Danske Slagtemestre

har i forbindelse med deres foretræde for Skatteudvalget fremsendt 2bilag til Skatteudvalget.For så vidt angår

bilag 1

er der bortset fra punkt 7 hovedsageligt tale om synspunkter, somogså blev fremført i Danske Slagtermestres høringssvar, og jeg skal derfor henvise til minebemærkninger i høringsskemaet (L 111 - bilag 1).Med hensyn til punkt 7 anfører Danske Slagtemestre, at afgiften vil begunstige supermar-kederne på bekostning af især slagterbutikkerne, idet de varer, der forhandles i f.eks. slag-ter- og ostebutikker, i meget høj grad vil blive ramt af afgifterne. Supermarkederne derimodhar typisk mange non-food varer og andre varer, som ikke rammes af fedtafgiften. Dissebutikker og kæder vil derfor kunne brede merudgiften som følge af afgiften ud på flere va-renumre, således at afgiften ikke vil kunne mærkes.Hertil skal jeg bemærke, at jeg ikke kan blande mig i, hvordan de store supermarkeder væl-ger at prissætte deres varer. Imidlertid tror jeg, at konkurrencen på markedet vil medføre, atdet bliver de afgiftspligtige produkter, som stiger i pris, da det ellers vil være muligt for an-dre butikker, der ikke sælger de afgiftspligtige produkter at sælge ikke afgiftspligtige pro-dukter til en lavere pris end hos de supermarkeder, der har overvæltet afgiften på alle deresvarer.I

bilag 2

stiller Danske Slagtemestre 8 konkrete spørgsmål, som jeg skal søge at besvarenedenfor.

Spørgsmål 1. Danske Slagtermestre

har noteret sig, at slagterier og opskæringsvirksom-heder ifølge forslaget har mulighed for at få refunderet afgift af affaldsprodukter – hhv.27,5 pct. for svinekroppe og 25 pct. for andre dyrearter. Danske Slagtemestre mener, at det-te vil give en konkurrencemæssig forvridning for danske virksomheder, der indkøber kødog producerer kødprodukter heraf (pølser, pålæg middagsretter m.v.), idet de ifølge lovfors-laget ikke vil kunne få godtgjort den afgift, der er pålagt de affaldsprodukter (animalsk af-fald), der fremkommer i forbindelse med produktionen som eksempelvis bortskæring af se-ner og brusk. Er der tænkt på forædlingsvirksomhederne i denne forbindelse?

Svar:

Udgangspunktet for fradragene er, at de skal ligestille kød, der sælges udskåret ogdetailpakket til eksempelvis supermarkeder og halve dyr, der sælges til slagterbutikker,forædlingsvirksomheder m.fl. Der er dermed også i et vist omfang taget højde for det spild,som finder sted hos forædlingsvirksomheder m.fl. Andet spild, som fremkommer som følgeaf f.eks. processvind eller spild grundet fordærv eller lignende, gives der ikke godtgørelsefor i lighed med andre forædlingsvirksomheder.Endvidere fremgår det af lovforslaget, at Skatteministeriet løbende vil evaluere afgiften,herunder fradragene, og viser det sig, at de ikke er helt præcise, vil de blive justeret senere.

Spørgsmål 2:

Vegetabilske olieprodukter vil blive pålagt afgift, og dette får naturligvisindflydelse på virksomheder, der anvender disse produkter i deres produktion. DanskeSlagtermestre mener, at afgiften vil være stærkt konkurrenceforvridende over for danskevirksomheder, der bruger store mængder olie til stegning i deres produktion, eksempelvisdanske producenter af chips og snacks, idet disse ikke kan få refunderet afgiften afbrugt/anvendt stegeolie. Dette kan meget vel betyde, at disse producenter kan blive nødsa-get til at flytte deres produktion til udlandet. Dette kan bl.a. gælde OK Snacks i Ejstrup-holm. Kalkuleres der i lovforslaget med de samfundsøkonomiske konsekvenser af denneeffekt - udflytning af arbejdspladser?

Svar:

Der er ikke indregnet samfundsøkonomiske konsekvenser af udflytning af arbejds-pladser i lovforslaget. Det skyldes, at det ikke forventes, at lovforslaget medfører udflyt-ning af arbejdspladser, da dansk producerede og udenlandsk producerede varer afgiftsbe-Side 2

lægges ens. For udenlandsk producerede chips er det således den olie, der er medgået tilproduktionen af chipsene, dvs. også den olie, der efterfølgende kasseres, der skal betalesafgift af.

Spørgsmål 3:

For at kunne kategoriseres som oplagsholder skal der være en klar adskillel-se i produktionslokalerne samt på lageret, således at det til hver en tid fremgår hvilke varer,virksomheder er oplagsholder på (eksempelvis varer til eksport), og hvilket vare, der skalberegnes afgift på. Medfører dette ikke en risiko for, at små virksomheder opgiver dereseksport, da de ikke kan opfylde kravet til opdeling – og dermed ikke kan blive oplagshol-der?

Svar:

Det er korrekt, at lageret af afgiftsberigtigede og uberigtigede fødevarer som ud-gangspunkt skal holdes adskilt på samme måde, som det skal i henhold til andre punktaf-giftslove. Der er dog mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til an-det.

Spørgsmål 4:

Danske Slagtemestre forudser, at afgiften kan medføre, at slagterier og op-skæringsvirksomheder opretter et datterselskab i eksempelvis Sverige eller Tyskland for atsælge kødet (uden afgift) til disse udenlandske selskaber, der sælger kødet videre til danskedetailbutikker, eksempelvis halalslagtere, hvorefter detailbutikken bliver importør og selvskal pålægge afgiften og afregne den til SKAT. Er der i lovforslaget kalkuleret med de eks-traomkostninger, som dette vil medføre til skattekontrol i detailhandelen?

Svar:

Der er transportomkostninger forbundet med at sende kødet til Sverige eller Tysk-land og herefter sende det tilbage til Danmark, og derfor mener jeg ikke, der er en stor risi-ko for, at der oprettes denne type selskaber. I lovforslaget er der derfor ikke kalkuleret meden stor stigning i antallet importører som følge af afgiften.

Spørgsmål 5:

Lovforslaget tager ikke stilling til den særlige kategori af slagtninger, der fo-regår på et slagteri – de såkaldte ”producentslagtninger”, hvor en landmand får slagtet dyrtil sin egen husholdning eller til videresalg af kødet. Hvorledes skal denne kategori håndte-res?

Svar:

Jeg skal henvise til min kommentar i høringsskemaet (bilag 1).

Spørgsmål 6:

Der er slagterbutikker, der selv udpeger/køber sine slagtedyr på et markedeller hos en landmand og derefter får dyrene slagtet på et slagteri. Hvem skal i sådant til-fælde afregne afgiften? Butikken, der ejer kødet eller slagteriet, der slagter dyret? Og hvorledes kontrolleres dette?

Svar:

Se min besvarelse af spørgsmål 5 ovenfor. Her vil det igen være ejeren af dyrene,dvs. butikken, der ejer kødet, der skal betale afgift, og det kontrolleres ved, at slagteriet skalkunne redegøre for, hvem slagtedyrene er leveret til.

Spørgsmål 7:

Der er i lovforslaget anført, at der kun kan fås refusion for affald for slagte-dyr, hvis disse opskæres i halve eller kvarte og derefter deles i max. 3 stykker. Er det sådan,det helt konkret skal forstås? Alt svinekød, der opskæres på slagterierne, grovskæres i det,der kaldes en 5-punktsdeling (skinke, kam, brystflæsk, forende og mørbrad), alt sammenmed ben og svær, der skal bortskæres som affald før salg. Skal alle danske slagterier nu tilat lave om på deres grovopskæring for at få refusion for svin? Det vil have stor betydning iforhold til værdiudnyttelsen af kødkroppene og kan betyde kæmpestore tab for virksomhe-derne, hvis der skal laves om på udskæringsnormerne.

Svar:

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på grovopskæringen på slagterierne, såfradragene vil også finde anvendelse, selvom der anvendes 5-punktsdeling.

Spørgsmål 8:

Varer til eksport skal ikke afgiftsbelægges. Dermed kan et scenarie blive, atman med muligheden for differentiering af fedtafgiften på udskæringsniveau delvis kaneksportere sig ud af afgiften, i det en virksomhed således kan eksportere de fede kødstyk-ker, eksempelvis brystflæsk til baconproduktion, og sælger de magre kødstykker til hjemmemarkedet. Dermed opnår staten ikke det forventede provenu af den samlede afgift. Dette vilendvidere alt andet lige betyde, at supermarkeder, der køber færdigpakket kød, vil købe detmagre af de store slagterier, der kan differentiere afgiften, og det mere fedtholdige af demder ikke differentierer. Er der tænkt på den yderligere konkurrenceforvridning, der dervedsker mellem supermarkeder og de små slagtebutikker, som ikke køber færdigpakket kød,men selv forarbejder det?

Svar:

Da afgiften har til formål at reducere danskernes indtag af mættet fedt, vil det væregavnligt, hvis afgiften medfører, at det fede kød i højere grad eksporteres, og det magre kødleveres til det danske marked.Såfremt de store supermarkeder vælger at købe det magre kød fra de store slagterier, derdifferentierer, og det mere fedtholdige fra dem, der ikke differentierer, må det forventes atde store slagterier vil sænke prisen på de fede produkter, da de ellers ikke vil kunne afsættedem. Tilsvarende vil de slagterier, der ikke differentierer, sænke prisen på de magre pro-dukter, da de ellers ikke vil kunne afsætte dem. Imidlertid vil det indebære, at begge typerslagterier kommer til at bære en del af afgiften, og det er derfor mere sandsynligt, at kon-kurrencen mellem slagterierne vil betyde, at afgiften bliver overvæltet korrekt, og jeg me-ner derfor ikke, at der vil være konkurrenceforvridning i forhold til små slagterbutikker.

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedt-

afgiftsloven).

Danske Slagtemestre

bilag 1

bilag 2

Spørgsmål 1. Danske Slagtermestre

Svar:

Spørgsmål 2:

Svar:

Spørgsmål 3:

Svar:

Spørgsmål 4:

Svar:

Spørgsmål 5:

Svar:

Spørgsmål 6:

Svar:

Spørgsmål 7:

Svar:

Spørgsmål 8:

Svar: