Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 97:

Forslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen.

Af Christine Antorini (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Marianne Jelved (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Forslagsstillerne opfordrer i det her beslutningsforslag regeringen til at gennemføre seks konkrete initiativer med henblik på at styrke en internationalisering af folkeskolen. Det drejer sig bl.a. om indførelse af internationale linjer, hvor undervisningen kan foregå på engelsk, indførelse af afgangsprøver i andre sprogfag end engelsk, tysk og fransk, og så ønsker forslagsstillerne sig også en strategi for fremmedsprog i uddannelserne, og at læreruddannelserne internationaliseres eller styrkes i en international dimension.

Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i, at der er behov for, at danske elever generelt rustes til at klare sig bedre i en globaliseret verden, som rykker tættere og tættere på. Derfor har regeringen jo også for nylig i vores folkeskoleudspil, »Faglighed og frihed«, bl.a. foreslået, at der udarbejdes en strategi for fremmedsprog. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder, og som har fået til opgave at komme med anbefalinger til strategien for uddannelse i fremmedsprog i Danmark. Strategien omhandler fremmedsprogene lige fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Det er min forventning, at arbejdsgruppen inden sommerferien vil komme med sine anbefalinger. På baggrund af de anbefalinger vil regeringen selvfølgelig vurdere, hvad der er behov for i forhold til at lave en egentlig national strategi på dette felt, og det bliver selvfølgelig en diskussion, vi så må have med de relevante forligskredse. Regeringen foreslår også i det folkeskoleudspil, som vi præsenterede, at det skal være muligt at aflægge folkeskolens afgangsprøve i andre sprogfag end de nuværende, og at elever skal kunne vælge mellem tysk og fransk.

I forhold til internationaliseringen synes jeg også, det er vigtigt at sige, at der allerede er gode muligheder for det i forhold til den gældende lovgivning. I folkeskolen er den internationale dimension en af de tværgående dimensioner, der tænkes ind i undervisningen i alle relevante fag, og målene er jo senest revideret i 2009. Fra skoleåret 2010-11 kan kommunerne beslutte at give skolerne mulighed for at begynde undervisning i engelsk, tysk eller fransk tidligere end obligatorisk. Det kan f.eks. være, at man starter engelsk allerede fra 1. klasse.

Også på læreruddannelsen er der i dag muligheder for at fremme internationalisering. Det fremgår af lovgivningen bag læreruddannelsen, at uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle fag i relevant arbejde arbejdes med både den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder og internationale emner. Så på mange måder synes jeg sådan set at der allerede i dag er gode muligheder. Men jeg er sådan set ikke uenig i, at det er vigtigt at have fokus på internationalisering, fordi vi jo lever i en international og global verden, men samtidig mener jeg også, at man i medfør af god forligsskik bliver nødt til at drøfte de ting i forligskredsene. Det betyder, at det her både skal drøftes i folkeskoleforligskredsen og selvfølgelig også i lærerforligskredsen. Det har jeg selvfølgelig også tænkt mig at gøre i de drøftelser, som der kommer til at pågå i den nærmeste fremtid.

Der er et par korte bemærkninger. Først fru Christine Antorini.

Tak for ordet. Man må sige, at det i hvert fald ikke er meget energi og entusiasme, undervisningsministeren bruger på at tale om nødvendigheden af at styrke internationalisering i folkeskolen. Det er bare en nøgtern konstatering af, at det må vi snakke om på et eller andet tidspunkt, og at vi må respektere, at der er nogle forligskredse.

Når vi har valgt at tage beslutningsforslaget her i salen, er det netop, fordi vi ønsker en holdningsdiskussion om, hvordan man kunne styrke internationalisering i folkeskolen. Alle de forslag, der ligger her i beslutningsforslaget, er noget, som Venstre og Konservative har talt positivt for. Det er noget, som Dansk Industri og Dansk Erhverv har efterspurgt for at styrke internationaliseringen helt konkret, og det eneste, undervisningsministeren nu siger, er: Det må vi henvise til en forligskreds. Vi i oppositionen synes, det er meget ærgerligt.

Hvad er årsagen til den manglende entusiasme i forhold til at have muligheden for at give et reelt løft på områder, som regeringen ellers selv har sagt var en god idé, og som regeringens eget Råd for Internationalisering af Uddannelserne også har peget på er helt nødvendigt for at gøre vores elever og unge mennesker parate til en global verden?

Ministeren.

Jeg er ked af, at det igen lykkedes at gøre fru Christine Antorini ked af det eller trist. Jeg skal prøve at blive mere glad og mere opstemt ved at holde mere festlige taler.

Jeg synes bare, det er en mærkelig diskussion at have, når vi har en forligskreds, hvori man diskuterer det. Men når det så er sagt, har jeg jo sådan set også allerede nævnt, at i det udspil, regeringen er kommet med, »Faglighed og frihed«, lægger vi også op til at gå videre. Jeg synes bestemt, det er en vigtig diskussion. Jeg synes også, man skal forholde sig til en verden, der bliver mere international, men jeg synes nu også, at det, jeg sagde, sådan set er en håndsrækning til en diskussion, som man så må bære videre i den forligskreds, vi har.

Fru Christine Antorini.

Noget af det, vi foreslår, er at give kommunerne frihed til, at de i folkeskolens ældste klasser kan tilbyde engelsksprogede linjer. Det skal ikke være sådan, at hele undervisningen skal være på engelsk, men op til 40 pct. af tiden. Den tidligere undervisningsminister, hr. Bertel Haarder, har givet mulighed for, at der er nogle skoler, der kan lave forsøg med det, men vi synes egentlig, at det skal være en frihedsrettighed, så kommunerne selv beslutter, om de vil have de her internationale spor.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad undervisningsministeren synes om det forslag, som den tidligere undervisningsminister bakkede op om. Den tidligere undervisningsminister var heller ikke bleg for at tage diskussionen i offentligheden og mente, at det var vigtigt at få styrket internationaliseringen, og erkendte, at der så var ét parti, Dansk Folkeparti, der konsekvent blokerede for det, men det forhindrede altså ikke den tidligere undervisningsminister i at mene, at det faktisk var en god idé, og derfor gav ministeren i øvrigt en dispensation.

Ministeren.

Jeg tror, hvis jeg husker ret, at der er givet flere dispensationer. Jeg har sådan set også tilladt, at nogle af de forsøg, der var, blev forlænget, sådan at de kan afsluttes. Det synes jeg sådan set er sund fornuft. Så jeg er sådan set ikke uenig med min forgænger, hr. Bertel Haarder. Jeg synes, det er fornuftigt at gøre. Jeg synes måske bare, at det også kunne være meget hensigtsmæssigt at få evalueret, hvordan de her ting så forløber. Hvordan er f.eks. forsøget i Fredericia så blevet? Der er jo også et par andre steder, hvor hr. Bertel Haarder har givet lov til det. Jeg synes måske nok, vi kunne have brug for at samle op på, hvad erfaringerne så har været, for der har nok været rigtig gode erfaringer – det hører jeg jo – men det kan også være, at der har været nogle dårlige erfaringer, som vi burde forholde os til i den fremtidige diskussion. Men jeg er sådan set meget villig til at diskutere de her ting, og det håber jeg også vi kommer til, når vi fortsætter diskussionen omkring, hvordan folkeskolen kan reformeres.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Det er simpelt hen så utrolig afgørende for vores børn og unge, der skal uddannes til fremtidens arbejdsmarked og til fremtidens globaliserede samfund, at vi får startet en internationalisering af vores uddannelsessystem, og det er jeg helt sikker på at undervisningsministeren er enig i. Men sagen er bare, at evalueringsinstituttet EVA helt tilbage i 2003 kom med en række anbefalinger til at lave en samlet strategi, og at regeringen selv i 2007 nedsatte et råd – altså for 4 år siden – der skulle kigge på de her ting, og det er egentlig forbløffende lidt, der er sket. Nu kommer vi så her med et forslag, som giver nogle gode muligheder, og så sparker ministeren det igen sådan lidt til hjørne og siger, at det kan vi snakke om på et andet tidspunkt. Hvorfor er der ikke sket noget før nu? Det er vi simpelt hen nødt til at få et svar på.

Ministeren.

Jeg sparker det sådan set ikke til hjørne, jeg sparker det ind i forligskredsen, og der sidder SF så desværre ikke.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jamen det er da helt tydeligt, at undervisningsministeren på ingen måde interesserer sig for det her meget vigtige emne, som faktisk skal styrke dansk sammenhængskraft og i øvrigt også konkurrenceevnen fremadrettet. Det her handler om, hvad vi skal leve af i fremtiden, det handler om, at vores børn og unge bliver i stand til at uddanne sig nationalt og globalt og til at kunne dyrke samhandel, starte eksporteventyr og lave store udviklingsaftaler med andre lande, og ministerens svar er: SF sidder ikke i folkeskoleforligskredsen. Jeg er simpelt hen nødt til at bede ministeren om at svare på, hvorfor man ikke har større ambitioner, når man nu for 8 år siden fik evalueringsinstituttets klare anvisninger på, at man skulle gøre noget.

Ministeren.

Det var jo et langt spørgsmål om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Jeg har sådan set ikke sagt, at jeg ikke vil diskutere internationalisering, jeg synes, det er et meget vigtigt tema, og jeg synes også, det er vigtigt, at man mener noget om det. Men det gør regeringen jo bl.a. også i det, regeringen er kommet med i forhold til folkeskoleudspillet.

Så er der også nogle andre forslag i det, som S og SF har fremlagt, bl.a. at man ser på sprogfagenes betydning igennem undervisningssystemet. Og det er jo lige præcis det, som vi også har sat et arbejde i gang om i en arbejdsgruppe, der kommer til sommer. Og jeg ved ikke, om jeg er i stand til i dag at foregribe, hvad den arbejdsgruppe siger. Jeg synes måske, det er mest fair, at man så afventer det og ser på, hvad de anbefalinger er, for det, der kommer fra det udvalg, burde jo så i hvert fald være grundstammen i noget af det, man mener politisk. Så det er sådan set ikke af frygt for ikke at mene noget, eller fordi jeg ikke vil mene noget, det er sådan set, fordi jeg håber, de kommer med en lang række gode anbefalinger, der så får betydning for, hvordan vi styrker de rigtige fag og under hvilke forudsætninger. For det er jeg nok ikke i stand til lige at give det endelige svar på, altså på, hvad det er for fag, og hvordan og hvorledes vi styrker dem bedst muligt.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Tak. I dagens udgave af Politiken er der en artikel med overskriften »Kæmpe mangel på internationale skoler«. Både Dansk Industri og KL´s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg er citeret for at sige, at 55 pct. af virksomhederne, der beskæftiger højtuddannet, kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, har et klart problem, fordi det er svært at tage børnene med.

Hvad vil regeringen og ministeren gøre for at afhjælpe den mangel på internationale skoler?

Ministeren.

Det er, synes jeg, først og fremmest vigtigt at sige, at det her problem jo hverken er opstået i går eller i dag. Jeg er sådan set enig i, at internationale skoler er afgørende for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Der drøftes mange ting, der er afgørende for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og om det er skatten, der er afgørende for, om man ikke ønsker at komme, men det er i hvert fald en meget stor barriere, hvis vi ikke kan tiltrække nogle stærke skoler, der kan være med til at støtte udviklingen.

Der findes jo heldigvis private skoler, som giver gode tilbud, men hvis det, fru Marianne Jelved spørger om, er, hvorvidt vi skal lave helt særlige offentligt finansierede skoler, der skal tage sig af det her behov, vil jeg sige, at jeg ikke tror, at jeg støtter det.

Det, jeg har gjort, er bl.a., at jeg har indledt en diskussion med Dansk Industri for sammen med dem at prøve at finde nogle løsninger på, hvad der skal gøres. Jeg glæder mig også over, at der sker noget både i København og Aarhus, men jeg er sådan set enig i, at problemet er meget stort, og at der skal gøres mere.

Fru Marianne Jelved.

Jamen jeg er en lille smule overrasket over, at ministeren afviser, at det kan være nødvendigt at tage nogle initiativer i relation til de offentlige skoler, altså folkeskolerne, når vi dog på gymnasieniveau har taget initiativer, og når man på gymnasieniveau har mulighed for at tage en international studentereksamen ti steder i landet.

Er ministeren ikke villig til at overveje, om man i regi af folkeskolen kan skabe en mulighed, der minder om det, vi kender fra det internationale gymnasium?

Ministeren.

Men så tror jeg, vi taler lidt forbi hinanden, med hensyn til hvad det er, jeg svarer på. Der er jo nogle, der efterlyser, at jeg som undervisningsminister skal gå ind og finansiere et helt nyt system for at sikre, at den her efterspørgsel, om man så må sige, bliver imødekommet.

Men hvis jeg skal se på nogle af de strukturer, der er, og se på, om der skal laves noget om, er jeg villig til at diskutere det. Det er jo bl.a. derfor, jeg har en dialog, som tager afsæt ikke kun i Dansk Industri, men også i en lang række store virksomheder, som jeg også har haft dialog med tidligere, fordi de har rejst det her problem for mig, bl.a. også da jeg havde en anden ministerpost.

Tak til ministeren i den her omgang. Så er det hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Tak, hr. formand. Jeg glæder mig over målet med forslagsstillernes initiativer, og målet er jo, og det er vi nok fælles om, at danske elever skal rustes bedre til fremtiden i en globaliseret verden. Jeg kan jo se af forslagene, at man er rimelig inspireret af regeringens udspil til folkeskoleforlig, »Faglighed og frihed«, og det glæder mig endnu mere, for der er rigtig mange gode takter i det forslag.

Vi sidder i øjeblikket i en forligskreds og taler os nærmere ind på hinanden. Der taler vi også om de emner, som vi drøfter her i dag, og det glæder mig meget. Det glæder mig også meget, at vi åbenbart er rigtig tæt på hinanden. Men da vi er en bred forligskreds, har vi jo alle sammen noget, der ligger os mere eller mindre på sinde, og det er faktisk derfor, at vi forhandler.

Internationalisering er også et af emnerne, og jeg må forstå, at det har stor betydning for dem af forslagsstillerne, som også er en del af forligskredsen.

Se, i Venstre opfatter vi et forlig som en slags ægteskab. Det skal plejes og passes, og der skal være respekt for hinanden, og derfor vil vi i Venstre anbefale, at vi taler sammen i forligskredsen om indholdet af beslutningsforslaget og lader tankerne herfra indgå på lige fod med alle de andre gode tanker og ideer, der er til at udvikle fremtidens folkeskole og ikke mindst til, hvordan vi laver verdens bedste folkeskole. Det vil være respektfuldt, og det vil, i mine øjne i hvert fald, være i tråd med god forligsskik.

Derfor kan Venstre altså ikke støtte beslutningsforslaget, men afviser det.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Det er jo en meget fin mekanisme, vi har i Folketinget, at man kan fremsætte beslutningsforslag, og det ligger i tråd med mange års erfaring, at hvis man fremsætter et beslutningsforslag om et emne, som der i øvrigt er en forligskreds om, bruger man beslutningsforslagets førstebehandling til at have den generelle holdningsmæssige, politiske debat, men beslutningsforslaget bliver ikke taget til afstemning. Sådan vil det selvfølgelig også være med det her beslutningsforslag, ligesom med en række andre beslutningsforslag, der har været i salen, og som Venstre også havde i salen dengang, hvor Venstre var i opposition, for vi synes faktisk, det er vigtigt, at man kan have en holdningsdebat.

Derfor vil jeg spørge Venstres ordfører om Venstres holdning til, om der er behov for at styrke internationaliseringen, bl.a. i folkeskolen. Nogle af de forslag, der ligger i beslutningsforslaget, er forslag, som jeg har hørt Venstre udtale sig positivt om i andre sammenhænge. Synes Venstre stadig væk, det er en god idé, og vil Venstre arbejde for det politisk?

Ordføreren.

Tak. Jamen jeg synes faktisk, at der er svaret på det fra ministerens side. Når regeringen går ud og præsenterer et udkast til en politisk tekst til et forlig på folkeskoleområdet, bliver det selvfølgelig bakket op af de partier, der står bag regeringen. Jeg synes også, jeg nævnte i min tale, at jeg følte, oppositionen med de gode ideer til internationalisering var voldsomt inspireret af det, som faktisk står i »Faglighed og frihed«. Regner ordføreren for Socialdemokratiet med, at vi skriver noget i et oplæg og så ikke argumenterer for det der, hvor vi har muligheden for at gøre det?

Jeg siger bare, at god forligsskik ligger os utrolig meget på sinde. Det er en af de spilleregler, vi har herinde, og hvis det job at være politiker stadig væk skal være spændende og interessant i fremtiden, jamen så skal vi holde os til de spilleregler.

Så kan man sige: Jamen så kan vi lade være med at sætte det til afstemning. Men jeg er jo relativt ny ordfører på området, og jeg vil gerne indrømme, at jeg har brugt utrolig meget krudt på at skulle støve op og banke ud sjove steder for at finde ud af, hvad det er, Socialdemokratiet vil med fremtidens folkeskole.

Fru Christine Antorini.

I beslutningsforslaget her ligger i hvert fald seks gode forslag, og det interessante ved forslagene er, at det er nogle, som både Venstre og Konservative i andre sammenhænge har udtalt sig rigtig positivt om.

Jeg vil gerne holde fast i holdningsdebatten og prøve at finde ud af, om Venstre egentlig mener noget med at styrke internationaliseringen i folkeskolen. Et af de konkrete forslag, der ligger her, er at give kommunerne valgfrihed til, at de kan introducere et tredje fremmedsprog som valgfag for 7. klasse, sådan at man kan vælge det, det er et frit valg, og hvis man vælger det som elev, kan man også gå til eksamen i det, folkeskolens afgangsprøve, så man får et bevis på, at man har den kompetence.

Vi ved, at der i den grad er brug for unge, der kan en vifte af forskellige sprog, så derfor vil jeg gerne spørge, om Venstre vil give den frihed til, at skolerne selv kan beslutte at udbyde valgfag med en vifte af forskellige sprog.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne give kommunerne meget valgfrihed, også inden for det her område. Tro mig, jeg har noteret mig ordførerens ord og holdninger i den her debat, og det vil jeg selvfølgelig tage med ind i forligskredsen, og så vil jeg holde ordføreren fast på det.

Men vi kunne forstå på ministeren før, og det har jeg også kunnet læse mig til, i og med at jeg har sat mig ind i det her nye område, at der faktisk er givet en række dispensationer, og jeg tror faktisk, det vil kvalificere hele forligskredsarbejdet og kvalificere debatten i forligskredsen, hvis man lige afventer de evalueringer, som kommer på et tidspunkt.

Så noterede jeg mig faktisk også, at ministeren sagde, at han var i drøftelser om de gode ideer, som Dansk Industri havde, og det vil så sige, at det her jo ikke står stille, det udvikler sig. Men min pointe er bare, at den her drøftelse tager vi i forligskredsen, og hvis ordføreren har læst forslagene i »Faglighed og frihed«, vil hun ikke være i tvivl om, hvor det er, vi gerne vil hen.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Det er jo interessant, at man vil blive ved at vente og vente på alle mulige evalueringer, når man allerede har en del evalueringer, der peger ret entydigt på, hvad man kan gøre. Det er også ret interessant, at det jo faktisk er nogle indsatser, som regeringspartierne, Venstre og Konservative, selv har talt positivt for. Derfor synes jeg jo også, at det er lidt sørgeligt, at man venter med en sprogstrategi, der skal komme i juni som det helt store orakel, for det her forslag drejer sig jo om andet og mere. Det her drejer sig jo også om at inddrage it og de sociale medier i forhold til internationaliseringen i forhold til sprogforståelse, kulturforståelse osv. Kunne man ikke få nogle af Venstres holdninger til de elementer af forslaget, selv om der findes en folkeskoleforligskreds? Kunne man ikke få Venstres holdning til nogle af de elementer i forslaget, som ikke handler snævert om den sprogstrategi, der skal komme i juni måned?

Ordføreren.

Jeg er meget optaget af at lave verdens bedste folkeskole. Jeg er meget optaget af, at vi laver en folkeskole, der er så god, at selv folketingsmedlemmer vil bruge den til deres børn. Men nu er ordføreren for SF godt på vej til at rode rundt i folkeskolelærernes metodefrihed, og det er ikke en af de veje, jeg vil gå. Jeg vil gerne være med til i forligskredsen at opstille nogle mål, således at vi kan komme derhen, hvor vi skal. Jeg har jo sagt, at der er rigtig gode takter i beslutningsforslaget, men jeg vil bare gerne drøfte det i forligskredsen. Vi har noget, vi er enige om, og der er noget, der ligger os meget på sinde, men der er jo også nogle i forligskredsen, som ikke lige har det her som deres kop te. I en forligskreds tager man hensyn til hinanden, og så snakker man med hinanden om det der.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg hører to ting i Venstres ordførers svar. For det første at man selvfølgelig ikke skal røre ved lærernes metodefrihed, men er det i relation til brug af it og sociale medier i undervisningen, at Venstres ordfører kommer ind på det element? Synes Venstres ordfører, at det er fuldt ud legalt i den danske folkeskole i dag som lærer at sige, at man ikke vil gøre brug af it eller sociale medier i undervisningen? Det vil jeg da gerne have et klart svar på.

For det andet kan jeg ligesom høre mellem linjerne, at Venstres ordfører har travlt med at dække sig ind under, at Dansk Folkeparti har været imod internationaliseringen af uddannelsessystemet fra dag et, og at det er det, der skal være bestemmende for, at alle andre partier i Folketinget ikke kan arbejde med internationaliseringen i uddannelsessystemet. Er det sådan, det skal forstås? Altså, at Venstre er så meget i lommen på Dansk Folkeparti, at vi ikke kan arbejde med internationalisering af uddannelsessystemet, til trods for vi ved, at det er det, der skal geare vores børn og unge til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked?

Ordføreren.

Det var jo to spørgsmål. Med hensyn til det første spørgsmål om metodefriheden er det mit klare indtryk, at det, vi sidder og drøfter i forligskredsen, er indholdet til et kommende forlig og dermed en revision af folkeskoleloven. Der indgår allerede i folkeskoleloven i dag, at it skal inddrages i alle fag. Og lur mig, det er der nogle idrætslærere, der har spekuleret rigtig, rigtig meget over.

Når ordføreren så kommer ind på, hvordan man skal gennemføre internationaliseringen i folkeskolen og begynder at nævne konkrete ting, jamen så går man faktisk ind og konflikter lidt med den metodefrihed, som vores folkeskole har så utrolig stor glæde af. Det vil være meget naturligt, at man inddrager de sociale medier og de ting, som ordføreren påpeger her, men det skal ikke være noget lovkrav. Det har vi ingen andre steder i folkeskoleloven.

Med hensyn til andre partiers rolle og opfattelser vil jeg da ikke komme nærmere ind på det. Jeg siger bare: Lad os holde den her snak, hvor den batter, og i mine øjne er det altså ikke i Folketingssalen i dag. Det er altså i forligskredsen, for jeg vil rigtig gerne indgå et så bredt folkeskoleforlig som overhovedet muligt og ikke lave forligskredsen til en kampplads, der skal føres valgkamp på.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Der er jo i tiden en diskussion om fremmedsprogsundervisning i folkeskolen. Hvor tidligt kan og skal man begynde, og hvor mange fremmedsprog skal man have? Venstre må jo trods alt have en politik, selv om man sidder som regeringsparti og deltager i forligsforhandlinger om folkeskolelovgivningen.

Derfor spørger jeg til Venstres politik. Vi skal jo snart i valgkamp, så jeg vil gerne vide det. Hvor mange fremmedsprog, som kan bruges, vil Venstre gerne satse på i folkeskolen? Og når jeg siger, at de skal kunne bruges, er det, fordi jeg gerne vil have det rykket frem, så det tredje fremmedsprog kommer i 7. klasse. Så kan man nemlig blive så dygtig, at man også kan gå til afgangsprøve i det. Kunne Venstre tilslutte sig den type initiativer?

Ordføreren.

Jeg bliver altid så smigret, når jeg bliver inviteret til forhandlinger her i Folketingssalen. Men der er da ingen tvivl om, at vi har en forpligtelse som en mindre og åben økonomi til at sørge for, at vi ruster vores elever bedst muligt til fremtiden. Og da Danmark i den grad lever godt af at handle på tværs af mange landegrænser, er det sådan, at jo flere fremmedsprog, vi kan give vores skoleelever, og jo mere sikre vi kan gøre dem, desto bedre ruster vi dem til fremtiden. Så nogle af de takter, som ordføreren fra De Radikale kommer med her, kan vi selvfølgelig godt tilslutte os. Men vi kunne måske også godt finde på at være mere ambitiøse.

Fru Marianne Jelved.

Jeg fik ikke helt fat på den sidste del af sætningen – at vi skal være mere ambitiøse? Godt, det glæder mig rigtig meget, for så vil jeg høre, om den grad af ambition kunne udmønte sig i, at man også kan have andre sprog end dem, der er gældende indtil nu. Engelsk er selvfølgelig grundlaget. Man kunne også sige, at fransk eller tysk er fag, som man skal vælge. Men det tredje fremmedsprog kunne være meget mere frit, end det er i dag.

Ordføreren.

Som jeg tidligere svarede ordføreren for Socialdemokratiet, så kan vi jo sagtens operere med større eller mindre frihedsgrader til kommunerne her. Det ville da være oplagt. Og man kunne så måske i kommunerne forvalte det på en sådan måde, at man på den enkelte skole også fik nogle frihedsgrader – det kunne jo gøres via en skolebestyrelse osv. – således at man fik mulighed for at gøre sin profil lidt skarpere, sådan at folkeskolerne er attraktive. Det kunne da være nogle spændende måder at gå ind i det på. Men det her er jo bare tanker. Lad os gå til realitetsforhandlinger i forligskredsen.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Folkeskolen skal først og fremmest bruge sine kræfter på at klæde eleverne på med de helt basale kompetencer. Den ene PISA-undersøgelse efter den anden – senest PISA Etnisk – viser, at eleverne har brug for, at vi øger fagligheden i kernefagene, og at vi særlig styrker danskundervisningen. Det gælder i særlig grad for de elever, som derhjemme taler et andet sprog end dansk.

Der er ikke behov for mere internationalisering i den danske folkeskole, men for mere dansk. For det første skal vi huske, at der er tale om børn og ikke små voksne, og for det andet skal børnene jo lære at kravle, før de kan gå. Altså, de skal kunne læse, skrive og regne ordentligt, før de skal til at lære ting på et højere niveau. Det nytter ikke noget at skrue ambitionsniveauet så højt op i folkeskolen, at vi taber de bogligt svageste elever. Man er på venstrefløjen så forhippede på det internationale, og på os i Dansk Folkeparti virker det, som om man fra venstrefløjens side er både flove og kede af det danske, og at det er på den baggrund, at man ønsker at styrke alt andet end dansk.

I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at negligere alt det, der binder os sammen som et folk, som f.eks. vores modersmål. Og hvis børnene ikke lærer at mestre modersmålet på en god og kompetent måde, hvordan skal de så klare sig i samfundet som voksne?

I Dansk Folkeparti får vi ofte den kritik fra andre partier, særlig fra venstrefløjens side, at vi i Dansk Folkeparti er bange for fremmedsprog, at vi er såkaldt forskrækkede over alt det fremmede. Det kan vi i Dansk Folkeparti blankt afvise. Vi synes, det er rigtig godt, at man har mulighed for bl.a. at kunne få engelsk, tysk og fransk i folkeskolen. Vi synes, det er vigtigt, når man kommer ud i verden, at man har mulighed for at kommunikere på et sprog, fordi vi ved, at Danmark er en lille nation, og fordi det er de færreste derude – det ved vi jo – som mestrer dansk. Det er rart at kunne komme til Spanien og bruge det spanske – det kan man f.eks. lære i gymnasiet, dvs. på et højere niveau – eller at kunne komme til Tyskland og bruge det tyske, som man jo kan lære allerede fra folkeskolen af. Så forskrækkede er vi ikke over fremmedsprog, tværtimod, men vi synes bare, at alting skal komme til sin tid.

Derudover må vi sige, at vi synes, det er meget mærkeligt, at Socialdemokratiet er en af forslagsstillerne til det her beslutningsforslag. Det må snart være gået op for de fleste, også for Socialdemokratiet, at vi i øjeblikket sidder og forhandler om netop folkeskolen, og de forhandlinger foregår jo ikke her i Folketingssalen, men i Undervisningsministeriet. Men jeg vil opfordre til, at Socialdemokratiet tager deres forslag med over til forhandlingsbordet, for vi forhandler jo om en ny aftale om folkeskolen derovre og ikke her i salen.

Så foreslår venstrefløjen også i deres forslag her, at der oprettes mulighed for, at flere gymnasier kan udbyde den internationale linje IB, og det kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte. Der er allerede oprettet flere IB-linjer på adskillige gymnasier, og når vi i Dansk Folkeparti trækker en streg i sandet her, er det, fordi vi mener, at IB kan være et skråplan, fordi IB styres fra udlandet – det styres fra Schweiz – og altså ikke er et foretagende, som vi i Danmark reelt har hånd i hanke med.

På den baggrund kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte det her beslutningsforslag.

