B 140 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådet den 21. juni 2011 om B 140 (Enklere grundlag for beskatning af fast ejendom) samrådsspørgsmål B, til skatteministeren

For at vi ikke skal bevæge os ud ad alt for mange veje, vil jeggerne begynde med at henvise til de skriftlige svar, som jeg hargivet på de spørgsmål, som udvalget har stillet. Her er jeg bl.a.blevet bedt om at formulere et udkast til, hvordan en lov, derafskaffer den offentlige ejendomsvurdering, ud fra beslutnings-forslagets indhold og debatten under 1. behandlingen kan seud. Det drejer sig om spørgsmål 3 på B 140.Vi har ikke et fikst og færdigt lovforslag i Skatteministeriet tiludmøntning af B 140, og derfor måtte min besvarelse afspørgsmål 3 begrænse sig til en skitse til, hvordan B 140 kanføres ud i livet – og med en tilføjelse om, at dette ikke nødven-digvis var regeringens endelige bud på, hvordan en fremtidigordning skal indrettes.Set i relation til den kommende lovgivning må det alt andet li-ge være mere interessant at se på, hvad regeringen kan tænkesat ville foreslå, end at se på hvad regeringen ikke kan tænkes atville foreslå.Side 2

Selvom regeringen i sagens natur må påberåbe sig den fornød-ne grad af kunstnerisk frihed ved udformningen af lovgivnin-gen, og selvom vi først nu for alvor skal i gang med at sættekød og blod på B 140, så må det stå klart, at dette forslag hand-ler om at sikre boligejerne. Forslaget handler ikke om at vendeop og ned på vilkårene for erhvervslivet. Det er i hvert fald så-dan, at jeg læser B 140.Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 3, så tror jegikke, at det vil være muligt at finde en skematisk model, der vilkunne rumme alle former for erhvervsejendomme, og derformener jeg ikke, at vurderingerne af erhvervsejendomme skalafskaffes. Det kan sagtens være, at man måske kan gøre tinge-ne på en enklere måde end i dag – det må vi se på – men jegmener som sagt ikke, at vi skal afskaffe vurderingerne af er-hvervsejendomme. Det lægger B 140 heller ikke op til.Jeg nævner dette, fordi vi så kan koncentrere os om den del afejendomsvurderingerne, der vedrører ejerboliger. I samråds-spørgsmål B nævner man generationsskifte af virksomheder,og man nævner andelsboliger, men begge dele vurderes somerhvervsejendomme i dag, og det forestiller jeg mig ikke, atder skal laves om på. Ejendomme, som anvendes både til er-hvervsformål og til boligformål, bliver også betragtet som er-hvervsejendomme. Tilbage er, om jeg så må sige, de ”rene”ejerboliger, og det er dem, vi skal gøre noget ved.Ser vi på de forhold, der vedrører ejerboliger, så er det vel-kendt, at vurderingerne anvendes ved beregningen af ejen-domsværdiskatten. Men det er ikke de aktuelle ejendomsvur-deringer, der anvendes. Det er de gamle vurderinger fra 2001eller 2002. De aktuelle vurderinger har ingen praktisk betyd-ning, og derfor mener regeringen, at disse vurderinger godt kanbringes til ophør.

Dernæst har vi nogle regler for værdiansættelsen af en fri hel-årsbolig, der stilles til rådighed af selskab for en hovedaktionæreller for personer, som har bestemmende indflydelse på egenaflønningsform. Her udgør beregningsgrundlaget det højestebeløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før ind-komståret eller anskaffelsessummen med tillæg af senere for-bedringer. Hvis der ikke er ansat en ejendomsværdi, anvenderman handelsværdien. Ud fra dette beregningsgrundlag når manved forskellige beregninger frem til, hvor meget hovedaktio-næren skal beskattes af.Jeg kan tilføje, at værdien af fri helårsbolig for andre ansattefastsættes efter nogle andre regler, hvor ejendomsvurderinger-ne ikke indgår som et element.Er der tale om en fri sommerbolig, ansættes værdien i forholdtil ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i det forudgående år el-ler til handelsværdien, hvis der ikke er en ejendomsvurdering.Der gælder lidt andre regler, hvis sommerboligen stilles til rå-dighed for en hovedaktionær eller personer med bestemmendeindflydelse på egen aflønningsform, end hvis sommerboligenstilles til rådighed for andre ansatte, men i relation til anvendel-se af ejendomsvurderingerne gør det ingen forskel.Vurderingerne anvendes også ved beregningen af den kommu-nale grundskyld, men her er der som bekendt et grundskatte-loft. Det går ud på, at grundlaget for beregningen af den kom-munale grundskyld kun kan stige med en vis reguleringssatsfra år til år, og at det ikke kan udgøre et beløb, der er højereend den grundværdi, der er fastsat ved vurderingerne.Hvis vi går uden for ejendomsbeskatningen og beskatningen affri bolig, anvendes vurderingerne i visse situationer ved fast-sættelsen af tingslysningsafgiften ved overdragelse af fastejendom. Tinglysningsafgiften udgør 1.400 kr. + 0,6 pct. af dethøjeste beløb af enten overdragelsessummen eller den offentli-Side 4

ge ejendomsvurdering. Så hvis en ejendom handles til en prisunder vurderingen, er det vurderingen, som de 0,6 pct. bereg-nes på grundlag af. Ellers er det overdragelsessummen.Så er der en anden ting, som bl.a. er blevet rejst af Danske Ad-vokater i deres henvendelse, nemlig den såkaldte ”15 pct.-regel”. Det er den regel, der siger, at fast ejendom i forskelligeskattemæssige sammenhænge kan værdiansættes til et beløbsvarende til den seneste vurdering plus/minus 15 pct.15 pct.-reglen findes ikke i selve lovgivningen. I stedet findesden i det, vi i daglig tale kalder værdiansættelsescirkulæret, ogreglen anvendes ved beregningen af boafgift og gaveafgift.Den har også betydning ved familieoverdragelser af fast ejen-dom og i øvrigt også ved generationsskifte, som der jo nævnesi spørgsmålet. Men ved generationsskifte er vi mere ovre i er-hvervsdelen, og jeg har som tidligere nævnt ikke til hensigt atforeslå vurderingerne af erhvervsejendomme afskaffet.Indskyder man en fast ejendom i virksomhedsskatteordningen,sker det enten til den kontante anskaffelsessum eller til ejen-domsværdien. Hvis der ikke foreligger en ejendomsvurdering,anvendes handelsværdien. Det smager selvfølgelig også af er-hverv, når vi taler om virksomhedsskattelov, men der er jo ikkenoget til hinder for, at en ejendom skydes ind i virksomheds-skatteordningen, selvom vi ville karakterisere den pågældendeejendom som en ejerbolig.Så findes der forskellige andre områder, hvor ejendomsvurde-ringerne ligeledes anvendes, og jeg kan i denne forbindelsehenvise til min besvarelse af spørgsmål 4, hvor en række loveer nævnt. Der er tale om lovgivning på andre ministeriers om-råder, og jeg kan ikke på indeværende tidspunkt gå ind i endiskussion af dette.

Hvad skal vi så gøre på de områder, hvor vurderingerne afejerboliger i dag anvendes, hvis vurderingerne ikke skal væreder længere? Ja det er det gode spørgsmål, som vi nu skal igang med at besvare. Jeg har ikke svaret endnu, og jeg er na-turligvis lydhør over for enhver god idé, som måtte komme.Nu skal vi have vedtaget B 140, og jeg håber naturligvis, at detkan ske i fordragelighed blandt alle de partier, som i den politi-ske debat har tilkendegivet, at de ikke vil sætte boligskatterne ivejret.Derefter skal vi i gang med arbejdet med at få B 140 ført ud ilivet, og jeg ser frem til, at jeg i den kommende Folketingssam-ling kan fremlægge de fornødne lovforslag.

B 140 - Forslag til folketingsbeslutning om et enklere grundlag for be-

skatning af fast ejendom

Spørgsmål 11:

Svar: