Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) Forespørgsel nr. F 33:

Forespørgsel til skatteministeren:

Hvad er regeringens strategi for udviklingen af den danske selskabsskat, og hvorledes påtænker regeringen fremover at tiltrække og fastholde virksomheder, i takt med at andre EU-lande sænker deres selskabsskat?

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Villum Christensen (LA) og Anders Samuelsen (LA).

(Anmeldelse 01.04.2011. Fremme 05.04.2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 17. maj 2011.

Først får ordføreren for forespørgerne, hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, ordet for begrundelse.

Vi har valgt at bede om den her forespørgselsdebat, fordi vi generelt er bekymrede over Danmarks konkurrenceevne og muligheder for at fastholde og tiltrække virksomheder, Danmarks muligheder for ikke at få et tab af arbejdspladser, men at få nye arbejdspladser, Danmarks muligheder for at få vækst. Det er jo rart at se den megen optagethed af, hvordan vi får lukket de værste huller i dansk økonomi. Det optager mange både her på Borgen og i medierne, men vi er også nødt til at komme i gang med at finde ud af, hvordan Danmark kan blive et rigere land fremover.

Vi har også set, hvordan andre EU-lande har planer om at sætte deres selskabsskat ned. Holland, Storbritannien og Ungarn er tre EU-lande, som sætter deres selskabsskat ned og dermed presser den danske selskabsskat endnu mere. Og det er ligesom i den kontekst, vi godt kunne tænke os at få en debat om, hvad man kan gøre, for at Danmark fremadrettet bliver mere konkurrencedygtigt, hvad angår selskabsbeskatning, fordi det er et vigtigt element.

Det er selvfølgelig ikke det eneste element, når det kommer til beskatning. Det er alment kendt, at Liberal Alliance også er meget optaget af at få en lavere marginalbeskatning af arbejdsindkomster, men det her er også et element, især hvis vi vil tiltrække store investeringer fra større virksomheder. Så vi er spændte på at høre skatteministerens svar.

Tak til ordføreren. Så går vi over til besvarelsen, og det er skatteministeren, der får ordet.

Jeg har fået den her forespørgsel om, hvad regeringens strategi er på selskabsskatteområdet. Den borgerlige regering har, siden den tiltrådte, haft fokus på, at selskabsbeskatningen i Danmark både er robust og konkurrencedygtig.

Globaliseringen sætter selskabsbeskatningen under pres, fordi det er blevet lettere at flytte aktiviteter og kapital rundt i verden. Investorer og selskaber kan alt andet lige opnå en økonomisk fordel ved at investere der, hvor selskabsbeskatningen er lavest og afkastet efter skat er højest. Lande med en relativt høj selskabsbeskatning vil således umiddelbart tiltrække færre investeringer og dermed få et mindre kapitalapparat i form af færre nye maskiner, bygninger og anlæg. Det vil resultere i en lavere aflønning af arbejdskraften end i lande med lavere selskabsskat. Et lavere kapitalapparat betyder samtidig lavere skatteindtægter fra selskaber og fra arbejdskraft.

Den øgede kapitalmobilitet gør, at selskabskattebasen er mere følsom over for ændringer i satserne. Dermed stiger de enkelte landes tilskyndelse til at reducere selskabsskatten for derved at øge skattegrundlaget. Det kan således føre til skattekonkurrence mellem lande og skabe et nedadgående pres på selskabsskattesatsen.

Selskabsbeskatningen har i den forbindelse betydning for, hvor selskaberne vælger at placere deres produktion. Selskabsbeskatningen har også betydning for omfanget af investeringer i det enkelte land. En lavere beskatning vil således øge tilskyndelsen til at foretage yderligere investeringer i det enkelte land. Derudover har den formelle selskabsskattesats betydning for, hvor selskaberne placerer deres overskud og dermed for, hvor de betaler skat.

Det bemærkes dog, at selskabsskatten ikke er den eneste afgørende faktor, når selskaberne beslutter, hvor de skal placere deres produktion. Arbejdsstyrkens kvalifikationer, løn- og transportomkostninger, tæthed til centrale markeder, afstand til andre producenter samt økonomisk og politisk stabilitet er selvfølgelig også afgørende faktorer for en beslutning.

Regeringen har siden 2001 gennemført en række ændringer i selskabsbeskatningen, bl.a. for at beskytte selskabsskattegrundlaget over for internationalt pres og skattetænkning. Regeringen har sænket selskabsskattesatsen fra 30 pct. til 25 pct., således at satsen ligger tæt på gennemsnittet i EU, og i takt med nedsættelserne af selskabsskatten er der sket udvidelser af selskabsskattebasen. Der er bl.a. sket begrænsninger i rentefradragsmulighederne for at forhindre, at multinationale virksomheder placerer uforholdsmæssigt store renteudgifter i Danmark. Derudover er selskabernes afskrivningsregler i de senere år blevet strammet, hvilket har indsnævret forskellen mellem afskrivningssatser og økonomiske levetider betydeligt.

Udviklingen i Danmark svarer til udviklingen internationalt, hvor der også er sket et fald i satserne kombineret med en løbende udvidelse af selskabsskattegrundlaget. De gradvise nedsættelser af selskabsskattesatsen og udvidelse af skattebasen har medført, at den danske selskabsskat i dag fremstår forholdsvis robust i forhold til internationale udfordringer på området. Den danske selskabsskattesats på 25 pct. svarer således nogenlunde til gennemsnittet i EU. Satsen er lidt over gennemsnittet for alle EU's 27 medlemslande, men under gennemsnittet i de større, centrale EU-lande. Det er især de nye EU-lande, der har lavere selskabsskattesatser end Danmark.

Men selv om den danske selskabsskat aktuelt fremstår forholdsvis robust og konkurrencedygtig, er det nødvendigt løbende at følge den internationale udvikling. Der har i de seneste 10 år været en tendens til, at landene i gennemsnit har nedsat selskabsskattesatsen med knap 1 procentpoint om året. Hvis andre lande, herunder særlig nabolande og større lande, sætter selskabsskatten yderligere ned, kan det igangsætte et fornyet nedadgående pres på selskabsbeskatningen her i landet.

Der er således ikke umiddelbart planer om en yderligere nedsættelse af selskabsskattesatsen i Danmark, men udviklingen i andre lande følges nøje. Derudover afventer jeg resultatet af bl.a. et igangsat analysearbejde med fokus på afdækning af de bagvedliggende årsager til, at nogle selskabers skattebetaling er gået i nul.

Der foregår også drøftelser på EU-niveau, som kan få betydning for den danske selskabsskattesats. Europa-Kommissionen fremlagde i foråret 2011 sit forslag til en fælles selskabsskattebase i EU, den såkaldte CCCTB. Tanken om en fælles selskabsskattebase i EU er umiddelbart god, og Danmark vil deltage konstruktivt i de forhandlinger, der foregår. Det bemærkes dog, at der er lang vej, til der foreligger et resultat, som Danmark vil kunne bakke op.

Selv om der ikke aktuelt er planer om en selskabsskattenedsættelse, er regeringen opmærksom på, at der er en række positive virkninger ved at nedsætte selskabsskatten. En lavere selskabsskat vil øge investeringsniveauet, både som følge af at indenlandske virksomheder vil investere mere, og ved at tiltrække udenlandske investeringer. Det vil have positive virkninger på størrelsen af det danske kapitalapparat, hvilket vil øge arbejdskraftens produktivitet, idet lønmodtagere således udstyres med bedre maskiner og anlæg. Den højere produktivitet medfører et højere reallønniveau. Selskabsskatten er derfor i høj grad også en skat på arbejde, og en nedsættelse af selskabsskatten vil dermed medføre højere lønninger og velstand. Også overførselsindkomsterne, der jo reguleres med lønudviklingen, vil stige.

Samlet set kan en nedsættelse af selskabsskatten bidrage til at stimulere væksten i Danmark. Men en nedsættelse af selskabsskatten vil medføre et provenutab, og med den aktuelle økonomiske situation i Danmark kan jeg ikke pege på nogen oplagte områder, der kan finansiere det hul, som en nedsættelse vil efterlade. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en selskabsskattenedsættelse kun er ét initiativ blandt en lang række mulige initiativer til at tiltrække investeringer og skabe vækst i Danmark. Derfor er det vigtigt ikke at fokusere ensidigt på selskabsskattesatsen.

En række rammevilkår har betydning for, i hvilket omfang dansk økonomi kan tiltrække og fastholde investeringer i danske virksomheder, f.eks. er stabile makroøkonomiske forhold samt en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke med til at gøre et land attraktivt. Andre forhold med afgørende betydning er lønniveauet, lønkonkurrenceevnen, stabile politiske forhold samt beskyttelse af ejendomsret og retssikkerhed. Jeg vil afslutningsvis understrege, at regeringen er meget opmærksom på at levere gode rammebetingelser for erhvervslivet, og selskabsskatten udgør en væsentlig del af erhvervslivets rammevilkår.

Jeg har noteret mig, at Liberal Alliance ønsker en lavere selskabsskat i Danmark. Hvis Liberal Alliance kan anvise en fornuftig finansiering til det formål inden for rammerne af regeringens økonomiske politik, lytter jeg selvfølgelig meget gerne til de forslag. Tak.

Tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Først og fremmest takker jeg skatteministeren for at nævne alle de fantastisk positive ting, en lavere selskabsskat vil medføre. Det er vi jo sådan set enige om. Så kunne man sige, at det jo bare handler om at komme i gang. Man har selvfølgelig i denne regerings levetid – og det anerkender vi også – været i gang med at nedsætte selskabsskatten. Vi kunne bare godt tænke os, at man fik den sat mere ned, og at man fik speedet processen op. Det er sådan, at Danmark har en selskabsbeskatning, der er lidt højere end gennemsnittet i EU. Hvis det stod til Liberal Alliance, skulle vi have en, der var markant lavere end gennemsnittet. Vi ville gerne have, at man kunne halvere den nuværende danske selskabsbeskatning. Der er dog også 12 EU-lande, der har lavere selskabsskat end Danmark, og som jeg også nævnte i min begrundelse, har både Holland, Storbritannien og Ungarn planer om at sætte selskabsbeskatningen ned.

Det vil medføre en lang række positive ting, hvis vi sætter selskabsskatten ned. For det første vil der komme flere investeringer i danske virksomheder, for det andet vil det blive mere attraktivt for udenlandske virksomheder at placere sig i Danmark, for det tredje vil det blive mindre attraktivt for danske virksomheder at flytte til andre lande, for det fjerde vil det blive mere attraktivt at forske og udvikle i danske virksomheder, og for det femte vil det blive nemmere at tiltrække ny aktiekapital, når danske virksomheder skal startes eller udvides.

Lavere selskabsskat vil gøre Danmark mere konkurrencedygtigt, og vi lever altså ikke længere i en tid, hvor vi bare kan tænke, at Danmark er en økonomi, vi kan se fuldstændig isoleret fra resten af verden. Det lyder jo, når man hører den offentlige debat, desværre, som om man bare kunne fortsætte, som man altid har gjort, og så skal det nok gå endda. Der er nogle socialdemokrater, der bruger det eksempel, at man også sagde, at humlebien ikke kunne flyve, men det kunne den jo alligevel. Jeg skal minde om, at det var teorierne om, at humlebien ikke kunne flyve, man måtte lave om på. Det var de teorier, der var noget galt med, og derfor er teorien om, at velfærdsstaten bare kan fortsætte med sit overforbrug uden at være konkurrencedygtig i et globaliseret samfund, også forkert.

Vi er i Liberal Alliance utrolig bekymrede for, at Danmark relativt set bliver et fattigere samfund, altså når man sammenligner med andre rige samfund i verden. Vi ved jo alle sammen – det er blevet gentaget til uendelighed fra denne talerstol – at Danmark er blevet et fattigere land relativt set de seneste 15 år. Vi er ikke længere i topti blandt verdens rigeste lande, og ser man på prognoserne for de kommende år, er der ikke nogen udsigt til, at det skulle blive bedre – tværtimod. Om 10 år vil folk ikke demonstrere på Christiansborg Slotsplads for at få højere løn eller bevare efterlønnen. Om 10 år vil man demonstrere for at få uddannelser på samme niveau som i Chile og operationer på samme niveau som i Sydkorea. Det er den fremtid, der venter os, hvis vores generation af politikere ikke tager de udfordringer, vi står over for, alvorligt, men tror, at vi kan komme videre uden at få gang i den danske vækst.

Selvfølgelig kan en halvering af selskabsskatten, som Liberal Alliance ønsker, ikke stå alene. Der skal være andre tiltag. Derfor har vi også foreslået, at man sætter marginalbeskatningen ned på arbejdsindkomster. Det er også noget, der er med til at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Der har været presseforlydender om, at regeringen overvejer at nedsætte selskabsskatten for små og mellemstore virksomheder. Det håber vi selvfølgelig har noget på sig, men vi ser hellere en generel nedsættelse af selskabsskatten end noget, der gælder specielle brancher eller virksomheder af en speciel størrelse.

Den Europæiske Centralbank kom sidste år med nogle beregninger, der viste – hvis man nu ikke er frisk på vores forslag om at halvere selskabsskatten fra 25 pct. til 12,5 pct. – at hvis man sætter selskabsskatten ned med bare et enkelt procentpoint, så vil det i virkeligheden være til gavn for den danske samfundsøkonomi. Det ville faktisk være selvfinansierende og mere til, hvis man gik ned med et enkelt procentpoint i Danmark. Det er altså beregninger, der er lavet af Den Europæiske Centralbank, og ikke noget, vi har fundet på i Liberal Alliance. I øvrigt er Danmark og Sverige de eneste af de EU-lande, som de her beregninger er foretaget for, der viste, at det ville mere end tjene sig selv ind, hvis man satte selskabsskatten ned med et enkelt procentpoint. Så man kunne jo godt starte med at tage lidt fat, hvis det var det, man ønskede.

Så siger skatteministeren – og igen skal man jo være glad – at regeringen sådan set er åben for at nedsætte selskabsskatten. Det blev sagt, at det var man, hvis man kunne anvise finansiering inden for regeringens økonomiske politik. Det kan selvfølgelig godt være lidt svært at anvise finansiering inden for regeringens økonomiske politik, når nu regeringen ønsker så høj en vækst i det offentlige forbrug, som den ønsker. Altså, det ønsker vi ikke i Liberal Alliance på samme høje niveau, som regeringen sætter. Jeg kan forstå, at der hele dagen har været diskussioner om, om det er værst, at det er S-SF, der fremsætter en stigning på 0,8 pct., eller om det er værst, at VK gør det. For os gør det ingen forskel. Man kunne lave en mindre stigningstakt, og så var det jo, der var råd til også at lægge nogle skattelettelser på bordet.

Man kunne også gøre noget andet. Man kunne gå den modsatte vej og se på besparelser og få antallet af offentligt ansatte ned. Det er steget meget under den nuværende regering, hvilket vi synes er lettere forunderligt, men det kunne jo være, at man kunne få det til at gå den anden vej. Man kunne som på så mange andre områder se på en mand, som på mange måder er et idol for mange af os, nemlig Poul Nyrup Rasmussen, der jo sørgede for at have meget færre offentligt ansatte, end man har i dag. Han var i øvrigt også en mand, som vel både sænkede marginalbeskatningen, forkortede dagpengeperioden og forringede efterlønnen, så meget godt kan der siges om den tidligere socialdemokratiske regering.

Der kan også siges meget godt om den nuværende borgerlige regering – misforstå mig ikke – bl.a. at den har taget fat på at sænke selskabsskatten. Vi synes så bare ikke i Liberal Alliance, at man er gået langt nok. Vi tror på, at det her land har masser af muligheder. Vi har masser af muligheder for at være et rigt land fremadrettet, men hvis ikke vi tør træffe de beslutninger, der skal til, så bliver vi altså ikke et rigt land fremadrettet. Så kan vi sidde og skændes om, hvordan vi skal fordele vores fattigdom, sådan som det har været moderne de seneste par år i dansk politik. Det er den diskussion, vi ender med, hvis vi ikke gør noget.

Derfor vil vi gerne appellere til især regeringen, men i øvrigt Folketingets partier om at tage fat på de ting, der egentlig kan skabe vækst i det danske samfund. Der mener vi at en lavere selskabsskat er et af de væsentlige elementer, fordi det netop kan sørge for både at tiltrække virksomheder til Danmark, bevare virksomheder i Danmark og øge investeringerne generelt.

Tak til ordføreren. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for, at Liberal Alliance har bragt dette emne til debat i dag. Spørgsmålet om, hvordan vi fastholder og tiltrækker virksomheder til Danmark, er mere aktuelt end nogen sinde, aktuelt, fordi verden stadig bliver mindre og langt mere global.

Hvad vi gør, handler imidlertid ikke alene om selskabsskatten, så langtfra. Selskabsskatten er naturligvis en konkurrenceparameter. Den har betydning for, hvor investorerne vælger at placere deres penge, især i en tid, hvor kapital i endnu større grad end varer og ydelser er ekstremt mobil. Derfor har vi også valgt at sænke selskabsskatten for at sikre arbejdspladser og et bredt skattegrundlag. Vi har lempet selskabsskatten, så den ligger på niveau med de øvrige EU-landes, og dermed har vi sikret Danmarks konkurrencedygtighed i forhold til denne parameter.

Men selskabsskatten er på ingen måde den eneste faktor. En væsentlig faktor er forholdet mellem kvaliteten i det arbejde, der udføres, og den pris, det koster. Lønniveauet er en sag for arbejdsmarkedets parter, og det blander vi os ikke i. Hvad vi derimod har indflydelse på, er, hvor meget den enkelte medarbejder har tilbage, når skatten er betalt, og dermed også, hvor meget han eller hun skal kræve fra sin arbejdsgiver, hvis ønsket er at få 100 kr. mere udbetalt i løn.

I Venstre har vi ført en fornuftig skattepolitik, en skattepolitik, hvor vi har lempet skatten på arbejde, når den nødvendige finansiering har været på plads. Ved at lempe skatten har vi gjort det mere attraktivt at yde en ekstra indsats, men i denne sammenhæng er det endnu vigtigere, at vi har gjort det billigere for arbejdsgiverne at gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats og billigere at belønne en ekstra indsats under lønforhandlinger. Lavere skat på arbejde giver imidlertid endnu en konkurrencefordel. I lighed med danske arbejdstagere er udenlandske kollegaer interesseret i bundlinjen.

At flytte til et andet land i længere tid eller måske permanent er en stor beslutning, og når den beslutning skal træffes, siger det sig selv, at det er beløbet, der går ind på kontoen, der er det afgørende, ikke det, der står på kontrakten. For hvilken glæde har man at rejse halvvejs rundt om jorden, hvis ens udbytte er på niveau med det, man rejste fra? Derfor er en rimelig beskatning af arbejdskraft vigtigt for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og derfor har lempelserne i skatten på arbejdsindkomst forbedret danske virksomheders chancer for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Evnen til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er en væsentlig konkurrenceparameter, for er den nødvendige faglige viden og de specifikke kompetencer ikke til rådighed, hvorfor så etablere virksomhed i det pågældende land?

Samtidig er det jo en kendt sag, at kloge hoveder og kompetente medarbejdere skaber viden, og viden kan omsættes i produktion, og produktion er ensbetydende med arbejdspladser. Derfor er Danmark nødt til at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, og derfor er Danmark nødt til at have en konkurrencedygtig skat på arbejde. Og vi er nødt til at være konkurrencedygtige. Vi er nødt til at fastholde og tiltrække virksomheder såvel som arbejdskraft. Det er vigtigt at fokusere på vores evne til at tiltrække og fastholde virksomheder, og derfor er debatten her i dag også så vigtig. I Venstre anerkender vi, at selskabsskatten er en væsentlig parameter, men en ud af mange.

Vi er optaget af Danmarks velstand, at den menige dansker har det godt, og derfor lægger vi vægt på en samlet politik, der giver optimale vilkår for erhvervslivet, vilkår, der sikrer vækst og arbejdspladser til gavn for hele samfundet.

På vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at nedsættelserne af selskabsskattesatsen til 25 pct. samt udvidelserne af selskabsskattebasen har medført, at den danske selskabsskat fremstår mere konkurrencedygtig, og at Danmark aktuelt har den 14. laveste selskabsskattesats blandt EU's 27 medlemslande.

Folketinget opfordrer regeringen til at følge udviklingen i andre lande og – inden for rammerne af regeringens økonomiske politik – til fortsat at tage de nødvendige initiativer til at sikre, at den danske selskabsbeskatning også fremover fremstår robust og konkurrencedygtig for derved at skabe et investeringsvenligt klima, således at vores erhvervsliv også i fremtiden kan skabe vækst og tiltrække risikovillig kapital.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 59).

Det af hr. Mads Rørvig fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg synes, det var rart at høre alle de gode ting, der kan siges om at sætte både selskabsskatten ned og for den sags skyld også skatten på arbejdsindkomster. Det er jo synspunkter, som vi fuldt ud kan bakke op om i Liberal Alliance. Jeg vil bare høre, hvad det er for planer, Venstre har om at sætte skatten ned.

Ordføreren.

Vi har ikke nogen aktuelle planer om at sætte skatten ned af den simple grund, at vi ikke har finansiering til det. Vi har jo sat selskabsskatten ned, og med den aktuelle selskabsskatteprocent på 25 har vi en konkurrencedygtig selskabsskat. Jeg vil sige, at vi har et aktuelt ønske om at kunne sætte den ned, men ikke en aktuel plan, fordi vi ikke har finansiering til det.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jo, men mener hr. Mads Rørvig, at Danmark overhovedet kan klare sig uden at sætte skatten ned? Kan Danmark overhovedet være konkurrencedygtigt nok, kan vi overhovedet skabe den vækst, der skal til, for at vi kan blive et af verdens rigeste lande og sikre velstand for danske borgere uden at sætte skatten ned? Altså, sagt på en anden måde: Er resultatet af ikke at sætte skatten ned i virkeligheden ikke bare det, at Danmark bliver et relativt fattigere land?

Ordføreren.

Det korte svar er ja. Det mener jeg godt vi kan aktuelt, men som jeg også læste op af mit forslag til vedtagelse, opfordrer jeg regeringen til at følge udviklingen, for det er klart, som hr. Simon Emil Ammitzbøll også nævnte i sin egen ordførertale, at der sker en udvikling i andre lande, som vi også konkurrerer med. Så jeg synes, vi skulle følge udviklingen i andre lande, men aktuelt mener jeg, at vi har en konkurrencedygtig selskabsskattesats.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Nick Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Ofte præsenteres vi for det synspunkt, at selskabsskatten har afgørende betydning for Danmarks muligheder for at tiltrække og fastholde virksomheder. Synspunktet fremføres navnlig af direktører, som har en direkte økonomisk interesse i sænkning af selskabsskatten, eller af politikere og partier, som har en direkte økonomisk interesse i at støtte de synspunkter.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at selskabsskatten har betydning for mulighederne for at tiltrække og fastholde virksomheder, men at betydningen ofte overdrives.

Når Danmark skal føre en aktiv og dynamisk erhvervspolitik, skal vi naturligvis anvende de mest effektive værktøjer til at nå de mål. Det handler bl.a. om rammevilkår, og det handler om målrettet indsats. Rammevilkårene omfatter ting som arbejdsstyrkens uddannelse, niveauet og omfanget af den forskning og udvikling, som finder sted i Danmark, fleksibiliteten på vores arbejdsmarked, den infrastruktur, vi stiller til rådighed for transport af personer og varer, bureaukratiet og de administrative byrder, som vi belaster virksomhederne med, den arbejdsmoral, som er på det danske arbejdsmarked, sprogkundskaberne, den geografiske beliggenhed, omfanget af korruption. Det er for bare at nævne nogle enkelte elementer. Skatteministeren nævnte nogle andre, men det her er nogle elementer, som i hvert fald er af betydning for virksomhederne, når de skal lokalisere sig i Danmark, når de skal udvide i Danmark osv.

Problemet er, at det under VKO-regeringen er gået den gale vej med rigtig mange af de her rammevilkår: eksempelvis uddannelsen – uddannelsesniveauet er faldende – eksempelvis besparelserne på forskning og udvikling, eksempelvis fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, eksempelvis infrastrukturen og eksempelvis den offentlige service.

Så er der nogle, der vil sige: Jo, jo, men selskabsskatten er også et vigtigt, som jeg sagde indledningsvis, afgørende rammevilkår. Faktum er, at relativt få selskaber betaler selskabsskat i Danmark. I 2009 betalte 25,5 pct. af alle selskaber ifølge Danmarks Statistik selskabsskatten. Skatteministeriet har så med rette påpeget, at hvis man skal frem til det rigtige tal, skal der fraregnes foreninger, sambeskattede virksomheder osv., men faktum er, at det er relativt få selskaber, som betaler den selskabsskat, som bliver betalt i Danmark, hvilket svækker argumentet om, at det her er et rammevilkår for hele erhvervslivet. Hertil kommer, at det i udpræget grad er den finansielle sektor og DUC i Nordsøen, som betaler selskabsskatten.

En lempelse af selskabsskatten vil derfor være erhvervsstøtte til præcis de her sektorer, hvilket der næppe er nogen sådan erhvervsmæssig stor ræson i. Socialdemokratiet vil sammen med SF holde ro omkring selskabsskatten. Den kommer ikke til at stige, den kommer heller ikke til at falde, hvilket i øvrigt stemmer fint med, at Danmark i dag har en selskabsskatteprocent, som ligger under gennemsnittet af EU-15-landene og OECD-landene. Nogle af de lande, som ligger under, er jo ikke ligefrem lande, man kan fremhæve som eksempler på, at her kører det, som det skal med økonomien. Det er f.eks. Grækenland, Island og Irland, som er blandt de lande, som har en markant lavere selskabsskat end Danmark.

Socialdemokratiet og SF vil koncentrere kræfterne om at skabe gode rammevilkår for virksomhederne og lave målrettede ordninger, som hjælper virksomhederne til vækst. Det drejer sig om fremrykning af offentlige investeringer, målrettede straksafskrivninger, skattekreditter m.v.

Så synes jeg endelig, at når vi har sådan en debat som den, vi har i dag, bliver vi nødt til at sætte det ind i den politiske kontekst, som er i Folketinget i dag. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ved godt, og både skatteministeren og Venstres ordfører har også fra talerstolen i dag, markeret, at selskabsskatten ikke kommer til at blive sænket foreløbig, og lægger derfor op til en folketingsvedtagelse i forlængelse af dagens debat, som bekræfter præcis, at det her er et område, hvor man gerne ville, men er på det rene med, at her kommer man ikke til at kunne gøre noget i ganske, ganske lang tid.

Der er foreløbig tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Mads Rørvig.

Tak for det. Hvis vi læser Socialdemokraterne og SF's skatteudspil, »Fair Forandring«, som jo er en skattepolitik for oppositionen også efter et valg, så ser man, at der står, at man vil lave en reform af selskabsskatten. Reformen skal så bibringe et øget provenu på 3,2 mia. kr. årligt. Hvordan har man tænkt sig at få de penge i kassen?

Ordføreren.

Det mest oplagte sted at starte, hvilket vi jo også har peget på, er at tage fat i nogle af de erhvervsstøtteordninger, der er i Danmark. Vi ved, at der i Danmark bliver givet erhvervsstøtte årligt i en størrelsesorden på 23-24 mia. kr. Vi har her i Folketingssalen nogle gange gennem beslutningsforslag prøvet at pålægge den siddende regering bare at gøre op, hvor mange penge det er, altså foretage en evaluering af, om de her penge bliver anvendt effektivt, eller om de ikke bliver anvendt effektivt. Det har regeringen pure afvist at gøre. Vi er altså i en situation, hvor vi har et borgerligt flertal i Danmark, som bruger 23-24 mia. kr. om året uden at spørge sig selv: Bruger vi de penge ordentligt?

Hvis vi nu startede med at lave en evaluering af de her støtteordninger, er jeg stensikker på, at vi ville konstatere, at nogle af de penge kan anvendes bedre, end tilfældet er i dag. Så det var bare et sted at starte.

Hr. Mads Rørvig.

Man kan sige, at det ikke har noget med selskabsskatteprocenten at gøre, som vi debatterer her i dag. Det er jo erhvervsstøtteordninger. Hvis man vil lave en reform af selskabsskatten, som er en procentsats af, hvor meget virksomhederne skal betale i skat af deres overskud, hvad vil man så gøre med den sats?

Ordføreren.

Det er jo noget sludder. Selskabsskatten og den belastning, selskaberne har af skatten, kan jo ikke bare udtrykkes som procenten 25. Det blev nævnt, oven i købet af skatteministeren selv, at noget af det, der er afgørende, selvfølgelig også er, hvordan man opgør skattegrundlaget. Hvordan finder man skattegrundlaget for selskaberne? Og noget af det, som helt notorisk kan konstateres, er, at noget af problemet er, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ikke vil være med til at opgøre skatteudgifterne. Skatteudgifterne er afvigelser fra de eksisterende skatteregler. Hvis det ikke er selskabsskat, så ved jeg ikke, hvad det er.

Hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Jeg har også tilladt mig at kigge lidt i det her »Fair Forandring«, som Socialdemokratiet og SF har markedsført, og der kan man jo læse, at de to partier vil trække rigtig mange penge ud af erhvervslivet. Der er en højere lønsumsafgift for den finansielle sektor på 1 mia. kr.; der er en reform af selskabsskatten på 3,2 mia. kr., som man vil have i kassen; så er der også nordsøolien; og så er der en indsats mod skattetænkning.

Men hvis vi bare holder os til de 3,2 mia. kr. i selskabsskat og lønsumsafgiften på 1 mia. kr., altså i alt 4,2 mia. kr., har de to partier – og nu er det jo så kun hr. Nick Hækkerup, der kan svare på vegne af Socialdemokratiet – så slet ikke gjort sig nogen tanker om, hvor mange tusinde arbejdspladser det vil koste, hvis man trækker 4,2 mia. kr. ud af erhvervslivet og direkte over i statskassen?

For det må da koste en hel del, og jeg undrer mig over, at man slet ikke bekymrer sig om de arbejdspladser, når man jo i alle andre sammenhænge går og himler op om, at vi har en ledighed på det niveau, den er på nu, selv om den er historisk lav.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se, at en yderligere indsats over for skattetænkning skulle kunne koste danske arbejdspladser. Det er Dansk Folkepartis synspunkt, men jeg mener simpelt hen, det er substantielt forkert. Jeg har svært ved at se, at en beskatning af nordsøolien på yderligere 100 mio. kr. – når man tænker på, hvilke avancer der er i øjeblikket – skulle konstituere et problem.

Jeg konstaterer, at Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative har lavet en aftale derude, som betyder, at vi i de næste mange, mange år er låst til at få et uacceptabelt lille provenu ind. Det er en dårlig aftale, kan man rolig sige, men at det skulle koste arbejdspladser at ændre på det, har jeg meget svært ved at se.

Hr. Mikkel Dencker.

Det er jo et meget kendt fænomen, at man taler udenom, når man bliver presset, så jeg konkluderer, at hr. Hækkerup er blevet presset, i og med at han svarer på noget helt andet end det, jeg spurgte om.

Det, jeg spurgte om, var, om ikke de 4,2 mia. kr., som man hiver ud af erhvervslivet i selskabsskat og lønsumsafgift, vil koste arbejdspladser. Det var såmænd ikke de 100 mio. kr. fra nordsøolien eller skattetænkningen i erhvervslivet – det kan vi godt blive enige om skal stoppes – men de 4,2 mia. kr., som man vil hive ud af den finansielle sektor og erhvervslivet i mere bred forstand. Det koster arbejdspladser, og det koster flere tusinde arbejdspladser, men det gør man sig overhovedet ingen tanker om.

Ordføreren.

Det kan godt være, hr. Mikkel Dencker synes, det er at snakke udenom, men jeg synes da, det var imponerende, at det i løbet af et 45 sekunders indlæg lykkedes at få Dansk Folkeparti til at tilslutte sig yderligere beskatning på 1,1 mia. kr. Det synes jeg da ikke er at snakke udenom, det synes jeg er at lave reel politik.

Så lad os se på det, der står tilbage, og det er fuldstændig rigtigt, at vi vil beskatte den finansielle sektor med 2 mia. kr. mere for at finde penge til at styrke uddannelsen i den danske folkeskole, som hr. Mikkel Dencker og hans parti har sørget for i dag producerer dårligere uddannede elever end nogen sinde før, den arbejdskraft, som er det allerallervigtigste konkurrenceparameter for virksomhederne.

Sandheden er, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker, at Dansk Folkeparti fører en ekstremt kortsigtet økonomisk politik, som kommer til at koste os arbejdspladser, rigtig, rigtig mange arbejdspladser, fordi man svigter det eneste reelle grundstof, vi har i Danmark, nemlig de unge mennesker, som heldigvis befolker det her samfund.

Så lad mig sige til den anden del om selskabsskatten, at det er fuldstændig rigtigt, at vi har sagt, at vi vil ændre støtteordninger, så der kommer 2 mia. kr. mere ind. Men vi har jo også sagt, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker – hvis man kunne benytte lejligheden til på et eller andet tidspunkt at læse dokumentet færdigt – at de penge skal føres tilbage til erhvervslivet, bl.a. som fradrag i forhold til klima- og miljøvenlige investeringer. Så på den måde bliver der ikke ødelagt arbejdspladser, der bliver skabt arbejdspladser i Danmark.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Man må jo sige, at forvirringen breder sig med de besvarelser, der kommer i øjeblikket. Altså, er det rigtigt eller forkert, at der står i »En Fair Løsning«, at S og SF's skatteforslag betyder, at halvdelen af provenuet kommer fra en generel forøgelse af selskabsskatten? Er det rigtigt eller forkert?

Ordføreren.

Vi har sagt, at den vej, vi vil vælge, er at sikre, at vi får kigget på erhvervsstøtteordningerne, herunder de skatteudgifter, som der er. Jeg ved godt, det er meget, meget ønskeligt og populært hos Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og nu også Liberal Alliance at læse teksten sådan, at det drejer sig om en regulering af selskabsskatteprocenten. Der står ikke nogen steder, at det skal ske.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Vi kan sagtens tale erhvervsstøtteordninger, vil jeg sige til hr. Nick Hækkerup. Jeg tror faktisk, det er et af de få områder, hvor der kunne være en fælles flade, hvis det endelig var, for vi vil sådan set også have færre erhvervsstøtteordninger. Det står i vores reformprogram, så det er meget oplagt.

Men hvad er svaret på spørgsmålet: Står der, eller står der ikke i programmet, at S og SF's skatteforslag betyder, at halvdelen af provenuet kommer fra en generel forøgelse af selskabsskatten? Står det der, eller står det der ikke?

Hvis jeg får et sort svar en gang til, må jeg konstatere, at hr. Nick Hækkerup enten ikke kender svaret eller ikke vil svare. Står det der, eller står det der ikke – ja eller nej?

Ordføreren.

Det var lige før, at spørgeren kom til at tabe hovedet i den sammenhæng, ikke at det ville have gjort den store forskel, men det var saftsuseme tæt på, kunne jeg høre. Man var meget, meget ophidset og meget eksalteret, og det er selvfølgelig også en retorisk smart måde at gøre det på, hvis man befinder sig på rigtig tynd is.

Sandheden er, og det vil hr. Simon Emil Ammitzbøll også vide, hvis han vil have den godhed at investere 10 minutter af sit liv på at læse dokumentet med vores skattepolitik til ende, at vi har sagt, at de penge, som vi skal have ind, vil vi finde bl.a. ved at reducere, gennemgå og ændre de erhvervsstøtteordninger, som der er i øjeblikket. Hr. Simon Emil Ammitzbølls og øvrige ordføreres påstand om, at det her skal føre til en generel regulering af selskabsskatteprocenten, er der ikke basis for i det dokument, som er fremlagt, og den skattepolitik, som Socialdemokratiet og SF har lagt frem. Det er en skræmmekampagne, og den bliver ikke bedre af, at man hidser sig op og går i fistelstemme.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg vil ikke bringe den store afsløring i dag, når jeg siger, at Dansk Folkeparti ikke har nogen planer om at nedsætte selskabsskatten, som jeg kunne forestille mig Liberal Alliance havde hede drømme om. Dansk Folkeparti ser ikke noget behov for at ændre på selskabsskatten. Vi mener, at vi i dag har en selskabsskat, som fremstår sund, robust og konkurrencedygtig over for vores nabolande. Den tilvejebringer et relativt stabilt provenu, hvis man renser for finanskrise og følgerne deraf, og det er ikke min eller Dansk Folkepartis opfattelse, at Danmark går glip af noget nævneværdigt provenu, på grund af at selskaber fravælger Danmark på grund af selskabsskattesatsen.

For 10 år siden var selskabsskattesatsen 30 pct., siden hen har regeringen og Dansk Folkeparti i fællesskab gennemført to nedsættelser af selskabsskatten, først til 28 pct., for 6 år siden, og siden til de nuværende 25 pct. Dermed skulle vi gerne have en skattesats, som netop er konkurrencedygtig over for vores nabolande, så vi ikke som land bliver fravalgt på grund af beskatningen, og det er også derfor, min konklusion til at begynde med var, at vi ikke ser noget behov for at ændre på den.

Vi er godt nok bevidst om, at der kan ske forandringer af selskabsbeskatningen i de omgivende lande, og derfor opfordrer vi også regeringen til at følge udviklingen, som hr. Mads Rørvig fremførte i vores fælles forslag til vedtagelse, og om nødvendigt tage de nødvendige initiativer, så Danmark også fremadrettet har et stabilt provenu for selskabsskatten og selskaberne samtidig er konkurrencedygtige.

Et andet område, vi mener der skal arbejdes med, og som jeg ved regeringen arbejder med for tiden, er sådan noget som beskatning af multinationale selskaber, altså hvordan man sikrer, at de ikke flytter deres overskud ud af landet til lavskattelande og undgår dansk beskatning. Det er almindelig kendt, at mange store multinationale selskaber, der opererer i Danmark, ikke betaler ret meget i skat, nogle betaler slet ikke noget og har ikke betalt i mange år, og det ser vi på lang sigt som uacceptabelt, hvis det foregår via fordækte metoder og gennem handel internt i selskabet til kunstige priser. Derfor imødeser vi da også, at regeringen inden alt for lang tid kommer med sine konklusioner på arbejdet og vil fremlægge nogle ideer til, hvordan man kunne gøre tingene endnu bedre. Vi ser frem til, at det kommer til forhandling mellem Folketingets partier, og vi glæder os til at deltage i det arbejde.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jesper Petersens som ordfører for SF.

Det er jo en interessant debat at have midt i en tid, hvor den politiske dagsorden egentlig mest af alt handler om at få rettet op på økonomien. Efter en økonomisk politik, der har misligholdt økonomien med et kæmpeunderskud på statsfinanserne og økonomisk smalhals i årene fremover, er der jo partier, der insisterer på at overveje nye skattelettelser enten til de mest velstillede eller til selskaberne. I dag er det så selskabsskatten, det handler om, hvor Liberal Alliance er ude i det ærinde at skulle have selskabsskatten yderligere nedsat.

Som det er fremgået af flere andre taler, herunder skatteministerens, er den danske selskabsskattesats i dag helt konkurrencedygtig i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi ligger helt på gennemsnittet i EU-sammenhæng og faktisk under gennemsnittet, når vi sammenligner os med EU-15-landene, og det er ikke noget problem for Danmark at have den selskabsskattesats, som vi har i dag. Men når man er optaget af at skulle fylde endnu flere penge i de velstilledes lommer eller i de store danske selskaber, der først og fremmest vil få gavn af lavere selskabsskat, tager man selvfølgelig sådan en debat op, som Liberal Alliance gør her, på trods af, at der faktisk ikke er noget problem.

Som det også er blevet remset op tidligere, er det, som virksomhederne har interesse i i forhold til rammevilkårene, når de skal investere i et nyt land, starte en ny produktion, jo i høj grad alle mulige andre ting end skatten. Det handler om retssikkerhed; om der er en veluddannet befolkning; om der er stabile offentlige institutioner, som man kan lave ordentlige aftaler med, som man ved holder; om infrastrukturen er i orden; om der er en høj arbejdsmoral og et velordnet arbejdsmarked som det danske – hvis ikke regeringen får det ødelagt; om der er en ordentlig velfærd, hvor man betaler over skatten og ikke med alle mulige sociale bidrag på den enkelte virksomhed, så medarbejdernes børn kan komme i daginstitution, og så medarbejderne, hvis de er blevet syge, kan komme på offentlige sygehuse. Alle disse ting er faktisk områder, hvor Danmark udmærker sig, og det er også grunden til, at vi er et godt land at investere i. Vi har ligget i toppen i internationale undersøgelser af, hvor det er bedst at investere.

På trods af den personskat, vi har, har Danmark alligevel kunnet kombinere høj velstand, høj velfærd, konkurrencedygtighed, investeringer og en gunstig erhvervsudvikling. Så betyder skatten selvfølgelig også noget i hele det her store billede, men det er langtfra det vigtigste. Det kunne bekræftes for nylig i en undersøgelse lavet af Dansk Byggeri, der også er blevet refereret i forskellige medier. Jeg kan heller ikke lade være med at tage et citat af en af Danmarks mere berømte erhvervsfolk Asger Aamund med. Han sagde dette til Danmarks Radio tilbage i september 2010 om selskabsskatten, da man også diskuterede selskabsskattelettelser:

»Ja, nu bliver jeg nok myrdet af mine kolleger i erhvervslivet. Men den er altså ikke vildt vigtig [...].«

Det var sådan, Asger Aamund sagde på det tidspunkt, og det kan jeg jo kun give ham ret i. Det er hele den her lange række af andre ting, der i virkeligheden er endnu vigtigere. Og i det omfang at selskabsskatten betyder noget, er Danmark så egentlig på sikker grund med den sats for selskabsskatten, som vi har nu.

Hvis man ser på, hvem der betaler selskabsskatten i dag, kan man se, at det jo ifølge Skatteministeriet for det første kun er 50 pct. af virksomhederne, der overhovedet betaler selskabsskat. De andre har simpelt hen ikke et overskud at betale skatten af. Og de, der i helt udpræget grad betaler den, er de allerstørste virksomheder f.eks. inden for finanssektoren og industrisektoren. Så det at lette selskabsskatten er helt umiddelbart altså en massiv skattelettelse til bankerne, og det er sponsorerne Saxo Bank og Danske Bank og andre måske også interesserede i, og de har jo så deres filialer på Christiansborg til at fremme det synspunkt gennem liste Saxo Bank.

I forhold til spørgsmålet om robusthed og konkurrencedygtighed kan jeg ikke lade være med at understrege betydningen af, at vi får gjort mere for at standse det, som vi må opfatte sådan, at der er noget galt i forholdene omkring multinationale selskaber, som i årtier har kunnet undgå at betale selskabsskat i Danmark. Der er behov for en endnu skrappere indsats i forhold til EU med diskussionerne om en fælles selskabsskattebase, så vi undgår at komme under et meget kraftigt pres for at nedsætte selskabsskatten, og så de værnsregler, der skal være i en sådan ordning, kommer ind i ordningen. Der var jeg meget enig i de ting, som skatteministeren sagde nu.

Endelig vil jeg bare understrege og sige til de spørgsmål, som jeg godt kan regne ud kommer, at vi ikke ønsker at hæve selskabsskattesatsen – den skal blive, hvor den er – og de omlægninger, vi laver, ender tilbage i erhvervslivet med et nyt klimafradrag, straksafskrivning og andre ting, som gavner erhvervslivet.

Der er foreløbig tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, og først er det hr. Mikkel Dencker.

