Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 27. juli. Høringsfristen udløb den21. september 2010.Lovforslaget blev sendt i høring til en bred kreds, jf. vedlagte høringsliste.Miljøstyrelsen har modtaget i alt 37 høringssvar, hvoraf 12 myndigheder og organisationer oplyser,at man ikke har bemærkninger til lovforslaget. Følgende høringsparter har ikke haft bemærkningertil udkastet til lovforslag: Forsvarsministeriet, Roskilde Universitet (RUC), Aarhus Universitet, DI,Dansk Planteværn, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK), Beredskabsstyrelsen,Kulturministeriet, Syddansk Universitet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Kirke-ministeriet.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet: Foreningen Private Golfbaner,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Advokatrådet, Arbejdstilsynet, Dansk Golf Union,Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Greenkeeper Forening, Indenrigs- og Sundhedsministe-riet, CO-industri, Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Økonomi- og Erhvervsministeriet, Landbrug &Fødevarer og Fagligt Fælles Forbund (3F). Også en række private borgere har fremsendt hørings-svar med bemærkninger.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget mindre korrektioner i lovforslagetefter drøftelser med Justitsministeriet.Lovforslaget indeholder som nævnt ændringer som følge af EU-regulering. Høringssvarene vedrø-rer primært den delvise gennemførelse af rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af pestici-der. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet, hvor det er relevant og da i hovedtræk.Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

Høringssvarene er her kort gengivet efterfulgt af Miljøministeriets vurdering af høringssvarene:

1. Begrænsning i anvendelsen af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer, herunder golfba-

ner

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at begrænsningen i anvendelsen af bekæmpelses-midler på særlige områder med offentlig adgang vil få konsekvenser for kommunen, idet lovforsla-get lægger op til et forbud i modsætning til den eksisterende frivillige aftale på det kommunale om-råde. KL tilføjer, at ændringen således giver mulighed for at sikre, at man fastholder et fortsat redu-ceret, og faldende, forbrug af pesticider på offentlige arealer for at sikre bl.a. drikkevandsinteres-serne, hvor der er risiko for en reduceret opbakning fra kommunerne til de frivillige aftaler i en tidmed kommunale besparelser. Dette vurderer KL er en miljømæssig og drikkevandsforsynings-mæssig kvalitet.Foreningen Private Golfbaner (FPG) mener, at det har stor betydning, at der i forbindelse med lov-givningen bliver udarbejdet ens regler og vilkår for alle golfvirksomheder i EU og at reglerne bliverimplementeret samtidig i de forskellige EU-lande. Det vil give de danske golfvirksomheder mulighedfor at konkurrere på lige vilkår med golfvirksomheder i andre europæiske lande. FPG er af den op-fattelse, at rammedirektivet ikke umiddelbart omfatter golfbaner, da direktivet omfatter arealer,hvortil der er offentlig adgang, hvilket der som udgangspunkt ikke er til golfbanerne ifølge FPG.Miljøministeriets vurdering: Der er en vedvarende dialog med de andre EU-lande i forhold til, hvor-dan rammedirektivet implementeres. Dette vil kunne få afsmittende virkning på den danske regule-ring vedrørende begrænsningen af anvendelsen af bekæmpelsesmidler på bestemte områder, her-under golfbaner. Der er dog ikke lagt op til, at regler og vilkår for alle golfvirksomheder i EU vil bliveens, eller at implementeringen sker på samme tid, da dette afhænger af de konkrete nationale initi-ativer. Artikel 12 i direktivet angår områder, der bruges af offentligheden. Med henblik på at tydelig-gøre dette, er formuleringen af lovforslaget ændret, så den afspejler indholdet i artikel 12. Det erklart opfattelsen, at golfbaner er indeholdt i artikel 12.Dansk Greenkeeper Forening (DGF) støtter ønsket om på sigt at minimere eller udfase forbruget afpesticider og substituere forbruget over til bæredygtige midler eller andre plejemetoder. DGF menerdog samtidig, at de nuværende og påtænkte stramninger på området er for vidtgående i forhold tilde alternativer, der er til rådighed lige nu.

