Spørgsmål nr. 1 om forslag til folketingsbeslutning B 69 om skærpet

straf i forbindelse med medvirken ved straffelovsovertrædelser:

”Under henvisning til 1. behandlingen bedes ministeren re-degøre for de mulige sager af denne karakter, der har været ide seneste 20 år. Herunder, hvorfor man har dømt, som manhar gjort, kunne man have gjort anderledes og hvorfor der ersager, hvor man har været inde og hvor man kunne have fore-taget den her fællesskabsdomfældelse.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Rigsadvokaten har forstået spørgsmål nr. 1 således, at detsigter til antallet og karakteren af sager inden for de seneste20 år vedrørende personer, der sammen med andre har begåetovertrædelser af straffeloven, og hvor det ikke har været mu-ligt at udpege den egentlige gerningsmand.Rigsadvokaten er ikke i besiddelse af nærmere oplysningerherom, og sådanne sager registreres ikke særskilt i politietsog anklagemyndighedens sagsbehandlingssystemer. Tilveje-bringelse af disse oplysninger ville derfor forudsætte en om-fattende manuel gennemgang af konkrete straffesager i denomhandlede periode.Det samme gælder vedrørende spørgsmål nr. 2, idet der ikkehos politi og anklagemyndighed foretages en særskilt regi-strering af sager, hvor reglerne om medvirken i straffelovens§ 23 er anvendt. Tilvejebringelse af oplysninger herom villesåledes forudsætte en omfattende manuel gennemgang af allekonkrete straffesager, hvor kriminaliteten kunne være rock-er/bande-relateret.Rigsadvokaten kan mere generelt oplyse, at det følger afstraffelovens § 23, at den for en lovovertrædelse givne straf-febestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd ellerdåd har medvirket til en forbrydelse.Det er således efter de gældende regler om medvirken muligtat straffe alle personer, der har deltaget i en lovovertrædelse,hvis det kan bevises, at den pågældende med den fornødnetilregnelse (forsæt eller uagtsomhed) på den ene eller andenmåde har medvirket til overtrædelsen. Der kan herom f.eks.henvises til Højesterets dom gengivet i U 2011.448 H, derangik tre personer, som ikke selv havde deltaget i voldenmod politiet i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i2

marts 2007. Højesteret fandt, at de tre ved deres tilknytningtil og ophold og færden i Ungdomshuset, selv om de vidste,at der i huset blev forberedt organiseret voldsom kamp modpolitiet, havde understøttet den planlagte og udøvede vold påen sådan måde, at der var tale om strafbar medvirken.Medvirkensansvaret efter straffelovens § 23 omfatter afhæn-gig af de konkrete omstændigheder også tilfælde, hvor dereksempelvis af en eller flere personer i en gruppe begås enlovovertrædelse, mens de andre personer i gruppen er til ste-de. I et sådant tilfælde kan alle personer i gruppen straffes forforbrydelsen, hvis kriminaliteten ligger inden for rammerneaf, hvad personerne har aftalt eller er indforstået med. Detgælder, uanset om det kan bevises, hvem i gruppen der begikselve den strafbare handling. Der kan i den forbindelse henvi-ses til de eksempler, som blev nævnt af justitsministeren un-der Folketingets 1. behandling af beslutningsforslaget.Jeg skal i øvrigt understrege, at politi og anklagemyndighedgenerelt er meget opmærksom på reglerne om medvirken istraffelovens § 23, således at der – når det fornødne bevis-mæssige og retlige grundlag er til stede – både sker retsfor-følgning af dem, som har udført selve den strafbare handling,og af eventuelle øvrige personer, som ved tilskyndelse, rådeller dåd har medvirket til forbrydelsen. Det gælder ikkemindst i sager om rocker- og bandekriminalitet, hvor perso-nerne ofte optræder i grupper, når der planlægges og udføreskriminelle handlinger.”