Tak. Nu er det jo så SF's ordfører, der er på talerstolen. Lige før stillede jeg en række spørgsmål til Socialdemokratiets ordfører om de to partiers fælles skattepolitik her i »Fair Forandring«, og hr. Nick Hækkerup ville jo ikke rigtig svare på det, jeg spurgte om. Hr. Jesper Petersen er jo kendt for ikke at være den, der stikker hovedet i busken, og nu håber jeg så, at jeg kan få et svar lige ud af posen fra hr. Jesper Petersen, når jeg spørger: Når man vil tage 3,2 mia. kr. i en reform af selskabsskatten – det står der her i »Fair Forandring« – og man vil tage 1 mia. kr. i højere lønsumsafgift fra den finansielle sektor, altså i alt 4,2 mia. kr. i øget beskatning af erhvervslivet, har man så overhovedet ikke gjort sig nogen tanker om, hvor mange arbejdspladser der på den baggrund vil ryge?

Er det 5.000, 10.000, 15.000 eller 20.000 arbejdspladser, der vil ryge, fordi man vil øge beskatningen af erhvervslivet? For pengene skal jo komme et sted fra, og det er ikke nogen uudtømmelig kilde, erhvervslivet udgør.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti har jo hjulpet regeringen med ad flere omgange at give skattelettelser på selskabsskatten, som også indebærer store skattelettelser til bankerne. Dem har de nydt rigtig godt af, ikke mindst i de gode år i midten af sidste årti, hvor man havde nogle helt, helt enorme overskud, men altså betalte mindre i selskabsskat. Der synes vi, det er fair at øge skatten på bankerne, og at de i højere grad bidrager til fællesskabet. Vi kalder det fra Danske Bank til danske børn , altså at vi får brugt de penge direkte på at forbedre folkeskolen og de uddannelser, som erhvervslivet er fuldstændig afhængige er gode i Danmark, hvis vi skal have konkurrencedygtighed, være et godt land at investere i, og hvis danske virksomheder skal klare sig godt.

Der synes jeg sådan set, det er langt mere fremsynet at sørge for, at vi har en god velfærd, at vi har gode uddannelser, at vi har en ordentlig infrastruktur, at der stadig er et velordnet arbejdsmarked og alle de andre ting, der skal til for at sørge for, at vi har et godt erhvervsklima i Danmark, end bare bevidstløst at stirre sig blind på selskabsskatten. Og som sagt forbliver den altså fuldstændig i ro.

Hr. Mikkel Dencker.

Jeg må jo sige, at hr. Jesper Petersen skuffer mig. Jeg havde regnet med at få ærlige svar direkte på det spørgsmål, jeg stillede, altså hvor mange arbejdspladser det vil koste at øge beskatningen på erhvervslivet. Der bliver der så svaret udenom, men jeg vil da give hr. Jesper Petersen endnu en mulighed for at svare på spørgsmålet og også denne gang leve op til mine forventninger om at få klare svar fra dem, som siger, at de er dygtigere til at regere landet, end vi andre er.

Hvor mange arbejdspladser vil det koste, når man øger beskatningen af erhvervslivet med 4,2 mia. kr.? Er det 5.000, 10.000, 15.000 eller 20.000 mennesker, der skal miste deres job, for at S og SF kan hive nogle flere penge op i statskassen?

Ordføreren.

Jeg må sige, at det er ulideligt at skulle høre på, at noget skal koste arbejdspladser, fra nogen, der har hjulpet med til, at svaret på krisen i Danmark var at give nye skattelettelser, der ikke hjalp i forhold til at skabe arbejdspladser, og som valgte den mindst effektive strategi, nemlig at pøse penge ud i skattelettelser, i stedet for at sørge for at få gang i investeringerne og få skabt nogle arbejdspladser. Det er jo det, vi vil.

Vi vil fremrykke investeringer: 2 af de milliarder, som hr. Mikkel Dencker omtaler, kommer jo til at gå direkte til investeringer i klimaforbedringer, altså i energiforbedringer, af danske virksomheder, så de bliver mere konkurrencedygtige. Vi vil lave straksafskrivning, vi vil forbedre uddannelse og forskning i stedet for at skære ned på det, sådan som regeringen vil. Alt det vil ikke koste arbejdspladser, det vil give arbejdspladser, i modsætning til den politik, som den nuværende regering fører, som er alt for ringe i forhold til at skabe ny vækst og ny beskæftigelse. Der må vi bare sige, at vi altså vælger en helt anden kurs, som vil give og ikke koste arbejdspladser.

Så jeg anerkender simpelt hen ikke den præmis, hr. Mikkel Dencker lægger ind i sit ellers finurligt formulerede spørgsmål.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Det var et interessant svar, altså at ordføreren ligesom afviser økonomiens naturlove med, at hvis man hiver penge ud af erhvervslivet, så koster det arbejdspladser. Men jeg tror ikke, vi kan få noget klart svar fra oppositionen.

Så vil jeg til gengæld stille et andet spørgsmål til hr. Jesper Petersen. Når man dykker ned i »En Fair Løsning« og »Fair Forandring«, kan man se, at der står: I forbindelse med omlægningen af selskabsskatten annulleres regeringens overkompensation af erhvervslivet ved de seneste to ændringer af selskabsskatten. Betyder det, at oppositionen vil have selskabsskatteprocenten op på 30 pct. igen? For jeg går ud fra, at de to ændringer, man refererer til, hentyder til de to omgange, hvor man har sænket selskabsskatten, som i dag er på 25 pct. Skal det forstås sådan?

Ordføreren.

Nej, det skal forstås, fuldstændig som det står i »En Fair Løsning«, og jeg må bede ordføreren om at forholde sig til den politik, der er lagt frem: 2 mia. kr. i øget beskatning af bankernes overskud, og 2 mia. kr. kommer fra omlægning af erhvervsstøtteordninger, penge, der går tilbage til erhvervslivet i form af investeringer i en fremadrettet erhvervspolitik, der kan skabe nye job inden for de styrkepositioner, Danmark har, og give et klimafradrag til virksomhederne, så de kan investere i at blive dygtigere til at producere uden at bruge så meget energi – det er godt for miljøet og for deres konkurrenceevne. Det er penge, der går tilbage til erhvervslivet. De to andre milliarder, dem, der skal komme fra bankerne, går til bedre uddannelse. Og det er det, der er lagt frem. Der vil ikke blive ændret på selskabsskattesatsen; det er blevet sagt et par gange, men jeg siger det gerne en gang til.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg læser og læser, og jeg prøver at blive klogere, men man får forskellige svar hele tiden.

Man vil have et provenu på 3,2 mia. kr. Det står der i planen. En omlægning af selskabsskatten vil give et provenu på 3,2 mia. kr., og det siger hr. Jesper Petersen kommer tilbage i form af klimainvesteringer. Men der vil man kun bruge 1 mia. kr., altså går de resterende penge bare ned i et stort sort hul til en ufinansieret plan fra Socialdemokraterne og SF.

Kan man ikke give et klart svar på, hvordan man vil tilvejebringe de 3,2 mia. kr., man vil have som en reform af selskabsskatten?

Ordføreren.

Nu bliver der jo heldigvis taget referat af, hvad der bliver sagt her i Folketingssalen, så det seneste indlæg kan man så gå tilbage til og høre, hvordan det, jeg svarede, fuldstændig gjorde, at det spørgsmål, som hr. Mads Rørvig nok havde forberedt hjemmefra, ikke var relevant.

Jeg må sige igen, at man simpelt hen ikke bruger de rigtige tal, som er lagt frem. I »En Fair Løsning« handler det om godt 4 mia. kr. alt i alt; 2 mia. kr. fra bankernes overskud og 2 mia. kr. fra en omlægning af erhvervsstøtteordninger. Det er det, der står i »En Fair Løsning«. Så kan man godt læse ting, der er ældre end det, og bruge det, men det kommer man galt af sted med. Man refererer simpelt hen noget forkert. Men jeg vil gerne gentage det: 2 mia. kr. fra bankernes overskud går direkte til bedre uddannelse, og det har vores erhvervsliv brug for, for vi skal leve af at have en veluddannet befolkning og ikke skære ned på uddannelse og forskning, sådan som regeringen gør; de to andre milliarder kroner kommer fra en omlægning af erhvervsstøtten. Men pengene går altså tilbage til erhvervslivet i form af de ting, som jeg har nævnt.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Jeg synes nu ikke, at hr. Jesper Petersen skal laste nogen i salen, hvis de kan have svært at hitte hoved og hale i S og SF's økonomiske planer. Vi venter jo alle stadig i spænding på, at S og SF selv afslører, hvordan de hænger sammen, så det var jo dog en start. Jeg synes ikke, man skal klandre andre for at synes, de er uoverskuelige, for det er de jo i sandhed.

Jeg har også været inde andre steder i »En Fair Løsning«, og når man ser i »En Fair Løsning«, kan man jo også se, at der på et tidspunkt er noget snak om, at virksomheder ligesom på en eller anden frivillig måde kan sige, at de alligevel ikke vil have de her erhvervsstøtteordninger, og så står der, og der citerer jeg igen: Kun hvis dette mod forventning ikke kan lade sig gøre, vil vi hæve selskabsskattesatsen. Det var så et andet sted end det, som jeg nævnte for hr. Nick Hækkerup før, og som gjorde ham så utilpas, men det her citat kan jo også bekræftes, og hvis man ellers har lyst til at læse de programmer, man selv fremlægger, kan man jo se, at jeg som sædvanlig har ret i mine citater.

Derfor vil jeg bare høre fra hr. Jesper Petersen: Er det korrekt forstået, at man har en plan om, at man, hvis man ikke kan få frivillige aftaler med erhvervslivet om at fjerne de her tilskudsordninger, så faktisk vil hæve selskabsskattesatsen?

Ordføreren.

I forhold til at have økonomiske planer, der hænger sammen, og ikke bare strø om sig med store skattelettelser vil jeg nok mene, at Socialdemokraterne og SF er noget bedre kørende end Liberal Alliance. Var det for 75 mia. kr. i nye skattelettelser, der var i forrige uge i de annoncer, hvorefter det viste sig, at man havde brugt pengene, jeg ved ikke hvor mange gange? Kan vi ikke få et bud på 115 mia. kr. i næste uge – jeg mener, bare for at vi ligesom kan fortsætte debatten?

Jeg synes ikke, det er helt seriøst, og det er i hvert fald ikke en klog vej frem for Danmark, hvis vi stadig skal være et ordentligt velfærdssamfund, at føre den økonomiske politik, som Liberal Alliance lægger op til.

Det, vi har sagt om erhvervsstøtten, hvor vi jo vil lave en omlægning for godt 2 mia. kr., er, at vi sådan set ikke selv behøver at sidde og bestemme på Christiansborg alene, hvordan det skal skrues sammen, vi vil gerne have en dialog med erhvervslivet om, hvor det er, der er nogle ordninger, som er forældede. Mange af dem er ikke blevet evalueret i årtier. Kan vi sammen se på, hvad det er for nogle erhvervsstøtteordninger, man kan omlægge, så er der da ikke nogen grund til, at vi skal beslutte på Christiansborg selv at lukke ørerne, når vi kan have dialog med erhvervslivet om, hvordan det foregår bedst muligt.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg kan love hr. Jesper Petersen, at vi har langt flere forslag til besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor, end vi har forslag om skattelettelser. Så der er et klart plus, hvis det er det, man ønsker sig, og det er det, vi ønsker os, i hvert fald i Liberal Alliance. Det kan jeg så forstå at man stadig ikke ønsker i S og SF, men fair nok, eller hvad det nu hedder.

Der blev ikke svaret på mit spørgsmål. Jeg ved ikke, om jeg havde forventet det. Jeg havde håbet det. Stod der det, jeg sagde? Det ved vi ikke, det ved hr. Jesper Petersen åbenbart ikke, eller også har han ikke lyst til at svare, ligesom hr. Nick Hækkerup ikke havde lyst til at svare eller ikke vidste, om det stod der. Det er så åbenbart det, der er strategien. Jeg synes egentlig, at man skulle være fair og enten sige, at ja, det er rigtigt, det står der, men det mente vi ikke helt alligevel, eller også sige, hvad man så mener. Der er ligesom kun de to muligheder. Så giv dog et ordentligt svar i stedet for at komme med al den der udenomssnak og at lade være med at svare.

Nu prøver vi noget nyt, for vi skal jo videre. Der står også i »En Fair Løsning«, at det er helt rimeligt at kræve større skattebidrag fra landbruget, den finansielle sektor, de multinationale firmaer samt olie og gasproduktionen i Nordsøen uden for eneretsbevillingen. Kan vi så i det mindste blive enige om, at denne række af sektorer ønsker S og SF højere erhvervsbeskatning for?

Ordføreren.

Vi har meget klart sagt, at det, vi vil, er at omlægge nogle erhvervsstøtteordninger, hvor der over de senere år er blevet givet for mellem 20 og 25 mia. kr. i erhvervsstøtte enten som direkte støtte eller i form af skattefritagelse, og det er sådan set dem, vi gerne vil have lov til at gennemgå med en tættekam i en dialog med erhvervslivet og ikke bare sidde og bestemme over her på Christiansborg. Det er altså dér, at pengene kommer fra, og ikke fra en stigning i selskabsskatteprocenten.

Så kan vi desværre kun gøre meget lidt, når det handler om olieudvinding. Om det, der jo er hele Danmarks råstof, har det borgerlige flertal formået at lave en aftale, der er umulig at lave om på frem til den anden side af 2040, på trods af at oliepriserne nu er langt, langt højere, end de var, da man lavede aftalen. Man giver derfor private virksomheder lov til at skumme fløden i helt urimelig grad af det, der er vores fælles råstoffer i undergrunden. Det er så den politik, man vælger at føre fra borgerlig side, men jeg synes ikke, at det er rimeligt over for danskerne. Men den aftale er jo desværre lavet.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg kunne høre, at hr. Jesper Petersen ville tage 2 mia. kr. fra bankerne, men kan hr. Jesper Petersen ikke bekræfte, at det, som bankerne tjener penge på, er, at de låner ud til en højere pris end den, de låner ind til?

Hvis man øger skatten på bankerne, øger man omkostningerne for helt almindelige bankkunder, privatkunder og dansk erhvervsliv, og det vil sige, at det jo ikke bliver en isoleret bankøvelse, men det bliver 2 mia. kr., der gør det dyrere at være danskere og dyrere at drive erhverv i Danmark.

Ordføreren.

Det er muligt, at der bliver en skrappere konkurrence mellem bankerne, så de ikke kan opretholde helt så voldsomt store milliardoverskud, som de gjorde op gennem sidste årti. Så hvis der er nogen, der taber penge på det, så kan det være, at der bliver mindre overskud i bankerne, fordi der bliver en øget konkurrence om at have færre gebyrer og få rimelige priser for både borgere og virksomheder, hvilket jeg godt synes man kunne bruge inden for den danske banksektor. Det kunne jo også være, at udbyttet til aktionærerne blev mindre. Der er sådan set ikke nogen grund til, at det skulle føre til, at det skulle blive dyrere for borgere og virksomheder.

Man har sådan set lige sagt, at enhver form for selskabsskat, enhver form for skat på bankerne er noget, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at det skærper konkurrencen eller giver mindre overskud, mindre udbytte, men det bare er noget, men tager direkte fra danskerne. Så har man i hvert fald sagt så meget.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skal til at beskatte aktieudbytter forskelligt, afhængigt af om det kommer fra den ene type virksomheder eller den anden, men det ville da være en nyskabelse, som jeg ser frem til bliver uddybet lidt. Men virkeligheden er jo den såre simple, at hvis det bliver dyrere at drive bank i Danmark, så udmønter det sig i, at det bliver dyrere at være bankkunde i Danmark. Derfor vil de penge, som hr. Jesper Petersen taler om, betyde, at den almindelige bankkunde skal betale mere for sine bankforretninger, og at dansk erhvervsliv skal betale mere for sine bankforretninger.

Så drop nu alle de der pæne ord om, at det ikke betyder noget, om konkurrenceevne, om, at det jo nok går, at man vil en masse reelt, for virkeligheden er, at den politik, man lægger frem, vil føre til, at dansk erhvervsliv vil opleve, at det bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark, og det vil jo ikke gøre det mere attraktivt og være med til at skabe fundamentet for vækst og velstand, som vi i hvert fald er nogle der er oprigtigt optaget af.

Ordføreren.

Bankerne havde som sagt, og det bliver vel ikke betvivlet af nogen, nogle meget, meget store overskud i de gode år. Det kom, efter at regeringen havde givet selskabsskattelettelser, der i helt udpræget grad er kommet finanssektoren til gode. Det var ikke alle mulige små og mellemstore virksomheder, som for rigtig manges vedkommende slet ikke betaler selskabsskat, men de store virksomheder, især inden for finanssektoren, man begunstigede.

Nu siger vi bare, at vi sådan set synes, det er rimeligt, at de finansielle virksomheder, som nyder godt af, at vi har et samfund i Danmark med købekraft, med et godt erhvervsklima, skal bidrage lidt mere til fællesskabet. Nogle af de kæmpe skattelettelser, der er givet til dem, tager vi tilbage. Skatten på bankernes overskud vil vi øge for 2 mia. kr. – penge, der går direkte til at forbedre uddannelserne, som er helt afgørende for, at Danmark skal klare sig bedre i fremtiden, hvor regeringen jo flopper totalt. Det er der fremtid i. Man fører fra borgerlig side sådan en fuldstændig gammeldags politik, men det er jo sådan, virkeligheden er, og det glæder jeg mig til at vælgerne får lov at tage stilling til.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg skal høre hr. Jesper Petersen, som taler om frivillighed, om hr. Jesper Petersen tror, at folk frivilligt direkte eller indirekte via erhvervsstøtteordninger eller andet, som hr. Jesper Petersen henviste til, vil betale mere i skat? Tror hr. Jesper Petersen virkelig på, at den model virker? Jeg kan så henvise til skatteministeren, der tidligere har tilbudt at oprette en konto, hvor folk frivilligt kunne indbetale penge, og det er ikke et beløb, der er værd at nævne, der er kommet ind på den konto. Baserer hr. Jesper Petersen virkelig sin økonomiske politik på den form for indtægter?

Ordføreren.

Nej, det gør vi selvfølgelig ikke. Vi siger, at vi vil lave en omlægning af erhvervsstøtten, som gives via skattefritagelse og skattebegunstigelser. Der er mange af dem, der ikke er blevet evalueret i årtier, og som den her regering jo ikke vil være med til at skabe øget åbenhed om. Regeringen har fjernet oplysninger om dem på finanslovene. Der vil man ikke længere opgøre, hvor store skattefritagelser der faktisk bliver givet. Det er dem, vi vil gå igennem.

Vi siger så bare, som de åbne og lyttende mennesker vi er – vi har heldigvis to ører og kun én mund – at det jo kunne være, at der er folk i erhvervslivet, der har nogle input til det. Og det er der, de er jo allerede begyndt at komme med input til, hvor der er nogle ordninger, der med fordel kan omlægges. De penge, der kommer ud af omlægningen, kommer jo tilbage til erhvervslivet. Hvorfor ikke tage en dialog med dem om det i stedet for bare at beslutte det på Christiansborg?

Sådan decideret frivillighed er det jo ikke. Det er selvfølgelig ikke den ordning, som hr. Mike Legarth peger på, og det ved han også godt, men en omlægning, og vi synes, at det er en form for åbent og godt lederskab at tage nogle af dem, som det handler om, med på råd.

Hr. Mike Legarth.

Min definition er, at det er fugle på taget, og at det ikke giver noget som helst provenu. Jeg køber heller ikke forklaringen til hr. Torsten Schack Pedersen om, at lønsumsafgiften, hvor hr. Jesper Petersen henviser til de store banker, bare kan blive betalt ud af overskuddet. Det er ikke virkeligheden, for alle ved jo, og det viser al politisk uvildig forskning, at de udgifter, der bliver pålagt erhvervslivets drift i almindelighed, overvæltes på kunderne. Hvis man skulle følge den filosofi, som hr. Jesper Petersen fremlægger, må man spørge: Hvad så med de små og mindre banker, som jo alle sammen tjener meget mindre og ikke har noget overskud at tage det her af? Her overvæltes det selvfølgelig på kunderne.

Det må jo også være i direkte modstrid med det, som hr. Jesper Petersen også kritiserer regeringen for, nemlig at der ikke er tilstrækkelig kapital til de små og mellemstore virksomheder. Det har vi jo adresseret på mange forskellige måder. Men her forringer man jo bankernes mulighed for at levere den kapital, fordi de bliver opkrævet en ekstraskat. Samlet set betyder en ekstra skattebelastning tab af konkurrenceevne, tab af arbejdspladser, og at virksomheder flytter ud af Danmark.

Ordføreren.

Det, der for alvor ville betyde et stort tab for os, er, hvis vi ikke gør noget for at sørge for at fremtidssikre vores erhvervsliv ved at sørge for, at der er gode uddannelser, en ordentlig infrastruktur, at der stadig er et velordnet arbejdsmarked, og at det ikke bliver fuldstændig ødelagt af regeringen, selv om regeringen f.eks. er meget indstillet på at svække fagbevægelsen. Det er mange af de ting, der gør, at vi faktisk er et land, det er rigtig godt at investere i. Det holder regeringen ikke ved lige, men undergraver det decideret. Regeringen sørger ikke for, for at tage det vigtigste eksempel, at der er ordentlig uddannelse.

Bankerne har haft meget store overskud. Dem vil vi gerne beskatte lidt hårdere. Men jeg synes sådan set, at det er befriende at få en meget klar politisk konflikt forud for det valg, der måske er lige om hjørnet. Regeringen har givet store skattelettelser til bankerne, og når der så er nogle, der synes, at de egentlig skulle bidrage mere til fællesskabet og være med til at sørge for, at vi får bedre råd til at lave bedre uddannelser, har de heldigvis nogle varme støtter på Christiansborg i form af de borgerlige politikere, der vil sørge for, at bankerne ikke skal betale mere i skat. På trods af bankpakker og tidligere skattelettelser osv. er de borgerlige bankernes venner, mens vi andre gerne vil sørge for bedre uddannelse. Det er da ærlig snak inden det valg, som vi forhåbentlig snart får.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak for det. Regeringen har, siden den tiltrådte, sænket selskabsskatten fra 30 pct. til 25 pct. over to gange, og det har medført, at vi i dag ligger som nr. 14 ud af de 27 EU-lande. Vi Konservative medvirker gerne til at sænke selskabsskatten, så snart der viser sig et råderum. Vi følger dagligt udviklingen i andre lande, for hvis andre lande sænker selskabsskatten, vil det nemlig mindske lysten til at investere i Danmark og dermed mindske kapitalapparatet og i sidste ende konkurrenceevnen. Vi ser helst, at vi i Danmark til enhver tid ligger i førerfeltet i forhold til skattepolitikken og altså skatteforholdene, og det gør vi både på personsiden og på skatteafgifter for erhvervslivet, fordi det skaber velstand og øget arbejdsudbud. Hvis tendensen med lavere selskabsskattesatser fortsætter i Europa og Danmark ikke også sætter satsen ned, vil det skade væksten hos os. Det er derfor af afgørende betydning, at vores selskabsbeskatning er konkurrencedygtig i forhold til beskatningen i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Skulle man lige liste nogle af argumenterne for at sænke selskabsskatten, så er det, at OECD vurderer, at den lavere selskabsskat er den skattepolitisk mest effektive måde at opnå højere vækst på. Beregninger fra vismændene, Det Økonomiske Råd, viser, at en lavere selskabsskat vil øge investeringerne i kapitalapparatet, altså de maskiner, man bruger til at producere varer, og de ydelser, man leverer. Tal viser, at de udenlandske investeringer i Danmark er lavere end i andre sammenlignelige land, og England sænker sin selskabsskattesats trinvis frem mod 2014, selv om man er igennem en økonomisk hestekur, og andre lande som Tyskland har givet udtryk for, at man også overvejer det samme.

En ny rapport fra CBS viser, at BNP vil stige med 16 mia. kr., hvis Danmark bliver lige så gode til at tiltrække udenlandske multinationale selskaber, som Sverige faktisk er.

Så samlet set vil De Konservative medvirke til en række andre initiativer, vækstinitiativer, i nær fremtid, som netop skal skabe vækst i Danmark.

Som en slutkommentar til den forrige ordfører, nemlig hr. Jesper Petersen, fra Socialistisk Folkeparti vil jeg sige, at vi ikke giver skattelettelser til bestemte brancher, bestemte virksomheder, som det blev antydet, vi giver til dem, der har fortjent det, sådan at man kan beholde en større del af den arbejdsindkomst, man har tjent, eller af de penge, man i øvrigt har haft i overskud i sin forretning, for det synes vi er fair.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for De Radikale.

Det er vel egentlig ikke så overraskende, at Liberal Alliance her har talt for betydningen af at nedsætte selskabsskatten, for det er vel så at sige, hvad Liberal Alliance får sine penge for. Nedsættelse af selskabsskatten vil i særlig grad komme netop bankerne til gode, og når man ser nærmere på selskabsskatteprovenuet, vil man også se, at netop mange nystartede virksomheder, vækstvirksomheder, som investerer kraftigt, og som i startfasen har underskud, jo ingen glæde har af en nedsættelse af selskabsskatten, for de betaler ikke selskabsskat. Så jeg tror ikke, at den præcise virkning af en nedsættelse af selskabsskatten her og nu ville være særlig hensigtsmæssig.

Jeg må sige til Liberal alliance, at det jo er velkendt, at Liberal Alliance vil nedsætte indkomstskatten. Det er ikke mange uger siden, vi behandlede et forslag her i salen, hvor Liberal Alliance ville have en analyse af punktafgifterne med henblik på at nedsætte dem, for nogles vedkommende en fjernelse og for andres vedkommende en nedsættelse, og nu er det altså selskabsskatten, der holder for. Jeg skal sige ganske ligeud, at det bringer sådan lidt mindelser om de glade dage i Mogens Glistrups Fremskridtsparti de første år, hvor han var her, hvor han tordnede løs mod alle skatter og i øvrigt fremsatte helt ubrugelige forslag til, hvorledes man skulle dække udgifterne og få et provenu. Brugbare forslag til at give provenu har vi jo ikke set, tværtimod er vi i den situation i Danmark, at vi har et stort underskud på statsfinanserne, og hvad vi kunne finde af midler, skal i første omgang og helt og aldeles bruges til at styrke statens finanser. Det er bl.a., hvad de nuværende forhandlinger om ændringer i efterløns- og tilbagetrækningsreglerne handler om. Det er ikke, for at de penge skal gives ud til skattelettelser, men fordi de penge skal bruges til at styrke statsfinanserne, hvad der også er helt, helt nødvendigt.

Hr. Mads Rørvig har fremsat et forslag til vedtagelse, og jeg skal på Det Radikale Venstres vegne sige, at vi ikke stemmer for forslaget, men stemmer imod det. Jeg erkender, at det i en vis forstand er rigtigt, hvad der står, nemlig at vi har en robust og konkurrencedygtig selskabsskat, det har vi i hvert fald, når det drejer sig om satsen, og det synes jeg også regeringspartiernes ordførere og hr. Mikkel Dencker udmærket har slået fast, men jeg synes, man tager munden for fuld, når man siger, at vi har et robust og konkurrencedygtigt selskabsskattesystem generelt, for vi har faktisk meget store problemer med selskabsskatten som følge af internationaliseringen og globaliseringen. Selskabsskatten er faktisk under pres, og der kan flyttes overskud fra et land til et andet, og SKAT er jo netop i gang med, hvad jeg synes er prisværdigt, at se på en række selskaber, som muligvis har gjort sig skyldig i ulovlige skattetransaktioner. Så at sige, at selskabsskatten er robust og konkurrencedygtig, er at tage munden for fuld, og derfor synes jeg ikke, at det er passende at stemme for forslaget.

Lad mig så lige sige til hr. Torsten Schack Pedersen, som ikke længere er til stede, at regeringspartierne, når det drejer sig om lønsumsafgift, altså lidt er i et glashus. Det er ikke mange uger siden, dette Folketing vedtog at fremrykke en forhøjelse af lønsumsafgiften med henblik på at kunne finansiere en skattelettelse for landbruget, jordskatter, og det var jo, som vi sagde dengang, penge, som den almindelige bankkunde kommer til at betale for at nedsætte skatten i landbruget. Så der er altså et glashus i hele den her diskussion, som jeg synes er nødvendigt lige at trække frem. Som sagt kan vi ikke støtte det af hr. Mads Rørvig fremsatte forslag.

Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, og det er først hr. Mikkel Dencker.

Jeg har brugt noget af dagen på at sidde og læse i det her hæfte, »Fair Forandring«, som jo er udgivet af Socialdemokratiet og SF. Jeg ved godt, at Det Radikale Venstre ikke er medudgiver af pamfletten her og tilsyneladende heller ikke har haft indflydelse på, hvad der står i den – har jeg hørt – men jeg er da helt sikker på, at Det Radikale Venstre har læst, hvad der står der, og derfor sikkert også har en mening om det.

Så når jeg nu siger, at der står her i »Fair Forandring«, at selskabsskatten skal ændres, så den indbringer et provenu på 3,2 mia. kr. mere om året, er det så noget, som Det Radikale Venstre er enig med S og SF om?

Ordføreren.

Jeg har jo fulgt diskussionen her mellem især VKO's ordførere og S og SF om, hvordan det skal forstås, hvad der står i »Fair Forandring«, og jeg synes, at det ikke er helt fair – undskyld udtrykket – at jeg skal stå på mål for den publikation. Jeg har læst den, men det er længe siden, og jeg husker ikke alle detaljer.

Hr. Mikkel Dencker igen.

Som jeg sagde, er jeg fuldt ud klar over, at Det Radikale Venstre ikke har været med til at skrive »Fair Forandring«, men derfor kan man jo godt mene noget om, hvad der står i den. Så jeg vil da bare høre, om Det Radikale Venstre vil lægge stemmer til, at selskabsskatten øges med 3,2 mia. kr.

Ordføreren.

Jeg sagde i mit eget indlæg, at den del af det forslag til vedtagelse, som er fremsat af hr. Mads Rørvig, som handlede om, at selskabsskatten var robust og konkurrencedygtig, er jeg enig i, for så vidt angår selskabsskattesatsen. Vi har ingen planer om at ændre selskabsskattesatsen.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Hr. Niels Helveg Petersen sagde, at det ikke var overraskende, at Liberal Alliance rejste den her debat, men det er sådan set ikke for underholdningens skyld, det er mere for at skabe vækst i det her land. Man kan sige, at det så er mere overraskende, at hr. Niels Helveg Petersen mener, at partier lader deres holdninger påvirke af, at de modtager penge fra banker, eftersom Det Radikale Venstres netop offentliggjorte regnskaber viser, at Det Radikale Venstre modtager penge fra banksektoren. Så jeg kan forstå, at det påvirker i forskellige retninger, alt efter hvem der modtager pengene, men sådan er der jo så meget.

I forhold til de glistrupske mindelser, som hr. Niels Helveg Petersen fik, må jeg også skuffe lidt. Hvis man gennemfører Liberal Alliances program, vil man komme ned og få Vesteuropas tredje- eller fjerdestørste stat, og der er ikke meget Glistrup eller nulskat over det.

Så vil jeg bare til sidst stille et spørgsmål: Sidste år kom Den Europæiske Centralbank med beregninger, der viste, at hvis man satte selskabsskatten i Danmark ned med et enkelt procentpoint, ville det faktisk være en god forretning. De nævnte Danmark og Sverige specifikt som de to eneste lande, der ville få en direkte positiv effekt ved at sætte selskabsskatten ned med et enkelt procentpoint. Så kunne man vel godt overveje det, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg er helt opmærksom på, at det bl.a. også i OECD's anbefalinger til Danmark har været anført, at en lavere selskabsskatteprocent kunne være på sin plads. Det er ved flere lejligheder kommet frem i OECD's gennemgang af dansk økonomi, at sådan ser de på det. Jeg synes da, man skal lytte til, hvad der bliver sagt, men i den øjeblikkelige situation mener jeg ikke at en nedsættelse af selskabsskatten vil være klogt, fordi vi har brug for alle finansieringselementer til at rette op på den offentlige økonomi. De statslige underskud er for store.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg forstår godt, at vi har en realpolitisk uenighed om, om det ville være godt at sænke det samlede skattetryk i øjeblikket. Vi synes, det er en god idé at sænke det samlede skattetryk, både ved at indføre lavere marginalbeskatning på arbejdsindkomster, ved at indføre lavere selskabsskat og ved at fjerne en række af de tossede skatter, regeringen har indført i de seneste 10 år.

Men mit spørgsmål er: Hvis man nu kan sandsynliggøre – og nu taler jeg ikke bare om, at jeg kan sandsynliggøre det ved sådan en hurtig ligning her i Folketingssalen, men bl.a. via beregninger fra Den Europæiske Centralbank – at det faktisk ville være positivt for den danske økonomi, for statens økonomi, som det i øvrigt også har været ved tidligere selskabsskattenedsættelser, hvorfor så ikke gøre det, hvis det vigtigste er at fylde hullet op? For det gør man jo også ved den her lille ændring, hvis ikke man vil tage den store ændring, som vi så gerne vil have.

Ordføreren.

Jeg har redegjort for mit synspunkt. Jeg mener, at det i den øjeblikkelige situation ville skabe større finansielle vanskeligheder. Jeg mener også, det ville skabe politiske vanskeligheder, at man på den ene side i øjeblikket er i færd med at barbere nogle væsentlige velfærdsydelser og på den anden side samtidig satte selskabsskatten ned til fordel for især bankerne. Der er en politisk sammenhæng her, som jeg må forholde mig til.

Så lad mig sige – det glemte jeg at sige i første omgang – at vi har offentliggjort, hvad vi modtager af bankbidrag. Jeg ville da være meget glad, hvis også Liberal Alliance ville redegøre for, hvad de har modtaget i bankbidrag. Det ville da være forfriskende og et godt indlæg i debatten.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg forstår hr. Niels Helveg Petersen på den måde, at han ikke vil forholde sig til »En Fair Løsning«. Det kan jeg godt forstå, det er fair nok. Så vil jeg spørge på en anden måde: Det Radikale Venstre viser jo i disse dage enorm ansvarlighed og gør netop det, man normalt har sagt, nemlig at man hverken nu eller i fremtiden vil ødelægge mulighederne for vækst og stabilitet i Danmark. Vil hr. Niels Helveg Petersen også på skattepolitikken give en garanti for, at man aldrig kan medvirke i en rød blok, der samlet set hæver beskatningen over for erhvervslivet?

Ordføreren.

Jeg har set alt for mange ulykker af, at folk afgiver garantier om det ene og det andet. Det skal man ikke. Jeg kan sige, at min oprindelige kritik mod »Fair Forandring« ikke mindst var, at man afgav garantier om, at det her ville blive gennemført fra komma til komma, at det, man fremlagde, var noget ufravigeligt. Sådan kan man jo ikke føre politik. Verden ændrer sig. Jeg afgiver ingen garantier, men jeg kan sige, at vi absolut ingen planer har om at hæve selskabsskatten.

Hr. Mike Legarth.

Det er jo et svar, der går uden om virkeligheden og fakta. Nu beder jeg hr. Niels Helveg Petersen om konkret – hvad enten det bliver efterfølgende skriftligt eller nu på tv og radio – til gavn for dem, der følger den her debat, at svare på: Hvad står Det Radikale Venstre for? Vil man samlet set medvirke til at øge beskatningen for dansk erhvervsliv under et? Jeg er overhovedet ikke optaget af, hvordan konstruktionen kreativt kunne skrues sammen. Det er jeg ligeglad med. Det er ikke det, det handler om. Vil De Radikale samlet set det?

Så har jeg et tillægsspørgsmål: Vil Det Radikale Venstre medvirke til samlet set at øge skattetrykket inden for personskatterne? Jeg har brug for et klart svar fra Det Radikale Venstre.

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg svare klart nej. Det fremgår klart af mange debatter her i salen. Med hensyn til erhvervsbeskatningen vil jeg da så udbygge mit svar en smule. Jeg synes, at det er en fornuftig idé at gennemgå f.eks. erhvervstilskuddene og gennemgå dem kritisk og se, hvilke af de erhvervsstøtteordninger, vi har, der er fornuft i at have, og hvilke der ikke er fornuft i at have. Det er jeg tilhænger af, og det ville da nok af nogle virksomheder føles, som om man hævede selskabsbeskatningen. Det er jeg tilhænger af, men jeg er ikke tilhænger af at hæve selskabsskattesatsen.

Tak til den radikale ordfører. Skatteministeren vil have ordet igen.

Jeg synes, det har været en interessant debat, og jeg glæder mig egentlig over, at der tegner sig et meget, meget stort flertal her på Christiansborg for de beslutninger, som regeringen tidligere har truffet. For der er sket en udvikling. Da regeringen sænkede selskabsskatten fra 30 til 25 pct., var det under meget stor kritik fra oppositionen. Nu er tiden gået, og man anerkender bredt, at det er et robust niveau, der er nu. Og derfor var det jo godt, at vi gjorde det, for hvad ville fakta ellers have været? Jo, så ville vi have haft en selskabsskattesats på 30 pct. og ville dermed ligge i top fem på listen over de europæiske lande, der havde den højeste selskabsskat. Det, der i hvert fald er afgørende for regeringen, er jo at forholde sig til, hvad der sker i landene omkring os, mere end det er afgørende, hvad den nøjagtige procentsats er.

Hr. Niels Helveg Petersen påpegede, at den danske selskabsskat er under pres. Det er jeg sådan set enig i at den er, men det er der kun én grund til, og det er, at der er andre lande, der har en lavere selskabsskat. Så jeg synes ikke, man kan skille de to ting ad, som hr. Niels Helveg Petersen egentlig gjorde i sit svar, for hvis ikke det havde en betydning, hvilket niveau man beskatter på, ja, så ville den danske selskabsskat sådan set heller ikke være under pres. Det er den, og det er noget, regeringen er meget optaget af at dæmme op for. Vi har lavet en lang række opstramninger af lovgivningen, der sikrer, at man ikke kan føre overskud ud af landet ved f.eks. at have kunstigt høje renteudgifter. Og som der også har været flere indlæg om, er der jo ganske ofte rigtig gode grunde til, at der er en stor del af selskaberne, der ikke betaler selskabsskat. Det fornemmede jeg ikke at der var nogen grundlæggende uenighed om. Så nu fokuserer vi fra regeringens side på de selskaber, som vedvarende ikke betaler selskabsskat, og ser på, hvad grundene er til det.

Så har der været noget debat om Socialdemokratiet og SF's skattepolitik og økonomiske politik, og der føler jeg mig ikke mere oplyst, end før debatten startede, og jeg forstår så udmærket, at Det Radikale Venstre ikke ville gå ind og kommentere den debat, for det ville nok have været svært. Og da jeg ved, at hr. Niels Helveg Petersen har en glimrende hukommelse, tror jeg nu heller ikke, det var den reelle grund til, at der ikke var betragtninger i den henseende.

Men hvad er egentlig situationen? Ja, den er, at vi nu har fået at vide fra Socialistisk Folkeparti, at man sagtens kan tage milliarder af kroner ud af den finansielle sektor, for det vil bare medføre, at der bliver lavere gebyrer for bankkunderne. Det synes jeg var en meget interessant betragtning. Min holdning er nu, at der vil ske det modsatte, for de penge skal jo hentes ind, og det vil de også blive, nemlig ved omkostninger lagt over på bankkunderne. Så jeg tror nu, at den økonomiske teori, man bygger op i SF, ikke vil kunne stå for et nærmere eftersyn.

Der er jo uenighed om, hvorvidt man skal lade være med at tage flere penge ud af erhvervslivet eller ej, og det er jo en helt rimelig politisk uenighed, som der er mellem regeringen og SF og Socialdemokratiet, men jeg havde sådan set håbet, at vi her ville få sådan en lille bid om noget af den finansiering, som vi mangler at få svar på fra oppositionen, at der her var 4 mia. kr., som man ville bruge til at gøre dansk økonomi sundere, men nej, de skulle føres tilbage og bruges alle sammen. Så heller ikke her fik vi overhovedet noget bud på, hvordan oppositionen vil finansiere den udfordring, Danmark står med lige nu. I hvert fald er regeringen overbevist om, at man ikke kan trække penge ud af dansk erhvervsliv, uden at det naturligvis har en negativ effekt på beskæftigelsen, og derfor vil det være en helt forkert vej at gå i en situation, hvor Danmark står til at have alt for beskeden en vækst. Vi har brug for at få nogle rammebetingelser, der gør, at Danmark kan få en højere vækst, og at vi derved også kan få en samlet set højere velstand her i landet.

Tak til skatteministeren. Så har hr. Simon Emil Ammitzbøll bedt om ordet i en anden runde. Det er der foreløbig ikke andre der har.

Det er også mere for at give en form for afrunding på debatten. Tak til skatteministeren.

Jeg synes, at noget af den debat, vi har hørt i dag, er tankevækkende. Der er øjensynligt ikke det store ønske om at få nedsat selskabsskatten, men selvfølgelig kan vi glæde os over, at der i hvert fald heller ikke i horisonten tegner sig noget flertal for at lade den stige. Vi ved, at man internationalt anbefaler, at selskabsskatten bør sættes ned for at skabe vækst i Danmark. Det siger OECD. Vi ved, at man nationalt har et ønske om fra erhvervslivets side, at selskabsskatten sættes ned, det har vi senest hørt fra Dansk Erhverv. Vi ved, at man fra europæisk side, fra Den Europæiske Centralbanks side har sagt, at hvis man bare sætter den ned med 1 procentpoint, ville det faktisk være en overskudsforretning allerede med det samme nærmest. Og vi ved, at Danmark har brug for at få gang i væksten og blive et mere konkurrencedygtigt samfund.

Det håber vi selvfølgelig at vi – om ikke før så efter et folketingsvalg – kan presse Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til at få gennemført. Det vil vi i hvert fald gå stærkt efter. Men jeg synes også, det har været tankevækkende at høre de ikkesvar, som jeg har fået fra de socialdemokratiske og folkesocialistiske ordførere. Man har ikke ønsket at gå ind i en substantiel diskussion af egne forslag. Der står jo i programmet, at hvis ikke man fra erhvervenes side kan lave de her frivillige ændringer af støtteordningerne, så må selskabsskatten hæves. Det står der.

I virkeligheden tror jeg, at det er et meget godt eksempel på, at man skal passe på det her med trusselsformuleringer i sin politik, for det er jo i virkeligheden en fuldstændig parallel til den socialdemokratiske formand, fru Helle Thorning-Schmidt, der ikke ved, hvordan hun skal finde sine 15 milliarder. Dem skal fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter finde, for, som der blev sagt i tv-interviewet fra Slotspladsen, »ellers må vi jo fjerne efterlønnen«. Det er jo det der med, at man ikke aner, hvad man skal gøre, man overlader til nogle andre at finde på det, og hvis ikke de vil finde på det, så vil man gøre et eller andet, som de så synes er ubehageligt. Det er jo en mærkelig måde at føre politik på.

Ellers vil jeg bare takke for debatten og sige, at vi vil arbejde ufortrødent videre, fordi Danmark har brug for at få gang i væksten, og det er en lavere selskabsskat og en lavere beskatning af marginalindkomster, der er de to helt afgørende ting, hvis vi skal blive et rigere samfund. Og det er jo mærkeligt at høre fra venstrefløjen, at når man deltager i alle mulige andre diskussioner, så er alle andre skatter end dem, der påvirker arbejdsudbuddet, adfærdsregulerende. Det eneste, der ikke er adfærdsregulerende i negativ retning, er øjensynlig skat på arbejde og skat på virksomheder. Men det er adfærdsregulerende i den forstand, at det begrænser den vækst og dermed de muligheder, det danske folk har fremadrettet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet, og hermed er forespørgslen sluttet, idet afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse som nævnt først vil finde sted tirsdag den 17. maj 2011.