Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0366
Offentligt
1907921_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2018
COM(2018) 366 final
2018/0190 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1295/2013
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 274 final} - {SWD(2018) 290 final} - {SWD(2018) 291 final}
DA
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Europas rige kulturarv og de dynamiske kulturelle og kreative sektorer er en del af europæisk identitet.
Kultur og kulturelle udtryksformer er en stor del af hverdagen for EU-borgerne og kan bidrage til
velfærd, aktivt medborgerskab, fælles værdier, social inklusion og udviklingen af såvel interkulturel
dialog som et frit, pluralistisk og mangfoldigt medielandskab. De kulturelle og kreative sektorer
bidrager væsentligt til Unionens økonomiske udvikling, skaber beskæftigelse og vækst og har en
afgørende betydning for Europas fremtid.
Disse sektorer er også i stand til at forme både vores ønsker og relationer til andre og resten af verden,
de steder og landskaber hvor vi bor, samt de livsstile, vi udvikler. De sikrer global opmærksomhed om
Europas særklasse og styrker Unionens globale position.
Europæisk støtte til den kulturelle og audiovisuelle sektor er i mange år blevet ydet gennem forskellige
finansieringsprogrammer. Programmet Et Kreativt Europa 2014-2020 udgør en unik platform for
koordineret og konstruktiv støtte til sektorerne på tværs af kontinentet. Det foreliggende forslag bygger
videre på denne erfaring og vil fortsætte og styrke de velfungerende elementer, herunder gennem et
forhøjet budget, der afspejler Den Europæiske Unions engagement i sektorerne samt anerkendelsen af
disses væsentlige rolle i vores Union. Gennem de mange aktiviteter og projekter, som programmet vil
finansiere, vil forslaget i høj grad gøre det muligt at styrke Europas kulturelle og kreative sektorer og
udnytte deres fulde potentiale i et økonomisk, socialt og internationalt perspektiv.
I artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at
"Unionens mål er at fremme freden,
sine værdier og befolkningernes velfærd",
og bl.a. at
"den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle
og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles".
I tråd med
dette anføres det i Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser, at "EU-budgettet
støtter
dette formål i samspil med nationale budgetter og som supplement til andre tiltag på EU-plan og
nationalt plan".
For at fremme konkurrenceevnen og den kulturelle og sproglige mangfoldighed i den audiovisuelle
industri har EU anvendt en række instrumenter, der kombinerer lovgivning, politikstøtte og
finansiering. I EU-strategien for et digitalt indre marked opfordres der til at modernisere de retlige
rammer, hvilket kræver en justering af EU's finansielle støtte til den audiovisuelle industri for at
afspejle nye tendenser på markedet, ændrede forbrugsmønstre og den øgede konvergens mellem
lineære og ikkelineære tjenester.
De kulturelle og kreative sektorer står dog over for en række udfordringer.
For det første konfronteres de kulturelle og kreative sektorer i Europa med øget konkurrence fra nye og
stærke globale aktører såsom søgemaskiner og online sociale platforme. Det har skabt behov for at
udvikle nye forretningsmodeller og udvikle potentialet for vækst ved at udnytte digitale teknologier for
at være konkurrencedygtig på et globalt marked.
For det andet er den digitale overgang et paradigmeskift, der har enorme konsekvenser for den måde,
hvorpå kulturgenstande skabes, forvaltes, formidles, tilgås, forbruges og omsættes til penge, hvilket
ændrer de værditilbud, der var dominerende i den analoge tidsalder. Digitaliseringen har fremmet
distribueringen af kulturelt og kreativt indhold og tjenester, men har også øget den globle konkurrence
på indhold på tværs af grænserne.
For det tredje er der et meget fragmenteret marked for kulturelle og kreative værker, som i vid
udstrækning stammer fra Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, som fører til, at de kulturelle
DA
1
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
og kreative sektorer i bund og grund er fordelt efter nationale og sproglige grænser, og der er en
mangel på kritisk masse. Denne mangfoldighed er en del af Europas kulturelle rigdom.
Samtidig er den tværnationale udbredelse af kunstværker fortsat begrænset. Det er derfor vigtigt at
stimulere den tværnationale udbredelse og samproduktion af værker på tværs af grænserne og at
udvikle mere virkningsfulde løsninger for at nå ud til publikum uden for grænserne.
For det fjerde er markedskoncentrationen et voksende problem. I visse kulturelle og kreative fag er der
ved at komme en tendens til, at et begrænset antal store aktører tegner sig for en stor del af det globale
salg.
For det femte er Europas audiovisuelle industri internationalt anerkendt, men den er ikke tilstrækkelig
konkurrencedygtig inden for det digitale indre marked. 80 % af europæiske film er nationale
produktioner, men samproduktioner udbredes bedre end nationale film. I nogle lande er det
nødvendigt, at audiovisuelle fagfolk styrker deres kapacitet til at drive virksomhed.
Endeligt er der en stigende udbredelse af misinformation. Indholdsindustrier, navnlig
nyhedsmediesektoren, er helt centrale i kampen for at bevare en kultur med sunde, demokratiske
debatter. Kunstnerisk frihed samt et mangfoldigt og frit medielandskab er afgørende for at formidle
forskellige meninger og perspektiver. De bidrager til pluralistiske samfund, hvor borgerne er i stand til
at træffe kvalificerede valg, herunder i forbindelse med politiske valg.
Disse udfordringer af tværnational karakter kræver en målrettet europæisk tilgang for at optimere
potentialet i sektorerne med henblik på at bidrage til jobskabelse, vækst og social inklusion, bl.a. for de
grupper, der er dårligst stillede, og som er sværest at nå ud til. De er fælles for alle EU's medlemsstater
og tværnationale dimensioner. Selv om det er vigtigt med foranstaltninger på nationalt plan, har de
enkelte medlemsstater hver for sig ikke tilstrækkelig indflydelse til fuldt ud at håndtere dem.
Formålet med dette initiativ er at bygge videre på programmet Et Kreativt Europas resultater og
optrappe indsatsen med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i forbindelse med de seneste
politiske udviklinger. Det nye program Et Kreativt Europa har til hensigt at tilbyde muligheder for, at
aktører kan udvikle teknologiske og kunstnerisk innovative europæiske tværnationale initiativer til at
udveksle, til at skabe og producere i fællesskab samt til at distribuere europæiske værker og gøre dem
tilgængelige for et bredt og forskelligartet publikum. Det vil intensivere afprøvningen af nye
forretningsmodeller, der gør det muligt for skabende kunstnere at gøre bedst mulig brug af digital
teknologi til at skabe samt til publikumsudvikling.
For at kunne imødegå den stigende konkurrence på de internationale markeder vil det nye program
støtte tværnationale partnerskaber og netværk samt nye samarbejdsmodeller for at fremme
opskaleringen af Europas kulturelle og kreative sektorer. Dette vil styrke de europæiske aktørers
position på det europæiske og de globale markeder, f.eks. ved at støtte deres internationale
tilstedeværelse, markedsføring og branding. Programmet vil investere i udviklingen af kreativ
kapacitet hos kunstnere og branchefolk ved at give dem mulighed for at samarbejde på tværs af
grænserne. Programmet vil støtte initiativer, der gør det muligt for flere mennesker at deltage i kultur
og dermed bidrage til at gøre europæiske samfund mere socialt inkluderende.
Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester vil give yderligere muligheder for at fremme
europæiske værker, men der er behov for ledsagende støtteforanstaltninger, hvis europæiske
ikkenationale værker skal blive mere bredt tilgængelige på tværs af og uden for Europa. Det nye
program vil tackle de udfordringer, som den audiovisuelle sektor står over for – herunder den digitale
overgang – ved at fremme samarbejde i hele værdikæden, lige fra de tidligste stadier af produktionen
til distribution og fremvisning. Programmet vil navnlig støtte projekter med stort potentiale for
udbredelse og en global markedsstrategi samt adgang til indhold på alle platforme.
DA
2
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0004.png
Det nye program vil også støtte foranstaltninger, der sigter mod at styrke Europas nyhedsmediesektor,
journalistiske frihed, mangfoldighed og pluralisme i det journalistiske indhold, samt en kritisk
indstilling til medieindhold gennem mediekendskab.
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 EU-medlemsstater i
overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det
Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i
henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
Sammenhæng med de gældende regler
Dette initiativ bidrager til den ambition, som de 27 medlemsstater og EU-institutionerne gav udtryk for
i Rom i marts 2017 om en Union,
"hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling
samt økonomisk vækst [...], en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel
mangfoldighed"
1
.
Denne ambition blev bekræftet ved stats- og regeringschefernes topmøde i Göteborg
i november 2017 og af Det Europæiske Råd i december 2017, hvor det europæiske år for kulturarv
2018
2
blev fremhævet som en afgørende mulighed for at øge kendskabet til den sociale og økonomiske
vigtighed af kultur og kulturarv.
Dette er i tråd med meddelelsen om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og
kultur
3
, hvori Kommissionen slog fast, at det er
"i alle medlemsstaters fælles interesse at udnytte
potentialet i uddannelse og kultur fuldt ud som drivkraft for beskæftigelse, social retfærdighed og
aktivt medborgerskab samt som middel til at opleve europæisk identitet i al dens mangfoldighed".
Initiativet er også i tråd med Kommissionens meddelelse fra 2018 om en ny europæisk
kulturdagsorden
4
, den fælles meddelelse fra EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen i 2016 "En EU-
strategi for internationale kulturelle forbindelser"
5
og Kommissionens meddelelse fra 2014 "På vej
mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"
6
, der alle tre går ind for, at kulturen skal spille en
større rolle i den videre sociale, økonomiske og internationale udvikling af vores Union.
Initiativet hænger sammen med Kommissionens meddelelse fra 2018 "Bekæmpelse af desinformation
på internettet: en europæisk tilgang"
7
, navnlig med dens overordnede målsætning om at
"mangfoldigheden af information fremmes med henblik på at gøre det muligt for borgerne at træffe
informerede beslutninger baseret på kritisk tænkning, f.eks. gennem støtte til journalistik af høj
kvalitet, mediekendskab og genoprettelse af balancen mellem skaberne og distributørerne af
information."
Slutteligt tager initiativet hensyn til den nye strategi for Unionens industripolitik, der blev vedtaget i
september 2017
8
, hvori det blev understreget, at det er nødvendigt at forbedre den europæiske industri,
så den passer til den digitale tidsalder, ved at støtte innovation, kreativitet og udvikling af færdigheder
og ved at skabe et gunstigt miljø for iværksætteri og opskalering af dynamiske små og mellemstore
virksomheder.
1
2
3
4
5
6
7
8
Romerklæringen, marts 2017.
Det europæiske år for kulturarv 2018: https://europa.eu/cultural-heritage/european-year-cultural-heritage_da
COM(2017) 673 final.
COM(2018) 267 final.
JOIN(2016) 29 final.
COM(2014) 477 final.
COM(2018) 236 final.
COM(2017) 479 final.
DA
3
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Særligt hvad angår den audiovisuelle sektor vil Media-området understøtte politikkerne for EU’s
digitale indre marked. Disse omfatter især forslagene til at modernisere den ophavsretlige ramme samt
det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester. Sidstnævnte vil styrke kapaciteten hos
europæiske audiovisuelle aktører til at finansiere, producere og formidle værker, der kan være
tilstrækkeligt synlige på forskellige medier (f.eks. fjernsynet, biografen eller gennem
streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et stadig mere åbent og konkurrencepræget
marked inden for og uden for Europa. Støtten skal øges for at tage højde for den seneste
markedsudvikling, herunder globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de
nationale TV-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker.
Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 hæver ambitionsniveauet for
klimaintegrering på tværs af alle EU-programmer med et mål om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal
bidrage til klimamålene. Programmets bidrag til opfyldelsen af dette overordnede mål vil blive målt
gennem et EU-klimamarkørsystem med et hensigtsmæssigt opdelingsniveau, herunder anvendelsen af
mere præcise metoder, når disse er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med hvert år at fremlægge
oplysningerne for forpligtelsesbevillinger i forbindelse med det årlige budgetforslag.
For at sikre, at programmets potentiale til at bidrage til at nå klimamålsætninger udnyttes fuldt ud, har
Kommissionen til hensigt at identificere relevante aktioner gennem hele programmets udarbejdelse,
gennemførelse, gennemgang og evaluering.
Programmet vil fremme kønsligestilling og bidrage til at opnå en mere afbalanceret deltagelse af mænd
og kvinder i de kulturelle og kreative industrier.
Sammenhæng med Unionens politik og programmer på andre områder
Programmet vil være sammenhængende med og supplere Unionens øvrige instrumenter, navnlig
Erasmus+, de fonde, der er omfattet af forordning (...) [forordningen om fælles bestemmelser],
herunder Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Horisont
Europa-programmet samt eksterne finansieringsinstrumenter. Baseret på traktatens bestemmelser om
integrering og den nye politiske tilgang baseret på kulturelle krydsninger, som fastsat i den nye
europæiske kulturdagsorden, sigter programmet mod at udvikle synergier med følgende
politikområder.
1)
Synergier med uddannelses- og ungdomspolitikker
Det kommende Erasmus-program vil være et vigtigt supplement til programmet Et Kreativt Europa.
Samarbejde mellem institutioner og organisationer, der er aktive inden for uddannelse og unge, og som
støttes af Erasmus+, vil bidrage til at udstyre borgerne med den viden og de færdigheder og
kompetencer, der er nødvendige for at kunne leve op til sociale og økonomiske udfordringer samt
udleve deres potentiale for innovation, kreativitet og iværksætterkultur, navnlig inden for den digitale
økonomi. Aktiviteter, der er forbundet med at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse
og styrke den enkeltes nøglekompetencer, vil udgøre en vigtig forbindelse mellem de to programmer.
Inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps vil der desuden være større muligheder for at
tiltrække unge, der går ind for at arbejde med at genoprette eller bevare kulturarvssteder.
2)
Synergier med programmet for
rettigheder og værdier
Der er tætte forbindelser – navnlig inden for mediepluralisme, europæisk identitet, europæiske værdier
og europæisk kulturarv – mellem programmet "Et Kreativt Europa" og programmet for rettigheder og
værdier, der giver borgerne indflydelse gennem fremme og beskyttelse af rettigheder, værdier og
ligestilling og ved at skabe muligheder for engagement, deltagelse og bevidsthedsskabelse.
3)
Synergier med beskæftigelses- og socialpolitikker
DA
4
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Den kommende Europæiske Socialfond+ vil være en vigtig byggesten for klyngen "Investering i
mennesker, social samhørighed og værdier". Den vil støtte borgerne ved at investere i menneskelig
kapital, styrke (ungdoms)beskæftigelse, social innovation, erhvervelse af grundlæggende digitale
færdigheder og integration af migranter og ved at støtte de socialt dårligst stillede (social inklusion).
Der er derfor en stærk forbindelse med målene for programmet Et Kreativt Europa. Kulturel og
sproglig mangfoldighed – som programmet Et Kreativt Europa sigter mod at styrke, f.eks. ved at øge
udbredelsen af europæiske kulturelle og audiovisuelle værker på tværs af grænser – er vigtige aspekter
af inkluderende samfund, da de bidrager til interkulturel dialog. Ved at styrke konkurrenceevnen i de
kulturelle og kreative sektorer fremmer programmet desuden skabelsen af arbejdspladser i disse
sektorer.
4)
Synergier med politikkerne vedrørende
regioner, byer og landdistrikter
EU's politikker for udvikling af regioner, byer og landdistrikter er afgørende for at fremme
restaureringen af kulturarv og støtte de kulturelle og kreative industrier. Potentielle synergier, der kan
støtte peerlæring vedrørende meningsfulde langsigtede kulturelle investeringsplaner for de kreative
brancher, turisme, social inklusion, kulturarvsrestaurering baseret på standarder af høj kvalitet for
renovering af kulturarv samt øge deres bidrag til målene for regional og bymæssig udvikling og
kulturelle projekters finansielle bæredygtighed, vil blive sikret for at styrke komplementariteten
mellem disse instrumenter og Et Kreativt Europa.
5)
Synergier med det
indre marked
Et Kreativt Europa vil supplere de aktioner, der finansieres af det fremtidige program for det indre
marked i de tilfælde, hvor der er aspekter, der handler om at give borgerne indflydelse og at fremme
kreative talenter i de respektive sektorer. Der er også synergier med turisme, der har en kulturel
dimension, og som kan ses som en måde at forbedre den gensidige forståelse mellem mennesker på. Et
Kreativt Europa vil koncentrere sine interventioner (hvor det er passende) om kreativitet og kulturelle
elementer i visse kreative industrier (såsom design og mode) ved at fokusere på at fremme og udvikle
færdigheder, på samarbejde på tværs af grænserne og på mobilitet. Der vil også blive sikret
komplementaritet med aktioner, der støtter turistindustrien.
6)
Synergier med det
digitale
program
Inden for programmet Det digitale Europa vil to lederskabsprojekter sikre videreførelsen af
implementeringsaktiviteter forbundet med #Digital4Culture-strategien. Lederskabsprojektet om digital
omstilling af kulturarvssektoren vil fortsætte med at støtte europæiske initiativer, der er blevet igangsat
i løbet af det europæiske år for kulturarv i 2018. Den del af programmet, der fokuserer på digitale
færdigheder, har synergier med områder såsom mediekendskab og filmuddannelse.
7)
Synergier med programmet for
forskning og innovation
Sammenlægning af ressourcer med henblik på at anvende de nyeste teknologier og frembringe nye
videnskabelige tilgange kan i høj grad forbedre forståelsen for, samt bevarelsen og udbredelsen af
kulturarv og inden for de kulturelle og kreative sektorer i almindelighed. Potentielle synergier vil
skulle styrkes for at forstærke komplementariteten mellem disse instrumenter og Et Kreativt Europa, så
de kulturelle og kreative sektorer kan udnytte fremskridtene inden for europæisk forskning fuldt ud.
I Horisont Europa-programmet omfatter klyngen "Inkluderende, modstandsdygtige og sikre samfund"
støtte til forskning og innovation til udvikling af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) til
digitalisering og bevarelse af den materielle og immaterielle kulturarv.
Inden for indsatsområdet for den næste generation af internettet omfatter klyngen "Den digitale
industri" forskningsaktiviteter, der er tæt forbundet med de kulturelle og kreative industrier – f.eks.
virtuel og udvidet ("augmented") virkelighed, immersionsmiljøer, menneske/computer-grænseflader
og nye (sociale) medier. Det er også meningen at fortsætte bestræbelserne på at opnå krydsninger
DA
5
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
mellem de kreative sektorer, særligt inden for kunst og innovation i erhvervslivet og samfundet
gennem programmet S+T+ARTS.
8)
Synergier med politikker for
EU's optræden udadtil
Et kreativt Europa og de internationale samarbejdsaktioner, der finansieres gennem EU's eksterne
programmer vil supplere hinanden.
Kultur-programområdet har til hensigt at afprøve følgeordninger og andre initiativer til udveksling
med tredjelande til det europæiske kulturhovedstadsinitiativ eller at åbne netværks- og
platformsordningerne eller konkurrencen om EU's kulturpris op for tredjelande i et begrænset omfang,
at udvikle incitamenter til at fremme inddragelsen af partnere fra tredjelande i projekter, hvor
organisationer i EU er i front, og at støtte markedsføringsindsatser på strategisk vigtige markeder og
festivaler uden for EU's medlemsstater, hvor der i øjeblikket ikke er noget specifikt budget hertil.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Initiativet baseres på artikel 167 og 173 i TEUF. Unionens kompetencer på kulturområdet fastsættes i
artikel 167 i TEUF, hvori der opfordres til, at Unionen bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan
udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den
fælles kulturarv og, om nødvendigt, støtter og udbygger medlemsstaternes indsats på dette område. Det
fastsættes i artikel 173 i TEUF, at Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige
betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede og herunder træffer
foranstaltninger til at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den vigtigste EU-merværdi kommer fra programmets stærke tværnationale dimension, som det
allerede er påvist i 2014-2020-programmet Et Kreativt Europa. I midtvejsevalueringen blev det
konstateret, at programmets generelle mål og prioriteter er generelt sammenhængende og supplerer
nationale politikker og programmer og er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Navnlig giver programmets multilaterale tværnationale karakter en særlig værdi, der er svær at opnå
gennem national finansiering, som har en tendens til at fokusere på nationale aktiviteter og – i mindre
grad – på bilateralt tværnationalt samarbejde. Dette multilaterale tværnationale fokus er meget værdsat
af interessenter og støttemodtagere som værende et unikt element i programmet Et Kreativt Europa.
Kun få andre eksisterende internationale fonde støtter tværnationalt samarbejde i de kulturelle og
kreative sektorer, og dem, der gør, gør det i et betydeligt mindre omfang.
Elementer af programmets EU-merværdi er:
Den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative værker, navnlig audiovisuelle værker,
der kan nå ud til et større og mere forskelligartet publikum i og uden for Unionen, for at
afspejle europæisk diversitet.
Stordriftsfordele og kritisk masse, som EU-støtten kan frembringe ved at skabe en
løftestangseffekt for supplerende finansiering; effekten på programmernes støttemodtageres
omdømme øger den potentielle interesse hos partnere og finansielle formidlere og deres tillid
til de støttede projekter, hvilket fremmer adgangen til yderligere finansiering; oprettelsen af
europæiske netværk og tværnationale partnerskaber, som udgør de væsentligste og mest
holdbare strukturerende elementer i programmet Et Kreativt Europa, og som støtter aktørernes
generelle formåen.
OG
DA
6
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Tværnationale netværk øger også de kulturelle og kreative aktørers generelle formåen,
navnlig for dem, der arbejder inden for nichemarkeder og i de medlemsstater, hvor en sådan
formåen er mindre udviklet.
Resultatorienteret tværnational mobilitet for kulturelle og kreative aktører fører til udvikling
af færdigheder og øger sektorernes kapacitet.
Afbødning af risici for kulturelle og kreative organisationer, hvilket gør dem i stand til at
engagere sig i projekter med en europæisk dimension, og derved bidrage til deres generelle
økonomiske styrke.
Programmet har et stærkt samfundsmæssigt fokus; ved at støtte den kulturelle og sproglige
mangfoldighed, den kunstneriske og kreative frihed samt udviklingen af et frit, pluralistisk og
mangfoldigt medielandskab bidrager det derved til europæisk social velfærd og en fælles
europæisk identitet.
Mens filmstøtteordninger på nationalt plan primært fokuserer på produktionen af værker,
fokuserer EU-støtte primært på arbejdet i de tidligste stadier (undervisning, udvikling) samt
arbejdet i de sidste stadier (distribution, markedsføring, udstilling) for at sikre, at europæiske
værker får større udbredelse på tværs af grænserne. Det fremmer på den måde audiovisuelle
medietjenesters frie bevægelighed, der blev forbedret med direktivet om audiovisuelle
medietjenester.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ud over, hvad der er
strengt nødvendigt for at nå de tilsigtede mål på europæisk plan og nødvendigt til dette formål.
Valg af retsakt
Det nye program "Et Kreativt Europa" (2021-2027) bygger videre på det nuværende program "Et
kreativt Europa" (2014-2020), der samlede to uafhængige delprogrammer (Media og Kultur) i én
enkelt ramme. Det tager højde for de særlige karakteristika i de forskellige sektorer, deres forskellige
målgrupper og deres særlige behov. Dette vedrører navnlig mulighederne i et fælles, tværsektorielt
programområde, hvor innovation og eksperimenter kommer i fokus.
Opretholdelse af det veletablerede brand, som programmet Et Kreativt Europa har, herunder Media-
brandet, bidrager til at sikre fortsat engagement samt synlighed af EU's støtte.
3.
RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER,
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Den foreløbige evaluering af programmet Et Kreativt Europa og en efterfølgende evaluering af de tre
foregående programmer – Kultur, MEDIA 2007 og Media Mundus – blev bestilt af Europa-
Kommissionen i 2016 og leveret i perioden fra maj 2016 til august 2017. Arbejdet med evalueringerne
af Et Kreativt Europa og de foregående programmer foregik ud fra følgende mål:
At vurdere relevansen, sammenhængen, virkningsfuldheden, effektiviteten, bæredygtigheden
og EU-merværdien (i det følgende benævnt "evalueringskriterier") for Et Kreativt Europa og
de foregående programmer.
At vurdere bidraget fra Et Kreativt Europa til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst til
Kommissionens nye prioriteter og sektorstrategier.
At vurdere de langsigtede resultater og virkninger af de foregående programmer.
HØRINGER
AF
DA
7
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0009.png
Ifølge evalueringen blev Et Kreativt Europa anset for at imødekomme både de nuværende og
kommende behov i de kulturelle og kreative sektorer. Med passende støtte fra programmet kan
støttemodtagerne fra de kulturelle og kreative sektorer i hele Europa foretage de nødvendige ændringer
som svar på den digitale overgang for at fremvise deres arbejde på internationalt plan i en ånd af
kulturel mangfoldighed, navnlig gennem innovation og udvikling af nye forretningsmodeller, der
forbedrer deres konkurrenceevne.
Et Kreativt Europa er stort set også i overensstemmelse med EU's øvrige prioriteter, finansiering og
støttemekanismer, der er relevante for de kulturelle og kreative sektorer, herunder både
sektorspecifikke muligheder og generel finansiel, forretningsmæssig og økonomisk støtte til SMV'er.
Programmet Et Kreativt Europa blev ligeledes anset for at opfylde de strategiske EU-prioriteter:
programmet yder et vigtigt bidrag til den nuværende Kommissions Europa 2020-mål og prioriteter
vedrørende beskæftigelse – stimulering af investeringer med henblik på at skabe nye job og et dybere
og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag – samt til sektorspecifikke strategier
på EU-plan, såsom målene for det digitale indre marked.
I evalueringen blev det konkluderet, at i betragtning af størrelsen og omfanget af de kulturelle og
kreative sektorer på europæisk plan og de geografiske områder, der er omfattet af de evaluerede
programmer, var størrelsen af budgetterne for Et Kreativt Europa og dets foregående programmer ikke
tilstrækkelige til at have en stor indvirkning på europæisk plan og/eller på sektorniveau.
Evalueringen viste desuden, at Media-delprogrammet har bidraget væsentligt til en dybere integration
af det indre marked. Samtidig er Media blevet mere omfattende i årenes løb, uden at budgettet er steget
tilsvarende. Derfor er finansieringen spredt ud over for mange prioriteter, hvilket svækker dets
potentielle indvirkning.
Høringer af interesserede parter
D
EN ÅBNE OFFENTLIGE HØRING OM
EU-
FONDE PÅ OMRÅDET FOR VÆRDIER OG MOBILITET
Formålet med den offentlige høring om EU's fonde på området værdier og mobilitet var at indsamle
synspunkter fra alle interesserede parter om, hvordan vi får mest muligt ud af hver eneste euro i EU's
budget. Høringer har fundet sted på baggrund af evalueringer af EU's eksisterende finansielle
programmer, der dækker flere politikområder, bl.a. angående de nuværende resultater og fremtidige
udfordringer.
I det følgende er nævnt nogle af de vigtigste resultater:
1)
Ifølge de adspurgte er "Fremme europæisk identitet og fælles værdier" samt "Fremme
rettigheder og ligestilling" vigtige fælles politiske udfordringer, der tackles i disse
programmer. For programmet Et Kreativt Europa er økonomiske udfordringer og kulturel
mangfoldighed vigtigere end "Fremme social inklusion og retfærdighed".
Ifølge mindst halvdelen af de adspurgte betragtes "Støtte innovation", "Fremme europæisk
kulturel mangfoldighed og kulturarv" og "Fremme europæisk identitet og fælles værdier" som
politikker, der enten fuldt ud eller ret godt tackler udfordringerne. Desuden mener 52 % af de
adspurgte
9
med erfaring i programmet Et Kreativt Europa, at politikken "Støtte
konkurrenceevnen i de af europæiske kulturelle og kreative sektorer" tackler udfordringerne
fuldt ud eller ret godt.
Der blev modtaget 1 839 besvarelser fra hele Europa.
2)
9
DA
8
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0010.png
3)
Ca. 80 % af de adspurgte med nogen erfaring i de ovennævnte EU-programmer var enige i, at
disse programmer i vid udstrækning eller i rimelig høj grad giver merværdi til det,
medlemsstaterne kunne opnå på nationalt, regionalt og/eller lokalt plan.
De vigtigste hindringer, som blev påpeget af de adspurgte, og som kunne forhindre de
nuværende programmer/fonde i at nå deres mål, var meget ens, uanset det pågældende
program: "Programmerne har for få midler til at imødekomme efterspørgslen",
"Utilstrækkelig støtte til mindre interessenter" og "Manglende støtte til førstegangsansøgere"
anses for at være de tre vigtigste hindringer.
De adspurgte med erfaring inden for ét eller flere af EU's programmer var enige i, at
"anvendelsen af mere forenklede ansøgningsformularer", "at lette strukturerede netværk og
partnerskaber", "fremme finansiering til tværsektorielle aktioner" samt "bedre koordinering
mellem forskellige programmer/fonde" er de vigtigste skridt, der skal tages, for at forenkle og
reducere de administrative byrder for støttemodtagerne.
4)
5)
A
NDRE ÅBNE OFFENTLIGE HØRINGER
Som en del af den foreløbige evaluering af programmet Et Kreativt Europa fandt der en åben offentlig
høring sted fra den 23. januar til den 24. april 2017. Den omfattede fremadskuende spørgsmål
vedrørende et program, der kunne være en mulig efterfølger til programmet Et Kreativt Europa efter
2020. Hvad angår Et Kreativt Europas delprogrammer Kultur og Media, mente henholdsvis 90 % og
80 % af de adspurgte, at de fleste af programmernes prioriteter stadig var relevante eller yderst
relevante, og mere end halvdelen var enige i, at den støtte, der ydes af delprogrammet Kultur, enten
helt eller delvist supplerede nationale, europæiske eller internationale finansieringskilder. De vigtigste
muligheder, respondenterne nævnte, omfattede fælles kulturelle værdier, støtte af kulturel uddannelse,
fremme af kulturel mangfoldighed, fremme af internationalisering og fremme af kulturens betydning i
samfundet.
Ekstern ekspertbistand
Ud over resultaterne af de offentlige høringer har Kommissionen også taget hensyn til resultaterne af
midtvejsevalueringen af det nuværende program "Et Kreativt Europa", der blev gennemført i 2017-
2018, feedback fra forskellige interessenter, navnlig inden for rammerne af det europæiske filmforum
10
og en række tematiske møder med interessenter fra musikbranchen, resultater af uafhængige
undersøgelser samt anbefalinger fra eksperter fra medlemsstaterne som led i den åbne
koordinationsmetode om kultur og om udbredelsen af europæiske film, og den strukturerede dialog
med sektoren i perioden 2014-2018.
Disse forskellige kilder fremhævede Et Kreativt Europas mange fordele, men afdækkede også
områder, der kunne forbedres og forenkles. Selv om det nuværende programs overordnede mål
(fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed, styrkelse af konkurrenceevnen i de kulturelle
og kreative sektorer) i vid udstrækning stadig er gyldige, er der behov for yderligere integration og
udvidelse for bedre at kunne reagere på de identificerede behov og mangler, som kun er blevet
forværret i de seneste år:
1)
2)
Øget pres på den europæiske kulturelle mangfoldighed og kulturarv, kombineret med den
voksende dominans og udbredelse af værker fra tredjelande, navnlig USA.
Europæiske værker udbredes ikke tilstrækkeligt og når ikke i tilstrækkelig grad ud til
publikum.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/european-film-forum
10
DA
9
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
Utilstrækkelig og skrøbelig konkurrenceevne i de kulturelle og kreative sektorer.
Manglende uddannelses- og mobilitetsmuligheder for kunstnere og kreative fagfolk.
Mangel på internationalisering af europæisk kultur.
Vanskeligheder med at nå ud til publikum og med at sikre social inklusion.
Begrænset tilpasning til og forberedelse i forbindelse med overgangen til digital teknologi.
Mangel på kapacitetsopbygning hos fagfolk og på professionalisering af individer.
Særlige udfordringer for den audiovisuelle industri inden for rammerne af et stadig mere
integreret digitalt indre marked.
Særlige sektorspecifikke udfordringer, navnlig inden for musikindustrien, bog- og
forlagsbranchen samt arkitektur- og kulturarvssektoren.
Konsekvensanalyse
Der blev foretaget en konsekvensanalyse til støtte for programmerne "Et Kreativt Europa",
"Rettigheder og værdier" og "Retfærdighed". Selv om Kommissionen har besluttet, at det er mere
hensigtsmæssigt at gå videre med dette arbejde gennem to separate programmer, forbliver resultaterne
af den kombinerede konsekvensanalyse relevante og gælder for både delprogrammet Kultur og
delprogrammet Media.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen den 20. april 2018.
Samtidig blev det understreget, at forbindelsen mellem resultaterne af evalueringerne, input fra
interessenterne, de forskellige mål og rationalet bag programmets struktur burde forklares bedre.
Behovet for yderligere garantier for, at overvågnings- og evalueringsrammen vil muliggøre en solid og
objektiv vurdering af programmets succes, blev også nævnt.
Dette initiativ tager hensyn til udvalgets bemærkninger. Det bygger på strukturen i det nuværende
program Et Kreativt Europa og afspejler i højere grad interessenternes feedback. Som reaktion på
efterspørgslen efter mere skalérbarhed vil det nye Media-programområde for eksempel indeholde
muligheden for at udvikle en koordineret indsats, der samler de forskellige dele af den audiovisuelle
værdikæde.
Desuden vil overvågnings- og evalueringssystemet for hele programmet blive styrket med passende
effekt- og outputindikatorer.
Forenkling
For at forenkle det fremtidige program (sammenlignet med det nuværende program) vil der i det nye
program "Et Kreativt Europa":
Indføres øget fleksibilitet i programmet for at tilpasse arbejdsprogrammer til uforudsete
omstændigheder eller nye teknologiske og samfundsmæssige udviklinger og for at belønne
resultater.
Søges større virkningsfuldhed og effektivitet gennem øget brug af partnerskabsrammeaftaler
og kaskadetilskud for at levere finansiel stabilitet og lette adgangen for mindre aktører. Den
allerede succesrige læringsudveksling under projekternes gennemførelse samt formidlingen af
resultaterne af denne læring vil blive styrket yderligere.
Indføres incitamenter i Media, der belønner resultater, særligt vedrørende kapacitet til at nå ud
til et stort publikum (f.eks. audiovisuelle projekter med høje biograftal).
Indføres tildelingskriterier, der belønner succes på markedet og en indsats for at nå ud til
publikum, for de fremtidige aktioner inden for musikbranchen, samt for ordningen for
oversættelse.
DA
10
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Udarbejdes virkningsfulde overgangsordninger for at lette associeringen til det nye program i
de tredjelande, som tidligere var associeret med Et Kreativt Europa 2014-2020.
Udformes tydeligere retningslinjer, og processer og procedurer vil indebære systematisk
anvendelse af e-formularer og e-rapporter samt forenklede rapporteringskrav. Der vil blive
indført et sammenhængende regelsæt (ét fælles regelsæt), samtidig med at der bliver plads til
forskellige fremgangsmåder, når det er hensigtsmæssigt.
Væsentlige forenklingstiltag, såsom engangsbeløb, enhedsomkostninger og faste satser, der allerede
med succes er blevet indført i andre programmer, kunne indføres i det nye "Et Kreativt Europa".
Kultursektorens særlige kendetegn og den individuelle karakter af de støttede aktioner har kompliceret
beregningen og anvendelsen af engangsbeløb og satser (uden for ordningen for litterære oversættelser),
men hvis beregningsgrundlaget kunne lettes, ville det være en velkommen reduktion i den
administrative byrde for støttemodtagerne. Der vil fortsat blive anvendt engangsbeløb i Media-
programområdet for at forenkle den finansielle forvaltning, i de tilfælde hvor det er relevant. Metoden
for beregning af de engangsbeløb vil kræve jævnlig overvågning for at sikre, at den er tilpasset de
reelle udgifter.
Kompleksiteten af reglerne for finansiering i de nuværende programmer, samt deres forskelligartethed,
udgør en hindring for ansøgerne. En væsentlig måde at forenkle adgangen til programmet på er at
anvende et enkelt kontaktpunkt for eksterne brugere til at kunne deltage i hele støttetilskuddets
livscyklus (dvs. en deltagerportal) med et samlet forvaltningssystem for tilskuddene. Støtte gennem
Media kan gøres mere virkningsfuld ved at strømline aktionerne og deres tilhørende finansielle
transaktioner, mens Kultur vil fortsætte med at fokusere på de vellykkede aktioner og på at tackle nye
markedssvigt gennem specifikt målrettede sektoraktioner. Generelt set, vil interessenterne fra de
kulturelle og kreative sektorer kunne nyde godt af en "kvikskranke"-tilgang.
Grundlæggende rettigheder
Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder. Dette
forslag tager fuldt hensyn til artikel 11 (Ytringsfrihed), artikel 13 (Frihed for kunst og videnskab),
artikel 15 (Erhvervsfrihed og ret til at arbejde), artikel 21 (Ikke-forskelsbehandling), artikel 22
(Kulturel mangfoldighed), artikel 23 (Ligestilling mellem mænd og kvinder) og artikel 31 (Retfærdige
og rimelige arbejdsforhold) i chartret.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa for perioden fra den 1.
januar 2021 til den 31. december 2027 udgør 1 850 000 000 EUR (i løbende priser).
Yderligere oplysninger om virkningerne for budgettet og de nødvendige menneskelige og
administrative ressourcer er fastsat i den finansieringsoversigt, der er knyttet til dette forslag.
5.
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Med undtagelse af aktiviteterne inden for nyhedsmedieområdet gennemføres de eksisterende
finansieringsprogrammer primært gennem direkte forvaltning gennem Forvaltningsorganet for
Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), fordi dette er omkostningseffektivt, som
bekræftet af midtvejsevalueringen. Ifølge de eksisterende vurderinger er der ikke behov for at ændre
forvaltningsmetoden.
DA
11
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0013.png
Gennemførelsen af Media vil blive forenklet og strømlinet, f.eks. ved at gruppere
støttemodtagerne og reducere antallet af underliggende tilskudskontrakter og
betalingstransaktioner.
På
grundlag
af
den
igangværende
strømlining
af
distributionsordningerne, der udgør 30 % af Media-budgettet, er målet at reducere de samlede
Media-transaktioner med 30 %, hvilket vil mindske de administrative omkostninger og øge
effektiviteten af programmet.
De finansielle instrumenter, der leverer garantier og om nødvendigt støtte i form af
egenkapital til SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer, vil blive gennemført gennem
Invest EU-fonden i indirekte forvaltning ved delegationsaftaler med gennemførelsespartnerne
i overensstemmelse med finansforordningen.
Evalueringerne vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle
aftale af 13. april 2016
11
, hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende
lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere
tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere programmets virkninger på lokalt niveau baseret på
programmets indikatorer/mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for
relevant, virkningsfuldt og effektivt, om det giver tilstrækkelig EU-merværdi, og om det er i
overensstemmelse med andre EU-politikker. De vil indeholde erfaringer til at identificere eventuelle
mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre aktionerne eller deres resultater og
hjælpe med at maksimere udnyttelsen/virkningerne af dem. Arbejdet med overvågning og evaluering
vil blive baseret på den reviderede ramme for overvågning af resultaterne, der blev udviklet til Et
Kreativt Europa 2014-2020. Herigennem vil data om projektet og støttemodtagerne blive samlet
(indhentet via e-formularer og e-rapporter) med yderligere kontekstuelle oplysninger fra Det
Europæiske Audiovisuelle Observatorium eller målrettede undersøgelser. Indikatorer vil afspejle
realistisk tilgængelige oplysninger for hvert af programområderne. Overvågning af programmet vil
finde sted både løbende (for at kunne reagere hurtigt på eventuelle uforudsete begivenheder eller
særlige behov) og på et regelmæssigt planlagt grundlag (for at rapportere om vigtige begivenheder,
såsom indkaldelser af forslag, projektevalueringer, koordinering eller formidlingsarrangementer).
Overvågningen vil efterfølgende udgøre en del af grundlaget for:
En årlig overvågningsrapport, der giver et overblik over de fremskridt, der er gjort med
hensyn til at opfylde programmets målsætninger.
En midtvejsevaluering (udføres senest fire år efter begyndelsen af programmets
gennemførelse).
En endelig evaluering, der udføres senest to år efter programmeringsperiodens udløb.
Disse tilbageskuende evalueringer vil blive udført i overensstemmelse med den senest gældende
udgave af retningslinjerne for bedre regulering (og vil også læne sig op ad vejledningsværktøjskassen
samt bedste praksis), vurdere programmets resultater baseret på de vigtigste programindikatorer/mål
og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, virkningsfuldt og
effektivt, om det giver tilstrækkelig EU-merværdi, og om det er sammenhængende med andre EU-
politikker. De vil indeholde anbefalinger til at tackle eventuelle identificerede mangler/problemer eller
muligheder for yderligere at forbedre aktionerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere
udnyttelsen/virkningerne af dem.
11
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
DA
12
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0014.png
Rapporteringen til Europa-Parlamentet, Rådet og alle andre relevante EU-institutioner vil finde sted
regelmæssigt gennem større overvågnings- og evalueringsrapporter og en offentlig resultattavle over
de vigtigste programindikatorer.
Med forbehold af resultaterne af cost-benefit-analysen, der for den næste programperiode vil udføres
centralt, vil en væsentlig del af programmet sandsynligvis blive gennemført af Forvaltningsorganet for
Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur under tilsyn af de generaldirektorater, der er ansvarlige
for programmet.
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Dette forslag vil bygge på og videreføre den eksisterende struktur i programmet Et Kreativt Europa
med Kultur, Media og et styrket tværsektorielt programområde, der vil give plads til innovative
aktioner, når krydsende aktiviteter skaber øget merværdi. Opbygningen af og målene for Et Kreativt
Europa blev bekræftet af midtvejsevalueringen
12
og af anden relevant feedback. Imidlertid er der
behov for tilpasninger for at afspejle de økonomiske, teknologiske, samfundsmæssige og politiske
udviklinger, som forklaret ovenfor.
For eksempel omfatter det nye program mere målrettede tilgange til eksisterende aktioner, men også
nyligt udviklede elementer.
Kultur-programområdet vil fortsat støtte tværnationale partnerskaber, netværk og platforme og vil
udvikle sektorspecifikke initiativer, yde støtte til kulturelle og kreative aktører i deres bestræbelser på
at nå ud til publikum i og uden for Europa, og det vil udvikle elementer, der kan bringe de specifikke
samfundsmæssige gevinster ved kulturen for enkeltpersoner og samfundet i forgrunden. Det vil styrke
de eksisterende specielle aktioner, såsom Den Europæiske Kulturhovedstad og det europæiske
kulturarvsmærke.
Media-programområdet vil sigte mod at stimulere samarbejde og innovation inden for skabelse og
produktion af europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem fremme af Europas talenter. Det vil
tage sigte på at forbedre biograf- og onlinedistributionen og give bredere adgang på tværs af grænserne
til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forretningsmodeller. Det vil fremme
europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling i og uden for Europa. Disse prioriteter
vil blive tacklet gennem støtte til skabelse, markedsføring, adgang til og formidling af europæiske
værker med potentiale til at nå ud til et stort publikum i og uden for Europa og dermed støtte
gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester. Media-programområdet vil desuden
give mulighed for en mere fleksibel tilgang for at give plads til mere samarbejde på tværs af de
forskellige dele af værdikæden. Det vil også yderligere fremme etableringen af strukturerede
partnerskaber og netværk for at styrke den generelle konkurrenceevne i Europas audiovisuelle sektor
og nedbringe de administrative omkostninger til forvaltning af programmet.
Det tværsektorielle programområde vil fremme tværgående aktiviteter, der spænder hen over
audiovisuelle og andre kulturelle og kreative sektorer. Det vil fremme kendskabet til programmet og
støtte muligheden for at overføre resultater. Det vil også fremme innovative tilgange til skabelse af
indhold, adgang, distribution og markedsføring på tværs af kulturelle og kreative sektorer. Det vil
fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer med henblik på tilpasning til de strukturelle
ændringer, som mediebranchen oplever, navnlig hvad angår medielandskabets frie og pluralistiske
natur, kvalitetsjournalistik og mediekendskab. Slutteligt vil den oprette og støtte programkontorer,
således at de kan levere information om og fremme programmet i deres lande og opmuntre til
tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer.
12
COM(2018) 248 final.
DA
13
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0015.png
2018/0190 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning
(EU) nr. 1295/2013
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5, og
artikel 173, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
13
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
14
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Kultur, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra
et kulturelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i
Romerklæringen af 25. marts 2017 og på Det Europæiske Råds møde i december 2017
erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og
sammenhængende samfund for alle og til at bevare EU's konkurrenceevne.
I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på
værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og
respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.
Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikke-
forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd
er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og
principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU.
I artikel 3 i TEU fastsættes det yderligere, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier
og befolkningernes velfærd, og at den bl.a. respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og
sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.
I Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden
15
fastsættes yderligere EU's
målsætninger for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte fordelene ved
kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd, fremme den
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
COM(2018) 267 final.
(2)
(3)
(4)
13
14
15
DA
14
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0016.png
tværnationale dimension af de kulturelle og kreative sektorer, støtte deres evne til at vokse og
opmuntre kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe vækst og
beskæftigelse samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre EU-
programmer bør Et Kreativt Europa støtte gennemførelsen af den nye europæiske
kulturdagsorden. Dette er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om
beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18.
marts 2007, som Unionen er part i.
(5)
Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende
og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand til at skabe, producere og
distribuere deres værker til et stort og varieret europæisk publikum. Dette udvider deres
forretningspotentiale og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager
fremme af kreativitet til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de
industrielle værdikæder. På trods af de seneste fremskridt bliver det europæiske kulturelle og
kreative marked ved at være splittet op efter nationale og sproglige grænser, hvilket ikke gør
det muligt for de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud at udnytte det indre marked og navnlig
det digitale indre marked.
Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både
anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi,
herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og
innovation. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, navnlig en
dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store
publikummer og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som
for kulturturisme. Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet
yderligere intensiveret som følge af digitaliseringens stadigt større konsekvenser,f.eks.
ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår
distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri.
For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af de
forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem
skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle
sektor, et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer og et
tværsektorielt programområde.
Det tværsektorielle programområde sigter mod at udnytte muligheden for samarbejde mellem
de forskellige kulturelle og kreative sektorer. Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel
og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang.
Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere EU's politikker
vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører især moderniseringen af den ophavsretlige
ramme og den foreslåede forordning om radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner
16
samt
forslaget om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU
17
. Dette vil styrke
kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at finansiere, producere og formidle
værker, der kan være tilstrækkeligt synlige på forskellige kommunikationsmedier (f.eks.
fjernsynet, biografen eller gennem streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et
mere åbent og konkurrencepræget marked inden for og uden for Europa. Støtten bør øges for at
tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede
position sammenlignet med de nationale tv-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen
af europæiske værker.
COM(2016) 594 final.
COM(2016) 287 final.
(6)
(7)
(8)
(9)
16
17
DA
15
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0017.png
(10)
De særlige aktioner under Et kreativt Europa såsom det europæiske kulturarvsmærke, de
europæiske kulturarvsdage, de europæiske priser for moderne musik, rock og popmusik,
litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til
millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved
europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt.
Kultur er nøglen til at styrke inkluderende og sammenhængende samfund. I forbindelse med
migrationspres spiller kultur en vigtig rolle, når det drejer sig om at integrere migranter og
hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet og udvikle gode relationer mellem
migranter og nye fællesskaber.
Kunstnerisk frihed er kernen i dynamiske kulturelle og kreative industrier, herunder
nyhedsmediesektoren. Programmet bør fremme krydsninger og samarbejde mellem den
audiovisuelle sektor og forlagssektoren for at fremme et pluralistisk medielandskab.
I tråd med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør
programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om
ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og bør fastsætte passende
kriterier for kønsbalance, når det er relevant.
I tråd med den fælles meddelelse "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser",
som Europa-Parlamentet tilsluttede sig i sin beslutning af 5. juli 2017
18
, bør europæiske
finansieringsinstrumenter og især dette program anerkende betydningen af kulturen i
internationale forbindelser samt kulturens rolle i forbindelse med fremme af europæiske
værdier ved hjælp af særlige og målrettede aktioner, der er udformet til at have en klar
indvirkning på den globale scene.
I tråd med Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"
af 22. juli 2014
19
bør de relevante politikker og instrumenter frembringe den langsigtede og
bæredygtige værdi af Europas kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens
bevarelse, værdsættelse og støtte.
I tråd med Kommissionens meddelelse "Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig
industri – En ny strategi for Unionens industripolitik" af 13. september 2017
20
bør fremtidige
aktioner bidrage til at integrere kreativitet, design og de nyeste teknologier for at skabe nye
industrielle værdikæder og forbedre konkurrenceevnen hos traditionelle industrier.
På visse betingelser bør programmet være åbent for deltagelse af medlemmer af Den
Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle
kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, og partnerlande under den
europæiske naboskabspolitik samt Unionens strategiske partnere.
Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan
deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret i
henhold til EØS-aftalen, hvori der fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af programmer
ved en beslutning i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre
retlige instrumenter. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give de
fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med
henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser.
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
18
19
20
JOIN(2016) 29 final.
COM(2014) 477 final.
COM(2017) 479 final.
DA
16
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0018.png
(19)
Programmet bør fremme samarbejde mellem Unionen og internationale organisationer, såsom
De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO),
Europarådet, herunder Eurimages og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium
("Observationsorganet"), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling ("OECD")
og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ("WIPO"). Programmet bør også støtte
EU's forpligtelser vedrørende målene for bæredygtig udvikling, især den kulturelle
dimension
21
. For så vidt angår den audiovisuelle sektor bør programmet sikre Unionens bidrag
til Observationsorganets arbejde.
For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens
forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør
programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst
25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Relevante aktioner
identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse og revurderes i forbindelse
med de relevante evalueringer og gennemgange.
De horisontale finansielle bestemmelser, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på
grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt
i finansforordningen og fastsætter navnlig procedurerne for opstillingen og gennemførelsen af
budgettet gennem tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og indfører kontrol af de
finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører
også beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for
så vidt angår retsstatsprincippet, eftersom respekt for retsstatsprincippet er en afgørende
forudsætning for en forsvarlig økonomisk forvaltning og en virkningsfuld EU-støtte.
Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi udviklet en enestående ekspertise og
er i en enestående position til at kunne skabe et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og
fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og
udvikle ægte europæiske publikummer. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.
Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående
ekspertise med hensyn til at markedsføre interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse
gennem kultur. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum, at det er et
europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser og består af unge musikere, der er blevet
udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig udvælgelsesprøve, der
hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.
Organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer, der dækker et stort geografisk område i
Europa, og hvis aktiviteter omfatter levering af kulturelle tjenesteydelser direkte til Unionens
borgere, og som derigennem har potentiale til at have direkte indvirkning på den europæiske
identitet, bør være berettigede til EU-støtte.
For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at
sikre, at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres med programmet, indeholder europæisk
merværdi, sikre deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der
sigtes
mod
at
opnå
sammenhæng,
komplementaritet
og
synergier
med
finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden samt
med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik.
Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold
på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
(26)
21
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af De Forenede Nationer i september 2015, A/RES/70/1.
DA
17
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0019.png
eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk
merværdi.
(27)
En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer er deres adgang til
finansiering, der giver dem mulighed for at vokse, opretholde eller øge deres konkurrenceevne
eller internationalisere deres aktiviteter. De politiske mål for dette program bør også blive søgt
opnået gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier i henhold til det eller de politiske
vinduer i Invest EU-fonden.
Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslagene under
visse af programmets aktioner, bør det fastsættes, at evalueringsudvalget kan bestå af eksterne
eksperter, når det er nødvendigt.
Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af performanceindikatorer,
der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres resultater. Denne overvågning samt
informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med programmet og dets aktioner bør ske
på grundlag af programmets tre områder.
Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet Et Kreativt
Europa, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle
aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning
22
,
for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.
Forordning (EU, Euratom) […] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program.
Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, også til
tredjeparter, priser, udbud, finansielle instrumenter og budgetgarantier.
De forskellige finansieringsformer og gennemførelsesmetoder, der er omfattet af denne
forordning, bør vælges ud fra deres evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og
levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den
forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelse af anvendelsen af
engangsbeløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte
forbundet til omkostningerne, som anført i finansforordningens artikel 125, stk. 1.
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt
anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf.
finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013
23
,
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95
24
, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96
25
og Rådets forordning (EU) 2017/1939
26
. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse
af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr.
