Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven (Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne

for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdi-

rektivet) m.v.)

1. Indledning

Integrationsministeriet hørte den 19. november 2010 en række myndigheder og organisatio-ner over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Rådets direktiv om fællesstandarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgeremed ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.). Høringsfristen blev fastsat til den 2. de-cember 2010.Pr. 13. januar 2011 har Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Danske Advokater, Forenin-gen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Men-neskerettigheder, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Red Barnet, Retspolitisk Foreningog Rigspolitiet afgivet bemærkninger til lovforslaget.Danmarks Rejsebureau Forening, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Domstolssty-relsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Grøn-lands Selvstyre, KL, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret harikke bemærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. 13. januar 2011 ikke afgivet bemærk-ninger til lovforslaget:Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, BARD – Board ofAirline Representatives in Denmark, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børne-og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening,Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Psykiatrisk Selskab, DanskPsykolog Forening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde Kors Landskontoret, DanskSocialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, DetDanske Akademi, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-eningen af Statsforvaltningsjurister, Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen, Knud Vilby(På vegne af Fredsfonden), Københavns byret, Landsforeningen Adoption og Samfund,Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Mellemfolkeligt Samvirke, Politiforbundet i Dan-mark, Prostitution og Kvindehandel i Århus, PRO-Vest, RCT – Rehabiliterings- og Forsk-ningscentret for Torturofre, Reden Stop Kvindehandel, Retslægerådet, Retssikkerhedsfon-den, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hille-rød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kol-ding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retteni Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Ret-ten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigsadvoka-ten, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SAS HeadOffice, SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, UNHCR og Ægteskab uden Grænser.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Bemærkninger af generel politisk karakter og forslag og bemærkninger, der ikke vedrører detfremsatte forslag, indgår ikke i notatet. Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gen-nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som sammen meddette notat er sendt til Folketingets Integrationsudvalg.

2. Høringsfristen

Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder, at høringsfristerne fra Integrationsministerietnæsten er at betragte som illusoriske, når de kun er få dage og få uger, og har anført, atlovforslaget er fremsat som følge af et EU-direktivet, der er vedtaget for næsten to år siden,og at det derfor er unødvendigt, at ministeriet kommer med et lovforslag ganske kort tid førlovforslaget som følge af direktivet skal være vedtaget. Retssikkerhedsgarantier og den de-mokratiske proces, der ligger i høringsrunder, synes næsten at være sat ud af kraft.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at lovudkastet blev sendt i høring den 19. no-vember 2010 med frist for bemærkninger den 2. december 2010. Høringsfristen blev fastsatsåledes, at modtagne høringssvar og Integrationsministeriets notat med bemærkninger hertilkunne sendes til Folketinget i forbindelse med lovforslagets fremsættelse. Som det fremgåraf notatet, indgår høringssvar, som Integrationsministeriet har modtaget pr. 13. januar 2011,i ministeriets notat, og også senere modtagne høringssvar sendes til Folketingets Integrati-onsudvalg.

3. Generelle bemærkninger

Danske Advokater bemærker, at Europarådets Ministerkomitè i 2005 vedtog ”Twenty Guide-lines on Forced Return”, hvoraf det fremgår, at værtslandet bør tage initiativer, der fremmerfrivillig tilbagevenden, og at frivillig tilbagevenden er at foretrække. Der henvises til etableringaf egentlige støtteordninger, og fremhæves, at udlændingen bør gives tilstrækkelig tid tilfrivilligt at efterleve afgørelsen om udsendelse. Danske Advokater bemærker også, at detfremgår af udsendelsesdirektivet, at udgangspunktet for tilbagesendelse er, at frivillig tilba-Side 2 af 17

gevenden foretrækkes frem for tvangsmæssig tilbagesendelse, at der bør gives en frist forfrivillig udrejse, og at medlemsstater bør yde øget bistand og rådgivning i forbindelse medtilbagevende for at fremme frivillig tilbagevenden.Dansk Flygtningehjælp finder det det positivt, at der etableres fælles regler i Europa for ar-bejdet med udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold. På flere punk-ter er standarderne i direktivet imidlertid betydeligt lavere, end Dansk Flygtningehjælp havdehåbet på. Dansk Flygtningehjælp finder de klare tilkendegivelser om, at frivillig tilbagevendenforetrækkes, og at tilbagesendelse skal ske på en human måde og med fuld respekt forgrundlæggende rettigheder og værdighed positive. Derudover er der i direktivets præambelen opfordring til, at medlemsstaterne yder øget bistand og rådgivning i forbindelse med tilba-gevenden med henblik på at fremme den frivillige tilbagevenden. Dansk Flygtningehjælpopfordrer til, at dette også i Danmark følges op af seriøse initiativer. I Europarådets ”Tyveretningslinjer om tvangsmæssig udsendelse” fra 2005, som direktivets præambel henviser til,er der også en klar tilkendegivelse om, at frivillig udrejse bør prioriteres frem for tvang, og atmedlemsstaterne bør iværksætte foranstaltninger til fremme af frivillig udrejse. Prioriteringenaf frivillighed frem for tvang er ikke bare fornuftig ud fra en menneskelig betragtning, menogså ud fra helt praktiske og økonomiske overvejelser – tvang er både dyrt og besværligt.Integrationsministerieter enigt i, at frivillig udrejse bør være udgangspunktet. Dette principfremgår også af udlændingeloven. Det følger således af udlændingelovens § 30, stk. 1 og 2,at det påhviler en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, at udrejse. Politietdrager (kun) omsorg for udrejsen, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt.Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder, at det foreliggende lovforslag er en stram-ning af udrejsereglerne, som ikke er nødvendig i henhold til EU-direktivet, og kan desudentilslutte sig Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar.Retspolitisk Forening finder, at lovforslaget giver indtryk af at være udformet i en ånd, derforekommer langt mere restriktivt i sin tilgang, end den, der præger direktivet. RetspolitiskForening henviser til konkrete eksempler, der efter Retspolitisk Forenings opfattelse på, atden gældende danske retstilstand er mere restriktiv end den, der lægges op til i direktivet, ogsom også tyder på en relativt restriktiv implementering af direktivet, der i betydelig grad tilgo-deser statslige hensyn, mens hensyn til tredjelandsstatsborgeren nedtones. Dette finderRetspolitisk Forening betænkeligt og beklageligt.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at hensigten med lovforslaget er at gen-nemføre de ændringer af udlændingeloven, der er nødvendige som følge af direktivet. Lov-forslaget er således i overensstemmelse med direktivet.Rigspolitiet finder, at lovforslaget nødvendiggør mere gennemgribende ændringer af proce-durerne i forbindelse med politiets behandling af sager om udsendelse af udlændinge, somikke (længere) har ret til at opholde sig her i landet, og at der derfor er behov for, at Integra-tionsministeriet snarest – og sideløbende med behandlingen af lovforslaget i Folketinget –tager initiativ til en gennemgribende revision af cirkulære nr. 65 af 15. august 2006 og cirku-lære nr. 105 af 11. december 2006 med sidenotat af 31. marts 2008). Rigspolitiet ønsker atblive inddraget aktivt i arbejdet hermed, således at de nødvendige procedurer for Rigspoliti-ets og politikredsenes virksomhed på udsendelsesområdet kan være fastlagt, når lovforsla-get træder i kraft.Side 3 af 17

Integrationsministerietvil snarest muligt revidere cirkulærerne og vil inddrage Rigspolitiet idette arbejde.Rigspolitiet anfører også, at Rigspolitiet – bl.a. af ressourcemæssige årsager – lægger afgø-rende vægt på, at det fremtidige arbejde på udsendelsesområdet bliver tilrettelagt på ensådan måde, at formelle sagsskridt/procedurer og urealistiske tidsfrister, som ikke reelt un-derstøtter en effektiv gennemførelse af udsendelserne, undgås. Det bør i forbindelse medarbejdet med den praktiske udmøntning af lovforslaget nøje overvejes, om de enkelte sags-skridt nødvendigvis forudsætter politiets medvirken.Integrationsministerieter enigt i, at udsendelser skal gennemføres så effektivt som muligt, ogskal endvidere bemærke, at lovforslaget angår gennemførelse af rådets direktiv for tilbage-sendelse af tredjelandsstatsborgere, herunder tvangsmæssig udsendelse, der varetages afRigspolitiet.

4.1. Udrejsefristens længde

Advokatrådet og Danske Advokater finder, at en frist på 7 dage ikke er realistisk for en afvistasylansøger eller en udlænding, der i øvrigt har fået afslag på ansøgning om opholdstilladel-se. Det harmonerer hverken med direktivet eller anbefalinger på området i øvrigt om, at frivil-lig udrejse skal fremmes mest muligt. Advokatrådet og Danske Advokater anbefaler derfor,at fristen på 1 måned ikke alene skal gælde for nordiske statsborgere og EU-borgere, menogså for andre udlændinge, herunder afviste asylansøgere, idet en frist på 30 dage fremmermuligheden for at udlændingen kan udrejse frivilligt og dermed i overensstemmelse medanbefalingerne på området. Advokatrådet og Danske Advokater gør i den forbindelse op-mærksom på, at det i mange tilfælde ikke beror på den afviste asylansøgers vilje til udrejse,men på hjemlandets manglende vilje til at modtage egne statsborgere. Advokatrådet ogDanske Advokater er også bekymrede over den omstændighed, at en person, der søgerasyl, kriminaliseres ved, at udrejsefristen fastsættes til straks i sager, der anses for åbenbartgrundløse, hvorved udlændingen samtidig med afslaget vil blive udvist med indrejseforbud.Dansk Flygtningehjælp har anført, at direktivet stiller krav om, at der i afgørelser om tilbage-sendelse fastsættes en passende frist for frivillig udrejse på mellem syv og tredive dage.Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt, at direktivet åbner mulighed for i visse tilfældeat forkorte fristen til under syv dage. Med en frist på syv dage eller endnu kortere bliver prio-riteringen af og muligheden for frivillig tilbagevenden illusorisk. For afviste asylansøgere vilselve afslaget på asyl/afgørelsen om tilbagesendelse ofte være overvældende i sig selv.Disse mennesker vil i første omgang skulle bruge lidt tid på at forholde sig til denne ofteoverraskende og meget ubehagelige afgørelse. Hvis de herefter skal have en mulighed forreelt at træffe en beslutning om frivillig udrejse, er det urealistisk med en frist på under tredi-ve dage. Dansk Flygtningehjælp foreslår derfor, at man udvider fristen for frivillig udrejse tiltredive dage. Det bemærkes af Dansk Flygtningehjælp, at en sådan udrejsefrist vil være ifuld overensstemmelse med direktivet. Hvis det fastholdes, at der ikke skal gives en frist forfrivillig udrejse til asylansøgere, der har fået afslag på asyl i åbenbart grundløs-proceduren,og asylansøgeren således udvises med indrejseforbud i umiddelbar tilknytning til afslaget,kommer det i betænkelig grad til at minde om en straf for at have søgt asyl i Danmark. Ensådan kriminalisering af asylansøgere finder Dansk Flygtningehjælp i høj grad bekymrende.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater har anført, at dele af lovforslaget er udtryk for stram-ninger af udlændingeloven, der intet har med direktivet at gøre, men er aftalt med DanskFolkeparti i marts 2010, og som vil stille asylsøgere, der har fået afslag på deres ansøgning,ringere end i dag. Som reglerne er i dag, vil asylsøgere, der får afslag på asyl i Flygtninge-nævnet, som altovervejende hovedregel blive pålagt at udrejse straks. Reglerne herom harikke den store praktiske betydning, idet de færreste er i besiddelse af gyldig rejselegitimationog heller ikke har mulighed eller midler til at arrangere udrejsen. Det er kun, hvis man i forve-jen er frihedsberøvet, at reglerne har den praktiske betydning, at politiet umiddelbart kan gå igang med at arrangere udrejsen. Efter forslaget skal udlændinge, der ikke er fra Skandinavi-en, er EU-borgere eller hidtil har haft opholdstilladelse, nu normalt udvises med en frist på 7dage. Direktivet foreskriver kun en passende frist mellem 7 og 30 dage, endda med mulig-hed for forlængelse.Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at udrejsefristen i visse sager ændres frastraks til 7 dage, og bemærker, at skærpelsen i de tilfælde, hvor udrejsefristen i dag er 15dage og fremover vil være 7 dage, ikke krænker menneskeretlige forpligtelser, herunder detalmindelige proportionalitetsprincip.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at en udrejsefrist på 7 dage er i overens-stemmelse med direktivet, og at det er regeringens opfattelse, at fristen ikke bør være læn-gere. Der er tale om udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark. I de tilfælde, hvorudrejsefristen fastsættes til straks, er det fordi, der er konkrete forhold, der kan begrundedette. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor en ansøgning om asyl har været åbenbart grundløs.Dette er i overensstemmelse med direktivet.Integrationsministeriet skal også bemærke, at der kan foreligge særlige grunde, der bevirker,at der ikke sker udvisning med indrejseforbud, selvom udrejsefristen er fastsat til straks, ellerudlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen. Det kan bl.a. være, hvisudlændingen samarbejder med politiet om udrejsen, og overskridelsen af udrejsefristen så-ledes ikke skyldes forhold hos udlændingen. Integrationsministeriet skal herved henvise tilden foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 25 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.Integrationsministeriet bemærker endvidere, at nordiske statsborgere med bopæl her i landetog udlændinge omfattet af EU-reglerne ikke er omfattet af 7-dagesfristen.Foreningen af Statsforvaltningsdirektører anfører, at den foreslåede nye affattelse af udlæn-dingelovens § 33, stk. 2, betyder, at der som udgangspunkt skal fastsættes en udrejsefristpå en måned i EU-opholdssager, hvilket svarer til gældende praksis. I påtrængende tilfældekan udrejsefristen fastsættes til straks. I modsætning til bestemmelsen i den gældende § 33,stk. 2, sidste pkt., giver den foreslåede bestemmelse ikke adgang til fastsættelse af en læn-gere udrejsefrist. Foreningen af Statsforvaltningsdirektører bemærker herved, at der medden foreslåede bestemmelse, som også omfatter afslag på ansøgning om registreringsbevisog opholdskort, ikke ses at være taget højde for den situation, at ansøgningen, der medde-les afslag på, er indgivet inden udløbet af de frister på 3 og 6 måneder, der er fastsat i ud-lændingelovens § 2, stk. 1. I disse tilfælde fastsættes der efter gældende praksis en udrejse-frist på 3 eller 6 måneder efter indrejsen, jf. Udlændingeservices vejledning til statsforvalt-ningerne vedrørende ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen, pkt. II, 3.

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører bemærker videre, at den foreslåede bestemmelsesammenholdt med udlændingelovens § 33, stk. 1, må indebære, at en nordisk statsborger,der har bopæl her i landet, og som måtte vælge at ansøge om registreringsbevis efter EU-reglerne, i tilfælde af afslag skal have fastsat en udrejsefrist på en måned. Foreningen afStatsforvaltningsdirektører formoder, at dette ikke er tilsigtet og foreslår, at § 33, stk. 1 og 2, istedet affattes således, at der ikke skal fastsættes en udrejsefrist i de tilfælde, hvor der træf-fes afgørelse vedrørende registreringsbevis til nordiske statsborgere.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at både den gældende bestemmelse i § 33, stk.2, og den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen om fastsættelse af udrejsefrister oglængden heraf forudsætter, at udlændingen ikke har lovligt ophold på andet grundlag. Hvisen udlænding således f.eks. har ret til at opholde sig her i landet i 3 måneder efter udlæn-dingelovens § 2, stk. 1, og der træffes en afgørelse, som isoleret set vil føre til, at udlændin-gen skal udrejse før dette tidspunkt, skal udrejsefristen som hidtil – medmindre der er taleom et påtrængende tilfælde, hvor udrejsefristen skal fastsættes til straks – fastsættes til 3måneder efter indrejsen, idet udlændingen har lovligt ophold indtil dette tidspunkt.Det samme gælder med hensyn til nordiske statsborgere. En nordisk statsborger, der harbopæl her i landet, og som får afslag på en ansøgning om registreringsbevis efter EU-reglerne, skal ikke have fastsat en udrejsefrist, idet det følger af udlændingelovens § 1, atstatsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige uden tilladelse kan indrejse og opholde sigher i landet. Fastsættelse af en udrejsefrist forudsætter således, at udlændingen ikke harlovligt ophold på andet grundlag.

4.2. Forlængelse af udrejsefristen

Institut for Menneskerettigheder anfører med henvisning til den foreslåede bestemmelse iudlændingelovens § 33 c, der kodificerer praksis med hensyn til forlængelse af en udrejse-frist, at udrejsefristen bør udsættes, hvor et barn er i gang med et uddannelses- eller skole-forløb, i stedet for, at politiet tager hensyn hertil ved fastlæggelsen af udsendelsestidspunk-tet.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det er regeringens opfattelse, at en udrejse-frist ikke skal forlænges som følge af, at et barn er i gang med et skoleforløb. Der er tale omudlændinge, der ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse i Danmark, og som derforer forpligtet til at udrejse af landet.

4.3. Udlændinge, der skønnes udrejst

Rigspolitiet forstår bemærkningerne på side 59, 2. afsnit, i lovudkastet således, at det erUdlændingeservice, som skønsmæssigt fastsætter udrejsetidspunktet, når der ikke er objek-tive oplysninger herom. Rigspolitiet er ved mail af 22. november 2010 orienteret om, at Inte-grationsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe om spørgsmålet. Rigspolitiet deltager gerne idette arbejde, og arbejdet bør munde ud i klare, entydige og ikke mindst praktisk admini-strerbare regler om, hvornår udlændinge skønnes udrejst, herunder således at udlændingeudgår af statistikker m.v., når de skønnes udrejst.Side 6 af 17

Integrationsministerietskal hertil bemærke, at indrejseforbuddet som i dag skal regnes fraden 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen og have gyldighed fratidspunktet for udrejsen eller udsendelsen, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelo-vens § 32, stk. 1. Hvis udlændingen ikke udrejser eller udsendes ved politiets hjælp, og Ud-lændingeservice derfor ikke er bekendt med udrejsetidspunktet, fastsættes udrejsetidspunk-tet skønsmæssigt på baggrund af oplysninger om afgørelsestidspunkt og sidste opholdssted.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af udlændingelovens § 30, stk.2, at politiet drager omsorg for en udlændings udrejse, hvis udlændingen ikke udrejser frivil-ligt. Det er derfor politiet, der skønner, om og hvornår udlændingen må antages at væreudrejst. Der ændres således ikke ved den praksis, der gælder på området i dag.Integrationsministeriet skal vedrørende mailen af 22. november 2010 bemærke, at der ertale om et møde med ministeriet om proceduren for, hvornår udlændinge skønnes udrejst.Der er således ikke tale om nedsættelse af en arbejdsgruppe.

5.1. Længden af indrejseforbud i forbindelse med udvisning som følge af over-

skredet udrejsefrist

Danske Advokater anfører, at der ved fastsættelsen af længden af indrejseforbud skal fore-tages en proportionalitetsafvejning ligesom ved afgørelsen om udvisningen.Dansk Flygtningehjælp har anført, at varigheden af indrejseforbuddet ifølge udsendelsesdi-rektivet fastsættes under behørig hensyntagen til alle relevante forhold i den enkelte sag, ogat det således bør fremgå af udlændingeloven, at indrejseforbuddets varighed skal vurdereskonkret, og at et indrejseforbud kan meddeles for en kortere periode end 2 år.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af direktivets artikel 11, stk. 2, atindrejseforbuddets længde skal fastsættes under behørig hensyntagen til alle relevante for-hold i den enkelte sag og ikke må overstige 5 år, medmindre den pågældende tredjelands-statsborger må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikker-hed eller den nationale sikkerhed.Når der udvises med indrejseforbud, fordi kriterierne herfor er opfyldt, skal indrejseforbuddetefter forslaget meddeles for 2 år efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 32,stk. 4, 2. pkt. Dette svarer til den korteste varighed af et indrejseforbud, som kan gives efterudlændingeloven.Som det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 1, skal der ved varigheden af indrejseforbuddettages hensyn til alle relevante forhold i sagen. Af præamblens pkt. 14 fremgår det, at der iden forbindelse navnlig bør tages hensyn til, om den pågældende tredjelandsstatsborgerallerede har været genstand for mere end én afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelseeller er indrejst på en medlemsstats område under et indrejseforbud.Det er i overensstemmelse med direktivet, hvis en medlemsstat fastsætter regler, der inde-bærer, at længden af et indrejseforbud som hovedregel er f.eks. 2 år, og at indrejseforbuddetfastsættes til f.eks. 5 år, hvis der er særlige omstændigheder i sagen, f.eks. at udlændingener indrejst på en medlemsstats område under et indrejseforbud.Det er en sådan ordning, som er indeholdt i lovforslaget.Side 7 af 17

Institut for Menneskerettigheder finder, at de foreslåede ændringer af reglerne om admini-strativ udvisning ikke krænker menneskeretlige forpligtelser, idet det forudsættes, at det al-mindelige proportionalitetsprincip og de begrænsninger, der følger af menneskeretten, re-spekteres. Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at proportionalitetsprincippet inde-bærer, at både beslutningen om udvisning og indrejseforbuddets varighed skal stå i et rime-ligt forhold til indgrebets formål. Der kan derfor muligvis forekomme tilfælde, hvor en udvis-ning er i overensstemmelse med menneskeretten, men indrejseforbuddets varighed børvære kortere end to år. Institut for Menneskerettigheder henviser til f.eks. Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols dom Yilmaz mod Tyskland af 17. april 2003 og bemærker, atindrejseforbuddet ikke kun gælder for Danmark, men for hele EU. Hvis et indrejseforbud i enkonkret sag måtte antages at være uproportionalt, bør udlændingemyndighederne undladeat træffe afgørelse om udvisning medindrejseforbud. Institut for Menneskerettigheder be-mærker endelig, at den foreslåede skærpelse om indrejseforbud i 5 år, når en udlændingindrejser i strid med et indrejseforbud, ikke krænker menneskeretlige forpligtelser, for så vidtdet almindelige proportionalitetsprincip respekteres, og bemærker, at der i proportionalitets-vurderingen også skal indgå eventuel idømt straf efter udlændingelovens § 59 b for indrejse istrid med indrejseforbuddet.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at udvisning med indrejseforbud vil blive admini-streret i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Som det fremgår aflovforslagets afsnit 2.4.1., vil der allerede i forbindelse med afslaget på ansøgningen omopholdstilladelse, afslaget på ansøgningen om forlængelse af en opholdstilladelse eller ind-dragelsen af en tidligere meddelt opholdstilladelse være taget stilling til, om Danmarks inter-nationale forpligtelser er til hinder for en sådan afgørelse. Det vil således navnlig være detforhold, at den pågældende i forbindelse med udvisningen meddeles indrejseforbud i 2 år,der skal vurderes i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention m.v. Som detogså fremgår af samme afsnit, skal der, som også anført af Institut for Menneskerettigheder,foretages en proportionalitetsafvejning. I proportionalitetsafvejningen indgår bl.a. udlændin-gens tilknytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet,familieforhold i opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samlever og børn,og om disse har mulighed for at følge med til oprindelseslandet, samt øvrige tilknytningsfak-torer i form af arbejde, uddannelse m.v. Endvidere indgår udlændingens tilknytning til oprin-delseslandet ud over det formelle statsborgerskab, herunder bopælstid dér før udrejsen tildet aktuelle opholdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt disses varighedog karakter, udlændingens værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er fortroligmed kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der findes familiemedlemmer og iså fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til personer i oprindel-seslandet. Det fremgår også, at spørgsmålet om længden af indrejseforbuddet indgår i pro-portionalitetsafvejningen.

adgang til juridisk rådgivning, der kan sikre, at udlændingens interesser varetages. Advokat-rådet fremhæver, at udvisning – herunder udstrækningen af udvisningen til at gælde i allemedlemsstater – er en særdeles indgribende foranstaltning, og Advokatrådets anbefalerderfor, at en udlænding sikres advokatbistand i forbindelse med udvisningsspørgsmålet.Danske Advokater anfører, at det vil bero på politiets tolkning, om en udlænding samarbej-der, hvilket er bestemmende for, om en udlænding indrapporteres til Udlændingeservice ogdermed udvises. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det er politiets indstilling, der– som det eneste – bliver forelagt Udlændingeservice, særligt henset til, at udlændingen –den afviste asylansøger – på dette tidspunkt ikke længere er repræsenteret af advokat eller iøvrigt har adgang til juridisk rådgivning, der kan sikre, at udlændingens interesser varetagesi forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske udvisning. Udvisning – herunderudstrækningen af udvisningen til alle medlemsstater – er en særdeles indgribende foran-staltning, og det er derfor Danske Advokaters anbefaling, at en udlænding bør sikres advo-katbistand i forbindelse med spørgsmålet om udvisning.Dansk Flygtningehjælp har anført, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at sam-arbejde om udsendelsen kan begrunde, at udlændingen ikke udvises og meddeles indrejse-forbud, eller at et indrejseforbud ophæves. Dansk Flygtningehjælp finder, at det – daspørgsmålet om, hvorvidt en udlænding samarbejder om udsendelsen ofte giver anledning tiltvivl og uenighed mellem politi og ansøger, og da det med de foreslåede regler om indrejse-forbud kan få store konsekvenser for den enkelte udlænding – bør sikres, at udlændingenhar adgang til gratis juridisk rådgivning og/eller repræsentation. Dansk Flygtningehjælp be-mærker i den forbindelse, at langt størstedelen af asylansøgerne på dette tidspunkt i proces-sen ikke vil være repræsenteret af en advokat.Dansk Flygtningehjælp har endvidere anført, at det af bemærkningerne fremgår, at et indrej-seforbud ikke vil blive ophævet, hvis en udlænding efter at have afvist at samarbejde allige-vel beslutter sig for at samarbejde om udrejsen. I lyset af den meget korte frist for frivilligudrejse sammenholdt med de alvorlige konsekvenser et indrejseforbud i hele Europa i flereår kan have for den enkelte udlænding, finder Dansk Flygtningehjælp, at der bør sikres enart fortrydelsesfrist, og at et indrejseforbud bør kunne ophæves, hvis en udlænding efterføl-gende beslutter at medvirke til udsendelsen. Dette kan desuden virke som et incitament tilsamarbejde og således være med til at fremme den frivillige udrejse.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at der ved samarbejde om udsendelsenforstås, at udlændingen meddeler de oplysninger, der er nødvendige hertil, og medvirker tiltilvejebringelse af nødvendig rejelegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt, jf. udlændinge-lovens § 40, stk. 4, 1. pkt.Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der ikke opfylder betingelserne for ophold iDanmark og derfor har fået afslag på opholdstilladelse og er pålagt at udrejse af landet, ved-varende har pligt til at medvirke til sin udrejse. Regeringen finder ikke grundlag for at indføreen ordning om, at udlændinge i den forbindelse skal have adgang til gratis juridisk rådgivningeller repræsentation.Integrationsministerietskal endvidere bemærke, at vurderingen af, om en udlænding med-virker til udrejsen, helt overvejende er baseret på objektivt konstaterbare forhold. Det drejersig f.eks. om det forhold, at en udlænding ikke ønsker at underskrive en erklæring om frivilligSide 9 af 17

medvirken til udrejse, at en udlænding ikke vil underskrive en ansøgning om udstedelse afrejsedokument, eller at en udlænding ikke vil oplyse sin identitet til brug for sagen. Udlæn-dingene vil blive vejledt om, at manglende medvirken kan få den konsekvens, at de udvisesmed indrejseforbud efter udlændingelovens § 25 b.

5.3. Ophævelse af indrejseforbud

Danske Advokater finder det positivt, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at indrejse-forbuddet kan ophæves, og bemærker, at dette allerede i dag er praksis, for så vidt angåradministrative udvisninger, men at man er enig i, at det bør fremgår eksplicit af loven.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der er tale om en præcisering af 6 månedersfristen i artikel 32, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (op-holdsdirektivet) samt gennemførelse af udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 3, 3. og 4. pkt.,hvorefter medlemsstaterne bl.a. kan ophæve et indrejseforbud af humanitære eller andregrunde.

5.4. Mulighed for opholdstilladelse til en udlænding, der er udvist med indrejse-

forbud, uanset der ikke er forløbet 2 år fra udrejsen

Advokatrådet foreslår, at der i overensstemmelse med direktivet skabes hjemmel til, at myn-dighederne i alle tilfælde, hvor en udlænding er udvist med indrejseforbud, kan meddelesopholdstilladelse uanset, at der ikke er forløbet 2 år fra udrejsen.Danske Advokater finder det hensigtsmæssigt, at der skabes en mulighed for, at der kanmeddeles opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der er udvist med indrejseforbud,uanset at der ikke er forløbet 2 år fra udrejsen. Danske Advokater finder dog, at mulighedenikke bør begrænses til de tilfælde, hvor en udlænding udvises i medfør af udlændingelovens§ 25 b (ved ulovligt ophold), hvilket også synes at stemme bedst overens med direktivet,hvoraf det fremgår, at et indrejseforbud kan undlades også i tilfælde, hvor der udvises i for-bindelse med kriminalitet. Danske Advokater bemærker, at det fremgår af lovudkastets side13, at regeringen finder, at direktivet ikke skal anvendes i sager vedrørende udvisning pågrund af kriminalitet, men foreslår, at der i overensstemmelse med direktivet skabes denfornødne hjemmel til at meddele opholdstilladelse i alle tilfælde, hvor en udlænding er udvistmed indrejseforbud, uanset at der ikke er forløbet 2 år fra udrejsen.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-vens § 10, stk. 4, 2. pkt., er en følge af direktivet, og at regeringen ikke finder, at mulighedenfor at opnå opholdstilladelse for udlændinge, der er udvist med indrejseforbud, bør udvides tilat gælde for udlændinge, der er udvist efter andre bestemmelser end § 25 b.Regeringen finder, som det fremgår af lovforslaget, at direktivet ikke skal anvendes i sagervedrørende udvisning på grund af kriminalitet, og de foreslåede regler, der skal implemente-

re direktivet, vil derfor bl.a. ikke gælde i forhold til tredjelandsstatsborgere, som udvises pågrund af kriminalitet efter udlændingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c.Dette er i overensstemmelse med direktivet, jf. artikel 2, stk. 2.

5.5. Andet vedrørende udvisning med indrejseforbud som følge af overskredet ud-

rejsefrist

Landsforeningen af Forsvarsadvokater advarer mod, at der knyttes et indrejseforbud til over-skridelsen af udrejsefristen, der efter forslaget yderligere skal medføre indberetning til SIS,idet dette vil kunne bevirke, at flere asylsøgere vælger at gå under jorden efter forkyndelseaf et afslag.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af direktivets artikel 11, stk. 1, atafgørelser om tilbagesendelse skal ledsages af et indrejseforbud, når der ikke indrømmes enfrist for frivillig udrejse, eller når forpligtelsen til at vende tilbage ikke er efterkommet. Detbetyder, at en tredjelandsstatsborger skal meddeles et indrejseforbud, hvis den pågældendei forbindelse med en afgørelse om tilbagesendelse er blevet pålagt at udrejse straks ellerikke udrejser frivilligt i overensstemmelse med udrejsefristen.

6. Tilsyn med tvangsmæssig udsendelse

Dansk Flygtningehjælp er tilfreds med etableringen af en tilsynsordning med FolketingetsOmbudsmand som tilsynsførende, men finder, at Folketingets Ombudsmand ved deltagelse ikonkrete udsendelser bør tillægges beføjelse til at intervenere, hvis der skulle opstå en situa-tion, hvor udlændingens sikkerhed er i fare.Institut for Menneskerettigheder finder forslaget om tilsynet positivt.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at Folketingets Ombudsmand under tilsynethverken kan eller skal intervenere i eventuelle situationer, der måtte opstå under udsendel-sen. Folketingets Ombudsmand har mulighed for efterfølgende at stille spørgsmål vedrøren-de den konkrete udsendelse og eventuelt efterfølgende indlede en undersøgelse af sagen.Udlændingen er under udsendelsen i politiets varetægt, og politiet har således ansvaret forudlændingens sikkerhed.

7.1. Varighed af frihedsberøvelse

Advokatrådet og Danske Advokater anfører, at det følger af Danmarks internationale forplig-telser, herunder EMRK artikel 5, at frihedsberøvelse af udlændinge med henblik på at gen-nemføre en udsendelse kun er forenelig med konventionen, når der er en realistisk udsigt til,at udlændingen kan udsendes af landet. Det er ikke foreneligt med konventionen at friheds-berøve en udlænding med henblik på udsendelse, hvis myndigheden er vidende om, at enbeslutning om udsendelse ikke kan gennemføres. Advokatrådet og Danske Advokater finderdet umiddelbart betænkeligt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, når det af lov-forslaget fremgår, at fristen for frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan forlænges iop til 18 måneder i tilfælde, hvor der er forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nød-vendig rejselegitimation og indrejsetilladelse. Advokatrådet anbefaler, at forholdet til de in-Side 11 af 17

ternationale forpligtelser i denne sammenhæng analyseres nærmere, og at lovforslagetsbemærkninger i givet fald uddybes på dette punkt. I det nævnte tilfælde beror forsinkelsenikke på udlændingen selv, og hvis der ikke kan fremskaffes rejselegitimation og indrejsetilla-delse inden for det i lovforslaget angivne tidsrum, påkalder det sig en nærmere overvejelse,om det er i overensstemmelse med kravet i konventionen om, at der skal være en reel mu-lighed for udsendelse, hvorfor der i et sådant tilfælde muligt ikke er grundlag for frihedsberø-velse.Landsforeningen af Forsvarsadvokater har anført, at det følger af direktivet, at hver med-lemsstat skal fastsætte længstetider for frihedsberøvelse – som udgangspunkt 6 måneder,men med mulighed for forlængelse i yderligere 12 måneder. Domstolene anvender i dag enkonkret proportionalitetsbetragtning, og man kunne umiddelbart tro, at maksimumsfristergiver en bedre retsbeskyttelse. Det er dog næppe tilfældet, idet 18 måneder ligger over dedanske domstoles smertetærskel med hensyn til, hvor mange gange man kan forlænge fri-hedsberøvelse af udlændinge med henvisning til, at der fortsat foregår udsendelsesbestræ-belser. Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at lovforslagets bemærkningerikke redegør for retspraksis og henviser til, at landsretternes smertetærskel normalt er 12-13måneder, jf. Udlændingeret 3. udg., side 809. Dog er der frihedsberøvelser, der på grund afkonkrete omstændigheder når op på ca. 17 måneder, f.eks. UfR 1997.1507 H. Fastsættelseaf en maksimumslængde på 18 måneder vil efter foreningens opfattelse ikke forkorte disselangvarige frihedsberøvelser, men måske snarere medføre, at der bliver flere frihedsberø-velser på 12-18 måneder. Foreningen finder derfor, at der bør fastsættes en lavere grænse,og påpeger, at direktivet næppe vil være til hinder herfor.Institut for Menneskerettigheder finder, at de foreslåede regler ikke krænker menneskeretligeforpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, idet detforudsættes, at det almindelige proportionalitetsprincip respekteres. Institut for Menneskeret-tigheder fremhæver, at en frihedsberøvelse ikke må udstrækkes længere end nødvendigtsammenholdt med karakteren af det forhold, der begrundede frihedsberøvelsens iværksæt-telse.Red Barnet finder grænsen helt urimelig høj for f.eks. en familiefar, og hvis grænsen på 18måneder også omfatter børn, modarbejder dette direkte hensynet til barnets tarv.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det bl.a. fremgår af direktivet, at hvermedlemsstat skal fastsætte en begrænset periode for frihedsberøvelse, der ikke må oversti-ge seks måneder, og at denne periode ikke må forlænges, undtagen i en begrænset periodepå yderligere 12 måneder. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Som det fremgår af lovforslaget, skal frihedsberøvelsen være af så kort varighed som muligog må kun opretholdes, så længe udsendelsen er under forberedelse og gennemføres medomhu.Som det også fremgår af lovforslaget, jf. afsnit 2.4.2., kan frihedsberøvelse ikke finde sted,hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, litra f. Det er anført, at der efter bestemmel-sen bl.a. kan ske frihedsberøvelse af en person ”mod hvem der tages skridt til udvisning ellerudlevering”, dvs. en udlænding, over for hvem der er truffet en tilbagesendelsesafgørelse idirektivets forstand. Endvidere fremgår det, at frihedsberøvelse med henblik på udvisningSide 12 af 17

eller udsendelse ikke kræver anden begrundelse end det, at der er taget skridt til udvisningeller udsendelse, men at der dog skal være tale om et reelt formål, og beslutningen om fri-hedsberøvelsen skal være truffet i overensstemmelse med loven.Det fremgår ligeledes, at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-sis, at der skal være en reel mulighed for at gennemføre en udsendelse af udlændingen, forat frihedsberøvelsen er forenelig med konventionen, at myndighederne skal udvise passen-de omhu, når de tager skridt til udsendelse m.v., at domstolen således vil vurdere, om dentidsmæssige udstrækning af frihedsberøvelsen er rimelig, og at frihedsberøvelsen ophørermed at være i overensstemmelse med litra f, hvis sagen ikke fremmes med den fornødneomhu.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.3.2.6., træffer domstolene afgørelse om længden afen frihedsberøvelse på baggrund af en konkret proportionalitetsvurdering og artikel 5 i DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention.Integrationsministeriet skal herudover bemærke, at ministeriet ikke finder grundlag for atantage, at der som følge af lovændringen bliver flere længerevarende frihedsberøvelser.Integrationsministeriet skal endelig henvise til sine bemærkninger under pkt. 7.4.

7.2. Frihedsberøvelse i særlige faciliteter adskilt fra almindeligt indsatte

Institut for Menneskerettigheder finder forslaget om adskillelse positivt.Landsforeningen af Forsvarsadvokater kan tiltræde, at frihedsberøvelse af både afviste asyl-søgere og andre udlændinge, der skal udsendes, skal finde sted i særlige faciliteter, adskiltfra sigtede eller domfældte, medmindre de pågældende udvises på grund af kriminalitet. Ibemærkningerne har man undtaget personer, der afvises efter udlændingelovens § 28.Denne bestemmelse omfatter en lang række situationer af mindre alvorlig karakter, herundermanglende rejselegitimation eller manglende midler til opholdet her i landet, og Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater finder, at frihedsberøvede udlændinge, der ikke har begåetkriminalitet, i videre omfang bør holdes adskilt fra Kriminalforsorgens almindelige klientel.Red Barnet finder det positivt, at den ekstra beskyttelse, som direktivet giver i forhold tildansk lovgivning, også omfatter personer, der pågribes umiddelbart efter grænseoverskri-delsen, og i forhold til personer, som først pågribes på et senere tidspunkt i Danmark. I detomfang direktivet giver særlig beskyttelse til børn i familier og til uledsagede børn, bør detomfatte alle børn, der skal udsendes af Danmark. Derfor finder Red Barnet også, at det børovervejes, om børn, der afvises efter reglerne i § 28 i udlændingeloven eller §§ 22-24, 25 astk. 1 eller 25 c, bør omfattes af lovforslaget.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det følger af direktivets præambel 17,at anbringelse af frihedsberøvede i almindelige fængsler eller arresthuse kan finde stedumiddelbart efter pågribelsen. Først herefter skal udlændingen overføres til særlige faciliteterfor frihedsberøvede eller adskilles fra almindelige indsatte. I praksis sker udsendelse af per-soner, der afvises efter udlændingelovens § 28, helt overvejende efter en kortvarig tilbage-holdelse, og spørgsmålet om adskillelse aktualiseres derfor ikke for denne gruppe i praksis.

7.3. Frihedsberøvelse af familier med børn under 18 år

Foreningen af Udlændingeadvokater har henvist til, at det fremgår af lovudkastets side 10, at”Uledsagede mindreårige og familier med mindreårige børn, der venter på at blive udsendt,/…/ kun [må] frihedsberøves som en sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum, og at fami-lier, der frihedsberøves, mens de venter på at blive udsendt, skal have separat bolig, der itilstrækkelig grad sikrer privatlivets fred”. Foreningen af Udlændingeadvokater har bemær-ket, at man i den senere tid er begyndt at frihedsberøve den ene af forældrene, nu ofte mo-deren, med hensættelse i Ellebæk, mens den øvrige familie skal opholde sig i Sandholmlej-ren, og at denne praksis ikke vil kunne opretholdes. Foreningen af Udlændingeadvokater hardesangående anført, at det også tidligere må have været i strid ikke mindst med internatio-nalt gældende regler, men at man må nu gå ud fra, at det nu bliver direkte gældende danskret.Red Barnet har anført, at det ikke er gavnligt for børns trivsel, at en af forældrene fængslesaf administrative årsager, og at det bør undgås af hensyn til børnenes tarv.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at Rigspolitiet har oplyst, at der alene kanidentificeres ét tilfælde, hvor moderen i en familie er blevet frihedsberøvet. Denne frihedsbe-røvelse var begrundet i en konkret vurdering af, at det var faderen, som var bedst egnet til atpasse børnene. Herudover er det det praksis alene at frihedsberøve fædre. Der sker såledesikke frihedsberøvelse af hele familier.Frihedsberøvelse af faderen sker alene, hvis det er nødvendigt af hensyn til at sikre udsen-delsen. Hvis det ikke findes nødvendigt, sker der ikke frihedsberøvelse.

7.4. Frihedsberøvelse af uledsagede udlændinge under 18 år

Red Barnet anfører, at lovforslaget betyder, at alle uledsagede, der frihedsberøves, vil bliveanbragt adskilt fra fængslede, der ikke er fængslet efter udlændingeloven, men sammenmed andre voksne, der frihedsberøves med henblik på udsendelse. Selvsamme voksne må ivisse tilfælde anbringes i sikringsceller og kan have voldelig adfærd, og et sådant miljø erikke et passende miljø for børn at opholde sig i. Red Barnet finder, at børn ikke bør friheds-berøves af administrative årsager, og at de i øvrigt aldrig må frihedsberøves sammen medvoksne.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 9,omfatter udlændinge, der frihedsberøves med henblik på udsendelse efter udlændingelo-vens § 36. Der kan både være tale om udlændinge i alderen 14-17 år og udlændinge, der erfyldt 18 år.

Uledsagede mindreårige udlændinge under 14 år (den kriminelle lavalder) vil som altoverve-jende hovedregel ikke blive frihedsberøvet med henblik på udsendelse efter udlændingelo-vens § 36.Det tilstræbes i øvrigt, at frihedsberøvelsen er så kortvarig som mulig – hvis der i enkeltstå-ende tilfælde skulle ske frihedsberøvelse af en uledsaget udlænding under 18 år – eksem-pelvis således at der alene sker frihedsberøvelse i under 3 x 24 timer med henblik på ud-sendelse, som den pågældende tidligere har unddraget sig ved at forsvinde. Justitsministeri-et har desuden om forholdene under en eventuel frihedsberøvelse i Ellebæk oplyst, at derved modtagelsen i Ellebæk er særlig fokus på personer under 18 år, som skal have udvide-de muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, undervisning og lignende. Endvidere kontak-tes Dansk Røde Kors med henblik på tildeling af en personlig repræsentant til den unge.Ved anbringelse af den unge i Ellebæk undersøges det, om der er landsmænd til den på-gældende i institutionen, som også er administrativt frihedsberøvede efter udlændingelovens§ 36, og det vurderes, om det vil være til den unges bedste at have fællesskab med disse.

7. 5. I øvrigt om frihedsberøvelse

Rigspolitiet har bemærket, atdet fremgår af bemærkningernes afsnit 2.3.2.6 (side 40), at denblanket om iværksættelse af frihedsberøvelse, som politiet (allerede) anvender, oversættesfor udlændingen af en tolk. Rigspolitiet skal henstille, at formuleringen ændres til ”i nødven-digt omfang oversættes …”, idet der ikke i dag i praksis sker en ”ord til ord” oversættelse afblankettens fulde ordlyd.Integrationsministerietkan oplyse, at formuleringen er ændret i overensstemmelse medRigspolitiets ønske og således fremgår af det fremsatte lovforslag.

8. Adgangen til effektive retsmidler

Advokatrådet og Danske Advokater anfører, at det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 3, aten tredjelandsstatsborger skal have mulighed for at få juridisk rådgivning, for at lade sig re-præsentere og om nødvendigt for at få sproglig bistand, og at det fremgår af artikel 13, stk.4, at medlemsstaterne sikrer, at der efter anmodning ydes den nødvendige gratis retshjælpog/eller repræsentation. Det er Advokatrådets og Danske Advokaters opfattelse, at der kanrejses spørgsmål om, hvorvidt lovforslaget lever op til forpligtelserne i direktivets artikel 13,stk. 3 og 4. Advokatrådet og Danske Advokater henviser til, at advokatbeskikkelsen i asylsa-ger ophører i forbindelse med sagens afgørelse i 2. instans (Flygtningenævnet), og at enasylansøger, der har fået afslag på asyl i Flygtningenævnet, herefter hverken i dag eller efterlovforslaget får nogen juridisk bistand eller repræsentation i forbindelse med udsendelsen,herunder eventuel udvisning og indrejseforbud. I asylsager, der behandles i åbenbart grund-løs-proceduren, er det alene mindreårige, der får beskikket en advokat. Advokatrådet ogDanske Advokater finder dette meget betænkeligt i lyset af, at udvisning ifølge lovforslagetvil være hovedreglen i sager, hvor der meddeles afslag på en asylansøgning, der er behand-les i åbenbart grundløs-proceduren. Advokatrådet og Danske Advokater anfører endvidere,at der i sager, hvor en tredjelandsstatsborger søger opholdstilladelse i medfør af udlændin-Side 15 af 17

gelovens § 9 (familiesammenføring, arbejde, studier), hverken i første eller anden instans eradvokatbeskikkelse eller retshjælp i øvrigt.På den baggrund er det Advokatrådets og Danske Advokaters anbefaling, at det sikres, atudlændinge i overensstemmelse med direktivets ordlyd sikres adgang til gratis juridisk råd-givning og/eller repræsentation i alle sager, der vedrører tilbagesendelse, jf. direktivets arti-kel 12, stk.1.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 3 og4, at tredjelandsstatsborgeren skal have mulighed for at få juridisk rådgivning, for at lade sigrepræsentere og om nødvendigt for at få sproglig bistand. Medlemsstaterne sikrer, at derefter anmodning ydes den nødvendige gratis retshjælp og/eller repræsentation i henhold tilden relevante nationale lovgivning eller relevante nationale regler om retshjælp.I forbindelse med en asylsag får udlændingen som udgangspunkt beskikket en advokat til atføre sagen i anden instans for Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 55, stk. 1. I åben-bart grundløse sager får uledsagede mindreårige asylansøgere beskikket en advokat, jf.udlændingelovens § 56 a, stk. 7.I sager, der i medfør af udlændingelovens § 52 indbringes for en domstol, beskikkes der enadvokat for udlændingen, hvis retten finder det fornødent, og udlændingen opfylder retsple-jelovens betingelser for fri proces, medmindre udlændingen selv har antaget en advokat.I andre sager om afslag på eller inddragelse af opholdstilladelse, der indbringes for domsto-lene, har udlændingen adgang til advokatbistand og afholder som udgangspunkt selv udgif-ter hertil, men der kan under visse betingelser opnås fri proces i medfør af retsplejelovensregler herom.Herudover ydes der sproglig bistand i de sager, hvor det anses for nødvendigt for oplysningaf sagen eller for at få forkyndt en afgørelse.Der er således mulighed for juridisk rådgivning – ved beskikkelse af advokat eller ved egen-betaling – og efter direktivet skal gratis retshjælp ydes i henhold til den relevante nationalelovgivning eller relevante nationale regler om retshjælp, dvs. efter de regler, der alleredegælder på området.Det er på den baggrund Integrationsministeriets opfattelse, at dansk ret er i overensstem-melse med direktivets artikel 13, stk. 3 og 4.

9. Indberetning til Schengeninformationssystemet

Rigspolitiet henstiller til, at Integrationsministeriet afslutter arbejdet med det bebudede cirku-lære, som skal indeholde de nærmere retningslinjer for Rigspolitiets indberetninger til SIS imedfør af § 58 g.Integrationsministerietvil afslutte arbejdet, så snart det er muligt.

10. Skriftlighed og oversættelse

Institut for Menneskerettigheder finder de foreslåede bestemmelser om skriftlighed og over-sættelse i udlændingelovens § 33 b, stk. 1 og 2, positive.

11. Ikrafttræden/anvendelse

Rigspolitiet henviser til lovudkastets side 78, hvoraf det fremgår, at den foreslåede nye be-stemmelse i § 25 b, stk. 2, finder anvendelse, uanset om udrejsefristen er fastsat før ellerefter lovændringens ikrafttræden. Rigspolitiet anfører, at dette bl.a. får betydning for de afvi-ste asylansøgere, der allerede er i udsendelsesposition på tidspunktet for ændringslovensikrafttræden, og indebærer, at politiet, hvis udlændingene ikke medvirker til udsendelsen,skal forelægge disse sager for Udlændingeservice med henblik på en afgørelse om admini-strativ udvisning i medfør af udlændingelovens § 25 b, stk. 2, ligesom de vil skulle indberet-tes til SIS i forbindelse med udsendelsen. Rigspolitiet har i den forbindelse bemærket, at derden 20. november 2010 var 811 afviste asylansøgere i udsendelsesposition, og at langt ho-vedparten af disse ikke medvirker til udsendelsen, hvorfor disse sager vil skulle forelæggesfor Udlændingeservice.Integrationsministerietkan bekræfte, at den forslåede bestemmelse i § 25 b, stk. 2, finderanvendelse, uanset om udrejsefristen er fastsat før eller efter lovændringens ikrafttræden.Der skal således træffes afgørelse vedrørende udvisning efter den nye foreslåede bestem-melse i 25 b, stk. 2, hvis det fra og med den 1. marts 2011 konstateres, at tredjelandsstats-borgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist.