Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 19.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Her beder hr. Mads Rørvig om ordet som ordfører for Venstre.

Under den finansielle krise talte vi en del om bankernes polstring eller mangel på samme. Dette lovforslag handler også om polstring, men af en anden kaliber. L 111 handler om den polstring, der sidder på sidebenene, den, der desværre er blevet lidt for meget af.

De overflødige kilo er også en af årsagerne til, at vi danskere lever kortere og ringere end befolkningen i andre lande. Hvis vi vil forbedre statistikken og vores sundhedstilstand, er vi nødt til at forbedre vores kostvaner. I den sammenhæng er det mættet fedt, der er en af de store skurke, og her er det også »smørret, der gør'et«. Smør er langtfra den eneste kilde til mættet fedt, og det her er ikke et forsøg på at hænge smør ud som noget særlig slemt. Mættet fedt finder vi i andre produkter såsom mejeriprodukter, kød, margarine og forskellige former for spiseolier.

Et bedre helbred er godt for os alle sammen, det er godt for vores samfund, og derfor ønsker vi i Venstre også at bidrage til, at danskernes helbred bliver bedre. Det er årsagen til, at forebyggelsesaspektet spiller en så central rolle i aftalen om skattereformen fra 2009 – en skattereform, hvor vi lemper skatten på det, vi gerne vil have mere af, nemlig arbejde, og samtidig justerer afgiften på det, vi helst undgå, såsom mættet fedt. Med en afgift på mættet fedt bliver det relativt dyrere at vælge de produkter, der indeholder store mængder af det mættede fedt, og relativt billigere at vælge de magre og sundere fødevarer.

Dette lovforslag har været undervejs i et stykke tid, og i Venstre ser vi positivt på den nuværende form af lovforslaget – en form med udstrakt fleksibilitet, hvor der lægges en dæmper på papirarbejdet og tages hensyn til de små producenter. Nu er der mulighed for at beregne afgiften pr. udskæring, så mens de store producenter kan regne i skinker og flæskesvær, kan de små regne i gennemsnit og slippe for at drukne i bureaukrati.

Forslaget indeholder desuden en justering af afgiften på bordvin med 73 øre pr. liter. Det bliver samlet set til et provenu på 1,5 mia. kr. – penge, der krone for krone er med til at finansiere skattereformens lempelser i indkomstskatten.

I Venstre går vi ind for en reform, der tilskynder danskerne til at yde en ekstra indsats og tilskynder dem til at leve sundere. På vegne af Venstre kan jeg støtte dette konkrete bud på, hvordan en afgift på mættet fedt skal se ud.

Det ser imidlertid noget anderledes ud i det forslag, som Socialdemokraterne og SF fremsatte for halvandet år siden. Vi siger 16 kr., de sagde 50 kr. Vi siger kød og mejeriprodukter, og dengang sagde man kun mejeriprodukter, selv om det i dag strider mod EU's regler på området. I august 2009 sagde fru Helle Thorning-Schmidt også, at »Fair Forandring« var S og SF's skattepolitik, det, man kunne forvente sig, hverken mere eller mindre.

Med L 111 får vælgerne et konkret bud på, hvordan vi i Venstre vil finansiere vores politik. Afgiften på mættet fedt skal op; det bliver dyrere, hvis man ikke ændrer sit forbrug. Det er måske ikke rart, men det er klar tale, og det er mere, end hvad vi kan sige om Socialdemokraterne og SF's skattepolitik. Jeg håber, at vi i dag kan få svar på, hvordan man har justeret – eller måske justeret – S og SF's forslag til en afgift på mættet fedt, så man kan få sine planer til at hænge økonomisk sammen.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, først fra hr. Villum Christensen.

Tak. Der er vel næppe nogen, der er uenig i, at vi skal leve sundere; det kan jeg godt følge ordføreren i. Men er det nu også de rigtige midler, vi benytter her? Det ligner jo nærmest en skat på fødevarer; det er så bredt. Der er næsten ikke er noget, der ikke er fedt i, og derfor synes jeg, man skal være meget omhyggelig, når man nu lægger det frem som et middel til, at vi skal leve sundere, for kan det overhovedet lade sig gøre?

Jeg tænker især på de importerede fødevarer. Det er vel cirka, sådan rundt regnet, en tredjedel af de fødevarer, vi forbruger, der kommer udefra, og da de lande, som sælger fødevarer til os, ikke har de her regler, hvordan forestiller skatteordføreren sig så at det overhovedet kan lade sig gøre at identificere de forskellige former for fedt?

Ordføreren.

Jamen som der står her i lovforslaget, lægges der jo op til en dækningsafgift, der pålægges importerede fødevarer, præcis efter samme praksis, som man kender det fra f.eks. chokoladeafgiften. Så det er altså noget, der er håndterbart derude i praksis.

Så vil jeg også godt korrigere spørgeren. Det er det mættede fedt, der bliver lagt en afgift på her, og hvis man lægger en afgift på mættet fedt, må man jo forvente, at indtaget af mættet fedt bliver mindre.

Hr. Villum Christensen.

Jeg er ikke enig i, at det kan lade sig gøre så enkelt, som det bliver antydet her, for i stort set alle de høringssvar, vi har set, er der jo fremført det synspunkt, at det selv med tekniske analyser ikke kan lade sig gøre. Men lad nu det være.

Mættet fedt kan jo let blive konverteret til umættet fedt og omvendt, sådan er det. Hvad vil ordføreren gøre ved det problem, som vi jo ved vil komme, nemlig at vi får mange flere tilsætningsstoffer? Det er også et meget markant synspunkt i høringssvarene. Det er jo en meget dynamisk udvikling, der er på fødevareområdet – der kommer hele tiden nye produkter – og den skævvridning, man kan få mellem produkterne, er vi i hvert fald meget bekymrede for.

Er man ikke bange for, at det kan få en direkte modsatrettet virkning, nemlig at vi ved det her forslag kommer til at leve usundere?

Ordføreren.

Altså, det her forslag kommer man i hvert fald ikke til at leve usundere af. Det lægger en skat på det mættede fedt, og hvis man lægger en skat på noget, må forbruget af det blive relativt mindre. Hvad folk så bruger eller ønsker at substituere det med i stedet for, kan vi jo ikke regulere med det her lovforslag. Men indtaget af mættet fedt bliver mindre ved at sætte afgiften på det op, og det er jo det, man også kan læse sig til i lovforslaget.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Hvis lovforslaget var så perfekt, gav det vel ikke nogen indtægter, for så holdt folk vel helt op med at købe det. Men nok om det.

Det er et lovforslag, der skaber arbejdspladser i Sverige, i Tyskland og i grænseområderne, men til gengæld bliver der tab af arbejdspladser i Danmark. Vi har jo ellers generelt en debat om, at vi skal øge antallet af arbejdspladser her i landet. Er det ikke dumt af regeringen at vedtage lovgivning, der koster danske arbejdspladser?

Ordføreren.

Lovgivningen her er jo en del af den samlede skattereform, der blev aftalt i 2009 og indført med virkning fra den 1. januar 2010. Skal man kigge på den samlede virkning af skattereformen, vil man se, at det skaber over 5 mia. kr. i dynamisk effekt, og det er da noget, der giver arbejdspladser. Så hvis man skal kigge på de beskæftigelsesmæssige elementer af det her lovforslag, er man nødt til at kigge på skattereformen som et hele.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg bliver egentlig lidt trist. Hver gang den her regering gerne vil skabe arbejdspladser, synes man også, at man er nødt til at lave forslag, der koster arbejdspladser for at skabe balance i tingene, som jeg tror det er blevet udtrykt fra forskelligt hold. Sandheden er i øvrigt også, at man har fastfrosset grænsen for, hvornår man skal betale topskat, og udskudt yderligere topskattelettelser, så den balance, som hr. Mads Rørvig postulerer, findes vist ikke helt i den virkelige verden for ganske almindelige mennesker, som må miste deres job på grund af det her forslag.

Men lad os tage fat i noget andet. Man regner med, at det her vil øge forbrugerpriserne med 0,2-0,3 procentpoint. Det giver altså øget inflation og svækker dansk konkurrenceevne. Er det klogt i en situation, hvor vi netop har brug for at øge konkurrenceevnen, øge væksten, skabe arbejdspladser?

Ordføreren.

Vi har jo haft diskussionen ikke kun i forbindelse med det her lovforslag, men også i forbindelse med andre lovforslag hernede i salen om udligningsskatten og andre skatter, som er finansieringselementer til skattereformen, som vi har indgået. Der er lavet massive indkomstskattelettelser fra den 1. januar 2010, som er med til at skabe dynamik og arbejdspladser i det danske samfund.

Jeg anerkender ikke præmissen om, at man kan se på de isolerede effekter her uden at fortælle hele historien omkring skattereformen, nemlig den, at den bidrager med over 5 mia. kr. i dynamiske effekter, selv om den er fuldt finansieret krone til krone.

Tak til hr. Mads Rørvig. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Antallet af overvægtige og svært overvægtige mennesker i den vestlige verden stiger og stiger. Der er et udtalt behov for at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed. Vi ved positivt, at der er en direkte sammenhæng mellem indtaget af mættet fedt og kolesterolindholdet i blodet og dermed en øget risiko for blodpropper. På tværs af Folketingets partier bredt betragtet gælder den her erkendelse, og på tværs af Folketingets partier, igen bredt betragtet, er der et ønske om at indføre en afgift på mættet fedt.

Den her lovgivning har været længe undervejs, og det er bl.a., fordi det her er noget, der er meget, meget lettere sagt end gjort. Lad mig nævne et par af de dilemmaer, der har været nævnt undervejs: Der findes mennesker med særlige ernæringsbehov. F.eks. har de underernærede patienter på hospitalerne været nævnt som nogle, der kan komme i klemme med lovforslaget, hvis der ikke kommer fuld kompensation til regionerne osv. osv. Regeringen pålægger med lovforslaget erhvervslivet administrative byrder i størrelsesordenen 35 mio. kr. om året på samfundsniveau.

Der er den sværere problemstilling, nemlig hvordan man håndterer mættet fedt, når der sker spild eller svind. F.eks. skal der betales fuld afgift af olie brugt til friturestegning, selv om 80 pct. af olien ikke spises, men f.eks. bruges til biobrændsel efterfølgende. Er det den rigtige måde at gøre det på? Der er besværlighederne med at sikre den dækningsafgift, som skal pålægges varer, der bliver importeret til landet, og det skal også imødekommes, at den så samtidig overholder EU-lovgivningen og er ikkediskriminerende. Så er kød jo kommet med i lovforslaget på foranledning af EU, men hvad så med fisk, hvad så med æg, hvad så med andre fødevarer, som også indeholder mættet fedt? Er det i orden med EU, at de elementer er udenfor? I høringssvarene er der i øvrigt problematiseret en lang række andre forhold.

Regeringen har nu fremlagt sit bud på, hvordan afgiften på mættet fedt skal strikkes sammen. Socialdemokratiet vil gå positivt ind i arbejdet med det her lovforslag. Vi anerkender opgavens kompleksitet. Vi vil gerne lytte til alle gode forslag om, hvordan regeringens forslag kan gøres bedre. Vi vil gerne være med til, at man eksaminerer den kritik, der er blevet rejst, men vi er opsatte på, at Folketinget med det bredest mulige flertal kan vedtage lovforslaget.

Lovforslaget handler jo om opkrævning af afgiften, altså indtægtssiden. Vi har tidligere tilkendegivet, at vi er uenige med VKO's anvendelse af pengene til skattelettelser for de mest velstående. Socialdemokratiet og SF har i »Fair Forandring« foreslået, at også provenuet fra afgiften anvendes til at forbedre folkesundheden gennem investeringer i forebyggelse og gennem en forbedret behandling i vores sundhedsvæsen.

Lovforslaget indeholder også en forhøjelse af vinafgiften. I den her sammenhæng har regeringen så et meget, meget afslappet forhold til grænsehandelen. Vi har jo i andre sammenhænge, når vi har snakket forhøjelse af cigaretafgiften, som S og SF har foreslået, set, at så snakker man om ketchupeffekter, horder af mennesker, der vil vælte ned over grænsen. Men når det drejer sig om vin, er den effekt helt væk. Vi skal under arbejdet med lovforslaget selvfølgelig også undersøge, på hvilket videnskabeligt grundlag man ser så forskelligt på grænsehandelseffekten af de forskellige ting, som man kan forestille sig kan købes over grænsen.

Uanset vores uenighed om anvendelsen af provenuet fra afgiften og vores forundring over den meget lette vurdering af grænsehandelen, skal det dog være klart fra Socialdemokratiets side, at vi går positivt ind i arbejdet med lovforslaget med det ønske at støtte og forbedre det.

Så blev der rejst et par spørgsmål af hr. Mads Rørvig, og jeg kan se, at tiden tillader, at vi kommer lidt rundt om dem. Hr. Mads Rørvig spurgte: Hvad med afgiftens størrelse? Hvad er svaret på det spørgsmål hos S og SF? Man må bare i den sammenhæng, hvis man ser på afgiftens størrelse hos Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti, konstatere, at den jo også har fluktueret en anelse startende ved 25 kr. pr. kg og så faldende til 16 kr. pr. kg og så yderligere faldende til 13 kr. pr. kg.

Så var der spørgsmålet om kødet: Hvad så, når nu det er kommet med? Ja, her er vi jo præcis som regeringen underlagt den regulering, som også gør sig gældende fra EU’s side. Det var jo et EU-krav, at kødet skulle med ind. Det er klart, at når der kommer ekstra fødevarer med ind, er afgiftsgrundlaget bredere. Det vil sige, at man så i øvrigt kan regulere afgiften. Så det ligger helt i tråd med det, vi har sagt i »Fair Forandring«, da vi lagde det frem, nemlig at vi jo ikke kan tage højde for alle de pudseløjerligheder, som regeringen måtte foretage sig undervejs, og efterfølgende bliver vi selvfølgelig nødt til at reagere på dem. Men i netop det her forslag tror jeg vi ligger pænt på linje.

Tak. Der er en kort bemærkning, og den er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jamen jeg undrer mig sådan lidt over, at Socialdemokraterne svigter ganske almindelige arbejdere i den her sag forstået på den måde, at man øger prisen på en masse basisfødevarer, som vi jo alle sammen kan få brug for. Det vil sige, at det her jo er sådan et forslag, som vender den tunge ende nedad, det er hårdere for folk med små indkomster end for folk med høje indkomster. Mener ordføreren virkelig, at det kan retfærdiggøres, at netop dem, som har færrest midler, forholdsmæssigt skal pålægges de største udgifter?

Ordføreren.

For det første vil jeg starte med at glæde mig over, at Liberal Alliance har valgt at møde op i Folketingssalen, når vi diskuterer skat. Det må vist være første gang i indeværende år, at det er sket, selv om vi har haft mange spændende skattediskussioner allerede – og i øvrigt havde vi også spændende diskussioner i forbindelse med afslutningen af sidste år, hvor Liberal Alliance også valgte at blive væk. Jeg nævner diskussionen om et beslutningsforslag om iværksætterskat, som ellers var et stort punkt, da man skulle i medierne op til finanslovforhandlingerne. Men det er dejligt, at man nu har valgt at møde frem.

For det andet vil jeg bare sige, at hvis ordføreren så havde brugt tiden i studerekammeret på at læse Socialdemokratiet og SF's forslag, ville han også have fundet svaret på det spørgsmål, som han netop har rejst, nemlig at man bliver nødt til at se det samlede forslag. Og i den forbindelse vil man kunne konstatere, at vi netop vælger at lette skatten for dem, som er lavest lønnede.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu lever vælgerne jo desværre ikke i det teoretiske rum, hr. Nick Hækkerup bevæger sig i.

Når afgiften stiger, stiger afgiften, lige meget hvad der står i S og SF's valgprogram. Den stiger for konkrete mennesker, hvis basisfødevarer bliver dyrere. Og jeg synes, det er rart at få udstillet, at ganske almindelige menneskers omkostninger åbenbart ikke ligger Socialdemokraterne så voldsomt på sinde, hvorimod Liberal Alliance som det socialt ansvarlige parti, vi er, er meget optaget af, at ganske almindelige mennesker ikke skal have dyrere basisvarer.

Det er jo kun ét problem ved den her afgift. Et andet problem er, at det sender job ud af Danmark. Det sender job ud af Danmark for grupper, som ikke har en så høj uddannelse, netop den slags job, som der er forsvundet rigtig mange af. Dermed øger man også risikoen for arbejdsløshed lige præcis i den kernegruppe, man ellers siger man vil forsvare.

Ordføreren.

Det er meget skægt at høre ordføreren formulere det som det særlige rum, jeg lever i. Altså, det særlige rum, som hr. Simon Emil Ammitzbøll lever i, indebærer jo, sådan som jeg har forstået annoncerne fra partiet, at der skal fyres 40.000 ansatte, hvilket man må sige unægtelig vil påvirke arbejdsløshedstallene. Der skal selvfølgelig først og fremmest fyres i den offentlige sektor, hvilket vil påvirke helt almindelige menneskers adgang til at få deres børn passet i daginstitutionerne, det vil påvirke undervisningen i folkeskolen, der vil blive ringere, det vil påvirke behandlingen på hospitalerne, som jeg forstår at Liberal Alliance også gerne vil have fuldstændig overladt til det private marked, så man slipper for at tage sociale hensyn i den sammenhæng.

Så til det der med, hvilke rum man lever i, tror jeg bare jeg må sige: Jeg er meget, meget glad for, at vi lever mere i mit rum end i hr. Simon Emil Ammitzbølls rum.

Så er det hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Jeg har jo læst S og SF's plan nogle gange, og jeg har ikke fået den til at gå op endnu. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger, at den kan gå op, men det er så vist også de eneste jeg har hørt sige at den kan gå op.

Men i forbindelse med den udregning, jeg er ved at lave, vil jeg bare høre, hvor stort et provenu S og SF ønsker at have fra fedtafgiften.

Ordføreren.

Man kan godt formå folk til at læse forskellige ting, men man kan ikke nødvendigvis formå andre til at forstå tingene, og det er jo det, der er problemet. Jeg skal gerne hjælpe med at bidrage til den forståelse.

Det, der er helt afgørende for os, er, at der er nogle bestemte afgifter, som vi ønsker at hæve for at bruge penge til nogle bestemte formål. Eksempelvis vil vi hæve skatten for dem, der tjener over 1 mio. kr., for at kunne lette skatten for dem, som ikke tjener så meget. Vi vil eksempelvis hæve afgiften på cigaretter for at kunne forbedre sundhedstilstanden for dem, som har brug for at blive behandlet på vores hospitaler, eller for at kunne foretage det forebyggende arbejde, som er så helt afgørende i forbindelse med noget af det, som ordføreren også selv var inde på for et øjeblik siden, nemlig kost, rygning, alkohol, motion, stress osv.

Hr. Mads Rørvig.

Jamen jeg bad faktisk kun om et tal. Hvis man læser lovforslaget, kan man læse, at fedtafgiften isoleret set bidrager med 1,4 mia. kr. til finansiering af de indkomstskattelettelser, der er blevet givet. Hvilket tal, altså hvilket beløb, ønsker S og SF en fedtafgift forhøjet til?

Ordføreren.

Det var også et af de tal, præcis de 1,4-1,5 mia. kr., som vi kommer til at eksaminere i under behandlingen af lovforslaget, bl.a. fordi man jo har været meget anderledes i sin vurdering af grænsehandelen, end man har været i andre tilsvarende situationer, f.eks. når man vurderer, hvad nettoprovenuet er ved at indføre en ny vinafgift. Derfor bliver vi selvfølgelig nødt til, når regeringen kommer bærende med et lovforslag og vil behandle det her i Tinget, at se med kritiske øjne på, om de estimater, man har over provenuet, nu holder eller ej.

Tak til hr. Nick Hækkerup, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her omhandler, som det vist allerede har været nævnt af en del andre talere, indførelsen af den såkaldte fedtafgift, som jo er en del af aftalen om skatteomlægninger, som blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2 år siden. Samtidig med at vi indfører fedtafgiften med lovforslaget her, forhøjes vinafgiften med 73 øre pr. liter, svarende til ca. 68 øre pr. flaske.

Formålet med at indføre fedtafgiften er dels at fremme sundheden blandt danskerne, ved at man afgiftsmæssigt tilgodeser fødevarer med et lavt indhold af mættet fedt i modsætning til fødevarer med et højt fedtindhold, som bliver ramt hårdere af afgiften, som er på 16 kr. pr. kg mættet fedt, dels at tilvejebringe et provenu på 1,5 mia. kr., som bidrager til finansieringen af skatteomlægningerne. Ideen om en fedtafgift har været kritiseret fra mange sider, men i Dansk Folkeparti tror vi, at afgiften alt andet lige vil være med til at forbedre danskernes sundhed.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været en lang og svær proces at finde frem til den model, som er fremlagt her, fordi den ikke bare skal opfylde målet om en sundhedseffekt og et provenu, men samtidig også skal være både retfærdig og administrativt til at håndtere. Det er baggrunden for, at vi først nu, 23 måneder efter at aftalen om skatteomlægningerne, hvor fedtafgiften jo indgår, blev indgået, behandler lovforslaget her i Folketinget.

I Dansk Folkeparti har vi lagt vægt på, at afgiften bliver let at have med at gøre og samtidig logisk. Det betyder bl.a., at det er vigtigt for os, at almindelig mælk, som det jo anbefales at børn drikker dagligt netop af hensyn til deres sundhed og deres vækst, ikke bliver belagt med fedtafgift. Ligeledes har det været vigtigt for os, at fedtafgiften for kød kan afregnes på udskæringsniveau, sådan at der for meget slanke stykker kød kun betales afgift efter det reelle fedtindhold, mens der for de mere fede stykker også skal betales en afgift, der svarer til kødets indhold af fedt.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti er meget tilfredse med, at der er indført en bagatelgrænse for afregning og betaling af afgift. Bagatelgrænsen betyder, at de mindste erhvervsdrivende, som kun har en meget lille produktion eller import af fødevarer, bliver helt fri for at have med fedtafgiften at gøre. Det ligger fint i tråd med vores erhvervspolitik, som netop sigter på at lette særlig de allermindste virksomheder for administrative forpligtelser.

Da lovforslaget her er en del af en aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen, og da vi som nævnt er godt tilfredse med afgiftens udformning, skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Der er ønsket en kort bemærkning. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Den aftale, som Dansk Folkeparti så korrekt har indgået med regeringen, medfører jo, at der bliver nogle prisstigninger på en lang række basisprodukter. Synes ordføreren virkelig, at det er rimeligt, at man lader prisen på basisprodukter stige i en tid, hvor der har været mere arbejdsløshed, hvor der har været økonomisk krise osv.? Man øger altså afgifterne for nogle af de allermest dårligt stillede mennesker i vores land.

Ordføreren.

Jeg vil også indlede med at byde hr. Simon Emil Ammitzbøll og Liberal Alliance velkommen tilbage i arbejdet her i Folketinget efter juleferien. Vi andre har været i gang længe og har haft adskillige skattedebatter, hvor vi har savnet input fra partiet, men det er da dejligt, at Liberal Alliance er med igen i dag.

Jeg vil sige, som jeg også nævnte, at fedtafgiften er med til at finansiere vores skatteaftale med regeringen – den, der hedder forårspakke 2.0 – hvor der jo bliver givet en del indkomstskattelettelser, skattelettelser på indkomstskatten til alle grupper, og det er det her så med til at finansiere. De grupper, som hr. Ammitzbøll kerer sig om, er også nogle, vi kerer os om i Dansk Folkeparti. Det er også derfor, at vi har været med til at give en sænkning på halvanden procentpoint på bundskatten, sådan at alle danskere får glæde af det. Så de samme mennesker, som køber de her fødevarer, som der kommer fedtafgift på, har også fået endnu flere penge udbetalt i indkomstskattelettelser gennem den her reform.

Man skal huske at trykke på ønsker ordet-knappen. Ellers kan vi ikke registrere ønskerne. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, værsgo.

Tak. Man kan da i hvert fald sige, at Liberal Alliance deltager med to tredjedele af folketingsgruppen. Det glæder jeg mig til at se Dansk Folkeparti også gøre, hvis vi endelig skal bevæge os på det platte niveau.

Lad os gå hen til det saglige igen, nemlig at hr. Mikkel Dencker taler om skatteomlægningen. Jeg kunne godt tænke mig, at hr. Mikkel Dencker gør rede for, hvor meget mere danskerne skal betale end det, der var lagt op til i skattereformen, fordi man fastfryser topskattegrænsen, og fordi man udsætter topskattelettelsen, i forhold til den udgift, der også er her med fedtskatten. Det vil sige, at man ikke får det, man betaler i fedtskat, man får heller ikke den lettelse, man var blevet stillet i udsigt. Det er meget smart, at man siger, at der er et regnestykke, der går ud på, at man tager lidt det ene sted og giver lidt det andet sted, men det, man giver, udsætter man til en anden gang. Så hænger regnestykket jo ikke sammen, sagt til hr. Mikkel Dencker.

Ordføreren.

Jeg nævnte netop, at en vægtig del af skatteomlægningerne jo er sænkelsen af bundskatten med halvandet procentpoint. Det er der ikke blevet rørt ved. Det er da stadig væk alle, der får sænkelsen af bundskatten med halvanden procentpoint. Det giver da væsentlig mere, end hvad folk kommer til at betale i fedtafgift. Hvis de vælter sig rundt i meget fed mad, drikker fritureolie til aftensmad, og jeg ved ikke hvad, så kan det selvfølgelig godt være, at de kommer til at betale meget i fedtafgift, men hvis man har et almindeligt moderat forbrug af mad, er det ikke i nærheden af, at man kommer til at betale mere, end hvad man har fået i sænkelsen af bundskatten.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Endelig kommer den meget omdiskuterede fedtskat, der blev opfundet i forbindelse med skattereformen i foråret 2009. Hvis der havde været tale om 1 kg kød og ikke om et lovforslag, ville sidste salgsdato vist have været overskredet for længst – og også overskredet i forhold til, hvornår regeringen selv mente den kunne have lovforslaget færdigt til.

Den her afgift skaffer jo penge til de skattelettelser, regeringen har givet, og som jo desværre i det samlede billede er vældig skæve. Der er også en bundskattelettelse, men man må sige, at den samlede profil er ualmindelig skæv for den skattereform, der er lavet. Det er muligt, vi får nogle sundhedsmæssige gevinster af den her afgift, men set i forhold til samfundet, til fællesskabet, gør skattereformen ikke vores fællesskab og vores samfund sundere. Men det skal en fedtafgift altså være med til at gøre, fordi der bliver købt mindre af de meget fedtholdige varer og virksomhederne får et øget incitament til at gøre varerne mindre fedtholdige.

Der er god grund til det. Andre har givet eksempler på det. Lidt statistik på det: I 1987 var 5,5 pct. af danskerne overvægtige, i 2005 var det 11,4 pct. af danskerne, der var overvægtige. Det skyldes jo både mangel på motion og ændrede arbejdsformer, men også en for fedt- og for sukkerrig kost. Derfor er det en god idé at forsøge at regulere det med afgifter på både sukker og fedt.

Nu står vi så her – efter mange og lange diskussioner med EU og med erhvervslivet om, hvordan afgiften skal indrettes, om administrative byrder, om overholdelse af EU-retten, om dækningsafgifter osv. – med en afgift, der ser ud, som om den faktisk kan lade sig indføre og fungere.

Jeg er klar over, at det ikke har været nogen nem opgave for Skatteministeriet og har stor respekt for det arbejde, der har skullet gøres, men lige præcis fordi man nok burde have forudset, at det var så indviklet, er det nok lidt letsindigt af regeringen at have regnet med finansiering fra fedtafgiften så hurtigt i skattereformsforløbet, i indfasningsforløbet af skattereformen, som man har gjort; regeringen burde simpelt hen have set de problemer, der lå forude.

SF har ønsket, at afgiften differentierer mellem udskæringer af mere eller mindre fedt kød, og vi er gerne med til at arbejde for, at afgiften indrettes mest hensigtsmæssigt, så den får den størst mulige sundhedsmæssige effekt. Der har regeringen lidt ændret kurs undervejs, og det synes jeg er meget positivt. Der ligger nu et forslag her, og SF vil arbejde positivt for, at loven kan blive til noget, og at vi undervejs får vendt stenene, får diskuteret de her mange besværligheder, der er ved at indføre sådan en afgift. Det skal være sådan, at det kan komme til at fungere.

Vi har også bemærket, at regeringen om høringssvarene og også i bemærkningerne siger, at det er vanskeligt stof, og skulle det blive nødvendigt at revidere det senere, er man åbne over for det. F.eks. kommer der nogle fælles mærkninger omkring mættet fedt fra EU i løbet af de næste par år, og det var måske en mulighed til den tid at se på en revision, så vi får nogle ensartede vilkår på tværs af grænserne. Det må vi se på. I hvert fald synes vi, det er positivt, at man er åben over for at revidere det, hvis de muligheder kommer.

I forhold til sundheden er afgifter jo en del af løsningen, men ikke den hele, og derfor vil vi i SF i vores fælles aftale med Socialdemokraterne bruge penge fra sundhedsafgifter på bedre forebyggelse af sygdomme, på bedre sundhed, på bedre sygehuse. Det mener vi er fair og effektivt, og det er langt mere effektivt og retfærdigt end at bruge dem på de skæve skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti gør. At vi vil ændre på afgifterne, går altså hånd i hånd med, at vi vil øge overførselsindkomsterne for at kompensere for de stigende afgifter, at vi vil sørge for skattelettelser til de lavestlønnede, at vi vil sørge for, at pensionerne stiger osv., så det ikke vender den tunge ende nedad, men at vi får et bedre sundhedsvæsen ud af det, uden at det kommer til at vende den tunge ende nedad.

