L 100 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almeneboliger m.v. (Rammeaftaler)Børne – og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.Foreningen hilser forslaget velkomment. Det understøtter de tanker, som Børne- ogKulturchefforeningen har på området i forhold til både koordinering, forankring og udvikling.Høringssvaret vil på den baggrund tage udgangspunkt i de nævnte hovedpunkter i det tilsendtemateriale.- At rammeaftalerne forenkles og at koordineringen flyttes til kommunerne.Foreningen finder, at det er helt i tråd med kommunernes rolle som både aftager og udbyder påområdet – herunder hele udviklingen omkring opgaveløftningen og tilbudstyper. Placering afkoordineringsansvaret hos kommunerne tydeliggør placeringen af bestiller ansvaret på den eneside og regionernes leverandøropgave på den anden. Der skal i forbindelse med opgaveflygtningvære opmærksomhed omkring, at ressourcerne til opgaveløsningen overføres fra regionen tilkommunerne.- At rammeaftalerne fremover indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og medregionsrådet for så vidt angår de regionale tilbud.Foreningen opfatter det således, at der en fælles overordnet aftale, hvor beskrivelsesdelen erkommunespecifik.-At lovgivningen sætter nogle overordnede rammer for rammeaftalerne, som udfyldes af dedeltagende kommunalbestyrelser og regionsråd.

Foreningen finder, at det er positivt, at der udmeldes fælles temaer fra ministeriet, som belyses isamtlige aftaler, så der er grundlag for at understøtte en landsdækkende udvikling af området –herunder opmærksomhedspunkter i forhold til lovgivning, økonomi, viden, samarbejdsrelationerm.v. Det er samtidig væsentligt, at kommunerne i de enkelte regioner benytter sig af mulighedenfor at sætte fokus på bestemte emner i forhold til den lokale udvikling og det lokale samarbejde.-At rammeaftalerne opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som skal ses isammenhæng, men som ligger tidsmæssigt forskudt.Foreningen er enig i denne opdeling. Det er væsentligt, at udviklingsdelen er aftalt, fælles og har etflerårigt perspektiv, så der er mulighed for at arbejde med mere langsigtede mål både fagligt,økonomisk og strategisk. Styringsaftalens formål er jo bl.a. at sikre sammenhæng mellemefterspørgsel og kapacitet og danne grundlag for tilpasninger. Der er her behov for årligeopdateringer.-At rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køber af pladser.Foreningen er enig i overvejelserne.-At rammeaftalerne skal bidrage til at skabe beslutningsgrundlag for den enkeltekommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde.Foreningen finder, at det er en styrke, at der med dette grundlag i højere grad er mulighed for at setilbuddene under rammeaftalen i sammenhæng med de tværkommunale tilbud og kommunernesegne tilbud, så der skabes et overblik som afsætter for ageren og planlægning på området.Materialet peger på, at kommunerne har overtaget flere opgaver/tilbud end forventet på områdetsamt, at kommunerne fortsat tilpasser og ændrer tilbud, så de matcher både egne borgere og køber-kommuners behov. Det er vigtigt, at rammeaftalerne ikke bliver en forhindring for den dynamiskeog brugerorienterede udvikling, der foregår i kommunerne og som grundlæggende skalunderstøtte alle borgeres integration i lokalområdet uanset handicap, ligesom rammeaftalerne skalmedvirke til at fastholde fagligt specialiserede kompetence på særlige områder.I den fremadrettede planlægning kunne der eventuelt inddrages erfaringer fra arbejdet medsundhedsaftalerne i forhold til opbygningen i de enkelte regioner.Kontaktpersoner i Børne- og Kulturchefforeningen er:Formand for bestyrelsen Klaus Majgaard (tlf: 20 51 68 38/ 65 51 50 01 eller [email protected])Bestyrelsesmedlem Hanne Dollerup (tlf: 59 53 44 86/ 21 45 44 86 eller[email protected])