DGF peger endvidere på, at lovgivning og forskning skal hænge sammen for at undgå konflikter.Siden Pesticidaftalen mellem miljøministeren og Dansk Golf Union blev underskrevet i 2005 hardanske greenkeepere årligt minimeret det samlede forbrug af pesticider anvendt på golfbaner. Fal-det er stagneret de sidste år og problemer med ukrudtstryk og svampeskader er voksende. Deforskningsmæssige resultater, der er sat i gang eller afsluttet, er ikke nok til at løse problemerne.DGF nævner samtidig, at danske greenkeepere arbejder i et stærkt konkurrencepræget miljø medmeget høje forventningskrav til banernes præsentation og formåen. Specielt chefgreenkeepereoplever et meget hårdt psykisk arbejdsmiljø og hyppige tilfældige fyringer er hverdag i branchen.Når forventningspresset fra spillerne kolliderer med greenkeeperens ønske om at følge lovgivnin-gen, bringer det greenkeeperen i et dilemma. For at lovgivningen skal blive en succes, må der efterDGF’s opfattelse en større holdningsbearbejdelse i gang overfor golfspillerne via en meget storformidlingsindsats.Miljøministeriets vurdering: Der er ganske givet behov for at understøtte holdningsbearbejdelsenved hjælp af en effektiv formidlingsindsats som opfølgning på den i lovforslaget skitserede regule-ring.Dansk Golf Union (DGU) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) anfører, at det er vigtigt, at golfspor-ten fortsat bliver aktivt inddraget, såfremt at der skal fastsættes nærmere regler omkring anvendel-sen af plantebeskyttelsesmidler, herunder den evt. tilladte mængde. DGU ønsker fortsat at væreinddraget i mulighederne for at anvende plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologiskjordbrugsproduktion og andre alternative plejemetoder. Der bør i tilknytning til eventuelle regler af-sættes midler til hurtigtvirkende initiativer, i form af eksempelvis en fælles formidlingskampagnerettet mod den enkelte golfspiller. DIF peger på samarbejdet om regulering af sejlsportens brug afbiocider som et godt eksempel.DGU, DIF og DGF bemærker, at der bør ses på støttemuligheder for forskning indenfor golf og mil-jø, for at fremme alternativer til plantebeskyttelsesmidler, og samtidig bevare kvaliteten på golfba-nerne. Det anføres, at mulighederne for støtte på nuværende tidspunkt er meget begrænset, og atdette alene har været op til golfbranchen selv, bl.a. via den fælles nordiske forskningsfond STERF.Golfsportens forskningsindsats er i dag primært drevet af de nordiske golfunioner, herunder DGU.Der anvendes store summer til dette formål, og i Danmark foregår der pt. to større forskningspro-jekter på henholdsvis Sydsjællands Golfklub samt Asserbo- og Furesø Golfklub, med en samletomkostning på ca. 6 millioner kr. Begge projekter har som overordnet formål at nedbringe forbrugetaf plantebeskyttelsesmidler via en optimering af plejen. DGU nævner afslutningsvis, at resultaternefor ovennævnte forskning er ved at blive opgjort på nuværende tidspunkt, og at resultaterne publi-ceres i løbet af 2011. Der må derfor efterfølgende kunne forventes en periode med implementeringaf resultaterne, inden dette arbejde vil kunne aflæses direkte i pesticidforbruget.Miljøministeriets vurdering: Golfsportens relevante foreninger vil blive inddraget igen ved udmønt-ningen af bemyndigelsesbestemmelsen i bekendtgørelsesform.I forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet påpeger DGU, at detikke kan udelukkes, at en yderligere begrænsning i forbruget af plantebeskyttelsesmidler vil føre tilen kvalitetsforringelse af de danske golfbaner i form af mere krudt. En nylig gennemført spørge-skemaundersøgelse viser, at ca. 95% af de adspurgte golfspillere siger, det har betydning for deresgolfspil, at banen er i god stand, og at ca. 50% af de adspurgte golfspillere kan finde på at fravælgeen golfbane, hvis der er for meget ukrudt på fairways. Såfremt at der ikke kommer en effektiv er-statning til den nuværende anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, kan det derfor få økonomiske

konsekvenser for klubberne og forringe konkurrencen med udlandet. Ifølge tal fra 2007 har endansk golfklub typisk en indtægt på omkring 5,4 millioner kr. om året, hvoraf ca. 850.000 kr. (sva-rende til 15%) kommer fra gæster, der ønsker at spille på banen. Såfremt at banen bliver fravalgtpga. ukrudt, vil dette medføre færre gæster og dermed en markant nedgang i indtjeningen for golf-klubben.DGU, DIF og FPG bemærker endvidere, at det bør præciseres, at golfsportens samlede forbrugkun svarer til 0,06% af det samlede danske forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Bemærkningen ilovforslaget om et ”ikke uvæsentligt forbrug af plantebeskyttelsesmidler på de danske golfbaner” erderfor ifølge DGU en relativ betragtning.Miljøministeriets vurdering: Ved implementering af rammedirektivet om bæredygtig pesticidanven-delse er der særlig fokus på arealer, hvor offentligheden færdes. I den sammenhæng er forbruget ilandbruget og i private haver ikke relevant.Når man sammenligner pesticidforbruget på arealer, hvor offentligheden færdes, ligger golfbanernemeget højt. I 2006 indberettede de danske golfbaner et pesticidforbrug, der var dobbelt så højt somalle danske kommuner tilsammen. Samtidig er der en meget stor variation i golfklubbernes forbrug:De 20 % af golfbanerne med højst forbrug bruger 5 - 10 gange så mange pesticider pr. ha som de40 % af golfbanerne med lavest forbrug.Indførelse af ensartede regler for pesticidanvendelse for alle golfbaner vil tvinge golfklubberne medhøjt forbrug til at reducere deres anvendelse væsentligt, samtidig med at der på alle golfklubberskal ske en udfasning af brugen af de pesticider, der udgør den største sundheds- og miljømæssi-ge belastning.DGU anfører endelig, at det af miljø- og konkurrencemæssige hensyn er helt afgørende, at de evt.regler vil omfatte alle golfbaner i Danmark, inklusiv de ca. 25 pay- and play baner udenfor klubregi.DGU finder det derfor positivt, at disse også er nævnt i lovforslaget. DGU ser positivt på mulighe-den for at kunne søge dispensation til at anvende et plantebeskyttelsesmiddel og at administratio-nen af dette forventes henlagt til Miljøstyrelsen i lighed med tilsynet med overholdelsen af bestem-melserne.De private borgere, der har afgivet høringssvar, ønsker § 38a i lovforslaget ændret, idet landbrugs-arealer og andre arealer med jordbrugsmæssige formål, samt private haver er undtaget fra bemyn-digelsesbestemmelsen om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler påbestemte arealer. Det anføres, at loven også udelukker mulige sprøjteforbud på landbrugsjord, fxvel også omkring drikkevandsboringer, og at brug af plantebeskyttelsesmidler aldrig kan blive bæ-redygtigt, men bør forbydes anvendt.Miljøministeriets vurdering: Rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider omhandlerikke direkte en begrænsning af private personers anvendelse. Miljøministeriet finder endvidere ikkefagligt belæg for at lade privates regelrette anvendelse af pesticider omfatte af forbuddet. Privatehus- og haveejere tegner sig for en meget lille del (ca. 2 %) af det samlede forbrug i Danmark. Nårman fratrækker naturlige salte og ”alternative” midler, udgør salget ca. 0,5 % af det samlede salg.For at sikre en regelret anvendelse, vil Miljøstyrelsen gennemføre oplysningskampagner rettet modprivates anvendelse af pesticider.