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser,
der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248
af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på
stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre
uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om
oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
(33)
22
23
24
25
26
DA
18
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0020.png
2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at
fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's
finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU)
2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens
finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371
27
. I
henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler,
samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen,
OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne
adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver
tilsvarende rettigheder.
(34)
I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU
28
kan personer og enheder, som er
etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler
og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den
medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage
retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de indikatorer, der er fastsat i artikel 15 og
i bilag II. Kommissionen bør gennemføre relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau. Disse høringer bør gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre
lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig
modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør
systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med
forberedelse af delegerede retsakter.
For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan de udgifter, der er afholdt af
støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, navnlig omkostninger i
tilknytning til intellektuel ejendomsret, betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte
forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner.
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april
2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem
specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås,
navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare
indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen
tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011
29
. Det er nødvendigt at sikre en korrekt afslutning af det foregående program,
navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks.
finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den [1. januar 2021] bør den tekniske og
(35)
(36)
(37)
(38)
27
28
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet
mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s.
29).
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den
Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
(EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA
19
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet senest den
[31. december 2020] under det foregående program, fortsat kan forvaltes.
(39)
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning
tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og
retten til ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller
tro, handicap, alder eller seksuel orientering og til at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den er også i tråd med FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap.
Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men
på grund af deres tværnationale karakter, den store mængde af samt det brede geografiske
anvendelsesområde for mobilitets- og samarbejdsaktiviteterne, der finansieres, deres
indvirkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt EU's integration samt deres
styrkede internationale dimension bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Forordning (EU) nr. 1295/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den [1. januar 2021].
For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne
forordning finde anvendelse fra den [1. januar 2021] —
(40)
(41)
(42)
DA
20
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0022.png
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Med denne forordning oprettes programmet Et Kreativt Europa ("programmet").
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering
samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
"blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for
blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og
finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal
tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt
fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
"kulturelle og kreative sektorer": alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier
eller kunstneriske og andre individuelle eller kollektive kreative udtryksformer. Disse
aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af varer og
tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret
form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. De vil have
potentiale til at skabe innovation og arbejdspladser, navnlig på grundlag af intellektuel
ejendomsret. Disse sektorer omfatter arkitektur, arkiver, biblioteker og museer,
kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, videospil og multimedier),
materiel og immateriel kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, litteratur,
udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter
"små og mellemstore virksomheder (SMV'er)": mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF
30
"retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret
oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan
udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf.
finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
"Seal of Excellence": et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, der indsendes til Et Kreativt
Europa, hvor det vurderes, at projektet fortjener finansiering uden at modtage denne på grund
af budgetbegrænsninger. Tildelingen af kvalitetsmærket er en anerkendelse af forslagets værdi
og støtter indsatsen for at finde alternativ finansiering.
Artikel 3
Programmets mål
1)
30
2)
3)
4)
5)
Programmets generelle mål er:
EUT L 124 af 20.5.2003.
DA
21
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
a)
b)
2)
at fremme europæisk samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv
at øge konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle
sektor.
at forbedre de økonomiske, sociale og eksterne dimensioner af samarbejde på europæisk
niveau for at udvikle og markedsføre den europæiske kulturelle mangfoldighed og
Europas kulturarv og styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer i
Europa samt forstærke de internationale kulturelle relationer
fremme konkurrenceevnen og skalerbarheden for den europæiske audiovisuelle industri
fremme politiksamarbejde og innovative aktioner til støtte for alle programområderne,
herunder fremme af mangfoldige og pluralistiske medielandskaber, mediekendskabet og
den sociale inklusion.
"Kultur" omfatter de kulturelle og kreative sektorer med undtagelse af den audiovisuelle
sektor
"Media" omfatter den audiovisuelle sektor
"Det tværsektorielle programområde" omfatter aktiviteter på tværs af alle kulturelle og
kreative sektorer.
Artikel 4
Kultur-programområdet
Programmet har følgende specifikke mål:
a)
b)
c)
3)
Programmet omfatter følgende områder:
a)
b)
c)
I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Kultur"
på følgende prioriteter:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
at styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle og
kreative aktører og værker
at øge den kulturelle deltagelse over hele Europa
at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale inklusion gennem
kultur og kulturarv
at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og skabe
beskæftigelse og vækst
at styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed,
kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse
at fremme international kapacitetsopbygning inden for de europæiske kulturelle og
kreative sektorer, så de kan blive aktive på internationalt plan
at bidrage til EU's globale strategi for internationale forbindelser gennem kulturelt
diplomati.
Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.
Artikel 5
Media-programområdet
I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Media"
på følgende prioriteter:
DA
22
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
a)
b)
at pleje talenter og færdigheder og at stimulere samarbejdet og innovationen inden for
skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker
at øge biograf- og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs af grænserne til
europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forretningsmodeller og
anvendelse af nye teknologier
at fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling i og uden for
Europa.
c)
Disse prioriteter behandles gennem støtte til skabelse og markedsføring af, adgang til og formidling af
europæiske værker med potentiale til at nå ud til et stort publikum i og uden for Europa og dermed
tilpasse sig nye markedsudviklinger og ledsage direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.
Artikel 6
Det tværsektorielle programområde
I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer "Det tværsektorielle
programområde" på følgende prioriteter:
a)
at støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde, herunder angående kulturens
rolle i social inklusion samt at fremme kendskabet til programmet og støtte muligheden
for at overføre resultater
at fremme innovative tilgange til skabelse af indhold, adgang, distribution og
markedsføring på tværs af kulturelle og kreative sektorer
at fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer med henblik på tilpasning
til de strukturelle ændringer, som mediebranchen oplever, herunder at fremme et frit,
mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab
at oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og
fremme programmet i deres lande og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de
kulturelle og kreative sektorer.
b)
c)
d)
Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.
Artikel 7
Budget
1.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 850
000 000 EUR i løbende priser.
Programmet gennemføres efter følgende vejledende finansielle fordeling:
– højst 609 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-
programområdet)
– højst 1 081 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-
programområdet)
– højst 160 000 000 EUR for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (Det
tværsektorielle programområde).
2.
Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i
forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-,
DA
23
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i
virksomheder.
3.
Ud over den finansieringsramme, der er anført i stk. 1, og for at fremme programmets
internationale dimension, kan yderligere finansielle bidrag stilles til rådighed fra de eksterne
finansieringsinstrumenter [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde samt instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)] for at støtte aktiviteter, der
gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres
i overensstemmelse med forordningerne om oprettelse af disse instrumenter.
Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres
til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med
finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)] eller indirekte i overensstemmelse med nævnte
forordnings [artikel 62, stk. 1, litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel
for den pågældende medlemsstat.
Artikel 8
Tredjelande, der er associeret til programmet
1.
a)
b)
Programmet er åbent for følgende tredjelande:
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen,
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de
generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er
fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og
i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande
lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle
principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de
respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i
overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande
andre lande, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik enkeltaftale
for tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:
a)
b)
sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og ydelser for det tredjeland, der
deltager i EU-programmerne
fastsætter betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af
finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger.
Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings
artikel 21, stk. 5]
ikke tillægger tredjelandet beslutningsbeføjelse med hensyn til programmet
garanterer EU's ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine
finansielle interesser.
4.
c)
d)
c)
d)
2. Deltagelse i Media-programområdet og det tværsektorielle programområde af de lande, der er
omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), forudsætter, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/13/EU,
opfyldes.
3. De aftaler, der er indgået med de lande, der er anført i stk. 1, litra c), kan fravige forpligtelserne i
stk. 2, i behørigt begrundede tilfælde.
DA
24
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Artikel 8a
Andre tredjelande
Programmet kan støtte samarbejde med andre tredjelande end dem, der er anført i artikel 8, hvad angår
aktioner, der finansieres gennem yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold
til artikel 7, stk. 3, hvis det er i Unionens interesse.
Artikel 9
Samarbejde med internationale organisationer og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium
1.
2.
Der gives adgang til programmet for internationale organisationer, der er aktive på områder,
der er omfattet af programmet, i overensstemmelse med finansforordningen.
Unionen er medlem af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium i hele programperioden.
Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium bidrager til opfyldelsen
af Media-programområdets prioriteringer. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den
interagerer med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium. Media-programområdet
understøtter betalingen af gebyret for Unionens medlemskab af Det Europæiske
Audiovisuelle Observatorium for at fremme dataindsamling og analyse i den audiovisuelle
sektor.
Artikel 10
Gennemførelse af og former for EU-finansiering
1.
Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen
eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 61,
stk. 1, litra c).
Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen,
særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle
instrumenter inden for blandingsoperationer.
Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-
forordningen] og finansforordningens afsnit X.
Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med
inddrivelse af midler fra støttemodtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti, jf.
finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til
forordningen om garantifonden] finder anvendelse.
Artikel 11
Beskyttelse af EU’s finansielle interesser
Hvis et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international
aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne
adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive
beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser,
herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 883/2013.
2.
3.
4.
DA
25
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Artikel 12
Arbejdsprogrammer
1.
Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der henvises til i
finansforordningens artikel 110. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat
til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.
2.
KAPITEL II
Tilskud og støtteberettigede enheder
Artikel 13
Tilskud
1.
2.
3.
Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens
afsnit VIII.
Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter.
Uanset finansforordningens [artikel 130, stk. 2,] kan de udgifter, der er afholdt af
støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, i behørigt begrundede tilfælde
betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de
støttede aktioner og aktiviteter.
Når det er relevant, fastsættes der i programmets aktioner passende kriterier for
ikkeforskelsbehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.
Artikel 14
Støtteberettigede enheder
1.
2.
Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2-4 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i
finansforordningens [artikel 197].
Følgende enheder er støtteberettigede:
a)
retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
1)
2)
3)
b)
3.
en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under
denne
tredjelande, der er associeret til programmet
tredjelande, der er nævnt i arbejdsprogrammet, på de betingelser, der er
fastsat i stk. 3 og 4
4.
en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er
undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå en given
foranstaltnings mål.
Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, afholder
i princippet omkostningerne til deres deltagelse. Yderligere bidrag fra de eksterne
finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, kan dække omkostningerne ved deres
deltagelse, hvis det er i Unionens interesse.
Følgende enheder kan tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag:
a)
Det Europæiske Filmakademi
4.
5.
DA
26
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
b)
Det Europæiske Ungdomsorkester.
KAPITEL III
Synergier og komplementaritet
Artikel 15
Komplementaritet
I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og
komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem
kønnene, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og
innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen,
samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.
Artikel 16
Kumulativ eller kombineret finansiering
1.
En aktion, der har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra et af
Unionens andre programmer, herunder finansiering i henhold til forordning (EU) xx/xxxx
[CPR], forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Den kumulative
finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved aktionen, og
støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag.
Forslag, der er støtteberettigede under programmet, kan tildeles kvalitetsmærket Seal of
Excellence, forudsat at det opfylder følgende kumulative betingelser:
a)
b)
c)
det er blevet vurderet i en indkaldelse af forslag under programmet
det opfylder minimumskvalitetskravene i indkaldelsen af forslag
det kan ikke finansieres under denne indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige
begrænsninger.
2.
KAPITEL IV
Overvågning, evaluering og kontrol
Artikel 17
Overvågning og rapportering
1.
2.
Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af
målsætningerne, jf. artikel 3, findes i bilag II.
For at sikre en grundig vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets
målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 19 for at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og
evalueringsramme, herunder ændringer af bilag II for at gennemgå eller supplere
indikatorerne, når det er nødvendigt for overvågningen og evalueringen.
Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets
gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges
modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige
rapporteringskrav.
3.
DA
27
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Artikel 18
Evaluering
1.
2.
Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger
om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets
gennemførelse.
Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den
periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af
programmet.
Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger
hertil.
Rapporteringssystemet for evalueringen sikrer, at der indsamles data til evaluering af
programmet på en effektiv, virkningsfuld og rettidig måde i en passende detaljeringsgrad.
Disse data og oplysninger meddeles Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse
med andre retlige bestemmelser – eksempelvis anonymiseres personoplysninger, når det er
nødvendigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige
rapporteringskrav.
Artikel 19
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
3.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen indtil
den 31. december 2028.
Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er
i kraft.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af
hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale
af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet
og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
3.
4.
5.
4.
5.
6.
DA
28
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Kapitel V
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 20
Information, kommunikation og offentliggørelse
1.
Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse
(navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende,
virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige
modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet,
og dets aktioner og resultater, der støttes gennem dets programområder. De finansielle midler,
der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's
politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.
Artikel 21
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 1295/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
Artikel 22
Overgangsbestemmelser
1.
Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringerne af de pågældende aktioner
frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1295/2013, som fortsat finder anvendelse på
de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.
Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ
bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger
vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1295/2013.
Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i
medfør af artikel 7, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den
31. december 2027.
Artikel 23
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
2.
2.
3.
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
29
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0031.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
(programklynge)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
30
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0032.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om
oprettelse af programmet Et Kreativt Europa og om ophævelse af forordning (EU) nr.
1295/2013
1.2.
Berørt(e) politikområde(r)
(programklynge)
Investering i mennesker, social samhørighed og værdier, Et Kreativt Europa (Kultur
og det audiovisuelle (Media) område)
1.3.
Forslagets/initiativets art:
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning
31
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Det nye program "Et Kreativt Europa" 2021-2027 giver mulighed for i højere grad at
udnytte og sætte fokus på potentialet i at tackle fælles udfordringer og skabe fælles
muligheder på samme måde som i Et Kreativt Europas første programperiode (2014-
2020) i de kulturelle og kreative sektorer. Dette vedrører navnlig mulighederne i et
fælles, tværsektorielt programområde, hvor innovation kommer i fokus. Bevarelse af
programmet Et Kreativt Europas veletablerede brand vil hjælpe med at sikre fortsat
engagement samt synlighed af EU's støtte.
1.4.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
I midtvejsevalueringen af det foregående program blev det konstateret, at
programmets målsætninger og prioriteter generelt er sammenhængende og supplerer
nationale politikker og programmer og er således i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Navnlig giver den multilaterale tværnationale karakter af
programmet Et Kreativt Europa en særlig værdi, der er svær at opnå gennem national
finansiering. Evalueringen viste også, at programmet tager fat på de store
udfordringer i disse sektorer, navnlig vedrørende adgang til finansiering,
fragmentering af markedet for kulturelle værker såvel som digitalisering og
globalisering. Programmet Et Kreativt Europa blev ligeledes vurderet at opfylde EU's
31
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
31
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
strategiske prioriteter såsom beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien, fremme
af jobskabelse og et mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag og
sektorstrategier på EU-plan som f.eks. det digitale indre marked.
Midtvejsevalueringen blev suppleret med en åben offentlig høring samt en mere
omfattende én, der blev gennemført fra januar til marts 2018, og herigennem
bekræftede et stort flertal af respondenterne, at Et Kreativt Europa imødekom de
respektive udfordringer rimelig godt. Disse konklusioner blev bekræftet af anden
ekstern ekspertise og feedback, der bl.a. blev indsamlet gennem den åbne
koordinationsmetode, den strukturerede dialog med sektoren og andre fora, såsom
det europæiske filmforum.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
Den tværnationale udbredelse af værker, bl.a. audiovisuelle værker.
Oprettelsen af internationale netværk og tværnationale partnerskaber, som udgør de
væsentligste og mest holdbare strukturerende elementer i programmet Et Kreativt
Europa.
Tværnationale netværk øger også de kulturelle og kreative aktørers generelle
formåen, navnlig for dem, der arbejder inden for nichemarkeder og i de
medlemsstater, hvor en sådan formåen er mindre udviklet.
Mobilitet på tværs af grænserne for kulturelle og kreative aktører, der deltager i et
projekt, samt en resultatorienteret tilgang fører til kompetenceudvikling og styrker
sektorernes kapacitet.
Støtte til organisationer i at tage (velovervejede) risici gør det muligt for dem at
fokusere på den europæiske dimension af deres arbejde.
Effekten på omdømmet hos programmernes støttemodtagere øger den potentielle
interesse hos partnere og finansielle formidlere og deres tillid til de støttede
projekter. Det blev også vurderet, at omdømmeaspektet lettede adgangen til
supplerende finansiering.
Programmet har et stærkt samfundsmæssigt fokus, idet EU gennem sin støtte til den
kulturelle og sproglige mangfoldighed samt kunstneriske og kreative frihed sender
og modtager meningsfulde og relevante informationer til og fra de europæiske
borgere og dermed bidrager til europæisk social velfærd.
Samtidig har Et Kreativt Europa også en positiv virkning på EU's økonomi som
helhed ved at støtte skabelsen, markedsføringen og udbredelsen af kulturgenstande
og adgangen til kulturelle tilbud samt konkurrenceevnen i Europas kulturelle og
kreative sektorer. Hvorimod filmstøtteordninger på nationalt plan primært fokuserer
på produktionen af værker, fokuserer EU-støtte primært på arbejdet i de tidligste
stadier (undervisning, udvikling) samt arbejdet i de sidste stadier (distribution,
markedsføring, udstilling), med undtagelse af TV-samproduktioner, for at sikre at
europæiske værker udbredes mere på tværs af grænserne, er synlige og er aktive på
alle distributionskanaler, herunder også på nettet.
EU's støtte supplerer den frie udbredelse af audiovisuelle medietjenester, der blev
forbedret ved direktivet om audiovisuelle medietjenester og navnlig i kraft af
europæiske værkers fremtrædende plads i videostreaming-tjenesters kataloger.
DA
32
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0034.png
1.4.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Ifølge både midtvejsevalueringen og de åbne offentlige høringer var de vigtigste
elementer, som respondenterne identificerede som hindringer for, at de nuværende
programmer/fonde kan nå deres mål: "Manglende budget i programmerne til at
dække efterspørgslen", "Utilstrækkelig støtte til mindre interessenter" og
"Manglende støtte til førstegangsansøgere" blev anset for at være de tre vigtigste
hindringer.
De adspurgte respondenter, der havde erfaring inden for ét eller flere af EU's
programmer var enige i, at "anvendelsen af mere forenklede ansøgningsformularer",
"at lette strukturerede netværk og partnerskaber", "fremme finansiering til
tværsektorielle aktioner" samt "bedre koordinering mellem forskellige
programmer/fonde" var de vigtigste skridt, der skulle tages, for at forenkle og
reducere de administrative byrder for støttemodtagerne.
Hvad angår forenkling, introduceres følgende elementer:
Der indføres mere fleksibilitet i programmet for at tilpasse arbejdsprogrammer til
uforudsete omstændigheder eller nye teknologiske og samfundsmæssige udviklinger
og for at belønne resultater.
Det er nødvendigt med større virkningsfuldhed og effektivitet, herunder øget brug af
partnerskabsrammeaftaler og kaskadetilskud for at levere finansiel stabilitet og lette
adgangen for mindre aktører. Den allerede succesrige læringsudveksling under
projekternes gennemførelse samt formidlingen af resultaterne af denne læring bliver
styrket yderligere.
De fremtidige aktioner inden for musikbranchen og oversættelsesordningen vil
omfatte tildelingskriterier, der belønner markedssucces og tidligere resultater.
Der vil blive udarbejdet virkningsfulde overgangsordninger for at lette associeringen
til det nye program i de tredjelande, som tidligere var associeret med Et Kreativt
Europa 2014-2020.
Retningslinjerne skal være mere tydelige, og processer og procedurer vil indebære
systematisk anvendelse af e-formularer og e-rapporter samt forenklede
rapporteringskrav. Der vil blive indført et sammenhængende regelsæt (ét fælles
regelsæt), samtidig med at der bliver plads til forskellige fremgangsmåder, når det er
hensigtsmæssigt.
Væsentlige forenklingstiltag, såsom engangsbeløb, enhedsomkostninger og faste
satser, der allerede med succes er blevet indført i andre programmer, kunne indføres i
det nye "Et Kreativt Europa".
Kompleksiteten af reglerne for finansiering i de nuværende programmer, samt deres
forskelligartethed, udgør en hindring for ansøgerne. En væsentlig måde at forenkle
adgangen til programmet på er at anvende et enkelt kontaktpunkt for eksterne
brugere til at kunne deltage i hele støttetilskuddets livscyklus (dvs. en deltagerportal)
med et samlet forvaltningssystem for tilskuddene.
DA
33
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0035.png
1.4.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Programmet vil være i overensstemmelse med og supplerer Unionens øvrige
instrumenter, navnlig Erasmus+, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-
fondene), herunder Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, det næste rammeprogram for forskning og innovation samt
eksterne samarbejdsinstrumenter (Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde
og internationalt samarbejde, instrument til førtiltrædelsesbistand III og de
oversøiske lande og territorier (OLT)). Baseret på traktatens generelle bestemmelser
og den nye politiske tilgang, der bygger på kulturelle krydsninger, som fastsat i den
nye europæiske kulturdagsorden, sigter programmet mod at udvikle synergier med
følgende politikområder: uddannelse og ungdomspolitik, beskæftigelses- og
socialpolitik, samhørigheds- og landdistriktspolitikker, programmet for det indre
marked, strategisk infrastruktur såsom det digitale Europa, Horisont Europa,
forskningsprogrammerne samt politikkerne for eksternt samarbejde og
udviklingssamarbejde.
1.5.
Varighed og finansielle virkninger
Begrænset varighed
–
gældende fra [1.1.2021] til [31.12.2027]
–
Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021
til 2027 for betalingsbevillinger og for perioden efter 2027 for betalinger.
Ubegrænset varighed
Iværksættelse med en indkøringsperiode
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
fra
ÅÅÅÅ
til
ÅÅÅÅ
1.6.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
32
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–
offentligretlige organer
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
32
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
BudgWeb-hjemmesiden:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA
34
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0036.png
–
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
[…]
[…]
DA
35
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0037.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Et sæt indikatorer, der angiver programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de
generelle målsætninger, der er fastsat i retsgrundlaget. Disse vil blive indberettet
regelmæssigt.
En midtvejsevaluering vil blive udført senest den 31. december 2024. En endelig
evaluering gennemføres senest den 31. december 2029.
Overvågning finder sted i overensstemmelse med de krav, der er aftalt i
aftalememorandummet med EACEA.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
De fleste af programmets aktioner vil formentlig fortsætte med at blive gennemført
af EACEA af hensyn til omkostningseffektiviteten. Den gennemførelsesmetode, der
er anvendt indtil nu, har vist sig at være virkningsfuld, og fejlprocenterne er på
nuværende tidspunkt under 2 %, baseret på de foreløbige resultater fra den
nuværende FFR. Størstedelen af finansieringen vil navnlig blive gennemført som
tilskud. Disse tilskud vil normalt afspejle de faktiske omkostninger, men kan også
tage form af engangsbeløb, faste satser, enhedsomkostninger eller en kombination af
disse.
Anvendelsen af satser for enhedsomkostninger og andre forenklede foranstaltninger
vil mindske mulighederne for fejl i udgiftsanmeldelserne. Der vil blive anvendt en
række foranstaltninger, der sikrer bedre adgang, eksempelvis for mindre
organisationer, samt forenkling af retningslinjer og procedurer på grundlag af
finansforordningen (se ovenfor). Media-programområdet vil strømline det
forholdsvis høje antal af forskellige aktioner for bedre at kunne fokusere indsatsen.
DA
36
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0038.png
2.2.2.
Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Et Kreativt Europa står over for de samme risici som Kommissionens andre
programmer, der er rettet mod mindre støttemodtagere, som er forskellige af natur.
Mange støttemodtagere er ikke regelmæssige deltagere i programmet, eller de har
ikke omfattende administrative strukturer.
Størstedelen af Et Kreativt Europa vil formentlig fortsat blive gennemført af EACEA.
I 2018 foretog Den Interne Revisionstjeneste en revision af EACEA's forvaltning af
tilskud – fase I (fra indkaldelsen af forslag til underskrivelse af kontrakter), og her
blev der påvist svagheder i det interne kontrolsystem, særligt i komponent III
"Kontrolaktiviteter" og i komponent IV "Information og kommunikation". Navnlig
skal både evalueringsudvalgenes rolle samt forvaltningen af eksterne eksperter i
forbindelse med tildeling af tilskud styrkes.
Som reaktion på dette udarbejdede Organet en handlingsplan, der fokuserede på
revisionen af procedurer, retningslinjer og skemaer. Den indeholdt umiddelbare
foranstaltninger (f.eks. passende dokumentation for procedurer og umiddelbare
ændringer af procedurer straks i forbindelse med de første indkaldelser i 2018) samt
andre ændringer i EACEA's arbejdsmetoder, der skal gennemføres inden udgangen af
2018. Der blev navnlig indført justerede procedurer vedrørende evalueringen af
indkaldelser af forslag, og resultaterne af dette i form af omkostningerne til kontrol er
endnu ikke blevet vurderet.
Handlingsplanen er EACEA's ansvar – med støtte fra de ansvarlige GD'er. Ikke desto
mindre blev de ansvarlige GD'ers tilsyn med EACEA styrket.
2.2.3.
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Efter Den Interne Revisionstjenestes revision af EACEA 2017/18 blev der indført
justerede procedurer vedrørende evalueringen af indkaldelser af forslag, og
resultaterne af dette i form af omkostningerne til kontrol er endnu ikke blevet
vurderet. Overvågningen mellem de ansvarlige GD'er og EACEA blev styrket for at
give mulighed for et styrket tilsyn på vegne af Kommissionen.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Både EACEA's (opdateret i 2018) og Kommissionens strategier til bekæmpelse af
svig resulterer i, at risikoen for svig kan håndteres, primært gennem foranstaltninger
til at forebygge uregelmæssigheder, som efterfølgende forstærkes ved afsløring af
svig.
Følgende foranstaltninger vil fortsat blive gennemført, både i de ansvarlige GD'er og
i EACEA: Skrivebordstilsyn, overvågning på stedet i overensstemmelse med en
fastlagt overvågningsstrategi, klare indberetningskrav i tilskudsaftalerne med
støttemodtagerne, opstartsmøder med nye støttemodtagere, muligheden for at skære i
bevillinger i tilfælde af manglende resultater eller manglende overholdelse af visse
finansieringsvilkår, som f.eks. dem, der er knyttet til meddelelsen.
DA
37
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0039.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og foreslåede nye udgiftsposter
på budgettet
Budgetpost
Udgiftsområde 2 "Samhørighed og værdier"
Afsnit 7 "Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier"
Kapitel 5 "Et Kreativt Europa"
OB/IOB
33
Udgifts
-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Udgiftens
art
fra
EFTA-
lande
34
fra
kandidatlan
de
35
Bidrag
.
fra tredje
-
lande
iht. finansforord
-
ningens artikel
[21, stk. 2, litra b)]
2
2
2
2
3.2.
07 01 04 XX Administrationsudgifter
– Et Kreativt Europa
07 05 01 – KULTUR
07 05 02 – MEDIA
07 05 03 – DET
TVÆRSEKTORIELLE
PROGRAMOMRÅDE
IOB
OB
OB
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
NEJ
NEJ
NEJ
OB
JA
JA
JA
NEJ
Vejledende fordeling inden for det tværsektorielle programområde for den
finansielle periode 2021-2027
A) Tværsektorielt tværnationalt politiksamarbejde, fremme af kendskab til programmet og
støtte muligheden for at overføre resultaterne: 5 mio. EUR
B) Fremme af innovative tilgange til skabelse af indhold, adgang, distribution og
markedsføring på tværs af kulturelle og kreative sektorer: 52 mio. EUR
C) Fremme af tværgående aktiviteter, der dækker flere sektorer, med henblik på tilpasning til
de strukturelle ændringer, som mediebranchen oplever, herunder øge et frit, mangfoldigt og
pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab: 61 mio. EUR
D) Oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og fremme
programmet i deres lande og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative
sektorer: 42 mio. EUR
33
34
35
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
38
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0040.png
3.3.
3.3.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
2
Samhørighed og værdier
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
Forpligtelser
(1)
(2)
(1)
(2)
(1)
(2)
(1)
(2)
(3)
Aktionsbevillinger
36
Betalinger
07 05 01 – KULTUR
07 05 02 – MEDIA
07 05 03 – DET TVÆRSEKTORIELLE
PROGRAMOMRÅDE
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for programmet
07 01 04 XX Administrativ støtte til Et
Kreativt Europa
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser =
betalinger
Forpligtelser =
betalinger
Forpligtelser
Betalinger
75,862
40,558
134,221
70,740
21,539
12,730
77,382
54,101
136,912
94,534
21,970
16,457
78,929
68,138
139,640
119,185
22,409
20,319
80,505
72,858
142,439
127,480
22,857
21,642
82,120
75,386
145,287
131,902
23,314
22,365
83,756
77,563
148,188
135,723
23,781
22,997
84,947
79,217
150,313
138,639
24,131
23,487
20,003
178,798
95,678
563,500
563,500
997,000
997,000
160,000
160,000
(3)
17,420
249,042
141,448
17,760
254,023
182,852
18,125
259,103
225,767
18,485
264,286
240,465
18,850
269,571
248,504
19,239
274,963
255,522
19,621
279,012
260,963
294,479
129,500
1 850,000
1 850,000
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
37
=1+3
= 2+ 3
36
37
Regnestykket går ikke op på grund af afrunding.
Programmet kan (delvist) uddelegeres til et forvaltningsorgan under hensyntagen til resultatet af cost-benefit-analysen og de dertil knyttede beslutninger, der skal
træffes.
DA
39
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0041.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7
"Administration"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten, som
uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
15,601
0,888
2023
16,745
0,888
2024
16,745
0,888
2025
2026
2027
Efter 2027
I ALT
113,627
6,213
Menneskelige ressourcer
38
Andre administrationsudgifter
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige
finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
14,301
0,888
16,745
0,888
17,633
16,745
0,888
17,633
16,745
0,888
17,633
15,189
16,489
17,633
17,633
119,840
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
270,512
199,341
2023
276,736
243,400
2024
281,919
258,098
2025
2026
2027
Efter
2027
I ALT
1 969,840
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
264,231
156,637
287,204
266,137
292,596
273,155
296,645
278,596
294,479
1 969,840
38
Estimaterne for personale er baseret på antallet af ansatte i 2018 i Kommissionen (forvaltningsorganet ikke medregnet) med en gradvis indfasning. Beløbene er baseret
på de gennemsnitlige årlige omkostninger med en stigning fra 2019 på 2 % som følge af indekseringen og på 1,5 % som følge af virkningerne af karriereudvikling
(tjenestemænd og midlertidigt ansatte). Dette omfatter hverken estimaterne for det nødvendige personale, der vil blive behov for til decentraliserede organer, eller det
ekstra personale, der bliver betalt gennem bidrag fra fremtidigt associerede lande.
DA
40
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0042.png
3.3.2.
Resumé af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
14,301
0,888
15,601
0,888
16,745
0,888
16,745
0,888
16,745
0,888
16,745
0,888
16,745
0,888
113,627
6,213
15,189
16,489
17,633
17,633
17,633
17,633
17,633
119,840
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
39
i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotaluden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
17,420
17,760
18,125
18,485
18,850
19,239
19,621
129,500
17,420
17,760
18,125
18,485
18,850
19,239
19,621
129,500
I ALT
32,609
34,249
35,758
36,118
36,483
36,872
37,254
249,340
39
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
41
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0043.png
3.3.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
I delegationer
Forskning
Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JED
40
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
41
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT
- i hovedsædet
- i delegationer
- i hovedsædet
- i delegationer
93
101
109
109
109
109
109
13
15
15
15
15
15
15
106
116
124
124
124
124
124
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
40
41
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
42
DA
 kom (2018) 0366 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
1907921_0044.png
3.3.3.
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
Angiv
organ,
deltager
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
som
i
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
3.4.
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
42
Indtægtspost på budgettet
2021
Artikel [...]
2022
2023
2024
2025
2026
2027
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
[…]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
[…]
42
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
DA
43
DA