Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om et testcenter for store

vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune og supplerende VVM-redegørelse

Lovudkastet har været sendt i høring fra den 8. december 2010 til den 6. januar 2011.Lovudkastet er baseret på den supplerende VVM-redegørelse af december 2010, der har væretsendt i høring samtidig med lovudkastet. Høringsnotatet vedrører både VVM-redegørelsen oglovudkastet.Naturstyrelsen har modtaget 52 høringssvar. De modtagne høringssvar er vedlagt som bilag tilhøringsnotatet.Lovudkastet og VVM-redegørelsen har været sendt til en række myndigheder, organisationer ogorganisationer og cirka 70 private borgere med ejendom omkring det planlagte nationale testcenter.Der er modtaget 11 høringssvar fra organisationer og foreninger. Der er modtaget 6 høringssvar framyndigheder. Endvidere er der modtaget 2 høringssvar fra Aalborg Universitet.Der er modtaget cirka 33 høringssvar fra private borgere og virksomheder. De væsentligste emnerherfra er gengivet i høringsnotatet.Følgende organisationer og foreninger har sendt bemærkninger til lovforslaget eller oplyst, at deikke har bemærkninger:KL (Økonomisk høring), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Registrerede Revisorer,Landsforeningen for Bedre Miljø ved/ Henrik Svanholm, Vindmølleindustrien, Landbrug ogFødevarer, DN, Advokatsamfundet/ Advokatrådet; Aalborg Universitet Henrik Møller/Steffen Pe-dersen og Jan Kloster Staunstrup, Aalborg Universitet, Teknisk-Naturvidenskabelige fakultet vedFrede Hvelplund, Abildhave Vindmøllelaug v/ fomanden Anders Mikkelsen, Landbo Thy og Mors-Thy Familielandbrug, Energicenter Nord ApS Forsvarsministeriet, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, Transportministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kirkeministeriet ogThisted Kommune. Endvidere er modtaget 31 høringssvar fra borgere og virksomheder.Høringssvarene vedrørende lovudkastet har navnlig vedrørt følgende punkter:1. Generelle bemærkninger2. Lovforslaget og høringen3. Ekspropriation4. Støj5. Den supplerende VVM-redegørelse

6. Demontering af produktionsmøllerne7. Nye produktionsvindmøller8. Vindmøllebekendtgørelsen9. Ændringer i lovudkastet som følge af høringenI det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Miljøministeriets bemærk-ninger er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk, hvorfor derfindes forhold, der ikke er kommenteret. For detaljerede oplysninger herom henvises til de frem-sendte høringssvar.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, har Miljøministeriet i forhold til høringsudkastetforetaget yderligere supplerende forklaringer, uddybninger og enkelte korrektioner i lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

Thisted Kommune kan støtte lovudkastet men peger på, at nedtagning af møller bør begrænses tildet nødvendige, at ejerne skal kompenseres fuldt ud, og at det primært bør ske ved frivillige aftaler.Der vil kun blive nedtaget møller i nødvendigt omfang. Kommissarius for statens ekspropriationerhar ansvar for ekspropriationsprocessen, herunder kontakt med ejerne samt fastsættelseerstatningens størrelse.

2. Lovforslaget og høringen

Er lovforslaget lovligt

En række borgere har bl.a. anført, at eftersom alle væsentlige forhold omkring testcentret ikke harværet kendt inden vedtagelsen af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, er dennelov vedtaget i strid med gældende retsprincipper. Ændringsloven vil derfor efter de pågældendesopfattelse også være ulovlig og i strid med EU-retten.De pågældende har i den forbindelse henvist til EU-Domstolens dom af 19. september 2000 i sagnr. C-287/98, Linster, hvoraf det efter de pågældendes opfattelse følger, at alle væsentlige forholdskal være belyst, inden det er muligt at vedtage en lov af den omhandlede karakter."Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning påmiljøet (85/337/EØF) med senere ændringer (herefter VVM-direktivet) finder efter artikel 1, stk. 5,ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål,der forfølges ved direktivet, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivnings-processen.EU-Domstolen har i sin dom af 19. september 2000 i sag nr. C-287/98, Linster bl.a. udtalt, at artikel1, stk. 5, i VVM-direktivet skal fortolkes således, at en retsakt, der er vedtaget af et parlament efteroffentlige parlamentariske forhandlinger, er en særlig lov i denne bestemmelses forstand, nårmålene med direktivet, herunder at der stilles oplysninger til rådighed for offentligheden, har kunnetnås gennem lovgivningsprocessen, og når de oplysninger, som parlamentet rådede over på dettidspunkt, da det vedtog projektet i enkeltheder, svarede til dem, som skulle have været forelagtden kompetente myndighed under en almindelig procedure for godkendelse af projektet.De oplysninger, der skal være til rådighed for lovgiver efter dommen, skal mindst omfatte enbeskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner, en beskrivelse afpåtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige

skadelige virkninger, og de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere, hvilke væsentligevirkninger projektet vil kunne få for miljøet, jf. dommens præmis 55.Som anført i afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der udarbejdet en supplerendeVVM-redegørelse, der berigtiger den oprindelige VVM-redegørelse, der var en del af beslutnings-grundlaget for vedtagelsen af lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller vedØsterild. Folketinget har endvidere med lovforslaget mulighed for at tage stilling til, om der fortsat ergrundlag for at fastholde beslutningen om etablering af testcenteret ved Østerild på baggrund afalle de nu foreliggende oplysninger, herunder de supplerende oplysninger om støjkonsekvenserne.Efter Miljøministeriets opfattelse vil etablering af det nationale vindmølletestcenter ved Østerild efterlovforslagets vedtagelse derfor ikke være i strid med VVM-direktivet.

Høringen

En række borgere mener, at høringsperioden har været for kort, bl.a. fordi den har ligget i julepe-rioden. Landsforeningen for Bedre Miljø ved Henrik Svanholm og en række borgere bemærker, atmaterialet i en periode ikke har været tilgængeligt på styrelsen hjemmeside. Desuden bemærker enborger, at Frøstruplejren ikke har fået tilsendt materialet. Landsforeningen for Bedre Miljø opfordrerstyrelsen til at forlænge høringsfristen med mindst 4 uger.Høringsperioden i forbindelse med ændringsloven og VVM-redegørelsen er besluttet bl.a. ud fraomfanget af den supplerende VVM-redegørelse. En høringsfrist på 4 uger er i den forbindelsefundet passende.Høringen af udkast til lovforslag og den supplerende VVM-redegørelse blev offentliggjort i Nord-jyske og Thisted dagblad, på statens Høringsportal,www.borger.dk,og på By- og Landskabsstyrel-sens hjemmeside den 8. december 2010. Samtidig blev materialet sendt til vindmølleejere, en ræk-ke lodsejere, organisationer og ministerier med henvisning til, at materialet kunne findes på såvelstyrelsens hjemmeside som høringsportalen. Materialet er endvidere sendt til Det Ny samfund(Frøstruplejren). De relevante link på styrelsens nye hjemmeside har ikke virket de første dage i2011 grundet oprettelse af den nye Naturstyrelse. Materialet har gennem hele perioden ligget påhøringsportalen.

Økonomi

I flere høringssvar peges på, at beregningerne af vindmøllernes værdi, når de nedtages før tid, ikkeer korrekt, og at der ikke er tale om ældre møller men møller, der kan drives mange år endnu.Abildhave Vindmøllelaug, Energicenter Nord og flere af vindmølleejerne samt Landbo Thy/Mors-Thy Familielandbrug anfægter det foreløbige skøn over nettoudgifterne ved ekspropriation af deeksisterende produktionsvindmøller. Landbrug og Fødevarer har tilsluttet sig Landboforeningenshøringssvar. Vindmøllelauget mener således, at de pågældende 5 vindmøller har et indtjenings-potentiale på ca. 100 mio. kr. Abildhave Vindmøllelaug m.fl.mener, at benævnelsen af de eksi-sterende produktionsvindmøller er misvisende, idet disse i udkastet betegnes som ”ældre produk-tionsvindmøller”. Thisted Kommune anfører, at berørte vindmølleejere skal kompenseres fuldt ud.Miljøministeriet skal indledningsvis bemærke, at de faktiske udgifter i forbindelse med ekspropria-tion og nedtagning af eksisterende produktionsvindmøller ved Danopal (Frøstruplejren) og Hjarde-mål by afhænger af Kommissarius’ vurdering af ekspropriationserstatningernes størrelse.Miljøministeriet har ikke indflydelse på Kommissarius’ erstatningsfastsættelse.

Den samlede nettoudgift ved ekspropriation af 5 vindmøller er i lovforslagets økonomiske bemærk-ninger er anslået til 8,5 mio. kr. I nettoudgiften er der taget højde for bl.a. indtægter ved drift af møl-lerne i en kortere periode fra overtagelse til nedtagning og indtægter i forbindelse med videresalg afde eksproprierede møller. Ved skøn over størrelsen af ekspropriationserstatninger tages udgangs-punkt i en estimeret salgspris pr. mølle, der ansættes til ca. 3,6 mio. kr. i nutidsværdi. Der er taleom et skøn, som er baseret på gennemsnitstal for energiproduktion. Skønnet er følsomt i forhold tilbla. antagelser om kalkulationsrente, restlevetid og markedspris for energi. Idet det er Kommissa-rius, der fastsætter ekspropriationserstatningernes størrelse, jf. ovenfor, er skønnet ikke norme-rende for den endelige faktiske nettoudgift.På baggrund af de indkomne høringssvar er betegnelsen ”ældre produktionsvindmøller” ilovforslaget blevet ændret til ”eksisterende produktionsvindmøller”.

Kortbilaget til lovforslaget

I en række høringssvar fra borgere er der peget på, at der er uoverensstemmelse mellem kort ogsignaturforklaring på kortbilag 2 til lovudkastet og stillet spørgsmål til de stjerner, der vises påkortet.Kortbilaget og signaturforklaringen er rettet, så kortet viser boliger (røde firkanter) men ikke øvrigebygninger (som var blå stjerner). Teksten er ligeledes præciseret.

Aalborg Universitet

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (aau) har bemærkninger til et afKammeradvokaten udarbejdet notat af 23. september 2010, ”Deklaration om anvendelsespligt,færdselsret og forskningsforpligtelse m.v. Notatet er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen afde kontrakter, der indgås mellem staten, vindmølleindustrien og DTU om etablering og drift aftestcenteret.Det er Aalborg Universitets opfattelse, at den offentlige forskningsinteresse ikke sikres tilstrækkeligtvia den pågældende deklaration, og at der i deklarationen ikke er indbygget nogen sikring af, atFolketingets hovedmålsætninger bag etableringen af testcentret opfyldes.Den offentlige forskningsinteresse sikres ved, at brugerne af testcentret ved deklaration om an-vendelsespligt, færdselsret og forskningsforpligtelse m.v. forpligtes til over en 3-årig periode atanvende minimum 1,5 mio. kr. pr. standplads til i samarbejde med bl.a. danske og internationaleforskningsinstitutioner at gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter i tilknytning til de tek-nologier, som indgår i afprøvninger på testcenter Østerild. Derudover er ejeren forpligtet til atanvende den til enhver tid på ejendommen etablerede vindmølle til forsknings-, udviklings- ogafprøvningsaktiviteter inden for vindenergi og hertil relaterede områder. Endeligt er DTU somdriftsansvarlig berettiget til også selv at foretage forskning på testcenteret.Ved deklarationen fastsættes minimumsgrænser for det offentligt-private forskningssamarbejde. Etfrivilligt aftalt samarbejde i større omfang kan være en gevinst for både de offentlige forskningsin-stitutioner og de vindmølleproducenter, der bruger testcentret, og testcenterloven begrænser ikkedenne mulighed.

VVM- redegørelsen fra december 2009, spørgsmål om natur m.v.

I enkelte høringssvar er der bemærkninger til VVM-redegørelsen fra december 2009 vedrørendeden senere vedtagne lov om etablering af et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Dette høringsnotat kommenterer ikke disse bemærkninger, men der henvises til det tidligerehøringsnotat om VVM-redegørelse – Nationalt testcenter – for vindmøller ved Østerild af 9. april2010 (Folketingsåret 2009-10, MPU, L 206 – bilag 1).

3. Ekspropriation

Ekspropriationstidspunkt

To borgere og formanden for Abildhave Vindmøllelaug har anført, at de eksisterende produk-tionsvindmøller ikke bør eksproprieres, før møllerne skal stoppes. Endvidere har en borger fore-spurgt, om ekspropriation af de eksisterende produktionsvindmøller er i almenvellets interesse,som påkrævet efter grundlovens § 73.Miljøministeriet er enig i, at ekspropriation af de eksisterende produktionsvindmøller ved Danopal(Frøstruplejren) og Hjardemål by først bør ske, når der af hensyn til begrænsning af støjbelastnin-gen fra vindmøller i området opstår behov for at disse nedtages. Dette fremgår nu af lovforslagetsbemærkninger.Det forventes, at der er behov for at nedtage tre af vindmøllerne i 2012, hvorfor ekspropriationspro-cessen vedrørende disse vil blive påbegyndt i 2011. De resterende to vindmøller forventes ned-taget primo 2016, hvorfor ekspropriationsprocessen for disse vil blive påbegyndt i 2015.Af praktiske grunde, herunder af hensyn til varsling af lodsejeren, jf. den foreslåede § 15, stk. 4,kan der dog være en kortere periode fra ekspropriationen er gennemført, til møllerne tages ned. Idenne periode vil møllerne forblive i drift.Det er forudsat, at miljøministeren videreoverdrager vindmøllerne til DTU efter ekspropria-tionen/frivilligt køb med henblik på DTU's ejerskab. DTU forestår den midlertidige drift samtafvikling, nedtagning og eventuelt videresalg af vindmøllerne.

Ekspropriation - adgang til ejendomme

Vindmølleindustrien har anført i deres høringssvar, at det er vigtigt at ekspropriationshjemlen ogsådækker muligheden for ved ekspropriation at kunne få adgang til private arealer i forbindelse mednedtagning af møller, der er erhvervet som følge af frivillige aftaler frem for erhvervet som følge afekspropriation.Landbrug og Fødevarer finder det væsentligt, at arbejdet med nedtagning af møller sker efter aftalemed de berørte parter eller ekspropriation til midlertidig brug, således at der sikres rimeligerstatning for de tab, der opstår som følge af arbejdet.Miljøministeriet er enig i, at ekspropriationshjemlen også dækker ret til brug af arealer i forbindelsemed nedtagning af møller, der er erhvervet ved frivillige aftaler. Bemærkningerne til lovforslagets §15, stk. 3, er præciseret, således at den nævnte situation fremgår.Det er Kommissarius for statens ekspropriationer, der fastsætter erstatningens størrelse, ogekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden vedrørende ekspropriation af fastejendom. Adgang til ejendomme sker efter forudgående underretning af lodsejeren. Dette fremgåraf lovforslaget.

Ekspropriationens lovlighed

En borger har bl.a. anført, at ekspropriationer efter forslaget til § 15 ikke vil være nødvendige afhensyn til "almenvellet", og at testcentret derfor bør anlægges et sted, hvor det er muligt at indgåfrivillige aftaler om erhvervelse af de nødvendige arealer.Miljøministeren kan allerede efter den nugældende lov ekspropriere fast ejendom inden forvindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcenteret (§15, stk. 2).Med den foreslåede § 15, stk. 3, indføres en adgang til at ekspropriere ejendomme i støjkonse-kvensområdet, jf. lovforslagets bilag 2, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fravindmøller omkring testcenteret. Som anført i afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vildet på grund af den nuværende støjbelastning i området være nødvendigt at erhverve eller ekspro-priere et antal af de ca. 10 år gamle produktionsmøller, der står ved Hjardemål By og Frøstruplej-ren, hvis det nationale testcenter for store vindmøller skal realiseres ved Østerild inden for degældende støjgrænser. For så vidt angår forslaget om testcentrets etablering på en alternativplacering henvises til det anførte i afsnit 5.Hensigten med den foreslåede tilføjelse til § 15, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er, at ejere afvindmøller, der foretrækker at sælge disse i fri handel frem for at gennemgå en ekspropriations-proces, sikres denne adgang.

4. Støj, herunder støjberegninger m.v.

Dæmpning af støj fra de eksisterende produktionsmøller

Nogle af ejerne af de eksisterende produktionsmøller har bla. peget på, at møllerne kan støjdæm-pes, for derved at undgå ekspropriation.Vestas, producenten af produktionsmøllerne, og DTU har oplyst, at møllerne ikke kan støjdæmpes idet nødvendige omfang, uden at det påvirker møllernes produktion betydeligt. Vindmøllerne vedDanopal / Frøstruplejren vil rent teknisk ikke kunne støjdæmpes tilstrækkeligt. DTU har oplyst, atvindmøllerne ved Hjardemål kan dæmpes, hvis omdrejningerne på alle de eksisterende møllersættes ned, hvorved deres effekt reduceres med 26 pct.Vestas har endvidere oplyst, at dette vil kræve design af en ny gearkasse, hvilket ikke er enrealistisk løsning for et så lille antal vindmøller. Desuden ville en sådan foranstaltning rejse enrække andre problemstillinger, både i forhold til omkostninger ved gennemførelse af dæmpningenog produktionstab. Hertil kommer mulige øgede udgifter til vedligeholdelse af de modificeredevindmøller samt driftstab i denne forbindelse. Endvidere er det en forudsætning, at samtlige 8vindmøller ved Hjardemål bliver dæmpet med heraf følgende energitab. Støjdæmpning af 8 møllerskal sammenholdes med fjernelse af 2 møllers energiproduktion, som vil kunne effektueres igen,når møllerne rejses et andet sted. På den baggrund kan Miljøministeriet samlet set ikke anbefalestøjdæmpning af produktionsmøllerne.

Støjberegninger, kildestyrke af testcentrets vindmøller, vindmøllebekendtgørelsen

I flere høringssvar gives udtryk for bekymring for, at boligerne i området vil blive udsat for mere støjend den, der forudsættes i VVM-redegørelsen. Det begrundes med usikkerhed i forhold til støjbe-regningerne, herunder at der ikke er indlagt en støjmargin ved beregningerne, og især i forhold tilforudsætningerne om den støj, som de fremtidige testmøller udsender. I mange høringssvarbemærkes det specielt, at støjberegningerne er udført for møller, der har en effekt på 12 MW, men

at testcentret vil kunne udbygges med møller, der har en effekt på op til 20 MW, hvorved der ihenhold til en rapport fra Aalborg Universitet om Østerild af 29. oktober 2010 udsendes mere støj.Det er Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen, bekendtgørelsenr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller), der sætter grænser for, hvor meget støjvindmøllerne på testcenteret kan belaste de boliger, der findes i området, suppleret af lovforslagets§ 22, stk. 3, og 4, om de forudsætninger, der skal lægges til grund for vurderingen af støj-belastningen i området.Vindmøllebekendtgørelsen gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, herunder også forvindmøllerne på testcentret.Kommunen fører tilsyn med, at vindmøllebekendtgørelsen bliver overholdt, efter at møllerne er sat idrift. Således kan kommunen give påbud om, at ejere af vindmøller får lavet støjmålinger og be-regninger, både når der forekommer klager over støj og i forbindelse med kommunens almindeligetilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. Hvis der er for høj støj, er dette en overtrædelse af vindmøllebe-kendtgørelsen, og kommunen skal sørge for, at forholdet lovliggøres, medmindre forholdet harunderordnet betydning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68.Efter miljøbeskyttelseslovens § 69 skal kommunen meddele vindmølleejeren, at det ulovlige forholdskal bringes til ophør. Det sker i form af en indskærpelse, hvor kommunen fastsætter en frist forlovliggørelse. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden om nødvendigt bl.a. forbyde fortsat drift afden støjende vindmølle.De støjberegninger, der indgår i VVM-redegørelsen, har til formål at fastlægge det ”støjrum”, der erbehov for omkring det planlagte testcenter, samt at klarlægge hvordan dette ”støjrum” kan reali-seres uden at komme i strid med vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser.Beregningerne viser den støj, der kan opstå ved en fuld udbygning af testcentret, og de er baseretpå vindmølleindustriens og DTU’s vurderinger af, hvor meget fremtidens store vindmøller vil støje.Støjberegningerne har påvist, at det er nødvendigt at ekspropriere både et antal boliger inden forstøjkonsekvensområdet og et antal eksisterende produktionsmøller, der giver væsentlige bidrag tilstøjen ved boliger i nærheden af testcentret. Når de forudsætninger lægges til grund, bliver derskabt et ”støjrum”, som testcentret kan udnytte ved sin drift, uden at komme i konflikt med vind-møllebekendtgørelsens støjkrav.Den kildestøj, der er forudsat, indeholder således den sikkerhedsmargin, som DTU har ønsket for,at centeret kan drives uden at blive mødt med krav fra tilsynsmyndigheden om støjdæmpning.Mange høringssvar stiller spørgsmålstegn ved effektstørrelsen af de fremtidige vindmøller påtestcentret, idet det anføres at støjberegningerne er foretaget for vindmøller med en effekt på 12MW. Da det fremgår af VVM-redegørelsen, at der ved dimensioneringen af transformerstation tiltestcentret er taget højde for, at der kan rejses møller med effekt på op til 20 MW, bemærkes det ihøringssvarene at støjberegningerne er forkerte, fordi 20 MW vindmøller støjer mere end 12 MWvindmøller. Problemstillingen rejses også i rapporten fra Aalborg Universitet fra 29. oktober 2010.Beregningerne er baseret på en forventning om støjudsendelsen fra en fremtidig, stor vindmølle,som endnu ikke er udviklet og hvis effektstørrelse ikke er kendt. Der er hverken i anlægsloven elleri VVM-redegørelsen fastsat en grænse for, hvilken effekt vindmøllerne på testcentret kan have. Der

er derimod en klar begrænsning af, hvor høje vindmøllerne kan være, og af, hvor de højestevindmøller kan opstilles.Herudover sætter vindmøllebekendtgørelsen som nævnt grænser for, hvor meget støj naboerne tilenhver tid bliver belastet med, suppleret af lovforslagets § 22, stk. 3, og 4, om de forudsætninger,der skal lægges til grund for vurderingen af støjbelastningen i området.Beregningerne af støjkonsekvensområdet, viser det ”støjrum”, der er forudsat for testcentretsfunktion. Som konsekvens heraf må et antal boliger og eksisterende produktionsmøller i områdeteksproprieres. De tilbageværende boliger i området må ikke udsættes for støj, der overskriderstøjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen uanset hvilken effektstørrelse de fremtidige møller har.I flere høringssvar anføres, at forudsætningerne om støjudsendelse i lovforslagets bilag 3 om støjikke stemmer med oplysningerne i VVM-redegørelsen.Bilag 3 til lovforslaget angiver kildestøjen af testcentrets møller som A-vægtet kildestyrke i 8oktavbånd, men den samlede, A-vægtede kildestyrke er ikke anført. Den er 111 dB ved 6 m/s og113 dB ved 8 m/s for de 6 sydligste af de 7 testmøller, mens den nordligste har en A-vægtetkildestyrke på 104,5 dB. Dette er i overensstemmelse med oplysningerne i VVM-redegørelsen.Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bilag 3.I nogle høringssvar anføres, at der bør foretages en fornyet støjmåling i området for at få enretvisende bedømmelse af støjbelastningen.Det er beskrevet i den supplerende VVM-redegørelse, der i afsnit om manglende viden omtaler, atder ikke er foretaget målinger af kildestøjen fra de eksisterende møller, hvordan det er sikret medde beskrevne forudsætninger, og at der gives en god sikkerhed for at bedømme støjen fra deeksisterende vindmøller.Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller sætter grænser for, hvor meget støj naboerne tilenhver tid lovligt kan blive belastet med suppleret af lovforslagets § 22, stk. 3, og 4, om deforudsætninger, der skal lægges til grund ved vurdering af støjbelastningen i området.Hvis forudsætningerne for støjberegningerne skulle vise sig at være forkerte, således at der ønskesopstillet møller, som støjer mere end forudsat, vil disse møller ikke kunne opstilles, hvis detmedfører, at støjgrænserne Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller overskrides.Høringssvarene har givet anledning til, at bemærkningerne til lovforslaget er blevet udbygget meden mere detaljeret beskrivelse af vindmøllebekendtgørelsens regler og af anvendelse af reglerne iforhold til de møller, der opstilles på testcenteret.

Lavfrekvent støj, støjens virkning på helbredet

I mange af høringssvarene bemærkes, at man ikke finder beskrivelsen i den supplerende VVM-redegørelse af den forventede lavfrekvente støj fra testmøllerne tilstrækkelig, idet der i svarenehenvises til en rapport fra Aalborg Universitet om lavfrekvent støj fra store vindmøller af 11. juni2010, som ikke er omtalt i VVM-redegørelsen.Efter at Aalborg Universitet udsendte sin rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller, er derafsluttet et projekt under ledelse af konsulentfirmaet Delta inden for energiforskningsprogrammet,som hører under Energistyrelsen (i flere høringssvar benævnt Danish Energy Agency), og Delta

har den 21. november 2010 udsendt en ajourført slutrapport. Det er den hidtil største undersøgelseaf lavfrekvent støj fra vindmøller i Danmark. Slutrapporten inddrager 14 nye målinger af støj frastore vindmøller og konkluderer, at store vindmøller udsender lidt mere lavfrekvent støj end småvindmøller. Miljøstyrelsen hæfter sig ved, at den reviderede slutrapport giver grundlag for meredækkende konklusioner om forskellen mellem små og store vindmøller end den tidligere, foreløbigeslutrapport fra 2008, som byggede på målinger af fire store prototype vindmøller. Projektet afkræf-ter den hypotese, der var en af årsagerne til, at det i sin tid blev sat i værk - at store vindmøllerskulle påvirke omgivelserne med betydeligt mere lavfrekvent støj end de kendte, mindre møller.Rapporten fra Aalborg Universitet fra juni 2010 er ikke baseret på nye målinger, men på bereg-ninger og betragtninger, som universitetet har foretaget på et uddrag af eksisterende data fra denforeløbige slutrapport. I universitets rapport fra juni konkluderes, at der er risiko for, at en betrag-telig del af naboerne til vindmøller vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs. Dennekonklusion kommer universitetet frem til ved udelukkende at se på den støj, som findes inde ihjørnerne, tæt ved gulvet og loftet i stuer og på værelser. Inde i hjørnerne kan støjen ved noglefrekvenser være markant højere end i de dele af rummene, hvor personer befinder sig.Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at støjen skal måles og vurderes der, hvor beboerne opholder sigved normal brug af rummene. Herved fås en realistisk vurdering af støjbelastningen. Forskellenmellem de to måder at måle og vurdere støjen på er beskrevet i flere detaljer i Miljøstyrelsenshøringsnotat fra 11. marts 2010 om måling af lavfrekvent støj, der kan findes på styrelsenshjemmeside. Når man ser på støjen i opholdsområderne, er der ikke belæg for at konkludere, atnaboer til store vindmøller vil blive udsat for lavfrekvent støj, der overskrider Miljøstyrelsens anbe-falede grænseværdier, forudsat vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser er overholdt.De nuværende oplysninger og offentliggjorte forskningsresultater giver ikke Miljøstyrelsen anled-ning til at forvente, at der skulle opstå væsentlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller,herunder heller ikke testcentrets møller. Miljøstyrelsen har ikke hidtil set eksempler på, at støj fravindmøller overstiger styrelsens anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj, når møllernesamtidig overholder vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser, der er bindende, og som ikke kanfraviges.Miljøstyrelsen vil iværksætte en revision af reglerne om støj fra vindmøller, således at der i be-kendtgørelsesform fastsættes grænser for den lavfrekvente støj. Denne bekendtgørelse vil blivesendt i selvstændig offentlig høring, og den vil kunne træde i kraft, inden den første vindmølle påtestcentret anmeldes, og vil også gælde testcenterets vindmøller. Hertil kommer, at der i dekontrakter, som indgås mellem testcentret og den enkelte fabrikant forud for opstilling aftestvindmøller, stilles krav om, at testmøller ikke må overskride den af Miljøstyrelsen anbefaledegrænseværdi for lavfrekvent støj.I høringssvarene fra Landsforeningen Bedre Miljø efterspørges det, hvordan forskere fra AalborgUniversitet er blevet inddraget i støjundersøgelserne.Miljøstyrelsen inviterede den 24. november 2010 forskere fra Aalborg Universitet til en drøftelse afstøjberegninger, beregningsforudsætninger og -metoder med andre specialister og Miljøstyrelsen.Mødet har endnu ikke kunnet arrangeres, men styrelsen er i fortsat dialog med Aalborg Universitetom en mødedato.I flere høringssvar gøres opmærksom på de mulige helbredspåvirkninger, som støjen fra vindmøllerkan forårsage.

Et projekt udført i relation til evaluering af Regeringens vejstøjstrategi, som har fokus på de boligerher i landet, der er belastet med vejstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB, har påvist, atkraftig vejstøj er årsag til forøget hyppighed af både forøget blodtryk og kredsløbssygdomme. Detvurderes, at helbredseffekterne især forårsages af støj om natten. Til sammenligning vil ingen af deeksisterende boliger i området ved Østerild, blive belastet med støjniveauer fra vindmøller overvindmøllebekendtgørelsens støjgrænser på 37/42 dB ved 6 m/s, fordi disse er bindende og ikkevejledende.En ny undersøgelse af de visuelle og støjmæssige påvirkninger fra vindmølleparker med 725 be-boere i forskellig afstand fra vindmøller og mølleparker i Holland (”Project Windfram perception.Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents”, Frits van den Berg et al.) konklu-derer, at der er indikationer af, at støj fra vindmøller kan resultere i helbredseffekter i form af søvn-forstyrrelse, men ikke andre eller mere alvorlige helbredseffekter. Når støjen er lavere end Miljøsty-relsens grænseværdier, vurderes støjens virkninger som miljømæssigt og sundhedsmæssigtacceptable.

Konsekvenser for opstilling af yderligere vindmøller og udskiftning af eksisterende møller

Vibeke Hensberg, Skræddergården og Danopal A/S bemærker, at testcentret vil få indflydelse påderes muligheder for at etablere nye vindmøller, henholdsvis udskifte nuværende vindmølle til enstørre mølle. Danopal A/S ønsker, at lovforslaget ikke forhindrer en udskiftning af den eksisterendemølle til en ny og større mølle. Vibeke Hensberg ønsker, at der tages hensyn til deres ønsker om atopføre vindmøller på deres ejendom eller gives erstatning for rådighedsindskrænkning.Vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser skal overholdes af den samlede støj fra alle vindmøller.Det fremgår af ændringslovens § 22, stk. 3, at når der ønskes opført eller ændret vindmøller udenfor testcentrets støjkonsekvensområde, er det de støjmæssige forudsætninger om et fuldt udbyggettestcenter, der skal lægges til grund for anmeldelsen af de pågældende nye møller. Det er såledeskorrekt, at testcentrets ”støjrum” begrænser muligheden for at etablere støjende vindmøller icentrets umiddelbare omgivelser. Et af formålene med lovforslaget er at sikre, at testcentrets”støjrum” ikke udnyttes af andre vindmøller. Kommunalbestyrelsen har allerede denne mulighed ivindmøllebekendtgørelsens § 6, stk. 4, men det gøres obligatorisk med lovforslaget.Det gælder generelt, at en planlagt arealanvendelse, herunder opstilling af vindmøller, kan påvirkeden mulige arealanvendelse på naboejendomme.Erstatning for rådighedsindskrænkning følger af lovens ekspropriationsbestemmelser. Dissevedrører som udgangspunkt ikke begrænsninger i den arealanvendelse, der forudsætter tilladelseeller planlægning efter planloven f.eks. nye vindmøller på Skræddergården.Efter § 22 må kommunalbestyrelsen ikke meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til opførelseaf vindmøller inden for støjkonsekvensområdet. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke gives f.eks.landzonetilladelse til nye vindmøller inden for området. Desuden skal bestemmelsen sikre, at derikke genopsættes møller, hvor Miljøministeren eksproprierer eller erhverver møller.

Vurdering af den samlede støj fra flere støjkilder

I enkelte høringssvar fra borgere, fra Danmarks Naturfredningsforening og fra LandsforeningenBedre Miljø v/ Henrik Svanholm bemærkes, at støjvurderingen ikke tager hensyn til støj fra andrestøjkilder som fx virksomheder og skydebane.

Støj fra forskellige støjkilder opleves forskelligt, og derfor er der fastsat forskellige grænseværdierfor de enkelte typer af støj. Der er vejledende grænseværdier for støj fra veje, jernbaner,flyvepladser og virksomheder, som hver er udtryk for en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsensvurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel.Fordi de forskellige typer af støj vurderes forskelligt, giver det ikke mening, hvis de enkelte støj-niveauer umiddelbart lægges sammen. Støjforurening fra forskellige støjkilder administreres des-uden efter forskellige regler, der dog alle har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven – på nær grusgrave,der er reguleret ved råstofloven.Skydebaner skal have miljøgodkendelse, hvor der fastlægges bindende støjgrænser, typisk ved denærmest liggende boliger. Det er kommunen, der er godkendelsesmyndighed, og som desuden fø-rer tilsyn med, at godkendelsens støjgrænser overholdes. Støjgrænserne er givet i form af det hø-jeste øjebliksniveau fra skydning med de mest støjende våbentyper, der benyttes på skydebanen.Flere typer af virksomheder skal ligeledes have miljøgodkendelse, som indeholder bindende støj-grænser. Andre virksomheder, som ikke skal have miljøgodkendelse, kan reguleres af kommunenefter miljøbeskyttelsesloven, hvis de er årsag til støjulemper. Kommunen kan udstede et påbud omat nedbringe støjen eller at ophøre med de støjende aktiviteter.Det er et grundlæggende princip for regulering af støj fra virksomheder, at det er den enkelte virk-somheds bidrag til støjen, der bliver sat grænser for i en miljøgodkendelse eller et støjpåbud. Boli-ger, der samtidig er udsat for støj fra flere virksomheder, vil således kunne opleve større støjulem-per, ligesom boliger, der er udsat for støj både fra en virksomhed og fra trafikken.Til forskel fra regulering af støj fra virksomheder, gælder støjgrænserne for vindmøller den samledestøj fra alle vindmøller, men inddrager ikke støj fra andre kilder. Støj fra andre støjkilder, herundervirksomheder og skydebaner, indgår derfor ikke i beregning af støjkonsekvensområdet for testcen-trets vindmøller.

