Enhedslisten er i udgangspunktet positive over for det her lovforslag, og det er vi jo ikke mindst, fordi EU-reguleringen på det her område på mange måder minder om det, Enhedslisten synes skulle være et generelt princip for EU-regulering, nemlig at der er nogle EU-godkendelseskriterier, som på den ene side sætter nogle minimumsrammer for, hvordan beskyttelsen af miljø og natur skal være, og på den anden side giver forholdsvis vide muligheder for, at man nationalt – selvfølgelig under hensyntagen til, at man har nogle saglige argumenter for det – kan tage yderligere hensyn.
Og det er netop vigtigt for Danmark, når vi snakker om pesticider, fordi det jo vedrører hele diskussionen om beskyttelsen af grundvandet og i sidste ende også om beskyttelsen af drikkevandet.
Derfor vil vi også interessere os en lille smule for, om der i det her lovforslag skulle være nogle ting, som alligevel på en eller anden mærkelig måde blokerer for, at man kan gennemføre de nødvendige tiltag på det område.
For som fru Pia Olsen Dyhr antydede, er det sådan med lovgivning, at undertiden findes reglerne jo i forskellige lovsæt, og så kan man blive henvist til, at dette problem skal løses et andet sted, og når man så vil løse det et andet sted, viser det sig, at man har bundet sig til nogle bestemte modeller i en anden lov, som man tidligere har vedtaget.
Det spiller ikke mindst ind, når man skal have EU-forordninger og EU-direktiver igennem det danske lovsystem, for det passer jo sjældent sammen, og derfor ender direktiver og forordninger med at blive implementeret, gennemført, i en lang række forskellige love.
Så det kan være svært at bevare overblikket, men vi vil bestræbe os på ved hjælp af ministeren og ministeriets dygtige embedsmænd at sikre os, at det sker i behandlingen af det her lovforslag.
Så vil jeg sige, at efter vores opfattelse burde det jo grundlæggende være sådan, at den målsætning, vi havde, var at udfase anvendelsen af pesticider, sådan at man kunne nå frem til et landbrug og en landbrugsproduktion, som var i stand til at klare sig uden pesticider.
Jeg deler i hvert fald hr.
Jørn Dohrmanns opfattelse af, at når det drejer sig om de private haver, må det være muligt.
Når jeg med den smule moderat fysisk anstrengelse og kvalitet, som jeg er i stand til at udføre mit havearbejde med, delvis er i stand til at holde min kolonihave fri for ukrudt, burde det også være muligt for andre uden anvendelse af pesticider, selv om jeg godt vil indrømme, at man en gang imellem godt kan blive fristet, det medgiver jeg, men den slags fristelser skal man jo modstå – i modsætning til så mange andre fristelser, som man trygt kan falde for.
Pointen her er altså, at på den måde er målsætningen ved det her selvfølgelig ikke helt den målsætning, vi synes det skulle have, men vi anerkender, at det jo stadig væk fremgår både af EU-forordning og -direktiv og af det her lovforslag, at man sådan set arbejder på at reducere anvendelsen af pesticider.
Og man skulle næsten tro, at hr.
Eyvind Vesselbo i sit første indlæg var nået frem til, at al den snak om mængder og anvendelseshyppighed var man heldigvis sluppet for, men så må jeg bare sige, at jeg er meget beroliget over, at det er vi ikke – det fremgår klart af både direktiv, forordning og lovforslag, at det stadig er en del af målsætningen, at man skal reducere både mængden i anvendelsen af pesticider og også, hvor ofte de bruges.
Så det er vi selvfølgelig glade for.
Der er et par enkelte elementer i lovforslaget, som vi godt vil arbejde lidt med i udvalget, måske med henblik på at få skærpet reglerne.
Det første handler om, at man lægger op til – hvad der kan være meget fornuftigt – at man på nærmere angivne områder kan forbyde eller stille nogle krav om yderligere nedbringelse af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, som pesticider af en eller anden grund kaldes, når det handler om lovgivning.
Der er så bare det lidt særlige ved det, at både landbrug og private haver er undtaget, så der kan man altså ikke gennemføre de her opstramninger.
Og der vil vi i hvert fald gerne undersøge, om det nu også er fornuftigt og rigtigt, at man har den afgrænsning.
Vi synes i hvert fald, det er vigtigt, at man ikke med den lovgivning, der ligger her, ligesom lægger sig fast på, at man ikke skal kunne være i stand til at gennemføre en mere effektiv regulering af pesticider i private haver.
Jeg kan godt se, at ministeren i høringssvaret har skrevet, at forbruget i private haver udgør en så lille andel af forbruget af pesticider, at det ikke spiller nogen rolle.
Men jeg vil bare sige, at det ikke er så lang tid siden, vi diskuterede glyfosat i offentligheden, og der var det ikke landmændene, der var årsag til, at det kunne findes i grundvandet, det måtte skyldes nogle andre, og det begyndte jo at pege på, at disse andre måske alligevel var de private haver.
Så jeg tror, vi skal prøve at dyrke det en lille smule i udvalget – også gerne de tanker, som hr.
Jørn Dohrmann og Dansk Folkeparti har gjort sig om, hvorvidt man kunne lave certificeringsordninger og godkendelsesordninger i forhold til private brugere, og også se på, om man kunne lave nogle krav om, at de her produkter kun kunne sælges i særlig fortyndede udgaver, når der var tale om salg til ikkeprofessionelle brugere.
Det var måske også en vej at gå.
Men jeg håber, at vi gennem diskussionerne i udvalget kan finde en enighed, som kan gøre, at vi på nogle enkelte områder kan forbedre det her lovforslag, som ud fra Enhedslistens synspunkt jo alligevel grundlæggende set er et fornuftigt lovforslag, der giver små, men alligevel konkrete forbedringer.