Høringssvar på forslag om ændring af rammeaftalerneDanske Regioner har den 11. november 2010 modtaget ”Høring over ud-kast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om alme-ne boliger m.v.”. Høringen omhandler rammeaftaler på det specialiseredesocialområde.Med hensyn til lovforslagets hovedformål noterer Danske Regioner sig, atkoordineringsopgaven med lovforslaget flyttes fra regionerne til kommu-nerne, som det er aftalt mellem regeringen og kommunerne i forbindelsemed økonomiaftalen for 2011. I den forbindelse skal det fra Danske Regio-ners side understreges – at set i lyset af regionernes forsyningsforpligtigelse– skal regionerne også fremover indgå i koordineringsarbejdet på lige fodmed andre leverandører.Herudover konstaterer Danske Regioner, at med lovforslaget skal special-undervisningsområdet fortsat koordineres som i dag. Det finder DanskeRegioner uhensigtsmæssigt, når koordineringsopgaven for langt den størstedel af tilbuddene bliver flyttet til kommunerne.Danske Regioner anbefaler endvidere, at man i lovforslaget medtager, atopgaveflytningen bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.Indsnævring af regionernes råderumDanske Regioner er tilfredse med, at regionerne fortsat er aktive aktører iforhold til rammeaftalerne. Men set i lyset af, at regionerne har en forsy-ningsforpligtigelse på hele det specialiserede socialområde, finder DanskeRegioner det imidlertid ikke tilfredsstillende, at loven indsnævrer regioner-nes råderum jf. bekendtgørelsens § 6. Her fremgår det, at regionsrådet bi-drager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drivesaf regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regio-nen om at etablere.

Udvikling af det specialiserede sociale områdeOpdelingen i en udviklingsstrategi og en styringsaftale synes grundlæggen-de hensigtsmæssig, men Danske Regioner finder det ønskeligt med en stær-kere kobling mellem de to dele for at sikre, at udviklingsstrategien ikke bli-ver illusorisk.I relation til den mere langsigtede planlægning og udvikling af tilbuddeneer det med de nuværende regler problematisk, at rammeaftalerne kun gæl-der for ét år ad gangen. Det nye forslag løser ikke den udfordring. DanskeRegioner finder det derfor ønskeligt at styrke det udviklende element. Påden baggrund bør udviklingsaftalerne indgås for en periode, der er længereend ét år.Regional drift af eksisterende kommunale tilbudDet bør endvidere fremgå af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke kunhar mulighed for at overtage regionale tilbud, men også kan bede regions-rådet om at drive eksisterende kommunalt drevne tilbud.UdviklingsrådeneMed lovforslaget foreslås det, at de regionale udviklingsråd bliver nedlagt.Disse har hidtil har haft til opgave at overvåge udviklingen på det speciali-serede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalerne er et godtværktøj til dialog og planlægning, men ikke et godt værktøj til at sikre ud-vikling på det højt specialiserede socialområde. Det vil derfor være ønske-ligt med et regionalt organ, hvor udvikling af det specialiserede socialom-råde fremover bliver overvåget og drøftet.BrugerinddragelseDanske Regioner finder, at lovforslaget er vagt formuleret i forhold til ind-dragelse af brugerorganisationerne og anbefaler, at burgerorganisationerneskal inddrages i processen omkring udformning af rammeaftalerne.DUTEndelig forventer Danske Regioner, at lovforslaget bliver kompenseret eftergældende DUT-regler.

Danske Handicaporganisationers (DH’s) høringssvar til lov omændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v.(Rammeaftaler) og Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. pådet sociale område og på det almene ældreboligområdeDH er enig i, at formålet med rammeaftalerne skal være at sikre og styre den faglige udvik-ling af tilbuddene på socialområdet på tværs af kommunerne, samt at sikre udviklingen afnye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede behov. DH menerdog ikke, at lovforslaget om en ny rammeaftale kan sikre disse formål tilstrækkeligt.Manglende klar initiativpligtDH mener, at det er helt centralt, at der bliver fastlagt en klar og tydelig initiativpligt i dennye lov om rammeaftaler. DH mener ikke, at den nye lov om rammeaftaler sikrer en klar ogentydig initiativpligt til, og dermed ansvar for at sikre, at der til enhver tid er de tilbud, derer behov for. Der er fortsat tale om en fælleskommunal initiativpligt, når det drejer sig omtilbud, som den enkelte kommune ikke har befolkningsgrundlag for at oprette. Dermed erder tale om en meget diffus pligt.Der er adskillige eksempler på, at en sådan fælleskommunal initiativpligt ikke fungerer ipraksis. Det fremgik af KREVI’s undersøgelse ’Samarbejde på formel’, at ingen kommunerønsker at oprette tilbud, hvor de ikke selv kan benytte størstedelen af pladserne. Dette erendvidere blevet bekræftet på KL’s handicap og psykiatrikonference den 22. november2010. Dette skyldes i høj grad, at den finansieringsstruktur og markedsliggørelse, der findespå området, ikke underbygger et samarbejde mellem kommunerne. Uden ændring af denøkonomiske incitamentsstruktur, har DH svært ved at se, at der kan etableres et forpligtendesamarbejde om etablering af nye specialiserede tilbud.Derudover har udviklingen vist, at kommunerne ikke ønsker, at regionerne skal stå for til-bud, tværtimod har regionerne driftsansvaret for under 5 % af de specialiserede tilbud. Her-til kommer, at udviklingsrådenes redegørelser og rammeaftalerne har vist en tendens til, atkommunerne i stadig stigende grad ønsker at blive selvforsynende og oprette egne tilbud.Alt dette tilsammen får DH til at frygte, at formålet om sikring af de særligt specialiseredetilbud, og dermed sikring af den specialiserede viden, ikke opnås ved en rammeaftale udenen helt entydig initiativpligt. Hverken hvad angår de eksisterende specialtilbud eller en mu-lig opbygning af nye specialiserede tilbud.Side 8

Bedre mulighed for udvidelse af regionale tilbudDet fremgår af bekendtgørelsens § 6, at kommunalbestyrelserne i en region samlet set kanbede regionen om at udvide eksisterende tilbud eller oprette nye pga. nye behov. DH fore-slår, at det i stedet bliver muligt for ’en række kommuner’ i en region at bede regionen omat udvide eller oprette en bestemt type tilbud. På den måde sikrer man, at også små kommu-ner, som ikke har mulighed for at oprette et specialiseret tilbud, kan bede regionen om dette,uden at store kommuner, der er selvforsynende, kan blokere for dette.Overblik over områdetDH finder det positivt, at alle offentlige tilbud skal indgå i rammeaftalen. Dette er en klarforbedring af muligheden for at få et overblik over området og dermed planlægge udviklin-gen. DH undrer sig over, at de private tilbud ikke skal med i rammeaftalen. Af lovbemærk-ningerne fremgår det, at det forventes, at de private aktører bruger rammeaftalen til at orien-tere sig efter, ligesom kommunerne har mulighed for at indtænke de private tilbud, når devurderer behov for det. Som bilag til Udviklingsaftalen vedlægges udtræk fra Tilbudsporta-len over alle tilbud – også de private. DH ser derfor ingen grund til, at private tilbud, derbruges af flere kommuner, ikke skal indgå i rammeaftalen, hvis rammeaftalen skal fungeresom et reelt planlægningsredskab.Herudover bør ventelister selvfølgelig indgå i en rammeaftale. Det er vigtigt at have etoverblik over ventelister og en koordinering af disse, hvis der