B 60 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om det i forbindelse med det lovforberedende arbejde i Folketinget ift. ratificering af FN-konventionerne har stået skærende klart, at ratifikation af de pågældende FN-konventioner indebærer, at Folketinget er sat ud af spillet i forbindelse med tildeling af dansk statsborgerskab til statsløse udlændinge, til integrationsministeren

FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshedIntegrationsministeriet kan oplyse, at der under behandlingen af beslutningsforslag B 4 omDanmarks tiltrædelse af FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshedblev henvist til, at de lovændringer, der var nødvendige for Danmark tiltrædelse af konventio-nen, allerede var gennemført med ved lov nr. 399 af 11. december 1968 af den allerede eksi-sterende erklæringsmulighed i indfødsretslovens § 3, jf. lov nr. 252 af 27. maj 1950 om danskindfødsret, for udlændinge, som var født her i riget. Ændringen af erklæringsbestemmelsenbetød, at det antal år, hvori en udlænding skal have opholdt sig i riget, blev nedsat fra 18 år tilhøjst at udgøre 10 år i overensstemmelse med konventionen.FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettighederUnder behandlingen af beslutningsforslag B 22 om Danmarks tiltrædelse af FN’s konventionaf 20. november 1989 om barnets rettigheder blev der henvist til, at børn født i Danmark af

statsløse forældre ville kunne få dansk indfødsret ved naturalisation, men at de ikke herefterhavde et egentligt retskrav, og at der efter ratifikationen formentlig burde indføjes en bestem-melse i cirkulæret om Danmarks forpligtelser i medfør af konventionen.Herudover fremgår det af bemærkningerne, at Danmark ved en ratifikation påtager sig enfolkeretlig forpligtelse til at indrette sine nationale retsregler og administrative praksis således,at de krav, som konventionen opstiller, opfyldes.Det fremgår af udvalgsbilag nr. 10, at Indenrigsministeriet i et høringssvar til Justitsministerietvedrørende konventionen har oplyst, at et barn, der fødes af statsløse forældre her i landet,ikke efter indfødsretsloven har noget retskrav på at blive statsborger, og at barnet således kunkan opnå statsborgerskab ved naturalisation.Endvidere fremgår det af udvalgsbilag 21 som svar på udvalgsspørgsmål nr. 11, om at detnærmere bedes oplyst, hvordan regeringen alligevel mener at kunne ratificere konventionenuden enten at tage forbehold eller skabe en sådan ret, at det er Justitsministeriets opfattelse,at en gennemførelse af en ændring af cirkulæret, hvorved et barn født af statsløse forældre iDanmark kan søge om og erhverve dansk indfødsret ved naturalisation, vil være tilstrækkeligttil at opfylde konventionens artikel 7.Der blev herefter under andenbehandlingen af forslaget udtrykt tilfredshed med, at det underforhandlingerne lykkedes at sikre, at børn, der fødes og ellers ville være statsløse her i landet,får statsborgerskab så hurtigt som overhovedet muligt.Der blev efter førstebehandlingen af beslutningsforslaget af Fremskridtpartiet stillet et æn-dringsforslag om tiltrædelse af konventionen dog med forbehold for konventionens artikel 7,idet partiet fandt dette tvingende nødvendigt. Forslaget til folketingsbeslutning blev dog vedta-get, hvor alene Fremskridtspartiet valgte at stemme imod.Der var ikke herudover under forhandlingerne nogen drøftelse af, hvorvidt Folketinget var satud af spillet i forbindelse med tildeling af dansk statsborgerskab til statsløse udlændinge.Det kan endvidere i forhold til spørgsmålet om børns erhvervelse af dansk indfødsret ved na-turalisation på tidspunktet for tiltrædelsen af FN’s konvention af 20. november 1989 om bar-nets rettigheder oplyses, at der på daværende tidspunkt stort set ikke blev stillet betingelserover for børn. Eksempelvis kan det for så vidt angår sprogkravet oplyses, at det fremgik afcirkulærets § 7, at ansøgere, der ikke har et så godt kendskab til det danske sprog, at de kanforstå og gøre sig forståelige på dansk, ikke kan naturaliseres, medmindre der i det enkeltetilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en afvigelse herfra.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 3.

Spørgsmålet er stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg den 15. februar 2011 efter øn-

ske fra Søren Krarup (DF) m.fl., jf. B 60.

Spørgsmål nr. 3:

Svar: