Det sidste punkt på dagsordenen er:

26) Forespørgsel nr. F 35:

Forespørgsel til fødevareministeren:

Vil ministeren redegøre for regeringens overvejelser om landbrugets fremtid?

Af Bente Dahl (RV), Bjarne Laustsen (S), Kristen Touborg (SF) og Per Clausen (EL).

(Anmeldelse 05.04.2011. Fremme 07.04.2011. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 3. maj 2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. maj 2011.

Den første, der får ordet, er fru Bente Dahl som ordfører for forespørgerne for at begrunde forespørgslen.

Tak. Når vi hører om landbruget og landbrugserhvervet, kan vi høre, at der popper det ene problem efter det andet op. Der er sager i medierne, som efterfølgende bliver til debat i salen. Så er der en sag om dyretransporter, noget om pattegrisedødelighed og forbrug af antibiotika, så er der røde tal på bundlinjen – meget røde tal – og så er det pesticider, som under det foregående dagsordenspunkt. Vi får i det hele taget et noget fragmenteret og overvejende negativt indtryk af erhvervet, og det kan ingen i befolkningen være tjent med, hverken forbrugerne eller politikerne, og da slet ikke landbrugserhvervet selv. Derfor har vi rejst denne forespørgsel.

Vi vil gerne diskutere landbruget som et helt erhverv, et erhverv som en del af det omgivende samfund, i dialog med resten af befolkningen, og ikke som et sæt problemer, sådan som det ellers har en tendens til at være i debatten. Derfor vil vi gerne høre regeringens overvejelser om landbrugets fremtid.

Tak til fru Bente Dahl. Så er det fødevareministeren for besvarelse.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til anmelderne af denne forespørgsel. Det er altid rart at få mulighed for at fremlægge sine visioner – i dette tilfælde om dansk landbrugs fremtid. Jeg er meget enig med anmelderne i, at det er et yderst vigtigt emne. Dansk landbrug er et vigtigt erhverv for det danske samfund, og derfor må vi have en grundig debat om det her i salen. Jeg synes dog, at forespørgslen er en anelse snæver med en lidt utidssvarende enefokusering på den primære sektor. Som sektoren har udviklet sig de sidste mange år, er det nemlig nødvendigt at se på hele den danske fødevareklynge, da de forskellige led i fødevarekæden bliver stadig tættere og tættere forbundet. Men selvfølgelig: ingen primær sektor, ingen fødevareklynge.

Jeg vil starte med at tale om regeringens syn på hele den danske fødevareklynge, og hvad vores vision er for fødevareklyngen. Derefter vil jeg komme ind på, hvad regeringen allerede har gjort for at sikre, at visionen ikke blot bliver flotte ord og løfter, men faktisk bliver omsat til virkelighed. Til slut vil jeg så komme ind på, hvad regeringen har på bedding for at sikre, at fødevareklyngens positive udvikling kan fortsætte, så sektoren fortsat kan bidrage positivt til det danske samfund. Når jeg betoner ordet fortsat , er det, fordi regeringen ser fødevareklyngen som en yderst vigtig bidragyder til det danske samfund, den danske økonomi og dermed det danske velfærdssamfund.

I dag er der omkring 150.000 personer beskæftiget inden for landbrugs- og fødevareerhvervet, og fødevareklyngen tegner sig for en eksportværdi på godt 100 mia. kr., hvilket svarer til knap 20 pct. af Danmarks eksport. Det er påfaldende, at oppositionen slet ikke nævner eller anerkender sektorens positive bidrag til Danmarks velfærd og økonomi. Det er rigtig mange penge, vi snakker om her, og dem har vi brug for. Danmarks fødevareklynge er jo den tredjestørste i Europa. Den er højteknologisk, den er vidensintensiv, også i en international sammenhæng. Fødevareklyngen udgør et stærkt partnerskab, som også i fremtiden vil bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark, og det skal ske på et marked, som bliver stadig mere åbent og konkurrencepræget. Primus motor for hele fødevareklyngen er naturligvis primærsektoren – eller landbruget, om man vil – og som jeg sagde før: uden en primærsektor, ingen fødevareklynge.

Jeg er overbevist om, at dansk landbrug fremover skal kunne køre i to spor, hvis det fortsat skal bidrage positivt til det danske samfund. Det ene spor er de store brug, som gennem en innovativ tilgang til landbrugserhvervet kan være lokomotiv for udviklingen af hele sektoren. Det er nemlig kendetegnende for sektoren, at det er de store brug, som har overskuddet til at søge nye veje og finde nye indtjeningsmuligheder til gavn for den resterende del af sektoren og for samfundet generelt. Det andet spor er hele underskoven af producenter, som også med innovation leverer produkter med en ekstra finesse, en særlig historie til de lokale markeder og restauranter samt i mindre mængder til eksportmarkedet.

Fælles for de to spor skal være, at de begge skal videreudvikles, så de fortsætter med at levere sikre kvalitetsprodukter til forbrugerne. Det er samtidig nødvendigt for eksporten, at vi fastholder og udvikler vores stærke position, hvad angår produkter, der er ernæringsrigtige og fulde af god smag. Det bliver vigtige parametre for forbrugerne i fremtiden. Her forventer jeg at det nye MadX vil blive en vigtig spiller, og jeg noterer mig, at der er bred positiv opbakning til MadX både politisk, i erhvervslivet og hos organisationerne.

Fødevareklyngen skal selvfølgelig vokse og producere på de betingelser, vi som samfund ønsker, og landbruget skal da også bidrage med andet end bare vækst og beskæftigelse. Landbrugssektoren er bl.a. en central aktør, når vi skal løse udfordringerne inden for klima og energi, bl.a. via produktion af vedvarende energi i form af biogas og flerårige energiafgrøder. Det falder også helt naturligt i forlængelse af sektorens søgen efter nye indtjeningsmuligheder. Der skal tænkes bredt og i nye baner.

Desuden skal landbrugssektoren være med til at levere på en række natur- og miljøparametre. En helt oplagt mulighed kunne være, at flere produkter bliver produceret efter økologiske principper, ligesom man i endnu større grad bør kunne understøtte muligheden for, at naturpleje kan blive en egentlig del af de landbrug, hvor det kan være aktuelt.

Alle de elementer, jeg har nævnt her, er ganske enkelt nødvendige, hvis sektoren skal imødekomme forbrugernes stadig flere og højere krav til fødevarer. Oppositionen påstår, at de er bekymret for landbrugets fremtid, men oppositionens forslag indeholder ingen spor af lyst til at anerkende erhvervets samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning for Danmark. Deres konkrete forslag synes jeg ikke ligefrem hjælper landbruget videre; bl.a. har Socialdemokraterne og SF afsløret kvælstofreduktionsmål på først 30.000 t, så på 24.000 t, og hvoraf nu de 19.000 t i kvælstofreduktion skal nås inden 2015. De har i et fælles naturudspil med De Radikale og Enhedslisten lagt op til en vandløbsindsats, hvor hele 20.000 km vandløb skal udvælges og bringes op til bedste vandløbstilstand, og de har udtrykt ønske om at tilbagerulle de seneste lettelser i jordskatterne svarende til en ekstra byrde for landbruget på et sted mellem 1 mia. kr. og 1,5 mia. kr. om året. Som vanligt er oppositionens finansiering af forslagene også præget af ønskedrømme om det socialistiske pengetræ, hvor vi kan høste store sedler; bl.a. har Socialdemokraterne flere gange foreslået at flytte penge hen til områder, hvor de slet ikke kan bruges. Sådanne forslag anser jeg ikke som fornuftig politik over for et erhverv, der i forvejen er i en svær situation.

For at vi kan sikre os et bæredygtigt erhverv, skal vi som samfund give erhvervet rammevilkår, som gør det muligt for fødevareklyngen at bidrage til løsningen af fremtidens udfordringer. Finanskrisen påvirkede naturligvis den danske fødevaresektors rammebetingelser, ligesom den påvirkede resten af verdens erhvervsliv, og derfor foretog regeringen en lang række hurtige generelle indsatser, som hjalp til at stabilisere de finansielle markeder i Danmark i en periode, der var kendetegnet ved global finansiel ustabilitet. Dette var bl.a. til fordel for fødevareklyngen, da en stram styring af den økonomiske politik understøtter en god international rating for økonomien. En god rating er helt grundlæggende for Danmarks kreditvurdering i international sammenhæng og er derfor livsnødvendig for erhvervets gældspleje. Fornuftig økonomisk politik giver nemlig de lavest mulige renter.

Efter stabiliseringen af den økonomiske situation indgik regeringen og Dansk Folkeparti i 2009 aftalen om »Grøn Vækst«. Med aftalen laver vi en målrettet – jeg vil gerne understrege målrettet – indsats, der sikrer, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencepræget landbrugs- og fødevareproduktion. »Grøn Vækst« betyder opgaver og udfordringer for erhvervet, men det betyder også nogle vækstmuligheder, bl.a. gennem liberalisering af landbrugsloven, og det har givet sektoren bedre muligheder for at skaffe ekstern kapital. Desuden blev der afsat midler til, at det økologiske areal kan fordobles i 2020, hvilket i februar i år blev understøttet af regeringens økologivision med 18 initiativer. Aftalen indeholdt også en markant indsats inden for grøn udvikling og innovation via Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, hvilket understøtter sektorens vækstpotentiale. GUDP medvirker til, at der findes nye intelligente produktionsmetoder med sigte på klima, miljø, dyrevelfærd, dyresundhed, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet generelt. Denne udviklings- og innovationsindsats er helt grundlæggende for at understøtte hele sektorens muligheder for at søge nye indtjeningsmuligheder og for at skabe en reel grøn vækst. Mulighederne bliver forbedret via regeringens udspil til Energistrategi 2050, hvor der lægges op til, at sektoren skal bidrage til at løse udfordringen med at gøre Danmark til et fossilfrit samfund.

Også på forskningsområdet afspejles regeringens syn på fødevareklyngens betydning for Danmark, idet globaliseringsaftalen afsatte betydelige midler til forskning inden for fødevareproduktion, klima, energi og sundhed.

Lad mig her blot bemærke, at Socialdemokraterne overhovedet ikke havde sat midler af til fødevareforskning i deres globaliseringsudspil. Det er da påfaldende. Hvad mon det kunne have betydet for antallet af ansatte på vores slagterier f.eks., hvis ikke der her var afsat midler til yderligere forskning i fødevaresektoren? Yderligere har regeringen med veterinæraftaler og fødevareaftaler styrket fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og dyresundhed, hvilket branchen for øvrigt også støtter op om.

Tiltagene sikrer danske produkter en høj grad af troværdighed både på det danske og på det globale marked, hvilket er essentielt for sektorens konkurrenceevne. Derudover skal de høje danske standarder sikre, at sektoren har nemmere ved at leve op til nye EU-standarder til gavn for sektorens konkurrenceevne. Et vigtigt element for, at vi fortsat kan lave politik på et sagligt grundlag, er den løbende vidensindsamling. Her er den igangværende rammevilkårsanalyse som rammevilkårsanalysen for den økologiske sektor p.t. et af de mest profilerede elementer. Når vi får analyseret udviklingen i landbrugets produktivitet og evnen til at konkurrere med andre lande, sikrer vi, at man via et konstant opdateret vidensgrundlag kontinuerligt kan justere og tilpasse vores politik over for fødevareklyngen. Vi skal sørge for, at sektoren hele tiden holder retningen imod et miljømæssigt bæredygtigt erhverv på udkig efter nye indtjeningsmuligheder og nye måder at bidrage til løsninger af en række af samfundets udfordringer. Denne politik skal selvfølgelig fortsat kunne understøttes gennem den fælles landbrugspolitik efter 2013.

Det er min klare overbevisning, at vi skal opretholde den gode dialog med erhvervet, så vi i fællesskab kan sikre, at fødevareklyngen kan bevare sin konkurrenceevne i en global verden; det er min klare overbevisning, at vi fortsat skal have en kontinuerlig tilpasning af sektorens rammevilkår, så vi kan sikre, at den danske fødevareklynge kan bevare sin position som en vigtig bidragsyder til det danske velfærdssamfund; og det er min klare overbevisning, at det er en betydelig mere effektiv og konstruktiv konstant at udvise rettidig omhu i stedet for at sænke processen gennem nedsættelse af en syltekrukke i form af en landbrugskommission.

Tak til ministeren for besvarelsen. Så skal vi over til forhandlingen. Debatten med ministeren kommer sidst, vi har ordførerrækken først, og den første, der får ordet, er fru Bente Dahl som ordfører for forespørgerne.

Tak til ministeren for besvarelsen. Der er mange gode tiltag i det, ministeren sagde. Kvalitet i højsædet, ja, men jeg manglede en målrettethed, for at sektoren kan blive sin store gæld kvit og blive bæredygtig. En målrettet indsats. I al den tid, jeg kan huske tilbage, og det er lang tid, har landbruget klaget over alt muligt, over dårligt vejr hen over sommeren, over dårligt vejr i høsten, over restriktive bestemmelser, der angiveligt gør landbruget dårligt klædt på i konkurrencen med andre landes landbrug osv.

Nu, i disse år, har landbruget grund til at klage, ingen tvivl om det. Landbruget er i et vadested, og det har selv bragt sig derhen. Vi som politikere har en forpligtelse til at etablere rammer om forskellige erhverv, som gør det muligt for de enkelte erhverv at udvikles og tage nutidens og fremtidens udfordringer op. Det ser ud, som om de rammer ikke er, hvad de skal være, når vi ser på landbruget. Det ser ud, som om det erhverv er i et vadested, hvor der skal ske noget nyt, for at det kan komme videre.

Det er komplekse problemstillinger, vi står over for her. Derfor mener vi i Det Radikale Venstre og i oppositionen, at det er en god idé at lave en undersøgelse, der skal gøre klart, hvad der skal til, for at det nu meget gældsplagede erhverv kan gøre sig fri af gæld og blive et indtjenende erhverv, der kan blive bæredygtigt, en kommission, som får til opgave at undersøge det og give anbefalinger, naturligvis; den skal arbejde hurtigt, for der må ske noget, så landbruget kommer på banen.

Det omgivende samfund må også høres i debatten, fordi landbruget er et så omsiggribende erhverv, at det har indflydelse på rigtig manges hverdag, og derfor må andre i samfundet også høres, f.eks forbrugerne, som aftager produkterne. Når mit spørgsmål til erhvervet ved en landbrugskonference for nogle måneder siden om, hvorvidt landbruget har tænkt sig at tænke forbrugerne med i planlægningen af fødevareproduktionen fremover, blev mødt med, citat: Vi skal ikke tage hensyn til danske forbrugeres krav og forventninger, for vi er et eksporterhverv, virker det på mig, som om dansk landbrug melder sig ud af de rettigheder og forpligtelser, der er ved at være dansk landmand.

Nu vil jeg ikke stille regeringen til ansvar for landmænds selvmål, men jeg vil bede regeringen gøre rede for sine planer om at få landbrugserhvervet på rentabel fode igen. Vi Radikale vil have en fødevareproduktion her i landet, men ikke en hvilken som helst fødevareproduktion. Der skal stilles nogle krav, sikkert andre krav, end der stilles i dag, kunne det se ud til, fordi landbruget er blevet så forgældet inden for de senere år. Hvilke forhold skal landbruget have for at blive bæredygtigt fremover, og hvad vil regeringen gøre for at sikre, at vi har et bæredygtigt landbrug med en produktion og helst rigtig mange sunde økologiske fødevarer i fremtiden?

Jeg vil læse et forslag til vedtagelse op fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Christian H. Hansen og Det Radikale Venstre:

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget konstaterer, at dele af dansk landbrug har problemer med sin store gældsbyrde, opfordres regeringen til at sikre en politik, der kan sikre erhvervet fornyet fremgang og øget indtjening, idet der lægges vægt på

- at nedsætte en landbrugskommission, der analyserer landbrugs- og fødevareerhvervets aktuelle situation og behov,

samt at sikre et landbrug, som

- er indrettet til at tage maksimalt vare på natur- og miljøressoucer,

- er af højeste kvalitet med hensyn til dyrevelfærd og veterinær standard, og som efterlever forbrugernes ønsker,

- kan udvide produktionen af økologiske og sunde fødevarer,

samt

- at sikre en balanceret udvikling i landdistrikterne,

- at sikre landbruget en plads som energileverandør af grøn energi,

- at basere landbrugserhvervet på en miljørigtig, bæredygtig, ægte grøn vækst,

- omlægning af de eksisterende landbrugsstøtteordninger til projekter hovedsagelig med miljø- og økologiformål for øje,

- fremme af disse mål i videst muligt omfang på EU-niveau.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 52).

Tak. Dette oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i Folketingets videre forhandlinger.

Der er ønsker korte bemærkninger, og det er fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg kan forstå på den radikale ordfører, at hun allerede i sin indledning anerkender, at landbrugserhvervet er i en hårdt presset situation, og at der er brug for at få set på det her med henblik på nogle forbedringer. Var det så ikke klogere i stedet for at lave – hvad kan man kalde det? – en kommission, man kunne også kalde det syltekrukke, som man så vil have et stykke tid, og forhandle med det samme og så f.eks. tage afsæt i det, som regeringen jo har foreslået, f.eks. tiltag til biogas, mere udnyttelse af bioenergisiden, gøre noget mere for, at man kan udnytte halm, f.eks. få sat mere gang i, at man kan få det udviklet til bioætanol. Der er jo masser af viden på området. Det er jo bare at gå i gang.

Med hensyn til det andet punkt, konkurrencevilkårene som sådan, har vi jo også hørt flere gange, at Det Radikale Venstre har været imod, når vi f.eks. har stået på mål for at sikre, at landbruget får en nedsættelse af grundskylden, ikke som en gave, men som en kompensation for andre byrder, som erhvervet er pålagt. Så der er sådan set ingen grund til at vente. Var det ikke klogere sådan set bare at komme i gang? Kunne Det Radikale Venstre støtte det?

Ordføreren.

Vi anerkender, som det er sagt i flere ordførertaler i øvrigt, at landbruget er et hårdt presset erhverv nu. Jeg vil ikke udelukke, at nogle af de forslag, som ordføreren for Venstre kommer med, også er kloge forslag, men jeg mener, at det er klogest at se de her mangefacetterede, nuancerede problemstillinger i en sammenhæng, og derfor mener jeg, at det er klogest at nedsætte en kommission, som kan analysere området og dermed også tage de redskaber i brug, som er de klogeste, og dermed udelukker jeg ikke, at det også kunne være nogle af de redskaber, som ordføreren nævner. Men jeg mener, med det jeg siger, at vi skal have sammenhæng i det, sådan en paraply i virkeligheden, så vi kan se i helikopterperspektiv, hvad det er, det her erhverv slås med, og hvad der er de klogeste løsninger.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for svaret. Det bekræfter jo sådan set bare, at det er en syltekrukke, der bliver foreslået, for den viden har vi jo til stede i forvejen, så spørgsmålet her i anden runde er: Hvordan kan det være, at Det Radikale Venstre går imod, at vi har sænket grundskylden som kompensation for andre byrder, man har pålagt? Hvorfor er det, at Det Radikale Venstre vil støtte oppositionens forslag om at øge beskatningen i stedet for at sænke beskatningen? Det trækker jo i den stik modsatte retning af, hvad ordføreren sådan set står og giver udtryk for nu.

Ordføreren.

Vi vil gerne arbejde for helhedsløsninger. Vi synes ikke, at det er en god idé at give en enkelt skattelettelse her og en enkelt skattelettelser der. Vi vil gerne se det i sammenhæng. Som ordføreren for Venstre siger, har vi viden. Ja, men der er sikkert også noget viden, vi ikke har, og vi skal have mere viden samlet sammen, og vi skal have viden, som hænger sammen.

Der er det faktum, som vi alle sammen ser i øjnene, at landbrugserhvervet har en meget stor gæld nu. Jeg mener, at der er nævnt et tal i størrelsesordenen 360 mia. kr. Dermed siger jeg jo ikke, at der ikke er nogen landmænd, som har en rentabel virksomhed, men landbrugserhvervet som sådan har noget hen i retning af 360 mia. kr. i gæld, og det gør, at vi er i en situation som samfund, hvor der er tale om så store pengebeløb, at vi er nødt til som politikere at tage det op og se på, hvad det er for rammer, landbruget har, og hvilken viden vi har. Er det tilstrækkeligt? Gør vi det rigtige? Og det ser ud, som om vi ikke gør det rigtige med de enkeltstående tiltag, der er fra regeringens side.

Så er det hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Tak, og tak for talen. Nu er det sådan set spændende at høre fra fru Bente Dahl, hvad ordføreren mener om S og SF's forslag. Først vil man i »En Fair Løsning« sige 1,1 mia. kr. ekstra, så hører vi noget med, at grundskylden skal rulles tilbage på 500 mio. kr., og i går hørte vi så, at nu skulle der lige pludselig tages 500 mio. kr. af landbrugsstøtten. Er det den vej, De Radikale også vil gå? Støtter man det, og er det fremmende for erhvervet som sådan?

Ordføreren.

Den her forespørgsel i dag går jo for vort vedkommende ud på, at vi skal finde nogle løsninger, sådan at vi får nogle brede løsninger udarbejdet for landbrugserhvervet. Vi har vores radikale politik på området, hvor vi er kommet med et meget omfattende økologisk udspil, som er vores primære politik på området.

Når vi skal forholde os til S og SF's løsninger, »En Fair Løsning« og deres politik på landbrugsområdet, vil jeg sige, at vi jo står ved, at vi har et fælles forslag til vedtagelse i den her sammenhæng, som vi arbejder med i dag. Så det fælles forslag, som vi har lavet, S, SF, Enhedslisten, hr. Christian H. Hansen og vi, er et samarbejde, og det står vi ved sammen.

Hr. Jens Kirk.

Men så vil jeg spørge kort igen: Vil man gå ind for den løsning, der er blevet foreslået der?

Ordføreren.

Det vil bestemt komme an på en forhandling efter et valg, hvad vi vil gå ind for at finde ud af at lave som fælles landbrugspolitik. »En Fair Løsning« er ikke radikal politik, men efter et valg laver man naturligvis forhandlinger på de politikområder, som man hver især har, og så laver vi et grundlag ud fra det, vi kan blive enige om.

Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Når man hører fru Bente Dahl fremføre fra talerstolen, hvad det er, De Radikale gerne vil, så opfatter jeg det faktisk som oprigtigt, at man fra radikal side ønsker at få det her helikopterperspektiv på landbrugserhvervet og spørge: Hvad er det, der skal ske for at opretholde erhvervet?

Når man så kigger på de samarbejdspartnere, som De Radikale har valgt her i Folketingssalen, så må man jo sige, at det tit og ofte peger i en anden retning. Der er flere af de tidligere spørgere, der har været inde på nogle af de problematikker, der er, i forhold til den måde, man behandler landbruget på, i forhold til at landbruget også skal kunne overleve i fremtiden. Er det her udtryk for en skjult dagsorden om, at De Radikale gerne vil have nedsat en kommission, sådan at man er sikker på, at der ikke sker noget i en periode, og at der ikke kommer for mange forslag? Så kan man sige, at nu må man lige afvente, hvad kommissionen siger, sådan at der ikke gang på gang kommer de her forslag fra samarbejdspartnerne, som i den grad forringer vilkårene for dansk landbrug. Er det ligesom der, hunden ligger begravet?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, er det noget, der skal arbejdes hurtigt med, for landbrugserhvervet står med en akut problemstilling, og det kan ikke nytte noget, at det skal tage yderligere en årrække. Dermed siger jeg også, at jeg ikke ser en kommission som en syltekrukke.

Når hr. René Christensen spørger mig, om de samarbejdspartnere, vi har valgt i den her sammenhæng, er de rigtige – sådan må jeg forstå det – så kan jeg sige, at den politik, der hidtil er blevet ført fra den her regerings side og VKO's side med hensyn til landbruget, har bragt landbruget ud i en ganske forfærdelig situation med en enorm gæld. Vi behøver ikke at gå længere tilbage end til 2004. Der var landbruget ikke i den gældsplagede situation. Så det er helt entydigt en politik, som det herskende flertal må tage på sig. Når vi i Radikale Venstre gerne vil have en anden politik, er vi nødt til at tage de samarbejdspartnere, som gerne vil have en anden politik på området, for vi kan ikke være tjent med have et så gældsplaget landbrug. Det kan landbrugserhvervet slet ikke være tjent med.

Tak til fru Bente Dahl. Har der ikke været to spørgsmål? Nej, kun et. Værsgo til hr. René Christensen.

Tak, vi tager også lige det sidste med, når muligheden er til stede.

Det er nemlig fuldstændig korrekt, at dansk landbrug er voldsomt gældsplaget i øjeblikket, og derfor er det jo også utrolig vigtigt, at man ikke lægger alle de byrder ned over landbruget. Derfor har vi også sagt, at der er nogle miljømål, som vi gerne vil nå. Det er vi fuldstændig enige om. Men man har udsat nogle af tingene, simpelt hen fordi landbruget ikke kan magte det rent økonomisk i øjeblikket.

Der er jo ingen tvivl om, at de samarbejdspartnere, som De Radikale har valgt på de områder, ikke ønsker at udsætte noget. Der ønsker man at påføre landbruget de her voldsomme udgifter uden hensyntagen til, hvad det er for en tilstand, dansk landbrug er i i øjeblikket. Man ønsker også, som det tidligere er blevet sagt, at rulle de jordskattelettelser, vi har givet landbruget, tilbage. Vi har givet dem, netop for at landbruget kunne overleve i den svære situation, landbruget er i.

Jeg kan godt bekræfte, at jeg ikke er uenig i, at landbruget jo selv har sat sig i den situation, det nu står i. Men man kan vende det om og sige, at hvis nu landbruget falder sammen, så er der i hvert fald en hel del andre, der kommer til at betale regningen. Vi skal jo ikke glemme, at dansk landbrug og fødevareproduktion står for 20 pct. af den eksport, som vi har i Danmark, og det bidrager altså væsentligt til kassen.

Fru Bente Dahl.

Ordføreren nævner, at landbruget falder sammen. Det er jo netop en af grundene til, at vi har rejst den forespørgselsdebat her i dag, altså at vi ikke er interesserede i, at landbruget falder sammen. Vi er interesserede i at få et bæredygtigt landbrugserhverv. Derfor er vi nødt til i den her kreds at diskutere, hvordan vi får det.

Hr. René Christensen siger, at vi er interesseret i at pålægge erhvervet yderligere byrder. Det kan jeg ikke være helt enig med ordføreren i, for det, som er sket nu for landbrugserhvervet, nemlig de tiltag, der har været i de senere år, har jo ikke ført de rigtige steder hen. Det, jeg hører V, K og O vil nu, er mere af samme slags. Det er sådan små skattelettelser, og det er lidt lettelser vedrørende miljøspørgsmål. Det er mere af samme slags. Og det har vist sig med uhyggelig tydelighed, at det ikke fører os de rigtige steder hen. Så vi skal tænke nyt, og vi skal finde på andre ting at gøre med henblik på at få landbrugserhvervet på fode.

Tak til fru Bente Dahl. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Erling Bonnesen som ordfører.

Tak for det. Venstre vil et godt og konkurrencedygtigt landbrug. Det danske samfund kan overhovedet ikke undvære landbruget, som genererer mere end 140.000 arbejdspladser i det danske samfund og sikrer ca. 20 pct. af vores eksportindtægter. Erhvervet har været pålagt mange byrder og har påtaget sig mange forpligtelser, og jeg er glad for, at vi nu også har været i stand til at levere gode tiltag, som også er med til at styrke fremtidsmulighederne for landbrugserhvervet.

Konkret har vi f.eks. sikret en liberalisering af landbrugsloven, sænket jordskatterne som kompensation for andre tiltag, lettet omkostningerne for erhvervet, afsat 115 mio. kr. til fødevareforskning i 2011 og afsat 145 mio. kr. årligt i perioden 2010-2015 til investeringer i miljø- og klimavenlige teknologier i landbruget. I øjeblikket arbejder vi også med vandplanerne, som skal være med til at sikre balancen mellem et konkurrencedygtigt landbrug og det, at vi samtidig passer godt på miljøet.

For et år siden tog vi i Venstre sammen med gode samarbejdspartnere fat i problemstillingerne i vandmiljøplanerne og har nu fået sendt de 10.000 t kvælstof til det, jeg vil kalde langvarigt hjørnespark, og jeg håber, vi aldrig ser dem igen. Helt aktuelt arbejder vi med en løsning på bræmmeproblematikken, herunder sikring af kompensation til landmændene – igen et bevis på, at vi ønsker fornuftige løsninger.

Fremtiden indeholder nye muligheder for landbruget, som vi skal gribe. Bl.a. skal landbruget levere grøn energi, og man får dermed endnu et marked at afsætte produkterne på. Med energistrategien gør vi landbruget til en central energileverandører i fremtidens Danmark, bl.a. med højere afregningspriser og et større tilskud til at oprette biogasanlæg. Der ligger en gevinst til både landbruget og miljøet, hvis vi kan blive bedre til at udnytte restprodukterne i landbruget til energiudvikling.

Vi skal arbejde målrettet på at sikre dansk landbrug lige konkurrencevilkår med de lande, som vi konkurrerer med. Kan vi opnå det ved fortsat at have gode tiltag, tegner der sig en god fremtid for dansk landbrug, som allerede nu er blandt de af verdens mest produktionseffektive landbrug, der samtidig leverer nogle af verdens bedste fødevarer i samarbejde om udvikling med hele fødevaresektoren. Så vil der også være mulighed for afsætning af kvalitetsvarer i det forventede stigende verdensmarked. Venstre vil landbruget.

Jeg skal (på vegne af V, DF og KF) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse skal gå hånd i hånd med udviklingen af en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.

Folketinget lægger i den forbindelse vægt på liberaliseringen af landbrugsloven, hvormed sektorens muligheder for at tiltrække ekstern kapital blev forbedret betydeligt. Desuden har økologiindsatsen, f.eks. ØkologiVisionen, og arbejdet for at styrke landbrugets rolle som energileverandør, bl.a. via Energistrategi 2050, styrket sektorens evne til at løse nye udfordringer og til at skabe nye indtjeningsmuligheder. Dette er understøttet af en vedvarende innovations- og udviklingsindsats, bl.a. gennem Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram.

Derudover anerkendes indsatsen for øget fødevaresikkerhed, eksempelvis i fødevareforliget, og for forbedret dyresundhed og -velfærd, bl.a. via veterinærforliget, hvilket har stor betydning for hele sektorens troværdighed, og dermed også konkurrenceevne.

Folketinget anerkender regeringens arbejde med at reducere de administrative byrder og opfordrer til, at denne indsats fortsættes.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 53).

Det forslag til vedtagelse fremsat af Erling Bonnesen, René Christensen og Tage Leegaard, der lige blev læst op, vil nu indgå i de videre forhandlinger.

Der er foreløbig tre til korte bemærkninger, og den første er hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg kan høre, at hr. Erling Bonnesen har den der herremandsmentalitet: Vi alene vide; hvis det er nok, at vi i Venstre snakker med ordføreren for Det Konservative Folkeparti og så lige Dansk Folkeparti, behøver vi ikke snakke med andre; vi har ordnet det dér. Så parlamentarisme er det så som så med.

Sagen, jeg bringer op her, er jo »Grøn Vækst«. Vi har været ude til en række møder, hvor landbruget er blevet kørt over. Landbrug & Fødevarer siger, at regeringen ikke har lyttet, at der ikke har været reelle forhandlinger imellem regeringen og landbruget omkring »Grøn Vækst«. Det er jo klart, at man så kan tillade sig at håne os for at sige, at vi gerne vil nedsætte en kommission, og at vi gerne vil snakke med alle parter, både de grønne organisationer og Landbrug & Fødevarer, som vi respekterer meget. Hvorfor er det lige, at Venstre kommer som et herremandsparti og siger: Vi alene vide, vi behøver ikke drøfte noget med andre?

Hvorfor vil man ikke være med til at drøfte og udvikle, hvordan vi kan komme et skridt videre, i stedet for bare at afvise alt? Et er jo, at man ikke vil snakke med os og smider os ud af forhandlingerne, noget andet er, at man ikke engang vil snakke med de relevante organisationer på området, der har noget med det her at gøre.

Så er det ordføreren.

Jeg kan slet ikke genkende det billede, som den socialdemokratiske ordfører tegner her, men det er jo fint nok, at man sådan prøver at tegne sit eget lille glansbillede af situationen. Vi indgår i masser af dialoger om det. Jeg kan jo også konstatere, at vi i fællesskab har været rundt til en række forskellige debatmøder og dialogmøder rundtomkring i landet, lige præcis også omkring vandplaner, og det er da fint, at vi også tager en debat om det her.

Der har vi jo netop lyttet og forsøgt at tage bestik af situationen, og dermed kunne jeg i min ordførertale også markere, at vi så nu har opnået at få sendt 10.000 t kvælstof til det, jeg kalder langvarigt hjørnespark, og jeg har også bekendtgjort, at jeg ikke håber, at vi ser dem igen. Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne vil den stik modsatte vej – og det er jo så fair nok – der har været nævnt forskellige tal, helt op til en tredobling, 30.000 t, men så er man måske blevet lidt slap i koderne og er gået ned på 24.000 t.

Men det værste af det er sådan set – og det er jo måske næsten der, den nye herrementalitet kommer ind – at man fra Socialdemokraternes side så siger: Basta, bum, det skal være gennemført i 2015. Det kan man da kalde en hammer i hovedet på erhvervet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Vi var for ikke så længe siden til at møde oppe i Nordjylland, hvor en afdelingschef fra Landbrug & Fødevarer sagde: I må få nogle voksne mennesker til at kigge på de vandplaner. De fremviste alle de planer, hvor man har påstået, at der var rørlagte grøfter, der skulle graves op, hvor der var bygget huse ovenpå, bygget rundkørsler, bygget veje. Det har været sendt i høring ikke bare en gang, men to gange for en sikkerheds skyld. Og så påstår man her, at man har forhandlet med alle, og at alt er i den skønneste orden. De siger, at de ikke er blevet hørt; de siger, at det arbejde, der er foregået i forhold til »Grøn Vækst«, ikke har været ordentligt konsolideret; man har ikke kendt det. Jeg har i øvrigt snakket med mange ordførere, som har sagt, at det var de da ikke klar over. Dem, der har stemt for det, var ikke klar over konsekvenserne af noget, inden man sendte det ud. Der spørger jeg bare, om det er Venstres politik. Det vil man ikke høre på nu.

Jeg står med en anden sag her fra Læsø. Her er der en minkavler, der i 4 år har søgt om at få lov at udvide sin produktion. Det er alt sammen noget, der er sket i den borgerlige regerings periode.

Som socialdemokrat får man jo skyld for meget, man står som det sidste barn i skolegården med en sten, og ruden er baldret, men her må jeg melde hus forbi. Jeg tror, regeringen har et ansvar for både »Grøn Vækst« og for miljøgodkendelserne. Er det ikke korrekt?

Så er det ordføreren.

Jeg kan konstatere, at både Venstre og Socialdemokraterne flytter sig i den her debat, men i hver sin retning. Lige netop præcis via dialogen og ved at følge processerne, være i dialog med erhvervet og deltage i de forskellige samtaler har vi fået det sænket. Jeg kan konstatere, at Socialdemokraterne går lige den modsatte vej og vil have det hævet.

For så vidt angår det med høringsperioderne, var der først en teknisk høring – det var for at få nogle af tingene rettet til – og i anden runde opfordrede vi jo lige præcis til, at man skulle komme med eksempler, sådan at vi kunne få det rettet. Og som spørgeren godt ved, har der jo netop været en overordentlig grundig sagsbehandling, sådan at vi kunne få de der lidt sjove, spektakulære tilfælde ud.

Men det, der sådan set kunne være interessant at høre om, er – og det kan vi så få lov til at spørge om om lidt: Når det nu er sådan, at ordføreren vil stå på mål for at forhøje indsatsen og skærpe kravene, måske op til det dobbelte eller endda det tredobbelte, så må man jo ud at finde dem nogle andre steder. Jeg håber da så ikke, at det bliver de der rørlagte vandløb under lufthavne og andre sjove steder, man vil genindføre. Men så må vi jo høre om, hvor det så er, man vil tage det.

Så er der en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak for det. Ordføreren nævnte i sin tale bl.a. kompensation til erhvervet for tiltag, som ordføreren nævnte.

Så er spørgsmålet: Er kompensation for det og det tiltag vejen frem? Og hvordan vil ordføreren beskrive muligheden for eller planlægningen af at skulle få den der store gæld ud af erhvervet? Hvordan skal erhvervet få arbejdet sig ud af den gæld på de der mange milliarder kroner, de 360 mia. kr.? Det kan man jo ikke give kompensation til, kompensation for et eller andet. Jeg vil gerne have Venstres ordfører til nærmere at redegøre for det.

Så er det ordføreren.

Når vi som samfund går ind og siger, at der skal foretages nogle ændringer i samfundet sådan for almenvellets skyld, synes jeg, at det er rimeligt, at samfundet kompenserer. Man kan jo sådan meget forenklet sammenligne med, at hvis man skal have ført en kloakledning hen over et areal, er det oplagt, at man kompenserer den enkelte lodsejer. Det kan man jo lidt bruge som billede på det. Så er det også oplagt, at man kompenserer i anden sammenhæng. Når man laver en stærkt indgribende lovgivning i forhold til den enkelte, er det logisk at kompensere på en eller anden facon. Det er sådan den lidt grundlæggende tankegang.

For så vidt angår den gæld, der er optaget, vil jeg sige, at det har erhvervet gjort i tillid til, at der også fremover vil være nogle rammevilkår, sådan at primærproduktionen kan være på plads. For det er jo forudsætningen for, at man kan få nogle af alle de andre ting på plads.

Det er klart, at gælden skal forrentes og afvikles af erhvervet selv, men det, der er vigtigt, er også, at vi får ført en ansvarlig økonomisk politik, så vi sikrer, at renten er så lav som muligt, og sikrer nogle konkurrencedygtige vilkår, så der fortsat kan være en effektiv primærproduktion.

Det er jo det, der skal til, og det er det, vi skal sikre, og det er også derfor, vi afviser en kommission nu. Vi har brug for handling i stedet for.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Det, ordføreren sagde nu om rammevilkårene, er jo det, som jeg mener at have sagt hele tiden. Som politikere skal vi være ansvarlige nok og lave nogle rammevilkår, så erhvervet kan være et bæredygtigt erhverv.

Derfor vil jeg høre: Hvad er det for nogle rammevilkår, ordføreren vil sætte for erhvervet, for at det kan blive rentabelt igen, og så vi kan få de 360 mia. kr. væk?

Så vil jeg også gerne høre, om Venstres ordfører vil forklare mig, hvorfor en kommission er en syltekrukke? Jeg ser den jo som et brugbart redskab til at kunne analysere landbrugets situation.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er fint, at Det Radikale Venstre også nu bruger ordet konkurrencevilkår, og at man gerne vil se på det. Det, der undrer mig, er bare, at når man så skal til at gøre det konkret, bakker Det Radikale Venstre i praksis op bag at forringe konkurrencevilkårene for erhvervet, fordi man jo netop støtter højere beskatning af erhvervet. Der kan vi henvise til en lang række tidligere sager, som vi har haft her i Folketinget. Så det er sådan set at se på konkurrencevilkårene med et minus foran.

I Venstre vil vi hellere prøve at se på konkurrencevilkår for at få dem forbedret og få et plus foran, sådan at erhvervet bliver bedre i stand til netop lige præcis at forrente og afvikle sin gæld. Jeg har i min ordførertale markeret nogle af de ting, som vi allerede har gjort, men som vi også videre gerne vil have gennemført. Det er dem, som jeg også spurgte ordføreren om lidt tidligere. Men det ville man så åbenbart ikke rigtig tage stilling til alligevel.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Jeg har to spørgsmål, jeg gerne vil stille ordføreren. Ordføreren har nogle gange sagt, at sådan en landbrugskommission ville være en syltekrukke. Jeg må spørge, hvorfor den her kommission mere skulle være en syltekrukke end de utallige kommissioner og udvalg, som regeringen i øvrigt har nedsat i de snart 10 år, den har været ved magten. Det trænger jeg til at få en afklaring på, for hvad er egentlig forskellen på det?

Dernæst vil jeg godt sige, at hvis man nu første gang, der var blevet fremsat forslag om, at vi fik den kommission, nemlig for næsten et år siden, havde sagt ja, så kunne kommissionen jo faktisk have været færdig nu med sit arbejde. Så det trænger jeg til at få afklaret.

Så vil jeg i øvrigt meget gerne høre, om det, hr. Erling Bonnesen kalder for hjørnespark, der forhåbentlig aldrig kommer ind på banen igen, nemlig de 10.000 t kvælstof, som ifølge EU's regler skal væk fra udledningen, er Venstres politik, eller om det kun er ordførerens politik.

Så er det ordføreren.

Spørgeren spurgte først til undersøgelseskommissionen i forhold til andre. Jeg talte om den her situation. For i andre situationer var der netop behov for at fremskaffe en ny viden. Der kan det være udmærket at få en kommission. Jeg har markeret, at vi har viden på bordet, og at der er behov for handling. Vi kan reagere med det samme. Og jeg nævnte jo også lige præcis biosamfundet, altså at få noget mere gang i biogas med det samme. Det kan jeg i øvrigt også huske at SF også selv har markeret at man var interesseret i. Så jeg synes da, at SF skulle bide til bolle med det samme og ringe til regeringen og sige: Vi støtter den energivision, der er stillet op, sådan at vi kan se at komme i gang og få noget gang i de biogasanlæg. Der er ingen grund til at vente på en undersøgelseskommission for det.

For så vidt angår det med de 10.000 t, er lige præcis de undersøgelser jo sat i værk – det er jo også konkret handling – sådan at vi får et fagligt grundlag at tage stilling til det på. Der har jeg og Venstre også været med til at spørge til, hvordan det egentlig er gået. Hvad er resultaterne af alle de tiltag, vi har gennemført over en årrække? Der kan vi jo se, at det kunne se ud, som om bolden faktisk er på vej ind i mål. Så er det da oplagt, at vi så ikke skal begynde at indføre ekstra tiltag. Det er sådan set det billede, der er, og derfor sagde jeg, at jeg kunne have et håb og en tro på, at vi så ikke ser de 10.000 t igen, altså at det kan blive et langvarigt hjørnespark, der kan nå helt ud i galaksen.

Hjørnespark giver straffe, var det ikke sådan, man sagde i gamle dage?

Så er det hr. Kristen Touborg for yderligere en kort bemærkning.

Nu svarer ordføreren jo ikke på, om det er regeringens politik, at man ikke vil de 10.000 t, eller om det kun er noget, ordføreren er nået frem til. Men det kan ordføreren jo nå endnu.

Til det andet om kommissionen kan jeg jo godt undre mig lidt over, at Venstre nu mener, at der er viden nok på det her område. Da vi snakkede landbrugets grundlov, landbrugsloven, var der faktisk ikke rigtig nogen, hverken ministeren eller Venstres ordfører eller andre ordførere, der kunne svare mig på, hvad der var den bedste størrelse på et landbrug, for der er meget, der tyder på, at jo større landbrug man har, jo større underskud har man også. Det var bare et element, der godt kunne trænge til at blive undersøgt. Vi bevæger os sådan frit svævende i luften uden rigtig at vide noget om de faktiske elementer, der er behov for at kigge på.

Kan Venstre slet ikke se problemet i, at man ikke ønsker at undersøge det her til bunds?

Så er det ordføreren.

Jeg er glad for, at vi på basis af konkret viden f.eks. fik liberaliseret landbrugslovgivningen, sådan at vi bedre kan få givet nogle muligheder for, at erhvervet kan udvikle sig og tiltrække kapital. Der ligger også klar viden for, hvilket jeg markerede lige før, at vi nu kunne komme i gang med at få biogasanlæggene op at stå. Der venter vi sådan set måske bare på, at SF, som også er forligspartner, kunne melde ind med et ja og sige: Det lyder egentlig meget godt, vi har selv tænkt på lidt det samme.

Lad os da komme i gang. Der er da ingen grund til at vente på nogen kommissioner på det område.

For så vidt angår det med de 10.000 t, mener jeg, at jeg har svaret på det. Så jeg kan henvise til det, jeg har svaret tidligere.

Der er en kort bemærkning fra hr. Villum Christensen.

Tak. Da vi i sin tid skulle ind i EF, kan de fleste sikkert huske, at det var af hensyn til landbrugets konkurrenceevne, flæskepriserne osv. – når jeg kigger rundt i salen, tror jeg, at der er nogle, der har en alder, så de kan huske den debat – og nu er vi så kommet i en situation, hvor vi kan konstatere, at rammevilkårene i hvert fald ikke er blevet harmoniseret i EU.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren – sådan set over en bred kam når man betragter presset på erhvervet i forhold til bureaukratiet, kontrollen, de langvarige sagsbehandlingstider til miljøgodkendelser og reguleringer i det hele taget – mener, at de rammevilkår, som vi tilbyder erhvervet i dag, hører til nogle af de bedste eller måske nogle af de dårligste i EU. Er det mål, som vi satte os, da vi meldte os ind i EF først i 1970'erne, nået?

Så er det ordføreren.

Nu har vi jo i Venstre, og så kan man jo sige desværre, ikke 90 mandater, så vi kan ikke få alt, som vi gerne vil have det. Vi indgår jo i drøftelser med en lang række andre partier og må indgå forlig. Derfor er det klart, at der ikke er nogen i Folketinget, der kan få det fuldstændig, som de vil have det. Sådan er livet, og det tror jeg også at spørgeren er fuldstændig klar over.

Men det er jo helt tydeligt for enhver, at vi har et af verdens mest produktionseffektive erhverv, men at det på konkurrencevilkårene er dømt bagefter. Det har vi jo alle et eller andet sted et ansvar for, og det er også derfor, at jeg markerer, at vi skal have skrappere fokus på det. Det er også min oplevelse, at vi over det sidste års tid har fået sat, om jeg så må sige, mere lys på det og har fået en sådan mere grundlæggende forståelse for, at vi er nødt til at bringe os i den retning, for at vi sikrer, at vi fortsat har et landbrugserhverv. Deri indgår jo lige præcis meget gerne en afskaffelse af overflødige regler og bureaukrati. Så man kan bare komme med forslagene, så er vi parate til at se på dem.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Villum Christensen.

Det har været nævnt et par gange af ordføreren, at vi har viden nok, og at Venstre vil landbruget. Sådan tror jeg at det blev sagt. Nu er det jo tit sådan, at den viden, vi ikke har, men som vi ved at vi ikke har, ikke er det, der er problemet. Det er et større problem med den viden, som vi ikke ved at vi mangler. Der kunne jeg da godt tænke mig at henlede opmærksomheden på en situation i det nordjyske, som har været nævnt i et af landbrugsbladene. Et stort projekt til 1 mio. kr. til et minivådområde blev opgivet, alene af den grund at man kunne konstatere – der var Aarhus Universitet inde i billedet – at drænvandet simpelt hen var for rent. Det gav ingen som helst mening.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Mener ordføreren, at vi, hvis man på den måde, som foreslået i »Grøn Vækst«, og det er jo et af eksemplerne, kan komme til at tage landbrugsjord ud af drift, når der er en klar dokumentation for, at der ikke sker en udvaskning, er i en situation, hvor en landmand kan kræve fuld kompensation efter ekspropriationsbestemmelserne?

Så er det ordføreren.

Det konkrete eksempel, som spørgeren refererer til, kan jeg ikke gå ind i, for jeg kender det ikke i detaljer. Men generelt kan vi sige, og det har jeg også markeret i min ordførertale og i de tidligere besvarelser, at vi skal sikre balancen mellem et konkurrencedygtigt landbrug, som kan producere på primærsiden, og som gennem fødevaresektoren kan være med til at levere nogle gode kvalitetsvarer, så vi kan sikre eksport og arbejdspladser, og så på den anden side også sikre, at vi har et fornuftigt miljø.

Deri indgår en række virkemidler, f.eks. vådområder, og det er så der, at man selvfølgelig skal sikre, at de, inden de bliver sat i værk, virker. Skulle der så helt konkret være et eksempel fra Nordjylland – jeg kender ikke lige til det – hvor det i den konkrete situation ikke virker, er det klart, at der er grund til at se på det igen. Det er oplagt. Det er næsten logik.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu kan der nok være en smule grund til at kigge på hr. Erling Bonnesens begejstring for biogas, for jeg er sikker på, at hvis vi skal løse vores energiudfordringer i fremtiden med så mange subsidier, som der skal gives til biogas ifølge regeringen, så får vi ikke løst nogen som helst problemer. Det svarer jo lidt til, at hr. Erling Bonnesen taler om, at landbruget skal kompenseres. Tænk nu, hvis industrien for at have reduceret sin forurening skulle have været kompenseret, i samme omfang som landbruget ifølge Venstre skal. Hvor var vi så henne i dag?

Men jeg vil godt stille hr. Erling Bonnesen et enkelt spørgsmål, som jeg ikke synes der blev svaret på. Jeg troede, at man udsatte det der med de 10.000 t kvælstof, fordi man manglede viden. Det har miljøministeren da sagt. Nu kan jeg forstå, at hr. Erling Bonnesen har den viden, der skal til, så nu skal det bare udsættes i al evighed. Jeg vil gerne spørge hr. Erling Bonnesen, om han har læst nye rapporter, der dokumenterer, at det skal udsættes i al evighed, ud over dem, Bæredygtigt Landbrug har skrevet, og som Liberal Alliance allerede har gjort til sin politik. Det bliver jo spændende at se, om Venstre også vil overtage Liberal Alliances landbrugspolitik, ligesom man overtog Liberal Alliances efterlønspolitik.

Så er det ordføreren.

At Enhedslistens spørger og ordfører her overfortolker på sådan sin egen måde, må stå for Enhedslistens og spørgerens egen regning. Jeg kan henvise til mine tidligere svar. Der markerede jeg, at jeg kunne have en tro på det og et håb om det, og det er jo ikke det samme som en konklusion. Men det er baseret på den viden, der så småt begynder at komme frem. Vi ved jo begge to, at der er nedsat en række grupper, som lige præcis skal undersøge de her ting, og det er oplagt, at man først kan træffe en beslutning og drage en konklusion, når der er afrapporteret om det, så vi har et fagligt bæredygtigt grundlag for det. Man har lov til at forholde sig til, at der begynder at komme lidt ny viden og nogle signaler frem, men jeg var også helt præcis med hensyn til at sige, at jeg havde et håb om og en tro på, at det med hensyn til de 10.000 t, vi har sendt til hjørnespark, kan blive et meget langvarigt hjørnespark, så vi ikke ser det igen.

Så er det hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.

Men hr. Erling Bonnesen må jo dog erkende, at hvis det viser sig, at det faktisk er nødvendigt for at leve op til de forpligtelser, Danmark har, og det virker, så skal det gennemføres. Så hr. Erling Bonnesen har ikke givet dansk landbrug et løfte om, at de 10.000 t er sendt til noget langvarigt hjørnespark. Han har bare givet udtryk for en from forhåbning, og det er jo noget helt andet, når det er sådan, at folk skal vide, hvilke løfter de får. Så er det nok ikke helt Liberal Alliances landbrugspolitik alligevel.

Jeg har et enkelt spørgsmål mere til hr. Erling Bonnesen: Kender hr. Erling Bonnesen andre erhverv end landbruget, som, når de skal reducere deres forurening, altid skal kompenseres mindst 100 pct.?

Så er det ordføreren.

Jeg tror også godt, at Enhedslistens spørger her er klar over, at det bliver landbrugserhvervet heller ikke. Landbrugserhvervet har gennem en lang årrække både påtaget sig og fået pålagt en lang række byrder. Erhvervet siger jo selv, at de på fornuftig og afbalanceret vis gerne deltager i at løse nogle samfundsopgaver. Kæden hopper bare af, når et flertal her i Folketinget flere gange over en årrække – efter min opfattelse – har givet erhvervet for mange pålæg, sådan at vi står i den situation, at vi har et af verdens mest produktionseffektive landbrug, som faktisk har meget svært ved at få det til at hænge sammen, når vi sammenligner med andre landbrug, og det er næsten det bedste bevis på, at kæden er blevet strammet for meget.

Derfor er der brug for, at vi sikrer det. Landbruget leverer jo meget velfærd, landbruget er faktisk storleverandør af velfærd til vores samfund qua de store milliardindtægter, qua primærproduktionen osv. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på det.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. Vi erkender landbrugserhvervets berettigelse og anerkender alle de ting, de har gjort. De er kulturbærere, de er en institution i landområderne, og der følger rigtig meget positivt med landbruget. Vi anerkender også, at man har gjort noget ved kvælstofudledningen og reduceret der. Ministeren syntes, at vores forslag til vedtagelse var for smalt. Sådan kan man altid sige det, men vi har jo kun 150 ord at gøre godt med.

Men jeg synes også, at der er grund til at anerkende, at følgeindustrien faktisk er meget, meget vigtig – både for landbruget og for det danske samfund, for arbejdspladserne og for vores velfærdssamfund. Jeg kan bare som et eksempel nævne ingrediensindustrien. Det er en milliardomsætning, vi har, og nogle af virksomhederne er kommet og er blevet startet her, netop fordi vi har vores landbrug, men dybest set behøver de måske ikke at være her mere. Men vi håber selvfølgelig, at de vil være her og udvikle sig også i fremtiden.

Så vil jeg gerne lige kommentere et par ting, som ministeren også var inde på. Jeg har jo stillet et direkte spørgsmål: Hvor mange er der egentlig i den der fødevareklynge? Og ministeren svarede: Der er 139.000. I dag siger han så, at der er 150.000. Der har altså været en fremgang på 11.000, siden ministeren svarede på et § 20-spørgsmål. Det kan jeg næppe tro, selv om det skulle glæde mig, hvis det var tilfældet. Så jeg synes bare, at vi skal holde os til de tal, som ministeren selv bruger i andre sammenhænge.

Så siger han også noget om MadX. Det er da et forfærdeligt navn, man har fundet til det, man må gerne have lov at bruge Socialdemokratiets oprindelige betegnelse, Måltidets Hus; bare kald det det, det er meget mere mundret, og jeg tror også, det vil give en meget, meget større effekt. Jeg kan høre og også forstå, at man har overvejelser om, om man skal ændre navnet, men det var bare et forslag, som måske også kunne komme med i en kommission, hvis det var det, der var behov for.

Når man så taler om grøn vækst, og det har vi jo også med i vores forslag til vedtagelse, vil jeg sige, at det jo må være en ren tilståelsessag for regeringen. Man har smølet, man har ikke passet sit arbejde, man har fået en åben skrivelse fra EU, der siger, at man ifølge vores fælles regler ikke har sørget for at implementere det her hurtigt nok og melde ud, hvordan det skulle gøres. Og så kommer den diskussion og de forvirringer, som Venstres landbrugsordfører bringer ind i det her, i forhold til hvad miljøministeren siger. Det bliver en spændende diskussion.

Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi har behov for at få en landbrugskommission, og det er jo ikke sådan, at fordi man nedsætter en kommission, går alt arbejdet i stå. Tværtimod vil det jo buldre derudad, i forhold til hvordan landbruget kører. Det, der kan være med til at berige os, er alle vores diskussioner om, hvad landbruget skal leve af i fremtiden. Vi har en diskussion gående på, om vi skal have genmodificerede afgrøder i Danmark. Vi har en diskussion om, hvor meget økologi vi skal have. Vi har en diskussion om pesticidafgifter og hundredvis af forskellige ting. Hvad er det, vi skal satse på? Skal vi satse på den gode historie, forædlingen af varerne? Skal vi satse på bulkvarer, eller hvad er det, vi skal satse på i fremtiden?

Det sjove af det her er jo, at jeg har prøvet den her model sidst på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde, og der var der jo opbakning til, at vi kunne sætte sådan et skib i søen og sige: Ja, ja, en landbrugskommission vil vi godt være med til at kigge på, vi er med. Jeg synes jo også, at det er godt, fordi vi der kan inddrage alle de organisationer, alle de aktører, der er på landbrugsområdet. Og det er derfor, at jeg ikke kan forstå, at regeringen – hvad Dansk Folkeparti angår, ved vi det ikke helt præcist nu – står og siger: Det vil vi simpelt hen ikke have noget med at gøre, det er en syltekrukke. Nej, det er jo udvikling. Det er lige nøjagtig det, vi skal leve af i fremtiden. Det er udvikling og innovation og at være med til at sætte nogle gode ord på det. Det er jo ikke os herinde, der alene skal bestemme, hvordan dansk landbrug udvikle sig i fremtiden. Og som hr. Kristen Touborg også var inde på, var der jo, da vi diskuterede L 39, landbrugsloven, ingen, der kunne få klare svar på, hvilke konsekvenser der ville være, hvis man liberaliserede landbrugsloven, sådan som det er foreslået. Det kunne vi ikke få nogen svar på, og derfor synes vi stadig væk, det er relevant at diskutere landbrugets fremtid, også i en landbrugskommission. Så vi synes, at det vil være rigtig godt, hvis vi kigger på alle de her ting.