skal skabes det bedst muligeoverblik over kapaciteten.DH kan tvivle på, om de tidligere problemer med at opgøre efterspørgslen er løst med dennye rammeaftale.Problemerne med Tilbudsportalen skal løses, hvis udtræk fra Tilbudsportalen skal dannegrundlaget for udviklingsaftalen.Svært med langtidsplanlægningDH noterer sig, at rammeaftalen skal indgås hvert år. DH mener, at dette er problematisk iforhold til langtidsplanlægningen og dermed den faglige udvikling af både regionale ogkommunale tilbud, samt sammensætningen af kommunens tilbudsvifte. Dette gør sig isærgældende på områder, hvor en langsigtet investeringsstrategi er forudsætningen for vigtigeforandringer. Kunne man forestille sig en model, hvor udviklingsaftalerne er flerårige ogstyringsaftalen etårig?UdviklingsaftalenDH mener, der er risiko for, at udviklingsaftalen får et for snævert fokus, når kommunernefår meget frie rammer til at beslutte indholdet. Kommunerne vil opleve forskellige proble-matikker som væsentlige, og der vil også være stor forskel på små og store kommuners op-fattelse af, hvad der er specialiseret og dermed grund til at samarbejde om. Dermed vil dervære emner, som enkelte kommuner opfatter som væsentlige at samarbejde om, som deSide 9

sandsynligvis ikke kan overbevise de andre kommuner om skal indgå i rammeaftalen. Nårder skal opnås enighed mellem 17-28 kommuner, må det formodes, at der vil være en rækkeemner, der udgår. Her kan små kommuner let komme i klemme. DH mener, at der skal stil-les krav om grundlæggende information i udviklingsaftalen. DH foreslår tillige, at der ind-bygges en obligatorisk evaluering af udviklingsaftalerne efter 2-3 år.SpecialrådgivningsydelserSom noget nyt skal specialrådgivningsydelser også indgå i rammeaftalerne. Men hvad om-fatter dette? DH mener, der i lovgrundlaget er behov for at få præciseret, hvad det er forspecialrådgivningsydelser, der her er tale om. Dækker det fx specialrådgivningen på landetskommunikationscentre, som flere steder er truet med at forsvinde.DH oplever i høj grad, at der mangler specialviden i en række kommuner, og mener det ervigtigt at få sat fokus på, at den specialiserede viden ikke forsvinder. Det er ligeledes vig-tigt, at den viden, der er tilført fra amterne til kommunerne, deles mellem kommunerne, ogikke kun ligger i den enkelte kommune.OffentliggørelseHvor skal rammeaftalen offentliggøres? Vil det være forskelligt alt efter, hvordan og hvorkommunalbestyrelserne i en region vælger at placere koordineringen? Det er vigtigt, atrammeaftalen offentliggøres, så den kan findes uden vanskeligheder.Det er ligeledes vigtigt, at rammeaftalen offentliggøres i et tilgængeligt format, hvilket ikkehar været tilfældet med de tidligere rammeaftaler og kommunale redegørelser.Manglende af-institutionaliseringDH mener, at det er helt utilstrækkeligt og visionsløst i forhold til af-institutionaliseringen,at der ikke stilles større krav til de udviklingsplaner, der skal laves på botilbud med mereend 100 pladser. Trods den formelle afskaffelse af institutionsbegrebet for hele 12 år siden,er praksis fortsat kendetegnet ved udpræget institutionspræg. Både hvad angår boligernesfysiske udformning og organiseringen af service i boligen. Ønskes en reel af-institutionalisering, er det nødvendigt, at der fra centralt politisk hold udmeldes retningslin-jer for udviklingsplaner, der rækker ud over beskrivelse af botilbuddets indhold ogtidsperspektiver for udvikling. DH vil foreslå, at der igangsættes en proces i forhold til atformulere konkrete bud på, hvad der menes med institutionsbegrebets ophævelse, og hvor-dan det kan udmøntes i praksis, herunder gode eksempler. Dette arbejde bør ikke begrænsestil de få botilbud, som har mere end 100 pladser, idet institutionspræget også kan præge bo-tilbud med langt færre pladser. Allerede i forbindelse med kommunalreformens vedtagelse,gjorde DH opmærksom på, at kravet om udviklingsplaner bør gælde for langt flere botilbud,også med færre pladser.

DI Byggematerialer takker for udkast til lovforslag og bekendtgørelse.DI Byggematerialer støtter intentionen med ændringenDet er positivt, at Socialministeriet søger at fremme afbureaukratisering og øgeøkonomisk fokus gennem en ændring af lov om social service og lov om almene bo-liger mv. Det er ligeledes positivt, at målet bl.a. er at styrke kapacitets- og økono-mistyringen gennem rammeaftalerne.Styringsaftalen bør have et totaløkonomisk fokusFor at opnå intentionen med forslagene, er det vigtigt, at der lægges vægt på det to-taløkonomiske perspektiv i arbejdet med styringsaftalerne. Hermed menes, at an-skaffelsesomkostninger og driftsudgifter, herunder el-, varme- og vedligeholdelses-udgifter indgår i en samlet vurdering af, hvilke fysiske løsninger der er økonomiskoptimale. Det betyder, at en dyrere bygning med lavere driftsomkostninger kan væ-re den billigste løsning.Dette gælder eksempelvis i forbindelse med eventuel anskaffelse og renovering afalmene ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.Positivt fokus på reduktion af administrative byrderDI Byggematerialer ønsker ydermere at kvittere for, at der med afsæt i indhøstedeerfaringer sker en reduktion af det administrative arbejde.Med venlig hilsen

24. november 2010Svar på høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov omsocial service og lov om almene boliger m.v. (Rammeaftaler)De udviklingsstrategier og styringsaftaler, der skal udarbejdes som følge aflovforslaget har central betydning for kapacitet og fagligt indhold i desociale tilbud, der skal imødekomme socialt udsatte menneskers behov.Rådet for Socialt Udsatte finder det centralt, at der lokalt og regionalt er enforpligtende dialog med brugerne om behov, indhold, kvalitet mv. i desociale tilbud.Lovforslaget stiller desværre ikke krav til kommuner og regioner om atinddrage brugerne i udarbejdelse af rammeaftaler. Der står alene ibemærkningerne, at det vil være "hensigtsmæssigt, hvis rammeaftalerne iløbet af processen drøftes med repræsentanter for brugerorganisationerne iregionen". Der bør være en forpligtende bestemmelse i loven og/ellerbekendtgørelsen om, at brugerne skal høres i processen med udarbejdelse aframmeaftaler. Det kan ske via repræsentanter for lokalt eller regionaltrepræsenterede brugerorganisationer, via lokale udsatteråd eller andre måde,som giver også de mindst organiserede brugere mulighed for at komme tilorde.Brugerinddragelsen bør også sikres i de tilfælde, hvor sker større ændringeri rammeaftaler, eksempelvis når kommuner opsiger rammeaftaler og/ellernedlægger tilbud, der indgår i rammeaftaler. I forbindelse med nedlæggelseaf tilbud skal kommunen redegøre for, hvordan forsyningsforpligtelsenfremover opfyldes.Rådet har ikke derudover bemærkninger til lovforslaget.

24. november 2010Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov omalmene boliger m.v. (Rammeaftaler).Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmark har følgende kommentarer:Vores erfaring med Rammeaftalerne er, at de har overordentligt svært ved at skabesammenhæng i de landsdækkende tilbud. Som vi læser det nye forslag vil denne opgaveikke blive lettere. Vi er stærkt bekymrede for, at der sker en yderligere atomisering aftilbuddene, som ikke er til gavn for brugerne af §110 tilbud.Udviklingsstrategi:Af §8 fremgår følgende:”§ 8.I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser ogregionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- oglandsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernesfinansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger.”Vi mener, at det er nødvendigt at alle §110 boformerne indgår i denne udviklingsstrategi,hvilket ikke er beskrevet i bekendtgørelsen. Vores bevæggrunde for dette er, at der pånuværende tidspunkt ikke sker en koordinering, hvilket gør det problematisk at sikre enordentlig forsyningsforpligtelse og undgå opgaveglidning.Vi har konkrete eksempler på §110 tilbud, som den stedlige kommune har valgt at lukkeuden nogen form for koordinering med andre kommuner. Vi har eksempel på enkommune, som planlægger nedlæggelse af § 110 pladser, selvom boformen har enbelægningsprocent på 96 % og uden koordinering med andre kommuner i regionen. Detskaber problemer for både brugerne og andre kommuner, da det kan medføre, at andrekommuner, som har §110 boformer, kommer til at mærke en tilgang af brugere og dermedflere udgifter. F.eks. i forhold til pensionssager, idet denne lov ikke er omfattet lov omretssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service(sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på detspecialiserede socialområde).Det er især vigtigt, idet det fremgår af forslaget, at uenighed om rammeaftalen ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed jfr §3 stk. 4..

Styringsaftalen:Det er vores opfattelse, at styringsaftalen er et væsentligt element i rammeaftalen, men atder er nogle mangler - som gør det uklart. Vores erfaring med rammeaftalerne er, at deter ugennemskueligt, hvorledes taksterne for tilbud som er 50 % statsfinansieret, kanbruges. Eksempelvis har vi oplevet, at man forsøger at overføre rent kommunaleunderskud til en §110 boforms takst - at der sker en sammenblanding af rent kommunaleudgifter med indtægter fra §110 boformer.Derfor mener vi, at der i styringsaftalen bør være en præcis beskrivelse af, hvordan mansom kommune/region skal håndtere økonomien af tilbud, hvor der indgår statsfinansiering.Samtidig er vi stærkt bekymrede for, at der ikke er skrevet noget om nogen form for tilsynaf varetagelsen af økonomien, og at §3 stk 4 også er gældende for styringsaftalen.Af bemærkninger til lovforslagets stykke 3.3.2. fremgår det at private tilbud ikke indgår irammeaftalerne, det finder vi positivt og med henvisning til jeres svarskrivelse til LOKK af7 oktober 2007, bør det præciseres at det også gælder for tilbud med driftsoverenskomst.Afslutningsvis er vores generelle opfattelse, at rammeaftalen ikke på nuværende tidspunkteller med dette forslag er et optimalt udviklings- og styringsværktøj for landsdækkendetilbud. Det er vores opfattelse, at man bør overveje om det overhovedet erhensigtsmæssigt, at landsdækkende tilbud skal indgå i en regional rammeaftale.Alternativt kunne der med fordel laves en central aftale, som sikrede sammenhæng ogkoordinering med f.eks. den nationale hjemløsestrategi.

Bemærkninger fra Socialpædagogernes Landsforbund til udkast tilforslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almeneboliger m.v. (Rammeaftaler) samt udkast til bekendtgørelse omrammeaftaler m.v. på det sociale område m.v.Lovforslaget indebærer ifølge bemærkningerne, at formålet med rammeaf-talerne skal væreatsikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene påtværs af kommunegrænser, så kommunerne til stadighed er i stand til atyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgruppermed komplicerede problemer,atskabe synlighed og gennemskuelighed omkapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudvikling ogatsikre ko-ordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrup-per med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særligeområder anvendes hensigtsmæssigt. Det er et formål, som ingen kan væreuenige i.I modsætning til det nuværende rammeaftalesystem bliver alle sociale tilbudsom udgangspunkt omfattet af rammeaftalerne, hvilket er en betydelig for-bedring. Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, skal dog kun indgåsom en orienterende oversigt. Det kan undre, at det af bemærkningernefremgår, at oversigten ”skabes ved et udtræk af oplysninger fra Tilbudspor-talen”. Dels er oplysninger i Tilbudsportalen i en del tilfælde ikke pålidelige,dels må man gå ud fra, at de pågældende kommuner selv er i besiddelse afde nødvendige oplysninger om tilbud, som de alene anvender selv.Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 13 i udkastet til bekendtgørelse, at ”Køb afspecialrådgivningsydelser” indgår i rammeaftalens anvendelsesområde. Deter positivt, men Socialpædagogerne savner en nærmere beskrivelse af,hvilke specialrådgivningsydelser, der er/kan være tale om.Der udestår en række problemer på området, som lovforslaget ikke forsøgerat løse.Hvem har initiativpligten?På det specialiserede sociale område er der et kommunalt forsyningsansvar.Forsyningsansvaret gælder også tilbud til små målgrupper, hvor der er me-get få borgere i de fleste kommuner. Det indebærer en betydelig risiko for,at der ikke bliver oprettet relevante tilbud til de pågældende målgrupper.

