til forsendelse af lægemidler, der e-handles. Også det er for os at se et positivt tiltag, hvor der nu bliver oprettet deciderede lister, således at man kan få en oversigt over, hvilke legale forhandlere der er på internettet.

I forhold til at forbyde, at erhvervsmæssige internetudbydere kan formidle internetadgang til en hjemmeside, hvorfra der sker en ulovlig forhandling af lægemidler, som også den konservative ordfører var inde på, har vi nogle bekymringer, som vi også kan se at Datatilsynet i deres høringssvar har givet udtryk for, og det er en bekymring, som vi håber vi kan få afklaret lidt i det videre udvalgsarbejde. Det er umiddelbart den eneste bekymring, vi har i forhold til lovforslaget, men det er selvfølgelig også en reel bekymring, hvor vi bliver nødt til at sikre os, at man selvfølgelig ikke fra statens side går ind og kontrollerer internetudbydere og på den måde kommer til at lægge nogle begrænsninger i forhold til muligheden for at ytre sig over nettet osv.

Men når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi, når vi ser forslaget som helhed, er positive over for forslaget. Der er som sagt en enkelt bekymring, men for mig at se er det på tide, at der kommer den øgede kontrol i forhold til at sætte fokus på særlig internethandel. Man kan næsten diskutere, om den skulle være kommet tidligere, men vi hilser da meget velkommen, at der nu endelig kommer fokus på området.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Manu Sareen som radikale ordfører.

Tak for det. Det Radikale Venstre bakker også op om det her forslag, men vi har da også det forbehold og den bekymring, som stort set alle har været inde på, med hensyn til en blokering af de hjemmesider, men som vi også kan høre, er det noget, som vi vil arbejde videre med i det videre arbejde i udvalget.

Men udover det er det her jo selvfølgelig en naturlig udvikling af nettet, som betyder, at man stort set kan købe alt på tværs af grænser. Det er jo selvfølgelig en udvikling på godt og ondt, og en udvikling, som, når det går galt, kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som vi også har hørt tidligere.

Forslaget har jo til formål at forhindre eller begrænse forekomsten af ulovlige lægemidler, og så er det også en styrkelse af kontrolbeføjelserne. Det gælder både i forhold til Lægemiddelstyrelsen, som foreslås tillagt beføjelser til at beslaglægge og konfiskere ulovligt indførte og ulovligt forhandlede lægemidler, og så gælder det også i forhold til relevante samarbejdspartnere, f.eks. Fødevarestyrelsen, som på effektiv vis skal kunne foretage kontrol på Lægemiddelstyrelsens vegne.

Vi mener også, at det er positivt, at der skal udarbejdes en liste med oplysninger om legale onlineforhandlere, som der er flere, der også har været inde på, der offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og som i sidste ende skal gøre det nemmere for borgerne at sikre sig, at de handler lægemidler helt legalt, ligesom det også er positivt, at der stilles krav til forsendelse af lægemidler, der handles på nettet.

Så er det selvfølgelig også positivt, at forslaget imødekommer lægemiddelindustriens ønske om at kunne bidrage til bestræbelserne på at afdække forekomsten af forfalskede lægemidler, fordi det jo også er noget af det, som virkelig kan gå galt. Vi har jo hørt, at det kan indeholde alt lige fra maling til savsmuld, og det har der desværre også været en del eksempler på.

Men der er nogle spørgsmål ud over blokering af hjemmesider, som vi også ønsker at få afdækket i udvalget, og vi tilslutter os helt klart også at få afdækket, hvor hallelujalandene ligger henne, for det aner jeg ikke – det kan jo være, at jeg er fra et, uden at jeg ved det. Med hensyn til listen er det jo selvfølgeligt, hvornår den skal opdateres, hvor tit den bliver opdateret, men også lægemiddellovens § 44, hvor der lægges op til, at man får advarsler i førstegangstilfælde, når man indfører ulovlige præparater. Det er jo selvfølgelig fint nok, men hvis man kunne forestille sig, at der er nogle, der indfører 7.000 potenspiller, kunne det godt være, at man skulle have nogle andre muligheder for ligesom at gøre opmærksom på, at det måske ikke er så hensigtsmæssigt, fordi enten har man et meget, meget alvorligt problem, eller også er det, fordi man virkelig vil sælge på det illegale marked.