Jeg tror også, at forbrugerne vil være med til at sætte en dagsorden i fremtiden, der siger noget af det, vi også har kigget på her, og det er kvalitet, det er dyrevelfærd, det er et højt veterinært stade, og det er et lavt medicinforbrug. Alle de der ting skal være i orden. Lige meget om det er minkproduktion, kvægdrift, svinebrug, eller hvad det er, så vil folk have, at det er i orden. Og derfor kan vi jo også se, at selv om der er færre og færre, der beskæftiger sig med landbrug, så står der, når landbruget holder åbent hus og lukker køerne ud, tusindvis af byboere og kigger på det, for de kan godt lide at se, hvordan det er, at landmanden håndterer sine dyr, og at der er en fortælling om, hvordan det er at være landmand, og hvordan man producerer i dag. Det vil danskerne godt betale for, og det bliver et forbrugerkrav. Det bliver ikke engang et spørgsmål om, at vi har det som politik, men forbrugerne stiller simpelt hen krav om det. Det tror jeg at forbrugerne både i Europa og det købedygtige marked i Asien fortsat vil blive ved med at gøre, og derfor skal vi tænke os godt om, med hensyn til hvad vi vil lave i fremtiden.

Når det drejer sig om spørgsmålet om grøn energi, synes jeg, at regeringen har sovet rigtig, rigtig meget i timen. Der kunne vi være kommet mange skridt videre, og landbruget kunne begynde at tjene penge på skidtet, som jeg plejer at sige det, og det ville jeg ikke have noget imod, for det kan løse flere forskellige formål, bl.a. vores miljøformål, men det kan også være med til at bidrage til den alternative energi.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen.

Tak. Det lyder jo godt, når Socialdemokraternes ordfører rejser rundt og siger, at man tænker på landbruget og kerer sig om det. Men i praksis – lige så snart det kommer til handling – kommer hammeren jo: flere skatter og flere restriktioner. Og så kommer den jo igen med vandplanerne. Ordføreren tog det jo selv op lige før, så det vil jeg også benytte lejligheden til. Fra Socialdemokraterne har vi fået meget kritik for, at vi jo så har sendt de 10.000 t til et langvarigt hjørnespark. Og jeg kan så forstå, at det konkret er sådan, at selv om partiet har foreslået 30.000 t, siger man, i hvert fald for så vidt angår de 19.000, at det ligger helt klippefast, at det skal gennemføres, og at det skal være inden 2015. Det er jo konkret og til at forstå. At det så sætter en hel masse under vand i Nordjylland, kender ordføreren jo godt til selv, men – og det er spørgsmålet – hvordan skal det konkret gennemføres inden 2015? Hvad er virkemidlerne, der skal til at gennemføre det? Det må man jo kunne sige helt præcist, når man så nagelfast kan sige, at det som minimum er 19.000 t, der skal gennemføres inden 2015. Hvordan?

Så er det ordføreren.

Jeg har deltaget i rigtig mange møder, også med ordførerens kollegaer, og det har virkelig været svært – altså, jeg tager gerne imod skældud for mange ting, men dem, der har lavet det, vil ikke tage ansvaret for det. Jeg kan godt forstå, at de ikke tager æren for det, men de vil ikke tage ansvaret for det, de løber så stærkt, at man ikke kan se deres bagdel. Derfor er det jo klart, at Socialdemokratiet, som er et grønt parti, ikke vil være mere sorte end de sorte, og vi foreslår da ikke et reduktionsmål, der er lavere end det, man har fundet frem til i sin visdom, og som er 19.000 t. Og det var jo også planen, at det skulle være gennemført inden 2015. Det er da noget, man har fundet på af valgtekniske årsager, det er ikke noget, der bunder særlig dybt. Man havde jo sendt to forslag ud i høring inden. Så det var jo meningen, at alt det der skulle laves, og så siger vi bare: Hvis det er det, som I i jeres visdom har fundet frem til, accepterer vi de 19.000 t. Og så siger vi bare: Kunne vi så ikke lytte lidt til landbruget selv og måske også stille spørgsmål til, om ikke det var muligt at finde nogle mere intelligente løsninger end at give sig til at flytte bygninger og rundkørsler og alt muligt andet for at grave nogle rør op, som har ligget der i rigtig, rigtig lang tid, og som I ikke har taget med, inden I sendte lovforslagene i høring?

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jamen det er jo det, vi kalder et ikkesvar. Jeg er helt med på – og fuld respekt for det – at enhver politiker jo skal kunne tale sort og helst hele svartiden ud, så der ikke kommer noget ud af det. Men det gjorde der jo alligevel, for midt i den sådan søde talestrøm blev der alligevel sagt: Hvad med at lytte til erhvervet selv? Og de har jo så sagt, at det skulle være så lidt som muligt. Og der er i den forbindelse nævnt forskellige tal. Men det, der sådan set slår hovedet på sømmet, er, at Socialdemokraterne selv, ordføreren selv, ordførerens kolleger selv mere end tydeligt har markeret, at man ikke vil lytte til erhvervet, for man har sine egne ideer i Socialdemokratiet. Det er 19.000 t, og det er 2015 – basta. Men så kan man jo ikke komme med et ikkesvar og få taletiden til at gå med det. Så må man også være leveringsdygtig, ellers bliver det jo vandplaner og vand ud af ørerne.

Så er det ordføreren.

Altså, jeg betragter det som en ren tilståelsessag fra Venstres side – det må det være. Venstre har lavet en plan og så fortrudt den siden hen, ikke? Og det kan så være, at man har nogle gode forklaringer på det, og dem glæder vi os til at høre om. Men så begynder man at beskylde os andre for noget, og det er fuldstændig uhørt. Det er det, jeg kalder at true med at hænge en død mand. Altså herregud, man siger: Jamen det er godt nok; det er ikke sikkert, at I er helt tilfredse med os, og vi har måske heller ikke lyttet godt nok, og vi vil også gerne gøre noget, men I skal søreme ikke forvente jer noget af Socialdemokraterne, for så bliver det da helt slemt.

Hvor har man det fra? Det er jo derfor, jeg siger: Det mål, I har sat på 19.000 t, accepterer vi, men vi vil gerne se, om ikke det er muligt at finde nogle andre reduktioner. Jeg har været på besøg ude på landbrugsbedrifter, hvor de laver gyllekøling og alle mulige andre forskellige ting, så de på en god måde kan fjerne kvælstof. Og tænk sig, hvis man indrettede svineproduktionen alle steder i Danmark sådan – så kunne det være, at man kunne løse det uden at gøre nogen af de andre ting, som Venstre i sin visdom har fundet på. Det vil jeg gerne være med til at drøfte med landbruget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Det var jo interessant at høre ordførerens tale, for der blev sagt rigtig mange gode ting, som også i mine ører lød rigtig pænt. Man kunne så spørge, hvor den her kommission kommer ind. Det kunne jo være, at det skulle være en socialdemokratisk kommission, sådan at miljøordføreren og landbrugsordføreren i hvert fald vidste, hvor de skulle gå hen, når der skulle tales om landbruget. For det er jo rigtigt, hvad der bliver sagt. Jeg tror, at landbruget i hvert fald også skal levere natur, landbruget skal også levere miljø, og jeg vil også godt lige slå fast, at Dansk Folkeparti godt nok har sparket en bold til hjørne, men det er jo sådan, at når der har været hjørnespark, bliver der som regel også et indkast eller et indspark på banen igen. Det vil jeg godt lige gøre opmærksom på fra Dansk Folkepartis side.

Det, jeg bare vil spørge ordføreren om, er, om han synes, at man har lyttet til erhvervet, når ordføreren står og siger alle de her positive ting, som der blev sagt i ordførertalen, men står ved, at han samtidig repræsenterer et parti, som siger, selv om erhvervet gang på gang gør opmærksom på, at de får utrolig svært ved at levere de 19.000 t, og at det er utrolig vanskeligt, at man ikke bekymrer sig om det; det skal være i 2015, og det er ikke noget, der er skudt til hjørnespark og kan vente til 2027 – det er altså den holdning, som Dansk Folkeparti har. Det må ordføreren da forholde sig til at man ikke har lyttet til fra erhvervet.

Så er det ordføreren.

Med hensyn til den der fodboldkamp og det hjørnespark: Hvad nu, hvis man er kommet for sent i gang med kampen? Kampen skulle jo være startet meget, meget tidligere i forhold til »Grøn Vækst«. Jeg ved godt, at hr. René Christensen og Dansk Folkeparti ikke respekterer EU særlig meget, men det bør regeringen jo gøre. Det er klart, at hvis man har nogle vandplaner og nogle terminer for, hvornår man skal melde ind, og hvornår man vil gøre det ene og det andet og det tredje, så blander EU sig jo ikke særlig meget i, om det er på den ene måde eller på den anden måde, man skal bare melde, at man har gjort det, og der er regeringen jo med Dansk Folkepartis støtte kommet i den situation, at man er kommet for sent af sted. Man har slet ikke fået fløjtet kampen i gang. Derfor har man så fået et gult kort af Kommissionen, der siger, at det her ikke er godt nok, og derfor står der nogle ting tilbage med hensyn til, hvad vi kan nå inden 2015. Men hvis nu hr. René Christensen lyttede og kunne bakke op om det forslag, der ligger her i dag, kunne det jo godt være, at vi kunne finde ud af nogle ting. Sådan er det da, hvis man vil arbejde på det.

Det er også derfor, jeg har sagt, at hverken Venstre eller Konservative efter et valg, hvor jeg tror at regeringsflertallet vil skifte, vil sidde på hænderne eller på skødet af nogle andre, men tværtimod vil byde ind og arbejde konstruktivt for de ting, selv om de har været med til at vedtage noget andet på et andet tidspunkt. Sådan er det i politik, og derfor tror jeg, at konstruktionen med en landbrugskommission, hvor vi får alle op af hullerne, kunne være ganske udmærket.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at landbruget skal være natur- og miljøforvalter, og så kan vi se, hvad vi kan lave i forhold til grøn energi og en lang række forskellige andre ting. På den måde kan vi få et landbrug, der kommer i en god gænge, der kan høvle noget af den der gæld, som også er et problem for landbruget.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Nu kan man tale om, hvem der har fløjtet kampen for sent i gang, eller hvem der har gjort hvad. Jeg må bare sige, at da kampen blev fløjtet i gang, havde Socialdemokratiet jo altså en helt anden filosofi om det her. Der snakkede man jo om 33.000 t kvælstof. Der snakkede man ikke om værktøjer til, hvordan man i samarbejde med landbruget kunne løse det her. Der snakkede man kun om kvælstof og om, at udledningen bare skulle bringes ned, koste, hvad det koste ville, og at det måtte landbruget bare levere.

Så gik der nogle politiske forhandlinger i gang, og ordføreren har jo i billeder fortalt, hvordan politiske forhandlinger foregår, og så ender man på et tal på 19.000 t, og det er så det, man arbejder efter. Så er der nemlig blevet lyttet til landbruget og til den situation, som landbruget er i. Her har man set på, hvad landbruget kan levere inden for de rammer, der er til stede i dag. Der holder man fast i de 9.000 t og siger, at de skal leveres. Man har så udskudt de 10.000 t til et senere tidspunkt.

Her må ordføreren da erkende, at det ønsker Socialdemokratiet ikke. Socialdemokratiet ønsker ikke en dialog med landbruget om, hvordan de kan levere på miljøområdet. Der siger man: Det har vi bestemt fra Christiansborg, og det skal bare være på 15.000 t. Man vil ikke engang lytte til, at landbruget siger, at de har brug for mere tid for at kunne levere det, der politisk er besluttet.

Så er det ordføreren.

Jeg vil gerne her en torsdag aften have lov til at løfte sløret for – med en aftale mellem undertegnede og hr. René Christensen om ikke at sige det til nogen – at der var en meget lille afstand mellem rød og blå blok, da vi forhandlede om det her. Det drejede sig i tusind ton om en forskel på under det antal fingre, som jeg har på min ene hånd; det var forskellen mellem de tal, vi snakkede om. Jeg tror, at hvis det ikke var, fordi regeringen havde smidt os ud og havde givet Dansk Folkeparti et ekstra kram, kunne vi sagtens være blevet enige om, hvordan »Grøn Vækst« skulle gennemføres. Det er bare den skinbarlige sandhed om det.

Dansk Folkeparti kan godt bruge alle de der tal på 33.000 t og 30.000 t, men det holder ingen steder. Det, der er tilbage, er, at det, man er kommet frem til er vigtigt for at opfylde vandrammedirektivet minimalt, er 19.000 t. Jeg har ikke noget forslag til, om det skal være et højere eller lavere tal. Det har jeg ingen intentioner om at komme med. Men jeg tror bare, at vi kan gøre det på en mere intelligent måde, hvis vi sætter os sammen og snakker om det og bruger de ressourcer. Det er det, vi gerne vil, og det håber vi at vi kan.

Tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. René Christensen.

Det er en interessant debat, og jeg vil godt starte med at sige tak for, at vi kan få den, for der er jo ingen tvivl om, at landbruget i den senere tid er kommet på alles læber, også fordi landbruget jo er en vigtig faktor i det danske samfund. Der er måske ikke mange, der til hverdag tænker over, at dansk landbrug faktisk er vigtigt, men det er det jo, både når det gælder om at levere arbejdspladser inden for selve landbruget og inden for fødevareerhvervet, og når det gælder alle de virksomheder, som servicerer landbrugserhvervet. Det er også således, at dansk landbrugs- og fødevareproduktion faktisk står for 20 pct. af Danmarks eksport. Det vil sige, at vi her taler om et erhverv, som bidrager voldsomt til det danske samfund.

Derfor er forespørgslen jo også vigtig, hvis spørgsmålet egentlig er: Hvordan sikrer vi, at dansk landbrug også fremadrettet kan overleve? Hvordan sikrer vi, at dansk landbrug også fremadrettet kan være konkurrencedygtigt? Hvordan sikrer vi også fremadrettet, at dansk landbrug kan levere arbejdspladser? Hvis det er derfor, at man har stillet forespørgslen, er det rigtig godt.

Jeg vil starte med at sige, da vi er kommet til at snakke meget om, hvad man vil, og hvad man ikke vil, at for Dansk Folkepartis vedkommende forventer vi, at dansk landbrug stadig væk kan være konkurrencedygtigt og kan levere produkter af høj kvalitet. Vi forventer også, at dansk landbrug kan levere arbejdspladser. Men vi forventer også, at dansk landbrug kan levere miljø. Vi forventer faktisk også, at dansk landbrug kan levere natur. Og vi mener ikke, at det er to modstridende hensyn.

Derfor er jeg lidt ked af at høre Venstres ordfører stå og sige, at de 10.000 t nærmest er skudt så langt ud over banen, at de aldrig kommer tilbage igen. Det er ikke den forudsætning, som Dansk Folkeparti har gjort det her ud fra. Dansk Folkeparti har gjort det ud fra den forudsætning, at vi skal gøre det på den kloge måde. Der er flere ordførere fra begge sider af salen, der har sagt, at vi skal gøre det på den kloge måde. Vi må erkende, at vi i dag ikke har alle værktøjer i værktøjskassen til at løse udfordringen med at finde de 19.000 t. Derfor har vi selvfølgelig sagt, at de ikke skal levere dem. Når vi ikke kan levere redskaberne, kan vi heller ikke forlange, at landbruget skal levere. Vi står allerede i dag i en situation, hvor vi ikke kan lave brødkorn i Danmark, simpelt hen fordi vi bruger for lidt kvælstof. Hvis vi skal bruge endnu mindre kvælstof, hvordan kommer det så til at se ud med hensyn til de produkter, som landbruget skal levere?

Vi skal også kigge andre veje. Vi skal kigge på, hvordan vi skaber merværdi i dansk landbrug. Der må man sige, at der har regeringen jo også i samarbejde med Dansk Folkeparti gjort rigtig meget. Ministeren nævnte i sin tale en fin liste over de ting, der er sket. Vi kan bare tage en ting som MadX, der lige er blevet skudt i gang. Det er faktisk noget, som vi forventer os rigtig meget af. Det bliver interessant at se, om Danmark kan blive den nation i Norden, som kan gå forrest og vise, hvad vi kan i Danmark. Vi kan nemlig levere noget af høj kvalitet. Vi kan levere noget, som bliver efterspurgt i Europa. Det er netop for at skabe merværdien. Det kan godt være, at vi skal vende tankesættet lidt om og spørge, om det hele tiden er antallet af producerede enheder, der er interessant, eller om det er antallet af enheder, som har en høj pris, der bliver interessant. Her tror jeg faktisk at vi har gjort det rigtige. Det er også netop for at se på, hvordan vi skaber merværdi, at vi har afsat midler til GDP.

Med hensyn til miljøet skal landbruget også være energileverandør. Vi har jo i de senere mange år fokuseret meget på vindmøllestrøm. Det var virkelig noget, der kunne give arbejdspladser i Danmark. Men hvad var det, der skete? Lige så snart aktierne bare faldt ½ pct., tog Vesta sit gode tøj og rejste ud af landet, fordi det bare gjaldt om, at aktionærerne skulle have deres penge. Farvel og tak Danmark og tak for hjælpen. Når vi kigger på biomasse, biogas og andet, som landbruget kan levere, har vi faktisk fat i noget, som ikke bare lige kan flytte til Kina. Derfor er det utrolig vigtigt og utrolig spændende, at dansk landbrug bliver en energileverandør, for der har vi muligheden for igen at blive et samfund, som kan være innovativt. Vi var foran, da det gjaldt vindmøller. I dag må vi sige, at vindmøllestrøm er gammeldags teknologi. Den bliver indimellem forfinet lidt, men her har vi igen mulighed for at komme foran med landbruget som leverandør til ny energi, som kan være bæredygtig, samtidig med at vi også kan få en energiproduktion, som vi kan være sikre på er til stede.

Vi må jo erkende, når vi kigger os rundtomkring, at den energi, vi har i dag, og som bygger meget på fossile brændstoffer, jo kommer fra lande med nogle regimer, som desværre ikke er særlig stabile. Vi kan jo også se, hver gang vi står nede på tanken og putter snablen ned i benzintanken, at priserne er voldsomme lige nu. Derfor kan landbruget også her få et nyt område, som kan skabe merværdi.

Vi siger nej til at nedsætte en kommission. Det er næsten kommet frem her, hvorfor vi siger nej til det. Vi mener faktisk, at der er sat mange ting i søen, som skal ud at virke. Det mener vi også at vi har gjort i forbindelse med »Grøn Vækst«, som jo har været meget udskældt – noget kan være med rette, og noget kan også skyldes, at den netop falder ned i et hul på et tidspunkt, hvor dansk landbrug er presset. Det er sådan, at der er en global krise, og landbruget er selvfølgelig også en del af denne krise. Og når man har et landbrug, der er så produktivt og så stort, som det er i Danmark, er det selvfølgelig også store beløb, der er på spil for landbruget. Derfor kan jeg godt forstå, at der er landmænd, der har været frustreret over, at alle de her nye tiltag kom nu.

Vi ser lyst på fremtiden, også for dansk landbrug som energileverandør, og vi er sikre på, at vi i fællesskab kan skabe merværdi også for den enkelte landmand.

Så er der en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak. Ordføreren nævnte i sin tale bl.a., hvordan vi sikrede, at dansk landbrug er overlevedygtigt. Sådan hørte jeg det, i starten i hvert fald. Lige efter sagde ordføreren: Vi har ikke redskaberne.

Så er det, jeg ikke helt kan forstå, hvorfor ordføreren stiller sig så negativt til nedsættelsen af en kommission, fordi for mig at se kunne det være det redskab, der kunne afdække de bedste redskaber. Ordføreren nævner, at der er sat mange skibe i søen, men ordføreren kunne måske revurdere sin holdning til kommissionen, fordi den kunne være det redskab, der kunne samle alle de der mange skibe, der er sat i søen.

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige, at når jeg sagde, at redskaberne manglede i værktøjskassen, var det i forhold til kvælstofreduktionen. Der er en del forsøg, der kører nu, med rodzoneanlæg, våde enge og mange forskellige ting, men vi kan jo desværre ikke på nuværende tidspunkt dokumentere det hundrede procent og sige, at det er det, der skal til, for at vi kan få den reduktion. Der må vi sige, at de forsøg skal have lov til at køre i hvert fald i en forholdsvis lang periode, så vi kan dokumentere, at vi også kan levere den her reduktion i kvælstofudledningen med de anlæg, som man nu kører forsøg på.

Jeg mener ikke, man behøver lave en hel kommission, hvor man putter hele landbruget ned i noget, nogle vil kalde en krukke og andre vil kalde et udvalg, for at arbejde med det. Der mener vi, at vi må lade de her ting og projekter arbejde, så vi kan få et godt grundlag for at se, om de projekter, der kører, også kan levere det, som vi forventer de kan levere.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak. De mange, mange skibe i søen, som ordføreren har nævnt, er hver for sig udmærkede, det medgiver jeg bestemt, men jeg vil gerne høre, om ordføreren har en forventning om, at alle de mange ting kan gøre det, at landbrugserhvervet kan blive sin 350 mia. kr. store gæld kvit. Har ordføreren en forventning om, at alle de mange gode ting, der sker, og som ordføreren ser, kan gøre det for landbrugserhvervet?

Så er det ordføreren.

Det gør ikke noget, man har en stor gæld, hvis man kan forrente den godt. Altså, så gør det ikke noget, hvis gælden er stor. Som det er i øjeblikket, er en hel del landmænd faktisk teknisk insolvente, i forhold til hvis de skulle afhænde deres ejendom. En del landmænd har også problemer med at skaffe et overskud af deres landbrug, når året er omme.

Derfor er det utrolig vigtigt, at man får kigget på, hvad det er, vi kan gøre, og derfor har vi jo også gjort det, at Dansk Folkeparti og regeringen har været inde at kigge på, hvordan man kunne støtte op om landbruget i en periode, hvor der er svære tider. Der har vi bl.a. været inde at kigge på jordskatterne, som vi jo syntes var et middel til netop at holde gang i de her landbrug. Vi skal jo ikke tage fejl af, at det handler om de 350 mia. kr., som ordføreren omtaler her.

Lad os nu sige, at vi ingenting gjorde; lad os sige, at vi kørte efter den parole, som bliver kørt fra oppositionens side, og sagde: Jamen landbruget skal bare levere, og hvis det ikke kan levere, så må falde, hvad ikke kan stå. For det er jo det billede, der står tilbage, når oppositionen kommer med mange af de udtalelser, som man kommer med, nemlig at landbruget bare skal levere til 2015. Men det kan det jo ikke bare gøre, når nu værktøjerne ikke er til stede, og derfor har vi valgt at udskyde nogle ting, som vi vidste ville gå hårdt ud over landbruget.

Så jeg mener faktisk, at den her kommission ville bremse det. Det, der sker nu, er, at der konstant bliver taget hånd om landbruget, og det ved fru Bente Dahl jo også, nemlig at landbruget konstant er på dagsordenen, og ikke mindst har det i hvert fald været det i det sidste par år.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg vil gerne spørge, om Dansk Folkeparti og hr. René Christensen har fortrudt, at det første, den nuværende regering gjorde i 2001, var at afskaffe Måltidets Hus. Som jeg ser det, er der ingen forskel på det, man kalder MadX i dag, ud over at det er et dårligt navn, og så det, vi lavede omkring 2000. Noget af det første, Dansk Folkeparti gjorde, var simpelt hen at stemme for, at det skulle nedlægges. Så jeg vil gerne lige høre, om Dansk Folkeparti har fortrudt det.

Så vil jeg gerne spørge til sagen om miljøgodkendelse. Vi kan godt diskutere rammevilkår, men der er jo landmænd, minkavlere og andet godtfolk derude, der gerne vil investere. Men der er nogle tekniske regler, som Dansk Folkeparti har været med til at lave. Er Dansk Folkeparti også stolte af dem, altså at der er en sagsbehandlingstid på 4 år, hvor man ikke får lov til at investere i det erhverv, man gerne vil leve af i fremtiden?

Så er det ordføreren.

Der kan jeg kun bekræfte, at vi finder det fuldstændig uacceptabelt, og derfor var vi også med til at afsætte omkring 100 mio. kr., mener jeg det var, til et rejsehold, der er taget rundt til kommunerne og har hjulpet dem med at få de her bunker bragt ned. Vi kan ikke leve med, at et erhverv skal være så længe om at få lov til at udvikle sig.

Vi bryster os jo altid af, at dansk landbrug er innovativt og omstillingsparat, men hvad hjælper det at være omstillingsparat, hvis man omstiller sig til et marked og man først er færdig, når der er gået 4 år? Så kan markedet have ændret sig, og så starter man jo forfra. Det er en ond cirkel, det går alt for langsomt, og derfor har vi også gjort alt, hvad vi kunne, netop for at få bragt de sagsbehandlingstider ned.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg må forstå, at det ny miljøgodkendelsessystem har været en slags syltekrukke. Det har nu varet i 4 år, og det er ikke vores intention, at en ny landbrugskommission skal bruge 4 år til at finde ud af, om en landmand må udvide sin produktion. Jeg håber, vi er enige om, at det her er uholdbart for erhvervet.

Nogle af de ting kunne vi jo afklare, ved at man giver landbruget en garanti for, hvilke vilkår det er, de har i fremtiden, og det er jo et af de udkommer, der kunne være af at have en landbrugskommission.

Nu er der jo tvivl hos Venstre, måske ikke så meget hos Dansk Folkeparti, om det der med »Grøn Vækst«, men det vil jeg gerne lige spørge til. Gælder »Grøn Vækst«, eller hvad? Altså, betyder det noget, at man har lavet den aftale? For jeg lagde jo mærke til, at dengang man lavede den, pralede man af, hvor grøn regeringen var, og af alle de ting, der skulle ske på det grønne område. Bagefter har man fortrudt det, fordi man ikke har set noget.

Jeg tror, at hverken Dansk Folkepartis fødevareordfører eller Dansk Folkepartis miljøordfører har set alle planerne og konsekvenserne, inden man sendte dem i høring, men kunne der ikke være behov for i den forbindelse at kigge lidt på »Grøn Vækst« igen, altså om der kunne findes mere intelligente måder at løse problemet på?

Så er det ordføreren.

I forhold til kvælstofreduktionen er det jo netop det, vi har gjort. Der har vi sagt, at nu tager vi fat på de 9.000 t først. Dem er der mulighed for at skaffe og levere på. De 10.000 t har man udskudt til 2027 for i mellemtiden at finde nogle redskaber, og som jeg sagde tidligere til fru Bente Dahl, er der jo sat flere projekter i gang, hvor man ser på, hvordan vi kan levere på det område med begrænsede midler. Det er begrænsede midler, når man laver rodzoneanlæg og andre anlæg, som man kører med, og der må vi sige, at vi bare mangler tiden til at se, om de anlæg kan levere. De foreløbige resultater, i forhold til at anlæggene kan levere den kvælstofreduktion, der skal til, er jo rigtig gode.

Vi må jo sige, at det på sigt er rigtig fornuftigt, hvis vi gør det på den måde, for så behøver vi ikke tage landbrugsjord ud i den store stil, som der ellers kunne være lagt op til, for at levere. Selvfølgelig skal vi levere på naturområdet også, som der står i »Grøn Vækst«.

Til spørgsmålet, om Dansk Folkeparti sådan er trådt tilbage og har sagt, at det, der er sket i forhold til »Grøn Vækst«, ønsker vi ikke at stå ved mere, kan jeg sige til ordføreren, at når Dansk Folkeparti har indgået en aftale, så har vi indgået en aftale, og den står vi altid ved.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Den er næsten blevet overflødig, for hr. Bjarne Laustsen har spurgt om det. Men jeg vil alligevel gerne have præciseret, om det er sådan, at Dansk Folkeparti vil stå som garant for, at de 10.000 t, som Venstres ordfører har skudt til hjørnespark, måske vedvarende hjørnespark, forstod jeg, kommer ind på banen igen, sådan at det ikke er Venstres ordførers ord, der står til troende, her i dag, men at det er Dansk Folkeparti, der vil være garant for, at man får den bold i spil igen.

Så er det ordføreren.

Nu er vi jo ikke gået ind for »Grøn Vækst«, fordi vi ville please EU, i forhold til hvad EU gerne ville have, vi skulle levere på grøn vækst-området. Vi er jo også gået ind for »Grøn Vækst«, fordi vi kunne se, at der var nogle udfordringer i forhold til miljøbelastning, vi kunne se, der var nogle udfordringer i forhold til natur.

Vi kan også se nu, at der er nogle store udfordringer, i forhold til om erhvervet kan levere det, som den politiske aftale lægger op til, til 2015. Derfor har vi sagt, at vi rigtig gerne vil bidrage til de her grønne mål omkring natur og miljø, men vi vil gerne udskyde det, så vi får det, der netop er igangsat, gjort færdigt med de værktøjer, som jeg omtalte.

Så svaret på spørgsmålet, om vi stadig væk skal levere, er: Ja, vi skal i hvert fald levere så meget, at vi får højnet kvaliteten af vores vandmiljø. Det kan så godt være, at vi, når vi kommer længere frem, siger: Jamen det kan man måske gøre på en anden måde. Det kan godt være, det ikke lige behøver at ske på den måde, men der er ingen tvivl om, at vandmiljøet skal forandres, også i fremtiden.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det synes jeg selvfølgelig lyder positivt, selv om jeg jo er så gammel, at 2027 næsten lyder, som om det er hinsides det aktuelle. Men lad det nu være.

Jeg vil godt spørge hr. René Christensen om noget andet. Mener hr. René Christensen virkelig, at dansk landbrugs enorme gældsproblemer – 350 mia. kr. – bliver løst ved, at man udsætter nogle miljøkrav og letter på jordskatterne? Realiteten er jo, at dansk landbrug står over for den ene udfordring, at man har en kæmpe stor gæld – en del af det er selvforskyldt, men det ændrer ikke noget ved, at det er en stor udfordring – og den anden udfordring, at man skal gennemføre en lang række omlægninger. Hr. René Christensen sagde selv, at man måske skulle fokusere mere på at producere færre enheder med større værditilvækst, men det kræver jo givetvis i en overgangsperiode investeringer, og er hr. René Christensen ikke enig i, at vi faktisk mangler det rigtig gode svar på, hvordan vi løser den udfordring i landbruget?

Så er det ordføreren.

Jo, det kan man godt sige at vi mangler det gode svar på. Men det er jo derfor, at vi i samarbejde med regeringen har igangsat alle de her ting og har afsat alle de her midler; det er netop for at afprøve disse ting, med hensyn til hvordan vi skaber denne merværdi for den enkelte landmand.

Så spørger ordføreren: Mener Dansk Folkeparti, at lidt jordskatter her og lidt udskydelse dér gør, at dansk landbrug bare kan køre videre ad den vej, man har kørt ad? Nej, det tror vi faktisk ikke. Jeg kan huske, at en ordfører, hr. Bjarne Laustsen, engang i et andet forum nævnte noget med en brandbil – det var under et samråd, som vi var til. Og jeg må sige, at jeg også opfatter det her, som om man måske har været lidt ude med brandbilen og har sagt, at her er der noget, der ulmer, det skal vi have slået ned. Og det har vi gjort. Vi har gjort det, så dansk landbrug kan fortsætte også i nedgangstider, men på sigt er det fuldstændig korrekt forstået, at der bliver dansk landbrug nødt til at kigge fremad og spørge: Hvordan skaber vi den her merværdi? Hvordan skaber vi merværdi i dansk landbrug?

Der må man jo kigge på mange forskellige metoder. En del af løsningen kan jo være mere økologi. Derfor har vi også sagt i »Grøn Vækst«, at vi gerne vil have det øget til det dobbelte. Det er en af mulighederne. Vi mener ikke, at hele den danske produktion skal være økologisk, der er også plads til det andet. Hvordan skaber vi merværdi der? Vi har netop i går været på tur med Fødevareudvalget, hvor vi så, at man kan skabe meget stor merværdi uden at være økologisk landmand.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Ja, så har man også et generationsskifte, hvor det eneste, man indtil nu kan byde på, er at afskaffe den støtteordning, der eksisterer for unge landmænd. Jeg synes bare, at hr. René Christensen skulle erkende, at det godt kan være, at hr. René Christensen mener, at Dansk Folkeparti og Venstre og Konservative har aftalt rigtig, rigtig mange ting på landbrugsområdet, ting, som nogle ude på landet også er glade for, i hvert fald nogle , men pointen er, at hr. René Christensen bliver nødt til at forholde sig til den meget alvorlige krise, som dansk landbrug står i, nemlig at man har et miljømæssigt problem, fordi man forurener mere, end hvad der er holdbart, at man stort set ingen penge tjener, og at man har en kæmpe gæld. Og så skal man omlægge det hele. Jeg har godt set, at man så liberaliserer adgangen til, at der kan investeres i dansk landbrug, så alle mulige kapitalfonde skulle komme væltende med milliarder af kroner. Det er der ingen der tror på at de gør, for dansk landbrugsjord er i dag så dyr, at der ikke er nogen fornuftig kapitalist, der kaster alle sine penge ind i det.

Derfor vil jeg bare sige til hr. René Christensen – og det synes jeg at hr. René Christensen skulle overveje, når vi kommer til de mere grundlæggende problemer i dansk landbrug – at der faktisk er meget fornuft i hr. Bjarne Laustsens forslag om sådan en landbrugskommission; og man vil vide, at jeg ikke benytter enhver lejlighed til at rose hr. Bjarne Laustsen.

Så er det ordføreren.

Nej, det er vi nogle der ikke benytter enhver lejlighed til, det er korrekt. Jeg vil sige, at i forhold til hvor dansk landbrug er nu, synes jeg egentlig, det er et fint billede, der bliver tegnet nu af Enhedslisten af, hvor dansk landbrug egentlig står, for det er korrekt, at vi står i en brydningstid, hvor dansk landbrug virkelig har udfordringer. Men der er jo rigtig mange steder, hvor der er udfordringer. Det er der jo i hele verden. Vi har haft en periode, hvor det har været meget stille; der har været nedgangstider alle steder. Og selvfølgelig er landbruget, som jeg tidligere har sagt, en stor faktor; det er et erhverv, som genererer utrolig mange penge, og derfor må man sige, at det også er et erhverv, som bliver ramt utrolig hårdt, og at gælden hurtigt bliver til et stort beløb.

Det er også derfor, vi har sagt, at vi bliver nødt til at skyde det her med de sidste kvælstofreduktioner til 2027, for vi kan godt se, at dansk landbrug er en supertanker. Det er sådan, at når en supertanker skal dreje til højre, begynder man at tænke sig om i god tid, før man begynder at dreje. Og det tager lang tid at dreje en supertanker. Derfor er det et rigtig fint billede. Selv om det godt kan være, at ordføreren synes, at der er langt til 2027, tror jeg faktisk godt, at det kan tage en del år, før vi får drejet dansk landbrug i den retning. Og med hensyn til at kapitalisere dansk landbrug, til at få kapital udefra er jeg helt sikker på, at der vil være risikovillig kapital, som man godt vil investere i højkvalitetsfødevareprodukter. Det bliver et kæmpe emne og et stort produkt i fremtiden.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det hr. Rasmus Jarlov som konservativ ordfører.

Jeg har venligst fået udlånt SF's plads i ordførerrækken. Grunden til, at jeg står her, er, at vores landbrugsordfører, hr. Tage Leegaard, ikke kan være til stede. Så jeg har fået lov til at afgive en konservativ holdning til denne forespørgsel.

Danmark har i al historisk tid været afhængig af en stor produktion og eksport af landbrugsvarer. Landbrugets rolle som leverandører af fødevarer til både hjemmemarkedet og eksportmarkederne er en af hovedhjørnestenene i dansk økonomi og har været fundamental i udviklingen af vores samfund.

Dansk landbrug har spillet en hovedrolle i dansk selvforståelse og kultur og har været forvalter af selve naturen. I dag eksporterer danske fødevareproducenter for 60 mia. kr., og 150.000 mennesker har deres daglige virke ved at arbejde i både primær og sekundær produktion. Det er fakta, som ikke er til at komme uden om. Det er fakta, som gør, at vi selvfølgelig skal forholde os til landbrugets rolle i samfundet.

I Det Konservative Folkeparti ser vi landbruget som en naturlig og afgørende brik i samfundet, og vi er også af den opfattelse, at landbruget bør forholde sig til de ønsker, krav og forventninger, som resten af samfundet stiller til landbruget. De forventninger er høje. Det fremtidige landbrugserhverv skal levere rigeligt med fødevarer af høj kvalitet, det skal producere animalske produkter med høj sundhed og god dyrevelfærd, og det skal spille en aktiv rolle med at pleje og genskabe den natur, som vi ønsker at aflevere til de næste generationer.

Alle disse krav og ønsker stiller selvfølgelig krav til fødevareerhvervet, som midt i en omstillingsproces slås med en stor gældsbyrde, som gør det vanskeligt at skaffe de ressourcer, det kræver at leve op til omverdenens krav. Regeringen har ikke siddet på hænderne i denne proces. Sidste år blev der vedtaget en liberalisering af landbrugsloven, som ud over at lette adgangen til risikovillig kapital gjorde det lettere at skaffe sig tillægsjord samt fjernede kravet om en sammenhæng mellem dyrehold og jord.

Der blev sidste år vedtaget en veterinærlov, som i den grad fokuserer på sundhed og velfærd i den enkelte besætning, og endvidere er der fokus på at sænke dødeligheden i svinebesætninger. Med »Grøn Vækst« er der for alvor sat skub i arbejdet med at sænke erhvervets udledning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet. Endvidere er der med »Grøn Vækst« sat gang i landbrugets rolle som energileverandør. Der skal fremover satses meget målbevidst på at udnytte det potentiale, der ligger i at udnytte affaldsprodukter til el og varme og måske bioætanol, ligesom der bør satses på dyrkning af energiafgrøder. Med »Grøn Vækst« bliver der også sat gang i at satse på dansk madkultur, som vil blive eksponeret via det arbejde, der skal udføres i det madeksperimentarium, som nu er i gang i Hirtshals og Roskilde.

Konservative lægger stor vægt på landbrugets ansvar som naturforvalter. Ved sidste års finanslovforlig fik vi afsat midler til naturpleje som driftsgren, så de barrierer og udfordringer, der er ved at pleje og genskabe natur, kan blive belyst. Det må stå klart, at hvis vi ønsker mere natur, må vi også honorere indsatsen. Dialog og forståelse er også her vejen frem, ikke bare gold kritik af landbruget.

Under arbejdet med revisionen af planloven er det lykkedes at få sat et arbejde i gang med at lave en overordnet landskabsplan, som kan definere, hvad vi fremadrettet vil med vores landskabs- og naturværdier. Vi vil have klarhed over, hvor landbruget trygt kan investere, så man undgår en evindelig konfrontation over, hvem der må være hvor. Det Konservative Folkeparti støtter op om et bæredygtigt landbrug, også med de muligheder, der vil være, og de krav, der fremadrettet vil blive stillet.

Det siger sig selv, at vi selvfølgelig støtter det forslag til vedtagelse, som vi selv har fremsat i fællesskab med Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, eller vi hopper tilbage i ordførerrækken, må jeg hellere sige, til hr. Kristen Touborg som ordfører for SF.

Alle er vist enige om, at landbruget er i en økonomisk meget anstrengt situation, eller at rigtig mange landbrug i hvert fald er i den situation. Det er der mange grunde til at landbruget er. En af de mere overordnede er ganske givet, at vi foretager en overudnyttelse af vores ressourcer, således at den eneste vej, der tilsyneladende er for traditionelt landbrug, er at producere flere og flere varer til en billigere og billigere pris. Det er givetvis helt uholdbart i længden, og det er jo grunden til, at også regeringen har indset, at det er nødvendigt med det, regeringen kalder en »Grøn Vækst«-plan – men altså en overudnyttelse, som der foregår nu, er jo uholdbart.

Der er også andre grunde til det. Paradoksalt nok er en af de sådan overordnede grunde, at vi faktisk i mange, mange år har fået et milliardtilskud fra EU, og det kan jo forekomme besynderligt, at det kan være tilfældet, at den omstændighed, at man får et stort tilskud, kan være en ulempe, men det kan det faktisk godt, for EU-tilskuddet, som vi har fået siden 1973 i forskellige størrelsesordener, men hele tiden tilskud i milliardstørrelsen, har jo haft den konsekvens, at tilskuddet er blevet kapitaliseret og vi har fået meget, meget høje jordpriser. Det har selvfølgelig været til fordel for de ældre i erhvervet, som jeg selv er en del af. Jeg har etableret mig i 1968, og det vil sige, at jeg faktisk ikke har givet særlig meget for jorden. Men så har den kapitalisering, der er foregået i mellemtiden, jo indebåret, at vi, der har etableret os før EU eller i de første år, har tjent rigtig mange penge på den jordprisstigning, som vi i øvrigt ikke har haft ret meget med at gøre, for den er jo samfundsskabt. Det er jo desværre noget, der her og nu er ret vanskeligt at gøre noget ved, så jeg forstår måske godt, at ministeren bevæger sig så forsigtigt omkring det, som ministeren gør, for det er virkelig et problem, der er meget vanskeligt at løse.

Der er i øvrigt et andet EU-område, der kan sammenlignes med det, bare ikke i størrelse, og det er mælkeområdet. Vi har jo set, hvordan mælkeproducenterne har haft svære kår i et par år, og det er lidt på samme måde der, nemlig at man har kapitaliseret mælkekvoten, sådan at det har været til gavn for de ældre, for dem, der skal ud af erhvervet, men til ulempe for dem, der skal ind i erhvervet. Så også her har man haft den problemstilling, og der er det jo sådan set lidt mere besynderligt, for der var faktisk ikke nogen som helst grund til, at mælkekvoten skulle kapitaliseres, for i modsætning til med jorden, er det jo ikke en ejendomsret, man har over en mælkekvote. Man kunne bare have inddraget den igen, men det har man ikke ønsket, og sådan er det så blevet, og man har fået den kapitalisering.

Det, regeringen først og fremmest har gjort for at forbedre forholdene, og som man også har rost sig af her i dag, er at liberalisere landbrugsloven. Man kan jo godt synes, det er en smule pauvert, at det er den måde, de vil prøve at klare landbrugets økonomiske problemer på, altså ved at sælge arvesølvet, ved at gå ud at sige, at aktieselskaber, banker, forsikringsselskaber, kapitalstærke enkeltpersoner kan overtage vores landbrug. De har ophævet alle regler, der gælder omkring bopælspligt, størrelse osv., og man kan jo ikke undgå at tænke, at det er ligesom at tisse i bukserne, det varmer lige et lille stykke tid, men det bliver meget koldere bagefter, og derfor er det en fremgangsmåde, jeg absolut ikke kan anbefale.

Vi synes, der er et stort behov for at nedsætte en landbrugskommission, som helt overordnet kunne se på alle de problemer, der er i landbruget, ikke kun dem, jeg har nævnt, men også dem, andre ordførere har nævnt. Jeg er lidt uforstående over for, at man overhovedet ikke vil overveje det i regeringen og støttepartiet. Det er jo faktisk sådan, at havde man slået til den første gang, hvor der blev fremsat forslag om det, så havde vi vel i dag haft mulighed for at være tæt på, at en sådan kommission kunne have kommet med de forslag. Der er jo rigtig mange steder, må man sige, hvor det, der sker, ikke er gennemtænkt, men er hovsapolitik i stedet for.

Der er vel ingen, der er i tvivl om – jeg er i hvert fald ikke – at landbruget er en altovervejende forvalter af vores natur- og miljøressourcer, og derfor er det altså også vigtigt, at vi finder en model, som de fleste, også landmændene, kan se er hensigtsmæssig. Men at tro på, at vi kan lave det med frivillige aftaler, er nok lige rigelig naivt. I forbindelse med det beslutningsforslag, vi havde tidligere, forud for den her debat, var man rundt om, at de frivillige aftaler på pesticidområdet fik den stik modsatte virkning, så det kan i hvert fald ikke anbefales til efterfølgelse.

Jeg vil stoppe med mit indlæg nu, og så må vi se, om der er nogle spørgsmål, så jeg kan gøre det færdigt.

Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, så nu håber jeg, det er det rigtige spørgsmål, der bliver stillet.

Det skal så vise sig. Men jeg vil godt tage fat i noget af det, som ordføreren selv var inde på. Så kan ordføreren jo få lov til at uddybe det. For SF's ordfører berørte jo selv det om landbrugsstøtten og afviklingen af den, som jo også er en del af den debat, der kører fra tid til anden. Og vi kan sige, sådan overordnet og generelt om afvikling af støtte, at vi jo alle sammen kender den historiske baggrund, nemlig at støtten stammer fra den tid, hvor man havde stor mangel på fødevarer i Europa som sådan.

Man kunne sige om afvikling af støtte, at det jo nødvendigvis må forudsætte, at alle lande, i hvert fald i Europa, afvikler den. Så spørgsmålet er, om det er SF's holdning og plan, at man her i Danmark, uanset hvad de gør i de andre lande i Europa, også selv om de ingenting gør, alligevel vil afvikle landbrugsstøtten eller reducere den kraftigt.

Så er det ordføreren.

Jeg har forstået, at vi principielt er enige om – også med Venstre – at vi skal have afviklet landbrugsstøtten. Det har jeg forstået. Jeg er så realpolitisk indstillet, at jeg ved, at vi ikke de første mange år får afviklet landbrugsstøtten, bl.a. fordi der er nogle store lande i Europa, der vil modsætte sig det. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan omlægge landbrugsstøtten, og det er vi meget store tilhængere af. Vi er meget store tilhængere af, at vi sikrer, at noget af den milliard i tilskud, der nu går direkte til de enkelte landmænd, kan omlægges, sådan at pengene kan komme til at være til gavn for landdistrikterne generelt.

Så nåede jeg lige at få sagt noget af det sidste, jeg gerne ville sige, nemlig at landbrugsstøtten kan bruges bredere og bedre, end den bliver brugt i dag. Den kan nemlig bruges til de 800.000 mennesker, der bor i landdistrikterne, men som i øvrigt ikke har noget med landbrug at gøre.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jamen så lad os prøve at blive lidt i sporet her til sidst, for med den begejstring, der blev lagt for dagen fra SF's ordførers side, var det jo tydeligt, at man nu stort set siger: Ja, lad os bare i Danmark få landbrugsstøtten cuttet ned, uanset hvad de gør i andre lande. Sådan må jeg næsten forstå det. Og der er jo nok ikke det parti og den politiker, der ikke gerne vil være med til at gøre et eller andet for landdistrikterne. Problemet i det, kan man sige, er jo så bare, at hvis man får taget så meget landbrugsstøtte væk fra primærproduktionen, at vi ikke kan opretholde en primærproduktion i Danmark, så er det, at kæden ryger af.

Det er derfor, jeg godt lige ville prøve at bruge de her to spørgsmål til at kredse lidt om det, for konklusionen på det, som SF's ordfører nu siger, er, at man i SF er klar til at reducere landbrugsstøtten så meget, uanset at det vil gå ud over primærproduktionen. Og så vil det jo resultere i tab af eksport og tab af arbejdspladser. Det synes jeg er noget skidt. Men ingen kan være i tvivl om, at det er fint nok at gøre noget for landdistrikterne. Man skal bare gøre det på en anden måde, der er mere afbalanceret.

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at jeg meget klart sagde, at jeg snakker om en omlægning af landbrugsstøtten, så den kan gøre mere gavn, end den gør i øjeblikket. Jeg tror også, at jeg gjorde klart i min ordførertale, at landbrugsstøtten har været et element, der har bidraget stort til at bringe landbruget i den håbløse situation, det er i i dag. Det har nemlig givet så stor en prisstigning, at det ikke i sig selv er en god idé, at jo større landbrugsstøtte, vi opretholder, jo bedre. Det er ikke i sig selv en god idé, men vi har muligheden for at omlægge en del af landbrugsstøtten, sådan at den kan blive mere til gavn for hele landdistriktsområdet. Det er vores politik, at man skal det, for det andet er faktisk ikke holdbart i længden, det vil affolke landet.

Tak til SF’s ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører, det er hr. Per Clausen.

Når man snakker om landbrugsstøtte, og lad mig bare starte der, har det altid undret mig lidt, at man ikke er mere opmærksom på, hvornår der er brug for støtte, og hvornår støtten formentlig er til mere skade end gavn.

I rigtig mange år har landbrugsstøtten været en støtte til opretholdelse af en produktionsform, der ikke har kunnet tjene sig selv ind uden støtte, hvilket har fastholdt landbruget i en uheldig strukturudvikling og været medvirkende til at skabe de høje jordpriser, som i dag udgør et selvstændigt problem for fremtidens landmænd. Ikke for nutidens landmænd, for kan de realisere de her jordpriser, er de godt kørende økonomisk. Problemet er, at det kan de måske få meget svært ved.

Det er vel også derfor, at Enhedslisten var et af de første partier, der lidt lavmælt i Europaudvalget gjorde opmærksom på, at vi ikke er overbevist om, at den linje, der hedder, at nu skal vi kæmpe for at få afskaffet landbrugsstøtten så hurtigt som muligt, var en rigtig linje. For når man skal lave ting om, skabe fornyelse og skabe forandring, kan man godt i en periode have brug for at understøtte forandringsprocesser og udvikling, også når man kan sandsynliggøre, at den forandring, den ændring, vil give økonomisk gevinst på den lange bane.

Det er lige præcis der, hvor vi står nu, og det er derfor, det er godt, at vi har mulighed for at diskutere, hvordan landbrugsstøtten i fremtiden skal forvaltes, og hvordan den skal gives og uddeles. Oven i købet kan vi i hvert fald på det principielle plan konstatere en rimelig stor grad af enighed i det danske Folketing om, at støtten jo netop skal bruges til at lave den forandringsproces, der på længere sigt sikrer en landbrugsproduktion, en fødevareproduktion i Danmark, som både er økonomisk, miljømæssigt og dyrevelfærdsmæssigt bæredygtig.

Jeg synes, det er rigtig godt, og jeg synes også, at nogle af de ting, som man skal diskutere, er, hvordan man sikrer fremtidens udvikling i landbruget, og ikke hvordan man laver brandslukning her og nu eller lader være med at lave brandslukning her og nu. For jeg synes faktisk ikke, at det er svært at forstå, at man som landmand i Danmark i dag kan synes, at man er blevet bragt i en rigtig, rigtig vanskelig situation. Eller også har man selv bragt sig i den situation. Mange af dem stemmer jo på Venstre og må vel derfor tro på det personlige ansvar.

Men pointen er, at på den ene side har landbruget en stor gæld, og på den anden side kan man se, at indtjeningsmulighederne er relativt begrænsede. Derudover kan man se, at der bliver stillet en lang række fuldstændig rimelige krav, som dog nok alligevel umiddelbart fordyrer produktionen. Det er miljøkrav, det er dyrevelfærdskrav, og når det går rigtig højt, er det oven i købet krav om, at de medarbejdere, som man har ansat, ikke alle sammen skal komme fra Ukraine, ingen løn have og bo i stalden, men at de skal have en ordentlig løn. Det er krav, som i dag stiller landmænd i en vanskelig situation.

Der synes jeg, at det er en rigtig tanke netop i den her situation at nedsætte en landbrugskommission med henblik på at besvare de svære spørgsmål, nemlig hvordan vi løser gældsproblemet i landbruget, hvordan vi sikrer, at unge landmænd får en mulighed for at overtage gården, hvis man nu er almindelig borgerlig-liberal og synes, at selveje er en god idé – det var det jo i hvert fald i forgårs – og at man også overvejer, om offentlig eje af jorden kunne være en mindst lige så god løsning for den enkelte landmand, som hvis det var kapitalfonde, der ejede jorden. Jeg synes altså, at det er en rigtig tanke, at vi faktisk tager fat på de grundlæggende problemer, der handler om, hvordan vi sikrer, at landbrugets store gældsproblem bliver løst, samtidig med at vi sikrer, at der er mulighed for at gennemføre investeringer, hvor man måske i en periode vil tjene lidt mindre, fordi der laves en omlægning af landbruget, der sikrer, at man producerer færre varer, men til gengæld varer af en større værdi.

Indimellem synes man, at vi kan være tilbøjelige til at undervurdere omfanget af denne omstilling af det danske landbrug, fordi vi tror, at den kan listes igennem langsomt, så det ikke gør ondt på nogen. Jeg tror, at det kommer til at gøre ondt, og det synes jeg er af afgørende betydning, for vi skal jo have et landbrug, der skaber udvikling i landdistrikterne, og som skaber arbejdspladser, ikke på tyske slagterier med rumænske kolonnearbejdere, men arbejdspladser i Danmark, i den del af verden, hvor vi bor.

Det skal være en landbrugsproduktion, som er i stand til at leve op til de dyrevelfærdsmæssige krav, som vi stiller nu, og som også lever op til de miljømæssige krav.

Jeg mener sådan set, at det er naivt at forestille sig, at en sådan omstilling kan gennemføres med nogle små korrektioner hist og pist, og at det vil føre til, at vi også om 10 år vil have et landbrug, der hverken er miljømæssigt, økonomisk eller dyrevelfærdsmæssigt bæredygtigt, og det ville være rigtig ærgerligt.

Det, der går helt galt nu, er, at der opstår en konkurrence om at tilfredsstille nogle landmænds umiddelbare krav om her og nu at få en lettelse. Dette træder i stedet for at løse de grundlæggende problemer og udfordringer, som vi står over for. Og det er derfor, jeg siger, at en af de klogeste tanker, som hr. Bjarne Laustsen har udtænkt, er at nedsætte en landbrugskommission. Det kan jo godt være, at den blev opfundet for at finde på et smart svar i en svær situation, men det kan godt være en god idé alligevel.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg vil godt lige hæfte mig ved en ting, som Enhedslistens ordfører havde fat i sådan cirka midt i sin tale. Ordføreren siger »eller statsligt opkøb«. Er det Enhedslistens holdning, at såfremt, i fald der havde været flertal for den foreslåede landbrugskommission – nu er der noget, der tyder på, at der ikke er det – så ville Enhedslisten i det arbejde der, hvor der skulle konkluderes på det efterfølgende, presse på for, at det var staten, der skulle gå ind at overtage dansk landbrug – vi har jo også tidligere hørt om statsbanker osv.

Så er det ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at de tanker i forbindelse med den diskussion, der har været om jordrentelandbrug og andre ting tidligere, hvor der er lavet kommissionsarbejde osv., synes Enhedslisten er fornuftige og rigtige, og jeg synes ærlig talt, at Venstre skulle tænke over, om det nu er så meget værre end en tanke om, at det er udenlandske kapitalfonde, der skal overtage dansk landbrug med den konsekvens, at man i dansk landbrug skal tjene penge ind, så de investeringer, en udenlandsk kapitalfond foretager, kan forrente sig. Jeg tror, at hr. Erling Bonnesen vil opleve, at det kan blive en værre herre end en eventuel offentlig ejendomsret i forhold til jorden.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Hvis vi nu forestiller os, at Enhedslisten på et eller andet tidspunkt i en passende situation, i givet fald efter et valg med et andet flertal osv., skulle få held til – jeg håber aldrig, det sker – at kunne få staten til at gå ind at foretage de opkøb, der skulle til, hvordan havde Enhedslistens ordfører så forestillet sig man skulle styre den primære produktion i landbruget fra Folketinget af? Hvordan vil man håndtere det, hvis der var et enkelt broddent kar derude, for det vil jo eksempelvis være en statsansat fodermester, som f.eks. kom til at overmedicinere?

Så er det ordføreren.

Det ærgerlige består jo i, at hr. Erling Bonnesen mener, at det, at jorden var fælles eje eller offentligt eje, skulle føre til, at landmanden ikke kunne være en selvstændig erhvervsdrivende, der på jord, som staten ejer, kunne drive sit landbrug, præcis som vedkommende ønsker, inden for de rammer, som lovgivningen sætter. Det er i hvert fald sådan, Enhedslisten forestiller sig det skal være. Så til tanken om, at vi skulle have lange debatter her i Folketingssalen om, hvordan Jens Pedersen ovre i Nordjylland skal drive sin produktion, vil jeg konkret sige nej. Jeg kan også love, at den kommende fødevareminister heller ikke vil blive kaldt i samråd for at redegøre for, hvorfor den enkelte landmand nu såede det ene og ikke det andet.

Tak til hr. Per Clausen. Vi går videre i ordførerrækken til den foreløbig sidste ordfører, og det er Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Når vi bedømmer landbrugets fremtid, er vi af den overbevisning, at danske landmænd sagtens kan klare sig i konkurrencen, såfremt de får samme vilkår som alle andre i EU. Lige netop denne vedhæftede betingelse er jo på en eller enden måde omdrejningspunktet for debatten her. Jeg tror også, at ministeren udtrykte det på den måde, at fødevareklyngen skal producere på de betingelser, som samfundet kræver. Sådan noterede jeg det i hvert fald fra indledningstalen.

Danmark er jo verdensberømt for kvaliteten af sine landbrugsvarer, fordi vores landmænd er dygtige, effektive og meget hårdtarbejdende. Det danske samfund, og her mener jeg i virkeligheden Folketinget, er desværre også verdensmestre i at lægge begrænsninger ned over det frie erhverv.

Omkostningerne til kontrollen med landbruget beløber sig til 750 mio. kr., hvilket bare er for Plantedirektoratet og FAO, og så tør jeg slet ikke tænke på de kommunale myndigheder, miljømyndigheder m.v. Det er så den vinkel, der handler om, hvad det koster skatteborgerne, men det er formentlig intet at regne i forhold til den forvoldte skade, som erhvervets indtjening vil blive belastet med.

Fjenderne er med andre ord ikke at finde i det store udland, men desværre hos os selv. Vi synes, det er absurd, at vi lægger begrænsninger ned over erhvervet, når vi ikke har sikkerhed for, at initiativerne virker. Eksemplerne er talrige. Jeg har allerede været inde på nogle af dem. Man kan efter vores mening ikke lægge standardiserede løsninger ned over et erhverv ved f.eks. at kræve etablering af de 10 m randzoner, når vilkårene i vores natur er så mangfoldige, som de er. Det burde være sund fornuft.

Vi synes i langt højere grad, at der skal arbejdes med individuelle løsninger, og at der skal tages udgangspunkt i den private ejendomsret, naturligvis, så berørte landmænd kan vælge mellem erstatning eller erstatningsjord. For alt i verden skal de miljøløsninger, som man skruer sammen, naturligvis udarbejdes i samarbejde med dem, det går ud over. Og det har jo ikke helt været tilfældet.

Vi foreslår, at man nedsætter en landbrugskommission, som det også er nævnt af andre i dag, med repræsentanter for både erhvervet, forskningsverdenen og også gerne den finansielle sektor. Den kommission skal udarbejde en plan, hvor rent miljø og et levedygtigt erhverv ikke er hinandens modsætninger.

Det skal være en plan, der bygger på en antagelse om, at landbruget er en del af naturen. Og det skal være en antagelse, der bygger på, at fagligheden er styrende, og at man betaler erstatning, når man fratager erhvervet produktionsmuligheder. Nogle af disse elementer så jeg ikke helt i forudsætningerne for den landbrugskommission, som den røde del af Folketinget har argumenteret for.

Som sagt er vi ikke spor i tvivl om, at erhvervet kan overleve. Ingen har bedre historiske, faglige eller dyrkningsmæssige forudsætninger, men Folketinget skal besinde sig i sin lyst til at regulere erhvervet, og hermed mener vi faktisk regulering i meget bred forstand.

Tak til ordføreren – nej, der kom i sidste sekund en kort bemærkning fra Nordjylland, og det er hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Jeg vil gerne anerkende Liberal Alliances synspunkt om, at der er behov for en kommission, og så kan man altid diskutere, hvad der skal være i den. Jeg tror også, man skal passe på med at være for snæver, med hensyn til hvad man kan putte i den, og det har vi jo netop ikke været, fordi vi gerne vil diskutere, hvordan vi kommer videre med landbruget i fremtiden.

Men det, jeg gerne vil spørge om – og det har jeg faktisk spurgt lidt til i en anden sammenhæng, så det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse – er det hamskifte, der er sket i Liberal Alliance. Jeg vil gerne spørge, for jeg er lidt usikker: Er den miljøpolitik, den landbrugspolitik, som Liberal Alliance har nu, den samme politik, som Ny Alliance blev valgt på?

Så er det ordføreren, værsgo.

Det er ikke sådan, at vi har kopieret alle sider fra Ny Alliance. Der er sket en revision på mange politikområder. Vi producerer faktisk i øjeblikket et nyt politikoplæg hver fjortende dag. Vi har jo som bekendt ikke mange medlemmer i Folketinget; der er ikke så mange hænder og ikke så mange hoveder, så vi må jo tage udviklingen af partiets program i den rækkefølge, vi har ressourcer til det, og det har faktisk også været tilfældet på det her område – vi har nu fundet vores linje på det her felt.

Vores hovedanke er i virkeligheden den standardisering, som man ud fra »Grøn Vækst«-projektet lægger ned over det. Vi tror meget, meget mere på individuelle løsninger, som tager udgangspunkt i de problemer, den enkelte landmand oplever, og det ser vi ikke ret meget af. Det er en anden måde at tænke på end tidligere.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jo, men Liberal Alliance sidder jo på Ny Alliances stemmer. Det må jeg formode er korrekt, og derfor er det jo lidt snyd, hvis man sådan midt i vadestedet skifter hest og skifter politik, for så kan vælgerne ikke regne med, hvad det er, de får. Hvis man på det tidspunkt stillede op for Ny Alliance og havde en politik, der meget lignede De Radikales restriktive miljøpolitik, og så lige pludselig skifter navn og får en ny politik midt i vadestedet, kunne man så ikke sige, at det er noget, der først gælder efter det næste valg eller sådan noget? Altså, jeg synes bare, der er et eller andet med den politiske troværdighed og sådan noget, hvis man stiller sig op og siger, at folk skal stemme på en, fordi man har en bestemt politik, og man så fører en helt anden politik end den, man er blevet valgt på. Jeg har bare et problem med det, men det kan jeg forstå at man ikke har i Liberal Alliance, eller hvad?

Så er det ordføreren.

Som politisk iagttager skal være rimelig blind, hvis ikke man kan se, hvordan rigtig mange partier, inklusive Socialdemokratiet, undervejs skifter heste i vadestedet – jeg har vel ikke nødig at nævne udlændingedebatten. Vi kan se, hvad der sker med SF: en forvandling, så man tror, det er løgn. Altså, det der med at pege et enkelt parti ud og sige, at her har de ændret standpunkt, så de er utroværdige over for dem, der har stemt på partiet i sin tid – den er lidt svær at sluge, især når den kommer fra den røde fløj, som i øjeblikket har rigtig, rigtig travlt med at skifte ham.

Der er så en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu er det her jo selvfølgelig lidt lige meget, men jeg synes alligevel, hr. Villum Christensen mangler at give et svar på et sådan ret enkelt spørgsmål. Liberal Alliance har jo på stort set alle spørgsmål formuleret en ny politik i forhold til Ny Alliance. Nu forventer hr. Villum Christensen og Liberal Alliance vel at få nogle stemmer blandt utilfredse landmænd, fra det, der af en eller anden grund kalder sig Bæredygtigt Landbrug. Men hvordan kan de vide, at Liberal Alliance, når den her politik ikke giver stemmer mere, ikke bare finder på en ny politik? For det har vel været karakteristisk for Ny Alliance og Liberal Alliance, at politikken sådan set altid bliver formuleret sådan, at man regner med, at den giver stemmer, og derfor kan den jo også forandres hele tiden.

Så kan man overhovedet regne med, at Liberal Alliances nuværende politik holder i næste valgperiode?

Så er det ordføreren.

En ting, man kan være helt sikker på, er, at Liberal Alliances politik, når det drejer sig om nogle meget væsentlige principper som det, at vi skal have en større grad af frihed i det danske samfund, at vi skal mindske bureaukratiet og – som jeg også har været inde på i min ordførertale – at vi skal have sat en vækstdagsorden, og andre af de principielle ting, som vi faktisk også drøftede i Ny Alliance, vil stå fast, også fremover. Men det siger jo også sig selv, at man, når principper skal udfordres i forhold til konkrete problemstillinger, til tider så må tage bestik af den situation, man er i på det pågældende tidspunkt – og det gælder vel for alle politiske aktører – og det har vi også gjort her.

Her ser vi, at der er et erhverv der virkelig ligger ned, og som vi, som jeg også sagde før, synes det er på tide at der er nogen der tager udgangspunkt i på det individuelle plan og ikke ud fra en systemtænkning. Det er i virkeligheden den, jeg anfægter allermest, altså at man lægger meget standardiserede betingelser ned over et erhverv som det danske landbrug.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Når jeg synes, det er lidt vigtigt, er det såmænd ikke så meget af hensyn til Liberal Alliance og det antal stemmer, partiet får, så er det jo mere, fordi det har vist sig, at Liberal Alliance har en umådelig skadelig indflydelse på f.eks. Venstre – jeg nævnte tidligere i dag efterlønspolitikken, og jeg synes også, at vi, da vi hørte hr. Erling Bonnesen i dag, godt kunne sige, at det samme gjaldt på landbrugsområdet – og derfor er jeg lidt bekymret, hvis de nu fra forskellige andre partiers side hopper på det her synspunkt, som Liberal Alliance har fremlagt, og at det, når Liberal Alliance opdager, at det var der alligevel ikke så mange stemmer i, så viser sig, at man skifter igen.

Det er lidt ærgerligt, men jeg kan forstå på hr. Villum Christensen, at han mener, at Liberal Alliance holdningsmæssigt er lidt mere stabilt, end Ny Alliance viste sig at være, selv om det i folketingsgruppen jo er to ud af tre, som stadig væk er de samme.

Så er det ordføreren.

Jeg kan bekræfte den antagelse, hvis det er det, der ligger i spørgsmålet, at vi har en ret stålsat politik formuleret ud fra de principper, som jeg nævnte før, med større frihed, en mere effektiv offentlig sektor, mindre bureaukrati og lavere skat. Jeg tror, det er sagt så mange gange, at selv journalisterne har lært det udenad, og hvis det er det, der er det nye, så er det o.k. for os. Men det principielle vil jo, som jeg sagde før, altid blive konfronteret med de konkrete problemstillinger, og det tager vi selvfølgelig derfra.

Så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Det er sådan set bare af oplysende karakter. Jeg lagde mærke til, at ordføreren talte om kompensationen i forhold til bl.a. randzoner. Der er jo kompensation, men jeg kunne så forstå på ordføreren, at den kompensation, der bliver lagt op til, slet ikke er på højde med det, som den burde være. Der repræsenterer ordføreren så et parti, som siger, at når man pålægger et erhverv noget, så skal det også kompenseres 100 pct. Vil det så sige, at når man nu skal have løsgående søer; når man skal have mere plads; når man skal have mulighed for at give sine dyr halm; når man skal foretage nogle investeringer i sit staldanlæg for at leve op til de krav, der bliver stillet dyrevelfærdsmæssigt og andet, så er det staten, der skal påtage sig de udgifter?

Det er bare for at høre, om ordføreren mener det, for det er jo ret væsentligt, for så skal man da begynde at overveje, hvad man deltager i, også politisk, for så er der jo virkelig også omkostninger i forhold til de politiske beslutninger, der bliver truffet.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, at det er et meget enkelt og klart princip, hvis man fratager et erhverv nogle centrale produktionsvilkår, sådan at de pludselig står i en helt anden situation end det, der er gældende. Der er jo også en grundlov, der ligesom beskriver, i hvilke situationer man har krav på fuld erstatning. Det er sådan set de ret enkle principper, vi prøver at hæge lidt om i den her situation, og egentlig ikke alle de andre ting, som jeg hører at man er inde på.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Det vil sige, at når man taler om landbruget, så er det kun i forhold til jorden, man fra Liberal Alliances side mener, at det er der, det er vigtigt at kompensere. Alle andre tiltag kan godt blive pålagt erhvervet i en lind strøm, når det kommer fra EU og andre steder, hvad angår det, som erhvervet skal levere på mange områder. For det er jo netop også med til at udsætte erhvervet for øgede udgifter, når man kigger på, hvor meget der bliver lagt på.

Så må man jo også sige, at dansk landbrug vel er et erhverv som andre, og der findes mange erhverv rundtomkring i Danmark. Det sidste, vi har haft, er jo vognmandserhvervet, som skulle foretage store investeringer til partikelfiltre og andet på deres store biler. Det er jo også øgede udgifter, der er blevet pålagt i forhold til miljøet. Skulle det også have været kompenseret?

Så er det ordføreren.

En af grundene til, at vi foreslog en kommission, og en af grundene til, at jeg ikke er enig med VKO i, at vi har viden nok, er jo netop, at de vilkår, som landbruget producerer under, er meget anderledes end de vilkår, mange andre erhverv producerer under, netop fordi det har store konsekvenser for det omgivende samfund og store konsekvenser for rigtig mange interesser. Jeg tror ikke, man kender nogen andre produktionsgrene, hvor vilkår i andre sektorer kan være rammesættende for de produktionsvilkår, der er. Det er jo egentlig det, der gør, at man siger, at når man nedsætter kommissioner, er det ofte, fordi problemerne er meget komplekse. Jeg synes også, at de udvalg, vi har nedsat, jo er tegn på, at vi mangler viden, og at der er lang vej endnu. Men lad os prøve at se det i en helhed. Det er vel det, der er det fornuftige, når vi har sådan en debat som den her, altså at vi lægger op til, at vi ser lidt overordnet på det – det er der flere der også har været inde på – i stedet for at pille nogle småting ud og sige, at nu kører toget derudad. Der er efter vores opfattelse meget symbolagtigt i det her med, at nu skal man vise handlekraft, mens der er meget lidt forståelse for landbruget som virksomhed – den individuelle virksomhed – og det er faktisk den, vi hæger rigtig meget om.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Det er bare lige et lille opklarende spørgsmål. Ordføreren var i sit ordførerindlæg inde på, at man gerne i højere grad end nu vil tage et meget mere individuelt udgangspunkt, altså have mere forskellige løsninger, og, som jeg måtte forstå det, have fokus på den enkelte. Så var det bare lige, at jeg kom til at tænke på, hvilket jeg godt vil have ordføreren til at uddybe, at der plejer at være lighed for loven, sådan at det, den enkelte borger har af rettigheder, har andre også. Hvordan vil man få det til at spille sammen? Det kan jo ikke være sådan, at vi skal til at have en lovgivning for hver enkelt. Det går jeg da ikke ud fra.

Så er det ordføreren.

Der skal naturligvis ikke være lovgivning for hver enkelt, men man kan sagtens finde nogle individuelle løsninger. Det har man gjort i andre sammenhænge, f.eks. i spørgsmålet om jordfordeling, som er afstemt i forhold til, om det nu også virker i det pågældende område, frem for at man siger, at der alle steder skal være en 10-meters-randzone. Vi har faktisk rigtig mange eksempler på, at det kan man godt håndtere uden at skulle have speciel lovgivning.

Vi har også set forskellige modeller, hvor man udbyder sine randzoner og ser på, hvor meget man kan få ud af at hive 5, 10 eller 15 m ud det enkelte sted, og så kan man pulje det i nogle ordninger, så vi er sikre på, at det er de mest følsomme områder, der også er de billigste, for ellers kan vi jo gå hen og prissætte ens alle steder. Det er den der standardisering, vi ikke bryder os om.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. I teorien kan det lyde meget rigtigt og meget godt, men det tyder lidt på, at hvis man skulle prøve at få det omsat til virkelighed, ville det selvfølgelig ikke kræve lovgivning for hver enkelt, men det ville i hvert fald kræve en masse regler, for ellers ville det jo ikke være muligt at få det udmøntet i praksis. Kan ordføreren ikke se for sig, at det ikke bare er at sige det i ord fra en talerstol? Det skal jo udmøntes, så det bliver et retsprincip at få adgang til at betjene sig af det, der gælder for hver enkelt. Det kan man jo ikke forhandle fra sag til sag. Der er man nødt til at lave lovgivning, der gælder for alle. Så vil det her ikke give en ny regelbunke?

Så er det ordføreren.

I forbindelse med revisionen af planloven har vi foreslået, at vi får revitaliseret de gamle landbrugsplaner og får tydeliggjort, hvilke konsekvenser det vil have for den enkelte landbrugsbedrift; at vi altså får kortlagt, hvor der f.eks. er drænet, for at give en større sikkerhed, når de meget store landbrug, som vi har i dag, skal investere. Der er rigtig meget viden, der mangler, inden vi lægger rammer ned over landbruget. Det kunne være nogle eksempler, man kunne benytte sig af.

Jeg ved, at de på Aalborg Universitet arbejder med sådan nogle muligheder; at vi simpelt hen får registreret hvert enkelt landbrug, så vi præcis kender til de erhvervsøkonomiske konsekvenser for det enkelte landbrug, når man lægger nogle nye rammer ned over landbruget. Det kunne man f.eks. tage udgangspunkt i – i hvert fald hvis man følger den vej.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Ordførerens svar til hr. René Christensen synes jeg ikke var særlig fyldestgørende. Det vedrører fuld erstatning, og der blev spurgt, om der skulle gives erstatning for en række ting. Det blev et meget overordnet svar, vi fik fra hr. Villum Christensen, så jeg vil godt spørge videre. Det er indlysende, at hvis det sker i henhold til grundloven, er der jo erstatning, det er der ingen tvivl om, men der er en række områder, hvor man kan sige, at det er ting, som er afhængige af dyrkningsformerne, og når vi søger EU-tilskud, søger vi jo netop tilskud; det er ikke en grundlovssikret ret, at man skal have det. Der kan altså i den forbindelse stilles krav fra det offentlige, for at landmanden kan få de tilskud.

En af de ting, der f.eks. bliver snakket om, er, at der skal indføres efterafgrøder i stor stil, og så er det, jeg godt vil vide helt eksakt: Vil det være et område, hvor ordføreren synes at der skal betales fuld erstatning, eller vil det være et område, som man kan sige må gå ind under hektarstøtteordningen?

Så er det ordføreren.

Jeg kan ikke forestille mig, at et krav om efterafgrøder kan medføre erstatningskrav senere, men jeg kan forestille mig, at man måske i højere grad diskuterer, om det er noget, der virker i forhold til alternative løsninger, som den enkelte landmand kunne pege på.

Så er det hr. Kristen Touborg for den sidste korte bemærkning.

Jeg vil godt kvittere for svaret, for det er noget, der diskuteres rigtig meget i landbrugskredse. Og jeg synes, det var et meget klart svar fra hr. Villum Christensen, at det kan man ikke forestille sig at der skulle udbetales erstatning i forbindelse med. Det kan vi heller ikke, men det er der sådan set mange der godt kunne tænke sig. Så tak for svaret.

Så er det ordføreren.

Så kan jeg kvittere med at sige tak for orienteringen om dette synspunkt.

Så er der ikke flere spørgsmål til hr. Villum Christensen. Så er det fødevareministeren.

Tak for det. Jeg skal prøve at gøre det kort. Først vil jeg sige til fru Bente Dahl om det, at hun i høj grad mangler en målrettet indsats fra os, at jeg kan oplyse, at en af overskrifterne for de grupper, vi har bedt om at kigge på, hvilken kvælstofindsats der skal laves, og hvordan den skal gennemføres, netop er, at vi kan gøre indsatsen langt mere målrettet i de sårbare områder uden at handicappe alle hektar i det her land. Så det er i hvert fald et eksempel på, at vi har bedt de pågældende grupper om at arbejde med at målrette indsatsen.

Så må jeg sige til både fru Bente Dahl og hr. Per Clausen, at jeg tror, det er svært at bede en kommission om at komme med forslag til, hvordan dansk landbrugs gæld sådan kan forsvinde op i luften. Det er næsten det, der bliver lagt op til. Hr. Per Clausen har selvfølgelig sagt, at staten bare kan købe al jord. Det vil så få nogle andre konsekvenser. Vi havde russerne på besøg i tirsdags, og også den russiske landbrugsminister er meget interesseret i private investeringer i jord. Private interesser for at fremme og øge produktionen – det tror jeg er den bedste måde at fastholde den på.

Det er et stort problem, at der er en høj gæld. Der har også været værdistigninger på al anden fast ejendom i hele Vesteuropa og USA. Det var sådan set en af årsagerne til, at der kom en finansiel krise. Noget af det bedste, vi kan gøre for at reducere den her gæld, er, som det er blevet gjort under den finansielle og økonomiske krise, at føre en stram og sikker økonomisk politik med en fast hånd, så der blandt kreditorerne er tillid til dansk økonomi og til det danske statsbudget.

Når jeg på et ministerrådsmøde taler med mine kollegaer fra Irland, Portugal og Spanien, siger de, at det var overraskende, at de så hurtigt kom i økonomisk uføre. Det var overraskende, at renten steg så hurtigt, og det var overraskende, at deres internationale rating faldt så hurtigt med de følger, det havde for deres kredit og finansielle sektor. Derfor er det bedste, vi kan gøre, hvad angår den situation, at føre en stram økonomisk politik med en sikker og fast hånd. Og jeg synes, at det er det, der er lagt op til.

Lad mig så sige, at det er rigtigt, at vi jo har en række grupper siddende for at arbejde med noget af det, der har skabt frustrationer i landbrugserhvervet, nemlig nogle af tiltagene angående »Grøn Vækst«. Vi har netop bedt de her grupper om at arbejde under nogle forudsætninger, ja, vi kan for min skyld godt kalde dem for et kommissorium, og det er derfor, vi siger, at vi ikke har brug for et nyt og for at vente et år længere, for det, der trykker allermest, og det, der har været mest frustration over, bliver der faktisk arbejdet intenst med i øjeblikket. Jeg tror, at det var hr. Bjarne Laustsen, der bad om, at det er voksne folk, som er med. Jeg kan i hvert fald sige, at landbrugets egne folk og fagfolk er med, og så må hr. Bjarne Laustsen selv vurdere, hvor høje de er, det vil jeg ikke kommentere.

Overskriften er jo, at vi dels skal have nogle flere bud på målrettede, specifikke tiltag, dels at vi vil fastholde, at man skal kunne dyrke landbrug i hele Danmark. Vi vil se nogle bud på, hvordan andre lande implementerer det. Der er en gruppe, der har aflagt rapport om, hvordan man gør det her i Nordslesvig. Det var det, der gav anledning til, at vi sagde, at vi udsætter de 10.000 t til 2027, fordi man i Nordslesvig har en målsætning om udvaskning pr. hektar, som er lig den, som vi når, når vi får gennemført de 9.000 t. Så mener de, at de når målet. Jeg skal ikke kommentere, om det mål nås eller ej, men vi har i hvert fald valgt at sige, at så venter vi også lige lidt. For vi har sådan set samme mål. Flensborg Fjord er et rigtig godt sammenligningsgrundlag, for vi har der samme mål som tyskerne. Det er årsagen til, at de 10.000 t er udsat.

Så vi er til sinds at agere, efterhånden som disse grupper afrapporterer, og derfor mener vi, at vi kan vente.

En anden årsag er, at når rød blok hele tiden kommer med bud på, hvordan man finansierer natur- og miljøtiltag, så er buddene, at man skal bruge artikel 68. Hr. Kristen Touborg sagde for lidt siden, at han ikke har tillid til, at det kan gøres med frivillige aftaler. Jeg kan oplyse om, at penge fra artikel 68 kun kan bruges gennem frivillige aftaler med de enkelte landmænd. Man kan selvfølgelig sige, at det kan vi lave om. Problemet er bare, at sådan som tidsskemaet ser ud i EU i øjeblikket med reformforhandlingerne, bliver det tidligst i 2015. Og må jeg oplyse om, at rød blok vil have indført kvælstofreduktion på 19.000 t inden 2015.

Hvis man vil tage de her penge, hvorved man i øvrigt vil handicappe dansk landbrug i forhold til andre, som ikke får taget de penge i den periode, kan man alene gøre det med frivillige aftaler. Det er derfor, at vi har snakket lidt om pengetræer og finansieringsmodeller, som ikke er helt realistiske.

Jeg vil glæde mig over, at stort set alle har påpeget vigtigheden af at få dansk landbrug på banen som energileverandør og dermed bidrage til de klimaopgaver, som vi har. Jeg er helt enig i, at her ligger nogle udviklingsmuligheder. Det er sådan set meget enkelt. Alle partiernes fødevareordførere opfordres til at tale med deres energiordfører og sige, at nu skal vi gå til biddet. De sidder sådan set til forhandlinger i øjeblikket, og jeg vil selvfølgelig orientere min kollega klima- og energiminister Lykke Friis om, at i hvert fald alle fødevareordførere her har været positivt stemt, så det er da et godt grundlag for, at de forhandlinger nu kan komme i gang, i stedet for at der stilles en masse forsinkende og forhalende spørgsmål. Det vil jeg i hvert fald glæde mig over.

Så vil jeg bare slutte med at udtrykke glæde over, at alle har udvist stor omtanke og udtrykt stor omsorg og bekymring for fødevaresektoren. Jeg vil stadig væk sige, at jeg er skuffet over, at man inden for 150 ord ikke kunne finde en formulering, der tager hånd om fødevareklyngen og dens mange arbejdspladser, uanset om der er tale om små 140.000 eller 150.000, i hvert fald er der kommet flere slagteriarbejdere på det seneste, men næppe så mange. Det er skuffende, at man ikke kunne finde en formulering, der udtrykker omtanke og bekymring for hele fødevareklyngen. I stedet for har man faktisk fem krav til dette erhverv. Men lad nu det ligge.

Jeg vil finde det positive og sige, at det er glædeligt, for der bliver en del, der skal tages stilling til i den kommende tid, efterhånden som de her grupper afrapporterer. Så hvis den omtanke og bekymring også kommer til udtryk der, kunne det næsten tegne til, at vi kan lave nogle brede, gode løsninger. Vi har et dygtigt, videntungt og meget innovativt landbrugs- og fødevareerhverv. Og jeg er helt enig i, at vi skal være meget opmærksomme på at tage hånd om det. Det er en vigtig del af finansieringen af det her velfærdssamfund. Jeg er glad for, at alle har vist omtanke og udtrykt omsorg for det under forhandlingen i dag. Tak.

Der er et par korte bemærkninger, inden forhandlingerne er sluttet, og den første er fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak for talen. Jeg må sige, at jeg simpelt hen er imponeret over, at regeringen har været i stand til at have fået så meget selvros ind i det forslag til vedtagelse på 150 ord, som regeringen og Dansk Folkeparti kom med. Det er helt utroligt, hvad man har nået siden 2001, og ministeren kom selv ind på et af emnerne her, nemlig at man stort set har lagt biogas død siden 2001. Jeg nævnte et par andre ting. Og derfor vil jeg gerne spørge ministeren om, hvad der ligger i den der selvtilfredshed over, hvad man har nået i den alt for lange regeringsperiode, man har haft.

Der er det forhold, at der nu ligger en aftale om »Grøn Vækst«, men man er for sent ude – Kommissionen kommer og siger: I er for sent på den. Der er det forhold, og jeg kunne nævne eksempler på det – der er vist 700 – at man har ventet i 4 år på at få tilladelse til at lave en ny minkhal på Læsø. Det er bare nogle eksempler på det, vi har hørt om hundredvis af gange. Er det tilstrækkeligt for en fødevareminister, som er ansvarlig for et erhverv? Vilkår eller ej, men her har vi altså et system, hvormed vi kan gøre noget ved det og sørge for, at dansk landbrug får lov til at investere i fremtiden.

Så er det ministeren.

Jeg har lidt svært ved at få tingene til at hænge sammen i hr. Bjarne Laustsens spørgsmål. Først siger hr. Bjarne Laustsen, at vi er for sent på den, og at vi har travlt. Jeg medgiver, at EU begynder at stille nogle krav om, hvad der skal ske med vandplanerne. Men alligevel foreslår man et kommissionsarbejde på det her område. Det kan jeg ikke helt få til at hænge sammen, det vil i hvert fald forhale, at man kan sende noget af sted om, hvilke beslutninger man træffer på det her område.

Med hensyn til miljøtilladelser må jeg sige, at det lykkedes – efter for lang tid, ja, men det lykkedes – sidste år i oktober at få kommunerne til at rydde bordene. Da nåede man i bund og fik alle dyngerne væk. Desværre er rigtig, rigtig meget af det blevet påklaget, og i øjeblikket har vi afsat yderligere midler til at få en uvildig analyse af, hvordan vi nu kan få dyngerne væk i Natur- og Miljøklagenævnet. Jeg er helt enig i, at sagsbehandlingstiderne er utilfredsstillende, og der arbejdes nu intenst på, hvordan vi kan få dyngerne væk i nævnet. Derfor er der også behov for at finde løsninger i Natur- og Miljøklagenævnet for, hvordan dyngerne kan komme væk.

Endelig vil jeg sige, at jeg glæder mig meget over den tilslutning, der er, til forslaget om landbruget som energileverandør. Det bør vi udnytte i de forhandlinger, der pågår nu.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror, at vi for et år siden havde lejlighed til at udveksle spørgsmål her i Folketingssalen, en onsdag, hvor jeg spurgte, om ikke man kunne fremrykke energiforhandlingerne, men det ville regeringen ikke være med til på det tidspunkt. Så når vi nu kommer og siger, at vi gerne vil have nedsat en kommission, er det ikke for at forhale tingene, for det sagde vi også for et år siden at vi gerne ville have. Det ønske er stadig intakt.

Men jeg har lyst til at læse op af det, der står i henvendelsen fra Læsø, og der står: I efteråret 2010 fik jeg oplyst, at en afgørelse i sagen kunne forventes omkring årsskiftet. Der står videre: Jeg venter stadig på afgørelsen, men der blev godt nok heller ikke sat årstal på årsskiftet. Og vedkommende skriver, at der den 1. januar 2011 ligger mellem 115 og 120 sager og en af dem er hans.

Der er en frustration over, at det kan tage så lang tid i et system. Jeg synes, det her handler om borgernes retssikkerhed, altså, der er ingen mennesker, der skal vente i det, jeg synes er urimelig lang tid. Der skal være en ordentlig sagsbehandling, ingen tvivl om det. Men her går man ud over alle grænser, når man står og siger, at man vil landbruget det godt, og at der skal investeres, og jeg synes, regeringen har været langsommelig på de her punkter. Det kunne jeg godt tænke mig at høre om ministeren er enig i.

Så er det ministeren.

Jeg skal bare gentage: For kommunerne har vi løst problemet, og det blev løst den 1. oktober sidste år. Vi holder meget øje med, at dyngerne i kommunerne nu ikke får lov til at vokse igen. Jeg erkender, at der er et problem i Natur- og Miljøklagenævnet, og det er det problem, vi i øjeblikket kigger på: Hvordan kan vi få det væk? Man kan sige, at der faktisk sidder nogle folk i en slags kommission for at finde ud af, hvad vi kan gøre for at få dyngerne væk i Natur- og Miljøklagenævnet.

Så er der en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak. Ministeren nævnte, at jeg skulle have ment, at kommissionen kan få gælden til at forsvinde, og det har ministeren altså misforstået. Det har jeg ikke sagt, og det mener jeg ikke. Men jeg efterlyser løsninger på gældsproblemet, og jeg ser kommissionen som et redskab, der kunne bidrage til en løsning.

Så nævnte ministeren, at det var overraskende, så hurtigt – sådan måtte jeg forstå det – finanskrisen rullede frem og dermed de konsekvenser, den også havde for landbruget. Men nu er det sådan, at jeg kan huske, jeg har set tal fra Landbrug & Fødevarer på, at den voldsomme gældsætning begyndte længe før finanskrisen. Jeg mener faktisk, det var i 2004, hvis jeg husker kurverne rigtigt. Så det bedes ministeren kommentere.

Mens vi er ved det finansielle, vil jeg gerne have ministeren til at kommentere, at ministeren i sin besvarelse sagde, at vi skal sørge for, at sektoren er bæredygtig. Tilbage står jo de her 350 mia. kr., som vi ikke har fået noget rigtigt bud på rammevilkår for at få bragt af vejen.

Så er det ministeren.

Det er rigtigt set, at landbrugsjord steg som al anden fast ejendom fra 2004 og frem til finanskrisen. Det er rigtigt, at den ikke steg under finanskrisen, for det har stort set ikke været til at låne penge siden, så derfor er gælden ikke steget. Så den har fulgt al anden fast ejendom, og det er der en række faktorer der viser. Den bedste måde at skabe mulighed for, at Landbrug & Fødevarer kan afdrage sin gæld, er at sikre en stram økonomisk politik, sikre, at der er fuld tillid til den danske stats budgetter, og at vi dermed har den internationalt lavest mulige rente. Det er vores bedste bud på det.

Man skal også være opmærksom på, at dem, der står for gældsætningen i landbruget i dag, er rigtig dygtige virksomhedsfolk, og at nogle af dem har investeret i andet end landbrug. Det kan være helt fair, det har jeg fuld respekt for, men det betyder bare, at gælden er et mellemværende mellem den enkelte landmand og kreditgiveren.

Der er en sidste kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Jeg er nødt til at spørge: Når gælden nu er så stor, som den er, for landbrugserhvervet, 350 mia. kr., mener ministeren så ikke, at det kan være et samfundsanliggende på en eller anden måde, altså med rammevilkår af en slags?

Men det var egentlig ikke det, jeg ville sige. Jeg vil nemlig gerne bruge min anden korte bemærkning til at tage fat i ministerens besvarelse, hvor ministeren talte om at sikre kvalitetsprodukter til forbrugerne, hvilket jeg er fuldstændig enig med ministeren i. Men jeg vil bede ministeren uddybe det nærmere, for forbrugeren efterspørger jo varer af forskellig slags. Forbrugeren efterspørger også rent drikkevand og kvalitet, som ministeren har nævnt, og så er mit spørgsmål:

Hvordan sikres alle de her forskellige produkter, der bliver efterspurgt? Hvordan kan man få det beskrevet, når nu ministeren ikke kan gå med til en kommission, som kunne beskrive det og analysere det? Hvordan kan man så sikre de rigtige rammevilkår for den her del af fødevareklyngen?

Så er det ministeren.

Det første, fru Bente Dahl siger, er jeg helt enig i. Det handler selvfølgelig om at kigge på rammevilkår og kigge på de økonomiske vilkår i det her land, og jeg tror, jeg har uddybet, hvad jeg mener med det.

Vilkårene for at sikre, at alle forbrugere har et bredt og mangfoldigt udbud af fødevarer, tror jeg sådan set at vi er meget enige om. Vi så et godt eksempel i går på turen med Fødevareudvalget, og jeg nævnte i mit indledende indlæg, at der er de her to spor: Der er dem, der er meget innovative og bruger meget ny miljøteknologi og står for den her meget store valuta- og eksportindtjening, og så er der underskoven, der gør, at rigtig mange danske forbrugere herhjemme har et rigt og varieret udbud af forskellige produkter. Det tror jeg at vi rammer meget godt, og MadX er en rigtig god institution til at underbygge det.

Den sidste korte bemærkning er fra hr. Per Clausen.

Jeg havde sådan set tænkt mig at spørge ministeren, om han ikke selv synes, det var et problem, at han ikke havde et bud på, hvad man skulle gøre for at reducere landbrugets gæld, men nu forstår jeg, at fødevareministeren slet ikke mener, at det er noget problem. Det er sådan set lidt ligegyldigt, det skal nok rette sig af sig selv, og så er det klart, at så er der ikke meget mening i at stille det spørgsmål. Jeg vil bare sige, at jeg mener, at fødevareministeren tager helt fejl, hvis han mener, at han på den måde kan bagatellisere gælden på 350 mia. kr. i landbrugssektoren, som jo altså eksisterede før den finansielle krise og eksisterer i dag, og som ikke er blevet nemmere at betale tilbage.

Det andet er, at jeg bare vil sige til ministeren, at jeg har talt med Enhedslistens energiordfører, og vi er helt enige om, at vi skal blive ved med at stille nogle spørgsmål, så vi er sikre på, at den måde, man vælger at støtte biogas på, ikke fører til, at det er en selvstændig begrundelse for at have et meget stort antal svin i Danmark, at gyllen er så meget værd i kraft af subsidiering, når det skal gøres til biogas, at det bliver et selvstændigt argument for at øge svineproduktionen i Danmark.

Så er det ministeren.

Hr. Per Clausens konklusion om, at jeg ikke skulle mene, at landbrugets gæld er noget problem, må stå for hr. Per Clausens egen regning. Jeg har meget klart og indtil flere gange forklaret, hvad det er, vi kan gøre, når man har det gældsproblem, og det er den økonomiske politik i det her land, der betyder uendelig meget for den her store gæld. Jeg tror ikke – det kan jeg så sige – at svaret på landbrugets store gæld er, at det hele nu skal være statsejede landbrug, som var hr. Per Clausens forslag. Det tror jeg ikke er den rigtige vej at gå, hvis vi vil fastholde en stor valutaindtjening.

Omkring biogas: Ja, vi er enige i, at det er vigtigt at sikre, at biogas kan køre rundt, det vil sige, at der er økonomi i at producere biogas herhjemme. Grænsen går ved, hvad der skal til, for at man kan skaffe kapital til at investere i de her biogasanlæg. Det er også dér, vores grænse går. Vi skal ramme der, hvor investorer får lyst til at være med til det her, fordi regnskaberne ser fornuftige ud.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Så er vi bare i den situation, at det bedste, fødevareministeren kan byde ind med i forhold til landbrugets gæld, er, at han siger, at regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik. Relevansen her betyder vel, at han på den måde mener at kunne sikre, at renten ikke stiger, og så bliver det ikke værre. Men det er også sådan, vi er. Det er altså niveauet for, hvad man kan gøre, og så må man så håbe på, at landbruget hutler sig igennem i de kommende år på trods af den her store gæld. Det er jo rigtigt nok, at banksektoren vel også vil være tilbøjelig til ikke at kræve gælden indfriet, for hvis man gjorde det, ville landbruget gå fallit, og så ville bankerne selv komme rigtig slemt op at køre. Jeg vil bare ikke håbe, at der bare kommer en lille finansiel krise mere, for så kan vi risikere, at vi ikke har styr på det.

Jeg vil så bare sige til ministeren, at jeg tror, at vi, når vi diskuterer energipolitik, også vil prøve at se på, hvor meget energi man kan få for de penge, som man putter i biogas, i forhold til den energi, man kan få for pengene ved at putte dem i noget andet. Det er i hvert fald sådan, klima- og energiministeren argumenterer, når hun argumenterer for, hvad det er for nogle områder, vi skal satse på, godt nok med en interessant undtagelse, nemlig når vi snakker om biogas.

Så er det ministeren.

Jeg må sige, at nu kom der endnu en konklusion fra hr. Per Clausen, som jeg må tage afstand fra, og det er, at jeg skulle have sagt, at renten ikke ville stige. Det tror jeg er lidt risikabelt. Jeg har sagt, at hvis vi fører en stram økonomisk politik, kan vi have et håb om, at vi har den lavest mulige internationale rente. Det er det, der er vigtigt, for at landbruget kan servicere sin gæld.

Så er jeg også, ligesom hr. Per Clausen, meget optaget af, hvor vi får mest energi for pengene. Gør vi det ved biogas, som har nogle andre fordele også, eller gør vi det ved vindmøller? Det er nogle rigtig vigtige spørgsmål, som jeg er bekendt med at der er lavet rigtig mange regnestykker på, og jeg glæder mig sådan set over, at politikerne i øjeblikket netop sidder og har mulighed for at tage politisk stilling til, hvad vi så vælger ud fra de regnestykker.

Tak til fødevareministeren. Så får fru Bente Dahl som ordfører for forespørgerne mulighed for at afslutte debatten, værsgo.

Netop som ordfører for forespørgerne vil jeg takke for en god debat. Debatten var god, den holdt sig til substansen, og det vil jeg gerne kvittere for. Det blev en seriøs debat, som gerne skulle fortsætte. En kommission, som kunne sammensættes af relevante parter, har vi ikke fået etableret i dag, men jeg vil da fortsat arbejde for, at vi kan få redskaber i forskellig form, gerne i form af en kommission. Det kan være, at vi hen ad vejen kan få overbevist de andre ordførere, så vi kan få flertal for det ved en senere lejlighed og kan komme med tiltag, så landbrugserhvervet får rammevilkår, der gør, at landbruget kommer ud af gælden og kan få en fremtid, som ikke er gældsplaget. Tak for debatten.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Da jeg kan konstatere, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de to fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 3. maj, 2011.