L 100 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 10. februar 2011

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boligerm.v.(Rammeaftaler)[af socialministeren (Benedikte Kiær)]1. ÆndringsforslagSocialministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforsla-get.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 15. december 2010 og vartil 1. behandling den 18. januar 2011. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og socialministeren sendte den 12. november2010 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 76.Den 16. december 2010 sendte socialministeren de indkomnehøringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 26 spørgsmål til socialministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovfor-slaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (S, SF og RV) vil ved 3. behandlingstemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vilstemme for de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og RadikaleVenstres medlemmer af udvalget bemærker, at kommunernemed kommunalreformen fra den 1. januar 2007 overtog helemyndighedsansvaret og det fulde finansieringsansvar for alletilbud på det særlige sociale område. Desuden overtog kom-munerne hele forsyningsansvaret, så det er den enkelte kom-mune, som skal sørge for, at der er et relevant tilbud til enborger, der har brug for særlig støtte. Forsyningsansvaret kanopfyldes ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andrekommuner, regioner eller private tilbud. I praksis har der vistsig at være betydelige problemer ved at opfylde forsynings-ansvaret, når det gælder borgere, der har et meget specialiseretbehov for støtte, og hvor der ikke er ret mange i hver mål-gruppe. Et af problemerne er, at der ikke er nogen, der har enegentlig initiativpligt til at oprette og drive tilbud, hvor mål-grupperne er små. Det tager socialministerens lovforslag ikkefat på at løse. Man nøjes med en konstatering af, »... at det erden enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for, at derer »de nødvendige tilbud« efter serviceloven«, som det frem-går af svaret på spørgsmål 2. Socialministeren ønsker medandre ord ikke at tage fat på et helt afgørende problem, somogså mange kommuner mener, at det nuværende system in-deholder.Det fremgår f.eks. af rapporten fra Det Kommunale og Re-gionale Evalueringsinstitut (KREVI) »Samarbejde på formel– en analyse af de sociale rammeaftaler« fra marts 2009, hvorudsagnene fra de involverede kommuner bl.a. fortæller, at »Enanden udfordring er etableringen af nye regionsdækkendepladser eller nye f.eks. regionsdækkende tilbud til små mål-grupper. Spørgsmålet er, om det kan foregå i regi af samar-bejdet i rammeaftalerne? Hvem skal tage initiativet? Hvorle-des får man gjort det inden for en rimelig tid? Hvem skalfinansiere det? Hvor skal det ligge? «Et gennemgående kommunalt synspunkt i den forbindelsehar været, at der i loven ikke er noget incitament til at byggehøjtspecialiserede tilbud på områder, hvor man selv kun harfå brugere. En anden problemstilling er, at kommunerne kanblive så fokuserede på udviklingen af egne tilbud, at det skerpå bekostning af de meget specialiserede regionalt dækkendetilbud. Næsten alle informanter giver udtryk for, at kommunenaldrig ville bygge et nyt tilbud, medmindre de har mindst

halvdelen af pladserne besat med egne borgere. En kommuneudtrykker det på denne måde: »Der er ikke nogen af os, derhar incitament til at lave tilbud til de højt specialiserede mål-grupper… Der har vi et hul… Jeg kan jo ikke seriøst gå til minkommunalbestyrelse og sige: »nu skal vi bygge en institutiontil 40-50 mio. kr., som vi skal have hjem over en lang årrækkevia takstbetaling, og i øvrigt har vi kun 10 pct. af borgerneselv«. Hvorfor skulle man tage den risiko? «Det er partiernes opfattelse, at der nu, fire år efter at kom-munerne overtog ansvaret for det særlige sociale område, erbrug for et grundigt hovedeftersyn af opgavefordelingen ogopgavevaretagelsen på det særlige sociale område. Hvad ergået godt? Hvor er der problemer? Der er mange meldingerom komplicerede udfordringer for de borgere, der har brug foren helt særlig støtte. Udfordringer, som bl.a. er en følge af, atmange kommuner ikke er store nok til at varetage opgaver forde små målgrupper. Eftersynet, som bør foretages med ind-dragelse af brugerorganisationerne på området, skal bl.a. in-deholde en kortlægning af de specialiserede sociale tilbud, såder kan opnås viden om, hvilke tilbud der kræver et størregeografisk grundlag end det, de fleste kommuner er i besid-delse af.Der er brug for at kigge på regionernes rolle i forbindelsemed driften af de meget specialiserede tilbud, på en ændretform for specialrådgivning, så den bliver mere tilgængelig forbåde borgere, sociale tilbud og kommuner, på hvordan derskabes incitamenter til indgåelse af forpligtende kommunalesamarbejder til løsning af opgaver på det særlige sociale om-råde, og desuden på etablering af et ubureaukratisk, menkvalificeret vidensystem, så der til stadighed er overblik over,hvad der foregår på det specialiserede sociale område.Kommunerne har en presset økonomi, og det skaber behovfor styring af udgifterne til det specialiserede socialområde,så udgifterne på den ene side ikke – med socialministerensudtryk – tordner derudad, uden at vi ved hvorfor, og på denanden side ikke lægger hindringer i vejen for, at en borger medhandicap får den nødvendige støtte.Socialministerens forslag forsøger ikke at løse nogle af demere grundlæggende problemer på det særlige sociale områ-de, men gør på den anden side ingen skade.Etandet mindretali udvalget (EL) vil indstille lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme forde stillede ændringsforslag.Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL vedgennemførelsen af strukturreformen advarede imod at flyttedet specialiserede socialområde fra amterne til kommunerneog gøre det markedsstyret. Desværre fik EL ret i frygten for,at det ville gå ud over brugerne og betyde, at kommuner, derer trængt økonomisk, ser på, hvad et tilbud koster, og ikke såmeget på, hvad der er bedst for borgeren.Lovforslaget indeholder en række forringelser i forhold tilde nuværende rammeaftaler, og de mangler, der er påvist i deneksisterende ordning, bliver ikke afhjulpet, men tværtimodforstærket. EL kan støtte de administrative lettelser, der beståri, at kommunerne ikke længere skal udarbejde detaljerede år-lige redegørelser, men det er også det eneste positive, EL kansige om forslaget.

For at sikre kvaliteten og for at sikre, at der findes alle despecialtilbud og sociale tilbud, som borgerne i Danmark ogbrugerne har brug for, er det afgørende, at brugerne og bru-gerorganisationerne bliver inddraget, når der skal udarbejdesrammeaftaler. De er eksperter på området. Det er uforståeligt,at kravet om brugerinddragelse er udgået i udkastet til den nyebekendtgørelse, der er udarbejdet sammen med lovforslaget.Det fremgår af høringssvarene og af analysen »Samarbejdepå formel«, der er udarbejdet af Det Kommunale og RegionaleEvalueringsinstitut (KREVI), at der mangler en klar og tydeliginitiativpligt, så der er et klart ansvar for at sikre, at der tilenhver tid er de tilbud, der er behov for. Dette ansvar flydernu, og initiativpligten er ikke sikret med lovforslaget.En anden alvorlig mangel ved lovforslaget er, at kommu-nerne i regionen samlet skal være enige om rammeaftalerne.Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at få oprettet nye højtspecialiserede tilbud med kun få brugere i hver kommune. ELstøtter Danske Handicaporganisationers og Socialpædagoger-nes forslag om, at en eller flere kommuner kan anmoderegionsrådet om at udvide eller oprette en bestemt type tilbud.Både regionerne og mange små kommuner ønsker, at der vardenne mulighed; i dag oplever de, at store kommuner blokererfor oprettelse af nye specialiserede tilbud.Efter at de regionale udviklingsråd er blevet nedlagt, mang-ler der en overordnet regional instans, der kan overvåge ogstyre udviklingen i regionen og have det overordnede ansvarfor tilbuddene.Det er uhensigtsmæssigt, at rammeaftalerne er etårige. Afhensyn til den langsigtede planlægning og igangsætning ogudvikling af nye tilbud, som det kan tage flere år at etablere,bør udviklingsplanerne være flerårige, eventuelt kombineretmed etårige styringsaftaler.I lighed med Danske Regioner anbefaler EL, at opgave-flytningen bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til nr. 4Ændringsforslaget er redaktionelt og en konsekvens af, atlov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform) er trådt i kraftden 1. januar 2011. Med loven er den gældende bestemmelsei § 44, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område ophævet.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi ogSambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger ellerpolitiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller etmindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretalved afstemning i Folketingssalen.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 100Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor det ikke skal gøres til en forplig-telse at inddrage brugerorganisationerne i forbindelse med udfærdigelsen aframmeaftalerne m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvem der har »initiativpligten« i forholdtil oprettelsen af særlige tilbud på social- og boligområdet m.v., til socialmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at der ikke sker en afspecialisering, når hver-ken kommuner eller region har nogen initiativpligt m.v., til socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor alle kommuner som helhed ogikke blot »en række kommuner« i en region skal være enige om at oprette nyetilbud m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpørgsmålet er tilbagetagetSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor de private tilbud ikke indgår irammeaftalerne, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor man ikke laver flerårige ramme-aftaler, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministerens kommentar er til DH’s kommentarer om indholdettil en udviklingsaftale m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministerens kommentarer er til DH’s kommentarer vedr. den»Manglende afinstitutionalisering« på side 10 i høringssvarene, til socialmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministerens kommentar er til HK-Kommunals høringssvar m.v.,til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvordan man både regionalt og lands-dækkende sikrer en sammenhæng i botilbuddene på § 110-området m.v., tilsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministerens kommentar er til ønsket fra SBH m.v., til socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil overveje SL’s forslag om, at der stilles visse krav tiludformningen af en udviklingsstrategi m.v., til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren har fået indkredset »… hvad det er, der pengemæssigt hartordnet derudaf« på det specialiserede sociale område, når man nu fastlægger nyerammer for planlægningen på området m.v., til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om det er hensigtsmæssigt, at kommunerne har overtaget så stor en del afde tidligere amtslige tilbud på det sociale området m.v., til socialministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren fortsat vil sikre overvågning af det specialiseredesocialområde m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en oversigt over eksisterende kommunale samarbejder på specialråd-givningsområdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en oversigt over eksisterende kommunale samarbejder, jf. definitioneni § 10, stk. 1, andet punktum i udkastet til bekendtgørelse om rammeaftaler m.v.på det sociale område og på det almene boligområde, til socialministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en undersøgelse af, hvordan borgere med specialiserede behov opleverudviklingen med hensyn til specialrådgivning siden kommunalreformen, til so-cialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om initiativpligten til at oprette og drive relevante tilbud til den sandsyn-ligvis mindre målgruppe, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det kun er selvstændig specialrådgivning i tilknytning til regionale til-bud, der skal indgå i rammeaftalerne, til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm. om den eksisterende specialviden, når kommuner opbygger egne tilbud ogikke har hverken vilje eller økonomiske incitamenter til at samarbejde om tilbud,til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om et landsdækkende overblik og viden om området, til socialministeren,og ministerens svar herpåSpm. om et kontinuerligt samarbejde med brugerorganisationerne, til socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om konkrete tiltag der er gjort for at forbedre Tilbudsportalen, til social-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om hvad taler efter ministerens opfattelse imod, at § 6, stk. 1 andet punktumi udkast til bekendtgørelse ændres til »Regionsrådet bidrager til udviklingstrate-gien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som én ellerflere kommunalbestyrelser påtænker at anmode regionen om at etablere…«, tilsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for fordelingen af pladser mellem regioner ogkommuner for de sociale tilbud m.v., til socialministeren, og ministerens svarherpå