Men alt i alt er vi positive og glæder os til det videre udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at med de penge, der er at tjene på handel med medicin, er det, der handler om illegalt salg af lægemidler, allerede nu et forholdsvis stort problem, og det kan i hvert fald vokse i fremtiden. Det tror jeg ikke der er nogen tvivl om, og jeg forstår godt den logik, der ligger bag, at man, efter man ligesom har kigget på de ting, som tilsyneladende foregår legalt, kaster sig over den distribution, som er illegal. Det tror jeg er rigtigt og fornuftigt, og i Enhedslisten deler vi da også langt de fleste tanker, som ligger i det her lovforslag og kan også støtte dem, med en enkelt undtagelse, som jeg vil vende tilbage til.

Vi synes, der er – det har en række andre talere også været inde på – en række konkrete forslag i det her lovforslag, som formentlig vil have en positiv virkning, ja, på nogle områder måske endda en meget effektiv virkning. I virkeligheden vil jeg sige, at det, som måske bliver det afgørende, bliver at – i gåseøjne – opdrage borgerne til at lade være med at købe medicin steder, hvor man ikke har en vis sikkerhed for, at det, der foregår, er lødigt og ordentligt. Derfor er sådan en liste over hjemmesider, hvor man kan regne med at tingene er i orden, virkelig, virkelig vigtig, ligesom det også er meget vigtigt at sikre, at informationen om den kommer ud, sådan at folk i hvert fald der, kan man sige, kan træffe nogle dispositioner, der gør, at de kan beskytte sig selv mod ting, der ellers kan være uigennemskuelige. For det er jo netop rigtigt, at det at holde styr på, hvad medicinen hedder, og om pakningen nu også er den helt rigtige eller bare en lille smule anderledes, end den plejer at være, kan være meget uoverkommeligt.

Der er dog et enkelt element i forslaget, som vi synes det ville være fornuftigt ministeren pillede ud, og jeg mener sådan set også, det ville være i overensstemmelse med ministerens jo forholdsvis velkendte liberale grundholdning, og det er spørgsmålet om mulighederne for at lukke for internetadgang til en hjemmeside, hvorfra der sker ulovlig forhandling af lægemidler.

Det, man jo forestiller sig, er, at Lægemiddelstyrelsen skal gøre internetudbyderne opmærksom på, at der findes en sådan hjemmeside, og den skal de så lukke. Så kan man trøste sig med, at de bare kan lade være, men så kommer der så en retssag. Hvis man skal være helt ærlig, tror jeg ikke, der er ret mange internetudbydere, der vil orke at påtage sig den opgave at sige: Nej, det gør vi ikke, for så risikerer vi at få en retssag på halsen. De vil lukke den.

Det er sikkert også det, der ud fra en bureaukratisk synsvinkel er det smarte her, for så kan man hurtigt få lukket en frygtelig masse hjemmesider, og det er fuldstændig rigtigt, som fru Liselott Blixt sagde, nemlig at der også vil blive oprettet nye hjemmesider, der sælger de her produkter i nogenlunde samme hast. Så jeg forstår godt det bureaukratiske argument for, at man synes, det er besværligt, hvis man skal igennem domstolene hver gang.

Problemet er jo bare, at hvis vi i lov efter lov, på område efter område vedtager, at vi giver myndighederne nogle beføjelser, der gør, at de kan lukke hjemmesider, ender vi jo med at have et meget omfattende sæt af retningslinjer, der gør det muligt. Det er jo allerede introduceret, det er introduceret på områder, hvor ingen kunne finde på rigtig at være imod, for det er helt umuligt at bære at skulle tale om, at det ikke må være rimeligt og lovligt at få lukket ned for hjemmesider, hvor der f.eks. er børneporno på. Jeg tror nok, vi mangler en undersøgelser af, hvad det i grunden har betydet for distribution af børneporno, at man har fået den mulighed. Måske handler det mere om, at man kan gøre noget, der er synligt, men det kan godt være, at effekten i virkeligheden ikke er så stor.

Men vi mener sådan set, at det er dybt problematisk, at man indfører det her i lov efter lov og på område efter område, for man kan lige så godt sige, at man aldrig får taget principiel stilling til, hvor grænsen er for, hvad vi vil acceptere, når det handler om at give myndighederne mulighed for at lukke hjemmesider. Og hvad er det så, vi ikke vil acceptere? Hvis vi nu traf beslutningen her, kunne jeg altså nævne rigtig, rigtig mange andre områder, hvor det, der sker, er mindst lige så alvorligt som det her, og hvor vi så med henvisning til den her lov roligt kunne gøre det, og så er jeg altså meget nervøs for, hvor vi ender henne. Jeg tror, at ytringsfriheden på internettet, det, at der er mulighed for at distribuere også usympatiske og ubehagelige og modbydelige synspunkter, er en vigtig ting fortsat at have mulighed for at have. Jeg tror, det i det lange løb kan være meget vanskeligt at afgrænse den form for ytringsfrihed, der handler om at propagandere for og sælge produkter, som man ikke bryder sig om.

Så jeg vil meget stærkt advare imod, at man tager det element med i forslaget, for jeg synes, at det burde kræve, at man havde en mere generel afvejning af fordele og ulemper ved at gennemføre et sådant tiltag, inden man puttede det ind i et lovforslag som det her. Det er da også min fornemmelse, at der i hvert fald er ganske mange af ordførerne, der tidligere i dag har sagt, at de synes, det er værd at undersøge nøje og problematisere, og jeg håber så på, at vi i løbet af udvalgsarbejdet kan få fjernet den lille del af lovforslaget, for så kan jeg i hvert fald love, at Enhedslisten vil stemme for lovforslaget ved sidste behandling.

Tak til ordføreren, og herefter er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Jeg synes, der er mange gode tendenser i det her lovforslag, men jeg synes alligevel, jeg vil sige, at vi med sådan et kludetæppe af et forslag næsten også får det bedste bevis for, at man, når man på en gang ønsker et gammelt rigidt styringssystem i en branche på et kommercielt marked og samtidig ønsker smidighed og mulighed for tilpasninger, så hele tiden skal ændre regel på regel. Bureaukratiske systemer er – det ved vi – ikke gode til at opfange nye tendenser og nye strømninger som følge af f.eks. ny teknologi, nye præferencer. Det ser man med al tydelighed her.

Det mest positive ved lovforslaget er nok ophævelsen af de såkaldte naturlige forsyningsområder, hvorved håndkøbsudsalg og medicinudlevering markedsliggøres, og det betyder, at vi gerne vil støtte forslaget. Det er jo godt. Men da veldrevne apoteker skal aflevere overskuddet til mindre veldrevne apoteker i udkantsområderne, bliver det jo alligevel kun en halv løsning. Vi forstår ikke, at man ikke løser problemet på én gang ved at indføre en fuld liberalisering af området, naturligvis med de fornødne uddannelseskrav eller autorisationer til personalet, og så kan de jo placere sig, som de nu engang har lyst til, og så var man måske også fri for pudsige formuleringer om billige produkter, for det glemmer, som vi har kunnet se det, seks ud af ti.

Det skal være mine sidste ord her, og så tror jeg, jeg vil vende tilbage.

[Denne ordførertale vedrører 1. behandling af L 119].

Indenrigs- og sundhedsministeren.

Lovforslaget går, som flere har bemærket, på to ben. Det er rettet mod den del af lægemiddelindustrien, den del af lægemiddeldistributionen, som foregår illegalt, og der bliver beføjelse til at beslaglægge og konfiskere ulovlige lægemidler. Men samtidig stiller lovforslaget altså også forslag om lettelser. Det bliver lettere at købe via internettet. Som internetforhandler skal man give sig til kende over for Lægemiddelstyrelsen, som vil føre en liste over dem, som man trygt kan handle med. Den liste vil vi selvfølgelig bidrage til bliver kendt. En ordfører var bekymret for, om borgerne nu ville blive bekendt med denne liste, og det er jo en af de opgaver, som vi står med, hvis dette lovforslag bliver vedtaget.

Det bliver ifølge lovforslaget forbudt at formidle internetadgang til en hjemmeside, hvor der sker ulovlig forhandling af lægemidler, og hvis Lægemiddelstyrelsen opdager ulovlig forhandling på en hjemmeside, vil Lægemiddelstyrelsen rette henvendelse til internetudbyderen med en opfordring til at blokere hjemmesiden.

Det er der en del ordførere der har været betænkelige ved, og derfor vil jeg gerne understrege, at det kun gælder i forhold til hjemmesider, der er ejet af en internetforhandler, som er etableret i et land uden for EU eller EØS. Hvis adgangen til en hjemmeside er blokeret, vil forbrugeren blive gjort opmærksom på, at forhandlingen af lægemidler på hjemmesiden ikke sker lovligt, og forbrugeren har mulighed for at fravælge den pågældende internetforhandler.

