Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg. (Implementering af Rådets direktiv 2009/38/EF om revision af det eksisterende direktiv).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 26.01.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Med dette lovforslag tydeliggøres reglerne for de europæiske samarbejdsudvalg i Fællesskabets virksomheder og koncerner. Det vil skabe mere klarhed omkring pligter og rettigheder for arbejdsgivere og lønmodtagere og gøre reglerne mere brugbare.

Formålet er at forbedre lønmodtagernes muligheder for at modtage information og blive hørt om spørgsmål, der vedrører medarbejderne i virksomheden. Det kan f.eks. være i forbindelse med fusioner eller frasalg af virksomhedens aktiviteter i andre europæiske medlemslande.

Med dette lovforslag opstilles en tydelig definition af begreberne information, høring og tværnationale emner, og en række underretningspligter indskrives, så det bliver helt tydeligt, hvem der skal gøre hvad. Det vil fortsat være muligt for de ansatte og ledelsen at indgå en frivillig aftale om information og høring af medarbejderne på virksomheden i stedet for at bruge lovforslagets regler.

Alt i alt er lovforslaget en tiltrængt revision af de eksisterende regler, som vil komme både arbejdsgivere og lønmodtagere til gavn. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Torben Hansen.

Nu har Venstres ordfører jo gennemgået, hvad det her lovforslag indeholder, men helt grundlæggende er det jo en gennemførelse af et EU-direktiv, som er en opstramning af et gammelt direktiv fra 1994.

Socialdemokratiet synes, at det glimrende, at der nu bliver endnu klarere regler for, hvad medarbejdernes muligheder egentlig er i forhold til virksomheder, der går på tværs af landegrænserne, hvad er deres muligheder for samarbejdsudvalg, hvad er det, de skal have stillet til rådighed af virksomheden, og det gælder, uanset om det er materiale, og det er lige før, at det også er i forhold til rejseomkostninger osv.

Så helt grundlæggende er det jo fint, at man får strammet op på det her, og det er også fint, at det er et initiativ, der er taget på EU-plan, i og med at det jo er noget, der går ud over de danske grænser. Der er lige en enkelt lille ting, som der er nogle af høringsparterne, der har påpeget, og det er i forhold til sanktionerne. Hvad sker der i tilfælde af, at der ikke bliver levet op til intentionerne og der ikke bliver levet op til lovens bogstav? Det er et par af de ting, som Socialdemokratiet vil kigge på i udvalgsarbejdet og se, hvad sanktionsbestemmelserne er i det her i forhold til f.eks. virksomheder hjemmehørende i Danmark, der har de her europæiske samarbejdsudvalg.

Men med de bemærkninger vil jeg sige, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti kan også støtte forslaget. Det drejer sig om de samarbejdsudvalg, som internationale virksomheder, når de har afdelinger i flere lande i Europa, skal have, og hvor de kan tage fat i de problemer, der måtte være i virksomhederne. Der er det en rigtig god ting, at der ligger faste regler om, hvordan et samarbejdsudvalg skal være.

Jeg har selv tidligere arbejdet i en virksomhed med afdelinger både i Danmark, Italien og Spanien, og det var af stor betydning, at der var et samarbejdsudvalg til at løse de problemer, der kunne opstå.

Der står så i lovforslaget, at det drejer sig om 20 koncerner, men jeg tror nok, at de tal er fra 2001. Min umiddelbare opfattelse er, at der nok er flere, der går ind under det her end de 20, der står i lovforslaget. Men det kommer helt af sig selv, fordi de er underlagt den lovgivning om et samarbejdsudvalg, og det er udelukkende et samarbejdsudvalg, der er til gavn for både virksomhed og lønmodtagere, så Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Det fremgår af lovforslaget, at Europa-Kommissionen har undersøgt, hvordan det egentlig står til med de europæiske samarbejdsudvalg, der som nævnt er samarbejdsudvalg i multinationale firmaer med afdelinger i flere lande. Kommissionen har så fundet ud af, at de europæiske samarbejdsudvalg ikke informeres og ikke høres ordentligt i over halvdelen af alle tilfælde ved omstruktureringer i de her multinationale firmaer.

Desuden er der forholdsvis få europæiske samarbejdsudvalg. Antallet er ikke steget de seneste år. Der er kun nedsat europæiske samarbejdsudvalg i 36 pct. af de fællesskabsvirksomheder eller -koncerner, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, så det er altså cirka en tredjedel. Og for Danmarks vedkommende fandt Kommissionen ud af, at der er ca. 60 fællesskabsvirksomheder eller -koncerner med hovedkvarter i Danmark, der er omfattet af direktivet, og herefter er det også kun en tredjedel, nemlig 20 med hovedkvarter i Danmark, som har fungerende europæiske samarbejdsudvalg.

Der er så langt flere fællesskabsvirksomheder eller -koncerner med danske afdelinger, altså ikke med hovedkvarter i Danmark, som var omfattet af direktivet, nemlig cirka 670. Og i alt fandt Kommissionen, at der var cirka 360 af de her fællesskabsvirksomheder eller -koncerner med danske afdelinger, som havde fungerende europæiske samarbejdsudvalg i Danmark. Det er altså kun godt halvdelen.

Så det, der var EU's konklusion, var, at de nuværende regler ikke, som der står i lovforslaget, rummer en sikkerhed for, at retten til information og høring af lønmodtagerne på tværs af grænserne kan ske effektivt efter de gældende regler.

Der bliver også peget på, at der er en vis usikkerhed forbundet med visse af bestemmelserne i direktivet, som det hidtil har set ud. Så er det jo godt, at der på den her baggrund sker en forbedring af reglerne og en modernisering, som sigter på at øge antallet af europæiske samarbejdsudvalg. Det er selvfølgelig positivt, fordi det vil stille lønmodtagerne stærkere i form af medindflydelse på den enkelte arbejdsplads.

Men ligesom det blev sagt af den socialdemokratiske ordfører, vil vi også gerne i SF have problemet omkring strafsanktioner nærmere belyst. Både Akademikernes Centralorganisation og LO peger på, at formuleringen fra EF-direktivet om straffeaktioner bør medtages i forbindelse med lovgivningen. Den formulering, som åbenbart er gledet ud af bemærkningerne til lovforslaget, lyder sådan her:

Sanktioner for overtrædelse af reglerne om europæiske samarbejdsudvalg skal være i overensstemmelse med de generelle principper for fællesskabslovgivningen om administrative eller retlig procedurer om, at sanktioner bør være effektive, have en afskrækkende virkning og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.

Det er altså et citat fra det bagvedliggende ændringsdirektiv fra EU.

Derfor vil vi også gerne i udvalgsarbejdet sætte fokus på den straf, der kan blive tale om, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Jeg har opfattet det sådan, at det er noget, som det enkle land kan bestemme, og selvfølgelig er det et vigtigt punkt. Der kan man med god grund være bange for, om regeringen vil lade virksomhedsejerne slippe for let. I hvert fald undrer det mig meget, at det har været meget magtpåliggende for regeringen, at netop den her sætning ikke er kommet til at stå i bemærkningerne til lovforslaget.

Efter vi så har fået det nærmere belyst i udvalgsarbejdet, vil vi tage stilling til, om der eventuelt er brug for et ændringsforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Helle Sjelle som konservativ ordfører.

Som andre også allerede har været inde på, er der her tale om en opdatering af et direktiv om de europæiske samarbejdsudvalg, så reglerne bliver tidssvarende, og det er naturligvis sund fornuft. Direktivet er på mange måder en parallel til de danske aftaler om samarbejdsudvalg i virksomheder og offentlige institutioner, og derfor forventer man heller ikke, at forslaget vil skabe de store omvæltninger for Danmark, men det kan ses som en institutionalisering af dialogen mellem arbejdsmarkedsparter på tværnationalt EU-niveau, en løsning, som kan være med til at sikre åbenhed og lydhørhed.

Effektive samarbejdsudvalg bliver, i takt med at virksomheder arbejder på tværs af EU-lande, vigtigere og vigtigere, og eftersom vi Konservative er meget store tilhængere af det indre marked i EU, støtter vi naturligvis også op om det her forslag. Forslaget kan være med til at fremme dialogen på arbejdsmarkedet, og det er derfor til gavn for både virksomheder og medarbejdere. For medarbejderne i virksomheder, som arbejder på tværs af landegrænser, er det vigtigt, at information og høring af medarbejdere ikke bortfalder på grund af grænseskel. Vi sikrer med det her forslag en harmonisk udvikling i EU, som garanterer, at arbejdstagerne bliver informeret og hørt.

For virksomhederne er det en fordel, fordi et øget samarbejde mellem arbejdsgivere og ansatte bør øge tilfredsheden og trygheden hos medarbejderne, derved er man også med til at øge virksomhedens produktion og konkurrenceevne. For mig er det samlet set et lovforslag, som det er vigtigt at vi her implementerer, og det er til gavn for begge parter på arbejdsmarkedet. Det er et forslag, som vi støtter varmt, og det er vigtigt at understrege, at direktivet jo også er udarbejdet i samarbejde med de europæiske parter på arbejdsmarkedet. Lovforslaget er derfor et klart skridt i den rigtige retning, for en effektiv og ordentlig samarbejdsproces, minimale byrder for virksomheder og en mere effektiv beslutningsproces er konservative mærkesager, og derfor støtter vi også forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Morten Østergaard.

