B 37 Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side.

Af: Udenrigsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-12-2010
1. behandlet/henvist til udvalg 11-01-2011
Betænkning afgivet 25-02-2011
2. behandlet/vedtaget 03-03-2011
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Resumé:
Med folketingsbeslutningen gav Folketinget samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Serbien.

Stabiliserings- og associeringsaftalen skal styrke og udvide de politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og Serbien. Formålet er også at styrke demokratiet og retsstaten i Serbien og bidrage til politisk, økonomisk og institutionel stabilitet. Desuden skal aftalen gradvis oprette et frihandelsområde mellem EU og Serbien.
Afstemning:
Vedtaget 109 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget