L 105 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse(Aflæggelse af halvårsregnskaber)[af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 16. december 2010 og vartil 1. behandling den 14. januar 2011. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendteden 25. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. KOU alm.del – bilag 23. Den 16. december 2010 sendte indenrigs- ogsundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat her-om til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra KL og Økonomidirektørforenin-gen (kommunernes).Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalgetkommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.Henvendelsen af 25/1-11 fra KL er optrykt i bilag 2 til be-tænkningen.SpørgsmålUdvalget har stillet 2 spørgsmål til indenrigs- og sund-hedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.Et af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsmini-sterens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslagettilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov-forslaget tilforkastelseved 3. behandling.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan ikkestemme for dette lovforslag. Landets kommuner skal selvsagtoverholde egne budgetter. At udarbejde halvårsregnskaberkan i den forbindelse være et nyttigt redskab. At kommunernestræber efter en standardmodel for halvårsregnskaber er ogsåklogt. Men at landets regering midt i en tid med lavvækst,betydelige offentlige besparelser og fyringsrunder, vælger atbruge kræfter på yderligere ressourcekrævende bureaukrati ogmistillid over for det kommunale selvstyre, hvilket dette lov-forslag er udtryk for, er uforståeligt for S og SF.S og SF kan ikke stemme for dette forslag, men har tillidtil, at kommunerne af sig selv finder frem til en brugbar løs-ning for halvårsregnskaber, hvis dette skønnes nødvendigt.Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktetfor betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlem-mer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme medindstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen.

Bilag 2Henvendelse af 25/1-11 til Kommunaludvalget fra Kommunernes Landsforening (KL) og et afudvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpåHenvendelsen af 25/1-11 samt spørgsmål 1 og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efterønske fra udvalget.Henvendelse af 25/1-11 til Kommunaludvalget fra KL, jf. L 105 – bilag 4Vedrørende ændring af den kommunale styrelseslov (aflæggelse af halvårsregnskaber)Regeringen og KL indgik i juni 2010 aftale om kommunernes økonomi for 2011. Et element i aftalen var,at den lokale økonomiopfølgning i kommunerne skulle styrkes, og det blev aftalt, at kommunerne fra 2011skal udarbejde halvårsregnskaber.KL har noteret sig, at Indenrigs- og Sundhedsministeren den 16. december 2010 fremsatte det lovforslag,der pålægger kommunerne at udarbejde halvårsregnskaber, samt at forslaget nu er henvist til behandling iKommunaludvalget.Forud for fremsættelsen af lovforslaget afgav KL et høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,men som det fremgår af ministeriets høringsnotat af 13. december 2010, har ministeriet ikke fundet, athovedparten af KL’s bemærkninger gav anledning til ændringer i lovforslaget. KL’s høringssvar er vedlagtdette brev.KL skal i den forbindelse påpege, at flere af høringsbemærkningerne primært var af praktisk karakter. KLstøtter således fuldt op omkring formålet med lovforslaget, og noterer sig halvårsregnskabet som et nytstyringsværktøj for kommunerne, og et nyt redskab i den løbende dialog mellem regeringen og KL omkommunernes økonomi.De administrative konsekvenser af lovforslaget er imidlertid forbundet med en betydelig usikkerhed, ogKL, foreslog derfor i sit høringssvar, at udformningen og indholdet af halvårsregnskaberne tages op tilevaluering efter et år, når forholdet mellem ressourceforbrug og styringsmæssig værdi kan vurderes. I sithøringsnotat har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke fundet lejlighed til at komme med bemærkningertil KL’s forslag, men i henhold til lovforslagets bemærkninger er det udelukkende tidsplanen, der skal tagesop til revision.For så vidt angående tidsplanen fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at kommunen foruden etegentligt halvårsregnskab pr. 30. juni også skal udarbejde et forventet årsregnskab. Kommunalbestyrelserneskal således samtidig med behandlingen af halvårsregnskabet godkende et forventet årsregnskab, der skalindberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september.Hensynet til at halvårsregnskabet skal have styringsmæssig værdi for den enkelte kommune er en af år-sagerne til, at KL, i sit høringssvar bemærkede, at tidsfristen for politisk behandling af halvårsregnskabeter urealistisk. Hvis kommunalbestyrelsen skal haste en politisk behandling igennem inden den 1. september,som lovforslaget lægger op til, er der stor sandsynlighed for, at halvårsregnskabet ikke bliver retvisende.Dermed mister halvårsregnskabet den styringsmæssige værdi, som er så væsentlig. Samtidig kan det væreproblematisk i forhold til dialogen mellem regeringen og KL, såfremt halvårsregnskaberne ikke er baseretpå validerede og konsoliderede data.Den stramme tidsfrist udgør endvidere et problem i forhold til den måde, som kommunerne er organiseretpå. Kommunerne er karakteriseret ved en stor grad af decentral styring. Det er et sundt princip, fordi detindebærer, at der er direkte sammenhæng mellem opgaver og økonomi. Men det nuværende lovforslagindebærer, at både decentrale og centrale økonomimedarbejdere skal bruge store dele af sommerferien påat indsamle og validere tal samt udarbejde halvårsregnskaber og forventet årsregnskab.

Det er KL’s vurdering, at det blandt andet på grund af den tidsmæssige placering i såvel skolernes som-merferie som industriferien, vil være vanskeligt for kommunerne at nå at udarbejde og politisk godkende etforventet årsregnskab baseret på konsoliderede data og indenfor den foreslåede frist.Herudover skal det forventede årsregnskab i hovedparten af kommunerne forelægges for fagudvalgeneforud for behandlingen i økonomiudvalget og i sidste ende for kommunalbestyrelsen på dennes møde iaugust. Den præcise politiske kalender varierer imidlertid fra kommune til kommune.For at give mere tid til udarbejdelsen af halvårsregnskaberne og dermed højne kvaliteten og styrke sty-ringsværdien af disse, foreslår KL i høringssvaret, at kommunalbestyrelsens behandling af halvårsregnska-bet i stedet senest skal ske på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen afbudgettet for det kommende år.KL peger i høringssvaret også på andre problemstillinger, herunder udfordringer i forhold til praksis forregnskabsmæssig håndtering af de selvejende institutioner samt udfordringer i tilfælde af, at anlægsudgifterskal være omfattet af kravet om halvårsregnskab.KL skal afslutningsvist henlede opmærksomheden på, at uanset valg af tidsfrist, så skal den politiskebehandling finde sted i en periode på året, hvor der traditionelt set er stor administrativ og politisk travlhedi kommunerne på grund af udarbejdelsen af det efterfølgende års budget.Med venlig hilsenJan Trøjborg /Peter Gorm HansenSpørgsmål 1:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25/1-11 fra KL, jf. L 105 – bilag 4.Svar:Regeringen og KL indgik i juni 2010 aftale om kommunernes økonomi for 2011. Et element i aftalen var,at den lokale økonomiopfølgning i kommunerne skulle styrkes, og det blev aftalt, at kommunerne fra 2011skal udarbejde halvårsregnskaber.Jeg finder det positivt, at KL støtter fuldt op om formålet med lovforslaget, og noterer sig halvårsregnskabetsom et nyt styringsværktøj for kommunerne, og et nyt redskab i den løbende dialog mellem regeringen ogKL om kommunernes økonomi.Det er således afgørende, at kommunerne overholder aftalerne om den kommunale økonomi, som indgåsmellem regeringen og KL, så kommunerne bidrager til genopretningen af den offentlige økonomi. Der eret klart behov for, at kommunerne udarbejder halvårsregnskaber, da kommunerne under ét i en årrække haroverskredet de aftalte rammer. Det gælder senest i 2009, hvor der var en væsentlig overskridelse af de aftalterammer, ligesom der for 2010 tegner sig et billede af, at der vil være en betydelig overskridelse. Halvårs-regnskabet kan her medvirke til, at der generelt sker et løft i kvaliteten af budgetlægningen og en bedreopfølgning af budgettet, hvilket i sidste ende vil være til gavn for kommunalbestyrelsernes reelle indflydelsepå udviklingen i deres kommuner.KL anfører endvidere, at de administrative konsekvenser af lovforslaget er forbundet med en betydeligusikkerhed, og KL foreslår, at udformningen og indholdet af halvårsregnskaberne tages op til evalueringefter et år, når forholdet mellem ressourceforbrug og styringsmæssig værdi kan vurderes.Jeg har ikke tidligere kommenteret herpå, da det er naturligt, at der foretages en evaluering af om deforeslåede form- og procedurekrav til halvårsregnskabet sikrer, at der på en hensigtsmæssig måde opnås enmere sikker information om de forventede regnskaber i løbet af regnskabsåret. Jeg er således indforståetmed, at der efter aflæggelsen af halvårsregnskabet for 2011 og i samarbejde med KL foretages en evalueringaf form- og procedurekravene til halvårsregnskabet.Herudover peger KL på, at tidsplanen for halvårsregnskabet, der er skitseret i bemærkningerne til lovfor-slaget, er urealistisk. Tidsplanen indebærer, at der skal udarbejdes et halvårsregnskab pr. 30. juni samt et

forventet årsregnskab, som økonomiudvalget skal aflægge til kommunalbestyrelsen, der skal godkendehalvårsregnskabet og det forventede årsregnskab senest den 1. september, hvor det skal indberettes til In-denrigs- og Sundhedsministeriet.Det er KL's vurdering, at det blandt andet på grund af den tidsmæssige placering i såvel skolernes som-merferie som industriferien vil være vanskeligt for kommunerne at nå at udarbejde og politisk godkende etforventet årsregnskab baseret på konsoliderede data og indenfor den foreslåede frist. Ifølge KL er der derforstor risiko for, at halvårsregnskabet ikke bliver retvisende.For at give mere tid til udarbejdelsen af halvårsregnskaberne og dermed højne kvaliteten og styrke sty-ringsværdien af disse, foreslår KL, at kommunalbestyrelsens behandling af halvårsregnskabet i stedet senestskal ske på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen af budgettet for detkommende år, der skal finde sted senest 3 uger før den 15. oktober, dvs. den 24. september.Det er et væsentligt hensyn ved fastlæggelsen af tidsplanen for udarbejdelsen og godkendelsen af halv-årsregnskabet, at dette sker på et tidspunkt, der både indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse kanudarbejde en relativ sikker prognose for det forventede årsregnskab, men at der samtidig er den fornødnetid efter godkendelsen af halvårsregnskabet til, at kommunens evt. initiativer, der skal sikre, at budgettetoverholdes, kan nå at blive iværksat og få virkning for indeværende års budget.Ligeledes er det vigtigt, at tidsplanen sikrer, at der er den fornødne tid til drøftelser mellem regeringen ogKL om halvårsregnskaberne, og at evt. aftalte initiativer i den forbindelse kan få virkning for indeværendeårs budget.Jeg har en forståelse for, at KL finder, at tidsplanen er stram som følge af skolernes sommerferie ogindustriferien. Jeg er derfor indstillet på at imødekomme KL, således at fristen for kommunalbestyrelsensgodkendelse af halvårsregnskabet fastsættes som foreslået af KL. Dette vil sikre, at kommunerne vil opleve,at der er den fornødne tid til at udarbejde halvårsregnskabet og, at halvårsregnskabet dermed vil kunne fåbetydelig styringsmæssig værdi for kommunerne.Men for at undgå at dialogen mellem regeringen og KL udskydes, vil jeg fastholde, at kommunerne skalindberette halvårsregnskabet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september, som det fremgåraf bemærkningerne til lovforslaget. De indberettede halvårsregnskaber vil derfor alene kunne være admi-nistrativt udarbejdede halvårsregnskaber. Men dette vurderes at være tilstrækkeligt til dialogen mellemregeringen og KL, da det i praksis alene vil være det forventede årsregnskab, der senere kan ændres ved denpolitiske godkendelse, mens halvårsregnskabet opgjort pr. 30. juni, der er af administrativ karakter, ikke kanændres.Med den foreslåede ændring vil kommunerne få godt 3 uger mere til administrativt at udarbejde halvårs-regnskabet og politisk godkende dette. Jeg vil dog samtidig kraftigt opfordre kommunerne til, med sigte påkommunernes egen nytte af budgetopfølgningen, at foretage den politiske behandling af budgetterne så tætpå den 1. september, som det er muligt.KL peger på andre problemstillinger, herunder udfordringer i forhold til praksis for regnskabsmæssighåndtering af de selvejende institutioner samt udfordringer i tilfælde af, at anlægsudgifter skal være omfattetaf kravet om halvårsregnskab.For så vidt angår håndteringen af selvejende institutioner henvises til besvarelsens af spørgsmål 2, idetØkonomidirektørforeningen også har rejst denne problemstilling. Grundlæggende er det nødvendigt, atkommunerne uanset forekomsten af selvejende institutioner har et godt og løbende kendskab til udgiftsud-viklingen også i denne del af det kommunale udgiftsområde.Vedrørende anlægsudgifterne har KL tidligere i sit høringssvar til lovforslaget bemærket, at et krav omaflæggelse af et halvårsregnskab for anlægsudgifterne ikke vil tilføje yderligere værdi til halvårsregnska-berne. Anlægsprojekter er i mange tilfælde flerårige, og er i forvejen omfattet af særlige regler forregnskabsaflæggelse på grund af udgifternes særlige karakter.