De virksomheder, som lovforslaget omhandler, er meget store virksomheder, der beskæftiger mindst 100.000 lønmodtagere i EU-landene, har bedrifter i mindst to lande og beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af de to lande.

Det, der er det interessante ved det her direktiv, som har nogle år på bagen efterhånden, er, at det forsøger at sikre, at der er europæiske samarbejdsudvalg, som gør, at lønmodtagerne bliver hørt i væsentlige sager. Det er jo en model, vi kender ganske godt fra det danske arbejdsmarked, hvor der er en lang tradition for samarbejdsudvalg. Derfor er det også – som flere har peget på – helt nødvendigt, at vi sikrer, at de her meget store virksomheder, som krydser de interne grænser i EU, også gennemfører de intentioner, der er i direktivet. Det er rigtigt, at det har der, som flere har påpeget, været problemer med, og derfor synes vi også, det er fornuftigt, at man nu moderniserer de her regler. Det er jo noget, som også i Danmark langt hen ad vejen klares af arbejdsmarkedets parter, og derfor har vi noteret os, at man i høringssvarene er ganske positiv over for den ændring, der her lægges op til. Derfor kan vi også støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo på mange måder en rigtig festlig dag i dag. Jeg startede med at rose beskæftigelsesministeren, og nu skal jeg så til at tale pænt om et EU-direktiv. Det kan være, at min tid som vikarierende arbejdsmarkedsordfører snart er overstået. Nu må vi se, om rygtet breder sig.

Pointen med det her lovforslag er jo, at det tager udgangspunkt i det EU-direktiv om europæiske samarbejdsudvalg eller koncernsamarbejdsudvalg, som det rettelig er, man vedtog i 1994. Dengang kunne man konstatere, at direktivet og dets udmøntning i dansk lovgivning var moderat og forsigtig. Alligevel havde man vel den oplevelse, at ganske mange koncernledelser syntes, at man her var gået klart for vidt ved at give medarbejderne rettigheder i forhold til at få i hvert fald en smule høringsret og en smule indflydelse på de beslutningsprocesser, der var.

Det, som var konsekvensen af det, var jo også, at ganske mange af de tillidsmænd, som arbejdede i de her koncerner, oplevede en lang række benspænd, når de forsøgte at omsætte lovgivningen til praksis. Ud over de bevidste benspænd, hvor man fra arbejdsgivers side forsøgte at finde de huller, der måtte være i direktivet og lovgivningen for at underminere det, der var hensigten med lovgivningen, kunne man nok også se betydelige begrænsninger og tvetydigheder i den tekst, som lovgivningen var baseret på, og det EU-direktiv, som var gældende.

Det er nogle af de begrænsninger, som det her lovforslag forsøger at rette op på. Man kan sige, at det jo ikke opfylder de krav, som Enhedslisten ville stille til, hvordan medarbejdernes rettigheder skulle være i et koncernsamarbejdsudvalg, men på den anden side er vi nødt til at sige, at der er tale nogle forbedringer, som formentlig vil få ganske stor betydning, og derfor støtter vi dem.

For at berolige os lidt – når man nu står og roser sådan et EU-direktiv, har man jo brug for lidt beroligelse – er der heldigvis i hvert fald et enkelt element i Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar, hvor man vender sig mod enhver skærpelse og præcisering og vender sig mod sanktioner som bødestraf. Så føler jeg mig alligevel på lidt mere tryg grund, og derfor kan jeg også i dag slutte af med at takke Dansk Arbejdsgiverforening, fordi de har hjulpet mig igennem dagen i dag.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Det er bestemt en dag, som man vil huske tilbage på længe her i Folketinget, tror jeg, med den solide opbakning, der er til lovforslagene på arbejdsmarkedsområdet her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for den brede opbakning, der er til det her lovforslag. Der er jo tale om et meget teknisk regelsæt, hvilket først og fremmest skyldes, at det jo er transnationale regler, altså regler, der gælder hen over landegrænserne i EU. Med denne revision bliver reglerne mere tidssvarende og mere forståelige i forhold til tidligere. Rettigheder og pligter er blevet tydeliggjort for lønmodtagere og arbejdsgivere, og lovforslaget sikrer et bedre samspil med andre tilsvarende regelsæt om medarbejderindflydelse i form af information og høring.

De ansatte og ledelsen i en fællesskabsvirksomhed eller i en koncern vil fortsat enten kunne bruge loven om europæiske samarbejdsudvalg eller vælge at aftale sig ud af det. Det er min opfattelse, at det er vigtigt, at det bliver lettere for både ansatte og ledelsen i fællesskabsvirksomheder og i koncerner at indgå aftaler om oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg fremover, og den her revision af reglerne er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.