Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) Forespørgsel nr. F 25:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvilke tiltag er der taget for at støtte truede privatpersoner såvel som f.eks. medievirksomheder, der udsættes for trusler mod deres integritet, når de angribes verbalt og fysisk af totalitære og terroristiske kræfter, og vil regeringen oplyse, hvad man fremadrettet vil gøre for at tackle den slags angreb på ytringsfriheden, som kunne medføre, at eksempelvis en medievirksomhed ikke har råd til at forsvare sin integritet?

Af Pia Kjærsgaard (DF), Pia Adelsteen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Martin Henriksen (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 10.02.2011. Fremme 22.02.2011. Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 7. april 2011).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse også her udsættes til torsdag den 7. april 2011.

Til begrundelse er der ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup.

Omkring juletid var vi i Danmark igen vidner til et muligt terrorangreb, som heldigvis blev afværget. Det var igen Morgenavisen Jyllands-Posten, der tilsyneladende var målet for radikaliserede menneskers planer. Set med Dansk Folkepartis øjne aktualiserer det behovet for, at vi her i Folketinget debatterer og tager initiativer til at sikre, at ytringsfrihed ikke skal være et spørgsmål om ussel mammon. Hvis man er avis, borger eller virksomhed, skal det ikke være sådan, at man ikke kan give sin mening til kende, enten bevidst eller måske ubevidst, uden at blive slået i hartkorn med nogle, der går efter forskellige menneskers liv.

I Dansk Folkeparti er vi meget bekymrede for den udvikling, vi har set, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten og andre føler sig truet og må bruge meget store ressourcer på at beskytte sig imod de trusler. Det er jo ikke kun én gang, det er flere gange, at en avis som Jyllands-Posten er omdrejningspunkt for de trusler, vi har set.

Det, vi kan være ekstra bekymrede for, er måske ikke med hensyn til Morgenavisen Jyllands-Posten, som er en velrenommeret avis, der formentlig har penge på kistebunden, nej, det er i virkeligheden, hvis en avis eller et andet medie uforvarende måtte komme til at trykke et læserbrev eller en tegning, som hidser nogle op, og det så lige pludselig er den avis eller det nye medie, der vil være omdrejningspunkt for de trusler, der er tale om. Det er ikke sikkert, at et lille medie – det kunne være Kristeligt Dagblad eller en anden avis, en radio- eller tv-station, eller hvad det nu er – er rustet økonomisk eller sikkerhedsmæssigt, og tryghedsmæssigt for deres medarbejdere, til at kunne imødegå de trusler, der måtte være.

Vi har noteret os, at Morgenavisen Jyllands-Posten har måttet bruge 40 mio. kr., ifølge aviserne i hvert fald, på at beskytte sig mod mulig terror. Det er klart, at det ikke er en udgift, som mange andre medier tilsvarende vil kunne dække og beskytte sig med, og det kan så i den virkelige verden være ensbetydende med, at man er nødt til at lade være med at gøre det, man måske egentlig gerne ville, altså, give det rum for ytringsfriheden, som man gerne ville give på en avisredaktion. Og sådan må det aldrig være i hverken Danmark eller andre lande.

Derfor synes vi, at det er fornuftigt, at vi har en debat i Folketinget om, hvordan vi i allerhøjeste grad beskytter ytringsfriheden, beskytter den frie ret til at trykke det ene, det andet eller det tredje, hvis man som avis ønsker det.

Tak til ordføreren. Justitsministeren for besvarelse.

Forespørgselsdebatten her i dag om angreb på ytringsfriheden er jo i virkeligheden en rigtig god anledning til at slå fast, at terrortruslen mod Danmark aldrig må føre til, at borgerne i dette land bliver frataget lysten til at deltage i den frie debat, eller at vi i øvrigt lægger bånd på vores ytringer af hensyn til terrorister.

Retten til frit at kunne give sin mening til kende offentligt er en helt grundlæggende værdi i et demokratisk samfund som Danmark. Derfor må vi ikke give skruppelløse terrorister lov til at fratage os den ret og overgive os i deres kamp for at undertrykke demokratiet og ytringsfriheden i Danmark og i vores del af verden – tværtimod.

Denne regering har derfor, lige siden vores tiltræden, også lagt stor vægt på at styrke det danske samfunds værn mod terrorisme. Regeringen har flere gange styrket det lovgivningsmæssige værn mod terrorisme og har samtidig løbende sikret, at Politiets Efterretningstjeneste har de nødvendige ressourcer til rådighed.

Politiets Efterretningstjenestes indsats mod terrorisme spænder vidt fra efterforskning af personer, der mistænkes for at have til hensigt at begå helt konkrete terrorhandlinger, til mere generel rådgivning af myndigheder og virksomheder med henblik på at øge disses modstandsdygtighed over for bl.a. terrorhandlinger.

Netop sikkerhedsrådgivning er et af de områder, PET har styrket i de senere år som følge af udviklingen i terrortruslen og ved udnyttelse af de ressourcer, som regeringen har stillet til rådighed.

PET har således gennem længere tid arbejdet målrettet på at styrke og udbygge samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål og sikkerhedsforanstaltninger med såvel offentlige myndigheder som private virksomheder og organisationer. Politiets Efterretningstjeneste yder således i dag bl.a. sikkerhedsrådgivning i forhold til Folketinget, en række ministerier, styrelser, private virksomheder, organisationer samt særligt truede enkeltpersoner. Indholdet af rådgivningen fra PET og de foranstaltninger, som PET finder anledning til at iværksætte, beror naturligvis på helt konkrete vurderinger.

Som eksempel på et konkret tiltag fra efterretningstjenestens side kan nævnes, at PET i lyset af det skærpede trusselsbillede har indledt et samarbejde med Dansk Industri om at højne danske virksomheders sikkerhed og robusthed. I fællesskab med Dansk Industri har PET således kortlagt 25 danske virksomheders syn på deres egen sikkerhed og udgivet pjecen »Beskyt din virksomhed«, som indeholder redskaber til at identificere trusler, vurdere sårbarheder og planlægge et beredskab.

I december 2010 offentliggjorde PET endvidere pjecen »Pas på følsomme informationer«, som giver gode råd til virksomheder og myndigheder om, hvordan de forhindrer, at følsom information havner i de forkerte hænder.

Derudover har PET f.eks. for nylig indgået et samarbejde med TrygFonden om en analyse, som kan skabe klarhed over, hvordan danskerne egentlig opfatter terrortruslen, når de bevæger sig rundt på offentlige steder og på deres arbejdsplads. Analysen skal også se på, hvordan de forskellige forebyggende tiltag mod terror bliver opfattet.

På baggrund af analyser, erfaringer fra udlandet og ikke mindst erfaringer fra PET’s egen sikkerhedsrådgivning vil PET udforme et rådgivningskoncept rettet mod ejere, ansatte og sikkerhedsansvarlige de steder, hvor mange mennesker samles. Rådgivningskonceptet skal efterfølgende formidles både til andre myndigheder, til butiksejere og ansatte, sikkerhedsansvarlige og eksempelvis til vagtpersonale.

På baggrund af den skærpede terrortrussel mod danskere og danske interesser visse steder i udlandet, som jo bl.a. kom til udtryk ved det tragiske terrorangreb mod den danske ambassade i Pakistan, har PET endvidere udbygget sikkerhedsrådgivningen af danske myndigheder og virksomheder i udlandet. Det er bl.a. sket, ved at efterretningstjenesten har oprettet en international sikringsgruppe.

Den internationale sikringsgruppe består af PET-medarbejdere, der i kortere eller længere tid bliver udstationeret til danske ambassader i udlandet, hvis terrortruslen gør det nødvendigt. De udsendte medarbejderes opgave er at træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger på stedet og etablere et tæt samarbejde med lokale myndigheder med henblik på at afværge konkrete trusler.

Det er en kendsgerning i en globaliseret verden, at danske virksomheder i stadig højere grad er udsat for flere og nye typer trusler på både ude- og hjemmemarkeder, og terrortruslen er desværre blevet en af de mange nye trusler. Virksomhederne skal således sikre sig mod bl.a. industrispionage, elektroniske hackerangreb, røveri, tyveri, svindel, overfald på medarbejdere, kidnapning, naturkatastrofer og altså terror.

Det må nu en gang være sådan, at det i første række er op til den enkelte person eller virksomhed selv at sikre, at boligen eller virksomheden ikke er sårbar over for trusler. Det gælder både i forhold til f.eks. guldsmeden, der skal sikre sin forretning mod røveri, virksomheden, der skal have it-sikkerheden på plads med passwords og krypterede pc’er, og parcelhusejeren, der ønsker at undgå et indbrud.

Selv om terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig, er det i den forbindelse vigtigt at understrege, at kun et fåtal af virksomheder og privatpersoner har behov for dyre sikkerhedsforanstaltninger i form af f.eks. sikkerhedsrum eller sikkerhedssluser.

I forlængelse af anholdelsen inden nytår af de fire personer, der er mistænkt for at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten, har bl.a. Dansk Folkeparti været inde på muligheden for at oprette en pulje, administreret af PET, med midler til at dække udgifterne, når en person eller en virksomhed konstateres at være et terrormål.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at en offentlig finansieret pulje til sikkerhedsforanstaltninger vil kunne skabe en forventning hos en lang række virksomheder, som opererer i udlandet, om, at sikkerhedsforanstaltninger generelt er noget, offentlige myndigheder tager sig af. Det kan have den uheldige konsekvens, at virksomhederne selv undlader at investere i sikkerhed.

Som nævnt har danske virksomheder i første række selv ansvaret for at sørge for sikkerheden i deres virksomhed, men som jeg også har været inde på, er det et område, hvor PET bistår med centrale råd og med vejledning.

I stedet for at uddele en pose penge til bestemte virksomheder er det regeringens opfattelse, at ressourcerne udnyttes bedre ved at sikre, at PET fortsat har de nødvendige rammer til at kunne videreføre og styrke indsatsen vedrørende sikkerheden for danske myndigheder, virksomheder og borgere. Det er efter regeringens opfattelse den bedste måde at sikre en bred og effektiv indsats på, hvor virksomheder og borgere også selv tager ansvar for deres egen sikkerhed.

Jeg vil så slutte med at gøre det helt klart for alle, at terrortruslen mod Danmark naturligvis aldrig må føre til en indskrænkning af lysten til at deltage i den fri debat. Selv om vi bliver nødt til at skærpe opmærksomheden og gennemføre relevante foranstaltninger over for de aktuelle trusler, skal vi fastholde Danmark som et frit og et åbent land – ellers har vi under alle omstændigheder tabt kampen mod terroristerne.

Statsstøtte til konkrete sikkerhedsforanstaltninger på private virksomheder er imidlertid ikke vejen frem. I stedet handler det om at sikre, at PET fortsat har de nødvendige rammer til at kunne videreføre og styrke indsatsen vedrørende sikkerheden for danske myndigheder, virksomheder og borgere.

Tak til justitsministeren for besvarelsen. Så går vi til forhandlingen, og det er først ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak til justitsministeren for regeringens bidrag til debatten om ytringsfriheden og truede virksomheder – aviser og medier – der tillader sig at trykke tegninger, som nogle måske ikke kan lide, men som selvfølgelig skal have lov til det, hvis de pågældende aviser eller medier synes, at det er en del af deres arbejde at viderebringe sådanne tegninger eller læserbreve. Det er ikke noget, som staten eller nogen andre skal kunne knægte. Det skal de have lov til, og de skal ikke begrænses.

Der har i det hele taget igennem de sidste årtier været stigende udfordringer i form af trusler også her i Danmark vendt mod individer og institutioner, der specielt af islamistiske grupper er blevet udpeget til at være skyldige i blasfemi. Allerede i 1989 – hvis vi går tilbage i historien – var der voldelige islamister, der ville tage livet af Salman Rushdie. Det var så, fordi han tillod sig at fabulere lidt over Muhammeds liv i »De sataniske vers«, men det var ikke kun Salman Rushdie, der fik problemer af den grund. Der var en forlægger i Norge, der blev skudt, og flere steder udbrød der voldelige optøjer. Og det var så noget, vi desværre måtte se genoplivet, på baggrund af at Morgenavisen Jyllands-Posten tillod sig at trykke de meget kendte tegninger i avisen. Det var dermed også noget, der påvirkede Danmark. Vi blev lagt for had – specielt i arabiske lande – og den såkaldte Muhammedkrise opstod så i 2006.

I forbindelse med Muhammedkrisen var der mange aktører, der blev berørt økonomisk af islamisternes urimelige trusler. De oplagte eksempler er som nævnt Jyllands-Posten, der har måttet investere i et meget udvidet sikkerhedskoncept, og som har haft – os bekendt – et rigtig godt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste, ligesom andre virksomheder og institutioner nødvendigvis har måttet have det, bl.a. Folketinget.

De trusler, der kommer, er totalt vilkårlige. Det er svært at forudsige, hvornår de kommer, og hvordan de kommer. Således var det sådan, at Politikens Hus på Rådhuspladsen åbenbart var et udpeget terrormål her omkring juletid, da en gruppe islamister var på vej til at bemægtige sig adgang til huset for at myrde løs. Og vi ser gang på gang verbale trusler, skriftlige trusler udstedt mod enkeltpersoner og aviser i Danmark, hvis de tillader sig at bruge deres ytringsfrihed til det, de nu ønsker at komme ud med af budskaber.

De her vilkårlige og urimelige vredesudbrud, der kommer fra islamisterne, kan ramme hvem som helst når som helst, og kun fantasien sætter egentlig grænsen for, hvem det næste mål er. Grisen er jo et beskidt dyr i islamisternes tankegang, men faktisk et yderst vigtigt dyr i dansk landbrugsproduktion. Den danske ytringsfrihed er meget vidtgående, og det trigger åbenbart islamisterne, og hvem ved, om det er Danish Crown eller »Svikmøllen«, der bliver centrum for det næste angreb på ytringsfriheden udført af islamister i Danmark?

Der er ingen tvivl om, at islamistisk terror og de trusler, vi ser, kan komme hele tiden, og at de er kommet for at blive. Det betyder, at stadig flere individer og institutioner kan og vil blive udsat for konsekvenserne af det tyranni, som det er udtryk for, og der kan være en risiko for, at det også er trusler, der har en indflydelse på ytringsfriheden. På den måde kan man sige, at det i den grad også her i landet hæver prisen på ytringer. Det kan være kunstnere, det kan være forlæggere, det kan være producenter af diverse ting, som altså ikke blot skal overveje, om de kan og vil leve med at blive truet på deres helbred, for de skal også overveje, om de er i stand til at klare det økonomiske læs, som lige pludselig væltes over på dem, fordi de bruger deres ytringsfrihed.

Vi vil med den her forespørgselsdebat jo give de individer og institutioner, som måtte blive truet på deres omsætning og deres levebrød, den hjælp og den assistance, som de har brug for i deres daglige arbejde. Derfor hilser vi selvfølgelig også det, som regeringen er kommet frem med her under forespørgselsdebatten, velkommen, nemlig at det er et arbejde, som Politiets Efterretningstjeneste tager på sig og videreudvikler hele tiden, for det er der behov for.

Vi vil i Dansk Folkeparti ikke udelukke, at der er brug for flere initiativer hen ad vejen, og vi har været inde på, at der kunne være brug for en statslig fond, der kan ydes støtte fra, ifald der måtte komme mere af den slags, der er trusler mod ytringsfriheden. Men i dag synes vi, at vi bør – det håber vi vi kan – stille os samlet omkring en opbakning til PET med henblik på at sige, at det er Politiets Efterretningstjeneste, der meget aktivt går ind for at hjælpe producenter, virksomheder og medier, der måtte blive udsat for et tryk mod deres ytringsfrihed.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Der er ingen tvivl om, at det er utrolig alvorligt, når nogle trues, fordi de har brugt deres ytringsfrihed. Der er ingen tvivl om, at alle bakker op om, at vi skal give al mulig støtte til dem, der bliver truet, især hvis de bliver truet med vold. Det er der sådan set ikke den store uenighed om i Folketinget; derfor kan det selvfølgelig være væsentligt nok at have en forespørgselsdebat. Men vi er alle sammen grundlæggende enige om, at det er rigtig vigtigt, og det sker jo heldigvis også, at vi er enige.

Derfor vil jeg gerne høre om et andet aspekt af ytringsfriheden og folk, der bliver truet, nemlig offentligt ansatte, der tillader sig at kritisere f.eks. en kommune eller tillader sig at kritisere den førte politik fra regeringen og dens støtteparti, og som så bliver mødt med en trussel eller en slet skjult trussel om, at de kan risikere at miste deres arbejde, eller at det sted, de arbejder, kan risikere at miste sine bevillinger. Er det også noget, Dansk Folkeparti vil være med til at gøre noget ved, så man ikke trues på sit levebrød, hvis man bruger sin ytringsfrihed i Danmark til at kritisere magthavere?

Ordføreren.

Nu var det måske ikke lige det, der var sigtet med den her forespørgselsdebat, altså at vi skulle snakke så meget om de offentligt ansattes ytringsfrihed i forbindelse med diskussionen om islamisternes trusler mod virksomheder eller medier, der tillader sig at bruge deres ytringsfrihed og altså dermed bliver udsatte terrormål. Men jeg vil så – uden sammenligning i øvrigt – sige til fru Line Barfod fra Enhedslisten, at vi da bestemt også er bekymret for, hvis det er, at offentligt ansatte ikke kan få lov til at ytre sig i forskellige sammenhænge, som de har noget viden om, men hvor en mulig arbejdsgiver siger, at det må de ikke, eller det skal de ikke.

Der er ingen tvivl om, at vi som politikere – og det ved fru Line Barfod jo også – har stor gavn af, at der er offentligt ansatte, der råber vagt i gevær, så vi måske får et lidt andet syn på tingene end den typiske ledelsesholdning, som man har et eller andet sted, og som måske ikke altid er dækkende for, hvad der foregår. Jeg kan nævne politireformen som et meget godt eksempel, hvor mange politifolk kunne fortælle ting og sager, som vi kunne bruge i det politiske arbejde for at sikre en bedre reform.

Fru Line Barfod.

Jeg er helt enig i, at der selvfølgelig er forskel på dem, der bliver truet med vold, og dem, der bliver truet med en fyring, men vi er alle sammen enige om, at der skal gøres noget i forhold til dem, der truer med vold. Det er alle i det danske samfund enige om. Det er ikke dér, vores demokrati som sådan bliver truet, for vi er alle sammen enige om at stå sammen om at beskytte den ytringsfrihed.

Det lyder jo flot, hvad hr. Peter Skaarup siger om, at det er rigtig vigtigt med offentligt ansattes ytringsfrihed, og det er jeg jo enig i, men vil Dansk Folkeparti så gøre noget? Altså, det, vi har oplevet hidtil, er jo, at Dansk Folkeparti, når nogen tillader sig at kritisere Dansk Folkepartis politik, kan finde på at gå ud at sige, at så skal man fratage bevillingerne eller man skal fyre den ene eller den anden. Vil Dansk Folkeparti gå ind og i stedet sikre de offentligt ansattes ytringsfrihed?

Vi fremsætter et forslag til vedtagelse i dag, der lyder:

Folketinget mener, at ytringsfriheden er en grundlæggende ret i et demokrati, og at samfundet derfor skal beskytte de, der bliver truet med overgreb på grund af deres ytringer, hvad enten disse trusler kommer fra magthavere, der ikke ønsker kritik og truer med fyring, eller fra personer, der truer med vold. Folketinget konstaterer samtidig, at det er afgørende for demokratiet, at ytringsfriheden bliver brugt. Derfor er det dybt bekymrende, at mange offentligt ansatte ikke tør bruge deres ytringsfrihed. Folketinget pålægger derfor regeringen at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, bl.a. ved at oprette et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.

Er det noget, Dansk Folkeparti vil kunne støtte?

Ordføreren.

Jeg kan huske en god actionfilm, som jeg tror hed »Kapring i høj fart«, og jeg synes, at det er lidt det, som fru Line Barfod forsøger på her med debatten, som handler om terroristers forsøg på at knægte ytringsfriheden og gå efter en avis f.eks. Det kunne også være efter andre, der altså bruger deres ytringsfrihed ved at trykke en tegning, som nogen ikke kan lide. Det synes jeg er det centrale, debatten handler om, og derfor vil man også senere under debatten her kunne høre et forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti er med i, der går på det tema, og hvor det er ønsket fra vores side at støtte Politiets Efterretningstjeneste bedre.

Der vil jeg så også sige, at fru Line Barfod som indgang for sit spørgsmål om offentligt ansattes ytringsfrihed bruger det, at vi da selvfølgelig er enige om, at de skal have ytringsfrihed, til at sige, at alle er enige om, at Jyllands-Posten skulle have trykt de tegninger eller skulle have ytringsfrihed til at gøre, hvad den ville. Der må jeg altså lige minde om, at det var alle ikke enige om. Der var folk, også her i Folketinget, der gerne ville have, at man skulle pålægge Jyllands-Posten ikke at trykke tegningerne og undskylde. Det må jeg sige lige hører med i debatten, når vi taler om det, som fru Line Barfod sagde.

Hr. Manu Sareen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil da lige gøre ordføreren opmærksom på, at jeg synes, det er helt legalt at drage de offentligt ansatte ind i debatten, for som ordføreren også rigtigt siger, er vi blevet enige om en erklæring, og det er en erklæring, som Dansk Folkeparti også har sendt. Der står jo netop, at man skal konstatere, at ytringsfriheden er en grundlæggende og fundamental ret i Danmark. Derfor gælder det vel også, at man godt kan drage offentligt ansatte med ind, ligesom ordføreren også inddrog grise, uden at man vel at mærke skal sammenligne de to – helt sikkert.

Vi har jo også andre eksempler. Vi har eksempler på, hvordan politikere fra Folketingets meget, meget fornemme talerstol har været ude efter meningsdannere osv. Vil Dansk Folkeparti også gøre noget ved den udfordring og den problemstilling, som nogle oplever?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det står lidt tåget for mig, hvad det lige er, hr. Manu Sareen spørger om. Hvis hr. Manu Sareen spørger om offentligt ansattes ytringsfrihed, vil jeg svare, at selvfølgelig skal offentligt ansatte have ytringsfrihed; det er klart. Det siger sig selv. Det er en grundlovsfæstet ret, man har, til at mene, hvad man har lyst til. At det så muligvis har nogle konsekvenser for ens ansættelsesforhold, kan jo så være en anden sag. Hvis en arbejdsplads siger, at de ikke ønsker, man fremturer på forskellige måder, må man jo så diskutere det lokalt, og vi må herinde i Folketinget også diskutere, om det på den ene eller anden måde er noget, der krænker ytringsfriheden.

Men jeg opfatter det som en meget lille del af den debat, hvis det overhovedet er en del af den debat, som vi har i dag, fordi den debat, vi har i dag, handler om, at vi har nogle virksomheder, der ikke er truet på deres ytringsfrihed på den måde, som hr. Manu Sareen bringer frem, men som i virkeligheden er truet med vold og magt. Der er nogle terrorister, og det er karakteristisk for terrorister, som vil bruge vold for at nå deres politiske mål. Det er jo så langt ude i forhold til normal dansk tankegang, at man vil bruge vold for at nå de politiske mål, ikke mindst over for en avis, der egentlig bare tillader sig at trykke noget, de ønsker at trykke.

Så er det hr. Manu Sareen. Nej, han har ikke flere korte bemærkninger. Så er der en kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Jeg deler sådan set Dansk Folkepartis intention om, at man skal kunne ytre sig. Jeg deler også intentionen om, at der er behov for en åben debat, og at man skal kunne sige, hvad man mener.

Der vil jeg bare spørge, hvad man så skal lægge i det, når eksempelvis et parti som Dansk Folkeparti, når regeringen skal nedsætte en værdikommission, går ind og blacklister medlemmer, fordi de har ytret sig negativt om Dansk Folkepartis politik eller holdninger. Mener Dansk Folkeparti så, at det er udtryk for, at vores ytringsfrihed i Danmark er sat under pres?

Så er det ordføreren.

Nu kan vi ikke sætte alle 5,2 millioner danskere ind i en værdikommission. Der er man nødt til at foretage et valg, og jeg er sikker på, at dem, der har valgt dem, der sidder i Værdikommissionen, har godt styr på, at det er nogle gode folk, der er med der. Jeg synes ikke, at det vedkommer denne debat særlig meget, og jeg tror, det er vigtigt, at vi netop fokuserer på noget, der virkelig er en udfordring for vores samfund, og det er, hvis der er nogen, der vil bruge vold for at nå politiske mål mod eksempelvis et medie. Der er vi altså meget bekymrede for det, og jeg synes også, at jeg har læst mig til, at Socialdemokraterne er bekymrede for det, hvis f.eks. et mindre medie måtte overveje at bruge deres ytringsfrihed i en bestemt retning, men kan være begrænset og faktisk tyranniseret til ikke at ville gøre det, fordi de altså bliver ramt på økonomien i en sådan grad, at det ikke kan lade sig gøre for dem.

Det er jo altså et alvorligt skråplan, hvis vi er derhenne. Derfor må man hilse det velkommen, hvis det er, Politiets Efterretningstjeneste går meget mere ind i det, som jeg synes justitsministeren fortalte os her i Folketinget, og sætter fokus på det, fordi det er ekstremt vigtigt og altså vigtigere, end hvem der sidder i en værdikommission. Undskyld, jeg siger det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Peter Skaarup i, at hvis der er nogen, der truer med vold og sætter ytringsfriheden under pres, er det fuldstændig uacceptabelt. Der skal man give den hjælp, der er behov for, til dem, der oplever det, fordi til demokrati hører, at der er højt til loftet, og at man kan sige, hvad man mener inden for lovgivningens rammer, dvs. at der selvfølgelig er noget injurielovgivning, der skal overholdes. Men man skal sige, hvad man mener, og man skal have en åben og fri debat, fordi vi har ytringsfrihed i Danmark.

Men hvis man forsøger at undertrykke andres synspunkter og altså siger, at der er nogle synspunkter, man ikke har lyst til at høre i den offentlige debat, mener Dansk Folkepartis ordfører så, at det også er at sammenligne med, at der er en eller anden form for trussel mod ytringsfriheden, hvis man i den offentlige debat går ind og vurderer, hvilke synspunkter man har lyst til at høre, og hvem man ikke har lyst til at høre?

Så er det ordføreren.

Undskyld mig, selv om man er en af de ca. 5,1 millioner danskere, der ikke sidder i Værdikommissionen, har man jo stadig væk ytringsfrihed til at fortælle, hvad man mener om de værdier, vi står for i Danmark. Dermed vil jeg egentlig sige, at jeg synes, vi skal lade det være uddebatteret og koncentrere os om det væsentlige her, og det er, at der er virksomheder og institutioner, der i den grad er truet i det daglige af islamister her i landet. Det er det essentielle her. Tænk på den jødiske skole i Danmark, der er ekstra sikret mod ubehageligheder. Det samme er Det Mosaiske Troessamfunds lokaler, synagogen, som i den grad er truet i det daglige og må sikre sig ekstremt meget for overhovedet at kunne virke i et land som Danmark. Det er jo forfærdeligt, og der synes jeg måske at både fru Line Barfod, som stillede spørgsmål før, og fru Karen Hækkerup skulle prøve at se på proportionerne i det her og fokusere på, at vi skal have gjort noget, der beskytter de mennesker. Det gør vi en del for i øjeblikket, men vi skal være forberedt på at kunne gøre endnu mere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi starter på den egentlige ordførerrække, og det er Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Jeg vil gerne allerførst sige tak til Dansk Folkeparti, fordi de har taget initiativ til at stille denne forespørgsel. Jeg vil også gerne takke justitsministeren for en grundig og fyldig besvarelse af forespørgslen.

Ingen er jo i tvivl om, at for Venstre betyder ytringsfriheden og i det hele taget vores grundlæggende frihedsrettigheder rigtig meget. Det er nogle fuldstændig grundlæggende forudsætninger for vores samfund og for den måde, som vi lever på som danskere, og for den måde, vi har det med hinanden på. Det er også grundlæggende for den måde, hvorpå vi i øvrigt anskuer omverdenen. Derfor er ytringsfriheden fuldstændig fundamental. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til diskussion, og vi accepterer ikke, at nogen antaster vores ytringsfrihed. Det skal stå fuldstændig klart, og det tror jeg også at det gør, for sådan har det altid været for Venstre, og sådan er det heldigvis for langt, langt de fleste danskere.

Det er klart, at er der så nogen, der kommer og antaster den ytringsfrihed, f.eks. ved at udøve terrorvirksomhed eller anden form for kriminalitet over for samfundsinstitutioner eller over for nyhedsmedier, som praktiserer ytringsfriheden, er det naturligvis samfundets opgave at slå et sådant angreb tilbage og sikre, at den pågældende institution eller virksomhed, avis, radio- eller tv-station, eller hvad det måtte være, kan fortsætte sin daglige virksomhed fuldstændig uantastet og på de værdier, som er så grundlæggende for os, for os alle. Det er helt klart en samfundsmæssig opgave. Det må aldrig blive et forsikringsanliggende. Det må aldrig blive noget, den enkelte virksomhed, den enkelte borger, den enkelte institution står alene med. Det skal samfundets kollektive ansvar og loyalitet stå fuldstændigt og uantastet bag. Sådan har det også været hidtil, og sådan skal det blive ved med at være fremover.

Regeringen har taget en lang række initiativer på området for at sikre vores grundlæggende frihedsrettigheder og for at sikre vores identitet som samfund i forhold til frihedsrettighederne. Og vi har stået ulasteligt brast med og ulasteligt bag de virksomheder, som er blevet antastet. Regeringen har løbende fremlagt lovrevisioner med henblik på at give vores myndigheder, herunder politiet og PET, de redskaber, som er nødvendige i den aktuelle kamp mod terroren, som jo desværre også er blevet en del af vores hverdag, fordi vi er en del af det globale internationale samfund, hvor den slags kriminalitet og vanvid jo desværre huserer.

PET har, som ministeren også redegjorde for, løbende et tæt samarbejde med virksomheder og institutioner, som har været truet, er truet, eller som kunne tænkes at være truet af terrorister og terrorvirksomhed. PET har også et institutionaliseret samarbejde med Dansk Industri, og PET har løbende udgivet informationer om det at sikre sig mod terror og anden form for kriminalitet. Det anerkender vi, det respekterer vi, og det takker vi for. Sådan skal det være.

Jeg er også glad for, at vi i dag kan præsentere et forslag til vedtagelse med en meget bred tilslutning i Folketinget, som bakker op om PET og om det, som skal gøres i denne sammenhæng. Forslaget til vedtagelse lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ytringsfriheden er en grundlæggende og fundamental ret og forudsætning for det danske frihedssamfund og demokrati.

Folketinget understreger på baggrund af en række konkrete angreb og trusler mod personer og virksomheder engageret i samfundsdebatten, at terrortruslen mod Danmark aldrig må føre til indskrænkning af lysten til at deltage i den frie debat.

Folketinget konstaterer med tilfredshed, at Politiets Efterretningstjeneste har styrket og udbygget samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål og sikkerhedsforanstaltninger med offentlige myndigheder og private virksomheder m.v.

Folketinget noterer sig, at efterretningstjenesten som en central opgave rådgiver offentlige myndigheder, private virksomheder og truede enkeltpersoner i spørgsmål af betydning for samfundets og borgernes sikkerhed.

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at Politiets Efterretningstjeneste fortsat har de nødvendige rammer og ressourcer til at kunne videreføre og styrke indsatsen vedrørende sikkerheden for danske myndigheder, virksomheder og borgere som led i kampen mod terrorisme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Dette forslag til vedtagelse er fremsat af mig selv, Kim Andersen (V), Karen Hækkerup (S), Peter Skaarup (DF), Meta Fuglsang (SF), Tom Behnke (KF), Manu Sareen (RV) og Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til mine kollegaer her i Folketinget, for at vi har kunnet lave et så bredt samarbejde om en så væsentlig tekst som den, der her er tale om. Det sender et rigtig godt signal til omverdenen, og det synes jeg at vi kan glæde os over. Tak.

Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse, som er læst op af Venstres ordfører, så jeg vil ikke gentage det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Jeg vil gerne takke for ordførerens klare ord, og så vil jeg stille et spørgsmål sådan til overvejelse.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som det er sagt, at vi står i en fuldstændig ny situation i den civiliserede verden med det internationale pres af vold og trusler fra islamisternes side. Det er en skræmmende situation, men der er jo også noget, der tyder på, at vi kan selv her i vesten. USA har lige vedtaget en lov, der hedder Rachel's Law. Den er opkaldt efter en amerikansk dame, som er blevet sagsøgt på afstand, og det bliver mere og mere almindeligt med denne injurieturisme, hvor man sagsøger folk i andre lande for ytringer, som man føler sig krænket af. Det vil USA nu sætte en stopper for, og det vil England også. Cameron, premierministeren, har lige fremsat en tilsvarende lov, der beskytter engelske statsborgere imod at blive retsforfulgt for injurier i andre lande.

Er hr. Kim Andersen enig med mig i, at der bør vi støtte USA's og Englands bestræbelser på at undgå denne forfærdelige injurieturisme, som altså er en virkelig trussel mod ytringsfriheden?

Så er det ordføreren.

Det er et stort og meget kompliceret spørgsmål, som hr. Langballe her rejser. Jeg er principielt enig med hr. Langballe i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, at der kan forekomme den slags, som her kaldes injurieturisme.

Hvis ikke jeg erindrer meget galt – men det forbehold tager jeg, det kan jo altså forekomme – mener jeg, at justitsministeren meget tidligt i den her sammenhæng, da det blev et spørgsmål, tog kontakt både til Bruxelles, til Kommissionen og til sin britiske kollega for at påpege den her problemstilling og gøre danske synspunkter gældende. Jeg er også af den opfattelse, at der er overvejelser i gang om, hvordan man kan ændre lovgivningen, så det ikke skal kunne forekomme.

Så jeg tror, man må sige, at regeringen har været meget, meget overvågen over for den problemstilling, som hr. Langballe her rejser, og også så tidligt som overhovedet muligt har ageret i forhold til at forsvare det synspunkt, som også hr. Langballe giver udtryk for, og som er regeringens.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Meget kort, jeg takker for svaret.

Ordføreren.

Det var en fornøjelse.

Der var et kort svar også her. Så siger vi tak til Venstres ordfører, og så kommer den socialdemokratiske ordfører, fru Karen Hækkerup.

Jeg synes, at der allerede er blevet sagt mange fornuftige ting i debatten. Jeg er meget enig i de kommentarer, ministeren kom med, og jeg er meget enig i de kommentarer, Venstres ordfører kom med, i forhold til hvor vigtigt det er at værne om vores ytringsfrihed og sikre, at virksomheder og enkeltpersoner, som er truet, selvfølgelig får den hjælp, de har behov for. Derfor er Socialdemokraterne også med på det forslag til vedtagelse, som Venstres ordfører læste op. For det siger sig selv, at i et åbent og demokratisk samfund skal der være mulighed for, at den frie debat kan udfolde sig, og at der ikke kan være trusler mod den frie debat, som ikke imødeses med hjælp fra bl.a. Politiets Efterretningstjeneste.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg også synes, at fru Line Barfod, som tidligere havde en kommentar om de offentligt ansattes ytringsfrihed, har mange gode pointer. Det er rigtigt, at vi har en trussel, som handler om den offentlige debat, når man ser det i relation til terrortruslen, men noget, der er lige så relevant, er selvfølgelig, som fru Line Barfod påpegede, de offentligt ansattes ytringsfrihed. Selv om jeg nu er med på det forslag til vedtagelse, som der er samlet bred enighed om i Folketinget, vil jeg bare sige, at jeg lige så godt kunne have stemt for Enhedslistens forslag. Det er også et forslag, vi i øvrigt tit og ofte har oppe også til behandling her i Folketinget, om, at når der kommer et nyt flertal, vil der også komme et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.

Så det er ikke af modvilje, jeg ikke stemmer for Enhedslistens forslag, men fordi det handler om terrortrusler, stemmer jeg for det bredt formulerede forslag, som jeg selvfølgelig lægger stemme til. Det var det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF’s ordfører. Der står godt nok et navn, der begynder med Karina, men det passer vist ikke; det er fru Meta Fuglsang, kan jeg se.

Fru Karina Lorentzen, som er SF’s ordfører, er desværre blevet syg og er derfor forhindret i at deltage i debatten. Jeg vil derfor læse hendes ordførertale højt.

Dagens debat om ytringsfrihed er blot sidste led i en lang perlerække af debatter om ytringsfrihed, som vi har haft her i Folketingssalen. Dermed ikke være sagt, at debatten i dag er overflødig – tværtimod. Det er en vigtig anledning til for SF og for hele Folketinget til at slå fast, at ytringsfriheden er en kerneværdi, som vi skal værne om. Heraf følger naturligvis også en forpligtelse for samfundet til at beskytte borgernes ret til at bruge deres lovfæstede ytringsfrihed.

Gennemgående for de mange debatter, vi har haft i Folketingssalen, er, at vi bredt i Folketinget vægter hensynet til ytringsfriheden meget tungt. Det er jeg tilfreds med. Danmark har både presse- og ytringsfrihed, hvilket vi skal holde fast i. Som lovgivere har vi et ansvar for at sikre ytringsfriheden, hvor denne trues, f.eks. af truslen om terror.

Når det drejer sig om fysisk sikkerhed for private eller virksomheder, som måtte være udsat for terrortrusler, er det uden tvivl en samfundsopgave. Derfor er vi også tilfredse med, at politiet og PET vægter en sådan opgave højt. Man ikke bare overvåger relevante miljøer i Danmark og udlandet, men det er tillige sådan, at udsatte personer og virksomheder har adgang til den fornødne rådgivning og vejledning hos politiet. Dette fremgår i øvrigt af det fremsatte forslag til vedtagelse.

Når det drejer sig om verbale angreb, som er det begreb, der er udgangspunktet for debatten i dag, er jeg mere usikker på, hvad der egentlig menes. Men generelt set noterer SF sig med tilfredshed, at der i Danmark er en racismeparagraf og en injurielovgivning, som efter SF's opfattelse lægger helt rimelige rammer for den offentlige debat. Dette giver således samfundet mulighed for at beskytte enkeltpersoner og grupper i samfundet mod urimelige angreb, ligesom det sender et vigtigt signal om, at vi som samfund opfatter mennesker som ligeværdige.

Endelig noterer vi os, at Retsudvalget tilbage i 2010 afgav en beretning på baggrund af Dansk Folkepartis beslutningsforslag nr. B 221. Retsudvalget lægger i sin beretning vægt på det problematiske i, at f.eks. danske aviser kan risikere at blive sagsøgt i Storbritannien for udtalelser gengivet i de danske medier, som ikke ville give grundlag for sager om ærekrænkelse her i landet.

Som det er fremgået, er SF med på det forslag til vedtagelse, der tidligere er blevet læst op.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Tom Behnke.

Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er jo hele forudsætningen for, at vi har et demokrati. Hele forudsætningen for det Danmark, vi kender, og den måde, vi har valgt at indrette os på, er, at alle har lov til at tænke og sige, hvad de mener, både i ord og i skrift. Det er en meget, meget væsentlig forudsætning for, at vi har et demokrati, for hvis vi ikke kan ytre os, som vi har lyst til, hvis vi ikke kan sige vores mening frit, ja, så trives demokratiet ikke. Derfor er ytringsfriheden så utrolig vigtig for os i Danmark. Der er andre, der synes, at det er helt forkert. Man kalder dem for mørkemænd og mange andre udtryk.

Der findes faktisk nogle mennesker på denne jord, der er meget imod demokrati og meget imod den styreform, vi har her, hvor alle har ret til at øve indflydelse på magthaverne, hvor alle har stemmeret, og hvor alle har ret til at ytre sig. Der findes nogle i denne verden, der er så meget imod vores styreform – de vil meget hellere have diktatur og undertrykkelse og kue og true deres befolkninger – at de er klar til at udøve terror i Danmark og mod danskere og danske interesser for at true os til ikke at bruge vores ytringsfrihed. Det er klart, at når en sådan trussel opstår, skal vi være klar til at værne om og beskytte både ofre og potentielle ofre.

Det gode ved det danske system er jo også, at vi har en rigtig god efterretningstjeneste og et godt politi, som på et tidligt tidspunkt bliver klar over, at der er en trussel, og som gør det, der skal til, for at beskytte de personer, der er truet af overgreb, der er truet af terror, og det gælder både personer og virksomheder. Der har vi jo altså Politiets Efterretningstjeneste, som vurderer fra sag til sag, hvad der er nødvendigt, og hvad der skal til for at beskytte personer eller virksomheder.

Det er godt, for vi skal sikre tryghed, og vi skal sikre sikkerhed, og det gør Politiets Efterretningstjeneste rigtig godt. Det er vigtigt, for også trygheden og sikkerheden er en væsentlig forudsætning for, at vi har et demokrati. Vi kan som borgere bevæge os frit rundt, vi tør ytre os, diskutere ting, lade ord mod ord duellere, lade meninger brydes, for på den måde at blive endnu bedre til at finde ud af, hvad vi vil med vores demokrati, og hvilken retning Danmark skal i.

Derfor er ytringsfrihed så utrolig vigtig, og derfor er det også godt, at vi har nogle, der passer på, at ytringsfriheden kan få lov at ske fyldest. Og hvis der er nogen, der bliver truet, fordi de bruger deres ytringsfrihed, rykker vi sammen om dem. Ud over at vi har dygtige folk i både Politiets Efterretningstjeneste og politiet, der varetager opgaven meget konkret, fornemmer jeg også klart og tydeligt, at den danske befolkning rykker tættere sammen, når nogen i Danmark bliver angrebet, for så er det ikke bare den, der bliver angrebet, der bliver angrebet, så er det os alle, fordi vi opfatter det som en trussel mod vores demokrati – og det er det. Derfor er det godt at se, at vi rykker sammen og siger: Det vil vi i hvert fald ikke finde os i; der er ikke nogen, der skal komme her og fortælle os, hvad vi må have lov til at tænke, tro, mene og ytre os om.

Jeg er glad for, at vi er i gang med den her forespørgselsdebat, og jeg er meget glad for det forslag til vedtagelse, der er fremsat, og som et bredt udsnit af Folketingets partier står bag. Det viser jo også, at vi er enige om, at ytringsfrihed er en væsentlig forudsætning for, at vi har et demokrati, som vi holder så meget af.

Tak til ordføreren, og så er det hr. Manu Sareen som radikal ordfører.

Tak. Ytringsfriheden er i fare, lyder det i den tekst, som vi er blevet enige om, det er i hvert fald den røde tråd, og det er den helt klart også for nogle i Danmark. Vi kan komme med en masse eksempler, skrækkelige eksempler, som vi har hørt om, bl.a. i forbindelse med Jyllands-Posten, og der må vi selvfølgelig stå sammen, det gør vi også, og værne om ytringsfriheden. Det er jeg med på, og det er Radikale Venstre med på.

Der er flere niveauer i det her. Der er terrorniveauet, men jeg synes helt klart også som andre, vi har hørt, at der er nogle andre relevante niveauer, som er gode at tage med, bl.a. det om offentligt ansatte osv. Der står jo også i teksten, at Folketinget konstaterer, at ytringsfriheden er en grundlæggende og fundamental ret og forudsætning for det danske frihedssamfund og demokrati. Derfor skal vi selvfølgelig have alle niveauer med, og der må vi selvfølgelig heller ikke glemme, hvad vores rolle er, når vi taler om ytringsfriheden, for det har længe været et problem for nogle politikere, at f.eks. Bonnichsen, Fathi El-Abed, Tim Jensen, Vagn Greve og Eva Smith bruger deres ytringsfrihed. Seneste eksempel har været et frontalt angreb fra en tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd, altså ham, der hedder Zubair Hussain, og man kan så være uenig med ham eller ej, men han har også sin ytringsfrihed. Vi skal huske vores egen rolle, og som vi også har hørt fra ordføreren for Enhedslisten, er der rigtig mange offentligt ansatte, der også har et problem med at ytre sig, simpelt hen fordi de ikke tør. Derfor vil jeg også ligesom Socialdemokraterne sagtens kunne stemme for liste Ø’s forslag.

Men tilbage til ytringsfriheden, som Dansk Folkeparti har stillet forespørgsel om her, og jeg vil sige, at det selvfølgelig er en kærkommen lejlighed til at diskutere de her ting. Det er noget, man gerne vil forsvare, og den kamp vil jeg selvfølgelig et hundrede procent gerne bakke op om. Jeg vil endda bakke op om det, som jeg kan huske Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet kæmpede for, nemlig Geert Wilders og hans mulighed for at ytre sig om islam, den kamp bakkede jeg op om i første række. Jeg er uenig med ham, men jeg vil kæmpe, og gjorde det også, for Geert Wilders ret til at ytre sig, selv om jeg er fuldstændig uenig med ham.

Men tilbage til niveauerne, for det er jo ikke kun ytringsfriheden, der er i fare i Danmark, der er også mange andre ting, der er i fare, og der håber jeg at Dansk Folkeparti i fremtiden vil hjælpe Radikale Venstre med at kæmpe den kamp. Noget af det, der også er i fare, er anstændigheden og respekten for hinanden – det er i den grad i fare i Danmark. Vi tillader os somme tider at omtale hinanden på den værst tænkelige måde og glemmer samtidig, at ord skaber virkelighed. Vi glemmer, at vi er hinandens medmennesker. Så der er også et niveau, som vi måske kan blive enige om at tage fat på.

Der er et andet niveau, som betyder rigtig meget for Radikale Venstre, og som jeg håber Dansk Folkeparti og andre partier også vil tage fat i, og det handler om, at ytringsfriheden er i fare i den tredje verden. Ytringsfriheden er i fare for bl.a. fritænkeres, forfatteres og demokraters vedkommende, og ytringsfriheden er i fare, når kvinder bliver frataget deres juridiske rettigheder som følge af religiøse og kulturelle dogmer, eller når homoseksuelle bliver hængt af samme grund, ja, så er det i den grad alle menneskers pligt at kæmpe for deres frihed og deres ytringsfrihed, og det er det, vi skal kæmpe for også. Det er deres kamp for ytringsfriheden, som bør samle os alle i den her sal.

Som andre har nævnt, at de har, har vi også den største tillid til politiet og Politiets Efterretningstjeneste, der skal løse mange af de her problemstillinger, som vi ser opstå rundtomkring, og de har jo indtil videre løst opgaverne på forbilledlig vis med hensyn til medier og enkeltpersoners sikkerhed.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Line Barfod fra Enhedslisten.

Ytringsfriheden er fuldstændig afgørende for et demokrati. Hvis ikke vi har friheden til at ytre os, til at debattere, til at komme med de holdninger, vi har, er det jo ikke muligt reelt at opretholde demokratiet. Derfor er det så afgørende, at vi holder fast i ytringsfriheden, at vi lader være med at indskrænke den, og at vi beskytter dem, der bliver truet, når de bruger deres ytringsfrihed. Men det er vigtigt, at vi så også viser, at vi faktisk mener det alvorligt – at det ikke bare er noget, vi siger, når det gælder ytringsfriheden for dem, der ytrer noget, som vi er enige i. Det skal jo i allerhøjeste grad måles på, om vi også sikrer ytringsfriheden for dem, som vi er uenige med.

Ytringsfriheden er en ret til at ytre sig, uanset om vi er enige i de ytringer, folk kommer med, eller ej. Der har heldigvis ikke været nogen tvivl i Folketinget, ingen tvivl i den offentlige debat om, at Jyllands-Posten og andre har fuld ytringsfrihed. De har den fulde ret til at bringe også det, som de bragte i form af tegningerne. Men det er jo ikke det samme, som at man er enig med de ytringer, folk kommer med. Det er rigtig vigtigt, at vi samtidig sikrer, at man har ytringsfrihed til at være uenig, til at sige fra over for ytringer, man er uenig i, og at man, hvis man kommer med ytringer, som magthaverne er uenige i, så ikke bliver truet. Det er rigtig vigtigt, hvis vi vil fastholde, at ytringsfriheden er afgørende i et demokrati, at vi så ikke har dobbeltstandarder og kun beskytter ytringsfriheden for dem, vi er enige med, mens vi samtidig angriber dem, der bruger ytringsfriheden til at kritisere os.

Det er derfor, jeg synes, det er så afgørende også at se på, hvordan det så egentlig fungerer med ytringsfriheden for offentligt ansatte, for det ville jo komme til at klinge hult, hvis vi alle sammen her bare stod og holdt pæne taler om ytringsfriheden, men ikke sagde noget om der, hvor den faktisk reelt er truet i vores demokrati. Jyllands-Posten har problemer med, at de bliver truet på livet. Det er klart, at det er et kæmpeproblem. Men det er ikke en reel trussel mod vores demokrati, så længe vi alle sammen er enige om at beskytte dem og enige om, at de har deres ytringsfrihed. Der, hvor det bliver et problem for vores demokrati, er, når magthaverne prøver at undertrykke ytringsfriheden, og det er, når offentligt ansatte bliver truet, risikerer at miste deres job eller, som vi har set det med Hans Jørgen Bonnichsen, bliver truet med, at de ikke burde få deres pension, hvis de kritiserer den politik, der bliver ført af regeringen og Dansk Folkeparti.

Derfor er det efter min opfattelse fuldstændig afgørende, at man går ind og siger, at ytringsfriheden også skal gælde for dem, der kritiserer magthavere. Det er derfor, jeg har valgt at fremsætte et forslag til vedtagelse, som siger, at det er en væsentlig del af at sikre ytringsfriheden i Danmark. Det har vi jo så flere gange fra oppositionens side fremsat forslag om, og det glæder vi os til vi får gennemført. Jeg synes faktisk, det ville klæde Dansk Folkeparti, hvis man ikke kun beskyttede ytringsfriheden for dem, man er enig med, men også begyndte at beskytte ytringsfriheden for dem, man er uenig med, og så sikrede, at offentligt ansatte har ret til at kritisere og faktisk også tør bruge deres ytringsfrihed uden at risikere deres job.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg synes jo som altid, at fru Line Barfod holder nogle meget saglige taler og har nogle interessante betragtninger, men kan fru Line Barfod alligevel ikke se, at når vi står på Folketingets talerstol i en debat, der handler om terrorister, der bruger vold for at opnå politiske mål ved at angribe f.eks. Jyllands-Posten eller mange andre mål i Danmark – det er jo det, der har været situationen; de har gjort forsøg på det og planlagt det – er der en forskel på de terrorister, der prøver at opnå deres mål via vold, og så en arbejdsplads, hvor der er en diskussion om, hvor langt man kan gå i forhold til at ytre sig med nogle holdninger til det ene eller det andet, der foregår på den arbejdsplads, der er tale om?

Kan fru Line Barfod ikke godt se, at der er nogle proportioner her, og at det er meget forskelligt, og at proportionerne må tale for, at vi, når vi har en debat om de her ting, koncentrerer os om at beskytte danske interesser mod terrorisme – i og med at debatten er rejst om det emne?

Så er det ordføreren.

Terroristerne ønsker at angribe vores demokrati. De ønsker at komme af med demokratiet. De terrorister, vi har oplevet bl.a. gå fuldstændig amok over Muhammedtegningerne, er fjender af demokratiet. Derfor mener jeg, det er afgørende at se på, hvordan vi beskytter vores demokrati, og hvordan vi styrker vores demokrati, og også se på, hvordan vi vinder diskussionen blandt nogle af dem, der kunne finde på at støtte terroristerne.

Derfor er det afgørende, at vi ikke har dobbelte standarder. Derfor er det afgørende, at vi reelt sikrer ytringsfriheden og ikke kun sikrer ytringsfriheden for dem, vi er enige med. Der er selvfølgelig forskel på, om man truer ytringsfriheden, ved at man truer med vold, eller om man truer ytringsfriheden, ved at man truer med at fyre folk, så de mister deres levebrød. Det er selvfølgelig to meget forskellige ting. Men hvis vi reelt ønsker at sikre ytringsfriheden og mener, at det er en afgørende del af demokratiet, så nytter det altså ikke at have dobbelte standarder. Så er det afgørende, at vi siger, at ytringsfriheden gælder for alle i samfundet, også for dem, der kritiserer magthaverne.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg er for så vidt enig i meget af det, der bliver sagt af fru Line Barfod, men prøv at se på, hvad den her forespørgsel handler om. Det er Dansk Folkeparti, der har rejst en forespørgsel, der handler om, hvad vi gør for at beskytte f.eks. medievirksomheder, der angribes verbalt eller fysisk af totalitære og terroristiske kræfter. Der er det, at jeg bare siger, at det ikke kan sammenlignes med, hvad der foregår på en arbejdsplads, og hvad man måske vil ytre sig om der.

Det, jeg gerne vil frem til, er i virkeligheden, at der rent faktisk sker det ved udgangen af den her debat, at der, som jeg har forstået det, er to forslag til vedtagelse. Der er et forslag til vedtagelse, der handler om at bakke op om PET, og som opfordrer regeringen til at sikre, at PET har de rigtige redskaber til at beskytte bl.a. virksomheder, der trues af terrorister. Det er et forslag til vedtagelse. Så er der et andet forslag til vedtagelse, der handler om nogle offentligt ansattes ytringsfrihed. Jeg er da enig i, at de selvfølgelig skal have deres ytringsfrihed, men hvor står Enhedslisten? Vil Enhedslisten bakke op om det forslag til vedtagelse, som i dag er kommet fra regeringspartierne og en række andre partier, herunder Dansk Folkeparti, eller vil Enhedslisten fastholde, at det her skal handle om nogle offentligt ansattes ytringsfrihed? Jeg synes ikke rigtig, at tingene hænger sammen for Enhedslisten i dag.

Så er det ordføreren.

For mig hænger det i høj grad sammen. Hvis vi ønsker at imødegå terror, hvis vi ønsker at forebygge, at det finder sted, er det væsentligt at styrke demokratiet. Og hvis vi skal styrke demokratiet, skal vi ikke have dobbelte standarder.

Jeg er ikke før blevet spurgt om det forslag til vedtagelse, og jeg har ikke hørt om det før. Derfor har jeg fremsat mit eget forslag til vedtagelse. Og da jeg ønsker at fremme det og mener, at det er den bedste måde, vi kan styrke demokratiet på, er det selvfølgelig det, jeg vil stemme for.

Jeg er helt enig i, at man skal beskytte dem, der bliver truet med vold. Det er der overhovedet ingen uenighed om i Folketinget. Det er vi alle sammen enige i. Men jeg mener bare, at der skal mere til end den beskyttelse. Hvis vi reelt ønsker at forebygge, at der kommer flere til, som vil bruge vold til at angribe vores demokrati, så mener jeg, at det er nødvendigt at styrke demokratiet. Og hvis vi skal styrke demokratiet, skal vi ikke bruge dobbelte standarder. Så skal ytringsfriheden ikke kun gælde for dem, som magthaverne er enige med. Den skal i høj grad også gælde for dem, magthaverne er uenige med.

Tak til Enhedslistens ordfører. Jeg skal spørge, om justitsministeren ønsker at sige noget. Ja!

Så er det justitsministeren.

Jeg står i den usædvanlige situation efter sådan en debat, at der stort set ikke er nogen, som har sagt noget, som jeg er uenig i. Det er jo sjældent, at det sker i Folketinget, at man kan sige det, men jeg synes, det har været en god debat, og det har også været en god markering, kan man sige, fra det danske Folketings side af, at der er den brede enighed her i Folketinget. Det viser opbakningen bag vedtagelsen jo også. Der er bred opbakning til, at vi står sammen imod dem, som truer vores ytringsfrihed. Det er jo sådan, desværre, at der er onde kræfter, som vil angribe vores måde at leve på, vores livsform, derunder også angribe vores ytringsfrihed i det her land og i den vestlige civilisation. Det skal vi stå op imod. Det gør vi, og det er jo så bekræftet her i dag, og det er også bekræftet, at vi står sammen om at bakke op om dem, som først og fremmest skal fronte det, ikke mindst Politiets Efterretningstjeneste. Så jeg synes, at det på den måde har været en god debat og igen altså også interessant at kunne konstatere, at der i hvert fald stort set ikke er sagt noget, man kan være uenig i.

Jeg vil bare nævne en enkelt ting, og det var en bemærkning fra hr. Jesper Langballe, som rejste spørgsmålet til hr. Kim Andersen om injurieturisme. Jeg kan bekræfte det, som hr. Kim Andersen har sagt. Jeg har meget tidligt været opmærksom på den problemstilling og har rettet henvendelse både til den britiske regering og til Europa-Kommissionen. Jeg har ikke mindst fra den britiske regering fået en meget positiv respons, fordi problemet jo var, at den injurieturisme, som umiddelbart var truende i forhold til danske medier, var, at man via domstole i London risikerede at blive dømt for udtalelser i danske aviser. Der har altså den britiske justitsminister, i øvrigt både den tidligere justitsminister under den tidligere britiske regering og den nuværende, hr. Kenneth Clarke, under den nuværende britiske regering, givet en god respons og er sådan set enig med den danske regering i denne principielle tilgang til det. Det er jeg glad for at kunne sige. Der verserer nogle sager ved EU-Domstolen, som også kan have en betydning i forhold til risikoen for injurieturisme, og det er selvfølgelig noget, vi følger meget nøje. Så er det også sådan, at den britiske regering for nylig – jeg tror også, man var inde på det – netop har iværksat en høring omkring ændringer i den britiske injurielovgivning. Så det tror jeg også vi er enige om.

Så har hr. Peter Skaarup bedt om en kort bemærkning. Nej, det er som ordfører for forespørgerne. Så tak til justitsministeren.

Jeg skal takke for en god debat om et vigtigt emne. Det er formentlig ikke sidste gang, vi kommer til at diskutere, hvordan vi beskytter danske interesser mod de kræfter, der truer dem med bål og brand. Det må være i folkestyrets allerstørste interesse, at vi markerer, at vi stiller os på de lovlydige mediers og borgeres side, der virker i det danske samfund og bruger deres ytringsfrihed.

Jeg synes, at man i det store og hele, måske bortset fra et par enkelte partier, har holdt proportionerne godt. Det her med offentligt ansattes ytringsfrihed er vigtigt, ja, men det er trods alt ikke det, der er temaet i dag. Det er, hvordan vi beskytter vores virksomheder og vores interesser i Danmark mod dem, der truer de pågældende.

Det er som sagt sikkert ikke sidste gang, vi kommer til at diskutere det her. Vi i Dansk Folkeparti har meget stort fokus på, at ytringsfriheden ikke må kunne trues ihjel, hverken via verbal, fysisk eller økonomisk pression. De islamister og andre grupperinger, der næres af en sådan trusselskultur, som vi normalt ikke benytter os af i Danmark, benytter netop den strategi at udpege det meget sårbare individ i flokken til at intimidere både det individ og resten af flokken. Dermed opnår man, at de sårbare bukker under, og derefter kan der være en risiko for, at andre også må følge trop og bøjer sig for den pression, der udøves.

Uanset om vi kan lide det eller ej, kan vi godt sige, at vi i den danske medieverden har set nogle tendenser til den her adfærd, fordi man kan være nervøs for, hvad for nogle konsekvenser det har, hvis man ikke lige indgår forlig med grupper, der gerne vil have det på en bestemt måde, når det gælder Muhammedkrisen, og her tænker jeg på dagbladet Politiken, eller hvis man ikke lige lader være med at trykke den tegning, som nogle er blevet lidt fornærmet over, eller hvis man ikke lige ændrer adfærd og i det hele taget ikke taler om islam på en bestemt måde. Det kan der ikke være nogen rimelighed i, og vi må fra folkestyrets højeste talerstol her i Folketinget markere, at sådan må det ikke være.

Der skal være ytringsfrihed til, at man kan kritisere og diskutere islam og islamisme. Der skal være ytringsfrihed og mulighed for at diskutere alle mulige spørgsmål, uden at det koster ens frihed til at kunne gøre det i det videre forløb også. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi sikrer, at Politiets Efterretningstjeneste har de rette ressourcer, og det er den her debat et udtryk for, til at kunne imødegå den udfordring. Som sagt er vi i Dansk Folkeparti klar til, hvis der på et tidspunkt er et behov for det, også at give ekstra midler til Politiets Efterretningstjeneste eller til en fond, der kan sørge for, at de virksomheder, der kommer i knibe, har den nødvendige mulighed for at få hjælp og assistance.

Jeg siger tak for en fin debat og tak for tilsagnet fra justitsministeren om, at man også fra dansk side er optaget af at bekæmpe injurieturismen, som man gør i England nu. Vi håber i Dansk Folkeparti, at det også betyder, at der kommer et lovgivningsinitiativ her i Folketinget, som vi kommer til at diskutere med henblik på at sikre vores ytringsfrihed fremover.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de to fremsatte forslag til vedtagelse vil som tidligere nævnt først finde sted i morgen, torsdag den 7. april 2011.