Der er det jo lidt sjovt med mange af de her diskussioner, vi har, f.eks. om grænsehandel, som også har været lidt omtalt i dag. Man skal lægge ryg til meget fra f.eks. Venstres skatteordfører, når vi foreslår noget omkring afgifter, men når man selv kommer med noget, kan kritik affejes med et par bemærkninger i høringskommentarerne om, at det er ikke så meget, det stiger, så det bliver nok ikke det store problem. Mere eller mindre sådan er det formuleret i kommentarerne til høringssvaret fra Coop. Det synes jeg jo er glimrende, det må vi efterprøve, men det er samtidig et tegn på, at man mener, man godt kan ændre afgifter, uden at det hele vælter, så snart man gør det.

Alt i alt er der selvfølgelig i det her lovforslag mange afvejninger og vanskelige ting, som vi gerne vil spørge ind til og have undersøgt, men med de forbehold, der er nævnt her, er vi altså positive over for lovforslaget og over for det at få en afgift på mættet fedt.

Ja tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Til det sidste, hr. Jesper Petersen var inde på, om, hvem der indfører afgifterne, vil jeg da give ordføreren ret i, at det bliver sådan lidt poteito eller potato, selv om oppositionens kartofler åbenbart er større, eller hvad man skal sige i det her spørgsmål – afgifterne er i hvert fald større fra oppositionens side. Det er jo en korrekt pointe, at der er problemer med, at man får øget grænsehandel, der er problemer med, at man flytter arbejdspladser ud af Danmark, til Tyskland primært, måske også til Sverige. Så hører vi hr. Jesper Petersen og SF sige, at det er, fordi danskerne skal være sundere. Det vil sige, at resultatet bliver flere sunde arbejdsløse. Men er det virkelig et mål i sig selv?

Ordføreren.

Jeg vil ikke gå nærmere ind i en diskussion om størrelsen af hr. Ammitzbølls kartofler, men forsøge at svare på spørgsmålet. Jo, det er da klart, det har en effekt i forhold til folks forbrug, når man gør varer dyrere, når man gør det dyrere at købe fede varer, og når man gør det dyrere at købe sukkerholdige varer, som vi også gerne vil gøre. Det har selvfølgelig også en effekt i forhold til, hvad det er, virksomhederne går efter at producere, og det kunne jo faktisk være sådan, at i og med at vi går foran og stiller nogle krav, giver vi virksomhederne nogle incitamenter til at producere nogle produkter, som er sundere, og som man kunne forestille sig der ville blive en større efterspørgsel efter i fremtiden. I mange af vores nabolande knokler de jo i endnu højere grad end vi med fedme, og hvorfor ikke være nogle af de første, der fik udviklet nogle af de fødevarer, der kan være med til at løse det problem og faktisk skabe arbejdspladser og være noget mere fremsynet end den lidt gammeldags tankegang, jeg synes Liberal Alliances ordfører giver udtryk for i dag?

Man skal stadig trykke for at bede om ordet af hensyn til teknikken, for ellers det virker ikke. Værsgo til hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg ved ikke, om det er mere gammeldags at sige, man gerne vil skabe gode rammer for virksomhederne, så de gode ideer kan komme fra virksomhederne, så det er virksomhederne, der kan udvikle vores produktion og vores samfund, end at tro på, at det er hr. Jesper Petersen, hr. Ole Sohn og hr. Villy Søvndal, der ved, hvad der ville være godt at producere i de danske virksomheder. Jeg tror mere på virksomhederne, men det er selvfølgelig en smagssag.

Jeg forstår det sådan, at de her afgifter simpelt hen har nogle helt fantastiske tryllevirkninger. Ikke alene får de danskerne til at ændre deres forbrug, de får også virksomheden til at producere nye varer, og de giver også flere indtægter til staten – stadig væk – selv om folk så åbenbart køber nogle andre varer og virksomhederne producerer nogle helt tredje varer. Der er sådan et eller andet trylleformular over det, der går ud på, at alt bliver godt.

Sandheden er jo, at det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at arbejdspladser flytter ud af Danmark, basisvarer bliver dyrere, og det rammer dem med de laveste indkomster mest. Hvordan kan det være en politik for et parti, der kalder sig et folkeparti?

Ordføreren.

Hvis det er gået hr. Simon Emil Ammitzbølls næse forbi, vil jeg sige, at det jo er sådan, at også udenlandske producenter vil blive pålagt den her afgift, for når man importerer varer fra udenlandske producenter, er der en dækningsafgift, så man ikke diskriminerer mellem danske og udenlandske virksomheder. Så derfor kan jeg ikke følge det ræsonnement, at det skulle flytte en masse arbejdspladser ud af landet at lave en fedtafgift, der gør, at danskerne bliver sundere, og at danske virksomheder får incitament til at lave nogle sundere produkter. Hvis man i Liberal Alliance ikke kan se, at sunde fødevarer og det at kunne eksportere sunde fødevarer er en del af fremtiden og noget, der kan skabes vækst og job inden for, er man jo gået fuldstændig galt i byen.

Tak til hr. Jesper Petersen. Så er det hr. Daniel Rugholm som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Da vores skatteordfører er i Letland med Finansudvalget, kan han ikke være til stede i dag, og jeg skal på hans vegne tilkendegive følgende:

Lovforslaget er endnu et skridt på vejen til et sundere Danmark. I 2010 forhøjede vi tobaksafgifterne, så det blev dyrere at ryge, og vi har indført en tillægsafgift på alkoholsodavand, som vil medvirke til at forsinke de unges debut med at drikke alkohol.

Nu er tiden kommet til at få den sidste sten på vejen til sundhed på plads, nemlig afgiften på mættet fedt, som bliver på 16 kr. pr. kg. Forberedelsen af lovforslaget har været længe undervejs. Det har derfor været vigtigt at bruge den fornødne tid på processen, så høringsparterne har haft mulighed for at give deres mening til kende. Fedtafgiften er samtidig en del af finansieringen af skattereformen, forårspakke 2.0.

Forslaget er blevet kritiseret en del for, at sundhedsargumentet ikke er relevant, men det er forkert, og afgiften på mættet fedt er anbefalet af Forebyggelseskommissionen. Samtidig anbefaler WHO, at man maks. får 10 pct. af sin energi fra mættet fedt, og undersøgelser af danskernes kostvaner viser, at vi får ca. 15 pct. af vores energi fra mættet fedt. Med forslaget reduceres forbruget af mættet fedt fra de afgiftsbelagte fødevarer med omkring 4 pct., og forslaget har derfor en gavnlig effekt på folkesundheden.

Forslaget er bygget sådan op, at jo mere mættet fedt, der er i de fødevarer, der omfattes af lovforslaget, jo højere afgift skal der betales. For kød var der oprindeligt foreslået en gennemsnitlig sats for det mættede fedt pr. dyr, men forslaget er nu justeret på baggrund af ønsker fra landbruget, så det er muligt at afregne afgiften i forhold til den faktiske udskæring, således at der er mere afgift på flæsk end på mørbrad.

Vi benytter lejligheden til også at justere på vinafgiften, så den afspejler det øgede indhold af alkohol, der er i vine i dag. Vinafgiften i klasse 2 er i dag beregnet ved et balancepunkt på 12 pct. Balancepunktet forhøjes til 13,5 pct., hvilket betyder, at afgiften på 6,14 kr. forhøjes med 73 øre til 6,87 kr. Med andre ord vil en flaske vin stige med 66 øre.

De Konservative støtter dette forslag.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Daniel Rugholm. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Forslaget her har jo sin helt egen logik, som går tilbage til skattereformen fra sidste forår. Dette lovforslag, som indbringer 1,5 mia. kr. på årsbasis, skal være med til at finansiere de skattelettelser, der blev gennemført sidste forår. Forslaget har været længe undervejs, og det kan man jo godt forstå, når man læser det. Det er ganske besværligt.

Det Radikale Venstre har sympati med grundtanken i forslaget. Vi finder, at der langsigtet er fornuft i at beskatte de mættede fedtstoffer. Jeg tror ikke, at det fører til en øjeblikkelig, kraftig virkning i markedet, men langsigtet vil det være med til at flytte forbruget væk fra de mættede fedtstoffer til andre fødemidler.

Selv om vi har sympati med grundideen, må vi jo altså også erkende, at der er betydelige administrative besværligheder forbundet med fedtafgiften. En række erhvervsorganisationer vender sig imod afgiften som sådan eller vigtige sider af den, og jeg synes, at erhvervsorganisationerne har krav på, at vi tager indvendingerne alvorligt og behandler det alvorligt under udvalgsarbejdet. Vi må gå ind i indvendingerne og se, om det er muligt at forbedre forslaget under dets gang her i Folketinget. Men vi vil fra radikal side tilsige velvillig behandling, konstruktiv behandling af forslaget.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og der er heller ikke flere, der beder om ordet før skatteministeren, der så får ordet.

Vil hr. Villum Christensen gerne have ordet? Så får han – jeg vil ikke sige, om vi lader nåde gå for ret, men i hvert fald med nåde – ordet. Værsgo til hr. Villum Christensen.

Mange tak, formand. Som det sikkert er fremgået, er det sådan, at det her lovforslag stort set repræsenterer alt det, vi i Liberal Alliance er imod: stigende afgifter, mere bureaukrati, dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet med øget grænsehandel til følge. Det kan sådan set ikke være ret meget værre.

Erhvervsorganisationerne står på nakken af hinanden for at pege på et utal af uløste problemer af både praktisk og økonomisk art og også rent retssikkerhedsmæssige, f.eks. når man afgiftsbelægger noget, som en virksomhed ikke har og ikke kan have viden om, og som tekniske analyser simpelt hen ikke kan give svar på. Det gør sig nemlig gældende for mange af de importerede fødevarers vedkommende, som er omfattet af fedtafgiften. Og vi skal huske på, at det drejer sig om cirka en tredjedel af de fødevarer, vi indtager her i landet.

Tager vi en kendt hverdagsret som lasagne, bliver det helt syret, og jeg vil stille og roligt spørge ministeren: Hvordan vil ministeren kontrollere afgiftsgrundlaget, når indholdet af mættet fedt i en sammensat fødevare ikke kan kontrolleres ved hjælp af tekniske analyser? Hvordan vil myndighederne så kunne kontrollere rigtigheden af oplysningerne? Lasagne, hvor der er mættet fedt fra olie, smør, kød og ost, bliver det jo kropumuligt at kontrollere.

Vi noterer os nu, at en borgerlig-liberal regering opretter en ny særafgift, som den til enhver tid siddende regering, uanset hvilken farve den måtte have, kan skrue op og ned på. Bare introduktionen af sådan en ny skat synes jeg jo bør give kuldegysninger. Og hvordan mener skatteministeren at fedtafgiften passer med regeringens ønske om at forkæle erhvervslivet med hensyn til at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet? Vi forstår det simpelt hen ikke.

Som det fremgår, finder vi det ubegribeligt, og vi vil som minimum foreslå, at lovforslaget udsættes, indtil de mange ubesvarede spørgsmål bliver afklaret, ikke mindst fra importørerne. Der har været mange vildskud i skattereformen med udligningsskat for pensionister, iværksætterskat og multimedieskat, men den her er næsten den allerværste, især når man tager det omsiggribende bureaukrati med. Det virker ikke på folks adfærd, men det er stensikkert et benspænd for det erhvervsliv, vi alle sammen skal leve af. Hvorfor dog disse selvskabte plager, når det kan være svært nok at konkurrere i en global verden?

Som det fremgår, vil Liberal Alliance ikke støtte det her forslag.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det skatteministeren.

Tak for de mange bemærkninger, der er kommet, og også tak for det meget brede flertal, der tegner sig her ved førstebehandlingen. Alle partier er jo sådan set positivt stemt over for fedtskatten, undtagen Liberal Alliance, men det kan vi jo vende tilbage til.

Den diskussion, som Liberal Alliance tager fat i, er jo sådan set meget vigtig, nemlig: Hvordan kan vi sikre, at der fortsat er vækst i Danmark? Der tror jeg, at Liberal Alliances ordfører har misforstået noget, for han glemte jo at forklare, hvorfor man indfører en fedtskat. Det er jo netop, fordi vi har givet meget, meget store og markante skattelettelser, der gavner dansk erhvervsliv. Det er jo lige præcis det, der er forudsætningen for, at vi kan have et samfund, der hænger sammen, nemlig at der også er finansiering til de ting, som vi laver.

Vi er jo i regeringen af den opfattelse, at det er en god idé, at der er sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør, at man ikke bare giver ufinansierede skattelettelser, men at der er en finansiering bag, når man gør det, og at tingene hænger sammen. Og det er jo så derfor, at vi også nu får skattereformen implementeret og dermed også kan tage et opgør med nogle af de myter, der stadig væk hersker og bliver udbredt her fra Folketingets talerstol om, at skattereformen er ufinansieret. Der må man bare sige, at det er den ikke – den er fuldt finansieret, og fedtskatten er så, om man så må sige, et bidrag til den finansiering.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det at lave en fedtskat bestemt ikke er noget, der har været særlig nemt. Vi har jo haft lovforslaget sendt i høring to gange, og det betyder selvfølgelig også, at der er kommet en lang række rigtig gode og konstruktive høringssvar undervejs. Det er noget, som Skatteministeriets dygtige embedsmænd har analyseret, og de har også overvejet, hvordan og hvorledes vi kunne imødekomme mange af de fornuftige høringssvar, der er kommet. Derfor vil jeg også sige, at det forslag, der behandles i dag, er langt, langt bedre end det, vi har set tidligere i processen.

Jeg er med på, at der stadig væk vil være ting, der kan diskuteres, ting, der skal stilles spørgsmål til, og det er jo så en diskussion, vi må tage i udvalgsbehandlingen.

Det, der har været en stor diskussion i debatten om fedtskatten, er hele spørgsmålet vedrørende kød, altså om det er muligt at lave en afgiftsdifferentiering på udskæringer. Der har vi jo til at starte med lagt op til, at det skulle være gennemsnitssatser, men nu lægger vi op til, at man har mulighed for at lave en afgiftsdifferentiering, sådan at der bliver lagt mere afgift på flæskestegen end på mørbraden. Det er sund fornuft, og heldigvis er vi så også i stand til at gøre det på en måde, som ikke skaber et helt nyt bureaukrati.

For det er selvfølgelig også vigtigt, at den afgift, der bliver indført nu, både skal være simpel og let forståelig, men vi skal samtidig også sikre, at der ikke bliver skabt et nyt bureaukratisk monster. Jeg er som skatteminister også selv meget opmærksom på, at det ikke er det, vi leverer.

Men jeg glæder mig til en god udvalgsbehandling, hvor mange af de tekniske spørgsmål kan belyses, og så er der jo også lejlighed til at drøfte det videre både under anden og tredje behandling.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg synes sådan set, det var en meget ærlig besvarelse, ministeren kom med. Man er faktisk ikke særlig glad for den afgift, man vil indføre, men man skal jo finansiere sin skattereform på en eller anden måde, og det er jo et fair synspunkt at have.

Jeg vil bare ikke lade det gå upåagtet forbi, at det blev antydet, at Liberal Alliance bare vil kaste skattelettelser ud uden at have en form for finansiering. Vi har bare den utrolig store opfindsomhed, at vi mener, man kan lave skattelettelser på andre måder end med skattestigninger andre steder, nemlig ved at se på, om man skulle have de samme udgifter i den offentlige sektor, og det er selvfølgelig en uenighed, vi kan have. Vi kvitterer for, at regeringen har taget fat på efterlønsproblematikken, men vi håber selvfølgelig også, man også tager fat på den offentlige sektors størrelse og på udlicitering og på andre ting, hvor man jo kunne have valgt at sætte forbruget ned i stedet for at finde på nye indtægter. Det er altså her, uenigheden er, når det kommer til stykket, sådan opfatter jeg det i hvert fald.

Skatteministeren.

Jeg kvitterer da for, at Liberal Alliance kaster sig ind i diskussionen om, hvordan man finansierer fremtidens samfund. Det er jo altid fornuftigt, når et parti vælger at gøre det. Indtil videre har det jo været noget luftigt, om man så må sige, vi har jo kun set overskrifterne, og det er svært at se, hvilket substansmateriale der ligger under overskrifterne, og hvad det så kommer til at betyde. Men lad det være, det er jo en diskussion, vi kan få senere, og som vi jo helt sikkert også kan få, når vi så skal diskutere med hinanden, hvad det er for udfordringer, vi bliver mødt med. Derfor vil jeg også kvittere og sige, at det jo overordnet set glæder mig, at Liberal Alliance støtter regeringens kurs i forhold til at se på reformdagsordener og det spor, vi forfølger her.

I forhold til om jeg er ærlig eller ej, tror jeg i bund og grund, det kan være meget fornuftigt at være det som skatteminister. Nu står jeg ikke og siger, at det er en tåbelig skat at indføre. Fedtafgiften, fedtskatten er ganske fornuftig, bl.a. fordi den tilskynder til, at man omlægger sine vaner. Det er ikke det, der revolutionerer Danmark, det vil jeg heller ikke sige her fra talerstolen i dag, men jeg vil sige, at det er en ganske fornuftig afgift, der er blevet skruet sammen, plus at den også er med til at udfylde den finansiering, som er en forudsætning for skattereformen.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu er jeg næsten ked af, at jeg kom med en kort bemærkning, for jeg synes sådan set, at talen var flottere end svaret, hvis jeg må sige det på den måde. Der var lidt mere skepsis i talen end i svaret, men nok om det. Jeg synes bare, det er vigtigt, man er ærlig, også i politik.

Jeg vil i øvrigt godt sende Liberal Alliances reformprogram fra august over til Skatteministeriet, hvis det ikke var kendt før i dag, bare for at det også bliver noteret derovre. Men jeg synes, man skal være ærlig. Det er jo sådan, at man har udsat nogle topskattelettelser og fastfrosset grænsen for, hvornår der skal betales topskat, og det vil sige, at folk ikke får alle de lettelser i 2011, som man skal være med til at finansiere. Er det ikke korrekt?

Skatteministeren.

Det, der står tilbage, er jo, at den skattereform, vi har lavet nu, kommer til at give mere til den enkelte dansker, end tilfældet var før. Det er jo heller ikke sådan, hvis man ser på fedtskatten og fedtafgiften, at den slår bunden væk under de danske husholdninger, hvis det er det, der ligger i spørgsmålet.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det sker ikke.