Problemet er blandt andet beskrevet i KREVI’s rapport ”Samarbejde på for-mel – en analyse af de sociale rammeaftaler” fra marts 2009:”En anden udfordring er etableringen af nye regionsdækkende pladser ellernye f.eks. regionsdækkende tilbud til små målgrupper. Spørgsmålet er, omdet kan foregå i regi af samarbejdet i rammeaftalerne? Hvem skal tage initi-ativet? Hvorledes får man gjort det indenfor en rimelig tid? Hvem skal finan-siere det? Hvor skal det ligge?Et gennemgående kommunalt synspunkt i den forbindelse har været, at deri loven ikke er noget incitament til at bygge højtspecialiserede tilbud påområder, hvor man selv kun har få brugere. En anden problemstilling er, atkommunerne kan blive så fokuserede på udviklingen af egne tilbud, at detsker på bekostning af de meget specialiserede regionalt dækkende tilbud.Næsten alle informanter giver udtryk for, at kommunen aldrig ville bygge etnyt tilbud, med mindre de har mindst halvdelen af pladserne besat medegne borgere.”Der er ikke nogen af os, der har incitament til at lave tilbud til de højt spe-cialiserede målgrupper… Der har vi et hul… Jeg kan jo ikke seriøst gå til minkommunalbestyrelse og sige: ”Nu skal vi bygge en institution til 40-50 mio.kr., som vi skal have hjem over en lang årrække via takstbetaling, og i øv-rigt har vi kun 10 pct. af borgerne selv”. Hvorfor skulle man tage den ri-siko?”(Kommunalt udsagn).Modsat mener de fleste informanter, at kommunerne er i stand til at etab-lere tilbud til de bredere målgrupper. Det er særligt vedrørende det mestspecialiserede område, at informanterne ikke har et bud på, hvordan udvik-lingen i form af nyetablering af tilbud vil foregå indenfor rammeaftalerne.Regionerne, der typisk gerne vil påtage sig en risiko ved nyetablering af til-bud, oplever, at kommunerne ikke kan blive enige om at lade regionernegøre det, idet det kræver godkendelse fra alle kommunerne. Nogle infor-manter udtrykker dog håb om, at resultatet af arbejdet i diverse arbejds-grupper vil kunne bane vejen for udviklingen – også på dette område. Så-fremt det ikke sker, frygter både kommunale og regionale informanter, atder ikke vil være højtspecialiserede tilbud på længere sigt”.Et konkret eksempel: Pr. 1. juli 2010 er kommunerne blevet forpligtet til atsikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner tilbydes screening medhenblik på at afdække psykiatriske problemer. Formålet med screeningener, at børn og unge med psykiatriske problemer får den nødvendige be-handling og at færre falder tilbage i misbrug, kriminalitet og uhensigtsmæs-sig adfærd.Hvis screeningen viser, at nogle unge har brug for et særligt behandlingstil-bud, - hvem har da pligten til at oprette/drive et sådant tilbud?Socialpædagogerne ved fra kontakter med kommunale fagchefer, at her eret problem, der er i færd med at blive større.Der bør derfor tages stilling til, hvem der har initiativpligten i forhold til op-rettelse og drift af tilbud til mindre målgrupper.Samarbejde mellem kommuner og regionenSom Socialpædagogerne umiddelbart forstår § 6, stk. 1 i udkastet til be-kendtgørelse, er det kommunalbestyrelserne, der samlet kan anmode regio-nen om at etablere et tilbud. Socialpædagogerne vil foreslå, at § 6, stk. 1,andet punktum ændres til, ”Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien

for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som én ellerflere kommunalbestyrelser påtænker at anmode regionen om at etablere…”.Det kan være med til at sikre mindre kommuners behov for specialiseredetilbud, som de ikke selv har mulighed for at oprette og drive.Aftale om en udviklingsstrategiOm udviklingsstrategien fremgår det blandt andet, at ”De deltagende parterbestemmer selv, hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper der for et gi-vent år skal være i fokus i den faglige udviklingsdel.” Dog har socialmini-steren mulighed for at melde ud, at bestemte temaer eller tilbudstyper skalbehandles.For Socialpædagogerne virker det noget betænkeligt, at der bliver fuldstæn-digt frit slag i forhold til, hvad der kommer til at indgå i en udviklingsstra-tegi. Der er forskellige interesser i kommunerne blandt andet afhængig afstørrelse, og man kan derfor forudse, at nogle målgrupper (og kommuner)risikerer at blive ladt i stikken. Uden at gøre det for indviklet kunne der godtindgå nogle områder/temaer, som under alle omstændigheder skal indgå ien rammeaftale.En opgørelse over ventelister vil være noget, der bør indgå i alle rammeaf-taler. Det vil kræve en central definition af venteliste-begrebet, hvad derefter Socialpædagogernes opfattelse under alle omstændigheder vil væreformålstjenligt.Det vil også være hensigtsmæssigt, hvis rammeaftalerne indeholder enoversigt over kommunale samarbejdsaftaler på de forskellige områder.StyringsaftalenDer har været en del blæst om styringen af økonomien på det specialiseredesocialområde, hvilket blandt andet har afstedkommet helt uacceptable ud-sagn fra kommunalpolitikere om borgere med handicap, der har brug forsærlig støtte.Som Socialpædagogerne opfatter indholdet i den foreslåede styringsaftale,forsøger man blandt andet at imødegå den særlige udfordring, atsælgerkommuner prøver at tjene på de pladser i et tilbud, som andrekommuner bruger.Den foreslåede styringsaftale vil efter Socialpædagogernes opfattelsesandsynligvis ikke medvirke til kvalificerede løsninger.Socialminister Benedikte Kiær siger i en artikel i Gi’ LOS – medlemsblad forLandsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud – iseptember 2010 om økonomien på det specialiserede sociale område ”…derhar været udgiftsstigninger, men det er svært at slå ned på, hvad det er,der pengemæssigt har tordnet derudad. Det ved vi ikke præcist, og det skalvi arbejde videre med”. Socialpædagogernes Landsforbund er helt enige.Det gælder om at vide, hvad det er, der sker. Og det ved vi ikke. Det ersom hovedregel en god idé at kende og undersøge et problem, før manforsøger at finde en løsning.Socialpædagogernes Landsforbund vil under alle omstændigheder anbefale,at der, efter at modellen med styringsaftaler har været i funktion i to år,sker en evaluering af, hvordan de har fungeret.Inddragelse af brugerorganisationerDet fremgår af bemærkningerne, at ”det vil desuden være hensigtsmæssigt,hvis rammeaftalerne i løbet af processen drøftes med repræsentanter for

brugerorganisationerne i regionen”. Socialpædagogerne vil stærkt anbefale,at inddragelse af brugerorganisationerne gøres forpligtende. Det er oftestbrugerorganisationerne, der har størst kendskab til virkeligheden og vilkå-rene for borgere med handicap, så deres medvirken bør være uundværlig.KorrekturlæsningTil slut vil Socialpædagogerne anbefale, at der sker en korrekturlæsning afudkastet til lovforslag og bekendtgørelse. Blot et enkelt eksempel på, at deter tiltrængt. Det fremgår af § 1 i udkastet til bekendtgørelse, at ”Kommu-nalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale omfaglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbudefter lov om social service samt efter § 105, stk. 2 og § 185 b, stk. 1, derligger i regionen”. (Socialpædagogernes understregning).