L 108 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget om ændring af lov om ferie, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. oglov om retssikkerhed og administration på det sociale område blev den 2.november 2010 sendt i høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningenaf Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, FTF,Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Fagforening, KristeligArbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner, CentralorganisationernesFællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kooperationen, Frie Funktionærer, Business Danmark, Producentforeningen,Datatilsynet, Civilstyrelsen, Parasollen, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Feriefond,ATP, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, AK-Samvirke, Arbejdsløshedskassenfor selvstændige og Personalestyrelsen.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningenaf Landbrugets Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KristeligFagforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Parasollen,FerieKonto, Arbejdsmarkedets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådetsydelsesudvalg, AK-Samvirke, og Personalestyrelsen.De modtagne høringssvar vedlægges.

Bemærkninger fra organisationer på arbejdsgiversidenDansk Arbejdsgiverforening (DA)DA mener generelt, at forslaget medfører ændringer for de eksisterendeoverenskomster, og at forslaget rykker ved balancen i ferieloven til skade forarbejdsgiverne. Forslaget er således ifølge DA en større belastning forerhvervslivet end det fremgår af forslaget.Afholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeDA kan ikke støtte forslaget om en ændring af reglerne for afholdelse af ferie i enfritstillingsperiode, således at lønmodtageren kun kan anses for at holde sin ferie ien fritstillingsperiode, såfremt lønmodtageren efter varslingens udløb har enarbejdsfri periode svarende til feriens længde.Gældende praksis medfører ikke, at lønmodtageren mister sin ferie, dalønmodtageren kan vælge at holde ferien. Begrundelsen for lovændringen er alene

båret af rimelighedshensyn og ikke retlige overvejelser. DA er i den forbindelseikke bekendt med sager, hvor den gældende praksis er problematiseret.KommentarPå baggrund af henvendelser fra lønmodtagerorganisationer er arbejdsgiverensadgang til at modregne i lønmodtagerens feriepenge i en fritstillingsperiodeangiveligt et stadig stigende problem.Efter ferieloven anses ferien for holdt i en fritstillingsperiode, hvis ferievarslet ogferien kan rummes indenfor fritstillingsperioden. Det har ingen betydning, omlønmodtageren får nyt arbejde i fritstillingsperioden. I fritstillingsperiodenmodtager lønmodtageren sin sædvanlige løn, og lønmodtageren er forpligtet til atsøge og påtage sig anden beskæftigelse. Hvis lønmodtageren får et nyt job ifritstillingsperioden, kan arbejdsgiveren som hovedregel modregne indtægterne fradet nye job i lønmodtagerens løn for den resterende del af fritstillingsperioden.Dog er der efter funktionærloven ret til 3 måneders fuld løn uanset nyt arbejde(minimalerstatning).Samspillet mellem funktionærlovens regler og ferielovens regler om fritstillingbetyder efter den praksis, som er udledt afU1987.505H, athvis lønmodtagerenikke kan indgå en aftale med den nye arbejdsgiver om at holde ferien, arbejderlønmodtageren hos den nye arbejdsgiver samtidig med, at lønmodtageren anses forat holde ferie hos den gamle arbejdsgiver. Lønmodtageren mister herved sin ret tilbetalt ferie. Samtidig kan den arbejdsgiver, der har fritstillet lønmodtageren,modregne lønnen under ferie i den løn, som lønmodtageren får fra den nyearbejdsgiver. Herved tjener arbejdsgiveren på, at lønmodtageren får nyt arbejde.Problemstillingen er særlig aktuel i længere fritstillingsperioder.DA anfægter Pensionsstyrelsens beregning af arbejdsgivernes udgifter i anledningaf regelændringen (3 mio. kr.). DA frygter, at omlægningen vil koste mere. Hvisden beregnede omkostning ved omlægningen lægges til grund godtgør beløbetsstørrelse ikke, at der er behov for en ændring.KommentarPensionsstyrelsen beregning hviler på et skøn, som er forbundet med storusikkerhed. Det er i den forbindelse ikke muligt at beregne dette mere eksakt, dader ikke forekommer tilgængelige kilder, der kan belyse omfanget. Selvom beløbetsamlet set ikke forekommer stort, ændrer det ikke ved det forhold, at det for denenkelte lønmodtager er byrdefuldt at miste den betalte ferie.DA har desuden påpeget, at den gældende retstilstand hviler på en Højesterets dom,og at det må formodes, at retten har afvejet de modstående hensyn. DA er enig i, atforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.KommentarDet sker ikke sjældent, at en doms fortolkning af en retstilstand giver anledningtil regelændringer. Der er desuden delte meninger om, hvorvidt problemstillingenindeholder et EU-retligt aspekt.

Det fremgår således af den Kommenterede Ferielov af Kirsten Weber m.fl. påside 176:”Efter arbejdstidsdirektivet har lønmodtageren ret til 4 ugers betalt ferie.Dette krav synes ikke at være opfyldt, da lønmodtageren i den nævnte situation,hvor lønmodtageren på trods af at have optjent feriepengene, mister dem som følgeaf funktionærlovens regler om modregning. Det er derfor spørgsmålet om denpraksis, som kan udledes på baggrund af § U1987.505H ikke er i strid medarbejdstidsdirektivet for så vidt angår 4 af de 5 ugers ferie”FTF mener desuden det modsatte af DA, nemlig at der er et EU-retligt problem iforhold til den gældende retstilstand.Samtidig er det Pensionsstyrelsens opfattelse, at grunden til, at det ikke hidtil harværet et problem, skyldes arbejdsgivernes manglende brug af reglen. Forholdet tilEU-retten taler således for, at reglen ændres.DA mener, at fritstilling ofte sker på lønmodtagerens foranledning og til dennesfordel, hvorfor arbejdsgiveren med forslaget vil være tilbøjelige til at afstå frasådanne aftaler. Der indgås desuden aftaler om, at der ikke skal ske modregning ihele lønnen fra en ny arbejdsgiver. Forslaget er endeligt et indgreb iarbejdsgiverens ledelsesret og i dansk rets almindelige principper om opsigelse.KommentarDa det er arbejdsgiveren, der ensidigt kan fritstille en lønmodtager, er forslagetikke et indgreb i ledelsesretten. Forslaget berører desuden ikke opsigelsesreglerne.Pensionsstyrelsen stiller sig imidlertid positiv overfor, at forslaget ikke skal gælde ide situationer, hvor arbejdsgiveren ikke har modregningsadgang i lønnen fra en nyarbejdsgiver, eller hvor arbejdsgiveren er insolvent. Lovforslaget er justeret ioverensstemmelse hermed. .DA mener, at den foreslåede ændring i § 16, stk. 2, om, at ferien i enfritstillingsperiode kun kan anses for afholdt i en fritstillingsperiode, hvislønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efterudløbet af varslingsfristerne, bør udformes anderledes. DA foreslår, at ferielovenændres således, at varslingsreglerne slet ikke skal finde anvendelse ved opsigelse,og således at ferien fysisk faktisk skal holdes først i opsigelsesperioden og udenvarsel i tilfælde af fritstilling.KommentarDet er ikke en holdbar løsning at fravige ferielovens varslingsregler vedfritstillinger, da en sådan fravigelse blandt andet kan få betydning forlønmodtagere med korte opsigelsesvarsler. En lønmodtager med enopsigelsesperiode på fx en måned, herunder funktionærer, der selv har opsagtderes stilling, kan af sin arbejdsgiver blive fritstillet og arbejdsgiveren ville dermedkunne anse mest mulig ferie for afholdt i fritstillingsperiode. Efter de gældenderegler ville arbejdsgiveren ikke kunne anse mest mulig ferie for afholdt, uanset omlønmodtageren var blevet fritstillet eller ej. Med DA’s foreslåede løsning vil dealmindelige regler om varsling af ferie i en opsigelsesperiode kunne omgås. Forlønmodtagere med et længere opsigelsesvarsel, vil DA’s forslag betyde, at kun delønmodtagere, der tiltræder et nyt job den første dag i fritstillingsperioden, vil haveen arbejdsfri periode i fritstillingsperioden. DA’s forslag vil således forværreretstilstanden for fritstillede lønmodtagere.

Desuden finder DA, at den foreslåede nye § 16, stk. 3, vil medføre et misbrug ogvære helt umulig for arbejdsgiveren at kontrollere.KommentarPensionsstyrelsen er enig med DA i, at bestemmelsen kan give anledning tilmisforståelser. Derfor har Pensionsstyrelsen taget bestemmelsen ud aflovforslaget.DA mener, at varslingsreglerne i § 16, stk. 2, skal kunne fraviges ved aftale,således at afholdelse af ferie altid vil kunne ske ved aftale ved fritstilling udenvarsel. DA mener, at dette fremgår af de foreslåede ændringer i § 16, stk. 2,sammenholdt med § 21, stk. 2, jf. § 15, stk. 2.KommentarDen foreslåede ændring til § 16 skal sikre, at fritstillede lønmodtagere fårmulighed for at holde ferie. Ved at føje § 16, stk. 2, til § 21, stk. 2, vilvarslingsreglerne i § 16, stk. 2, kunne fraviges ved individuel aftale, hvilket kanbetyde, at der kan ses bort fra varslingsreglerne, og det vil få de sammekonsekvenser som nævnt i kommentaren ovenfor. Imidlertid finderPensionsstyrelsen det hensigtsmæssigt, at den foreslåede § 16, stk. 2,2. pkt., kanfraviges ved kollektiv overenskomst, da parterne herved kan aftale, hvad parternefinder i overensstemmelse med deres branche. Lovforslaget er justeret ioverensstemmelse dermed.DA mener endelig, at såfremt forslaget fremmes, bør forslaget ikke gælde i desituationer, hvor arbejdsgiveren ikke har adgang til modregning for løn hos den nyearbejdsgiver.KommentarPensionsstyrelsen stiller sig positiv over dette forslag. Se desuden kommentarentil KL’s svar vedrørende dette spørgsmål. Lovforslaget er justeret ioverensstemmelse hermed.Overførsel af ferieDA kan i det store hele støtte forslaget om, at alle lønmodtagere kan aftaleoverførsel af ferie, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af en kollektivoverenskomst.Optjening af ferie ved et årsskifteDA kan støtte forslaget om optjening af ferie ved årsskifte, hvis reglerneharmoniseres med skattereglerne, således, at det er lønnens dispositionsdato, der erafgørende for, hvilket år optjeningen skal overføres til.KommentarDen af DA foreslåede løsning vil kræve ikke ubetydelige omkostninger forFerieKonto, da der i deres systemer skal laves en ikke standardtilpasning.Pensionsstyrelsen kan derfor ikke støtte DA’s forslag.Ophævelse af forældelsen mellem lønmodtager og arbejdsgiverDA støtter ikke forslaget om at ophæve forældelsesreglen mellem lønmodtager ogarbejdsgiver.4

KommentarIndledningsvist bemærkes, at feriepenge, som er forældet mellem en lønmodtagerog en arbejdsgiver, efter gældende regler skal afregnes til ArbejdsmarkedetsFeriefond. Arbejdsgiveren kan således ikke beholde feriepengene, selvomlønmodtageren ikke har rejst kravet tidsnok. Forslaget sikrer således alene, at deter lønmodtageren, som får feriepengene og ikke Arbejdsmarkedets Feriefond.Forslaget får samtidig den sidegevinst, at arbejdsgiverne ikke i sammeudstrækning kan beholde feriepenge, som efter gældende regler er forældedemellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Dette hænger sammen med, atlønmodtageren med de gældende regler vil være tilbøjelige til at opgive kravet, daferiepengene alligevel tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, hvorimod forslagetbetyder, at lønmodtageren indtil den endelige forældelse er indtrådt kan have eninteresse i at forfølge kravet.ØvrigeDA støtter forslaget om, at der ikke længere skal indsendes en kopi af denkollektive overenskomst, og at FerieKontos driftsomkostninger skal dækkes af deuhævede feriepenge i det tilfælde, hvor omkostningerne ikke kan dækkes afFerieKontos renteindtægter.DA støtter desuden forslaget om, at forfaldsdatoen fastsættes administrativ, og atDA forventer at blive hørt i den forbindelse. DA støtter desuden forslaget om, atPensionsstyrelsen fastsætter attestationsregler for feriekortordningerne, så længePensionsstyrelsen ikke går videre, end det der fremgår af de speciellebemærkninger til forslaget.KommentarPensionsstyrelsen vil på sædvanligvis høre arbejdsmarkedets parter, nårbemyndigelsen udnyttes. Pensionsstyrelsen vil alene fastholde deattestationsregler, som gælder for FerieKonto overfor de privateferiekortordninger.DA støtter forslaget om, at reglerne for kontant udbetaling forenkles, og at denadministrative fastsatte frist ifølge forslaget bliver lovfæstet.DA støtter forslaget om, at Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte denærmere regler for fondenes mulighed for at føre stikprøvekontrol medarbejdsgivernes indbetalinger af de uhævede feriepenge, og forventer at blive hørt iden forbindelse.KommentarEfter Justitsministeriets henstilling fremgår reglerne for stikprøve kontrol nu afloven, og ikke i en bekendtgørelse. Derfor bliver der ikke behov for høring afparterne i den forbindelse. .DA kan endelig støtte forslaget om, at Pensionsstyrelsen får den i forslagetforeslåede afgørelseskompetence.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA)Afholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeSALA kan ikke acceptere de foreslåede ændringer om afholdelse af ferie ifritstillingsperioder. SALA finder, at det under ingen omstændigheder kan væreden fritstillende arbejdsgivers ansvar at sikre lønmodtagerens retsstilling i forholdtil en ny arbejdsgiver. SALA kender ikke til eksempler på den problemstilling, somforslaget tager sigte på, og SALA finder, at den foreslåede ordning reelt er engenerel forlængelse af opsigelses/fritstillingsperioden på arbejdsgivers regning,hvilket er helt uacceptabelt. Desuden mener SALA, at fritstilling som følge af detteforslag, vil blive en undtagelse.Kommentar:Der henvises til kommentaren til DA’s høringssvar. Problemstillingen kanligeledes anskues ud fra den synsvinkel, at lønmodtageren, som i sinfritstillingsperiode har fået nyt arbejde efter gældende regler mister retten til denbetalte ferie, medmindre den nye arbejdsgiver accepterer ferien.Overførsel af ferieSALA kan tilslutte sig forslaget om øget fleksibilitet i forbindelse med forslagetom, at alle lønmodtagere og arbejdsgivere skal kunne aftale overførsel af feriemedmindre andet fremgår af kollektiv overenskomst.Forældelse mellem lønmodtager og arbejdsgiverSALA støtter ikke, at forældelsesreglen mellem lønmodtager og arbejdsgiverophæves.KommentarSe kommentaren til DA.Anvendelse af FerieKontoSALA mener, at det forekommer ulogisk, at alle arbejdsgivere, som indbetalerferiegodtgørelse til FerieKonto, kan pålægges renter ved for sen indbetaling,samtidig med at Pensionsstyrelsen i særlige situationer kan fravige kravet omrenter.SvarEfter administrativ praksis er alle arbejdsgivere, som indbetaler til FerieKontoblevet pålagt at betale morarenter ved for sen indbetaling til FerieKonto. Detskyldes, at det ikke er muligt at skelne mellem arbejdsgivere, som indbetaler tilFerieKonto, fordi det er en pligt, og arbejdsgivere, der indbetaler frivilligt. Somfølge af Arbejdsmarkedets Ankenævns (nu Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg)afgørelse af 21. maj 2008, er der imidlertid tvivl om, hvorvidt FerieKonto kanpålægge en arbejdsgiver, som ikke er forpligtet til at anvende FerieKonto, at betalemorarenter ved forsinket betaling. Af administrative hensyn foreslås derfor, at allearbejdsgivere, som indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, kan pålæggesmorarenter ved for sen indbetaling til Feriekonto.Samtidig er der en langvarig praksis for, at Pensionsstyrelsen i helt særligesituationer har fraveget rentekravet. Pensionsstyrelsen mener i den forbindelseikke, at det er ulogisk, at Pensionsstyrelsen får klar hjemmel til at fravige kravet6

om renter i særligt undskyldende tilfælde. De foreslåede ændringer er således ikkeandet end en kodificering af tidligere praksis. Pensionsstyrelsen ser ingenmodsætning deri.ØvrigeSALA støtter forslaget om, at der ikke længere skal indsendes en kopi af denkollektive overenskomst, og at FerieKontos driftsomkostninger skal dækkes af deuhævede feriepenge i det tilfælde, hvor omkostningerne ikke kan dækkes afFerieKontos renteindtægter. SALA støtter desuden forslaget om, at forfaldsdatoenfastsættes administrativt for at tilpasse de administrative procedurer.SALA forbeholder sin stillingtagen til den konkrete udmøntning af forslaget om, atPensionsstyrelsen kan fastsætte regler om udbetaling af feriegodtgørelse fra enferiekortordning.KommentarPensionsstyrelsen vil på sædvanlig vis høre arbejdsmarkedets parter, nårbemyndigelsen udnyttes. Pensionsstyrelsen vil alene fastholde deattestationsregler, som gælder for FerieKonto overfor de privateferiekortordninger.SALA støtter de foreslåede ændringer vedrørende udbetaling af feriepenge.SALA kan tilslutte sig forslaget om forenkling af reglerne for så vidt angåroptjening af ferie ved årsskifte.Kommunernes Landsforening (KL)KL støtter indledningsvist de lovgivningsmæssige tiltag, der bliver iværksat for atlette ferieadministrationen.Afholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeKL kan ikke tilslutte sig forslaget om en arbejdsfri periode i enfritstillingssituation. KL henholder sig til, at aftaler om fritstilling ofte indgås efterønske fra lønmodtageren, og at det er den ansatte selv, der bestemmer, hvornår denpågældende skal tiltræde i en ny stilling. KL mener, at forslaget vil kunne betyde,at kommunerne ikke vil indgå aftaler om fritstilling. Såfremt forslaget fremmes,foreslår KL, at forslaget ikke skal gælde i de situationer, hvor lønmodtageren erfritstillet uden modregningsadgang for arbejdsgiveren.KL mener desuden, at arbejdsgiveren bør kende udgifterne i forbindelse med enfritstilling, hvilket ikke vil være tilfældet med forslaget, idet det er uvist om ferienkan anses for afholdt.KommentarI det der i øvrigt henvises til kommentarerne til svaret fra DA og SALA, skal det iøvrigt bemærkes, at Pensionsstyrelsen er positiv overfor, at forslaget ikke skalgælde i de situationer, hvor lønmodtageren er fritstillet uden modregningsadgang,eller arbejdsgiveren er insolvent. Lovforslaget er justeret i overensstemmelsehermed. Pensionsstyrelsen skal desuden bemærke, at der gives overenskomstensparter mulighed for at fravige § 16, stk. 2, 2. pkt. Hermed sikres parternes frihed tilat aftale branchespecifikke fritstillingsordninger.7

Det er Pensionsstyrelsens opfattelse, at der ved en fritstilling i mange situationerer forbundet en usikkerhed med hensyn til udgifterne, afhængig af omlønmodtageren får arbejde i fritstillingsperioden eller ej.Optjening af ferie ved et årsskifteKL mener, at forslaget om, at den sidste lønperiode i året skal henføres til det år,som sidste dag i perioden kan henføres til, kræver en systemændring, og at der skaltages hensyn til det ved fastsættelsen af lovens ikrafttrædelsestidspunkt.KommentarLoven forventes at træde i kraft den 1. maj 2011. Den nye periodiseringsregelomkring et årsskifte finder således først anvendelse fra årsskiftet 2011/2012. Detvurderes, at være tidsnok til, at arbejdsgiverne kan indrette systemerne hertil.Forældelse mellem en lønmodtager og en arbejdsgiverKL støtter desuden ikke forslaget om at ophæve forældelsesreglen mellemlønmodtager og arbejdsgiver, idet lovændringen vil pålægge arbejdsgiveren en øgetadministrativ byrde ved udbetaling af feriepenge.KommentarSe kommentaren til DA og SALA.StikprøvekontrolKL forventer at blive hørt i forbindelse med udnyttelsen af hjemlen til, atPensionsstyrelsen kan udfærdige nærmere regler for stikprøvekontrol afarbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge til feriefondene.KommentarEfter Justitsministeriets henstilling fremgår reglerne for kontrol af loven. Detbetyder, at der ikke er behov for en høringsrunde.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)FA er overordnet set utilfredse med, at arbejdsmarkedets parter er blevet inddragetså sent i processen. Arbejdsmarkedets parter får nu kun i begrænset omfangmulighed for kvalificerede forslag til ændringer af ferieloven.KommentarLovforslaget er ikke en egentlig revision af ferieloven, men alene en ændring afferieloven på nogle påtrængende områder. Samtidig indeholder forslaget ikkeændringer af ferielovens hovedprincipper. Det har derfor ikke været nødvendigt atinddrage arbejdsmarkedets parter i videre omfang end sket. FA står alene meddenne kritik.StikprøvekontrolFA har ikke indvendinger mod lovens hovedformål, om at feriefondene fårmulighed for at føre stikprøvekontrol med arbejdsgivernes indbetalinger afuhævede feriepenge. FA savner imidlertid en nærmere redegørelse for rammernefor udøvelsen og en nærmere analyse af de administrative konsekvenser forvirksomhederne. FA foreslår, at revisorerklæringen, om at virksomheden har

afregnet feriepengene korrekt, kan afgives i forbindelse med aflæggelsen afårsregnskabet.KommentarEfter Justitsministeriets henstilling fremgår reglerne for kontrol af loven.Afholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeFA mener på linje med de andre arbejdsgiverorganisationer, at der ikke er behovfor at ændre de eksisterende regler om, at ferie kan anses for afholdt i enfritstillingsperiode, hvis varslingen og ferien kan indeholdes i fritstillingsperioden.FA mener retstilstanden er uproblematisk og undrer sig over, at problemstillingentages op nu. FA henviser til, at problemstillingen allerede var kendt vedlovrevisionen i 2000, og at det dengang ikke gav anledning til at ændreretstilstanden.KommentarIdet der er i øvrigt henvises til kommentarerne til DA’s, SALA’s og KL’shøringssvar, skal yderligere påpeges, at denne opfattelse ikke deles aflønmodtagerorganisationerne.Ophævelse af forældelsen mellem en lønmodtager og en arbejdsgiverFA mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at ophæve forældelsesreglen mellemlønmodtager og arbejdsgiver. Reglen sikrer, at kravet på feriepenge rejses hurtigtog afspejler de fagretlige regler, som sikrer, at tvister mellem lønmodtageren ogarbejdsgiveren afsluttes relativt hurtigt efter ansættelsesforholdets ophør. Forslagetvil kunne medføre, at tvister om feriepenge vil kunne trække i langdrag.KommentarI det der i øvrigt henvises til kommentaren til DA, SALA og KL, bemærkes, atarbejdsgiveren ikke kan beholde lønmodtagerens uhævede feriepenge.Feriepengene skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond. ArbejdsmarkedetsFeriefond er således kreditor for kravet.ØvrigeFA kan tilslutte sig forslaget om en udvidelse af mulighederne for at overføre ferie,og at FerieKontos driftsomkostninger dækkes af de uhævede feriepenge i detomfang, renterne ikke kan dække driftsomkostningerne. FA forudsætter dog, atvirksomheder, som alene anvender feriekortordninger ikke skal være med til atdække omkostninger. FA savner dog en overvejelse om, at feriekortordningerneogså skulle have mulighed for at anvende de uhævede feriepenge til at dækkedriftsomkostningerne ved feriekortaftaler.KommentarDet er alene de uhævede feriepenge, som er hos FerieKonto, som i givet fald skaldække FerieKontos driftsomkostninger. Det må forventes, at en arbejdsgiversudgifter til at dække en evt. feriekortordning så rigeligt dækkes af den rente- oglikviditetsfordel, som arbejdsgiveren har ved, at arbejdsgiveren kan beholdeferiepengene, indtil lønmodtageren holder ferien eller feriepengene skal afregnestil en feriefond. Ellers står det arbejdsgiveren frit for at anvende FerieKonto.

FA foreslår yderligere ændringer af ferieloven. FA foreslår således, at hovedferienskal kunne placeres i hele ferieåret og ikke kun i perioden fra den 1. maj til den 30.september, dog således at der fortsat tages hensyn til forældre med skolesøgendebørn. FA foreslår desuden, at der skal være mulighed for at afholde ferie i mindreend 1 dags varighed. FA foreslår også, at der skal være større aftalefrihed medhensyn til størrelsen af de ydelser som ferieloven omhandler. Endelig foreslår FAforhøjelse af beløbsgrænserne ved kontant udbetaling af feriepengene efter kapitel5 og 5 a.KommentarPensionsstyrelsen overvejer forslagene til en eventuelt kommende ændring afferieloven.PersonalestyrelsenPersonalestyrelsen har alene forholdt sig til forslaget om, at det er en betingelse forat anse ferien for afholdt i en fritstillingsperiode, at lønmodtageren efter udløbet afvarslingsperioden skal have en arbejdsfri periode, svarende til feriens længde.Personalestyrelsen vil forslå, at en eventuel ændring af § 16, stk. 2, formuleressåledes, at den ikke gælder i de situationer, hvor der ikke er modregningsadgang,hvis lønmodtageren finder nyt arbejde i fritstillingsperioden.KommentarDet er imødekommet. Se også kommentaren til DA, KL, SALA og FA.Lønmodtagernes Garantifond (LG)LG oplyser, at lovforslagets bestemmelser om ændringer i ferielovensfritstillingsregler vil medføre forøgede udbetalinger fra LG. Ændringen medfører,at LG ikke i samme omfang som i dag vil kunne placere ferie i opsigelsesperioden,og det vil betyde, at LG skal udbetale mere til lønmodtageren. Det er LG’sopfattelse, at ændringen vil indebære en merudgift for de private arbejdsgivere, derkan overstige de 6 mio. kr., som Pensionsstyrelsen har skønnet. LG gøropmærksom på, at LG-ordningen finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere,så styrelsens skøn over de øgede omkostninger for de private arbejdsgivere, børderfor omfatte udgifterne såvel indenfor som udenfor konkurs.KommentarUd fra den betragtning, at en arbejdsgivers insolvens er en helt særlig situation,og at forslaget betyder, at lønmodtagerne vil blive stillet bedre end andrekreditorer, foreslås, at en arbejdsgivers insolvens helt bliver undtaget fra forslaget.Lovforslaget er justeret i overensstemmelse dermed.

planlagte ferie. LO skal på ny opfordre til, at beskæftigelsesministeren – efterferieudvalget nedsat af Implementeringsudvalget som bekendt har afgivet deresrapport i september d.å. – tager lovgivningsmæssigt initiativ til, at den danskeferielov bringes i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, art. 7.KommentarDet er besluttet at afvente en sag, der verserer ved Østre Landsret mellem Danskindustri og Dansk Metal. Dansk Metal har procederet på de afsagte domme, mensDansk industri har anmodet Østre Landsret om, at spørgsmålet forelægges EU-domstolen. Det bemærkes, at sagen ved Østre Landsret vedrører den danskeferielov, mens EU-dommene vedrører andre landes lovgivning.Afholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeLO er positive overfor forslaget om, at en lønmodtager kun kan anses for at holdeferie i en fritstillingsperiode, hvis lønmodtageren efter udløbet af varslingsfristenhar en arbejdsfri periode svarende til feriens længde. Lovbemærkningernekanforstås således, at lønmodtageren også under afholdelse af ferie er forpligtet tilaktivt at søge nyt arbejde. LO deler i givet fald ikke denne opfattelse.Lovbemærkningerne giver en uheldig og formentlig utilsigtet uklarhed om, atlønmodtageren skulle være forpligtet til at ansøge den nye arbejdsgiver om ferie ifritstillingsperioden. En sådan forpligtelse ville ikke alene være vanskelig athåndhæve, men også både urimelig og uhensigtsmæssig.KommentarPensionsstyrelsen er enig med LO, og har rettet bemærkningerne til herefter.Overførsel af ferieForslaget om at ændre reglerne om overførsel af ferie, således, at det efter forslagetskal fremgå af en overenskomst, hvis ferieoverførsel ikke ønskes, forekommerumiddelbart som en mere enkel regel. Omvendt har overenskomsterne indrettet sigpå den nugældende retstilstand. Det er derfor LO´s opfattelse, at ”gevinsten” vedden foreslåede ændring, overgås af de ændringer, som i konsekvens heraf måforetages i de kollektive overenskomster. LO støtter forslaget om at fristen forindgåelse om aftaler rykkes til den 30. september.KommentarDet fremgår af overgangsbestemmelsen, at ændringen først får virkning for ferie,der overføres fra ferieåret 2011/2012 til ferieåret 2012/2013. Det erPensionsstyrelsens vurdering, at overenskomstens parter herefter har god tid til atindrette overenskomsterne herefter, hvis det er nødvendigt. Pensionsstyrelsen skaldesuden bemærke, at det kun er de overenskomster, som ikke har indført regler omoverførsel af ferie, fordi de ikke ønskede muligheden, og som fortsat ikke ønskerdet, der skal ændres.Forlængelse af arbejdsgiverens betalingsfrist til FerieKontoLO kan ikke støtte forslaget om, at betalingsfristen fastsættes vedbekendtgørelse, og at fristen for indbetaling forventes udskudt. FerieKonto bliverifølge forslaget ikke kompenseret på anden vis for de herved mindskederenteindtægter. LO bemærker, at arbejdsgiverne i dag alene skal afregne feriepengetil FerieKonto en gang hvert kvartal. Dette bør i givet fald ændres til afregningsamtidig med hver lønafregning. Det afspejler, som også anført i forslagets11

bemærkninger, at feriepengene ikke altid vil være til stede i FerieKonto, når ferienskal afholdes; særligt i forbindelse med fratræden. Sikringen af tilstedeværelsen afferiepengene på ferietidspunktet er FerieKontos primære funktion.KommentarSom følge af loven om et indkomstregister forventes det, at arbejdsgivernesindberetningspligt til FerieKonto ophæves, og at indberetningen af ferie tilFerieKonto i stedet for skal ske via indkomstregistret fra optjeningsåret 2012. Deindbyggede frister for indberetninger til indkomstregistret bevirker, at fristerne forarbejdsgivernes indbetaling af feriepenge til FerieKonto vil blive forsinket med ca.20-30 dage i forhold til i dag. Det er derfor af praktiske årsager ikke muligt forFerieKonto at opgøre beløbet før. Da indberetningspligten til indkomstregisteretførst forventes at træde i kraft fra 2012, skal de nuværende frister bevares. Det erderfor hensigtsmæssigt, at fristerne fastsættes administrativt.Indbetaling til FerieKonto sker i dag kvartalsvis. En månedsvis indbetaling tilFerieKonto vil derfor betyde øgede administrative byrder for arbejdsgiveren,hvilket ikke er hensigtsmæssig for balancen i ferieloven. For lønmodtagere med rettil feriegodtgørelse sker indbetalingen i optjeningsåret, hvorfor feriepengene vilvære til stede, når ferien afholdes i det efterfølgende ferieår. For fratrædendefunktionærer har Pensionsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om, atlønmodtageren kan holde ferie med løn efter fratrædelsestidspunktet og indtilafregningstidspunktet, hvilket også fremgår af bemærkninger til forslaget.Fravigelse af morarentekrav ved for sen indbetaling til FerieKontoLO er ikke enig i, at ”undskyldelige omstændigheder” kan begrunde fritagelse frabetaling af morarenter, i de tilfælde hvor arbejdsgiver er nærmest til at bærerisikoen for det forrentningstab, som FerieKonto lider ved en forsinket indbetaling.KommentarForslaget er alene en kodificering af administrativ praksis og forventes fortsatkun anvendt i begrænset omfang. Der henvises i øvrigt til kommentaren til FAvedrørende dette spørgsmål.FerieKontos driftsomkostningerLO kan ikke støtte, at driften af FerieKonto (delvist) finansieres af uhævedeferiepenge. Udgifterne må i givet fald dækkes af statskassen.KommentarFormålet med forslaget er netop at holde statskassen skadesløs i de situationer,hvor renterne ikke kan betale for driften af FerieKonto. Forslaget er aktualiseret afdet nuværende meget lave renteniveau, og gennemføres for en sikkerheds skyld.Bemyndigelse til at fastsætte regler for udbetaling fra en feriekortordningLO kan ikke støtte en så generel bemyndigelse til direktøren for Pensionsstyrelsenom udbetaling fra feriekortordningerne. Bemyndigelsen må i det mindsteforudsætte en udtrykkelig forpligtelse til forudgående forhandlinger med LO ogDA.Kommentar

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes alene anvendt til, at feriekortordningerneikke uden videre kan ophæve deres attestationsregler, selvom attestationsreglerneophæves for FerieKonto. Der skal således, som en erstatning forattestationsreglerne, etableres en betryggende sikkerhed for, at der ikke skerdobbeltforsørgelse. Desuden bemærkes, at arbejdsmarkedets parter på sædvanligvis vil blive hørt i forbindelse med den konkrete udformning af reglerne.Ophævelse af forældelsen mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.LO støtter forslaget, men henleder opmærksomheden på, at der er en rækkeuklarheder i lovteksten om den nærmere forfølgelse af kravet. LO er imidlertidogså af den opfattelse, at krav på feriepenge først bør kunne anses for forældedeefter 5 år i lighed med andre lønkrav, og ikke som angivet i gældendeferiebekendtgørelse samt i lovforslaget allerede efter 3 år.KommentarPensionsstyrelsen har taget kommentaren om uklarhederne til efterretning og vilså vidt muligt beskrive det mere klart i lovforslaget. Den 3-årige forældelse blevindført med lovændringen i 2003, da der for det første var tale om et meget lilleantal sager, hvor lønmodtageren mere end 3 år efter henvendte sig tilArbejdsdirektoratet (nu Pensionsstyrelsen). Disse sager var ofte vanskelige at fåbelyst, da det var vanskeligt at få attesteret sit feriekort så langt tilbage eller fåoplysninger om fx sygedagpenge. Der er derfor ingen aktuelle planer om atgenindføre den 5-årige forældelse.Morarenter ved for sen indbetaling af de uhævede feriepenge til fondene.LO støtter forslaget om morarenter ved for sen indbetaling af uhævede feriepengetil feriefondene. LO kan dog ikke støtte, at Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfravige krav om rentebetaling.KommentarDer kan undtagelsesvist forekomme undskyldelige omstændigheder, hvor det vilvære urimeligt at opkræve renter ved for sen indbetaling.Morarenter ved for sen indbetaling af statens andel af de uhævede feriepengeLO kan principielt ikke støtte, at eventuelle regler herom fastlægges afPensionsstyrelsen ved en bekendtgørelse. Herudover ses nødvendigheden afforslaget om morarenter i denne forbindelse ikke tilstrækkelig begrundet.KommentarBegrundelsen for at pålægge fondene renter ved for sen afregning er for at sikre,at statens andel bliver afregnet tidsnok.Stikprøvekontrol.LO hilser det velkomment, at der skabes hjemmel til kontrol af virksomhedernesindbetaling af uhævede feriepenge.Pensionsstyrelsens adgang til at afvise at træffe afgørelse i visse sagerLO er imod den del af forslaget, der giver Pensionsstyrelsen hjemmel til at afvisesager, ”hvorlønmodtageren har kvalificeret bistand”.Kommentar13

Forslaget er nu begrænset til de sager, der ikke er egnet til administrativsagsbehandling.Afskæring af ankeadgang for afgørelser om private feriefonde.LO kan ikke støtte forslaget.KommentarPensionsstyrelsen er fondsmyndighed for fonde med andet ferieformål, idet de erundtaget fra Civilstyrelsens tilsyn. Civilstyrelsens afgørelser som fondsmyndighedkan imidlertid ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det har ikke værethensigten, at ferieloven skulle give de private feriefonde m.v. en bedre retsstillingend den, der følger af fondsloven. .Kristelig Fagbevægelse (Krifa)Krifa ser positivt på forslaget og har følgende bemærkninger til de enkelte dele afforslaget:Afholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeKrifa oplever ofte denne problemstilling, hvor deres medlemmer mister deres ferieog er positive overfor forslaget.Ophævelse af reglen om forældelse mellem lønmodtager og arbejdsgiverKrifa mener, at forslaget giver bedre mulighed for at inddrive manglendeferiepenge.Mulighed for at Pensionsstyrelsen kan afvise visse sagstyperKrifa mener, at for lønmodtagere, der ikke er fagligt organiserede, vil forslagetmedføre en forringet retstilstand.KommentarForslaget er nu begrænset til de sager, som ikke er egnet til administrativsagsbehandling.Ændring af forfaldstidspunktetKrifa mener, at rykningen af forfaldstidspunktet til senere i måneden kan giveproblemer for de funktionærer, der fratræder umiddelbart op til sin ferie, dafunktionæren vil kunne risikere at stå uden penge til at holde ferie for.Problemstillingen er ikke ny, men perioden, hvor funktionæren kan stå uden penge,bliver med forslaget længere. Selvom denne problemstilling kan løses ved, atPensionsstyrelsen indenfor gældende regler kan fastsætte regler om, atarbejdsgiveren efter fratræden kan udbetale løn under ferie, hjælper det ikke denlønmodtager, hvor arbejdsgiveren ikke vil betale. Der er i den forbindelse ingensanktionsmuligheder.KommentarIdet der i øvrigt henvises til kommentarerne til LO’s svar vedrørende sammeforslag, skal Pensionsstyrelsen gøre opmærksom på, at det er strafbart ikke atbetale skyldig feriegodtgørelse, hvilket i den forbindelse er senest vedforfaldstidspunktet.

Dansk Jurist og Økonomforbund (DJØF)Ferie i en fritstillingsperiodeDJØF kan bifalde forslaget om, at ferie kun kan anses for afholdt i enfritstillingsperiode, hvis ferien efter varslingsperioden kan placeres i en arbejdsfriperiode. DJØF så dog gerne en bestemmelse om, at en lønmodtager, der er opsagt,har ret til at fastholde en allerede fastlagt ferie i opsigelsesperioden, da det kanvære en bekostelig affære at aflyse en allerede købt og betalt ferie.KommentarLovforslaget er ikke en egentlig revision af ferieloven, men alene en ændring afferieloven på nogle påtrængende områder. Pensionsstyrelsen vil i forbindelse meden eventuel kommende ændring af ferieloven overveje forslaget.Øvrige forslag fra DJØFDJØF foreslår desuden, at der indsættes et minimumsvarsel for aftalt varsling afferie på 2 måneder for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie, og at varslet kun kanfraviges konkret og ikke som et standardvilkår i en ansættelseskontrakt. DJØFpåpeger desuden en uheldig konsekvens af beregningen i forbindelse med ændretarbejdstid, jf. lovens § 23, stk. 3. Der skal således ske feriedifferenceberegning nåren lønmodtager går fra 37 timer til 30 timer om ugen, hvilket betyder atlønmodtageren skal holde ferien med løn for 30 timer. Går samme lønmodtager opi tid til 37 timer skal der ikke ske feriedifferenceberegning, og lønmodtageren skaligen holde ferie med den lave løn. Samtidig medfører reglen ligestillingsmæssigeproblemer, da det oftest i praksis er kvinder, der går op og ned i tid.KommentarLovforslaget er ikke en egentlig revision af ferieloven, men alene en ændring afferieloven på nogle påtrængende områder. Pensionsstyrelsen vil i forbindelse meden eventuel kommende ændring af ferieloven overveje forslaget.

LederneAfholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeLederne er meget tilfredse med, at reglerne om modregning af ferie ifritstillingsperioden foreslås ændret. Lederne havde gerne set, at lovgivningen gikendnu længere.Lederne henviser til, at den del af lovteksten i § 16, som hedder ” perioden i § 15, 2….og ferien kan rummes…….”, kan forstås som, at såvel varsel som ferien skalkunne rummes indenfor fritstillingsperioden.KommentarDer er ikke tilsigtet nogen ændring i den gældende forståelse af, hvordan ferien iøvrigt kan placeres i en fritstillingsperiode.FerieKontos videregivelse af oplysningerMht. lovforslagets § 1, punkt 31, ferielovens § 43 c: og § 2, ny § 90 c iarbejdsløshedsloven finder Lederne, at det ikke fremgår tydeligt af forslaget ellerbemærkningerne, hvor ofte a-kasserne skal forespørge på egne medlemmer i15

FerieKontos registre, og hvordan man forventer, at a-kasserne skal anvendeog/eller føre tilsyn ud fra opslag i registret. I den forbindelse henviser Lederne til,at Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder på en ordning, hvor den ledige selv fremoverskal registrere al sin ferie på Jobnet.KommentarForslaget skal sikre, at der ikke sker en uberettiget udbetaling af feriepengesamtidig med udbetaling af offentlige ydelser. Pensionsstyrelsen vil fastsættekontrolniveauet ud fra hensynet til en sikring mod dobbeltforsørgelse i relation tildet teknisk mulige og det hensigtsmæssige.For så vidt angår hjemlen til administrativt at fastsætte regler om a-kassernesbetaling for opslag, er det Ledernes opfattelse, at der mangler en nærmerebeskrivelse af de situationer, hvor en a-kasse skal betale for opslaget. Ledernefinder umiddelbart, at det vil være i strid med alle tidligere principper, hvis derindføres en regel om, at a-kasserne skal betale for at foretage registeropslag iforbindelse med behandlingen af konkrete tilsynssager.KommentarSom det fremgår af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, vil det i detomfang, der er indgået en aftale om betaling for brugen af oplysninger iFerieKonto, ikke blive nødvendigt at anvende hjemlen til at fastsætte regler forbetaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto. Det forhold, at FerieKontodigitaliseres, er til fordel for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer. Det erderfor rimeligt, hvis arbejdsløshedskasserne deltager i finansieringen af sikringenmod dobbeltforsørgelse, samtidig med at arbejdsløshedskaserne slipper for atattestere feriekort fra FerieKonto fremover.Funktionærernes og Tjenestemændenes ForbundAfholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeFTF finder det positivt, at Beskæftigelsesministeriet finder anledning til at iagttagesine forpligtelser i henhold til Arbejdstidsdirektivets art. 7 for så vidt angårlønmodtagernes ret til betalt ferie i en fritstillingssituation, hvor lønmodtageren fårandet arbejde. FTF finder imidlertid, at bestemmelsen i lovforslaget § 1, pkt. 4 børændres til ”[…] ikke påtager sig mere arbejde hos den arbejdsgiver, der ikke harfritstillet lønmodtagereneller hos andre.”KommentarDenne opfattelse deles ikke af alle. Der er desuden delte meninger om, hvorvidtproblemstillingen indeholder et EU-retligt aspekt, Det fremgår således af denKommenterede Ferielov af Kirsten Weber m.fl. på side 176:”Efterarbejdstidsdirektivet har lønmodtageren ret til 4 ugers betalt ferie. Dette kravsynes ikke at være opfyldt, da lønmodtageren i den nævnte situation, hvorlønmodtageren på trods af at have optjent feriepengene, mister dem som følge affunktionærlovens regler om modregning. Det er derfor spørgsmålet om denpraksis, som kan udledes på baggrund af § U1987.505H ikke er i strid medarbejdstidsdirektivet for så vidt angår 4 af de 5 ugers ferie”DA har desuden den modsatte opfattelse. Se hertil DA’s bemærkning til den sammeproblematik.

For så vidt angår tilføjelsen til § 1, pkt. 4, er bestemmelsen blevet ændret ioverensstemmelse hermed.Overførsel af ferieFTF finder det i visse tilfælde problematisk, at hovedreglen i ferieloven bliver, atalle lønmodtagere, overenskomstansatte som ikke-overenskomstansatte, får ret tilat aftale overførsel af ferie. FTF henviser til, at denne ret vil påvirke dennuværende ligevægt mellem de faglige organisationers ret til ikke at godkenderetten til overførsel (og derved fastholde kravet om at ferien skal holdes i ferieåret),og arbejdsgiverens ret til i det konkrete tilfælde at afvise et ønske om overførsel afferie til næste ferieår. Desuden påpeger FTF, at de overenskomster, som ikke haroptaget bestemmelse om muligheden for overførsel af ferie, vil blive taget tilindtægt for, at en overførsel af ferie er accepteret.KommentarDer henvises til kommentaren til LO på samme spørgsmål.Ophævelse af § 34b, stk. 1FTF henviser til forslaget om at ophæve reglen om, at en lønmodtager efterferieårets udløb kan søge om at få beløb under 3.000 kr. udbetalt (§ 34b, stk. 1).FTF henviser til, at det af lovforslaget fremgår, at bestemmelsen foreslås ophævetsom følge af, at hjemmel til at få udbetalt feriepengene allerede følger afferiebekendtgørelsen. FTF mener, at hjemlen til at få udbetalt feriepenge børfremgå af loven.Kommentar§ 34b, stk. 1, er overflødig, da udbetaling efter ferieåret, udover at fremgå afferiebekendtgørelsens § 34, også fremgår af den foreslåede § 1, nr. 25 (§ 35),hvorefter en lønmodtager, der har holdt sin ferie i ferieåret, først fortabermuligheden for at få udbetalt sin ferie, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efterferieårets udløb anmoder om udbetaling.Ophævelse af forældelsen mellem lønmodtageren og arbejdsgiverenFTF finder, at der er tale om en væsentlig forbedring og forenkling af reglerne omforældelse, som bør anerkendes. FTF påpeger, at der er en uoverensstemmelsemellem formuleringen af forslagets § 1, nr. 25, hvor der står, at lønmodtageren skalsøge kravet gennemført fx ved fagretlig behandling, mens der i forslagets speciellebemærkninger til nr. 25 står, at lønmodtageren skal søge kravet gennemført fx vedat rette henvendelse til sin fagforening.KommentarPensionsstyrelsen er enig og har justeret lovforslagets bemærkninger ioverensstemmelse dermed.FerieKontos videregivelse af oplysningerFTF henviser til forslaget om, at FerieKonto elektronisk kan udveksle oplysningerom ferie med A-kasserne samt offentlige og kommunale myndigheder, ligesom deretableres hjemmel til at foretage samkøring i kontroløjemed. FTF finder, at reglerom omfanget af kontrollen i A-kasserne ikke bør blive fastsat i en bekendtgørelse ihenhold til § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring, men burde fastsættes direkte i

StikprøvekontrolFTF bifalder forslaget om, at Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefondkan føre stikprøvekontrol med, at arbejdsgiveren indbetaler uhævede feriepenge tilfonden.Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)FerieKontos videregivelse af oplysningerKTO har som sådan ikke bemærkninger til forslaget om, at FerieKonto kanvideregive feriedata til arbejdsløshedskasser og kommunale og statsligemyndigheder, da der på det kommunale og regionale område ikke anvendesFerieKonto, men derimod feriekort.KTO henviser til, at det anføres i bemærkningerne, at arbejdsløshedskasserne ogkommunerne derfor fortsat skal attestere feriekort fra en feriekortordning. Dog kandirektøren for Pensionsstyrelsen fastsætte regler om, at en aftale i en kollektivoverenskomst om ophævelse af en arbejdsløshedskasses eller en kommunesattestation af en ledig lønmodtagers feriekort kan indgås, hvis der er betryggendesikkerhed for, at lønmodtageren ikke modtager offentlige ydelser i ferieperioden.Hvordan en feriekortudsteder på betryggende vis kan og skal sikre, atlønmodtageren ikke modtager offentlige ydelser i ferieperioden, står KTO nogetuklart.KommentarEn måde hvorpå en aftale i en overenskomst ville kunne skabe betryggendesikkerhed kunne fx være, hvis der blev oprettet et elektronisk system, hvor allelønmodtageres feriedata automatisk blev registreret. Arbejdsløshedskasser ogkommuner ville skulle have adgang til systemet for at kunne føre kontrol med, atder ikke skete en uberettiget udbetaling af feriepenge samtidig med udbetaling afoffentlige ydelser.3. AndreKLI et separat høringssvar fra KL, kommenterer KL ændringerne tilretssikkerhedsloven om feriedata.KL hilser lovforslaget velkomment, men har dog nogle bemærkninger.

Oplysninger over kommunegrænser, ægtefælle/samlever og efterfølgende kontrolKL gør opmærksom på, at oplysninger skal kunne hentes over kommunegrænsen,og at der skal gives hjemmel til at kommunen skal kunne indhente data om bådeansøgeren til en ydelse og ansøgerens ægtefælle eller samlever. Desuden læggerKL vægt på, at der bør være mulighed for efterfølgende kontrol, således, atkommunen kan bedømme effekten af en forudgående kontrol. KL finder, atbestemmelserne bør udarbejdes parallelt til retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2.KommentarPensionsstyrelsen er enig og har justeret lovforslagets bemærkninger ioverensstemmelse dermed.Digital løsningKL mener ikke, at loven skal binde myndighederne til en bestemt digital løsning,og foreslår som følge heraf, at der i lovforslaget bør stå, at ”FerieKonto stilleroplysninger til rådighed i elektronisk form for myndigheden”.KommentarPå baggrund af KL’s kommentarer foreslås det, at lovforslagets § 3, nr. 2(retssikkerhedslovens § 11a, stk. 4) formuleres således, at adgang til oplysningerom ferie skal ske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.Optjent ferieKL påpeger, at det af de almindelige bemærkninger alene fremgår, at kommunen iforbindelse med registersamkøring får adgang til oplysninger om afholdelse af ferieog udbetaling af feriepenge, men ikke om optjent ferie i forbindelse medregistersamkøring.KommentarPå baggrund af KL’s kommentarer er lovforslaget justeret i overensstemmelsedermed.Konkret mistankeKL henviser til, at det i lovforslagets punkt 2.3.3 omtales ”konkret mistanke” somet kriterium for kommunens indsamling af feriedata. KL foreslår, at kommunensindsamling af feriedata ikke skal bygge på en forudsætning om konkret mistanke.KommentarLovforslaget justeres i overensstemmelse dermed. Desuden er de almindeligebemærkninger angående mistanke blevet ændret i overensstemmelse hermed.Økonomiske konsekvenserFor så vidt angår de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget forudsætter KL, atstaten og kommunerne hver især afholder egne udgifter til udvikling af it. KLønsker at få ændret sætningen i punkt 3 om de økonomiske konsekvenser, såledesat det kommer til at fremgå, at bortfald af feriekort og pligten til at kontrollere, omen lønmodtager har fået udbetalt feriepenge i forbindelse med udbetaling afoffentlige ydelser, ikke vil føre til meromkostninger for arbejdsløshedskasserne ogkommunale og statslige myndigheder.

KommentarDet vil fremgå af lovforslaget punkt 3 om de økonomiske og administrativekonsekvenser for det offentlige, at kontrollen med, om en lønmodtager har fåetudbetalt feriepenge i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser, ikkevurderes at ville føre til meromkostninger for arbejdsløshedskasserne ogkommunale og statslige myndigheder.Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AKS), LO, AC og FTF angående a-kassernes administrationVideregivelse af oplysninger fra FerieKontoAKS, LO, AC og FTF har ingen indvendinger imod, at der i lovforslagets § 1, nr.31 (§ 43c, stk. 1) fastsættes, at FerieKonto kan videregive oplysninger til bl.a. a-kasser.Fastsættelse af regler for videregivelse af oplysninger fra FerieKontoAKS, LO, AC og FTF finder det ikke hensigtsmæssigt, at det i § 43c, stk. 2,bestemmes, at direktøren for Pensionsstyrelsen egenhændigt kan fastsætte reglerfor videregivelse af oplysningerne. Lønmodtagersiden foreslår, at reglernefastsættes efter forudgående forhandling med AK-Samvirke.KommentarFor i videst muligt omfang at tage hensyn til a-kasserne vil det være naturligt meden teknisk drøftelse med a-kasserne om videregivelse af oplysninger.Elektronisk løsningAKS, LO, AC og FTF finder, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, atder allerede foreligger en bestemt elektronisk løsning for, hvordanarbejdsløshedskasserne skal udøve kontrol med, om et medlem har fået udbetalt enydelse samtidig med at medlemmet har fået udbetalt feriepenge. Lønmodtagerenanbefaler, at bemærkningerne til lovforslaget ikke fastlåser en bestemt løsning.KommentarSom nævnt ovenfor er det naturligt med en teknisk drøftelse om videregivelse afoplysninger, og der vil blive arbejdet på at finde en løsning, som indenfor deøkonomiske rammer bedst muligt kan imødekomme de forskellige aktørers behov.Betaling af brugen af Feriekontos dataAKS, LO, AC og FTF finder det helt uacceptabelt, at direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte regler om at FerieKonto skal have betaling for atstille data til rådighed for a-kasserne. Udgiften må afholdes af staten. AKS, LO,AC og FTF anbefaler at § 43c, stk. 3, udgår.KommentarSom det fremgår af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, vil det i detomfang, der er indgået en aftale om betaling for brugen af oplysninger iFerieKonto, ikke blive nødvendigt at anvende hjemlen. Det forhold, at FerieKontodigitaliseres, er til fordel for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer. Det erderfor rimeligt, hvis arbejdsløshedskasserne deltager i finansieringen af sikringenmod dobbeltforsørgelse, samtidig med at arbejdsløshedskasserne slipper for atattestere feriekort fra FerieKonto fremover.20

Kompetence til at træffe afgørelse om optjening af feriedageAKS, LO, AC og FTF stiller spørgsmål til bestemmelsen om, at direktøren forPensionsstyrelsen får en hjemmel til at træffe afgørelse om antallet af optjenteferiedage bl.a. på foranledning af en a-kasse. Lønmodtagersiden finder det uklart,hvad bestemmelsen indebærer for a-kasserne, og vil gerne have oplyst hvornår og ihvilke tilfælde skal a-kasserne anmode Pensionsstyrelsen om en afgørelse.KommentarFormålet med forslaget er at mindske risikoen for dobbeltforsørgelse, således atdirektøren for Pensionsstyrelsen vil kunne træffe afgørelse i en sag omnedskrivning af antallet af optjente feriedage, således at lønmodtageren ikke vilkunne få udbetalt offentlige ydelser på et tidligere tidspunkt. Forslaget indebærerikke en forpligtelse for arbejdsløshedskassen til at anmode Pensionsstyrelsen omen afgørelse. Men bliver arbejdsløshedskassen opmærksom på en sådan sag, vilarbejdsløshedskassen kunne rette henvendelse til Pensionsstyrelsen, som hereftervil kunne træffe afgørelse i sagen. Efter de gældende regler har Pensionsstyrelsenikke en sådan hjemmel til at træffe afgørelse i en sag, som fx enarbejdsløshedskasse indbringer for Pensionsstyrelsen, da der ikke foreligger entvist mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager.AKS, LO, AC og FTF henviser til, at der efter arbejdsløshedslovens bestemmelserfradrages feriedage i dagpengene med det antal dage et medlem reelt har holdt ferieog derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet. På den baggrund menerlønmodtagersiden, at forslaget tilsyneladende bygger på en fejlagtig forudsætningom, at ferie fradrages i dagpengene på baggrund af antal optjente/udbetalteferiedage.KommentarEfter ferieloven skal en lønmodtager afholde ferie i hele dage. Det betyder, at enledig fx ikke kan modtage dagpenge for samme dag, da lønmodtageren herved skalstå til rådighed for arbejdsmarkedet. En ledig kan derfor ikke holde ferie i dage,hvor den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. En ledig med 25 optjenteferiedage kan således ikke modtage dagpenge i 25 dage for at få udbetalt sineferiepenge. Dette gælder uanset arbejdets omfang i optjeningsåretLovens ikrafttrædelsesdatoAKS, LO, AC og FTF finder det ikke realistisk, at arbejdsløshedskasserne kan nåat have udviklet it-løsninger og sat disse i drift ved lovens ikrafttræden den 1. maj2011.KommentarI det omfang arbejdsløshedskasserne på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikkehar udviklet systemer, der kan håndtere oplysninger fra FerieKonto, skal det skesnarest derefter. Der skal som mindste mål i første omfang udvikles et system, derkan foretage en bagudrettet kontrol af udbetalinger foretaget efter den 1. maj 2011.ParasollenStikprøvekontrol

Parasollen hilser forslaget om stikprøvekontrol af arbejdsgiverens indbetaling tilArbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond meget velkomment.Afholdelse af ferie i en fritstillingsperiodeParasollen finder det fint, at reglerne om fritstilling ændres.Renter ved for sen indbetaling af uhævede feriepenge til ArbejdsmarkedetsFeriefond/private feriefondeParasollen hilser forslaget om, at en arbejdsgiver kan pålægges renter ved for senindbetaling af de uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond/privateferiefonde meget velkomment.Renter ved for sen afregning af statens andel til statskassenParasollen er positiv overfor forslaget om, at fondene kan pålægges renter ved forsen afregning af statens andel til statskassen, men kun så vidt ændringen ogsåindføres overfor arbejdsgiverne.KommentarDa Parasollen, som repræsenterer en del af de private/lokale feriefonde, ikke harkritik af lovforslaget, har Pensionsstyrelsen ikke nogen bemærkninger.Arbejdsmarkedets FeriefondArbejdsmarkedets Feriefond tager det fremsendte lovforslag til efterretning.Fordelingen af renter fra FerieKonto mellem staten og fondenArbejdsmarkedets Feriefond gør opmærksom på, at fordelingen af renter fraFerieKonto mellem staten og fonden, hvor statens andel aktuelt andrager 200 mio.kr., efter nuværende praksis fastsættes af ministeren for en 4-årig periode - og atdet aktuelle niveau er historisk højt.KommentarDet skal bemærkes, at statens andel af de uhævede feriepenge fastsættes ved lovfor en 3-årig periode.SatsundersøgelseArbejdsmarkedets Feriefond har noteret sig, at kommuner og arbejdsløshedskasserfår adgang til oplysninger om feriepenge, og således reducerer statens udgifter tiloverførselsindkomster. Fonden finder det følgelig mest retvisende, hvisrefusionsprocenten fastsættes under hensyn hertil, idet staten vil blivedobbeltkompenseret, hvis den nuværende praksis videreføres.KommentarHvert 3. år fastsætter Pensionsstyrelsen, hvor stor en del af de uhævedeferiepenge, der tilfalder statskassen, jf. § 42, stk. 1. Fastsættelsen sker på baggrundaf en satsundersøgelse, som viser hvor stor en del af de uhævede feriepenge, derkan henføres til personer, som i stedet for at hæve deres feriepenge har fåetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, børnepasningsorlovsydelse m.v.