Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov

om ændring af færdselsloven (Bødeforhøjelser, obligatorisk konfi-

skation af køretøjer ved kørsel uden førerret, skærpelse af sanktio-

nerne for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

m.v.)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Advokatrådet, Alkoholpolitisk Landsråd, Centralforeningen af Taxifor-eninger i Danmark, Dansk Cyklist Forbund, Danske Advokater, DanskeBusvognmænd, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcykli-sters Råd (DMC), Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transportog Logistik (DTL), Dansk Vejforening, Datatilsynet, Den DanskeDommerforening, DI – Organisation for erhvervslivet, Direktoratet forKriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Of-fentlige Anklagere, Foreningen for Trafikofre, Foreningen Liv og Tra-fik, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Institut for Menneskerettig-heder, International Transport Danmark (ITD), KL (KommunernesLandsforening), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, MC-TouringClub Danmark, Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorcykelimpor-tørforeningen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, præsidenternefor samtlige byretter, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten forØstre Landsret, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik og Trafikforsk-ningsgruppen ved Aalborg Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Kørelærer-Union, DanskTransport og Logistik (DTL), Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-ening, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, For-brugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Institut for Menneske-rettigheder, International Transport Danmark (ITD), Landsforeningen afForsvarsadvokater, Politiforbundet, præsidenterne for samtlige byretter,Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigs-advokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og Trafikforsknings-gruppen ved Aalborg Universitet.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Forbrugerrådet

har vurderet, at lovforslaget ligger uden for rådets inter-esseområde, og har derfor undladt at forholde sig til forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret

finder ikke at burde udtale sig om deforeslåede bødestørrelser og øvrige sanktionsskærpelser. Præsidentenanfører samtidig, at forslaget i øvrigt ikke giver landsretten anledning tilbemærkninger.

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet

har tilkendegivet,at trafikforskningsgruppen ikke på et forskningsmæssigt underbyggetgrundlag er i stand til at knytte bemærkninger til lovforslaget.

Advokatrådet, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Forbru-

gerombudsmanden, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbun-

det, præsidenterne for samtlige byretter og Præsidenten for Vestre

Landsret

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2. Bemærkninger vedrørende bødeforhøjelser

2.1. Generelt om bødeforhøjelser og minimumsbøden

Dansk Kørelærer-Union

kan generelt tilslutte sig de foreslåede ændrin-ger, men anbefaler dog, at princippet om nedsættelse af bøder til personer2

med særlig lav indtægt genovervejes. Det anføres i den forbindelse, at detofte er unge trafikanter, som er omfattet af lavindkomstgruppen, og der-med vil bødenedsættelserne i disse tilfælde kunne stå i kontrast til deskærpelser, der er vedtaget med særligt henblik på de unge trafikanter.Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovens § 118 a, stk. 2, kanbøder til personer med særlig lav indtægt udmåles til beløb, der ikke erdelelige med 500. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under300 kr. Lovforslaget indebærer, at minimumsbøden for personer medsærlig lav indtægt hæves fra 300 kr. til 500 kr. Færdselslovens bestem-melse om nedsættelse af bøder for personer med særlig lav indtægt skalses i sammenhæng med straffelovens § 51, stk. 3, hvorefter der ved fast-sættelsen af sumbøder skal tages særligt hensyn til den skyldiges beta-lingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.Justitsministeriet finder ikke anledning til generelt at fravige dette udmå-lingsprincip. Ved at hæve minimumsbøden for lavindkomstgrupper sikresdet imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse, at bøderne på færdsels-området også for denne gruppe opleves som følelige.

Dansk Transport og Logistik (DTL) og International Transport

Danmark (ITD)

er generelt afvisende over for bødeforhøjelser, som lig-ger ud over den almindelige prisudvikling, men anerkender dog, at der afpræventive hensyn kan være behov for at hæve bøderne på særlige områ-der som f.eks. kørsel med euforiserende stoffer i blodet. Generelt er detdog DTL’s og ITD’s opfattelse, at de nuværende bødetakster allerede haren præventiv virkning. DTL og ITD anfører endvidere, at den almindeli-ge prisudvikling siden år 2000 ifølge Danmarks Statistik har udgjort ca.25 pct., hvorfor DTL og ITD savner en begrundelse for, at visse bødetak-ster foreslås hævet med væsentligt højere procentsatser. DTL og ITD erindforstået med, at minimumsbøden hæves til 1.000 kr. for alle trafikant-grupper. Ved at fastsætte en lavere minimumsbøde på 700 kr. for cykli-ster og fodgængere tilkendegives efter DTL’s og ITD’s opfattelse, atovertrædelser begået af disse trafikantgrupper har en bagatelagtig karak-ter. Endvidere bør minimumsbøden efter DTL’s og ITD’s opfattelse kun-ne fraviges i nedadgående retning, hvis de konkrete forhold i forbindelsemed overtrædelsen taler herfor. DTL og ITD anfører endvidere en rækkebemærkninger vedrørende tunge køretøjer, jf. nærmere punkt 2.1 neden-for.

DI Transport,

der har koordineret sine bemærkninger med Arbejdsgi-verforeningen for Transport og Logistik (ATL), støtter lovforslagets3

overordnede formål om at forbedre færdselssikkerheden og anfører, atdet er væsentligt, at bødetaksterne er proportionale i forhold til den begå-ede forseelse og hverken opfattes som uden præventiv effekt eller somunødvendig hårde. DI Transport anfører i den forbindelse en række be-mærkninger vedrørende tunge køretøjer, jf. nærmere punkt 2.1.2, 2.1.3og 2.1.4 nedenfor.

Forenede Danske Motorejere (FDM)

støtter generelt formålet med lov-forslaget, men anfører, at en forhøjelse af bødesatserne ikke i sig selvnødvendigvis fører til en øget færdselssikkerhed, og at en sådan forhøjel-se derfor ikke bør stå alene, men f.eks. suppleres med anvendelse af dif-ferentierede hastighedsgrænser. FDM anfører endvidere, at en reguleringi overensstemmelse med prisudviklingen efter FDM’s opfattelse aleneville føre til, at minimumsbøden på 500 kr. skulle forhøjes til 615 kr. Derhenvises i øvrigt til punkt 2.3 nedenfor.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at bøder på færdsels-området med de foreslåede bødeforhøjelser og princippet om absolut bø-dekumulation nemt vil kunne komme i konflikt med de øvre bødegræn-ser, som domstolene fastsætter ud fra proportionalitetshensyn.

Rigspolitiet

tilslutter sig overordnet den foreslåede revision af bødetak-sterne på færdselsområdet, idet det foreslåede bødeniveau efter Rigspoli-tiets opfattelse i højere grad er tidssvarende og dermed må forventes athave en positiv effekt på færdselssikkerheden. Der henvises i øvrigt tilpunkt 2.3 nedenfor.

Rådet for Sikker Trafik

er meget positive over for de foreslåede bøde-forhøjelser, men anfører, at lovforslagets trafiksikkerhedsmæssige effekttillige afhænger af, at politikontrollen øges eller bibeholdes på det nuvæ-rende niveau.Som det fremgår af punkt 2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get, indebærer de foreslåede bødeforhøjelser dels, at bødetaksterne påfærdselsområdet generelt forhøjes som følge af den almindelige prisud-vikling, dels at minimumsbøden hæves, og at bøderne for visse overtræ-delser hæves yderligere under hensyn til den færdselssikkerhedsmæssigerisiko, som overtrædelserne indebærer. Ved fastlæggelsen af de foreslåe-de minimumsbøder er der taget hensyn til, at en forhøjelse alene svaren-de til den almindelige prisudvikling siden 2000 uden oprunding villemedføre en minimumsbøde på ca. 640 kr., samt at minimumsbøden ved4

overtrædelse af færdselsloven generelt ikke bør have en sådan beskedenstørrelse, at den opleves som en formalitet snarere end en misbilligelse aflovovertrædelsen. Herunder er der taget hensyn til, at standsnings- ogparkeringsafgiften udgør 510 kr., og at kontrolafgiften for at køre udengyldig rejsehjemmel i S-tog nu er 750 kr. Efter Justitsministeriets opfat-telse forekommer det overordnet ikke velbegrundet, at bøder for overtræ-delse af færdselsloven fastsættes til lavere beløb end de nævnte afgifter.Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget, hvoraf det fremgår, at den nugældende minimumsbøde på 500kr. efter Justitsministeriets opfattelse ikke kan antages at have nogenpræventiv effekt af betydning.Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at overtrædelser, der be-gås med motordrevne køretøjer, generelt må vurderes som mere trafik-farlige for både føreren selv og andre trafikanter end de overtrædelser,der begås af såkaldte ”bløde trafikanter” som gående og cyklister. Ju-stitsministeriet bemærker i øvrigt, at begrundelsen for at indføre en mi-nimumsbøde på færdselsområdet var, at der særligt på dette område erbehov for klare og enkle regler, der sikrer, at borgere bliver behandletensartet overalt i landet, og at administrationen er let håndterbar. Ju-stitsministeriet finder af denne grund ikke anledning til at afskaffe reglenom en fast minimumsbøde.Som hidtil vil bøderne for flere overtrædelser efter de foreslåede forhøje-de bødetakster skulle sammenlægges efter færdselslovens princip om ab-solut kumulation. Princippet om absolut kumulation kan dog i medfør affærdselslovens § 118 a, stk. 5, fraviges, når særlige grunde taler herfor.Domstolene og politiet vil således kunne nedsætte bøden, såfremt absolutkumulation vil medføre en meget høj samlet bøde, især hvis sigtedes ind-komstforhold gør det antageligt, at vedkommende næppe nogensinde vilvære i stand til at betale bøden. Endvidere kan der i konkrete tilfælde væ-re behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse isig selv ikke forekommer rimelig.

2.1. Overtrædelser hovedsageligt vedrørende tunge køretøjer

2.1.1. Reglerne om køretøjers største bredde, længde og højde

Dansk Transport og Logistik (DTL) og International Transport

Danmark (ITD)

er uforstående over for forslaget om at hæve visse bø-detakster på tungvognsområdet ud over prisudviklingen. Således giver5

overtrædelsesstatistikkerne på dette område ifølge DTL og ITD intetfærdselssikkerhedsmæssigt belæg for at antage, at det skulle være nød-vendigt at hæve bøderne yderligere. Herunder kan DTL og ITD ikke ac-ceptere forslaget om, at overtrædelse af reglerne om vægt og dimensionerfremover skal medføre betydeligt højere bøder end i dag.Overtrædelse af reglerne om køretøjers største bredde, længde og højdestraffes efter de gældende retningslinjer med en bøde på 500 kr. Bortsetfra ved overtrædelser af meget grov karakter foreslås denne bøde aleneforhøjet til 1.000 kr. til føreren af køretøjet, hvilket svarer til den foreslå-ede minimumsbøde for motordrevne køretøjer. I de tilfælde, hvor eneventuel transportvirksomhed kan gøres ansvarlig for førerens overtræ-delser, foreslås bøden som udgangspunkt fastsat til 2.000 kr. Den højerebøde til transportvirksomheden skal ses i lyset af, at kørslen udføres idennes interesse, og at en eventuel besparelse ved manglende overhol-delse af reglerne i bekendtgørelsen derved kommer virksomheden til go-de. Som det fremgår af punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget, kan den nugældende minimumsbøde på 500 kr. efter Justitsmi-nisteriets opfattelse ikke antages at have nogen præventiv effekt af betyd-ning.

2.1.2. Køre- og hviletidsreglerne

Dansk Transport og Logistik (DTL) og International Transport

Danmark (ITD)

finder, at der på køre- og hviletidsområdet gælder eturimeligt højt bødeniveau for bagatelovertrædelser, ligesom det objektiveansvar for arbejdsgiveren ifølge DTL og ITD bør afskaffes.

DI Transport

henviser til et oplæg, som tidligere er sendt til bl.a. Ju-stitsministeriet, og som indeholder en række forslag til lempelser af vissesanktioner på køre- og hviletidsområdet.Som det fremgår af punkt 3.2.2.3.5 og 3.2.3 i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget, foreslås der ingen forhøjelser af bøderne for over-trædelse af reglerne om køre- og hviletid.Justitsministeriet overvejer i øjeblikket sammen med Rigsadvokaten,Rigspolitiet og dele af transportbranchen, om der kan være grundlag forat foretage visse justeringer af sanktionssystemet på køre- og hviletids-området. Oplægget fra DI Transport indgår i Justitsministeriets overve-jelser.6

2.1.3. Reglerne om overlæs

Dansk Transport og Logistik (DTL) og International Transport

Danmark (ITD)

anfører, at der ikke i lovforslaget er angivet nogen sær-lig begrundelse for, hvorfor bøderne for overtrædelse af reglerne omoverlæs bør hæves i et omfang som foreslået. DTL og ITD finder i stedet,at de nugældende bødetakster bør fastholdes. DTL og ITD foreslår end-videre, at der gøres op med de nugældende retningslinjer om, at bøden igentagelsestilfælde forhøjes for hver forstraf, og at bøden ved flere end10 forstraffe fordobles, hvis der er indbyrdes gentagelsesvirkning mellemforstraffene. DTL og ITD foreslår i den forbindelse, at princippet om en2-årig gentagelsesvirkningsperiode afskaffes. Som begrundelse for for-slagene anfører DTL og ITD navnlig, at vognmandsvirksomheder medmange biler rammes væsentligt hårdere af sanktionssystemet end virk-somheder med få biler, idet det er svært for en stor virksomhed medmange biler at nå udløbet af en gentagelsesvirkningsperiode på 2 år. DTLog ITD anfører endvidere vedrørende det objektive ansvar for ejeren(brugeren) i sager om overlæs, at der er situationer, hvor det er tvivlsomt,om overtrædelserne kan siges at være begået i dennes interesse, herundertilfælde, hvor en chauffør har tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner.

DI Transport

er enig med DTL og ITD i, at der for så vidt angår det ob-jektive ansvar for ejeren (brugeren) i sager om overlæs kan være situati-oner, hvor det er tvivlsomt, om overtrædelserne kan siges at være begåeti dennes interesse, herunder tilfælde, hvor en chauffør har tilsidesat ar-bejdsgiverens instruktioner.

Rigsadvokaten

anfører, at der bør ske en regulering af det særlige bøde-tillæg, som indebærer, at bøden til ejeren (brugeren) ved gentagneovertrædelser af reglerne om overlæs forhøjes med 200 kr. pr. forstraf.Rigsadvokaten foreslår således, at bødetillægget til ejeren (brugeren) idisse tilfælde forhøjes til 1.000 kr. pr. forstraf. Efter Rigsadvokatensopfattelse kan retningslinjerne om fordobling af bøden til ejeren (bru-geren) ved flere end 10 forstraffe samtidig udgå.For så vidt angår tunge køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kgindebærer lovforslaget, at bøden for overtrædelse af reglerne om total-vægt stiger fra 100 kr. til 150 kr. pr. pct. for føreren og fra 250 kr. til 350kr. pr. pct. for ejeren (brugeren). Der er alene tale om en bødeforhøjelsei overensstemmelse med løn- og prisudviklingen siden seneste regulering7

i 1999 med oprunding til nærmeste beløb deleligt med 25 kr. Lovforsla-get indebærer endvidere, at bøden for overtrædelse af reglerne om aksel-tryk stiger fra 20 kr. til 75 kr. pr. pct. for føreren og fra 50 kr. til 150 kr.pr. pct. for ejeren (brugeren). Begrundelsen for disse forhøjelser er, atbøderne for overtrædelse af reglerne om akseltryk ikke har været regule-ret siden 1991, og at de nuværende takster efter Justitsministeriets (ogRigsadvokatens) opfattelse må karakteriseres som meget beskedne.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at de særlige retningslinjer om en 2års gentagelsesvirkningsperiode for overtrædelse af reglerne om overlæshar haft væsentlig betydning for sanktionssystemet på området. Det fin-des derfor efter Justitsministeriets opfattelse velbegrundet at fastholde denugældende retningslinjer om forhøjet straf i gentagelsestilfælde indenfor en gentagelsesvirkningsperiode på 2 år.Ved gentagne overtrædelser af reglerne om akseltryk samt reglerne omtotalvægt begået med mindre køretøjer (tilladt totalvægt på op til 3.500kg) skal der efter de nugældende retningslinjer ske en forhøjelse af bødentil ejeren (brugeren) med 200 kr. pr. forstraf. For så vidt angår overtræ-delse af reglerne om totalvægt begået med tunge køretøjer (tilladt total-vægt på over 3.500 kg) udgør bødetillægget til ejeren (brugeren) i genta-gelsestilfælde 1.000 kr. pr. forstraf. Derudover skal bøden til ejeren(brugeren) – ud over det faste bødetillæg for hver forstraf – fordobles,hvis der er flere end 10 forstraffe med indbyrdes gentagelsesvirkning.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at bødetillæggene bør re-guleres sammen med det øvrige sanktionssystem på området. Justitsmini-steriet finder det imidlertid for vidtgående at femdoble det nævnte bøde-tillæg på 200 kr. til 1.000 kr. Justitsministeriet finder derudover, at bøde-tillægget ved gentagne overtrædelser af reglerne om totalvægt begåetmed tunge køretøjer (som i dag udgør 1.000 kr. pr. forstraf) fortsat børvære højere end det tilsvarende tillæg i sager om overlæs med mindrekøretøjer. Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at de nævntebødetillæg reguleres i overensstemmelse med prisudviklingen siden deseneste reguleringer i henholdsvis 1999 og 1991. Bødetillæggene fore-slås således forhøjet fra henholdsvis 200 kr. til 300 kr. og fra 1.000 kr. til1.400 kr. pr. forstraf. Som nævnt er der alene tale om en pristalsregule-ring af de pågældende beløb med oprunding til nærmeste beløb deleligtmed 100.Samtidig foreslår Justitsministeriet i lyset af høringssvarene fra Dansk8

Transport og Logistik (DTL), DI Transport, International TransportDanmark (ITD) og Rigsadvokaten at ophæve den særlige regel om, atbøden til ejeren (brugeren) for overtrædelse af reglerne om overlæs igentagelsestilfælde – ud over det faste bødetillæg for hver forstraf – for-dobles, hvis der er flere end 10 forstraffe med indbyrdes gentagelsesvirk-ning.Bemærkningerne i lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed, jf.herved punkt 3.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Justitsministeriet skal henlede opmærksomheden på, at regeringen ogforligspartierne bag aftalerne om en grøn transportpolitik den 26. no-vember 2010 i forbindelse med ”Aftale om Bedre mobilitet” har besluttetat indføre visse ændringer af de materielle regler om overlæs, således atgrænserne for tilladt akseltryk og tilladt totalvægt for tunge køretøjerforhøjes. Ordningen forventes at træde i kraft den 1. juli 2011.

2.1.4. Reglerne om særtransport

Dansk Transport og Logistik (DTL), DI Transport og International

Transport Danmark (ITD)

anfører, at der ved fastsættelsen af bødetak-ster for overtrædelse af reglerne om særtransport bør sondres mellemkørsel helt uden tilladelse, overtrædelse af vilkårene for en udstedt tilla-delse, andre uoverensstemmelser mellem kørslen og tilladelsen samt kør-sel uden at medbringe den udstedte tilladelse. Således bør det efter orga-nisationernes opfattelse fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, atmindre afvigelser i forhold til en udstedt tilladelse ikke skal straffes ligeså hårdt som kørsel helt uden en tilladelse.Som det fremgår af punkt 3.2.2.3.4.4 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget, er overtrædelserne af reglerne om særtransport i lovforsla-get opdelt i kategorier, således at der med hensyn til bødefastsættelsensondres mellem kørsel helt uden tilladelse, overtrædelse af vilkår ellerkrav om anvendelse af ledsagebil, overtrædelse af andre centrale vilkår,hastighedsovertrædelser og øvrige overtrædelser eller tilsidesættelse afvilkår.

2.2. Overtrædelser vedrørende cyklister

Dansk Cyklist Forbund

anfører, at ulykkesstatistikkerne ikke peger iretning af et øget trafiksikkerhedsproblem med cyklister, og at bøder på9

1.000 kr. til cyklister i de fleste tilfælde vil stå i misforhold til forseelsen,ligesom sådanne bødestørrelser ikke vil føre til en mere trafiksikker ad-færd. De cyklistovertrædelser, som efter lovforslaget skal medføre enskærpet bøde på 1.000 kr., er efter Dansk Cyklist Forbunds opfattelseikke generelt forbundet med en trafikfarlighed, der kan begrunde denskærpede bøde. Efter forbundets opfattelse bør der således alene kunneudmåles en skærpet bøde til cyklister i tilfælde, hvor den begåede over-trædelse har medført konkret fare for cyklisten selv og andre. Forbundetanfører endvidere, at den foreslåede minimumsbøde for cyklister på 700kr. i sig selv er udtryk for en forhøjelse, der overstiger pristalsregulerin-gen, idet en sådan regulering alene kan begrunde en stigning i bødeni-veauet fra 500 til ca. 600 kr. Derudover peger forbundet på, at højere bø-detakster bør følges op med mere synligt færdselspoliti og øget politikon-trol.Som det fremgår af punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget, er bødefastsættelsen på færdselsområdet i høj grad baseret påstandardbødetakster. Efter Justitsministeriets opfattelse kan cyklistersadfærd skabe trafikfarlige situationer, der er alvorlige for andre trafi-kanter, og ved overtrædelser, der generelt må betragtes som særligt tra-fikfarlige, bør standardbøden for cyklister fastsættes til 1.000 kr. frem forden foreslåede minimumsbøde på 700 kr. Fastsættelsen af den forhøjedestandardbødetakst vil dog ikke afskære domstolene fra i særlige tilfældeefter en konkret, individuel vurdering at fravige taksten i op- eller ned-adgående retning i den enkelte sag.

2.3. Bemærkninger vedrørende bødeforhøjelser i øvrigt

Forenede Danske Motorejere (FDM)

efterlyser en begrundelse for, atbøden for at anvende håndholdt mobiltelefon under kørslen foreslås hæ-vet til 1.500 kr.Som det fremgår af punkt 2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get, foreslås bøderne for visse overtrædelser hævet ud over pristalsudvik-lingen under hensyn til den færdselssikkerhedsmæssige risiko, som over-trædelserne indebærer. Herunder foreslås det, at bøden for anvendelse afhåndholdt mobiltelefon for førere af motordrevne køretøjer hæves fra500 til 1.500 kr. Justitsministeriet finder, at anvendelse af håndholdt mo-biltelefon under kørsel generelt kan være distraherende og forringendefor førerens reaktionsevne. Dette kan indebære en nærliggende risikofor, at føreren er uopmærksom på den øvrige trafik, vejforløb mv., eller10

at føreren mister herredømmet over køretøjet med deraf følgende risikofor person- eller tingskade. Det må endvidere antages, at omfanget afovertrædelser har været stigende, siden forbuddet mod anvendelse afhåndholdt mobiltelefon under kørslen blev indført i 1998. På den bag-grund finder Justitsministeriet det velbegrundet at hæve bøden til 1.500kr.

Rigspolitiet

foreslår, at det overvejes at ligestille bøden for kørsel udenkørekort i traktor med bøden for kørsel uden kørekort i bil, således at bø-destørrelsen i højere grad afspejler den færdselssikkerhedsmæssige risi-ko, der er forbundet med, at en traktorfører ikke som minimum har bestå-et en køreprøve i forbindelse med erhvervelse af traktorkørekort eller harerhvervet kørekort til almindelig bil.Ved udmåling af bøder for kørsel i bil eller på motorcykel uden at have(gen)erhvervet kørekort skal der tages særligt hensyn til størrelsen af enopnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. færdselslovens § 117 d, stk. 2.Bøden afspejler således i disse tilfælde de udgifter, der er forbundet medat erhverve eller generhverve kørekort. Da udgifterne forbundet med aterhverve særligt kørekort til traktor (motorredskab) efter den nuværendeordning må antages at være væsentlig mindre end udgifterne ved at er-hverve kørekort til bil eller motorcykel, finder Justitsministeriet ikkegrundlag for at fastsætte bøden for kørsel i traktor uden kørekort tilsamme beløb som bøden for kørsel i bil uden kørekort.Justitsministeriet forventer i indeværende folketingssamling at fremsætteet særskilt lovforslag om knallerter, hvor der bl.a. vil blive lagt op til atindføre krav om kørekort til lille knallert. I det pågældende lovforslagforventes der endvidere at blive lagt op til, at bøden for kørsel uden kø-rekort til lille knallert skal fastsættes til 2.000 kr., og at denne bøde ikkeskal nedsættes til det halve for unge under 18 år eller personer med sær-lig lav indtægt. I lyset heraf finder Justitsministeriet, at bøden for kørselmed traktor eller motorredskab uden kørekort tilsvarende kan fastsættestil en bøde på 2.000 kr., som ikke nedsættes til det halve for personer un-der 18 år eller personer med særlig lav indtægt. Bemærkningerne til lov-forslaget er ændret i overensstemmelse hermed, jf. herved punkt 3.2.3 ide almindelige bemærkninger til lovforslaget.

3. Bemærkninger vedrørende obligatorisk konfiskation af køretøjer

ved kørsel uden førerret

Forenede Danske Motorejere (FDM)

støtter forslaget til skærpedesanktioner.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at skærpede regler omkonfiskation kan føre til flere tilfælde af brugstyveri af biler og chance-præget kørsel i den forbindelse.

Rigspolitiet

tilslutter sig, at kørsel uden kørekort såvel i bil som i traktorer udtryk for tilsidesættelse af grundlæggende regler på færdselsområdet,og at disse overtrædelser bør mødes med en særlig effektiv og konse-kvent reaktion.Der henvises til punkt 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslagetom Justitsministeriets overvejelser vedrørende indførelse af adgang tilobligatorisk konfiskation af køretøjer ved kørsel uden førerret.

4. Bemærkninger vedrørende skærpelse af sanktionerne for kørsel

under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

Forenede Danske Motorejere (FDM)

støtter forslaget til skærpedesanktioner.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at der ikke i lovforsla-get ses at være fremført tungtvejende argumenter for at skærpe sanktio-nerne for overtrædelse af nulgrænsen, således at den almindelige reaktionherpå fremover vil være ubetinget frakendelse af førerretten.

Rigsadvokaten

anmoder om, at der i lovforslaget tages stilling til anven-deligheden af færdselslovens § 128, stk. 2, i sager, hvor to eller flere til-fælde af spirituskørsel, overtrædelse af nulgrænsen eller føreevnekrite-riet, som isoleret ville føre til betinget frakendelse af førerretten, i for-ening udløser en ubetinget frakendelse. Herunder finder Rigsadvokaten,at der bør tages stilling til tilfælde, hvor de pågældende overtrædelser erbegået under samme kørselsforløb.Hvad angår begrundelsen for at skærpe sanktionerne for overtrædelse afnulgrænsen henvises til punkt 5.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Det følger af færdselslovens § 128, stk. 2, at ubetinget frakendelse af fø-rerretten som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af føreevnekrite-12

riet under skærpende omstændigheder sker for et tidsrum af mindst 3 år.På baggrund af Rigsadvokatens høringssvar har Justitsministeriet juste-ret lovforslaget, herunder formuleringen af § 128, stk. 2, så det nu frem-går, at der ved alle spirituskørsler og overtrædelser af § 54, stk. 1 eller2, som udløser en ubetinget frakendelse, vil skulle udmåles en frakendel-sestid på mindst 3 år. Dette vil således også gælde tilfælde, hvor denubetingede frakendelse er en følge af samtidig pådømmelse af flere spiri-tuskørsler eller overtrædelser af § 54, stk. 1 eller 2, som i sig selv aleneville medføre en betinget frakendelse, herunder flere forhold begået un-der samme kørselsforløb.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Domstolsstyrelsen

anfører, at nye, forhøjede bødetakster vil kunne med-føre en vis stigning i antallet af sager ved domstolene. Domstolsstyrelsenantager, at udgifterne forbundet hermed vil kunne afholdes inden for deeksisterende bevillingsmæssige rammer. Domstolsstyrelsen tager dogforbehold for, at stigningen i antallet af sager kan vise sig at blive af etsådant omfang, at det ikke inden for de nuværende bevillingsmæssigerammer vil være muligt at behandle sagerne, uden at dette vil medføreforøgede sagsbehandlingstider ved retterne.

Rigspolitiet

bemærker, at lovforslaget berører en række af politiets IT-systemer, som vil skulle ændres på væsentlige punkter. Rigspolitiet vur-derer, at omkostningerne ved ændringer af politiets IT-systemer er bety-delige og skønsmæssigt vil beløbe sig til 10-15 mio. kr., som ikke børafholdes inden for politiets nuværende bevillingsmæssige rammer. Underhensyn til kompleksiteten af de nødvendige ændringer af politiets IT-systemer vurderer Rigspolitiet det ikke som realistisk, at en fuld IT-mæssig understøttelse kan være implementeret inden det i udkastet fore-slåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2011. Rigspolitiet bemærkerendvidere, at manuel sagsbehandling, som ved tidligere ændringer affærdselsloven har været brugt i en overgangsperiode, vil være særdelesuhensigtsmæssig, da lovforslaget omfatter alle typer af sager og ikke blotenkeltstående sagstyper. Rigspolitiet henstiller derfor til, at ikrafttrædel-sestidspunktet i lovforslaget tidligst fastsættes til den 1. januar 2012.

Rådet for Sikker Trafik

påpeger, at det af hensyn til pressedækning oginformation til borgerne omkring de foreslåede ændringer vil være mesthensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsesdatoen for lovforslaget ikke fastsættestil en dato midt i sommerferieperioden, hvor mange mennesker er ude at13

rejse.Der henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslagetom lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene fra Rigspolitiet ogRådet for Sikker Trafik justeret lovforslaget, således at ikrafttrædelses-tidspunktet ændres fra den 1. juli 2011 til den 1. januar 2012.

6. Andet

Rådet for Sikker Trafik

finder, at kørsel uden lovpligtig brug af sikker-hedssele eller styrthjelm bør være omfattet af klippekortordningen. Rådetanbefaler derudover, at klippekortordningen skærpes, således at der i forså vidt angår vejstrækninger med en hastighedsgrænse over 60 km i ti-men tildeles klip allerede ved hastighedsoverskridelser på over 20 pct.Færdselslovens klippekortordning omfatter grovere overtrædelser affærdselslovens regler, hvilket navnlig vil sige adfærdsbaserede forseel-ser, der er væsentlige for trafiksikkerheden, Ordningen omfatter bl.a. til-sidesættelse af krav til og forbud mod overhaling, kørsel over for rødtlys, kørsel mod kørselsretningen, kørsel venstre om helleanlæg, vige-pligtsforseelser og hastighedsoverskridelser med mere end 30 pct. Ord-ningen omfatter endvidere tilsidesættelse af en række pligter, som en fø-rer med mindreårige passagerer i visse tilfælde har til at sikre overhol-delsen af færdselslovens regler om sikkerhedsseler, sikkerhedsudstyr tilbørn og antallet af passagerer, der lovligt kan befordres. Justitsministe-riet har ikke aktuelle planer om at indføre klip for tilsidesættelse af reg-lerne om sikkerhedsseler og styrthjelm eller for hastighedsoverskridelserpå over 20 pct. på visse vejstrækninger.

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra det udkast, der har været i hø-ring, på følgende punkter:

1.

Den foreslåede formulering af færdselslovens § 128, stk. 2 (lovforsla-gets § 1, nr. 14), er justeret, så det nu fremgår, at der ved alle spiritus-kørsler og overtrædelser af § 54, stk. 1 eller 2, som udløser en ubetingetfrakendelse, vil skulle udmåles en frakendelsestid på mindst 3 år. Dettevil således også gælde tilfælde, hvor den ubetingede frakendelse er en14

følge af samtidig pådømmelse af flere spirituskørsler eller overtrædelseraf § 54, stk. 1 eller 2, som i sig selv alene ville medføre en betinget fra-kendelse, herunder flere forhold begået under samme kørselsforløb.

2.

Lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse (lovforslagets § 2) er æn-dret, således at forslaget nu foreslås sat i kraft den 1. januar 2012 i stedetfor den 1. juli 2011.

3.

Det er tilføjet i bemærkningerne, at de særlige bødetillæg til ejeren(brugeren) i sager om overlæs i gentagelsestilfælde også foreslås pristals-reguleret, således at det nugældende tillæg på 200 kr. pr. forstraf i sagerom overtrædelse af reglerne om akseltryk samt reglerne om totalvægtbegået med mindre køretøjer (tilladt totalvægt på op til 3.500 kg) forhø-jes til 300 kr., mens det nugældende tillæg på 1.000 kr. pr. forstraf i sagerom overtrædelse af reglerne om totalvægt begået med tunge køretøjer(tilladt totalvægt på over 3.500 kg) forhøjes til 1.400 kr. Samtidig er det ibemærkningerne forudsat, at der sker ophævelse af den særlige praksisom, at bøden til ejeren (brugeren) for overtrædelse af reglerne om over-læs i gentagelsestilfælde – ud over det faste bødetillæg for hver forstraf –fordobles, hvis der er flere end 10 forstraffe med indbyrdes gentagelses-virkning. Der henvises til punkt 3.2.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

4.

Det er endvidere tilføjet i bemærkningerne, at bøden for kørsel medtraktor eller motorredskab uden kørekort med forslaget forudsættes fast-sat til en bøde på 2.000 kr., som ikke nedsættes til det halve for personerunder 18 år eller personer med særlig lav indtægt. Der henvises til punkt3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

5.

Der er foretaget en række redaktionelle ændringer i lovforslagets un-dertitel, § 1, nr. 1,2,5,6,9,10 og 11.Herudover er der foretaget visse præciseringer i lovforslagets bemærk-ninger.