Jeg vil gerne understrege, at dette internetblokeringsredskab er et redskab, som først vil blive hevet frem af værktøjskassen, når alle de sædvanlige instrumenter har vist sig at være utilstrækkelige. Det er et redskab, som vi ønsker at kunne tage i brug, hvis intet andet hjælper, og vel at mærke tage i brug af hensyn til forbrugernes sikkerhed og sundhed.

Hvad angår bivirkninger ved lovlige lægemidler, er det vigtigt, at læger og andre sundhedspersoner på en hurtig og effektiv måde får besked om sådanne bivirkninger eller lignende sikkerhedsproblemer. Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at pålægge en lægemiddelvirksomhed at offentliggøre eller udsende information om formodede bivirkninger eller sikkerhedsproblemer. Det ved jeg godt at lægemiddelvirksomheder allerede gør i dag, men det sker i dag ad frivillighedens vej. En virksomhed kan altså i princippet nægte at følge Lægemiddelstyrelsens opfordring til at foretage offentliggørelse. Hvis loven bliver ændret som foreslået, bliver det muligt for Lægemiddelstyrelsen at pålægge en lægemiddelvirksomhed at offentliggøre eller udsende sådanne informationer til bl.a. læger.

Jeg er meget glad for den brede opbakning, der er til lovforslaget. På et enkelt punkt forventer jeg nogle spørgsmål i udvalget, men jeg tror, det ender med, at lovforslaget får enstemmig opbakning, og til det vil jeg sige, ikke halleluja, men tak for en konstruktiv behandling.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil sige, at i Socialdemokratiet er vi meget opmærksomme på, at det her med en DNS-blokering, altså en blokering af bestemte internetsider, er noget, man i bemærkningerne gør opmærksom på, at man kun vil gøre over for udenlandske internetsider og kun som en sidste udvej. Men jeg vil gerne henlede ministerens opmærksomhed på, at der i slutningen af bemærkningerne om det her med at kunne blokere adgang til bestemte domæner står:

»Indenrigs- og sundhedsministeren ønsker således – for nærværende – at målrette forslaget mod de situationer, hvor de traditionelle retshåndhævelsesinstrumenter vurderes at være utilstrækkelige.«

Jeg vil gerne spørge ministeren: For nærværende mener man altså, at man skal bruge det her instrument i de her situationer, men det lyder lidt, som om man har ideer om, at man godt kunne udvide det senere hen til også at omfatte andre internetsider, sider fra andre EU-lande og fra Danmark. Hvad har ministeren at sige til det?

Ministeren.

Jeg fik desværre ikke rettet det udtryk, som jeg synes er rædselsfuldt. Begrebet for nærværende er altså ikke noget, som jeg plejer at benytte mig af. Det betyder, at vi behandler en sag, som er under udvikling. Det, vi foreslår, er altså det, vi mener der er behov for nu, men man kan jo ikke vide, hvad vi møder henne om det næste gadehjørne. Derfor står der med et meget dårligt udtryk »for nærværende«.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Men så tror jeg også, at ministeren har tilkendegivet, at det her med, at sagen er under udvikling, netop også kan betyde en uheldig udvikling, hvor man netop, som hr. Per Clausen og andre har været inde på, til sidst ender med at opbygge en meget, meget stor mur af offentlige myndigheder, som mener, at den hjemmeside er ulovlig, og den hjemmeside er ulovlig, den hjemmeside skal lukkes, og den hjemmeside skal lukkes.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå det, og det vil jeg gerne have ministerens bud på: Hvis den her mulighed først skal bruges i situationer, hvor de traditionelle retshåndhævelsesinstrumenter vurderes at være utilstrækkelige, hvorfor er det så, at man ikke på det tidspunkt kan gå til domstolene, før man beder om, at en hjemmeside lukkes ned? Hvorfor skal det være en myndighedsopgave, der ligger i Lægemiddelstyrelsen? Hvorfor kan det ikke være domstolene, der træffer den afgørelse?

Ministeren.

Det er jo et ret præcist spørgsmål, og det vil jeg gerne give et præcist svar på i udvalget. Men jeg vil gerne allerede nu sige, at det handler om noget ret alvorligt. Det handler altså om ulovlig formidling af lægemidler, som kan føre til sygdom og til det, der er værre. Derfor skal vi være på vagt over for det. Og hvis Lægemiddelstyrelsen ikke har en sådan beføjelse, bliver det meget besværligt at stoppe ulovlig formidling af lægemidler. Så jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på, men jeg har allerede sagt, at jeg er meget klar til at uddybe netop det spørgsmål over for udvalget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.