Bebyggelsen Hjardemål Klit

Det bemærkes i de fleste høringssvar, at bebyggelsen omkring Hjardemål Klit Kirke på grund afden aktuelle anvendelse skal karakteriseres som støjfølsomt område.Området umiddelbart omkring Hjardemål Klit Kirke er hverken i lokalplan eller byplanvedtægt udlagttil bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder.Hjardemål Klit Kirke ligger på adressen Klitvejen 70. Umiddelbart syd og vest for kirken liggerejendommene med adresse Klitvejen 58, 60, 62 og 63, mens ejendommen Klitvejen 59 ligger istørre afstand, adskilt ved en længere indkørsel. I nogen afstand nord for kirken ligger HjardemålKlit Hotel og Camping. Nord for kirken ligger kirkegården.Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er tale om spredt bebyggelse i det åbne land.Vurderingen bygger på Miljøstyrelsens almindelige praksis om forståelsen af, hvornår et område’anvendes til boligformål’, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. Miljøstyrelsen har vedafgørelse af en klagesag lagt til grund, at 6 boliger, der lå på række i umiddelbar nærhed afhinanden som i et parcelhusområde, skulle betragtes som et boligområde, selv om de varbeliggende i landzone. Derimod skulle ca. 3 andre boliger, som lå længere mod vest langs

Landevejen og overfor parkens indgangsparti, betragtes som enkeltliggende boliger i det åbneland.Til støtte for kommunernes administration af vindmøllebekendtgørelsen har Miljøstyrelsen påbaggrund af afgørelsen udtalt, at hvis mere end en håndfuld huse ligger samlet, vil man normaltbetragte det som et boligområde og dermed støjfølsom arealanvendelse.Miljøstyrelsen har endvidere besigtiget området den 10. januar 2011, hvilket har bekræftetvurderingen.Thisted Kommune har tidligere vurderet området og er tillige af den opfattelse, at området omkringHjardemål Klit Kirke ikke er et område, der anvendes til "boligformål", i den forstand dette udtryk eranvendt i vindmøllebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. Det fremgår allerede af den supplerendeVVM-redegørelse, at Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen er enig i kommunens vurdering.

Højden på den nordligste testmølle

Det fremgår af flere af de indkomne høringssvar, at der er tvivl om højden på testcenters nordligstetestmølle.Den nordligste testmølles højde skal ifølge loven om et testcenter for store vindmøller ved Østerildoverholde bestemmelserne i Miljøministeriets cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægningfor og landzonetilladelse til opstilling af vindmølle. Det fremgår heraf, at der ikke må planlægges foropstilling af en vindmølle nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.Ifølge det materiale, der er udarbejdet til brug for den efterfølgende ekspropriation er afstanden franordligste mølle nærmeste nabobeboelse 838 m. Det betyder, at en mølle på denne plads af hen-syn til den eksisterende bolig højst kan blive 209,5 m DTU er indforstået med dette. I den sup-plerende VVM-redegørelse er denne højde angivet som 210 m.Støjberegningerne har taget udgangspunkt i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholds-areal, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 3. Det punkt er ifølge den supplerende VVM-redegørelseplaceret 829 m fra den nordligste mølle.

5. Bemærkninger til den supplerende VVM-redegørelse

Landskabelig påvirkning

I flere høringssvar er anført kritik af, at fjernelsen af de fem eksisterende møller i den supplerendeVVM-redegørelse beskrives som en begrænset landskabelig forbedring.Det fremgår af den supplerende VVM-redegørelse, at testcentret uanset at de fem eksisterendemøller nedtages, stadigvæk vil være det dominerende element i landskabet.De viste visualiseringer i den supplerende VVM-redegørelse viser landskabet, som det fremståruden testcenter og med testcenter, hvor de fem eksisterende møller et nedtaget.Det har været hensigten at give et så realistisk indtryk af det fremtidige landskab som muligt.I beskrivelsen er der tillige relateret til den situation, som er beskrevet i VVM-redegørelsen fradecember 2009, hvor der ikke var forudsat en fjernelse af de eksisterende fem møller og den

ændring, der fremgår af den supplerende VVM-redegørelse hvor de fem møller nedtages. Denneforskel omtales alt andet lige som en landskabelig forbedring.

Naturhensynet

Der er i flere høringssvar peget på, at besigtigelsen af naturforholdene ved de eksisterende femmøller i området har fundet sted i slutningen af november.Dette fremgår også af den supplerende VVM-redegørelse og er bl.a. grundlaget for valget af, hvilkemøller der foreslås nedtaget ved Danopal samt muligheden for at lade fundamenter blive liggende.Den påtænkte demontering og fjernelse af møller indebærer ikke umiddelbart en tilsidesættelse afnaturhensynet. Imidlertid kan en efterfølgende registrering af flora og fauna omkring fundamenterneindebære begrænsninger i muligheden for at fjerne selve fundamentet. Af samme grund åbnes dermulighed for, at netop naturhensynet kan begrunde, at fundamenterne kan efterlades selv ommøllen demonteres.Det vil være de naturforhold og dermed konstaterede arter, der forefindes på tidspunktet for de-monteringen, der vil være afgørende for, om fundamentet skal fjernes eller bevares.Ansvaret for naturvaretagelse, herunder hensynet til evt. bilag IV-arter, henhører under ThistedKommune. Det fremgår af den supplerende VVM-redegørelse, at afværgeforanstaltninger iforbindelse med demonteringsarbejdet skal godkendes af kommunen, inden demonteringenpåbegyndes.

Alternative placeringer

Nogle af høringssvarene anfægter, at der ikke i den supplerende VVM er foretaget en fornyetvurdering af mulige alternative placeringer af et nationalt testcenter. Det er opfattelsen, at Danmarkikke er screenet ud fra de ændrede forudsætninger, som nu foreligger.Det fremgår af den supplerende VVM-redegørelse ”at Østerild efter en samlet vægtning er det mesthensigtsmæssige sted, der kan opfylde industriens og forskningsinstitutionernes krav til et nationalttestcenter samtidig med, at antallet af ekspropriationer af boliger holdes på et absolut minimum.”Der har i forbindelse med udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse været foretaget enfornyet vurdering af de tidligere undersøgte arealer til placering af et nationalt testcenter, som blevforetaget før vedtagelsen af hovedloven, og af de forslag, som Vindmølleindustrien og DanmarksNaturfredningsforening fremkom med.Der er ikke ændret ved de overordnede kriterier for etablering af et nationalt testcenter. Der hen-vises til de tidligere redegørelser om screening og aftalen af 28. maj 2010 om det nationaletestcenter.

6. Nedtagning af produktionsmøllerne

Fjernelse af fundamenter

Der peges i et høringssvar på, at det er kritisabelt, at fundamenterne fra de fem eksisterendemøller, som tænkes fjernet, ifølge den supplerende VVM-redegørelse kun forventes fjernet til 1 munder terræn, og således ikke fjernes fuldstændigt.

Ved at fjerne fundamenterne ned til 1 m under terræn muliggøres en retablering af arealerne tillandbrugsformål i fuldt omfang. Samtidig minimeres generne for omgivelser og naboer veddemonteringen af møllerne.Vindmølleforeningens standarddeklarationsaftale forudsætter, at fundamenter fjernes til en dybdeaf 0,8 m under terræn.Det er kommunerne, der fastsætter krav til fjernelse af vindmøller i landzonetilladelser eller ilokalplaner. Vindmølleindustrien har oplyst, at standardkrav til fjernelse af fundamenter er 0,8-1 m,og at ved ca. 9 ud af 10 nedtagne møller fjernes fundamentet kun ned til 1 m.

Demonteringen

Det er tilkendegivet i nogle høringssvar fra borgere, at demonteringsperioden og miljøpåvirkningenaf demonteringen er undervurderet, idet der er taget udgangspunkt i, at fundamenterne kun fjernestil 1 m under terræn.Vindmølleindustrien har oplyst, at forskellen tidsmæssigt i demonteringsarbejdet ved at fjernefundamentet helt i forhold til kun at fjerne fundamentet til 1 meters dybde er ca. 3 arbejdsdage.Denne forskel giver ikke anledning til en væsentlig ændret vurdering af de miljømæssige konse-kvenser af demonteringsarbejdet i det tilfælde, at det skulle vælges at fjerne fundamenterne helt.

7. Nye produktionsvindmøller

Produktionsmøller ved Tømmerby Kær

Det fremgår af nogle høringssvar, at de er bekendt med, at der planlægges for produktionsmøllerved Tømmerby Kær.Det er ikke planer om at opstille vindmøller på det pågældende areal pga. støjkonsekvenserne fradet nationale testcenter i Østerild.

Generel vindmølleplanlægning i Thisted Kommune

Fra en borger er der kritik af, at Thisted Kommune ikke kan udbygge med vindkraft i Nordthy pga.testcenteret.Thisted Kommunalbestyrelse har den 23. november 2010 vedtaget et forslag til kommuneplantillægfor nye vindmøllerområder i Thisted Kommune, hvor der planlægges for 7 områder i den sydvest-lige del af kommunen med en kapacitet på mellem 50 og 75 MW. Planlægning for vindmøller i denøvrige del af kommunen afventer den endelige beslutning om det nationale testcenter for vindmøl-ler. Det er korrekt, at testcenteret med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3, i lovforslagetbegrænser muligheden for at etablere nye vindmøller inden for testcentrets ”støjrum”.I forbindelse med Thisted Kommunes planlægning for vindmøller i den nordlige del af kommunenvil placeringen af testcenteret begrænse muligheden for at planlægge placering af vindmøller, bl.a.pga. de støjmæssige forhold.

8. Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmølleindustrien bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med eneventuel kommende revision af vindmøllebekendtgørelsen indarbejdes en bestemmelse om, at derved områder til afprøvning af møller kun skal foretages en støjvurdering ved etablering af området.

Forslaget er ikke en del af lovudkastet. Det vil indgå i Miljøministeriets videre arbejde medtestpladser.

9. Ændringer i lovudkastet som følge af høringen

På baggrund af de indkomne høringssvar har Miljøministeriet foretaget følgende ændringer ilovforslaget:Betegnelsen ”ældre produktionsvindmøller” ændres til ”eksisterende produktionsvindmøller”.Kortbilaget og signaturforklaringen til lovforslaget er rettet, så kortet viser boliger (røde firkanter)men ikke øvrige bygninger (som var blå stjerner). Teksten er ligeledes præciseret.Lovforslagets bemærkninger er blevet præciseret, således at det fremgår, at ekspropriation afeksisterende produktionsvindmøller først vil ske, når der af hensyn til begrænsning af støjbelast-ningen fra vindmøller i området opstår behov for, at disse nedtages.De er endvidere præciseret, således at det fremgår, at ekspropriationshjemlen også dækker anven-delse af arealer i forbindelse med nedtagning af møller, der er erhvervet ved frivillige aftaler.Endelig er bemærkningerne til lovforslaget blevet udbygget med en mere detaljeret beskrivelse afvindmøllebekendtgørelsens regler og af anvendelse af reglerne i forhold til de møller, der opstillespå testcentret.