Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) Forespørgsel nr. F 26:

Forespørgsel til fødevareministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens prioriteter for den forestående reform af EU’s fælles fiskeripolitik med henblik på genopbygning af overfiskede bestande, at skabe et langsigtet bæredygtigt fiskeri og at sikre en god miljøtilstand i havet, både i Danmark, i EU og internationalt?

Af Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF) og Kristen Touborg (SF).

(Anmeldelse 22.02.2011. Fremme 24.02.2011. Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 7. april 2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 7. april 2011.

Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Pia Olsen Dyhr, til begrundelse af forespørgslen.

Tak. Europa-Kommissionen udgav den 22. april 2009 en grønbog til en reform af den fælles fiskeripolitik, som skal erstatte reformen fra 2002.

I grønbogen nævner Kommissionen fem årsager til, at reformen ikke har nået målet om at skabe et bæredygtigt fiskeri i EU: Vi har en flådeoverkapacitet, vi har upræcise politiske mål, vi har et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsninger, vi har et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerne, og sidst, men ikke mindst, er der en manglende politisk vilje til at sørge for, at regelsættet bliver overholdt.

De mangler skal vi have rettet op på i den næste fiskerireform, som efter tidsplanen skal behandles under det danske formandskab i foråret 2012. Vi har derfor stillet forespørgslen for at få diskuteret og fastlagt ambitionerne for det danske formandskab, for man skal være ude i god tid, hvis man skal have indflydelse på EU-samarbejdet.

Som fiskerination har vi mulighed for at bidrage til en konstruktiv og fremadrettet reform, som skaber et langsigtet, bæredygtigt fiskeri og en god miljøtilstand i havet, både i Danmark, EU og internationalt. Det skal være ambitionsniveauet for det danske formandskab og for en kommende reform af fiskeripolitikken.

Det er baggrunden for forespørgslen.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det fødevareministeren til besvarelse af forespørgslen.

Tak for det. Med reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 fik bæredygtig forvaltning af fiskeriet en mere fremtrædende plads. Der er også sket fremskridt siden da. Således er fiskeritrykket på visse vigtige, kommercielle arter faldet. Når det så er sagt, er der stadig væsentlige uløste problemer i det europæiske fiskeri anno 2011, som den fælles fiskeripolitik ikke har formået at løse. Det skal vi sikre sker i forbindelse med den forestående fiskerireform i EU.

Bæredygtighed skal være helt centralt i reformen, men der vil også være andre udfordringer, f.eks. at få gjort den fælles fiskeripolitik mere enkel og effektiv. Reglerne er blevet gradvis mere og mere komplicerede og sværere at gennemskue, ikke mindst for fiskerne.

I relation til bæredygtighedsaspektet kan vi trods fremskridt desværre konstatere, at en række fiskebestande stadig befiskes på et for højt niveau, og at der stadig finder et omfattende udsmid sted i fiskeriet. At gode spisefisk kastes tilbage i havet, er helt uacceptabelt og en helt central ting at adressere med den forestående reform af den fælles fiskeripolitik.

Det bærende element i en kommende reformeret fiskeripolitik skal være bæredygtighed, og det er der også bred enighed om blandt EU-landene. Forudsætningen for, at vi på den lange bane kan have et økonomisk sundt fiskerierhverv, er, at vi både på kort og på lang sigt udnytter ressourcerne i havet ud fra en bæredygtighedstankegang. Erfaringerne bør have lært os, at overfiskeri motiveret af økonomiske hensyn er en kort fornøjelse, og på den lange bane er det en særdeles dårlig strategi.

Lad mig gennemgå regeringens hovedprioriteter i reformen i relation til at sikre en bæredygtig fremtidig fælles fiskeripolitik.

Regeringens udgangspunkt for reformen er, at den fælles fiskeripolitik skal baseres på en økosystemtilgang. Det er centralt, at fiskeriforvaltningen har som sit omdrejningspunkt at sikre sunde økosystemer og levedygtige fiskebestande. Dette er en forudsætning for fiskeriets fremtid.

En økosystemtilgang indebærer, at der tages højde for alle dele af økosystemet. Det gælder for såvel kommercielle fiskeribestande og andre fiskeribestande som for f.eks. fugle, marsvin og følsomme habitater. Disse elementer spiller alle en rolle og skal tages i betragtning, når den nærmere forvaltning fastlægges.

Som forvaltningsredskab støtter vi den fortsatte udvikling af flerårige forvaltningsplaner, hvor hovedprincippet er gradvis at nå det maksimale bæredygtige udbytte, det såkaldte MSY, i 2015. Dette er naturligvis særlig relevant for overfiskede bestande.

Det er vigtigt, at den fælles fiskeripolitik giver mulighed for, at medlemsstaterne på nationalt plan kan tage særlige hensyn til deres kystfiskeri, f.eks. gennem kvotetildeling eller anvendelse af støttemidler fra Fiskerifonden.

Endvidere skal det sikres, at forvaltningen på fiskeriområdet sker i sammenhæng med den horisontale regulering på tværs af sektorer, f.eks. havstrategien, biodiversitetskonventionen og habitatdirektivet. I den sammenhæng skal der ske en afstemning af alle aktørers interesser i forhold til en udnyttelse af havet med henblik på at sikre, at den samlede udnyttelse af havet er bæredygtig.

I relation til at sikre en bæredygtig udvikling af fiskeriet er udsmid en af de mest centrale udfordringer at fokusere på. Den fremtidige fiskeripolitik skal løse problemerne med udsmid, så vi får fjernet dette efter 2012. Målet skal være et egentligt forbud mod udsmid. Vi har i EU allerede taget de første skridt, og Danmark har været foregangsland. Det gælder i relation til gennemførelse af fangstkvoteprojekter med fuld dokumentation af fiskeriet gennem brug af kameraer. Endvidere har Danmark været initiativtager til at arbejde med at fjerne udsmid i Østersøen. Fra dansk side har vi med glæde noteret os, at der er bred opbakning til indsatsen mod udsmid. Det optimale ville naturligvis være helt at undgå fangster af uønskede fisk som f.eks. små fisk eller beskyttede arter. Derfor skal der i reformen være fokus på udvikling og forskning i selektive redskaber og fangstmetoder.

Vi mener også, at TAC-kvotesystemet grundlæggende skal ændres gradvis, så kvoterne fastlægges som fangstkvoter i stedet for landingskvoter. Dermed registreres hele fangsten og kommer med i land.

Fangstkvoteprojekterne har vist, at fiskerne ændrer deres adfærd inden for dette system. De fanger større fisk og fisker mere selektivt med henblik på at optimere deres fiskeri. Det vil bringe ansvaret for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne tilbage til fiskerne og sikre en bedre anvendelse af fiskernes kendskab til praktisk fiskeri. Endvidere vil det skabe grundlaget for bedre videnskabelig rådgivning. Endelig kan det skabe grundlag for nogle mere enkle, tekniske regler og regler om kontrol. Måske er noget af det, som man kan se allermest optimistisk på, at kilowattdage og havdage vil blive overflødige i et sådant system.

Vi må også erkende, at vi ikke kan revolutionere forvaltningssystemet fra den ene dag til den anden. Det vil skulle foregå gradvis, således at udfordringerne kan løses i takt med ændringerne i forvaltningssystemet.

Ønsket om at styrke bæredygtighed i den europæiske fiskeriforvaltning gør også, at det er nødvendigt at se på den nuværende markedsordning på området. Det forekommer grundlæggende forkert, at vi udtager fisk fra markedet med økonomisk støtte, samtidig med at mange bestande er overfisket, og der er en massiv import til EU af fisk og fiskevarer fra tredjelande.

Regeringen mener derfor, at der er behov for en gennemgribende reform af den nuværende EU-markedsordning på fiskeriområdet. Frem for direkte prisintervention som hovedelement bør vægten fremadrettet være på at støtte tiltag, der fremmer konkurrenceevne i fiskeriet, i kombination med et fokus på bæredygtighed. Her kan man f.eks. pege på muligheden for at støtte sporbarhedssystemer og tilknyttet certificering og mærkning af fisk fanget på bæredygtig vis.

EU’s fælles fiskeripolitik skal også sikre, at EU-fiskeri uden for EU-farvande er bæredygtigt. Udgangspunktet for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande er Rådets konklusioner fra 2004. Man vedtog dengang et grundlag, som jeg finder stadig bør være den styrende ramme for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler. Det fremgår af konklusionerne, at de samme principper skal finde anvendelse ved EU-fartøjers fiskeri såvel uden for EU- som i EU-farvande, herunder overholdelse af forsigtighedsprincippet.

Trods retningslinjerne fra Rådet finder jeg, at der på en række områder er grundlag for forbedringer af fiskeripartnerskabsaftalerne med sydlige lande. Der er behov for at arbejde for forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger i forbindelse med disse aftaler. Endvidere er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt kontrolregime til stede i de omfattede landes farvande. Der må fortsat gøres en stor indsats på dette område for at undgå overfiskeri. Hjælp fra EU til institutionel opbygning og knowhow skal derfor prioriteres i partnerskabsaftalerne.

Sluttelig vil jeg kort nævne en anden vigtig prioritet for regeringen i relation til tredjelandsaftalerne, nemlig at fiskeripartnerskabsaftalerne fremadrettet som standard skal indeholde krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling. Vi lægger desuden vægt på størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering. Derfor har vi også fra dansk side opfordret Kommissionen til generelt at offentliggøre gennemførte evalueringer.

For at opsummere vil jeg sige, at i relation til at sikre, at den fremtidige fælles fiskeripolitik sætter rammerne for en bæredygtig udvikling af fiskeriet, vil regeringen i reformprocessen arbejde for, at den fælles fiskeripolitik baseres på en økosystemtilgang; at fiskeriet bliver mere selektivt; at der arbejdes for indførelse af et egentligt forbud mod udsmid af fisk i EU; at TAC-kvotesystemet gradvis ændres til et fangstkvotesystem med fortsat fokus på langsigtede forvaltningsplaner; en reform af den fælles markedsordning med fokus på fremme af bæredygtighed og konkurrenceevne; og endelig med styrkelse af bestandsvurderinger og kontrol i relation til fiskeripartnerskabsaftaler. Tak.

Tak til ministeren. Så er ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Olsen Dyhr.

Vi står med en unik mulighed for at ændre EU's fiskeripolitik til at være bæredygtig, og denne gang skal chancen udnyttes. Sidste reform var som sagt i 2002, og her blev det understreget, at den største udfordring var overkapaciteten. Og der er desværre fortsat en kæmpe udfordring her 10 år efter. Derfor skal den nuværende reform gribes som en kærkommen lejlighed til seriøst at løse de udfordringer, vi står over for. Og hvad er de udfordringer så?

Overordnet set handler det grundlæggende om en mangelfuld forvaltning med kortsigtede og upræcise målsætninger, manglende overholdelse og ansvar, som beskrevet i Kommissionens grønbog fra april 2009.

Helt konkret handler det for det første om alt for meget udsmid af fisk. I EU smides der mellem 10-60 pct. af landingsmængderne ud igen, alt efter fiskeriet. Det er især trawlerne, der er de store syndere. Selv i vores nærområder er der problemer. I Nordsøen smides der gennemsnitligt 50 pct. ud af torsken ifølge ICES. I Skagerrak taler vi om 40 pct. udsmid af torsken, jævnfør en ny rapport fra DTU Aqua. Løsningen er, at man i stedet for udsmid skal tage det hele med i land, hvilket ministeren også var inde på. Det vil betyde, at færre fisk fanges, og at vi har kontrol over, hvad der fiskes.

For det andet er der problemet med, at der fortsat er for meget ulovligt fiskeri. I Danmark i 2009 blev der registreret 358 overtrædelser. Problemet er også nævnt som centralt i EU's grønbog, hvor det bl.a. kritiseres, at der ikke er indbygget et element i aftalerne, som gør, at medlemsstaten kun modtager EF-finansiering, hvis man har et kontrol- og overvågningssystem, for det varierer jo fra land til land. De skriver helt konkret, at fiskerikontrollen har været for svag, sanktionerne ikke afskrækkende og inspektionerne ikke så hyppige. Det er helt uacceptabelt. For det betyder jo, at fiskere, der overholder reglerne, bliver dårligere stillet.

For det tredje er der et problem med for høje kvoter. Fra 2006 til 2010 har kvoterne ligget 34-51 pct. over, hvad den videnskabelige rådgivning mente var bæredygtigt.

For det fjerde er der et problem med EU's fiskeripartnerskabsaftaler. 30 pct. af de fisk, der landes af EU's fartøjer, kommer jo fra farvandene uden for EU. Der er 16 fiskeripartnerskabsaftaler lige nu, og meget tyder på, at der er tale om overfiskeri. Kontrollen er så godt som ikkeeksisterende, og reglerne for EU’s fartøjer i området er ikke de samme som inden for EU. Vi mangler meget viden, men EU's evalueringsrapporter giver et indblik, og som ministeren nævner, er det helt centralt, at det indblik bliver offentligt tilgængeligt. Så jeg vil gerne takke ministeren for at arbejde for, at de oplysninger, der findes heri, bliver offentligt tilgængelige. Meget tyder på – jeg har nu fået adgang til at læse evalueringsrapporterne – at både blæksprutten, kulmulen og visse tropiske rejer er overfisket, ligesom tunen er alvorligt truet. En art er endda helt udtømt, nemlig thiof.

Alt i alt er situationen alvorlig. I sidste uge deltog jeg i et møde sammen med hr. René Christensen, og generaldirektøren for GD MARE gjorde os opmærksom på, at problemet ikke kun handler om natur og miljø. Det handler helt konkret om, at erhvervet er alvorligt truet, hvis situationen ikke ændrer sig. For der bliver færre fisk.

Derfor skal vi for det første have en bæredygtig fiskeripolitik, hvor der tages hensyn til fisk, fugle, marsvin og en naturlig balance. For det andet skal vi have et havmiljø, hvor biodiversiteten vokser og ikke falder, som den gør i øjeblikket. For det tredje skal vi socialt og økonomisk sikre fiskeriindustrien og fiskerne, og det gør vi kun ved at sikre det her. Og for det fjerde skal vi sikre, at vi forbrugere får muligheden for en god og sund fødevareforsyning, dvs. en diversitet i fiskene.

Jeg skal derfor på vegne af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, FOKUS og fru Pia Christmas-Møller fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget vil sikre en bæredygtig udvikling på fiskeriområdet, pålægges regeringen ved reformen af EU's fælles fiskeripolitik at arbejde for

- Integrering i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på økosystemtilgang, herunder implementering af havstrategidirektivets og biodiversitetskonventionens mål

- at etablere en forvaltning, der giver mulighed for at styre på et flerårigt grundlag ud fra langsigtede forvaltningsplaner i alle fiskerier

- at stoppe udsmid

- forbedret selektivitet

- at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som inden for EU-farvande, herunder at EU's fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og miljømæssig bæredygtig udvikling

- hensyntagen til regionale forhold med inddragelse af en bred kreds af interessenter

- gradvis overgang til et fangstkvotesystem med fuldt dokumenteret fiskeri

- at forebygge ulovlige fiskeriaktiviteter gennem øget dokumentation sammen med effektiv kontrol og restriktioner over for fiskere eller lande, der overtræder regler

- fortsat mulighed for, at medlemsstaterne nationalt kan tage hensyn til at bevare og udvikle deres kystfiskeri.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 42).

Tak til ordføreren for forespørgerne. Normalt ville jeg læse forslaget til vedtagelse op en gang til, men jeg vil undlade at gøre det, for jeg kunne forstå, at alle partier er med i det, og dem, der stadig væk deltager i debatten, ser friske ud på trods af det sene tidspunkt.

Vi går så videre i ordførerrækken. Den første ordfører er Venstres ordfører, og det er hr. Jens Kirk.

Ifølge min hukommelse fik vi de første stop for sildefiskeri i Nordsøen i 1976. I 1978 fik vi kvoter for nogle fiskearter. Det vil sige, at man allerede på det tidspunkt var klar over, at havet godt kunne blive tømt, og at der somme tider også skulle sås. I 1982 fik vi den første fælles fiskeriaftale i EU – dengang EF – før da var fiskeriet stort set ureguleret med de undtagelser, jeg før nævnte. Siden da er fiskeriaftaler med 10 års mellemrum blevet evalueret og fornyet. I 2012 skal vi igen have dem fornyet, og vi regner med, at det bliver under det danske formandskab.

Allerede nu her i 2011 forventes det, at EU fremsætter et reformforslag. I grønbogen slår Kommissionen fast om reformen, at en fremtidig fælles fiskeripolitik bør tilskynde til ansvarligt fiskeri i internationale og regionale organisationer i områder reguleret af FN-beslutninger. Venstre er fuldt enig i dette.

Vi bør på det internationale plan arbejde for forvaltningsredskaber, der kan sikre og fremme bæredygtig udnyttelse af havressourcerne på globalt plan, herunder beskyttelse af sårbare marine økosystemer. De regionale RAG’er er som en slags konsulenter et vigtigt instrument i dette arbejde. Kommissionen melder også ud i grønbogen, at det generelt er påkrævet at styrke kvaliteten i det arbejde, som de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer udfører.

I relation til ovennævnte besluttede EU's Ministerråd allerede i 2005 at oprette EU's Fiskerikontrolagentur, som ligger i Vigo i Spanien. Agenturet er således et nyere EU-organ, og dets hovedopgave er at skabe større ensartethed og effektivitet i medlemsstaternes håndhævelse af fælles fiskeripolitiske regler.

Vi søger også på andre områder at finde løsninger. Danmarks Fiskeriforening og Fødevareministeriet blev i november 2010 enige om en aftale, der indebærer, at alle jomfruhummerfiskere f.eks. i Kattegat skal benytte skånsomme fiskeredskaber for til gengæld at kunne opretholde det samme antal dage til at fiske deres kvoter i som i 2009.

Kommissionens forslag til en kommende fiskerireform vil efter alt at dømme indeholde et forbud mod discard, udsmid af fisk. Kommissionen lægger op til, at forbud mod udsmid skal følges af en ændret regulering af fiskeriet i form af den såkaldte danske model med skifte fra landingskvote til fangskvote. Også med hensyn til genopretningsplaner kommer der af og til lyspunkter, f.eks. med hensyn til torsk i Nordsøen.

Med hensyn til havdage vil Europa-Kommissionen undersøge problemerne og overveje forslag, der giver mulighed for fleksibilitet i tildeling af fiskedage. Fleksibiliteten skal give mulighed for at tildele ekstra havdage til fartøjer, der har problemer med at fiske deres kvoter. Og man kan vel sige, at vi har gode erfaringer, og at fiskerne er blevet bedre til at undgå at fange de unge og de små fisk. Med hensyn til tobis er vi glade for, at vi allerede nu har fået en kvote at fiske efter.

Men vi skal videre, og derfor er det vigtigt med fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond. I 2011 er der 270 mio. kr. til rådighed til offentlig medfinansiering. Tilskudsområderne er mangeartede, f.eks. modernisering af fiskerfartøjer og selektivitet, energieffektivitet i erhvervsfiskeri og aquakultur, yngre fiskeres førstegangsetablering, forarbejdning, fiskerihavne og landingssteder, etablering og modernisering af aquakulturanlæg, omlægningen til økologisk aquakultur, kompetenceudvikling inden for fiskeri og aquakultur, fælles initiativer inden for fiskeri og aquakultur osv.

Med hensyn til det kystnære fiskeri så mener jeg ikke, at der skal opbygges en separat EU-regulering, men den fælles fiskeripolitik skal som hidtil give mulighed for, at medlemsstaterne på nationalt plan kan tage eventuelle hensyn til deres kystfiskeri, f.eks. gennem kvotetildeling eller ved anvendelse af støttemidler fra Fiskerifonden. På den måde kan det enkelte land vurdere, om der er behov for at begunstige kystfiskeriet i forhold til det øvrige fiskeri.

Der er mange ting, der er værdige til at blive nævnt, men så vidt jeg kan se på formanden, tillader tiden det ikke. Tak.

Det er helt korrekt. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg tillader mig alligevel på det her fremskredne tidspunkt at stille ordføreren fra Venstre et spørgsmål, der går på, at jeg kan forstå, at hr. Jens Kirk lægger meget vægt på, at der skal indføres en ny regulering, en ny kontrolforanstaltning i dansk fiskeri, f.eks. for at kunne dokumentere, så er det nødvendigt at etablere kameraovervågning på samtlige fartøjer i Danmark, er det korrekt forstået?

I tilfælde af, at jeg har forstået det korrekt, er det så sådan, at kameraovervågningen skal bygges oven på fangstkvoter, kW-dage og havdage og alt det andet regulering, er det sådan, det skal forstås?

Så er det ordføreren.

Jeg tror hverken i skrift eller tale, at jeg har udtalt mig på den måde, som hr. Bjarne Laustsen udlægger det. Jeg tror, det vil være vanskeligt på en fem fods jolle eller en fem meters jolle at have et kamera osv. Det har jeg aldrig udtalt mig om.

Hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Men det er et emne i dansk fiskeripolitik. Det er spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres fuld dokumentation – vi skriver det også i vores dagsorden. Hvad kunne det så være, hvis ikke det var kameraovervågning? Hvilke andre ting har hr. Jens Kirk i posen, som han kunne hive frem af redskaber? En af tingene, kan vi vel være enige om, er kameradokumentation i forhold til det, men så spørger jeg bare efter, om det er sådan, at det skal bygges ovenpå, eller om der så er nogle andre ting, der skal falde bort, hvis man gennemfører det projekt.

Så er det ordføreren.

Jeg mener og tror ligesom hr. Bjarne Laustsen, at hver gang vi finder på en ny smart eller god ting, så burde vi kunne tage en eller to andre ting væk.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Er ordføreren ikke enig med mig i, at en af de måder, hvormed vi måske kan undgå alt det her med, om man må fiske med den slags net eller den slags net osv., er, ved at vi siger, at man skal lande det hele? Når man lander det hele, kan det jo også vurderes, hvordan man har fanget det, og det vil jo i sig selv afbureaukratisere den her udfordring og vise, hvad der i virkeligheden er tale om af udsmid, som vi ser i dag.

Så er det ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med fru Pia Olsen Dyhr i, at det altid vil være en fordel at gå fra f.eks. fangstkvoter til landingskvoter.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Det er jeg jo glad for at vi er enige om. Så skal se, om vi er uenige i det næste spørgsmål: Vi ser jo gerne, at udsmid forbydes hurtigst muligt – man kunne forestille sig fra den 1. januar 2013, men vi har ikke skrevet i forslaget til vedtagelse hvornår. Jeg har noteret mig, at regeringen snakker om, at vi måske kan stoppe udsmidet i 2020. Tror ordføreren, at vi, hvis vi venter til 2020, kan få vendt udviklingen og løst det problem, som vi står med, nemlig om vi skal have fisk nok i havet?

Så er det ordføreren.

Jeg ved, at den græske fiskerikommissær er meget interesseret i den danske model. Jeg håber da så sandelig, at man inden 2020 finder en måde, så man kan komme ud over det med discard.

Tak til Venstres ordfører.

Er der kommet en mere med korte bemærkninger til? Det er der. Undskyld. Vi tager lige en lille reprise.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil nemlig gerne høre, hvad ordførerens holdning til forbrugernes medindflydelse er. Der findes i øjeblikket en privat måde at certificere fisk på, men jeg vil gerne høre, om Venstres ordfører mener, at det er en fornuftig måde at få forbrugeren medinddraget på, at fisken bliver certificeret på en eller anden måde, så forbrugeren kan vælge en fisk, der er fisket bæredygtigt.

Så er det ordføreren.

Det mener ordføreren. Og han mener sådan set, at målet må være, at al dansk fisk bliver certificeret.

Så er det fru Bente Dahl for yderligere en kort bemærkning.

Tak for det svar. Hvordan forholder ordføreren sig til den ordning, der jo i det små er ved at vinde indpas, nemlig MSC-ordningen, og hvordan forholder ordføreren sig til eventuelt at udvide den til at være en generel ordning?

Så er det ordføreren.

Jeg ved, at fiskerne arbejder målbevidst på at gøre alt dansk fisk og fiskeri bæredygtigt og af høj kvalitet. Derfor mener jeg også, at MSC-ordningen er en god ordning, men vi skal også lige have for øje, at alting ikke kan gå fremad lige hurtigt. Der er mange ting, der skal afklares: Hvordan de skal fanges, indretningen osv. og den kvalitet, der skal opnås. Der skal være tid til at gøre disse ting i orden. Derfor tror jeg, det er klogt at gøre, som man gør nu, nemlig at tage en fiskeart ad gangen.

Så kigger jeg ud over salen, og så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Jens Kirk. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg vil sige, at som det måske er de fleste af dem, der interesserer sig for dansk fiskeri, bekendt, er Socialdemokratiet ikke en del af den såkaldt nye regulering, der kom, og som hed FKA, fartøjskvoteandele. Vi var imod det princip, at fisken blev kapitaliseret, at man simpelt hen tog havets ressourcer og gav dem til de fiskere, der på daværende tidspunkt var aktive. Der skete en fordeling, hvor nogle valgte at holde op og andre købte til, og det har, når man så kigger på det, betydet, at det er godt for dem, der har fået nogle fisk, men at det er meget, meget skidt for dem, der skal ind i erhvervet, for de skal virkelig have den store tegnebog frem. Men det er der nogle, der er parate til, for de vil hellere betale sig ud af det end døje med os politikere og dem i EU; for tidligere var det jo os, der regulerede fisken. Nu har fiskerne fået dem som ejendom, og jeg synes, det ville have været klogt bare at give dem fiskene uden videre, og at de så havde betalt toldning i forhold til det, de kunne få lov at fiske. Men sådan er verden ikke skruet sammen, og det må vi forholde os til.

Men det, der er vigtigt i forhold til fiskeriet, er selvfølgelig, at der er en rådgivning, og at den rådgivning betyder, at man må fange de fisk, som man nu bliver enige om. Der kan man jo stort set sige, at det er EU, der bestemmer, hvor mange fisk vi må fange. Vi bestemmer, hvordan og hvornår vi vil fange dem her i Danmark. Der er selvfølgelig nogle ting, der skal være opfyldt.

Derfor synes jeg, det er et vigtigt parameter at sige, at vi skal fange fisken, så det er bæredygtigt; det skal være skånsomt, og det skal være selektivt. Der er ingen grund til at hive mere op af havet, end vi skal bruge og fiskebestandene kan tåle, for det, der ofte sker, er, at det, der bliver smidt tilbage i havet igen, er dødt. Derfor drejer det sig om det, og derfor er vi selvfølgelig også enige i, at vi skal undgå udsmid.

Jeg tror, at den kommende fiskeripolitik – og det er jo derfor, vi har debatten – er et spørgsmål om, hvad vi, når vi sender ministeren af sted til EU for at forhandle med de andre lande, kan blive enige om. Det drejer sig om at få fuldt dokumenteret, hvad der foregår på sådan et skib. Er der udsmid? Er der 40 pct.s udsmid, som vi har hørt nogen sige? Er det de rigtige arter, vi fanger? Sker der nogle ting, som ikke skal ske? Der er to ting i det her. Det ene er, at jeg tror, at EU–systemet forlanger det. Det andet er, at forbrugerne i Danmark også forlanger, at fiskene er fanget skånsomt og bæredygtigt, og det vidner MSC-certificeringen jo om.

Men det her rejser nogle spørgsmål, som jeg ikke ved om ministeren vil svare på i aften. Problemet med hensyn til sådan en kameradokumentation er jo, hvem der så skal se på de billeder. Der er vel 800 fartøjer, og har de hver otte kameraer om bord, og fisker de 200 dage om året, så bliver det en lang filmstrimmel, der skal kigges på. Hvornår skal der sættes ind, og hvem skal sidde og kigge på dem, og er det noget, der kan føre til domfældelse osv. osv.? Der er i tusindvis af spørgsmål, hvis man vælger det her. Det er jo en smart idé. Hvem har egentlig fundet på det? Jeg tror, at det ender med, at det bliver fælles EU-politik, at alle skibe skal have kameraer om bord. Det er jo det der Big Brother watching you-samfund, og vi kender det andre steder fra. Det kan være, at det er uundgåeligt, men ikke desto mindre skal vi kigge på, om det er det.

Det var derfor, jeg spurgte hr. Jens Kirk: Hvis nu det er sådan, at det bliver et krav fra EU, at der skal være fuld dokumentation i form af kameraovervågning, skal det så være sådan, at man siger, at det skal være på en måde, så man fjerner nogle af de reguleringer? Er det f.eks. havdagene? Hr. Jens Kirk var ikke inde på, om det var havdagene, kilowattdagene eller andre former for regulering. For jeg tror, at fiskerne skal have noget for, at de vil lade sig overvåge, altså kunne få en deal. Det var bedre at få fiskerne med på en konstruktiv aftale, frem for at de vælger at stå uden for. Så det er noget af det, vi skal have fundet ud af. Vi skal også have fundet ud af at definere udsmid.

Så er der kystfiskerordningen. Det er en af de ting, vi pressede på for at få i sin tid, for vi kan godt lide, at der er aktivitet ved de små landingssteder, i de små fiskeribyer osv., og der er også steder, hvor man stadig væk trækker fiskerkutterne op på land. Det vil vi gerne bevare, og derfor vil vi gerne drøfte fremtiden, altså hvorledes vi sikrer, at kystfiskersegmentet er der til stadighed. Det er også et spørgsmål, om vi skulle sætte målet på bådene ned, således at det kun er 12 m, og så sige, at det også er de både, der bliver trukket på land, f.eks. på Thorup Strand.

Så skal jeg sige til sidst, for det var en meget bred dagsorden, at de der fiskeriaftaler – bilaterale aftaler og private aftaler – er vi meget, meget skeptiske over for, og især efter at vi haft lejlighed til at besøge Nordafrika og set, hvordan det foregår. Er vi sikre på, at de penge, vi giver fra dansk side, også når helt ud i skolegården til at forbedre velfærden? Og er vi sikre på, at det ikke var bedre at hjælpe dem til at opbygge en fiskeindustri, frem for at vi henter fisken, sender den via fryseskibe i store spanske trawlere direkte til Japan, uden at der sker en lokal forarbejdning? Det er et stort problem, som vi gerne vil have at vi skal kigge på, og vi vil være meget opmærksomme på det, uanset hvilken minister der kommer og beder om at få et nyt mandat i Europaudvalget. For vi skal jo sikre, at de folk har noget at leve af, at det fiskeri, der foregår, foregår på en ordentlig måde, og der finder vi det selvfølgelig mest tilfredsstillende med EU’s fiskeriaftaler, hvor der er meget kontrol, men derudover findes der bilaterale aftaler, og der findes private aftaler, og de to sidstnævnte er vi ikke særlig meget for.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Ib Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Et bæredygtigt fiskeri er selvfølgelig målet, men at ansvaret kommer tilbage til fiskerne, må også være et mål.

I Danmark er vi langt fremme med at tilpasse kvoter og kapacitet til det fiskeri, der er, og der halter man langt bagefter i de andre europæiske lande. Hvis vi skal have en fælles fiskeripolitik, hvor er det så, vi starter? Hvis det er hos de andre og vi andre så skal bøde med, at vi skal skære tilsvarende ned, kan vi godt se, at det, at vi har været duksedrenge i Danmark, endnu en gang koster på bundlinjen. Skal vi have et bæredygtigt fiskeri, hvor ansvaret kommer tilbage til fiskerne, er der jo nogle parametre, som ministeren skal forsøge at arbejde på i 2012, når han står i spidsen for en ny EU-politik.

Problemet i Nordsøen er torsken, som jo er vores svar på den hellige ko. Det er den, der har skabt problemerne, kan man sige, og der er indført adskillige restriktioner: havdage, kvoter, kilowattdage. Det må jo være sådan, at hvis man har en kvote, er det ligegyldigt, om det tager 10, 20 eller 50 dage at fiske den; så må det være det, der gør, at man tager på havet og fisker.

I fremtiden må det være sådan, at vi skal have flerårige kvoter og en forvaltningsplan, hvor fiskerne og forskerne arbejder tæt sammen; det må være et krav. Og det må simpelt hen være et krav, at det skal baseres på solid biologisk rådgivning. Vi skal have en mere enkel fiskeripolitik, og fangstkvoter må være noget af det, som vi skal se om kan give en større kvote, og det er noget af det, som fiskeriet gerne vil have.

Hvordan får man det? Det er blevet nævnt tidligere, at kameraovervågning er et af midlerne, men der er en del etik i forbindelse med det, at man skal overvåges. Er der andre muligheder? Jamen det er der jo, vi har e-log i dag, og man kan også kigge på selvkontrol, som man har i andre virksomheder – burde det ikke være en mulighed? Som der står i forslaget til vedtagelse, er kystfiskeriet en del af det, som skal blive i dansk forvaltning, og større selektivitet og egenkontrol kunne jo være nogle af midlerne for de små fiskere, der behøver ikke nødvendigvis være kameraer eller andet. Der er masser af muligheder.

Så skal der arbejdes for meget færre kontroller og ingen tekniske regler i forbindelse med det fremtidige fiskeri. Det er vigtigt, at kontrollen fungerer, men kontrollen skal ikke være, som den er i dag, hvor det er bødeblokken, fiskeren mødes med først, og spørgsmålene så kommer bagefter. SF kunne fortælle, at der har været 358 overtrædelser. Jamen hvad er det for nogen overtrædelser? Jeg synes, man skulle gå lidt dybere ind i det. Der er noget med, at fiskeren skal melde ind, 3 timer før man kommer ind, og der er eksempler på, at man er kommet ikke 12 minutter før, men 22 minutter før ind til kajen; kontrollen stod på kajen og så, at man lagde til, men man var kommet for tidligt ind, og det gav 5.000 kr. i bøde. Er det en måde at regulere et erhverv på? Selvfølgelig er det ikke det.

Vi har noget, der hedder PO, og at man foretager udtag af fisk, et sikkerhedsnet, som erhvervet er rigtig glade for. Det er selvfølgelig meget under pres, for er det rimeligt, at man tager god spisefisk ud og laver det til fiskemel? Nej, selvfølgelig er det ikke det, men der må vi jo gribe i egen barm og spørge: Er det i orden, at vi bruger 158 mio. kr. til udviklingsstøtte til Vietnam til at fremme deres produktion af spisefisk, pangasius, til det danske marked og derved skubber vores egne fiskeres fremragende produkter ud? Det er selvfølgelig ikke i orden, og der synes jeg også at ministeren har en opgave.

Så vi ser frem til, at vi kommer i gang med arbejdet her fra 2012, og håber, som jeg startede med at sige, at vi fremadrettet får et bæredygtigt fiskeri, hvor ansvaret kommer tilbage til fiskerne. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Der er bare en enkelt ting i ordførerens tale, som jeg gerne lige vil have opklaret, for jeg opfattede lidt, at det, som ordføreren lagde op til, var en generel reduktion af kapaciteten i hele EU. Er det korrekt forstået?

Så er det ordføreren.

Det er jo sådan, som jeg forsøgte at forklare, at i Danmark har vi tilpasset vores kapacitet til de kvoter, der er. Der er mange andre EU-lande, der ikke har gjort det, og hvis vi skal have en fælles politik fremadrettet fra 2012, tager man så udgangspunkt i dem, som ikke har gjort noget?

Jamen hvis det så er en procentvis reduktion, kommer det til at ramme dansk fiskeri igen, og det kan jo ikke være meningen. Det må være sådan, at dem, der har ydet en indsats, også skal belønnes for det og ikke straffes for det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg bliver også lige nødt til at spørge lidt ind til det her med færre kontroller, altså at vi ikke skal have så mange kontroller. Hvad betyder det helt konkret? For når vi kigger på, hvad der bl.a. har været problemet ude i Kattegat, har vi jo oplevet fiskere, der har fisket i Kattegat, på trods af at de ikke må. Skal vi ikke kontrollere dem, skal vi ikke kontrollere ulovligt fiskeri? Hvad er det for nogle kontroller, ordføreren vil opgive?

Jeg er sådan set indforstået med, at vi skal have fælles regler, og at vi skal sørge for, at det ikke bliver sådan petitesseregler, som man sidder og vedtager nede i EU, for jeg tror egentlig, at det kan gøres meget klogere og meget bedre ved at lave en regelforenkling, men jeg kan også blive lidt bekymret, hvis det betyder, at vi ikke skal have kontroller.

Så er det ordføreren.

Selvfølgelig skal der være kontrol, men det, som fru Pia Olsen Dyhr kalder petitessebøder, er det, vi andre kalder dummebøder, og det skal vi selvfølgelig væk fra.

Selvfølgelig er der ikke nogen fiskere, der skal fiske ulovligt, det er klart. Der er heller ikke nogen, der skal køre for stærkt på motorvejen, det er klart. Men hvor meget skal man sætte ind i forhold til det? Dansk fiskeri er det mest kontrollerede erhverv i Danmark, der bruges et trecifret millionbeløb på at kontrollere det i dag, og det kunne jo nok gøres lidt mere snildt og lidt mere enkelt end det, der er tilfældet i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg vil gerne høre, hvordan ordføreren har det med kystfiskeri, og om kystfiskerne fortsat også skal have ekstra fisk for at være i det segment, for det her er også et spørgsmål om, hvor de ekstra fisk skal komme fra. Hvis det er sådan, at man kan se, at kystfiskeriet er ved at forsvinde, hvad vil Dansk Folkeparti så gøre, for at det ikke sker?

Så er det ordføreren.

Jeg hørte jo i ordførerens tale, at han havde noget af det med, som man arbejdede med hos Socialdemokratiet, da den nye regulering skulle laves, men man stod jo af, man ville ikke tage ansvaret. I Dansk Folkeparti tog vi ansvaret, og der var kystfiskerisegmentet noget af det, vi vægtede højest. Rationsfiskeriet var noget af det, vi vægtede højest, og det er jo klart, at det også er noget af det, vi fremadrettet vil satse på skal være en del af dansk fiskeri, fordi vi mener, det er vigtigt. Så det bliver ved med at være en del af vores politik.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo kun godt, men hvis det er sådan, at det antal folk og det antal både i kystfiskersegmentet er for nedadgående og fisken siver ud, fordi de er i puljer og dem lejer man ud til andre, så er det jo et helt andet grundlag end det, som kystfiskerordningen blev lavet på. Det var netop, at det skulle styrke de små landingssteder, hvor friskfanget fisk blev landet hver dag. Hvis det rent faktisk ikke er det, der sker, hvad vil Dansk Folkeparti så gøre ved det? Vi er jo enige om, at de er nødt til at skulle have nogle ekstra fisk for at være i det segment.

Så er det ordføreren.

Det får de jo også i dag, 10 pct. ekstra får man. Der er lige blevet afsluttet en 3-årig periode, og man har kunnet søge ind på den nye periode på 3 år igen, og det er stort set det samme antal skibe, der har meldt sig ind. Det vil sige, at der jo ikke er noget, der tyder på, at det her er et segment, der bliver sivet fra. Men det er jo klart, at vi hele tiden er opmærksom på, om det er det, fordi det skal være givtigt at være i det segment, for vi mener, at det utrolig vigtigt.

Puljer, som du nævner er et problem, mener vi ikke i Dansk Folkeparti er et problem. Vi mener, at puljer er med til, at vi mindsker udsmid, fordi man fisker på den samme pulje, i stedet for at hver enkelt fisker får en kvote. Så det er jo kun godt, og det er i tråd med det, som S og SF selv ønsker, nemlig mindre udsmid. Så det forstår jeg ikke spørgerens argumenter for.

Tak til ordføreren. Ordføreren skal lige huske, at det ikke er tilladt med direkte tiltaleform, altså at tiltale de øvrige med du. Men det kan smutte for selv den bedste, og det gjorde det her.

Så er det hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det er et velkendt udtryk, at man skal så, før man kan høste. Det udtryk rummer naturligvis den visdom i forhold til det at være agerbruger, at man ikke kan forvente at få en afgrøde, hvis man ikke på den ene eller anden måde har sat noget i værk for at få den. Helt på samme måde er det nok ikke med fiskeriet. Gennem årtusinder har man været vant til, at havets ressourcer har været uudtømmelige, og at man derfor blot har kunnet høste af den overflod, som vandene har budt på. I det 20. århundrede blev fiskeriet i takt med alle andre erhverv mere og mere effektivt, og det begyndte at blive åbenbart, at der også var grænser for havets bæredygtighed. Bestande er blevet opfisket, og der er kommet mere og mere fokus, ikke blot på fiskeriets omfang, men også på de redskaber og midler, der bliver og er blevet anvendt.

Alt dette har gennem de seneste år, de seneste mange år, ført til flere og flere restriktioner for fiskeriet, og der er i samarbejde med andre lande indført en meget stor mængde af kvoteordninger, regler om garnstørrelser, fangstkvoter, tidsbegrænset fiskeri, kilowattdage, fiskerikontrol, regler for udsmid og meget, meget mere. I takt med dette har tillidsforholdet mellem erhverv, myndigheder og biologer været mildt sagt anstrengt, og det er et forhold, som aldrig kan gavne. Der er al mulig grund til at gøre op med den form for administration over for et erhverv, som er med til at sikre en stor solid eksport og mange arbejdspladser i følgeerhvervene. Omvendt har samfundet også ret til at stille krav om, at fiskeriet foregår på en bæredygtig måde så vel af etiske årsager som af den simple grund, at der også skal være ressourcer til rådighed for kommende generationer.

Den kommende europæiske fiskeripolitik skal derfor tage højde for disse krav og disse rettigheder. Det skal sikres, at fiskebestandene sikres overlevelse, og de tiltag, der skal anvendes for at sikre dette, skal tages i brug. Det vil sige, at de nødvendige begrænsninger skal gennemføres og de rigtige redskaber skal tages i brug. Men fiskerne skal samtidig sikres, at eventuelle begrænsninger skal være veldokumenteret, og at der skal være en god dialog mellem erhverv, myndigheder og forskere. I de sidste års tobisfiskeri så vi et godt eksempel på et samarbejde, der resulterede i en kvote, som var med til at skabe en tilfredsstillende økonomi for erhvervet.

Bæredygtighed er et andet krav, der skal stilles. Fiskeriet skal gennemføres på en måde, så der tages hensyn til bundforhold og andre arter, det være sig planter, dyr, fugle og andre fisk, så biodiversiteten også kan blive sikret i havet.

Et af de helt store problemområder er udsmid af fisk. Det er svært at forklare, at regelsæt gør det muligt og måske endda attraktivt at smide en stor del af fangsten ud for at øge værdien af den last, man tager med i land. Discard skal stoppes, og fiskerne skal have kvoter, så det stadig er muligt at tjene penge, selv om hele fangsten bringes i land. Med indførelsen af fangstkvoter vil det blive muligt at stille krav om stop for discard. Der vil blive stillet krav om kameraovervågning, så fiskerne kan dokumentere, at det, der bliver bragt i land, stemmer overens med det, der bliver fanget. I forbindelse med at denne overvågning gennemføres, skal der laves et etisk regelsæt for brugen af dokumentation, så den kun anvendes til det tænke formål. En gennemførelse af en ordning med fangstkvoter vil sikkert kræve en omstillingsperiode, og det er nødvendigt at acceptere.

År efter år oplever vi, at millioner af kilo førsteklasses spisefisk destrueres, da der ikke kan opnås en mindstepris, samtidig med at der importeres millioner af kilo fisk fra Fjernøsten, som har mere end svært ved at kunne leve op til den kvalitet, som den destruerede fisk har. Denne destruktionsordning bør stoppes, og der bør sættes flere kræfter ind på sporbarhed og mærkning, så forbrugerne ikke er i tvivl om, at kvalitet for fisk er fisk, der er landet i Danmark.

Sluttelig påhviler det EU, at det fiskeri, som udføres af europæiske fiskere uden for EU-farvand, udføres på en bæredygtig måde, men også på en måde, så den gavner lokale befolkningsgrupper bedst muligt. Som vi har hørt, munder denne debat efter alt at dømme ud i en vedtagelse, som får bred tilslutning i Folketinget. Det er glædeligt, og det lover godt for det mandat, som Danmark bringer ind i den fælles fiskeripolitik. Det Konservative Folkeparti støtter det omdelte forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil gerne spørge hr. Tage Leegaard, hvorfra han ved, hvor meget udsmid der er i dansk fiskeri. Hvis det er sådan, at man skal ilandbringe alt det, man smider ud i dag, fordi det åbenbart ikke har nogen værdi – det er derfor, man smider det ud igen – hvor meget skal fiskerne så have ekstra, hvis det er, der bliver forbud mod udsmid og der skal være fuld kameradokumentation om bord?

Så er det ordføreren.

Det er et spørgsmål af samme kvalitet som spørgsmålet: Hvad er højest – Rundetaarn eller et tordenskrald? Det er jo ikke utrolig nemt at svare på.

Jeg vil bare sige det, som jeg også sagde i min ordførertale, og det var, at det, der fanges, skal bringes i land, og fiskeren skal sikres en ordentlig økonomi. Det vil altså sige, at der skal være en kvotestørrelse, som sikrer, at fiskeren også kan få den økonomi.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Man kunne jo også vælge at sige, at et spørgsmål, man ikke kan svare på, er et godt spørgsmål.

Jeg synes alligevel, det er interessant, for da man lavede den nye regulering, sagde man, at det var for at forhindre udsmid. Man siger også, at puljeordningen er til for at forhindre udsmid. Duer regeringens politik siden 2005 overhovedet ikke, siden hr. Tage Leegaard ved, hvor meget det er, der bliver smidt ud? Hvor meget er det? Lad os da nu få det at vide, for fiskerne skal jo have plads på dækket, hvis de skal ilandbringe 40 pct., som jeg hørte hr. Tage Leegaard sige. Så hvis der ikke er noget udsmid, skal vi heller ikke have flere kvoter, eller hvordan ser man på det? Jeg synes bare, der mangler lidt dokumentation i ordførerens tale.

Så er det ordføreren.

Jeg er af den opfattelse, at det er en generel viden, at der er et udsmid af fisk, og det bliver der sådan set ikke lagt skjul på nogen steder. Jeg tror sådan set heller ikke, at den socialdemokratiske ordfører er i tvivl om, at der foregår discard i et omfang. Som jeg forstår spørgsmålet, har den socialdemokratiske ordfører intet problem med, at der bliver smidt fisk ud, og ser ingen etiske problemer i, at god spisefisk ender i vandet. Men det må ordføreren selv stå til ansvar for.

Jeg mener, det er godtgjort, at der er et udsmid af fisk. Det mener jeg er etisk uforsvarligt. Jeg vil gerne være med til at kompensere fiskerne med højere kvoter for, at den fisk, som bliver fanget, også bliver bragt i land. Jeg tror, at den gode fortælling, fiskerne kan fortælle om, at han laver et bæredygtigt fiskeri, også vil være med til at give ham en bedre fortælling om hans fisk og dermed også give en bedre pris for hans fisk.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Nu får jeg lyst til at hjælpe ordføreren en lille smule. ICES har jo vist, at der i Nordsøen gennemsnitligt smides 50 pct. af torsken ud, og i Skagerak taler vi om 40 pct. udsmid af torsken, jævnfør DTU Aqua – det står i hvert fald de nyeste rapporter – så der er tale om udsmid.

Det, der er lidt interessant, er selvfølgelig, når vi siger, at fiskerne skal tage al fisken med i land. Forestiller ordføreren sig så ikke også, at prisen på fisk i virkeligheden vil stige, fordi vi ikke oplever det her udsmid og der i virkeligheden, kan man sige, måske vil være færre spisefisk ombord set i forhold til, at man nok også har noget af det med, som man ikke har brug for? Kunne man ikke også forestille sig, at fiskerne ville være mere selektive, i forhold til hvad de fanger, så de ikke fanger så mange af de fisk, som de ellers ville have smidt ud i dag?

Så er det ordføreren.

Det er klart, i det omfang en fisker kan opholde sig frit på havet, for en fangstkvoteordning vil også indebære, at sådan noget som kilowattdage bortfalder, havdage bortfalder måske, og andre begrænsninger falder væk, så fiskeren har tid til at udse sig den fisk, som giver ham den højeste fortjeneste. Det vil altså sige, at han kan fiske selektivt, og han kan dermed også på den måde lave en merværdi af sin fangst.

Men det er vigtigt for mig, at fisken bliver bragt til land og bliver anvendt på en god og ordentlig måde.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jamen jeg er helt enig i, hvad ordføreren siger, nemlig at fisken skal bringes i land – det er der ingen tvivl om. Jeg tror, vi kan blive en lille smule uenige om, hvorvidt kvoterne skal øges. Det, jeg synes er væsentligt, er selvfølgelig, at vi fjerner nogle af alle de her regler, der gør det enormt besværligt for fiskerne – regler om, hvordan man skal fiske med net osv. – men at vi stiller krav til de fisk, som bliver landet, og krav om, at det skal være hele fangsten, der kommer i land. Så tror jeg også vi kommer ud over en hel del bureaukrati.

Men derfra og til at sige, at kvoten skal forøges, er der langt. Tror ordføreren ikke, at fiskerne alligevel vil kunne leve med, at prisen på fisk faktisk i virkeligheden nok vil ende med at stige?

Så er det ordføreren.

Jeg er af den opfattelse, at hvis vi stiller krav til fiskeriet om, at al fisk skal i land, tror jeg også, vi bliver nødt til at acceptere, at fangstkvoterne skal øges. En fanget fisk er for mig en død fisk, og det vil sige, at hvad enten den kommer i land eller bliver smidt ud, belaster den kvoterne lige meget. Det vil altså sige, at kvoterne i bund og grund heller ikke bliver belastet mere af, at al fisk kommer i land. Så må man finde en god og ordentlig anvendelse af den fisk, der kommer ind.

Jeg er sikker på, at fiskerne – hvis de har tid til at finde bestandene og finde den rigtige fisk uden at skulle tage hensyn til, hvor længe de er på havet, men kun skal satse på at fange den rigtige størrelse, den rigtige kvalitet – langt hen ad vejen vil få et mere bæredygtigt og mere indbringende fiskeri.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Tage Leegaard.

Inden vi går videre til næste ordfører, vil jeg sige, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at fru Bente Dahl før havde ønsket at få en kort bemærkning til hr. Ib Poulsen. Hvis ønsket stadig væk er aktuelt – jeg kan se, man har snakket sammen – vil jeg bede ordføreren bruge ordførertalen til lige at komme med bemærkningen til sidst, og så vil hr. Ib Poulsen få mulighed for at tage en kort bemærkning og svare, hvis hr. Ib Poulsen ønsker det. Man behøver nemlig ikke at stille et spørgsmål en kort bemærkning; det kan også være et svar. Så har vi på den måde opnået det hele, men det er op til fru Bente Dahl. Værsgo.

Tak, den mulighed vil jeg meget gerne gøre brug af – jeg har som sagt lige vekslet nogle ord med hr. Ib Poulsen – og det vil jeg så afslutte min tale med. Så hr. Ib Poulsen ved sådan set godt, hvad jeg vil spørge om.

I min ordførertale her til forespørgslen vil jeg starte med at fortælle, at Fødevareudvalget jo i marts var på studietur til Spanien og Kap Verde. Vi var i Spanien, fordi landet er en af de store fiskerinationer i EU og landet har Det Europæiske Agentur for fiskerikontrol, og fordi den spanske fiskerflåde nyder godt af EU's fiskeripartnerskabsaftaler med lande på det afrikanske kontinent. Og vi var i Kap Verde, fordi landet siden 2007 har haft en såkaldt særlig partnerskabsaftale med EU.

Bilaterale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande har længe været en del af den fælles fiskeripolitik. Med 2002-reformen indførtes begrebet partnerskab. Denne reform skal nu reformeres. Det er den nye reform, vi gerne vil have en optimal indflydelse på, og det er derfor, vi har debatten i dag. Radikale Venstre ser gerne, at regeringen presser på, så forhandlingerne i EU om en fælles fiskeripolitik og partnerskabsaftalerne bliver indgået på en måde, så de lokale fiskere og de lokale civilsamfund også bliver tilgodeset i aftaleperioden og ikke mindst i de aftaler, der kommer til at foreligge i 2012.

I begrundelsen for forespørgslen kom ordføreren for forespørgerne ind på, at Europa-Kommissionen har udgivet en grønbog, og at der er identificeret fem problemområder. Dem behøver jeg ikke at gentage, men jeg vil tilføje, at vi jo også må nævne, at det ikke udelukkende er fartøjer fra EU, der er synderne, og som overfisker. Omkring Afrika fisker der fartøjer fra Asien og Sydamerika, for nu at nævne andre, der er med til at overfiske i havet dér. Men både omkring Afrika og i vore egne farvande gælder det, at der er interessekonflikter mellem de økonomiske, de bæredygtige og de sociale forhold.

F.eks. må fiskeri med store trawlerskibe set ud fra et økonomisk perspektiv være den mest effektive metode, men set ud fra et socialt perspektiv kan effektiv stortrawling true arbejdsmulighederne i de små kystnære fiskerier, og dette gælder alle vegne. Set ud fra et miljømæssigt perspektiv kan intens trawling repræsentere den største risiko for udtynding og udryddelse af fiskebestande, og man må jo med hensyn til de store trawlere også sige, at hvis vi på lang sigt fisker meget med store trawlere, så forsvinder økonomien også, nemlig sammen med fiskene. Så der er en række problemstillinger, der har indflydelse på hinanden.

I Radikale Venstre mener vi, at fiskeriet skal være bæredygtigt. Fiskene skal kunne reproducere sig selv, og det bør gælde både i EU-farvande og alle de steder, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende. Derfor skal der gennemføres en række tiltag. Forslaget til vedtagelse fra i dag, som vi er med i, anviser en hel række aktiviteter, som vi støtter rigtig meget.

Der kan, som jeg har spurgt ind til før, også nævnes mærkning af fisk med MSC-mærkningen. Den skal fremmes, for derved kan forbrugeren vælge den fisk, som er fisket bæredygtigt, og derved er der flere mennesker, der får medejerskab til det at fremme bæredygtigt fiskeri. Så derfor er der en lang række tiltag, der kræves, for at man kan få en bæredygtig udvikling i EU's fælles fiskeripolitik, og i Radikale Venstre forventer vi, at regeringen med forslaget til vedtagelse her, som vi alle sammen står bag, i hånden vil arbejde hårdt for …

Jeg gør de tre fritidsfiskere opmærksom på, at der er en forhandling i gang. Så hvis man vil tale, er det udenfor.

Værsgo, fru Bente Dahl.

Tak. Jeg ville egentlig bare lige afslutte min tale med at sige, at jeg jo forventer, at regeringen med det her fælles forslag til vedtagelse i hånden i EU vil arbejde hårdt for at få optimal indflydelse på EU's fælles fiskeripolitik.

Hvis jeg så skulle fortsætte og spørge hr. Ib Poulsen, vil jeg sige, at det egentlig netop var det samme spørgsmål, som jeg har været inde på flere gange i dag, nemlig hvordan Dansk Folkeparti stiller sig over for den udvikling med hensyn til at få certificeret fiskene med en eller anden form for certifikat – det kan være MSC-mærkning, det kan også være andet – og det var med det samme argument, nemlig at forbrugerne kan få indflydelse på, at der bliver fisket bæredygtigt.

Hr. Ib Poulsen har allerede indtegnet sig til en kort bemærkning, der altså gerne må være et svar.

Tak for den omvendte rækkefølge. Og jeg skal se, om jeg kan holde mig til den rigtige tiltaleform.

Fru Bente Dahl spørger om mærkning af fisk. Vi må sige, at mærkning af fødevarer er noget, der er kommet for at blive, og det gælder også for fisk. I den sidste udgave af »Fiskeri Tidende« kunne vi jo læse, at MSC-mærkede rødspætter havde en merpris på 2-3 kr., altså svarende til 20-30 pct. mere end de fisk, der ikke havde en MSC-mærkning. Så det er klart, at fiskerierhvervet også er meget optaget af, at man har en MSC-mærkning. Det synes vi er en rigtig god idé, og det er noget, jeg er helt sikker på at erhvervet vil bakke op om.

Hvis fru Bente Dahl har en kommentar til det, er der mulighed for at komme med den.

Det er der ikke behov for. Tak til ordføreren og tak til hr. Ib Poulsen for denne lille venlige kortslutning på debatten, så vi fik løst problemet.

Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for forespørgerne.

Som flere sikkert har noteret, havde Enhedslisten ikke mulighed for at være til stede her til slut, og jeg har lovet på vegne af hr. Per Clausen at sige, at de selvfølgelig støtter op om forslaget til vedtagelse, som de også er medforslagsstiller til.

Jeg vil bare sige tak for en enormt konstruktiv proces og samarbejdet i tiden op til debatten i Folketingssalen. Jeg synes, at ministerens tale var meget åben i forhold til de udfordringer, som vi skal håndtere ikke alene i EU, men så sandelig også i Danmark. Og vi er villige til at kigge på langsigtede aftaler, som sørger for at håndtere den store udfordring.

Problemet er jo lige nu, at vi politikere tit har lyst til at sidde og detaillovgive og helst på kort sigt, så vi løbende kan blande os i det. Det er ikke bare til skade for erhvervet, men også for biodiversiteten. Det er den helt store udfordring at få løst det, når vi skal lave den kommende EU-fiskerireform, og derfor er jeg glad for ministerens tale og ministerens åbenhed over for evalueringer på det her område.

Jeg ser frem til, at det videre arbejde om EU's fiskerireform, som vi skal have i Europaudvalget, men så sandelig også i Folketingets Fødevareudvalg, kommer til at gå i en bæredygtig retning. Så jeg vil bare sige tak for samarbejdet. Jeg er glad for, at alle Folketingets partier bakker op om forslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 7. april 2011.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)