Desuden har kommunerne mulighed for at forbyde grundejere at anvende pesticider, såfremt der eren risiko forbundet med anvendelsen på det konkrete areal. Dette gøres ved at etablere et bo-ringsnært beskyttelsesområde, og i den forbindelse fastsætte de krævede restriktioner.Det skal også nævnes, at der i forbindelse med implementeringen af Grøn Vækst i miljøbeskyttel-sesloven vil blive fremsat et lovforslag om 25 meter brede beskyttelseszoner rundt om almenevandforsyningsanlæg.De fremkomne bemærkninger har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

2. Udarbejdelse af nationale handlingsplaner og offentlighedens inddragelse

Landbrug & Fødevarer anfører, at der i rammedirektivet er meget fokus på at reducere afhængig-heden af pesticidanvendelsen og at reducere risikoen for miljø og sundhed. Direktivet nævner, atder kan være sammenhænge, hvor en mængdemæssig reduktion direkte vil bidrage til at reducererisikoen, men ellers tales der i rammedirektivet ikke om mængdemæssige reduktioner som sådan.Det foreslås derfor, at en mere korrekt formulering af § 44 a kunne være denne: ”Miljøministerenudarbejder en national handlingsplan for reduktion afafhængighedenaf plantebeskyttelsesmidler”.Miljøministeriets vurdering: Høringssvaret er taget til efterretning, og på den baggrund er der æn-dret i lovforslaget, så § 44 a, stk. 1, nu har fået følgende formulering:”Miljøministeren udarbejder en national handlingsplan for reduktion af anvendelsen og afhængig-heden af plantebeskyttelsesmidler, og særligt med henblik på at opnå en reduktion i plantebeskyt-telsesmidlernes belastning af miljø og sundhed. Planen skal revideres mindst hvert femte år.”Indenrigs- og Sundhedsministeriet stiller et opklarende spørgsmål i forhold til, at det er et krav atoffentligheden tidligt og på en effektiv måde skal have en mulighed for at deltage i planarbejdetomkring de nationale handlingsplaner for reduktion af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Derspørges til, hvorledes dette tænkes udført i praksis, og hvilke retningslinjer der skal gælde?Miljøministeriets vurdering: De nærmere detaljer om inddragelse af offentligheden er endnu ikkebesluttet, men der vil blive taget udgangspunkt i sammenlignelige regler, herunder bekendtgørelsenr. 447 af 15. juni 2005 om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af visse planer og pro-grammer på miljøområdet.I forhold til brug af indikatorer spørger FPG, om der vil blive udviklet og anvendt danske eller EUharmoniserede indikatorer til vurdering af pesticiders risiko for menneskers sundhed og miljø? Derspørges samtidig til, hvorvidt der vil blive anvendt de samme indikatorer inden for henholdsvislandbrug og golfbaner?Miljøministeriets vurdering: Der vil i første omgang blive udviklet en relevant dansk indikator, dertager udgangspunkt i belastningen af miljø og sundhed. Det er dog samtidig planen, at der på sigtvil komme en EU-harmoniseret indikator. Da Miljøstyrelsen er i den indledende fase med hensyn tiludvikling af en ny indikator, kan der endnu ikke gives et endeligt svar på, hvorvidt der vil blive ud-viklet én indikator der vil være gældende for al pesticidanvendelse - inkl. anvendelsen på golfbaner.FPG spørger også, om det vil indgå i risikovurderingen, at pesticider, der anvendes på golfbaner,udbringes på græsdækkede arealer med et veludviklet rodsystem og hvor risiko for udvaskningtypisk er mindre sammenlignet med brug af pesticider på bar jord eller på befæstede arealer?

FPG forhører sig ligeledes om, hvorvidt det vil indgå i risikovurderingen, at langt den størstemængde pesticider, som anvendes inden for det grønne område anvendes af private haveejere,der i dag bruger pesticider mere intensivt end det sker på golfbanernes arealer (golfbaner anvenderca. 10% af de private haveejeres forbrug).Miljøministeriets vurdering: Før et EU-medlemsland godkender et produkt med aktivstof, skal detvurderes, om produktet opfylder betingelserne for godkendelse, der er angivet i EU-forordningenom markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Produktet vil derfor kun blive godkendt, hvis kriteri-erne for godkendelse er opfyldt. Medlemslandene kan i forbindelse med godkendelse fastsætterestriktioner om brug, herunder den mængde aktivstof, der må anvendes f.eks. pr. ha.Ydermere spørger FPG, om det vil indgå i risikovurderingen, at enhver, der bruger plantebeskyttel-sesmidler på golfbaner er i besiddelse af et gyldigt sprøjtebevis og har tilegnet sig både viden ogindsigt om midlernes virkning på sundhed og miljø, mens der ingen krav er til hverken uddannelseeller viden, når private anvender pesticider i deres haver?Endelig spørger FPG, om det kun er på golfbaner, hvor der både er loft på mængden af pesticiderog krav til typen af bekæmpelsesmidler, der anvendes? Er dette begrundet i en faglig risikovurde-ring i forhold til anvendelse af pesticider på andre arealer? Stilles de samme krav til golfbaner i an-dre EU-lande?Miljøministeriets vurdering: Det indgår som nævnt i godkendelsesordningen vedrørende plantebe-skyttelsesmidler, at det fastlægges hvilken konkret anvendelse plantebeskyttelsesmidlet er god-kendt til. Det skal nævnes, at begrænsningen i typen af bekæmpelsesmidler, der anvendes, vilgælde for alle arealer, der bruges af offentligheden, mens det i første omgang alene er for golfba-ner, der planlægges mængdemæssige begrænsninger, begrundet i golfklubbernes forholdsvis højeforbrug, sammenlignet med andre arealer der bruges af offentligheden. Det vides endnu ikke, hvil-ke krav golfbaner i andre EU-lande bliver underlagt i forbindelse med landenes implementering aframmedirektivet for en bæredygtig anvendelse af pesticider. Det skal tillige bemærkes, at lovforsla-get indeholder bestemmelse (forslag til § 22 b), hvorefter der forventes fastsat regler om, at for-handlere af bekæmpelsesmidler skal stille generelle oplysninger om risici for menneskers sundhedog miljøet ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til rådighed for ikke-erhvervsmæssige bruge-re, fx private haveejere.

4. Restriktioner om brug af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler på arealer der bruges af offent-

ligheden

FPG spørger, om der vil blive taget højde for, at der i dag hverken findes kendte alternative midlereller andre metoder, der er i stand til at løse problemet med ukrudt på golfbaners arealer, og omdet vil indgå i overvejelserne, at de midler som anvendes inden for det økologiske jordbrug ikke errelevante for anvendelse på golfbanens arealer?FPG konstaterer samtidig, at golf er en international sport, og spørger i den forbindelse om der ikkevil være tale om konkurrenceforvridning, hvis nogle EU-lande afventer EU’s beslutning om hvilkemidler, der skal defineres som lavrisikomidler, mens Danmark udarbejder sin egen klassificering,som vil få indflydelse på hvilke pesticider, der må anvendes på de danske golfbaner?Endelig spørger FPG, om midler, som ikke er klassificeret som farlige eller meget farlige, kan an-vendes på golfbaner, selvom de ikke er udvalgt som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler.Miljøministeriets vurdering: Efter vedtagelsen af loven vil der blive udarbejdet regler for pesticidfor-brug på golfbaner. Ved udarbejdelsen af disse regler vil der blive taget højde for, hvilke restriktionerog tiltag der vurderes praktisk mulige på danske golfbaner. Der er som nævnt ovenfor ikke lagt optil, at regler og vilkår for alle golfvirksomheder i EU vil blive ens.

