”Ministeren bedes sende udvalget de beregninger, der blev gennemført iforbindelse med starthjælpens indførelse og i den forbindelse oplyse om deforudsætninger og de beregninger af rådighedsbeløb m.v., der ligger til grund forydelsernes størrelse. I forlængelser heraf ønskes en sammenligning afrådighedsbeløbet for starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere og de modellerog beregninger, der anvendes af bl.a. Skatteministeriet i forbindelse medfastsættelsen af rådighedsbeløb i forbindelse med inddrivelse af offentlig gældm.v.”

Endeligt svar:

Jeg går ud fra, at spørgsmålet er affødt af mine bemærkninger om beregningerneforud for indførelse af starthjælpen, og jeg må indledningsvis anføre, at jeg kom tilat udtrykke mig upræcist under samrådet om disse beregninger. Det ligger nogle årfør min tid som minister. Jeg skulle have sagt, at der i forbindelse med indførelsenaf starthjælpen blev gennemført nøje beregninger på, hvilke rådighedsbeløb for-skellige familietyper havde at leve for.Til orientering vedlægger jeg de beregninger af rådighedsbeløb, der blev offentlig-gjort i regeringens udspil ”En ny udlændingepolitik” fra 17. januar 2002 (i 2002-PL):

Rådighedsbeløbene beregnes – dengang som i dag – ved at fratrække skat, bolig-udgift og eventuelle udgifter til daginstitution og lægge boligstøtte, særlig støtte,børnefamilieydelse og eventuelt børnetilskud til.Udvalget ønsker derudover en sammenligning af rådighedsbeløbet for starthjælps-og introduktionsydelsesmodtagere og de modeller og beregninger, der anvendes afblandt andet Skatteministeriet i forbindelse med fastsættelsen af rådighedsbeløb iforbindelse med inddrivelse af offentlig gæld.Målet med regelsættet i inddrivelsesloven var at effektivisere gældsinddrivelsen.Der blev derfor indført et regelsæt, som bl.a. fastsatte beløbsgrænser m.v., som idag ifølge bemærkningerne til lovforslaget er ”retningsgivende for fastsættelsen afden procentdel af skyldnerens lønindtægt, hvormed lønindeholdelsen skal ske.”.Reglerne kunne på den måde gøres elektronisk administrerbare, og der blev sikreten ensartet, gennemsigtig og objektiv sagsbehandling i forhold til borgerne.Effektiviseringen indebar også, at ressourcerne primært skulle anvendes på deskyldnere, hvor det var umagen værd at søge pengene inddrevet. Der er såledesprimært effektivitetshensyn, der ligger bag de beløbsgrænser, der findes i inddri-velsesloven.Som det fremgår af svar på spørgsmål 1 til Skatteudvalget vedrørende L 149, For-slag til lov om ændring af forskellige love.(Forenkling, harmonisering og objekti-vering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed foranvendelse af digitale lønsedler), Folketingsåret 2004/2005, 2. Samling, er der iinddrivelsesbekendtgørelsen fastsat en nedre grænse for, hvornår der vurderes atvære betalingsevne. Denne nedre grænse for skyldners nettoindkomst tager ud-gangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagereover 25 år med og uden børn, og bliver hvert år pr. 1. januar justeret i takt medkontanthjælpsniveauet.Efter inddrivelsesbekendtgørelsen er der dog fastsat et regelsæt, hvorefter der kanforetages en konkret betalingsevnevurdering. Regelsættet tager udgangspunkt i Ju-stitsministeriets bekendtgørelse vedr. gældssanering, og herunder også de rådig-hedsbeløb, der er gældende i denne. Der kan således foretages en konkret beta-lingsevnevurdering hos både kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere,hvis der er særlige forhold – f.eks. oplysning om, at pågældende har lav eller ingenhusleje – og der dermed er en formodning for, at disse alligevel har en betalingsev-ne.

Spørgsmål nr. 10:

Endeligt svar: