Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union og lov om udlevering af lovovertrædere. (Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse m.v. og rammeafgørelsen om afgørelser afsagt, uden at den pågældende har været til stede under retssagen).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 15.12.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Flemming Møller som ordfører for Venstre.

Lovforslaget er en direkte følgelovgivning af EU-rammeafgørelser. Derfor har vi sådan set allerede forpligtet os til at gennemføre en sådan lov.

Den første del af L 103 drejer sig om, at folk, der får en betinget dom eller bliver prøveløsladt i et andet EU-land, kan få tilsynet hermed overdraget til hjemlandet. Det betyder, at den dømte kan opholde sig nær sit arbejde, sin familie og sin bopæl, hvilket vil give bedre muligheder for resocialisering til gavn for os alle. En lignende ordning har jo i mange år været gældende mellem de nordiske lande.

Den anden del af L 103 medfører en harmonisering af de såkaldte in absentia-afgørelser, altså domfældelser, hvor den tiltalte ikke er til stede i retten. Hidtil har der været forskellige bestemmelser fra land til land for anerkendelsen og fuldbyrdelsen af sådanne afgørelser. Her vil loven give større gennemsigtighed og ensartethed, der vil gøre det lettere at afgøre, om sådanne domfældelser lever op til de betingelser, hjemlandet stiller til in absentia-afgørelser.

Venstre kan støtte forslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så er det fru Karen Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu har Venstres ordfører jo gennemgået, hvad forslaget handler om. Jeg synes da, at Venstres ordfører – måske med sådan en lidt negativ indledning – fik sagt, at vi jo allerede har forpligtet os til at gennemføre lovgivningen. Men der synes jeg faktisk det er nødvendigt at sige: Ja, vi har forpligtet os til det, men det er nu faktisk også en god idé. Det er en forbedring, og det er en rigtig god idé, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan tilslutte os den rammeafgørelse og sørge for, at det bliver ført ud i livet, og at det bliver til lov.

Det her handler, som Venstres ordfører sagde, om, at danske statsborgere og andre, der har sædvanligt eller permanent ophold i Danmark, og som har fået en dom eller en sanktion i udlandet, kan komme tilbage hertil og afsone, og at man kan lave regler for tilsyn og kontrol. Alt i alt er det her et rigtig godt forslag, som vil forbedre mulighederne for at kunne vende tilbage for folk, der har modtaget en straf eller en sanktion i andre lande, ligesom vi også får mulighed for at kunne bede andre lande om at respektere vores afgørelser.

Så fra Socialdemokraternes side står vi ikke nølende over for, at man allerede har forpligtet sig til at gennemføre den her lovgivning, vi synes, at det er en klar forbedring.

Tak til fru Karen Hækkerup. Så er det fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget er en udvidelse af det retspolitiske samarbejde, som handler om gensidig anerkendelse. Formålet er at indføre regler i Danmark, så rådets rammeafgørelse om gensidig anerkendelse og tilsyn med pligter og påbud indføres i dansk lovgivning.

Endvidere er formålet at fastsætte regler, så en EU-medlemsstat med henblik på at lette domfældte personers resocialisering og forbedre beskyttelsen af ofre og offentligheden skal føre tilsyn med de vilkår, der er fastsat f.eks. i forbindelse med en betinget dom eller en afgørelse om prøveløsladelse i en anden medlemsstat. Sagt på godt dansk: Hvis en prøveløsladt fra Tyskland flytter til Danmark eller omvendt, skal de danske myndigheder sørge for, at vedkommende overholder de betingelser, der er i forbindelse med prøveløsladelsen. Det samme gør sig gældende i forbindelse med betingede domme.

For at denne anerkendelse af tilsyn kan finde sted, skal det som udgangspunkt ske, hvis den dømte har lovligt ophold i det land, som skal udføre kontrollen. Dog står der på s. 14 i bemærkningerne til lovforslaget:

»Udstedelsesstaten kan dog også efter anmodning fra den domfældte fremsende afgørelsen til en anden medlemsstat end den, hvor den domfældte har lovligt ophold, såfremt denne anden medlemsstat har meddelt samtykke hertil«.

Jeg håber, at justitsministeren kan give nogle eksempler på, hvordan det skal forstås, da jeg ikke umiddelbart kan se lyset her.

Man kan ikke stille krav om dobbelt strafbarhed, altså at lovovertrædelsen, som afgørelsen vedrører, skal være strafbar både i landet, hvor man er dømt, og i det land, der skal føre tilsyn. Jeg må indrømme, at vi i Dansk Folkeparti finder det noget mærkværdigt, at Danmark skal til at overvåge prøveløsladte eller mennesker med en betinget dom i situationer, hvor sagen ikke er ulovlig i Danmark. Man kan jo spørge sig selv, om det er en opgave, der vil blive taget særlig seriøst.

En gensidig anerkendelse forudsætter i alle tilfælde som minimum, at vi ved, at retssamfundet, retsgarantierne og retsbeskyttelsen i de øvrige EU-lande er fuldt på højde med det, vi normalt tilbyder vores statsborgere. Det mener vi i Dansk Folkeparti ganske enkelt ikke er tilfældet, da der i en del af EU-landene foregår korruption.

Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Der bliver jo mindre og mindre at sige om det her lovforslag. Nu er det gennemgået, og som det også har været fremme tidligere, er det et lovforslag, der er blevet til på baggrund af nogle beslutningsforslag, som vi har behandlet i 2008.

Ligesom dengang synes vi også nu, at det er rigtig, rigtig godt, at der er mulighed for, at Danmark kan få sine statsborgere hjem og overtage tilsynet og de vilkår, der er i forbindelse med at de har fået en dom i udlandet, ligesom det også er fornuftigt, at vi kan bede andre europæiske stater om at gøre det samme for deres statsborgere. Jeg tror, det er bedst for alle, at de bliver resocialiseret og sluset ud i samfundet der, hvor de kommer til at bo bagefter.

Jeg vil godt sige i den forbindelse, at jeg synes, det kunne være relevant, at Danmark så også indledte et samarbejde med kriminalforsorgen i de andre lande, og der tænker jeg særligt på nogle af de lande, hvor mange af de udenlandske kriminelle i Danmark kommer fra. F.eks. kunne der være god grund til også at styrke kriminalforsorgen i lande som Rumænien eller Bulgarien, eller hvor det nu kan være, så vi sikrer, at de mennesker rent faktisk også har noget at vende hjem til bagefter.

Hvad angår den anden del, som handler om domme afsagt in absentia, så var vi jo noget kritiske, sidste gang beslutningsforslaget blev behandlet her i Folketingssalen. Der var en lang række kritiske høringssvar, men det synes ikke at være tilfældet denne gang, hvorfor vi ikke rigtig har bemærkninger til den del.

Så vi kan støtte det her lovforslag i dag.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Forslaget her er jo endnu et forslag i rækken af forslag, der handler om, at vi i EU-landene laver en gensidig anerkendelse af hinandens afgørelser, nemlig på en sådan måde, at hvis man har forbrudt sig mod et eller andet i et andet EU-land og har fået en afgørelse ved en domstol der, så er det sådan, at selv om man suser hjem til Danmark, sørger vi for at effektuere det, som en domstol i et andet land har bestemt. Det er jo fint nok, for så kan man ikke sådan shoppe rundt og gemme sig, men man må stå til ansvar for det, man har gjort.

Det, vi gør med det forslag, vi behandler her i dag, er jo, at vi går ind og laver gensidig anerkendelse i forhold til betingede domme, primært i forhold til de vilkår, der altid er knyttet til en betinget dom, nemlig vilkår om, at man skal gøre et eller andet. Der overtager vi så den vilkårsforpligtelse her i Danmark og sørger for, at dommen sker fyldest. Og det er selvfølgelig hensigtsmæssigt.

Det drejer sig selvfølgelig også om udeblivelsesdomme, et fænomen, som vi heldigvis også har fået i Danmark, og som jo ikke er en dom, fordi man ikke er kommet, det er ikke en dom for at blive væk fra et retsmøde, men det betyder, at en domstol kan afsige en dom, selv om man ikke er mødt op. Det er jo typisk i de små sager, hvor man siger, at hvis en borger ikke ønsker at give fremmøde, når domstolen har kaldt til møde, må borgeren også selv om det, så afsiger man en dom alligevel, man hører de vidner, der er, man hører anklageren og forsvareren, hvis der er sådan en til stede – det bør der jo være – og så afsiger man en udeblivelsesdom og siger, at der ikke på det foreliggende grundlag er nogen grund til andet end at afsige en dom. Det gør man selvfølgelig også i andre lande. Der anerkender vi så, at hvis der er afsagt en dom, kan den blive effektueret her i landet, hvis det er sådan, at man synes, man vil hjem til Danmark igen.

Alt i alt er det et lovforslag, som vi fra konservativ side kan støtte.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Manu Sareen.

Tak. Nu har alle jo stort set gennemgået lovforslaget, så det vil jeg prøve at gå lidt lettere hen over. Formålet med lovforslaget er jo at indføre de regler, som er nødvendige, for at Danmark kan opfylde en rådsrammeafgørelse, og det ligger jo i forlængelse af de forslag om harmonisering og gensidig anerkendelse på det retslige område, som tidligere er blevet behandlet her i Folketinget.

Vi synes, det er et fornuftigt tiltag, der i visse situationer giver dømte mulighed for resocialisering, hvor medlemslandet fører tilsyn med de pligter, der følger med. Det kan ske i forbindelse med f.eks. en betinget dom eller en afgørelse om prøveløsladelse osv. Det bakker Det Radikale Venstre fuldt ud op om.

Der er dog nogle betænkeligheder i høringssvarene, som vi håber vi kan få uddybet i udvalgsarbejdet. Det er Institut for Menneskerettigheder, der problematiserer brugen af positivlister, dobbelt strafbarhed osv. De kommer ikke rigtig ind på baggrunden for, hvorfor de problematiserer det, og det håber vi lidt på at vi kan få uddybet i udvalgsarbejdet.

Så håber jeg også, at vi kan få uddybet instituttets ønske om, at der skal foreligge oversættelse til dansk, hvis der er tvivl om, hvorvidt afgørelserne er truffet i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention. Men det kan vi selvfølgelig tage i udvalgsarbejdet, som vi også glæder os til.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Umiddelbart virker det jo sympatisk, at Danmark kan overtage tilsynet med personer, som har fået en udenlandsk straffedom, og på den måde sikre, at personen kan være i egne omgivelser, tæt på familie m.v., men det, der jo er det grundlæggende problem i det her forslag, er det grundlæggende problem, der eksisterer i den gensidige anerkendelse af de domstolsafgørelser, der afsiges i andre EU-lande.

Det forholder sig jo på den måde, at der mindst kan være to grunde til, at det er problematisk. Den første er, at man jo kan dømmes i andre EU-lande for handlinger, som ikke er ulovlige i Danmark. Det vil sige, at man altså kan risikere, at man skal føre tilsyn med en person, som er dømt for noget, vedkommende aldrig kunne dømmes for i Danmark. Det synes jeg er en selvmodsigelse, som er vanskelig at leve med.

Så er der også det, at der blandt EU-landene findes eksempler på, at retssystemerne ikke fungerer på en måde, som vi mener er hensigtsmæssig eller for den sags skyld acceptabelt. Man kan selvfølgelig bevæge sig til østeuropæiske lande og måske også til sydeuropæiske lande, hvor det er vores indtryk, at retssystemerne og i øvrigt også politisystemerne er præget både af korruption og af magtmisbrug. Så også der eksisterer der altså risiko for, at der kan blive afsagt domme, som aldrig ville være blevet afsagt i Danmark.

Det er det, der får os til at sige, at vi ikke mener, at det er forsvarligt at anerkende domme eller afgørelser afsagt i en anden stat, uden at disse kan afprøves i det danske retssystem – og slet ikke når der i flere tilfælde kan være tale om noget, der ikke er kriminelt i Danmark. Det var da også derfor, vi oprindelig stemte imod den gensidige anerkendelse, og at vi også stemte imod den tidligere rammeafgørelse på det her område. Derfor kan vi heller ikke støtte det forslag, der ligger her.

Vi er også imod anvendelse af positivlisten og fravigelsen af kravet om dobbelt strafbarhed. Vi er enige med Institut for Menneskerettigheder, som anbefaler, at man stiller krav om dobbelt strafbarhed som betingelse for anerkendelse af afgørelser og overtagelse af tilsyn. Det hænger jo også sammen med, at selv om man har lavet en positivliste, hvor det ikke gør sig gældende, må vi konstatere, at disse forbrydelser, som er oplistet i positivlisten, ikke defineres ens i EU-landene. Det betyder altså også, at en handling kan være på positivlisten i et land og ikke i et andet. Så vi har altså igen problemet med, at vi ved at anerkende det her også anerkender domme, som vi med nogenlunde sikkerhed ved ikke ville blive resultatet i Danmark.

Så selv om der kan være positive elementer i, at Danmark kan overtage tilsynet med personer, der har fået en udenlandsk dom, så borgere kan være i Danmark, når straffen afsones, kan vi altså ikke støtte det lovforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Liberal Alliance har ved tidligere lejligheder stemt for de beslutningsforslag, der gør, at vi nu står her i dag, så derfor er det jo oplagt, at vi i hvert fald også har en positiv tilkendegivelse her i dag, og når jeg siger det med vilje, er det jo også bare, for at det ikke skulle være et gummistempel til, at alle de andre implementeringer ville vi være tilfredse med i al fremtid, uden vi kendte dem på forhånd. Men vi er sådan set positive over for forslaget.

Jeg synes også, efter at jeg hørte hr. Per Clausens tale her til sidst, at man jo bliver nødt til at overveje situationen nærmere, for hvis danskere bliver dømt i et andet EU-land – det gør de sådan set, lige meget om vi vedtager det her eller ej – vil Enhedslisten åbenbart ikke stemme for, fordi det er bedre, at de så har deres straffuldbyrdelse i Rumænien, Bulgarien eller Slovakiet. Det er det, Enhedslisten tilbyder dem som alternativ, så vidt jeg forstod på den ordførertale, der lige blev holdt, og det foretrækker man så; jeg fristes til at sige, at de altså har skiftet system for lidt over 20 år siden, men jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det er, at man synes, det er bedre, at danske statsborgere skal have fuldbyrdet deres straf i diverse østlande, hvis retssystemer det af ordførertalen ret tydeligt fremgik man ikke havde den klare tillid til. Men det er jo et valg.

Vi synes, det er fint, at danske statsborgere kan komme hjem til Danmark og få deres straf fuldbyrdet. Det er på den måde, vi kan sikre, at de bedst kommer ud i det danske samfund igen på et senere tidspunkt eller er ude og bliver en del af det danske samfund igen på bedst mulig måde, og det har jeg svært ved at se hvordan man skulle kunne være imod. Så kan der være andre elementer i forslaget, hvorom man kan sige, at der er nogle små hjørner, vi skal have styr på i udvalgsbehandlingen og få noget afklaring på, men hovedprincippet i det her forslag er jo at sørge for, at danske statsborgere kan få fuldbyrdet deres straf i Danmark i stedet for i Øst- og Sydeuropa, og det synes vi sådan set er et o.k. princip.

Tak til ordføreren. Justitsministeren. Undskyld, jeg har ikke været opmærksom på, at der faktisk var en kort bemærkning. Fru Pia Adelsteen. Tak, og undskyld.

Tak. Jeg følte mig jo helt overset på et tidspunkt. Grunden til, at jeg egentlig trykkede på knappen for at få ordet, var, at det er helt tydeligt for mig, at ordføreren altså åbenbart synes, at når man er på besøg i et andet land, behøver man egentlig ikke at overholde det pågældende lands love. For hvis man får en dom, er det forfærdelig synd for en, og så skal man hjem og afsone. Det er så det, Liberal Alliance synes; det er det, jeg mener ordføreren siger.

Hvis man er dansker og er i Rumænien og man får en dom for at have gjort noget, der i øvrigt er ulovligt i Rumænien, så skal man ikke afsone sin straf dernede. Så skal man pænt tage hjem. Men hvis man er i Thailand, som ikke er en del af EU, så har man et andet problem. Vi prøver jo altid på at få vores danske statsborgere hjem til et ordentligt retssystem, men ikke desto mindre må det da være gældende, at når man er i et andet land, overholder man det pågældende lands love.

Ordføreren.

Det var rigtig godt, at fru Pia Adelsteen fik lov til at stille sit spørgsmål, for så kan jeg bringe fru Pia Adelsteen ud af den vildfarelse, at vi i Liberal Alliance skulle synes, at det var en god idé, at danske statsborgere tog til andre lande og brød deres love. Det kan jeg berolige spørgeren med at vi ikke mener. Vi mener sådan set, at når man tager til andre lande, må hovedprincippet – selv om der kan være visse forbehold – være, at man skal overholde disse landes love.

Men jeg tror også, at man samtidig kan kombinere det med det gode princip, at vi gerne vil have de mennesker ud i det danske samfund på et tidspunkt. Og så er det ikke sikkert, at det bedste vil være, at de er blevet resocialiseret i Rumænien eller Thailand for den sags skyld. Så det er sådan set bare en balance, der går ud på, at man selvfølgelig bliver straffet for de forbrydelser, man begår – sådan er reglerne, og sådan skal det være – men at selve fuldbyrdelsen af straffen foregår i Danmark. Det synes jeg da sådan set er klogest af Danmark.

Fru Pia Adelsteen.

Men det her forslag er jo ikke kun møntet på danske statsborgere, der begår en forbrydelse, altså noget, der er ulovligt, i et andet EU-land og får en dom dér. Det kan jo også dreje sig om en hollænder, der bliver dømt for noget i Rumænien, bliver prøveløsladt og får et arbejde i Danmark, og så skal de danske myndigheder holde øje med hollænderen. Der ligger jo flere ting i det her lovforslag. Det kan da ikke være rigtigt, at man i Danmark skal sidde og holde øje med andre landes statsborgere, der nu er på lovligt ophold i Danmark. De skal vel afsone deres dom i det land, hvor de kommer fra. Det er så er spørgsmål vedrørende bemærkningerne, jeg har stillet justitsministeren.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med fru Pia Adelsteen i, at der er andre forhold i dette forslag end selve hovedsigtet, som var det, jeg beskæftigede mig med. Jeg sagde også i min ordførertale, at det måtte vi tage i udvalgsbehandlingen. Jeg er sådan set lige så spændt på svaret på det spørgsmål, som fru Pia Adelsteen stiller, som fru Pia Adelsteen er. Men jeg tror, at det er justitsministeren og ikke mig, der skal svare på det spørgsmål, og det kan være, at det først kan ske under udvalgsbehandlingen.

Jeg vil ikke stille et spørgsmål nu, for der er ikke flere korte bemærkninger fra fru Pia Adelsteen, men jeg vil bare sige, at jeg indtil i dag har opfattet det sådan, at Dansk Folkeparti faktisk er tilhængere af den del af EU, der hedder det indre marked. Der er vi jo så nødt til at sige, at det også bringer os i nogle andre problemer en gang imellem, og det er så dem, vi skal ind og undersøge nærmere.

Sidst, men ikke mindst, havde jeg egentlig forestillet mig, at Dansk Folkeparti ville synes, at det var prægtigt, at rumænere, bulgarere og slovakker kunne komme hjem og afsone deres straf i deres respektive lande. Men det har jeg så åbenbart også misforstået.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Jeg beklager det tidligere skete.

Tak for en god modtagelse af forslaget. Det er jo sådan, at den første del af det her lovforslag i overensstemmelse med rammeafgørelsen i EU på området fastlægger en forpligtelse til under visse betingelser at føre tilsyn med den domfældte, som i forbindelse med, det kunne være en betinget dom eller en afgørelse om prøveløsladelse i en anden EU-medlemsstat, er blevet pålagt nogle tilsynsvilkår. Den vigtigste forudsætning for at overtage tilsynet er jo, at den domfældte enten har lovligt og sædvanligt ophold her i landet, eller at hensynet til den domfældtes resocialisering i øvrigt taler for, at tilsynet bør overtages.

Det bærende hensyn bag det her forslag er, at man skal forbedre den domfældtes forudsætninger for at skabe sig en kriminalitetsfri tilværelse, ved at man giver mulighed for, at den domfældte kan blive undergivet tilsyn i det land, hvor vedkommende f.eks. har sin bopæl, sin familie eller sit arbejde, og hvor betingelserne for resocialisering altså på den måde er bedst. En lignende ordning har jo i mange år været gældende mellem de nordiske lande, og med det her forslag sker der altså en udstrækning af ordningen til også at gælde for afgørelser, der er afsagt i EU-medlemsstater uden for de nordiske lande.

Samtidig foreslås det at give mulighed for, at danske myndigheder på samme måde kan anmode andre medlemsstater om at overtage tilsynet med personer, som har modtaget en betinget dom eller en afgørelse om prøveløsladelse i Danmark, men har lovligt og sædvanligt ophold i en anden medlemsstat.

Så er der den anden del af lovforslaget. Den vedrører de såkaldte in absentia-afgørelser og har til formål at ensarte og forbedre de krav, som medlemsstaterne kan stille som en betingelse for anerkendelse og fuldbyrdelse af en strafferetlig afgørelse, der er afsagt i en anden medlemsstat, uden at den pågældende har været til stede under sagen. Forslaget indebærer en styrkelse af den domfældtes proceduremæssige rettigheder, fordi de ændrede regler skabe større gennemsigtighed og ensartethed med hensyn til de krav, der efter EU-retten kan stilles som betingelse for at anerkende og fuldbyrde sådan nogle afgørelser.

Desuden betyder forslaget, at det fremover bliver lettere for myndighederne at vurdere, om en afgørelse, der er afsagt in absentia i en anden medlemsstat, lever op til betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Som fru Karen Hækkerup sagde, er det ikke kun, fordi vi er forpligtet til det, men også fordi det rent faktisk er godt, at der er den fleksibilitet i håndhævelsen af tilsynsvilkår og lignende, så det kan ske der, hvor vi bedst kan sikre, at den pågældende kan føres ind i en kriminalitetsfri tilværelse på længere sigt. Det har vi alle sammen gavn af i de europæiske lande. Jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Så er det fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at spørge om – det kan godt være, at det fremgår, men så har jeg i hvert fald ikke opfattet det – hvilken stat, der afgør, om det er godt for resocialiseringen? Altså, er det modtagerstaten eller domsstaten? Hvilken stat er det, der afgør, at det ligesom vil være en god ting, at vedkommende skal have ophold og tilsyn i et andet land?

Justitsministeren.

Der er jo to led i det, kan man sige. Der er de tilfælde, hvor man har lovligt ophold eller sædvanligt ophold i, lad os sige, Danmark, hvis det er os, der er modtager af nogle; så er der jo en gensidig forpligtelse i forslaget her. Og så er der den anden del af det, som i øvrigt drejer sig om de tilfælde, hvor det er sådan, at det skønnes, at vedkommende bedst kan resocialiseres, hvis det sker, i Danmark, selv om vedkommende måske befinder sig i et andet land på det tidspunkt. Med forbehold for, at der er noget, jeg overser – og så må vi vende tilbage til det under udvalgsbehandlingen – må det jo være sådan, at det så er noget, vi vurderer i Danmark, altså om vi mener, at den pågældende skal have ophold i Danmark og resocialiseres i Danmark.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.