Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 106:

Forslag til lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale. (Ophævelse af revisionsklausul).

Af kulturministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 12.01.2011).

Forhandlingen er nu åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører for Venstre.

Jeg skal først meddele, at Venstre kan støtte lovforslaget. Det er således, at da vi i 2004 vedtog den her lov, blev det besluttet at indsætte en revisionsparagraf i loven, så det var muligt for Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket at få tid til at se på, om man kunne finde en løsning for mange af de materialer af elektronisk karakter, der bliver afleveret, og som indeholder personfølsomme oplysninger, således at offentligheden i større omfang kunne få adgang til disse.

Det har så ikke været muligt i den tid, der er gået, at finde en endelig løsning på det problem. Derfor må vi så i dag afskaffe revisionsbestemmelsen. Men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke skal arbejde videre med at finde en løsning. For der skal selvfølgelig findes en løsning på det. Men det kan sagtens foregå, uagtet at vi fjerner revisionsbestemmelsen.

Venstre kan som sagt støtte lovforslaget. Jeg skal dog lige i tilknytning til det her sige, at vi er kommet under vejr med, at der er et lille problem omkring pligtaflevering af dansk udarbejdede computerspil. Det er således, at mange af de computerspil, der bliver afleveret, ikke i fornødent omfang bliver bevaret for eftertiden, og i Venstre finder vi, at det er et stort problem. Vi bør sammen med ministeren se på, hvordan vi kan sikre det – altså, er det loven, der er noget galt med, eller er det Det Kongelige Bibliotek, der er noget galt med? Det må vi have en afklaring på, således at vi også får sikret de danskproducerede computerspil for eftertiden.

Tak til hr. Flemming Damgaard Larsen. Så er det hr. Mogens Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Som sagt af Venstres ordfører handler det her jo om, at vi ophæver en revisionsklausul, fordi vi kan konstatere, at det altså endnu ikke, som vi måske håbede på eller troede, er muligt at give offentligheden øget adgang til Netarkivet, hvor vi i henhold til pligtafleveringsloven indsamler, indhøster de materialer og oplysninger, som findes på internettet. Så med det udgangspunkt har Socialdemokratiet selvfølgelig heller ikke noget problem med at støtte lovforslaget.

Men så vil jeg også gerne gøre opmærksom på, som også Venstres ordfører gjorde det, at vi altså har et problem med pligtafleveringsloven, som det ville være mærkeligt at vi ikke diskuterede her i dag, nu vi har loven oppe at vende her i Folketingssalen. Og det er jo også noget, der er påpeget i høringssvar til loven af såvel Spilmuseet som Dansk Spilråd, som gør opmærksom på, at pligtafleveringen i forbindelse med den stadig større del af den danske kulturarv, som er danskudviklede computerspil, ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Computerspil er et meget stort medie i dag for såvel børn som voksne, og der er mange danske virksomheder, som rent faktisk udvikler og producerer spil i verdensklasse. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi også i forhold til opbevaring og formidling af den her del af vores kulturarv forholder os til det. Og problemet er altså, at der er mange af de her spil, som ikke bliver indsamlet, bl.a. store internationale spilsucceser med dansk ophav som bl.a. det efterhånden gamle »Hitman« eller de to nye spil, »Limbo« og »Max & the Magic Marker«, som alle har vundet flotte internationale priser.

Det står for mig klart, bl.a. på baggrund af en række spørgsmål, som jeg har stillet til kulturministeren, hvor vi dog stadig mangler at få svar på spørgsmål 63, at de spil ikke indsamles og bevares i dag på grund af huller i loven vedrørende pligtaflevering – bl.a. formuleringer, der kan så tvivl om fortolkningen af, i hvilket omfang spillene skal indsamles. Så jeg mener, det er helt nødvendigt, at vi her i udvalgsarbejdet om lovforslaget får set på, hvordan vi sikrer, at danskudviklede computerspil indsamles og bevares, uanset om de udgives på et dansk eller et udenlandsk forslag.

Der er ingen tvivl om – og det har Det Kongelige Bibliotek også fastslået – at spil både er det mest besværlige og bekostelige medie at indsamle og bevare, fordi det modsat alle andre medier er dynamisk, digitalt og udkommer på et væld af platforme. Og derfor er det også uløseligt bundet til noget specifik hardware, som Det Kongelige Bibliotek på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at indsamle. Så det er altså en udfordring, vi her står over for, men vi er nødt til at tackle den udfordring, og det er relevant at gøre det her i forbindelse med denne lovbehandling.

Så min konklusion er, at vi er nødt til at kigge på pligtafleveringsloven, fordi den i praksis ikke er anvendelig, hvis formålet er at indsamle computerspil med relevans for dansk kulturarv og spil udviklet af danske computerspilproducenter, og at vi er nødt til at få det ind i loven, så også faktorer som f.eks. dansk ophavsmand, dansk producent, danskejet IP eller dansk udførelse tæller med, når den her indsamling skal foretages.

Jeg er glad for, at det er en sag, som optager flere partier hen over midten i Folketingssalen, og jeg håber derfor også, at kulturministeren vil tage initiativ til, at vi får gennemgået den her problemstilling i forbindelse med lovens behandling, og det hører jeg selvfølgelig gerne ministerens indstilling til her i dag.

Tak til hr. Mogens Jensen. Så er det fru Karin Nødgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget, som er en opfølgning på et tidligere lovforslag, som vi har hørt, vedrørende pligtaflevering, skal ifølge det seneste lovforslag behandles igen i den her samling, og det er så det, som vi har besluttet at gøre på nuværende tidspunkt og tage stilling til, om det vil være muligt at gøre Netarkivet tilgængeligt til andet end forskningsformål. Man skal jo så netop kunne identificere og afskære det materiale i Netarkivet, som ikke indeholder følsomme personoplysninger.

Det udredningsarbejde, der nu har været lavet, og som har været forelagt for Datatilsynet, viser så nu, at det ikke er teknisk muligt at skabe sikkerhed for, at der ikke findes følsomme personoplysninger i det materiale fra Netarkivet, der måske skulle gives adgang til. Derfor foreslår ministeren så nu, at den revisionsklausul, som har ligget til grund for det her udredningsarbejde, skal ophæves, og det bakker Dansk Folkeparti op om.

Det er selvfølgelig vigtigt, at der ikke kommer personfølsomme oplysninger i de forkerte hænder, og derfor må det fortsat kun være i forskningsøjemed, at der gives adgang. Det er vigtigt at lytte til Datatilsynets indvendinger mod at gøre det fuldt tilgængeligt, og da det meddeles, at der er så mange ubekendte forhold, heriblandt de tekniske, og når man ikke kan love, at de følsomme personoplysninger kan isoleres fra andre data, må det fortsat være sådan, at det er en begrænset adgang, der er gældende.

Vi finder det positivt, at kulturministeren i bemærkningerne til lovforslaget lover, at såfremt det bliver teknisk muligt i fremtiden at differentiere hjemmesider samt at screene hjemmesider, således at der kan tilvejebringes fornøden sikkerhed for, at der ikke findes følsomme personoplysninger på de her hjemmesider, vil Kulturministeriet tage vurderingen op til revision. Da det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at sige noget om, hvornår det teknisk er muligt, finder vi det ikke hensigtsmæssigt at ændre revisionsbestemmelsen til et senere tidspunkt. Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget.

Tak til fru Karin Nødgaard. Så er det fru Pernille Frahm som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det skal ikke være en tale, der forlænger debatten her. Vi støtter også forslaget, og vi mener også, at det ville være fint, hvis vi kunne få udvidet pligtafleveringen, sådan at computerspil også blev omfattet. For det er fuldstændig rigtigt, som hr. Mogens Jensen sagde heroppefra før, at vi har det problem, at der er en stor del af vores kulturarv, der på den måde ikke rigtig kommer til at blive fastholdt.

Jeg vil alligevel gerne sige noget om det her med personfølsomme oplysninger og om, at det her datanetværk kun kan komme forskere i hænde. Det er selvfølgelig sådan, at vi ikke kan lade personfølsomme oplysninger ligge fremme på nettet med offentlig adgang, og at de skal skilles ud fra det andet.

Jeg kan forstå, at ministeren nu er nede at snakke med sine embedsmænd (Formanden: Og det er tilladt) – ja, det må han gerne, men jeg vil alligevel godt have, at han også hører det her. Jeg vil nemlig gerne problematisere den beslutning, vi tager nu, for jeg synes på en eller anden måde, at der skal ligge en forpligtelse til stadig at forsøge, om det også på det her område kan lade sig gøre at lave et arkiv, som offentligheden får adgang til. Jeg synes, det er et problem, hvis vi ender med at få endnu et lukket arkiv i det her land, hvor vi i forvejen har en hel del lukkede arkiver.

Så jeg vil gerne høre, om ikke ministeren, selv om vi nu tager den beslutning i dag og fjerner revisionsbestemmelsen, alligevel kan være med på, at vi gør os nogle overvejelser over, hvordan vi kommer videre, sådan at vi sikrer stadig større offentlig adgang i stedet for mindre offentlig adgang. Tak.

Tak til fru Pernille Frahm. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Konservative støtter også forslaget. Det har været en god intention, at man ønskede, at netarkivet skulle være mere tilgængeligt, og at det kunne bruges af offentligheden. Men i praksis har det været umuligt at få åbnet tilstrækkeligt op, og efter flere gange at have udskudt den her revision af loven er det fornuftigt, at vi nu laver lidt lovsanering og får fjernet den her revisionsklausul.

Det forhindrer selvfølgelig ikke, at man senere kan tage det op. Hvis man finder lejlighed til at foretage yderligere tiltag for at åbne arkivet op, så kan man selvfølgelig tage det op ved en senere lejlighed. Men der er ikke nogen grund til, at vi står her igen og igen og skal tage stilling til en revisionsklausul, som viser sig at være umulig at gøre noget ved.

Så er der i øvrigt også det ved det, at selv om netarkivet er underlagt nogle restriktioner for, hvad der kan offentliggøres og gøres tilgængeligt for offentligheden, så kan man jo finde mange af de oplysninger på internationale hjemmesider, hvor det meste af internettet faktisk er arkiveret. Derfor er problemet måske ikke af så stort et omfang, som det først har kunnet synes.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det hr. Manu Sareen, går jeg ud fra, som ordfører for Det Radikale.

Da vores faste ordfører på området ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne meddele, at Det Radikale Venstre forventer at stemme for lovforslaget. Vi har ingen bemærkninger til indhold og høringsmateriale her ved førstebehandlingen, men vi tager naturligvis det forbehold, at der kan dukke forhold frem i udvalgsbehandlingen, der kan give anledning til nærmere belysning og stillingtagen.

Tak til hr. Manu Sareen. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg skal benytte lejligheden til at tilslutte mig det synspunkt, andre har fremført, nemlig at når vi nu alligevel snakker om denne lovgivning, ville det være helt oplagt at få taget spørgsmålet om aflevering af de her spil op. Det er jo rejst over for os i flere omgange, at der er tale om et stort problem, som der bør gøres noget ved, og det går jeg da ud fra at vi i det udvalgsarbejde, der bliver omkring det her, som en afledt effekt kan kigge på og så få rejst de relevante krav over for kulturministeren på det her område.

Ellers vil jeg sige, at jeg jo synes, at det her er lidt mærkeligt, for alle er enige om, at det ville være rigtig godt, hvis man kunne få åbnet adgangen til de informationer, der ligger i Netarkivet. Der nævnes også i beslutningsforslaget en række fordele, der vil være ved det. Man siger så, at det ikke kan lade sig gøre nu af hensyn til persondataloven og sikringen af persondata, og at der er lavet en undersøgelse, der viser, at det ikke kan lade sig gøre.

Oprindelig var formuleringen jo, inden lovforslaget blev sendt i høring, at man sådan skulle have hundrede procent sikkerhed for, at man ikke kunne få adgang til noget, som var omfattet af persondataloven. Det har man så nu erstattet med, at der skal være tale om den fornødne sikkerhed, og det tror jeg er rigtig klogt.

Når Enhedslisten ikke umiddelbart kan støtte det her lovforslag om at ophæve revisionsbestemmelsen, er det jo ikke, fordi vi ikke er enige i, at konklusionen i dag nok må være, at man ikke kan give den her åbenhed. Men jeg føler mig faktisk ikke overbevist om, at der har været den fornødne opmærksomhed om at arbejde videre med problemstillingen og sikre, at vi faktisk den dag, det teknisk set kan lade sig gøre, får åbnet op, hvis der ikke findes en revisionsbestemmelse.

Så jeg vil i hvert fald sige, at der for Enhedslisten er to muligheder i det videre forløb: Den ene er, at det lykkes kulturministeren i et svar på et spørgsmål, vi allerede har stillet, at give en overbevisende beskrivelse af den proces, man vil gennemføre, for at sikre, at der også er opmærksomhed om det her fremover. Den anden er, at man indskriver et andet revisionstidspunkt i lovgivningen.

Det er jo ikke nødvendigvis nogen dårlig ting, at man i lovgivning inden for områder, hvor man godt ved, at der er sandsynlighed for, at tingene udvikler sig, forandrer sig, så reglerne skal laves om, sikrer sig, at man får set på det, når den mulighed opstår. Og vi kunne jo godt forestille os – uden at have nogen som helst kritisk holdning til hverken den til enhver tid siddende kulturminister eller Kulturministeriet eller Folketingets medlemmer – at vi i den almindelige, hvad skal man sige, strøm af ting, vi skal forholde os til, og ting, der opstår hele tiden, og ideer og initiativer, vi gerne vil have gennemført, kunne risikere at glemme det her, hvis der ikke er en revisionsbestemmelse.

Så derfor er Enhedslistens synspunkt, at vi i hvert fald skal sikre os, at der fremadrettet er en proces, der gør, at vi får den åbenhed på det her område præcis på det tidspunkt, hvor det er teknisk muligt at gøre det på en måde, så vurderingen er forsvarlig. Så må man selvfølgelig sige, at vi i hele diskussionen om persondata og persondataloven, og hvordan man beskytter persondata, jo også, som hr. Rasmus Jarlov var inde på, må inddrage det, at der formentlig ikke er nogen som helst informationer i Netarkivet, som ikke findes et eller andet sted på nettet – altså, at der formentlig alligevel er adgang til alle de hemmelige, personlige informationer, vi gennem persondatalovgivningen vil beskytte.

Det synes jeg også skal indgå i en diskussion af, hvordan man skruer lovgivningen på det her område sammen fremadrettet, og derfor synes vi altså, at det i hvert fald er vigtigt, at vi sikrer os, at sagen kommer op igen, og at den kommer op igen, så snart der overhovedet findes nogle tekniske løsninger.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan støtte dette forslag om ophævelse af revisionsklausulen i forbindelse med eventuelle muligheder for at give offentligheden øget adgang til Netarkivet. I sådanne meget tekniske sager er det formentlig god skik at følge eksperternes vurdering af, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt.

Vi noterer os også, at det kan medføre helt unødige administrative omkostninger, hvis man skulle gå ind på den tanke, at de følsomme personoplysninger løbende skal screenes ud, ikke mindst henset til det antal borgere, som forventes at gøre brug af disse data. Som det også er fremgået af debatten – måske lige med undtagelse af den sidste talers indlæg – er der meget sund fornuft i forslaget, så vi støtter det gerne.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det kulturministeren.

Jeg vil godt takke Folketinget for den samlede tilslutning til at ophæve revisionsparagraffen.

Revisionsbestemmelsen blev jo indsat, for at pligtafleveringsinstitutionerne, der udgøres af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, kunne foretage en udredning vedrørende muligheden for at give offentligheden øget adgang til Netarkivet, hvor dansk internetmateriale indsamles og bevares.

På baggrund af udredningens løsningsforslag og konklusioner samt bemærkninger fra Datatilsynet til løsningsforslaget er det altså så vores vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være muligt at give øget adgang til Netarkivet på en hensigtsmæssig måde. Løsninger af mere arbejdskrævende karakter vil blive så dyre, at det ikke er realistisk muligt at gennemføre dem.

Til hr. Per Clausen kan jeg sige, at Kulturministeriet løbende vil følge udviklingen på det tekniske område, og vi vil være i dialog bl.a. med Datatilsynet for at afdække eventuelle nye muligheder for at isolere personfølsomme data i Netarkivet. Men de tekniske udfordringer, der er forbundet med en øget adgang, er altså på indeværende tidspunkt svære at løse med den nuværende teknologi.

Men jeg kan garantere for, at vi også fremover vil prøve at se på, hvordan man kan sørge for at relevante oplysninger kan komme frem, og det vil jo så ske under forudsætning af, at mulighederne for at screene og sortere i indholdet på nettet udvikles. Så vi er altså opmærksomme på det, hr. Per Clausen påpegede om, at man skal holde øje med muligheden for at finde ny teknologi.

Så vil jeg gerne sige noget om computerspil. Det synes, som om flere medlemmer af Folketinget ikke er klar over, at computerspil er omfattet af pligtafleveringsloven, og det ændrer jo sagen lidt for de medlemmer, der ikke vidste det. Det er rigtigt, at vi har beskæftiget os meget med det, men et dansk computerspil produceret af danskere i Danmark er rent faktisk omfattet af loven, og to af de tre eksempler, som hr. Mogens Jensen nævnte, er afleveringspligtige i henhold til pligtafleveringsloven. Så det håber jeg da så sandelig er blevet opfyldt.

Det svar, som hr. Mogens Jensen efterlyser, har jeg afleveret til Folketinget her til morgen, men det kan godt være, at det ikke er kommet igennem systemet, og det skal jeg ikke klandre nogen for, heller ikke mig selv.

Men jeg kan sige her, at i det svar, Folketinget har fået på det spørgsmål, vurderer Det Kongelige Bibliotek, at antallet af computerspilsudgivelser, der har relevans for nationalsamlingerne, som måtte være faldet uden for pligtafleveringen, er lille. Det drejer sig i så fald om udgivelser fra en lille mængde spiludviklere, hvis spil udgives på udenlandske forlag. Det vil sige, at hvis man producerer dem i udlandet til et udenlandsk publikum, er der ikke pligtaflevering, og det er der jo heller ikke, hvis en dansk forfatter skriver på kinesisk og udkommer i Beijing.

På den baggrund vurderer Det Kongelige Bibliotek, at pligtafleveringslovens bestemmelser om computerspil både i teoretisk og praktisk henseende er ubrugelige til det formål at indsamle computerspil med relevans for dansk kulturarv og finder derfor heller ikke en lovændring påkrævet på nuværende tidspunkt.

Det er det svar, jeg giver Folketinget skriftligt, og naturligvis står jeg til rådighed for yderligere drøftelser i udvalget, hvis det er nødvendigt. Men jeg mener, at det her skulle skabe klarhed over det. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Mogens Jensen.

Jeg ved ikke, hvem det er, kulturministeren henviser til, der ikke vidste, at kulturspil er omfattet af pligtafleveringsloven, men nu har ministeren jo i hvert fald fået et antal spørgsmål, der indikerer, at det er vi sådan set godt klar over. Problemet er bare, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Jeg bliver nødt til at fastholde over for ministeren, at nogle af de spil – ja, faktisk alle, som jeg har nævnt – ikke er indsamlet af Det Kongelige Bibliotek, og at en af grundene til, at de ikke er det, er, at de ligger på nogle platforme, som der enten skal betales penge for, eller som det er vanskeligt at erhverve sig. Der har været afholdt møder om det her, også med interesserede aktører, hvor man har erkendt, at der i hvert fald er huller.

Alene det, at man i branchen vurderer, og det kan så godt være, at det tal er for stort, at der er udgivet 12.000 spil i den periode, vi taler om, hvor Det Kongelige Bibliotek har indsamlet lidt over 900, må vel også få ministeren til at erkende, at der er grundlag for, at vi kigger på det her, for at få sikret os, at loven fungerer efter hensigten.

Kulturministeren.

Nu behøver vi ikke at skabe problemer, hvor der ikke er så store problemer, men selvfølgelig skal vi kigge på det. Og de spørgsmål, der er stillet, skal selvfølgelig besvares. Men det var altså ikke hr. Mogens Jensen, der ikke vidste, at der var afleveringspligt – der var andre ordførere, som sagde det. Fru Pernille Frahm sagde, at vi skulle indføre det – det er indført.

Der er afleveringspligt vedrørende computerspil i fysisk form, når de er fremstillet i Danmark, eller når de er fremstillet i udlandet, men er specielt bearbejdet for det danske marked. Computerspil, der alene offentliggøres via internettet, blev omfattet af pligtafleveringsloven med virkning fra den 1. juli 2005. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket sikrer gennem nethøstninger en mulighed for i rimeligt omfang at bevare den del af kulturarven, der formidles via internettet, således at den også i fremtiden er tilgængelig.

Det er ikke muligt at indsamle og bevare alt indhold på internettet, men den indsamlingsstrategi, der ligger bag nethøstningerne, betyder, at de sikrer en volumen og en repræsentativitet, der er forsvarlig ud fra et forsknings- og bevaringssynspunkt. Herudover er Det Kongelige Bibliotek indgået i en styrket dialog med computerspilsbranchen og andre interessenter og har allerede afholdt det første møde med computerspilsbranchen for at drøfte, hvordan Netarkivets indhold af danske computerspil af betydning for kulturarven kan udbygges.

Det er jo et godt initiativ, og jeg vil stadig væk sige, at jeg ikke helt forstår de tre eksempler, som hr. Mogens Jensen fastholder. For altså, ifølge loven skulle de to være afleveret. Det, der ikke skal afleveres, er Hitman, som er blevet nævnt, hvorimod de to andre skulle afleveres – de er afleveringspligtige.

Men Hitman er ikke omfattet af pligtaflevering, da det er fremstillet i udlandet og er rettet mod udlandet. Det er eksempelvis ikke muligt at afvikle dette spil på dansk. At Hitman ikke er afleveringspligtig svarer nøje til, som jeg nævnte før, at en bog, som udgives i udlandet på engelsk eller kinesisk, ikke er omfattet af pligtaflevering, selv om forfatteren eller illustratoren er dansk.

Hr. Mogens Jensen for en kort bemærkning.

Jeg håber, for nu at tage Hitmaneksemplet, at kulturministeren er klar over, at det er udviklet af et dansk spilfirma, af danske kunstnere, og at det måske er det første eksempel på en international dansk succes, i hvert fald med danske ophavsmænd. Så kan det godt være – for sådan er det jo inden for computerspilsbranchen – at man er nødt til at gå ud i verden for at få det afsat på det internationale marked, men jeg går ud fra, at kulturministeren er enig med mig i, at et spil, som er udviklet af danske kunstnere og et dansk firma, også burde være indsamlet og være en del af dansk kulturarv.

Jeg vil gerne spørge, om ministeren vil tage konkret initiativ til, at partierne bliver samlet til en drøftelse af, hvordan vi sikrer, at pligtafleveringsloven også fungerer på computerspilsområdet. Jeg kan høre, at et bredt flertal af partier rent faktisk har det ønske, og mener, at der er et problem.

Kulturministeren.

Jamen nu har hr. Mogens Jensen jo igen misforstået det. De er jo omfattet, så hvorfor skulle jeg holde et møde for at konstatere, hvad der er en kendsgerning, nemlig at de er omfattet. Det, hr. Mogens Jensen vil, er at få udvidet det til spil, der udvikles med henblik på et ikkedansk publikum, et ikkedansksproget publikum. Det er selvfølgelig en gråzone, kan man sige. Er danske kunstnere, som arbejder med henblik på udlandet, dansk kulturarv? Altså, det er jo så det spørgsmål, som hr. Mogens Jensen rejser.

Det svarer jo til, at danske forfattere, som også kan skrive i udlandet og udkomme i udlandet, skulle være afleveringspligtige til Det Kongelige Bibliotek. Så skal vi jo lige se på, hvor det fører hen, for der findes jo altså også danske forfattere, som skriver på fransk eller engelsk, og som aldrig udkommer i Danmark, men i udlandet; de er ikke omfattet af pligtaflevering.

Så hr. Mogens Jensen skal lige tænke over, hvor bredt han gør det. Det kan jo ikke kun være computerspil, der interesserer hr. Mogens Jensen. Det må også være hele den litterære produktion, og det vil sige, at hvis hr. Mogens Jensen vil have indført dette i forhold til computerspil, må han også indføre det i forhold til bøger. Det betyder, at vi så skal til at holde øje med, hvad danske forfattere skriver i udlandet på udenlandske sprog, som aldrig nogen sinde udkommer på dansk.

Det er altså dansk kulturarv, det drejer sig om. Men jeg ser meget gerne på det. De to af de tre eksempler, der blev nævnt, er altså forkerte. Af den grund, jeg har nævnt, er det tredje uden for pligtafleveringsloven i dag, og jeg synes ikke, at vi skal stå og sagsbehandle et enkelt computerspil her i Folketingssalen. Men derudover finder der jo også nethøstninger sted med henblik på i rimeligt omfang at bevare den del af kulturarven, der formidles via internettet – men det er et andet spørgsmål.

Så jeg drøfter det meget gerne. Der er givet alle svar til Folketinget, og der bliver givet flere svar til Folketinget. Og bliver det nødvendigt med et møde, så bliver der taget et møde.

Tak til kulturministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Dette er ikke tilfældet.