Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
B 67
Offentligt
997364_0001.png
997364_0002.png
997364_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
16.Civil- og Politiafde-lingen2011-157-0123JEE44274
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til fol-ketingsbeslutning om forbud mod Hizb-ut-Tahrir (B 67), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Lars Barfoed/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1 (B 67) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oversende en kronologisk oversigt over deredegørelser Rigsadvokaten o.a. måtte have udarbejdet vedrø-rende Hitz ut-Tahrir.”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det vedrører redegø-relser mv. som anklagemyndigheden har udarbejdet vedrørende spørgs-målet om mulighederne efter grundloven for at søge Hizb-ut-Tahrir op-løst.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Rigsadvokaten afgav den 15. januar 2004 en redegørelse tilJustitsministeriet om eventuel opløsning af organisationenHizb-ut-Tahir i henhold til grundlovens § 78. Redegørelsenblev udarbejdet på grundlag af en undersøgelse af foreningenog dens aktiviteter. Rigsadvokatens konklusion i redegørel-sen var, at der ikke var grundlag for at søge foreningen opløstved dom, idet det måtte antages, at der ikke ville kunne føresdet fornødne bevis for, at betingelserne i grundlovens § 78for opløsning af foreningen var opfyldt.I lyset af en dom af 28. februar 2007 fra Østre Landsret, hvorHizb-ut-Tahrirs daværende talsmand blev idømt 60 dagesfængsel for overtrædelse af straffelovens § 266 b om racedis-krimination mv., anmodede Justitsministeriet Rigsadvokatenom at overveje, om det på ny burde undersøges, om der vargrundlag for at søge foreningen opløst ved dom.Rigsadvokaten afgav på den baggrund den 19. juni 2008 ensupplerende redegørelse om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir i henhold til grundlovens § 78. Rigsadvokaten konklu-derede i redegørelsen, at hverken den omtalte dom fra ØstreLandsret eller de i øvrigt fremkomne oplysninger gav grund-lag for at søge foreningen opløst ved dom i henhold til grund-lovens § 78.Rigsadvokaten tilkendegav dog samtidig, at selvom der ikkeaktuelt var grundlag for at rejse en sag om forbud mod Hizb-ut-Tahrir, kunne der dog være anledning til en skærpet op-mærksomhed i forhold til foreningen.Rigsadvokaten iværksatte herefter i juli 2008 en ordning,hvorefter rigsadvokaturen løbende skal modtage indberetningfra politikredsene og samtlige statsadvokater om forhold, derkan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod Hizb-2
ut-Tahrir. Rigsadvokaten anmodede samtidig Politiets Efter-retningstjeneste om løbende orientering om relevante oplys-ninger om foreningen.I sommeren 2009 tilkendegav samtlige politikredse og stats-advokater over for Rigsadvokaten, at der ikke var fremkom-met nye oplysninger, der kunne have betydning for spørgs-målet om at søge Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom.Rigsadvokaten har ikke efterfølgende modtaget indberetningom oplysninger om Hizb-ut-Tahrir, der har givet anledning tilen ændret vurdering af, hvorvidt der bør tages skridt til at sø-ge foreningen opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78.Rigsadvokaten vil fortsat løbende vurdere, hvorvidt der ergrundlag for at tage skridt til en forbudssag mod Hizb-ut-Tahrir. Det bemærkes i den forbindelse, at Rigsadvokaten erbekendt med, at Københavns Politi aktuelt har behandlet ensag vedrørende invitationen til det debatmøde, som Hizb-ut-Tahrir afholdt den 21. januar 2011 i København. KøbenhavnsPoliti har vurderet, at Hizb-ut-Tahrir ikke har overtrådt straf-feloven i forbindelse med debatmødet i Den Sorte Diamant.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigsadvokaten har anført.Ministeriet har ikke i øvrigt kendskab til redegørelser af den i spørgsmå-let nævnte art.
3