Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:

Forslag til lov om ændring af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Kontrol af arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, videregivelse af oplysninger fra Feriekonto, afholdelse af ferie i en fritstillingsperiode, forældelsesregler m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 12.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Troels Christensen som ordfører for Venstre. Værsgo.

For en ordens skyld skal jeg sige, at da vores ordfører ikke kan være her i dag, har jeg lovet at klare den her sag. Hvis jeg ellers kan få …

Der er for meget støj i salen!

Værsgo til ordføreren.

Tak. Det lovforslag, vi her skal behandle, kan man godt inddele i tre hovedelementer.

Den første del af lovforslaget drejer sig om det forhold, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde i et vist omfang skal have mulighed for at tjekke arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge til feriefonden. Det skal sikre, at feriefonden får de uhævede feriepenge, som den har krav på, og det forhindrer samtidig, at arbejdsgiverne opnår en økonomisk gevinst ved, at en lønmodtager ikke holder sin ferie.

Forslaget gennemføres helt konkret ved, at feriefonden får mulighed for at foretage en stikprøvekontrol i op til 150 tilfælde, hvor virksomheder har mulighed for at blive valgt ud. Det er sådan, at de omkostninger, der er forbundet med det, og de revisorerklæringer, der skal betales, klares i feriefondens regi.

Den næste del af lovforslaget drejer sig sådan set om en aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik i forbindelse med selve finansloven om at styrke indsatsen mod bedrageri og dobbeltforsørgelse. Aftalen udmøntes bl.a. i dette lovforslag ved, at både kommuner, a-kasser og statslige myndigheder får elektronisk adgang til Feriekontos oplysninger. Det betyder konkret, at a-kasserne kan henvende sig til Feriekonto for at få oplyst, om medlemmer, der søger ydelser i den pågældende a-kasse, samtidig har bestilt eller modtager feriepenge fra Feriekonto. Derved sikres, at man ikke på en og samme tid kan holde ferie og modtage overførselsindkomster, f.eks. dagpenge og kontanthjælp.

Den sidste del af lovforslaget handler om selve fritstillingsperioden. Det er jo sådan i dag, at arbejdsgiveren kan anse ferien for afholdt, hvis den ligger inden for fritstillingsperioden, uanset om lønmodtageren får et arbejde andetsteds. Det har specielt lønmodtagerorganisationerne oplevet som et stadig større problem for deres medlemmer. Det, der er problemet, er, at de i de pågældende situationer mister deres feriepenge. Det er naturligvis ikke det, der er meningen med loven, og derfor har regeringen valgt at ændre reglerne, sådan at ferien som udgangspunkt kun kan anses for værende afholdt i en fritstillingsperiode, hvis lønmodtageren ikke arbejder i den pågældende periode.

Dansk Arbejdsgiverforening har også nogle bekymringer på det her felt, og vi har så lyttet til de forhold, de er kommet med. De nævner bl.a. det forhold, at når en virksomhed er insolvent og ikke har mulighed for at modregne i lønmodtagernes løn fra en ny arbejdsgiver, vil den tidligere arbejdsgiver stadig have mulighed for at anse ferien for afholdt – altså ligesom det er i dag.

Jeg vil godt have lov at sige, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis arbejdsgiver og lønmodtager er enige om tingene, er det jo sådan i ferieloven, at man kan rulle det tilbage til den gamle ordning, altså hvis man føler, der er nogle brancheforhold, der gør, at det her ikke er nogen fornuftig model. Så den er ret fleksibel.

Til sidst vil jeg sige, at der ophæves nogle forældelsesfrister, og det er på anbefaling fra Kammeradvokaten.

Samlet set kan Venstre støtte de her tre dele, så Venstre støtter forslaget.

Tak til hr. Troels Christensen. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger, og så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Da Socialdemokratiets ordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg holde ordførertalen for ham.

Beskæftigelsesministeren har med L 108 fremsat et omfattende forslag til ændring af lovgivningen på feriepengeområdet, og de enkelte initiativer udgør tilsammen da også en buket af både roser og tidsler.

Socialdemokraterne finder det overordnet fornuftigt, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får mulighed for at føre kontrol med arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge. Det er der god fornuft i. Det er også svært at være imod, at der gives bedre muligheder for samkørsel af data, som kan modvirke socialbedrageri. Og endelig er det glædeligt, at arbejdsgivernes mulighed for at anse ferie som afholdt i fritstillingsperioden begrænses, hvis lønmodtageren samtidig arbejder hos en ny arbejdsgiver; den nuværende lovgivning er urimelig, og den straffer de lønmodtagere, der hurtigt finder et nyt arbejde. Det kunne man så ønske at ministeren havde indset på et langt tidligere tidspunkt.

Så vidt roserne.

Så kommer vi til tidslerne, for djævlen ligger jo som bekendt begravet i detaljen, og ser man nærmere på en række af forslagene, ser man, at der virkelig er plads til forbedring.

I forhold til den del af forslaget, der omhandler forestillingsperioden, bør det tydeliggøres, at ferie ikke bør kunne anses for afholdt, uden der har været en arbejdsfri periode. Det er kun rimeligt over for lønmodtagerne.

Ser vi på forslaget om at give feriefondene mulighed for at kontrollere arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, vil vi se, at ministeren vil begrænse kontrollen til maksimalt 150 virksomheder om året. Det er jo underligt og en ubegrundet grænse, og det vil være langt klogere at lade det være op til Arbejdsmarkedets Feriefond at vurdere behovet for kontrol og antallet af stikprøver.

Forslaget om at forlænge arbejdsgivernes betalingsfrist for indbetaling af feriepenge er heller ikke en blomst, der er groet i vores have. Resultat vil være, at Feriekonto mister renteindtægter, som de ikke kompenseres for, fordi arbejdsgiverne altså skal have lidt længere tid til indbetaling. Og når man så dertil lægger ministerens forslag om, at lønmodtagernes uhævede feriepenge skal dække Feriekontos driftsomkostninger, hvis renterne netop ikke slår til, så bliver det helt urimeligt.

Endelig bør parterne og a-kasserne i højere grad inddrages, og det gælder især i forhold til de forslag, som Pensionsstyrelsen bemyndiges til alene at træffe afgørelse i. Her bør forudgående forhandling med parterne naturligvis skrives ind i loven, som det er tilfældet andre steder i ferieloven.

Afslutningsvis er det glædeligt, at ministeren efter høringssvarene har ændret et forslag om, at Pensionsstyrelsen skulle kunne afvise en sag, hvis lønmodtageren var medlem af en fagforening og derigennem repræsenteret af en advokat; man kan jo undre sig over, at noget sådant overhovedet kan komme til at stå inde i et lovforslag.

Socialdemokraterne finder alt i alt forslaget overvejende positivt, men ser som sagt også plads til forbedring samt behov for at få belyst flere af forslagets enkelte dele grundigere.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget her skulle jo, hvad skal man sige, meget gerne være en klar forbedring af forholdene på feriekontoområdet. Det skulle være en forbedring for lønmodtagerne og en forbedring for arbejdsgiverne. Der har været problemer med, at feriepengene ikke er blevet indbetalt til Feriekonto, og der har været problemer med arbejdsgiverne. Det er det her med at holde ferie i fritstillingsperioden, der har været ret så problematisk for arbejdsgiverne at styre, og med de forenklinger, der er i lovforslaget, skulle der alt andet lige være positive tiltag over for både lønmodtagere og arbejdsgivere vedrørende afholdelse af ferie og indbetaling til Feriekonto. Der bliver bedre muligheder for at kontrollere, om arbejdsgiverne nu har indbetalt feriepengene til Feriekonto.

Det skulle også gerne give bedre mulighed for at kontrollere, om lønmodtagerne nu også får de penge, som de har optjent. Og i den forbindelse er der alligevel et punkt, som vi i Dansk Folkeparti er faldet over, nemlig et punkt, hvor man afskaffer en regel om, at lønmodtageren kan få udbetalt op til 3.000 kr. i feriepenge ved bare at udfylde en blanket og sende den ind. Der siger man, at det ikke er nødvendigt, for der er noget andet, der kommer i stedet for.

I 2004 lavede vi en regel om, at hvis lønmodtagere havde op til 1.500 kr. til gode i feriepenge, blev feriepengene automatisk sendt ud til lønmodtagerne. Her ønsker Dansk Folkeparti, at den grænse skal sættes op til 3.000 kr., og det skal vi have en snak med ministeren om. For vores holdning er, at der skal så mange penge som overhovedet muligt ud til dem, der har optjent dem. De skal egentlig ikke stå på Feriekonto, de skal ud til lønmodtagerne, der har tjent pengene. Derfor var det rimeligt at have en mindstegrænse på 3.000 kr., hvor pengene automatisk blev sendt ud til lønmodtagerne.

Vi ved godt i Dansk Folkeparti, at regeringen har sagt, at der er problemer, at der er EU-regler, der spænder ben for, at vi kan gøre, som vi gerne vil, men jeg er sikker på, at vi godt kan finde en fornuftig løsning på det her. Jeg kan også godt se, at der kan være andre småjusteringer i lovforslaget, som der kan være behov for at vi ser på under udvalgsarbejdet, for vi skulle gerne, når vi er færdige, have en lov, som kan holde i lang tid, hvad Feriekonto og feriepenge og indbetaling af feriepenge angår. Det skulle ikke ret gerne være sådan, at vi skal til at ændre den igen om et års tid, fordi der alligevel er noget, vi har overset.

Så i Dansk Folkeparti ser vi frem til udvalgsarbejdet, og vi håber, at ministeren vil være positivt indstillet over for at se på, at vi kan hæve grænsen fra 1.500 kr. til de 3.000 kr. Jeg er lidt uforstående over for, at man fjerner en blanket, der skulle forenkle det, og som vi indførte i 2004, med den begrundelse, at det kan man i forvejen – og det er både det ene og det andet. Den her blanket skulle gøre, at man kunne få de 3.000 kr. udbetalt uden nogen som helst kontrol. Det er lønmodtagernes penge, og så skal de også ud til lønmodtagerne. Men det må vi se på i udvalget, og jeg er sikker på, at ministeren nok – forhåbentlig – vil være forstående over for at hæve den grænse fra 1.500 kr. til 3.000 kr. Det er i hvert fald et skridt i retning af, at vi i Dansk Folkeparti kan være tilfredse med forslaget her.

Så ved jeg ikke, om ministerens embedsmænd vil sige, at det kan man ikke på grund af EU-regler og ditten og datten, men det må vi så finde en løsning på. Det kan ikke passe, at EU skal spænde ben for, at lønmodtagerne kan få deres hårdt og surt optjente feriepenge udbetalt.

Men som udgangspunkt støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget her er en broget buket af mindre forbedringer og betænkelige forringelser, og jeg er helt enig med den socialdemokratiske ordfører i, at den buket, der er bundet her, er en blanding af roser og tidsler.

Et af formålene med lovforslaget er at begrænse arbejdsgivernes misbrug. Der er mange tilfælde, hvor lønmodtagere glemmer at hæve deres feriepenge i de såkaldte feriekortordninger, og hvor arbejdsgiveren så bare stikker pengene i baglommen. Det er forbudt, men alt tyder på, at det desværre nok sker mange gange, også selv om lovgivningen siger, at uhævede feriepenge skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Når medierne kan fortælle, at kun 300-400 af Dansk Byggeris ca. 6.000 medlemsvirksomheder har indbetalt uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond i en 4-års-periode fra 2003, er det simpelt hen alt, alt for lille et tal, når man tænker på, hvor mange jobskift og hvor mange korte ansættelsesforhold der er i byggebranchen. Lovforslaget lægger så op til, at der skal tages 150 stikprøver årligt. Det er et lille fremskridt, men jeg tror, det er alt for lidt til at komme arbejdsgivernes misbrug til livs, og det må vi så drøfte nærmere i udvalgsarbejdet.

En anden side af sagen er lønmodtagere, der er fyret og sendt hjem med løn, altså fritstillet, som det også er blevet omtalt, som i en del tilfælde kan pålægges at holde ferie i den periode, selv om ferielovens regler om arbejdsgiverens varsling af ferie ikke er overholdt. Her forbedrer lovforslaget forholdene, idet det vil være sådan, at flere fritstillede fremover ikke kan påtvinges ferie i perioden. Men regeringen støtter fortsat også visse undtagelser, og vi mener i SF, at disse undtagelser bør fjernes. Der bør simpelt hen være et princip om, at ferielovens regler om varsling af ferie skal gælde i alle tilfælde. Det vil sige, at hovedferien skal varsles mindst 3 måneder før og restferie mindst 1 måned før.

Hvorfor det? kan man så spørge. Det er simpelt hen, fordi det er meget centralt, at der gøres, hvad der kan, for at familier kan holde deres ferie sammen. Det er meget ulykkeligt for parforholdet og også for familielivet i øvrigt, når mor og far må holde ferie på forskellige tidspunkter. Ferieloven er generelt indrettet sådan, at sådan kan det komme til at foregå, og sådan vil det desværre også være fremover med ferieloven. Men et minimum af beskyttelse, og det er det, vi taler om her, bør gå ud på, at arbejdsgiveren altid skal varsle ferien efter ferielovens regler, og det bør også gælde i alle de tilfælde, hvor en arbejdsgiver fyrer en medarbejder og fritstiller vedkommende. Så er der med den varsling trods alt lidt bedre muligheder for, at ægtefællen til den fyrede kan spørge på sin arbejdsplads, om han/hun kan få ferie på samme tidspunkt, så familien ikke bliver splittet op, men kan holde ferien samlet.

EU kræver, at den enkelte lønmodtager hvert år skal holde mindst 4 ugers ferie. Den femte ferieuge kan i dag overføres til næste ferieår, hvis overenskomsten udtrykkeligt giver mulighed for det. Sådan en mulighed for overførsel af ferie kommer kun med i overenskomsten, hvis fagforbundene mener, at arbejdsgiverne ikke vil presse medarbejderne til en overførsel af ferie til næste ferieår på en urimelig måde. Hvis der intet står i overenskomsten om, at man kan overføre ferie, så kan man ikke gøre det. Sådan er de nuværende regler. Nu vil regeringen så ændre loven sådan, at overførsel af den femte ferieuge til det næste ferieår altid kan ske, medmindre der er direkte forbud imod det i overenskomsten. Men de nuværende overenskomster er jo indrettet efter den hidtidige lovgivning, så der er formentlig ingen af den slags forbud i de eksisterende overenskomster. Så kunne man forestille sig, at fagforbundene vil kræve et sådant forbud ved kommende overenskomstforhandlinger, men det vil arbejdsgiverne selvfølgelig sige nej til, hvis de via lovgivningsmagten har fået foræret, at der kommer den her større fleksibilitet set med arbejdsgiverøjne. LO siger klart nej til den her del af lovforslaget, og også i SF mener vi, at det bør ændres.

Der er også en debat om udveksling af oplysninger mellem Feriekonto og a-kasserne. A-kassernes Samvirke, LO, FTF og AC har nogle yderst relevante synspunkter om, hvordan det mest hensigtsmæssigt kan foregå. Jeg vil opfordre til, at vi kigger nærmere på det, og at der bliver lyttet til de meget konstruktive forslag, der er fra lønmodtagersiden, herunder at visse nærmere retningslinjer i forholdet mellem Feriekonto og a-kasserne først fastsættes efter en forhandling med A-kassernes Samvirke og ikke enevældigt af direktøren for Personalestyrelsen. Jeg er sikker på, at en sådan dialog og et sådant samarbejde er det bedste for alle parter, selv om det desværre ikke har været og fortsat ikke er denne regerings kendetegn at gøre sådan. Det er ikke dialog, man har kørt efter, og det er en stor fejl.

Nu kan jeg se, at min taletid er udløbet, men jeg har lidt mere at sige, og det vil jeg gerne gøre i anden runde.

Tak for det, og tak for, at man tilstræber at overholde de regler, Folketinget har fastsat. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget fra beskæftigelsesministeren lægger op til at ændre to love – den ene er ferieloven og den anden er lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De to lovændringer har flere formål, og jeg vil komme nærmere ind på de tre væsentligste formål.

For det første har lovforslaget til formål at sikre, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får de uhævede feriepenge fra arbejdsgiverne, som de har krav på, hvis en lønmodtager ikke afholder sin ferie i ferieåret, eller hvis hun ikke opfylder lovens krav til udbetaling af feriepenge. I de tilfælde overgår feriepengene til en af feriefondene.

Helt konkret vil forslaget betyde, at feriefondene får mulighed for at foretage op til 150 stikprøver hvert år, og det indebærer, at feriefondene hvert år kan bede op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder om at indsende en revisorerklæring om, at de så har afregnet uhævede feriepenge med feriefondene.

Der er – og det må vi erkende, også fra konservativ side – for mange arbejdsgivere, der beholder de uhævede feriepenge, selv om det er i strid med loven, og det er så det, som forslaget søger at rette op på.

For det andet har lovforslaget til formål at skærpe indsatsen mod socialt bedrageri. En ny digital adgang til Feriekonto vil betyde, at kommuner og a-kasser kan bruge feriedata i deres indsats mod socialt bedrageri i form af dobbeltforsørgelse. Konkret vil det betyde, at kommuner og a-kasser får mulighed for at kontrollere, om en person, der modtager en social ydelse, også samtidig modtager feriepenge, for det er nemlig ulovligt.

Vi Konservative mener, at socialt bedrageri skal bekæmpes effektivt og kontant. Vi har indrettet os som et af verdens mest generøse velfærdssamfund, men det betyder desværre også en temmelig stor risiko for misbrug, fordi de åbne kasser også en gang imellem frister svage sjæle.

For det tredje har lovforslaget til formål at ændre reglerne om afholdelse af ferie i en fritstillingsperiode. I dag har en arbejdsgiver, der fyrer en medarbejder, mulighed for at modregne lønmodtagernes feriepenge i lønnen fra den nye arbejdsgiver, i hvert fald i et vist omfang. Hvis vi vedtager det her lovforslag, vil lønmodtageren kunne være sikker på ikke at miste sin optjente ret til betalt ferie, og det synes vi egentlig er ganske fornuftigt.

Ud over de tre ændringer, som jeg har valgt at fremhæve her, indeholder lovforslaget også flere elementer, der forenkler de temmelig komplicerede ferieregler, og det er vi naturligvis også tilfredse med.

Samlet set bakker vi derfor op om lovforslaget. Og det var vist det hele.

Tak til fru Helle Sjelle. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Som flere har været inde på, er lovforslaget jo en række ændringer, hvoraf flere har sådan en meget teknisk karakter, af ferieloven og beslægtede lovgivninger.

Fra Det Radikale Venstres side finder vi også, at der er en række hensigtsmæssige tiltag i lovforslaget. Vi synes, det er udmærket, at feriefondene får mulighed for at føre kontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, men vi understreger dog, at præcis som i de tidligere diskussioner om ferieloven er det helt afgørende for os, at vi fortsætter arbejdet med at nedbringe andelen af uhævede feriepenge.

Det er altså helt centralt, at vi får skabt mindre bureaukrati og mere automatik i udbetalingen af feriepenge, og vi støtter sådan set også Dansk Folkepartis ønske om, at vi får kigget på, om der ikke er muligheder, også inden for den gældende EU-ret, for at se på minimumsbeløbet, sådan at en større del af feriepengene kan udbetales. Vi ved jo, at det er de små beløb, som ikke bliver udbetalt, og vi synes, det er en uskik, at den løn, som vi pr. lov har krævet indeholdt som feriepenge, ender i feriefonde frem for at ende hos de lønmodtagere, der sådan set har opsparet dem af deres løn. Den del af forslaget støtter vi.

Så er der spørgsmålet om socialt bedrageri. Der er jo ikke nogen, der ønsker nogen form for socialt bedrageri, men der er både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at bekæmpe det på. En af de mere uhensigtsmæssige måder i nyere tid er jo forslaget fra regeringen om, at alle pensionister, der agter at rejse ud af landet, lige skal orientere deres kommuner om en langvarig udenlandsrejse og om, hvornår de agter at vende hjem igen, altså et helt uhørt bureaukrati, fordi nogle få har snydt med deres ydelser.

Men her er der jo tale om et forslag, hvor man laver en digital adgang, der giver en mulighed for dataudveksling mellem forskellige myndigheder, så man på en let og ubureaukratisk måde kan kontrollere, om der sker en dobbeltforsørgelse, ved at nogle både hæver understøttelse og får løn. Det er en langt mere hensigtsmæssig måde at bekæmpe socialt bedrageri på, og derfor kan vi også støtte det.

Så er der det, som også har fyldt en del i debatten indtil videre, nemlig diskussionen om fritstillingsperioden. Det synes jeg at vi skal forfølge noget mere i udvalgsbehandlingen, for helt grundlæggende synes vi sådan set, det er en uskik, at man kan mere eller mindre tvinge lønmodtageren til at afvikle ferie i en fritstillingsperiode. Og derfor burde man måske overveje at indføre det modsatte princip, nemlig at det kan man ikke, altså ikke under nogen omstændigheder. Medmindre lønmodtageren selv accepterer, at ferie afvikles i fritstillingsperioden, kan man ikke – hvis det er på arbejdsgiverens foranledning, at man er fritstillet, og det er det jo typisk – tvinges til at afvikle ferie der; så man er sikker på, at lønmodtageren har det værn mod at blive tvunget til det.

Vi kan se på tværs af høringssvarene, fra både lederne og andre, at der her faktisk er en ret central problemstilling. Vi er klar til selvfølgelig at stille spørgsmål i udvalgsbehandlingen, men også til at diskutere, om vi skal skærpe de her regler gennem nogle ændringsforslag nu, hvor problemstillingen er rejst. For jeg synes sådan set, at vi her tilsyneladende bør beskytte lønmodtagerne noget stærkere; sådan læser jeg høringssvarene.

Endelig kunne man jo sagtens, nu man alligevel er i gang, kigge på en lang række andre forhold, som vi tidligere har diskuteret i relation til ferieloven. Jeg tænker bl.a. på selvstændiges mulighed for efter at have modtaget barseldagpenge, hvorfra der er indeholdt feriepenge, at få feriepengene udbetalt, hvis de er gået tilbage til deres selvstændige virksomhed. Der er det jo i dag sådan for de her selvstændige – det kunne være en ung kvindelig psykolog, der har startet egen praksis, men har været på barseldagpenge – at der bliver indeholdt feriepenge fra barseldagpengene, men hvis man så starter sin virksomhed, når man vender tilbage, er man jo selvstændig og ikke lønmodtager, og så er de penge altså tabt. Der mener jeg sådan set at princippet må være, at hvis man indeholder folks feriepenge af deres løncheck eller deres barseldagpenge, må de også have dem udbetalt. Ellers må man lade være at indeholde dem, hvis det er selvstændige, det drejer sig. Og her synes jeg at vi har fat i noget vigtigt for mange, som kunne styrke et fælles ønske om at fremme iværksætteriet i Danmark, også for kvinder, som især er ramt af denne problemstilling. Og det var måske også noget, vi i udkanten af det her forslag kunne nå at drøfte i udvalgsbehandlingen.

Men vi håber på, at vi, når udvalgsbehandlingen er tilendebragt, måske kan blive enige om nogle ændringsforslag. Men samlet set vil vi nok også ende med at støtte lovforslaget.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Da vores ordfører på området, fru Line Barfod, er til en konference om efterløn og vi prioriterer indsatsen og aktiviteter for at forsvare efterlønnen meget højt, er hun ikke i stand til at deltage i debatten her i dag. Jeg har fået lov til så at fortælle, hvad der er Enhedslistens holdning.

Som andre har sagt, er der gode ting og dårlige ting i det her lovforslag. Det gode er, at forældelsesfristen for lønmodtagernes krav på feriepenge forlænges til 3 år. Det gælder, både når arbejdsgiverne ikke har indbetalt feriepenge, og når lønmodtageren skal have penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Det er også fint, at lønmodtagere, der er fritstillet og får nyt arbejde i fritstillingsperioden, har krav på feriepenge fra den tidligere arbejdsgiver, når de ikke kan holde ferie i det nye arbejdsforhold.

Endelig er det udmærket, at der indføres stikprøvekontrol af arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge, sådan at vi er sikre på, at de penge, arbejdsgiverne skal betale, faktisk bliver betalt. Hvis de gør det for sent, skal de betale morarenter. Det er det positive.

Så kommer der en hel del negative forhold, der gør, at vi samlet set alligevel ikke kan stemme for loven. Det, vi er meget betænkelige ved, er de kontrolfunktioner, som a-kasserne bliver pålagt i forbindelse med de elektroniske oplysninger fra Feriekonto. Hvis vi har forstået bemærkningerne rigtigt, skal a-kassen levere anmodning om udbetaling af en ydelse til et medlem, tjekke oplysningerne fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunkt for afholdelse af ferie samt udbetaling af feriepenge. Vi håber, at vi har taget fejl, med hensyn til at det hele skal opbygges så bureaukratisk, og vi håber, man ved en forhandling med AK-Samvirke kan finde frem til en fornuftig løsning til erstatning for det system, vi har i dag, og det system, som bliver foreslået her.

Bestemmelsen om, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne frit kan aftale at overføre den femte ferieuge til det efterfølgende ferieår, er vi også imod, fordi det er en utidig indblanding i overenskomsterne. Overførsel af ferie har hidtil skullet aftales ved kollektiv overenskomst, og det mener jeg at den skal vedblive med at skulle. Vi er også imod, at Pensionsstyrelsen tiltager sig kompetence til at afgøre, hvor mange feriedage en lønmodtager har optjent, hvor mange dages ferie der skal modregnes i arbejdsløshedsdagpengene. Der vil vi også sige, at det må være en fejl, når der i bemærkningerne er skrevet, at ved udbetaling af dagpenge skal der kun modregnes det antal dage, som lønmodtageren aktuelt holder ferie i, og ikke, som vi læser det, det samlede antal dage, der er optjent.

Vi finder det også helt uacceptabelt, at a-kasserne skal betale for at få oplysninger fra Feriekonto. Det er jo ikke noget, a-kasserne har bedt om, det er noget, de bliver pålagt. Vi synes, at det er urimeligt, at fristen for arbejdsgivernes indbetaling af feriepenge ikke længere er den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb eller den 1. i måneden efter lønmodtagerens fratræden. Sådan mener vi at det skulle blive ved med at være, og det skal stå i selve loven.

Så altså, vi støtter selvfølgelig de gode ting, der er i loven, men samlet set kommer vi til at stemme imod.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke Folketinget for debatten og også de kommentarer, som lovforslaget her har givet anledning til. Lovforslaget har jo til formål, at Arbejdsmarkedets Feriefond og andre feriefonde kan lave stikprøvekontroller af arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge. Samtidig skal lovforslaget som led i forliget imod socialt bedrageri sørge for, at vi kan tage hånd om den indsats, der ligger i det, mod dobbeltforsørgelse, og sikre, at Feriekontos data kan bruges af a-kasserne og af kommunerne.

Lovforslaget begrænser endvidere en arbejdsgivers mulighed for at modregne lønmodtagernes feriepenge i lønnen fra en ny arbejdsgiver i en fritstillingsperiode. Derudover indeholder lovforslaget også en række forenklinger og tilpasninger af ferieloven.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og kan også forstå, at der er spørgsmål, der skal rejses under udvalgsbehandlingen. Dem svarer jeg naturligvis gerne på, ligesom jeg også naturligvis gerne drøfter de forslag, som der er blevet nævnt her under førstebehandlingen.

Tak. Så har hr. Eigil Andersen bedt om ordet i anden omgang. Det er så ikke en kort bemærkning, men det er 3 minutter i anden omgang, værsgo.

Jeg vil først gerne sige, at jeg er meget glad for, at Det Radikale Venstre gerne vil være med til at se på, om man kan forbedre lønmodtagernes rettigheder i den situation, hvor de er fritstillede, og hvor de efter lovforslaget også stadig væk i visse situationer kan blive pålagt at holde deres ferie, uden at ferielovens varslingsregler er overholdt.

Det, jeg især vil sige, er til ministeren, og det handler om, at det undrer mig uhyre meget, at ministeren ikke i det her lovforslag benytter anledningen til at lukke et hul i ferieloven for kvinder og mænd, der er på barsel. Det problem omfatter timelønnede vikarer og lønmodtagere, der skifter job samme år, som de kommer tilbage fra barselorlov. Blot 4 måneder på barsel kan koste den enkelte person – og det er i sagens natur selvfølgelig især kvinder – 7.000 kr. i manglende feriepenge. Feriepengene udregnes nemlig ikke ud fra deres løn. Hvis de derimod havde været syge, ville feriepengene have været beregnet ud fra deres løn. Det er naturligvis et hul i loven, at der er forskel på feriepengeberegningen, alt efter om man er på barsel, eller om man er syg.

Jeg har spurgt til sagen første gang i oktober 2009. Det er altså snart 1½ år siden, og Arbejdsmarkedsudvalget har fået en orientering i sommeren 2010. Men i den orientering afviser ministeren at gøre noget i form af ændret lovgivning. Det er simpelt hen for dårligt, det er en klar diskrimination af mennesker på barselorlov, der her er tale om. Jeg vil derfor så kraftigt, som jeg kan, opfordre ministeren til at få denne urimelige behandling af især kvinder ophævet gennem et ændringsforslag til hendes eget ferielovforslag, som vi behandler her i dag.

Afslutningsvis og samlet set omkring det her lovforslag vil jeg sige, at vi i SF mener, at dele af forslaget er positivt. Vi er negative over for andre dele af forslaget, og så mener vi som nævnt, at der mangler noget, for at vi kan sige, at det er godt. Samlet set er vi derfor afventende, herunder er vi afventende, i forhold til hvilke forbedringer af forslaget der kan opnås enighed om i Arbejdsmarkedsudvalget og senere her i Folketingssalen.

Tak til hr. Eigil Andersen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen protesterer – og det ser ikke ud til at være tilfældet – er det vedtaget.