L 100 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren kan redegøre for, hvem der har initiativpligten i forhold til oprettelsen af særlige tilbud på social- og boligområdet m.v., til socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. januar 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 2 (L100).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Meta Fuglsang (SF).

Spørgsmål nr. 2:”Ministeren bedes redegøre for, hvem der har ”initiativpligten” i forhold tiloprettelsen af særlige tilbud på social- og boligområdet, som både DanskeHandicaporganisationer og SL efterlyser, når skabelsen af tilbud udelukken-de bindes op på frivillige aftaler.”

Svar:Omdrejningspunktet i serviceloven er, at det er den enkelte kommunalbesty-relse, der har ansvaret for, at der er ”de nødvendige tilbud” efter servicelo-ven. Det forsyningsansvar, som kommunalbestyrelsen dermed har, kan denopfylde ved at anvende egne tilbud eller ved samarbejde med andre kom-muner, regioner eller private tilbud. Det ændres der ikke på med lovforslagetom et nyt rammeaftalekoncept.Efter serviceloven er det desuden sådan, at regionsrådet kun kan etablereog drive tilbud, hvis det er aftalt i rammeaftalen, som indgås mellem regions-rådet og de samlede kommunalbestyrelser i regionen. Det ændrer lovforsla-get heller ved.Rammeaftalerne på det sociale område og det almene ældreboligområde erikke frivillige i den forstand, at kommunalbestyrelser og regionsråd selv kanbestemme, om de vil indgå en aftale. Der skal indgås en aftale, og som detfremgår af lovforslagets bemærkninger, skal rammeaftalerne ”sikre og styreden faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle

kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitetogså til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer”.Når man ser den enkelte kommunalbestyrelses forsyningsansvar i sammen-hæng med forpligtelsen til at indgå en rammeaftale, understreges det såle-des, at det er et fælles ansvar for kommunerne på tværs i regionen, at tilgo-dese den enkelte kommunes – og dermed den enkelte borgers – behov forpladser.Rammeaftalerne skal således tilgodese alle kommuners behov for pladser,hvad enten behovet dækkes via kommunernes egne tilbud, eller ved køb afpladser fra andre kommuner eller regionen.