5. Beskyttelse af vandmiljøet og Natura 2000

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det er uklart om lovforslaget også omfatter beskyt-telse af vandløb og Natura 2000 arealer, og om der i forbindelse med lovforslaget er tale om enendelig implementering af rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, eller om dele afdirektivet implementeres via anden lovgivning. KL henviser til, at det kan opfattes som om, at lov-forslagets § 44 a, stk. 1 og 2 (nationale handlingsplaner) omfatter bestemmelser om begrænsendeforanstaltninger til beskyttelse af vandmiljø og Natura 2000. KL har ved læsningen af lovforslagettaget udgangspunkt i, at dette skal implementere rammedirektivets artikler om beskyttelse afvandmiljø og Natura 2000, hvilket er relevant for omfanget og resultatet af kommunernes myndig-hedsopgaver.KL anfører samtidig, at det efter KL’s vurdering er uhensigtsmæssigt, at ministeren ikke kan udste-de forbud i landbrug og private haver inden for oplande til vandløb og Natura 2000 områder mv. KLmener, at der dermed skabes usikkerhed om hvorvidt det kan sikres, at der opnås den nødvendigebeskyttelse, som er målsætningen i henhold til rammedirektivet. KL peger ligeledes på, at det i ste-det for nævnte undtagelser bør fremgå, at beskyttelseszonernes dimensioner bør afhænge af jord-bundsforhold, pesticidernes egenskaber samt den form for landbrug, der praktiseres i de berørteområder, som det også er formuleret i rammedirektivet.KL spørger i samme forbindelse, om det alligevel er med udkastet til lovforslag om vandplaner(bl.a. indeholdende 10 meter sprøjtefri randzoner langs alle vandløb og søer), at direktivets artikel11 og 12 implementeres, og om på hvilket fagligt grundlag dette sker? KL spørger også, om Natura2000 områderne forventes at være beskyttet mod pesticider via naturplanerne?Miljøministeriets vurdering: Det vil blive præciseret i lovforslaget, at der med dette alene er tale omen delvis implementering af rammedirektivet. Direktivet implementeres også ved anden lovgivning iforhold til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet. Det drejer sig både om allerede gældende

regler på såvel Miljøministeriets som andre ministeriers område. Der findes relevante bestemmel-ser i både miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven. Endvidere er der sompåpeget af KL selv, den foreslåede bestemmelse på Fødevareministeriets område om 10 metersprøjtefri randzoner langs alle vandløb og søer. For så vidt angår beskyttelsen af Natura 2000 om-råderne via naturplanerne, henvises der til relevant information andetsteds. .

6.

Overensstemmelse

mellem definitioner i denne lov og arbejdsmiljøloven samt øvrige for-

slag til ordens- og indholdsmæssige korrektioner

CO-Industri og Fagligt Fælles Forbund (3F) bemærker, at der bør være overensstemmelse mellemdenne lovs og arbejdsmiljølovens definitioner for så vidt angår blandinger/materialer, herunder bio-logiske materialer. Der anvendes forskellige betegnelser om det samme, hvilket er forvirrende.Miljøministeriets vurdering: Hensigten med lovændringen er blandt andet at bringe definitionerne ogterminologien i loven i fuldstændig overensstemmelse med definitionerne og terminologen i REACHog klassificeringsforordningen – de seneste to store regelkomplekser på kemikalieområdet i EU.Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende betegnelsen ”materiale” om en blandingaf to eller flere stoffer i loven.CO-Industri og 3F finder endvidere, at brugen af betegnelsen ”kemikalier” i lov om kemiske stofferog produkter (§ 15a og § 15b) bør udgå, da denne ikke optræder i definitionsbestemmelsen. I kon-sekvens heraf bør ”(kemikalieloven)” udgå i overskriften til loven. Efter CO-Industri’s opfattelse erdet uklart, om et kemikalie er det samme som et stof eller en blanding.Miljøministeriets vurdering: Den forordning, der regulerer import og eksport af farlige stoffer ogblandinger, hedder ”Forordning om import og eksport af farlige kemikalier”. Da betegnelsen ”kemi-kalier” kun forekommer i forbindelse med en henvisning til navnet på en forordning, vurderes detikke at være hensigtsmæssigt at indsætte en definition af kemikalier i loven. ”Kemikalieloven” har ica. 30 år været den populære titel på loven. Når loven nu officielt ændrer navn til ”Lov om stoffer ogblandinger” skønnes det hensigtsmæssigt, at der er en kort henvisning til, at loven vedrører nogetmed kemi, heraf populærbetegnelsen ”kemikalieloven”.CO-Industri og 3F anfører, at bemyndigelsen i lovens § 23 til at fastsætte yderligere regler for stof-fer og blandinger omfattet af loven bør gøres bredere og uden begrænsninger. Ligeledes er CO-Industri af den opfattelse, at der bør indsættes en bemyndigelse til ministeren i § 36, hvorefter afgif-ten for at have tilladelse til at markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel skal kunne hæves væsent-ligst med udgangspunkt i inflationsraten.Miljøministeriets vurdering: Der er ved udformningen af § 23 ikke tilsigtet nogen substansændring,men alene en tilpasning til den nye terminologi. De yderligere foranstaltninger, der henvises til i stk.2, blev indsat i kemikalieloven ved lov nr. 97/2009 som opfølgning på Regeringens terrorhandlings-plan med henblik på at forebygge tyveri af gifte. Miljøstyrelsen vurderer, at stk. 1 er tilstrækkelighjemmel til at fastsætte regler om, at farlige stoffer skal opbevares aflåst og om de fysiske rammerfor opbevaringen. Hvad angår afgiften for godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, der er om-handlet i § 36, så har størrelsen af denne ikke været et område til overvejelse i forbindelse meddette lovforslag.CO-Industri og 3F foreslår lovens nuværende § 38 a opretholdt, således at den ikke udtyndes meden undtagelse for så vidt angår landbrugsarealer og private haver, som CO-Industri anfører giver et

stort bidrag til spredning af gifte. Endvidere finder CO-Industri og 3F, at henvisningen til menne-skers sundhed enten bør udgå eller suppleres med en henvisning til miljø og grundvand.Miljøministeriets vurdering: Den gældende bestemmelse, hvor bemyndigelsen aldrig har været ud-nyttet, kan efter forarbejderne alene anvendes på marginaljord, hvilket er jord med en ringe jord-brugsmæssig værdi. Det er nu præciseret også i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, atder er tale om, at bestemmelsen vil få et udvidet anvendelsesområde med den ændrede formule-ring.CO-Industri og 3F peger på, at lovforslagets § 38 e bør have en tilføjelse gående på tilsætnings-stoffer og urenheder, idet dette allerede fremgår af ”stof”-beskrivelsen i lovforslagets § 3, stk. 1 og2. Endvidere ønskes tilføjelse om kendte skadelige påvirkninger for mennesker og miljø.Miljøministeriets vurdering: Det fremgår af forslaget til den nye definition, at et stof er et grundstofog forbindelser heraf, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse afstoffets stabilitet og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen. Når en producenteller importør derfor skal være i besiddelse af dokumentation for, at stoffet opfylder de krav, der erfastsat i eller med hjemmel i loven eller i EU’s forordninger, følger det af den nye definition, at derogså skal være dokumentation for lovligheden af de urenheder eller tilsætningsstoffer, som stoffer-ne indeholder. Det kan tilføjes, at i praksis anvender Miljøstyrelsens kemikalieinspektion lovens §39 til at kræve yderligere oplysninger om et stof, hvis disse oplysninger har betydning for myndig-hedernes administration eller kontrol af loven.For så vidt angår ønsket om tilføjelse om kendte skadelige påvirkninger for mennesker og miljø,skal der henvises til lovens § 10, hvoraf fremgår, at enhver producent eller importør af et kemiskstof eller produkt, udover de oplysninger, der er nævnt i § 38 d (forslagets § 38 e) skal skaffe sigsådanne oplysninger om sammensætning, egenskaber og virkninger, som er nødvendige for atvurdere, hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge sundheds- og miljøskader, somkan hidrøre fra stoffet eller produktet.Endelig ønsker CO-Industri og 3F, at lovforslagets § 42 a om bemyndigelse vedrørende politian-meldelse kommer til at gælde alle stoffer og blandinger af hensyn til signalværdien.Miljøministeriets vurdering: Med lovforslaget vil § 42 a blive bragt i overensstemmelse med termino-logien i EU’s klassificeringsforordning. Den gældende bestemmelse blev indsat i loven ved lov nr.97/2009 som led i opfølgningen på Regeringens terrorhandlingsplan. Sigtet med bestemmelsen er,at mistanke om tyveri af giftige kemiske stoffer og produkter (stoffer der kan bruges til terrorformål),skal anmeldes til politiet; så politiet kan vurdere om der er grundlag for at foretage yderligere efter-forskning. Miljøstyrelsen finder ikke grundlag for at kræve, at mistanke om tyveri af alle stoffer ogblandinger skal anmeldes til politiet.

7. Plantebeskyttelsesmiddelforordningen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet spørger til, hvorvidt der kan opstå divergenser for eksempel medhensyn til tilladelige mængder af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, i forhold til at aktivstoffergodkendes centralt i EU, mens plantebeskyttelsesmidler godkendes nationalt? I forbindelse hermedspørges der tillige til, om en central EU-godkendelse for indhold af et bestemt stof medfører, at etland skal acceptere bestemte produkter uanset mængden af de aktive stoffer, eller om landet harmulighed for, at lade være med at godkende produkter, der har store mængder af aktive stoffer?

Endelig spørges der, om der alternativt er mulighed for, at landet på baggrund af aktivstoffer i pro-dukterne kan følge op med nationale regler for maksimale mængder ved opbevaring og brug?Miljøministeriets vurdering: Det skal hertil bemærkes, at aktivstoffer godkendes centralt i EU, nårder er et grundlag for at beslutte om stoffet lever op til de i forordningen om markedsføring af plan-tebeskyttelsesmidler fastsatte kriterier for godkendelse. Forud for dette er gået en lang proces medvurdering af stoffet i forhold til de miljø- og sundhedsmæssige aspekter, der er ved stoffet.Et aktivstof vil fremover skulle godkendes via en forordning, hvori der bl.a. fastsættes visse restrik-tioner, medlemslandene skal opfylde, hvis de kan godkende produkter med aktivstoffet.Før et medlemsland godkender et produkt med aktivstoffet, skal det vurderes, om produktet opfyl-der betingelserne for godkendelse, der er angivet i forordningen. I visse tilfælde kan mængden afaktivstof i produktet være afgørende for, om produktet kan godkendes eller ej. Produktet vil derforkun blive godkendt, hvis kriterierne for godkendelse er opfyldt. Medlemslandene kan i forbindelsemed godkendelse fastsætte restriktioner om brug, herunder den mængde aktivstof, der må anven-des f.eks. pr. ha, og der kan også fastsættes regler om opbevaring el.lign.

8. Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) bemærker, at lov-forslaget indeholder en ny bemyndigelse til at fastsætte uddannelseskrav og bevis for miljøviden,som en konsekvens af kravet i rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider om at de,der distribuerer pesticider, skal gennemgå en uddannelse. I det omfang en ny bekendtgørelse ind-fører nye krav til distributører eller rådgivere om uddannelse m.v., vil den nye bekendtgørelse øgede erhvervsøkonomiske byrder for de to virksomhedssegmenter. CKR anfører tillige, at der i lov-forslaget er lagt op til, at der indføres krav om at distributører af pesticider skal have tilstrækkeligtmange uddannede ansatte. I det omfang distributørvirksomhederne må ansætte yderligere medar-bejdere i kraft af reglen, vil der være tale om strukturel erhvervsøkonomisk byrde.CKR bemærker også, at foruden erhvervsøkonomiske konsekvenser, vil nye uddannelseskrav ogkrav til bevis for distributører også have administrative konsekvenser, da forpligtelserne for virk-somhederne vil øge administrative byrder. Disse vil lige som de erhvervsøkonomiske konsekvenserblive opmålt på den kommende bekendtgørelse.Landbrug & Fødevarer nævner, at det er nyt, at personale der sælger plantebeskyttelsesmidler skalopnå et bevis for uddannelse. Fagligt set kan det ifølge Landbrug & Fødevarer være et rimeligtkrav, men man skal være meget opmærksom på, om dette vil øge erhvervets omkostninger. Vedimplementeringen bør der rettes opmærksomhed på, at kravet implementeres på en omkostnings-effektiv – og for erhvervet minimalt bebyrdende – måde.Foreningen Private Golfbaner (FPG) anfører, at såfremt en golfbane bliver fravalgt pga. ukrudt ogdårlig kvalitet, vil dette medføre færre gæster og dermed en markant nedgang i indtjeningen forgolfklubben. Hvis der ikke kommer en effektiv erstatning til den nuværende anvendelse af plante-beskyttelsesmidler, kan det få negative økonomiske konsekvenser for klubberne og forringe kon-kurrencen med udlandet.Miljøministeriets vurdering: Der vil naturligvis blive foretaget en vurdering af de nærmere økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet, inden der ved en bekendtgørelse udstedes specifikke regler påområdet.

Notat