Der er et par korte bemærkninger. Først fra fru Christine Antorini.

Det må være gledet hen over hovedet på Dansk Folkepartis ordfører, at Dansk Folkeparti selv har haft en række beslutningsforslag her i salen, der har direkte med folkeskolen at gøre, f.eks. at der skal indføres obligatorisk dansk morgensang i folkeskolen. Det synes vi er fuldstændig fair, selv om vi som Socialdemokrater også sidder i forligskredsen, for så kan vi have en holdningsdebat her i salen.

Det er jo lige præcis det, der sker. Vi vil gerne have en holdningsdebat om, hvordan man styrker internationaliseringen af folkeskolen. Så ved vi, at hvis det skal gennemføres, skal det ske i folkeskoleforligskredsen, og der konstaterer vi med stor ærgrelse – det skal ikke være nogen hemmelighed – at der er et parti, der konsekvent blokerer for at styrke internationaliseringen. Det er Dansk Folkeparti.

Det her beslutningsforslag indeholder seks forslag, som Venstre, Konservative og en række organisationer, der har brug for, at danske elever har hele viften af kompetencer, efterspørger. Der er et parti, der er imod.

Derfor vil jeg gerne spørge Dansk Folkeparti: Mener Dansk Folkeparti ikke, at der er et eneste punkt af de her seks, man kunne se positivt på? Jeg kunne høre, at ordføreren f.eks. sagde, at det kunne være en god idé, at man lærte spansk. Hvorfor skal man ikke kunne vælge det fra 7. klasse som et tredje fremmedsprog og gå til folkeskolens afgangsprøve i det? Det er et af forslagene her.

Ordføreren.

Jeg nævnte spansk som et eksempel på noget, som man kan lære i gymnasiet. Det har jeg selv haft stor fornøjelse af. Men at se på folkeskolen som en institution, som skal gå op i, at alt er internationalt, mener vi er forkert. Vi mener først og fremmest, at folkeskolen skal se på det danske og lære børnene dansk på de forskellige niveauer, som børnene er på. De skal lære dansk og bruge det i matematik og naturfag osv.

Det, som Socialdemokratiet bl.a. foreslår i forhold til at styrke fremmedsprog i folkeskolen, er for vidtgående for Dansk Folkeparti. Derudover må vi sige, at vi jo har igangværende forhandlinger i Undervisningsministeriet, og jeg vil da bare opfordre til, at fru Christine Antorini tager sine forslag med derover. Nu, hvor det er, at Socialdemokratiet taler så varmt for de her forslag, hører vi i Dansk Folkeparti gerne om dem ved forhandlingsbordet, for noget af det, der også ligger Dansk Folkeparti på sinde, når vi forhandler, er, at vi hver især må give og tage i forhold til de ting, der optager os.

Vi har da også en formodning om, at hvis Socialdemokratiet gerne vil være med til at indgå et forlig på folkeskoleområdet, så lytter man også til nogle af de krav, som vi i Dansk Folkeparti stiller ved forhandlingsbordet, og vi vil selvfølgelig også være lydhøre over for det, som Socialdemokratiet gerne vil. Sådan er det jo i en forhandlingssituation.

Fru Christine Antorini.

Dansk Folkepartis ordfører fik sagt, at venstrefløjen vil styrke alt andet end dansk. Jeg tror godt, at Dansk Folkepartis ordfører ved, at Socialdemokraterne og SF er kommet med et fælles folkeskoleudspil, der styrker dansk massivt i indskolingen. Alle børn skal lære at læse, og har de ikke gjort det inden 2. klasse, skal de have et særligt kursus, der løfter dem sprogligt i forhold til dansk. Så det er ikke et enten-eller, det er et både-og.

Jeg vil spørge, om Dansk Folkeparti har et eneste forslag til at styrke internationaliseringen i folkeskolen, og hvad det så kunne være.

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af, at man styrker tysk og fransk, fordi vi alle sammen ved – og det har vi været optaget af meget længe – at tysk og fransk skal styrkes, for vi har jo problemer i det hele taget med flere steder bare at få oprettet hold. Den problematik er jeg også sikker på at fru Christine Antorini er godt inde i, så den behøver jeg selvfølgelig ikke at uddybe.

Så vi skal have gjort meget mere for bl.a., at man på læreruddannelsen reelt får uddannet personer, som virkelig brænder for f.eks. tysk og fransk, for at sikre, at der er lærere nok, men vi skal også sikre, at man reelt opretter de hold, der er behov for, udeomkring på skolerne, og også sikre, at eleverne nemt kan komme til og fra undervisningen og få de kompetencer i orden. Det er også noget, vi er optaget af.

Jeg vil bare gerne anmode om, at man ikke stiller det op på en måde, som om vi i Dansk Folkeparti slet ikke vil have noget som helst med fremmedsprog at gøre, for det er slet ikke det, det handler om. Det, det handler om, er, at vi gerne vil have, at tingene skal ske til hver sin tid. Vi synes f.eks., at det, som nogle var ude med i går – det var en arbejdsgruppe fra Undervisningsministeriet – med obligatorisk engelsk fra 1. klasse, bare ikke er noget, som vi i Dansk Folkeparti kan støtte. Vi mener først og fremmest, at børnene skal lære at få det danske sprog på plads, før de begiver sig ud på andre vande.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Jeg vil sige, at jeg synes, at Dansk Folkepartis ordførers indledende tale var noget af et paradoks. Man starter med at referere til nogle PISA-undersøgelser, som jo altså er internationale undersøgelser i OECD-regi. De her PISA-undersøgelser bruger man som et argument for, at dansk skal styrkes. Det synes jeg er helt validt.

Men efterfølgende siger Dansk Folkepartis ordfører så i sin tale, at alt det der internationale er noget skidt. OECD vil man godt lytte til, når det drejer sig om PISA-undersøgelserne, men det er også OECD, der har anbefalet Danmark at gøre noget i forhold til en internationaliseringsstrategi og gøre noget for at styrke sprogfagene.

Er det ikke lidt et paradoks, at Dansk Folkepartis ordfører godt vil bruge OECD´s undersøgelser i en optik, men ikke i en anden?

Ordføreren.

Hvis der er noget, som er helt hen i vejret, er det, at fru Pernille Vigsø Bagge forsøger at stille det op på den måde, som ordføreren gør. Grunden til, at vi selvfølgelig nævner f.eks. PISA Etnisk er, at ifølge PISA Etnisk, som kom for ikke så længe siden, kommer omkring 38 pct. af de elever, der har anden etnisk herkomst end dansk, ud af folkeskolen uden de helt basale kompetencer.

Det, vi siger, er, at hvis man ikke engang kan komme ud af folkeskolen med et ordentligt dansk, hvis man ikke har de fornødne kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse, så man kan bidrage positivt til det danske samfund som voksen og indgå i det på lige fod med alle mulige andre, er vi bare nødt til at erkende, at mere engelskundervisning eller tyskundervisning, eller hvad det er, folk vil have i folkeskolen, ikke nødvendigvis er den vej, vi skal gå. Tværtimod har vi i Dansk Folkeparti den holdning, at de 38 pct., der er tale om, har behov for mere dansk. De har behov for en styrket læsningsindsats og stavningsindsats osv. i dansk. De har ikke behov for alt det andet.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg kan i hvert fald godt forstå, at Dansk Folkepartis ordfører er så optaget af de her børn og unge i PISA Etnisk, eftersom de unge mennesker i undersøgelsen jo startede i skole, da Dansk Folkeparti blev en del af folkeskoleforliget. Det er dermed igennem de år, hvor Dansk Folkeparti har siddet tungt på dansk folkeskolepolitik, at de her børn har gået i skole, er vokset op og er gået ud af skolen uden at have de fornødne kundskaber i forhold til at kunne tage en ungdomsuddannelse. Så det forstår jeg udmærket godt at Dansk Folkeparti tager på sig og er meget, meget optaget af.

Men det, vi taler om her, er faktisk en internationaliseringsstrategi, som ifølge OECD-undersøgelsen og andre undersøgelser også ville kunne være med til at løfte de her elever, fordi det at lære flere sprog jo faktisk kan være en stor force, sågar for de her tosprogede elever. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge: Kan det virkelig passe, at f.eks. brug af it og sociale medier i skolen som et internationaliseringsredskab gennem venskabsklasser, sprogtræning, kulturforståelse osv. samt det, at man har mulighed for at gå op til en anerkendt eksamen på engelsk som supplement til folkeskolens danske afgangsprøve er et problem for Dansk Folkeparti, når så mange undersøgelser viser, at det er den her vej, dansk internationaliseringsstrategi for vores uddannelser helst skal gå?

Ordføreren.

Vi tager gerne en drøftelse af det i folkeskoleforligskredsen. Man kan sige, at Socialistisk Folkeparti ikke lige er en del af den kreds, men Socialdemokratiet er jo medforslagsstiller på det her forslag, så det er da også min forventning, at hvis man virkelig gerne vil noget med det her, altså være med der, hvor det virkelig gælder, så tager man det her forslag med til forhandlingsbordet. Så det ser vi frem til, og så må vi jo forhandle os frem til et resultat.

I forhold til det her med de unge mennesker, der startede, da Dansk Folkeparti blev medlem af forligskredsen, må jeg sige, at det jo lyder, som om Dansk Folkeparti har begået et kæmpe svigt, og jeg vil bare minde Folketinget om her i dag, at hvis der er nogen, der virkelig har begået et svigt, så er det venstrefløjen i Folketinget, som jo åbnede grænserne under den tidligere SR-regering. Det har medført et kolossalt pres på hele vores velfærdssystem, og i folkeskolen kan vi jo bl.a. se de udfordringer, det har givet, at vi i Danmark slet ikke har været gearet til at tage imod så mange mennesker fra fremmede kulturer.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Nej, det er vi ikke så dygtige til, det er rigtigt, og vi er ikke blevet dygtigere, tværtimod. Nu har Dansk Folkeparti på det her område støttet regeringen i 10 år, og det er ikke blevet spor bedre. Derfor spørger jeg, om ikke fru Marlene Harpsøe kunne tænke sig, når nu Dansk Folkepartis ordfører sidder i forligskredsen omkring folkeskolen i Undervisningsministeriet, at insistere på at få en undersøgelse eller en analyse allerhelst af, hvad det er, man gør forskelligt i de nordiske lande. Hvorfor skal Danmark blive ved med at være det land, der gør det her dårligst af alle de nordiske lande? Kunne det ikke tænkes, at fru Marlene Harpsøe kunne bidrage til, at vi gør det bedre, ved at kræve, at Undervisningsministeriet finder ud af, hvad det er, de andre nordiske lande gør?

Ordføreren.

Så kunne man jo retorisk spørge: Hvad er det, vi gør dårligst? Altså, er det fru Marianne Jelveds holdning, at vi gør det dårligere end andre nordiske lande i forhold til internationalisering? For så er det jo en politisk holdning, man giver til kende. Så kunne man jo tale om alt muligt på det her område.

Så vil jeg sige, at i forhold til det her med at blive bedre har der været resultater også for de elever, som har en anden etnisk herkomst end dansk. Der har rent faktisk været resultater, også efter at Dansk Folkeparti er kommet ind i forligskredsen. Der er blevet færre elever af anden etnisk herkomst end dansk, som kommer ud af folkeskolen uden de helt basale kompetencer, så det er blevet bedre. Men vi har lang vej endnu, og jeg må bare sige, at det ikke er godt nok med knap 40 pct. af dem med anden etnisk herkomst end dansk, der kommer ud i dag. Det er stadig væk katastrofalt, og vi er nødt til at gøre en indsats her.

I Dansk Folkeparti mener vi, at der er behov for at intensivere det danske, for hvis man taler et halvt sprog derhjemme, f.eks. arabisk, og et halvt dansk, bliver man jo ikke nødvendigvis bedre til så at tale engelsk eller fransk eller tysk. Vi må styrke det sprog, som man har behov for at kende og lære, når man bor i Danmark, og det er dansk.

Fru Marianne Jelved.

Jamen det er netop de knap 40 pct., jeg taler om. Det er da en katastrofe og en skandale, at det ikke er blevet langt, langt bedre, når vi har haft PISA til at kunne undersøge og sammenligne med andre lande. Hvorfor bruger fru Marlene Harpsøe ikke det til at insistere på at finde ud af, hvad det er, vi gør dårligere, eller hvad det er, de andre – sprogpædagogisk, formentlig – gør bedre, end vi gør? Er det fuldstændig utænkeligt, at vi kunne lære af Sverige, Norge, Island og Finland? De er dog tæt på os i kulturkreds osv., hvis det skulle forskrække Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Nej, det afskrækker os overhovedet ikke. Det havde tværtimod bare afskrækket os, hvis det var sådan, at fru Marianne Jelved havde sammenlignet os med helt andre kulturkredse som f.eks. dem, man har i de arabiske lande, så nej, det afskrækker os ikke at kunne sammenligne os med andre lande.

Men jeg må bare insistere på, at man også taler korrekt. Fru Marianne Jelved udlægger det, som om det ikke er blevet bedre. Det er blevet bedre. Det er stadig væk katastrofalt, men det er da i det mindste blevet bedre for de elever, som har anden etnisk herkomst end dansk. Det er faldet med omkring ti procentpoint, så det er i bedring, men det kan blive endnu bedre.

Vi har bare ikke lyst til at lade de her mennesker komme ud uden de helt basale kompetencer på plads, fordi det vil være katastrofalt i forhold til bl.a. 95-procents-målsætningen. Vi vil så gerne have, at så mange som muligt tager en ungdomsuddannelse, og de personer vil have rigtig, rigtig svært ved at tage en ungdomsuddannelse, og det vil skabe en enorm og stor kløft i det danske samfund, hvis de ikke får de basale kompetencer på plads så tidligt som muligt. Så vi er faktisk optaget af, at man gør noget ved det her problem frem for andre.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

Det er på høje tid, at det danske uddannelsessystem geares til en verden, der er større end Danmark. Globaliseringen er en realitet og har været det længe, og derfor er det også så vigtigt, hvis vi skal sikre et stærkt velfærdssamfund fremadrettet, at danske børn og unge rustes til et arbejdsmarked, hvor landegrænserne ikke er den samme barriere, som de har været tidligere, og samhandel, eksporteventyr og ny viden på tværs af landegrænser skal bære os endnu videre som det videns- og kommunikationssamfund, som vi er. Men også for den enkelte er det at have forståelse for sin omverden, at kunne nogle sprog, også mere end to, at kende andre kulturer og forstå andre, som både ser anderledes ud og gør tingene på en anden måde, af allerstørste vigtighed, hvis man skal blive en demokratisk dannet medborger, som skal kunne begå sig i en verden, der i stigende grad handler, kommunikerer og samarbejder på kryds og tværs af landegrænser og regioner.

Derfor fremsætter en samlet opposition det her beslutningsforslag, som har til formål at skubbe gang i den internationaliseringsstrategi, som både EVA og regeringens eget Råd for Internationalisering af Uddannelserne har anbefalet. Over hele linjen peges der på, at det er vigtigt, at udfordringen med internationaliseringen tages op på alle niveauer og i hele bredden af vores uddannelsessystem. Derfor tager det her beslutningsforslag også sit udgangspunkt i de anbefalinger, der er kommet fra regeringens råd, fra EVA og fra evalueringer, der har set på internationaliseringen. Derfor foreslår vi følgende:

At der åbnes mulighed for internationale linjer på folkeskoler, hvor undervisningen foregår på engelsk i både matematik, naturfag og andre fag, hvor det giver god mening at styrke en international dimension. Vi foreslår, at eleverne skal have mulighed for at gå op til en anerkendt eksamen på engelsk som supplement til folkeskolens danske afgangsprøver. Vi ønsker, at it og sociale medier i højere grad bruges som internationaliseringsredskab, f.eks. gennem venskabsklasser, sprogklasser, kulturforståelse osv., og it-baserede læringsmetoder skal også integreres i lærernes grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. Der skal åbnes mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve i andre sprogfag end engelsk, tysk og fransk. Der skal udarbejdes en samlet strategi for fremmedsprog i uddannelserne, herunder i folkeskolen, og det skal være en strategi, der sætter fokus på, hvordan danske elever og studerende får tilstrækkelige fremmedsprogskompetencer til at klare sig i en globaliseret verden. Læreruddannelsens internationale dimension skal styrkes, f.eks. gennem praktikforløb i udlandet.

Så der er sådan set nok at tage fat på. Der er faktisk ikke nogen god grund til at vente, sådan som regeringen har insisteret på, fordi regeringen jo, som vi nærmest også får afsløret her i dag, har været i lommen på Dansk Folkeparti. Vi er nødt til at ruste vores børn og unge til fremtidens arbejdsmarked og fremtidens globalisering, og det er også derfor, at det er SF's store håb, at V og K vil komme til fornuft og følge egne råd, vejledninger og tidligere tilkendegivelser i den her sag og ikke længere ligge under for Dansk Folkepartis store forskrækkelse i forhold til vores omverden.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Jeg gik herop med den klare intention bare sådan lige frisk fra fad at melde klart ud, hvad vi mener, men jeg er nødt til at starte et helt andet sted oven på fru Pernille Vigsø Bagges indlæg, for jeg er dybt chokeret over, at Socialistisk Folkeparti, der slår sig op på at ville sidde i en kommende regering, hvis skaden skulle ske og venstrefløjen på et tidspunkt kunne få flertal efter et valg, mener, at det, at man er i en forligskreds og indgår forlig med partier og har aftaler med dem og står inde for de aftaler, skulle være at være i lommen på andre partier. Skal det ses som et udtryk for, at hvis vi på et tidspunkt skulle være så uheldige at få fru Helle Thorning-Schmidt som statsminister i det her land, så kan vi gå ud fra, at der ikke er noget, der hedder forlig og aftaler i dansk politik, men at det så bare er flertallet, der kører derudaf hen over de aftaler, man har lavet? Det er godt nok nye toner, og jeg håber ikke, at det er det, det her er udtryk for.

Man kan selvfølgelig få mistanken, det må jeg jo indrømme. Jeg troede umiddelbart, at det eneste kritiske spørgsmål til det med forlig, som jeg skulle stille i dag, var til fru Christine Antorini, som jo er med i folkeskoleforligskredsen, og som jeg forudsætter også respekterer, at der er forskellige parter i den forligskreds. Og årsagen til, at nogle af de ting, som vi fra konservativ side godt kunne tænke os for at gennemføre højere faglighed i folkeskolen, ikke kan lade sig gøre, er bl.a., at fru Christine Antorini sidder og blokerer for det i forligskredsen. Men jeg håber da ikke, at vi har nedlagt traditionen for forlig.

Så til indholdet. Det er jo fuldstændig rigtigt, som det også fremgår af en artikel i Berlingske Tidende i dag, at der er dele af det her forslag, som vi fra konservativ side absolut går ind for. Det er faktisk ikke mindre end tre af tingene, og jeg vil tillade mig at sige, at jeg oven i købet selv har foreslået dem. Det handler om det her med at give mulighed for internationale linjer, som vi har haft en drøftelse af tidligere. Vi har også i udvalget for snart længe siden haft nogle af de dygtige unge fra Fredericia, der går på den her linje på dispensation, i deputation i vores udvalg og hørt, hvor godt det fungerer for dem. Det vil vi rigtig gerne give mulighed for, også at de kan gå til en supplerende afgangseksamen.

Vi synes også, det er en rigtig god idé at få flere sprogfag i folkeskolen. Det er sådan set også en del af de forhandlinger, som vi er i gang med lige nu, bl.a. med fru Christine Antorini. Vi synes, det er utrolig vigtigt at styrke sprogfagene, bl.a. også ved, at flere elever får mulighed for at få nogle af sprogfagene tidligere. Det tror vi også meget på er med til at styrke muligheden for, at man sådan rigtig får de her fremmedsprog ind under huden, så det ikke bare er noget, man har lært at klare sig på, når man er turist, men noget, man også kan bruge professionelt i sit arbejdsliv. Derfor er der rigtig mange gode ideer her.

Det eneste, jeg sådan stiller mig en lille smule skeptisk over for, er noget af det indholdsmæssige – ikke sådan den overordnede tone i det her med den internationale dimension i læreruddannelsen, men jeg kunne godt på det indholdsmæssige plan være lidt bekymret for, hvordan det her kunne fungere og indplaceres i den nuværende læreruddannelse, og derfor mener jeg sådan set også, at det vil kræve en grundigere drøftelse i forligskredsen af, hvordan man så konkret skulle tilrettelægge det. Og der må jeg sige, at der har vi jo også en forligskreds, der bl.a. blokerer for nogle af de ting, man godt kunne ønske sig. Men jeg håber, at vi kan få en drøftelse også af det.

Jeg håber også, at fru Christine Antorini bringer nogle af de her forslag ind i de drøftelser, vi har, og så håber jeg i øvrigt, at vi kan fastholde traditionen for, at vi laver de her forlig. Jeg håber, at de drøftelser, vi er i gang med lige nu ovre i Undervisningsministeriet – altså ikke lige i det her øjeblik, men som vi jo alle sammen har brugt temmelig meget tid på i den seneste tid – munder ud i et forlig, der styrker den danske folkeskole, og at vi fastholder at gøre det i et bredt forlig, og at Socialdemokraterne også ønsker at være med der. Det mener jeg er til glæde for folkeskolen – ikke nødvendigvis altid, skal jeg indrømme, på det indholdsmæssige, for der er absolut ingen tvivl om, at havde Det Konservative Folkeparti 90 mandater, så havde vi en betydelig bedre folkeskole, end vi har i dag. Men jeg tror alligevel, det overordnet er til gavn for folkeskolen, set i et realistisk perspektiv med vores antal mandater, at vi har de brede forlig, sådan at vi tilstræber, at der ikke laves en total kursændring, hvis skaden skulle ske og vi fik en ny regering.

Så jeg håber, vi kan fastholde forligsskikken, og derfor må jeg indrømme, at jeg stiller mig lidt undrende over for, at det her forslag er her i dag.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Jeg bliver rigtig bekymret for ordførerens blodtryk og satser virkelig på, at vi måske kunne tale ordføreren lidt ned, så vi kunne komme til at få en saglig diskussion om internationalisering af uddannelsessystemet, for jeg kan love ordføreren, at det, der har været intentionen med at fremsætte forslaget, har været at få en politisk diskussion, og jeg mener at vide, at den hører hjemme i Folketingssalen. Der er forlig på en lang række områder i det her Folketing, og alligevel tillader man sig at tage politiske diskussioner her i Folketingssalen, for det er det, vi har Folketingssalen til.

Kunne man ikke forestille sig, at ordføreren kunne begynde at forklare på en tydelig måde, så alle kan forstå det, hvorfor der ikke er sket noget med internationaliseringsstrategien, når der siden 2003 har ligget en klar anbefaling fra EVA? Kunne vi få ordførerens klare vurdering af, hvad det er, der gør, at det her bliver blokeret igen og igen?

Ordføreren.

Jeg håber sandelig, at vi kan få en saglig diskussion. Det var fru Pernille Vigsø Bagge, der begyndte med at sige, at man var i lommen på andre partier, fordi man havde indgået forlig med dem. Jeg synes faktisk, at det er temmelig beskæmmende for den måde, som vores demokrati fungerer på, at det skulle være at være i lommen på andre partier, at man har indgået et forlig med dem. Jeg er så også i lommen på SF på andre områder, men sådan betragter jeg det aldeles ikke.

Det er helt rigtigt, at vi bruger Folketingssalen til politiske diskussioner. Det er bl.a. derfor, vi har forespørgselsformen, fordi der ikke der lægges op til, at man skal vedtage noget hen over hovedet på forligspartier og på kryds og tværs af de aftaler, man har lavet.

Til det indholdsmæssige: Det er jo ikke, fordi der ikke er sket noget, bl.a. er der et par af de her punkter, herunder det med strategi for fremmedsprog, som allerede er godt i gang. It og sociale medier kan i den grad også bruges f.eks. i relation til venskabsklasser, hvilket de også konkret bliver brugt til ude på skolerne. Så det er ikke rigtigt, at der ingenting er i gang.

Derudover er det vel ikke nogen særlig stor hemmelighed, at der netop er en forligskreds på det her område, og at der ikke er enighed i den forligskreds. Derfor er der ingen som helst tvivl om, at vi også på det her område ville have en bedre folkeskole, hvis Det Konservative Folkeparti havde 90 mandater.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg har to spørgsmål her til slut: Er det sådan, at den konservative ordfører i lige så høj grad har hidset sig op, når Dansk Folkeparti har fremsat folkeskoleforslag her i Folketingssalen? Forholder det sig sådan, at den konservative ordfører på samme måde har fået sat blodtrykket i vejret, når Dansk Folkeparti har tilladt sig at fremsætte folkeskoleforslag?

Det andet meget enkle spørgsmål lyder: Hvad har Det Konservative Folkeparti gjort for at sætte internationalisering af uddannelsessystemet på dagsordenen? Det vil være fint bare lige at få 3-4 eksempler.

Ordføreren.

Til det første spørgsmål: Jeg undrer mig lige så meget, når Dansk Folkeparti gør det. Jeg hidser mig ikke lige så meget op, for de påstår ikke, at man er i lommen på nogen, fordi man indgår forlig med dem. Det var faktisk den bemærkning om, at man skulle være i lommen på nogen, fordi man har forlig med dem, der hidsede mig temmelig meget op, for jeg synes, at det er en ret skræmmende tendens, hvis det skal være sådan i fremtiden.

Til det andet spørgsmål om, hvad vi har gjort: Jeg betragtede det sådan set næsten som en kærlighedserklæring, da det her forslag blev fremsat, for det er ikke ret lang tid siden, at vi Konservative i Berlingske Tidende nævnte det, der ligger i de to første punkter, som noget, vi gerne vil arbejde videre med. Derfor betragtede jeg det egentlig som et venligt forsøg på at kopiere konservativ politik at tage det ned i Folketingssalen, og det var ment som et kærligt drilleri, at vi ikke kan gennemføre det, fordi der er en forligskreds, der blokerer for det. Men det ændrer jo ikke ved, at vi arbejder på at få vores ting gennemført. Jeg vil også sige, at vi har en temmelig god resultatliste, som viser, at hvis man arbejder intenst på det, skal det nok lykkes på et tidspunkt.

Fru Christine Antorini.

Det her beslutningsforslag er jo en udstrakt hånd fra en samlet opposition til Venstre og Konservative, og regeringen består jo af Venstre og Konservative. Derfor har jeg også valgt at lytte til den vifte af punkter, som den konservative ordfører faktisk fremhævede som en god idé i det her beslutningsforslag. Det er jo heller ikke så mærkeligt, for det er med hundrede procent inspiration i, hvad ordførere for Venstre og Konservative selv har foreslået for at styrke internationalisering, og det er, hvad regeringens eget råd for internationalisering har foreslået. Når vi ser det som en udstrakt hånd, er det netop, fordi Dansk Folkeparti ikke er en del af regeringen, og derfor har vi jo en mulighed for også at drøfte det i folkeskoleforligskredsen, fordi regeringen ved, at der er enstemmigt flertal til at gennemføre de her ting – hvis man altså ser bort fra Dansk Folkeparti. Man kan jo så undre sig over, at det er så få forslag, der er i regeringens folkeskoleudspil, og at der ikke er nogen af dem her med, og det er derfor, vi gerne vil have diskussionen her, for det er jo nyttigt for os at vide, at Venstre og Konservative står ved det, for uanset hvad er det her en god måde at løfte internationalisering, og det vil være en gave for os, hvis vi kan gennemføre det. Vi konstaterer så, at det ikke kan lade sig gøre, og derfor kommer forslaget heller ikke til afstemning til anden behandling. Men jeg vil bare gerne høre, om den konservative ordfører, hvis muligheden var der, gerne vil gennemføre alle de her seks forslag, der ligger her.

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt med den udstrakte hånd. Den udstrakte hånd er, at vi i fællesskab arbejder for det i forligskredsen, det hjælper ikke ret meget, vi står her og diskuterer det, når vi nu er enige om – går jeg ud fra – at vi har et forlig og derfor tager hensyn til forligsparterne på det her område. Jeg synes egentlig, jeg netop fik sagt, at punkt 1, punkt 2, punkt 4 og det punkt, der så ikke har noget punkt-nr., men omhandler IB, er noget, som jeg uden betænkning ville kunne gå ind at støtte. Vedrørende punkt 3 og punkt 5 mener jeg egentlig at der allerede er noget i gang, så der er noget der, der skal drøftes, og punkt 6 er jeg i tvivl om kunne indplaceres i den nuværende læreruddannelse, så derfor er det en større drøftelse for at kunne få det indplaceret. Men mange af tonerne er jeg jo enig i, ikke nødvendigvis alle detaljer, men overordnet set, og derfor er det jo noget, som vi selvfølgelig arbejder videre med, ligesom der er andre ting, vi arbejder videre med at få igennem i forligskredsen, også selv om fru Christine Antorini konstant siger, at hun ikke vil være med til det.

Fru Christine Antorini.

Så er det jo godt, at vi her har et forslag, hvor der er god samklang. Det er en række forslag, som vi i oppositionen er enige om at vi vil gennemføre for at løfte folkeskolen, og som jeg kan høre også er i meget stor samklang med De Konservatives holdning. Jeg vil faktisk gerne rose den konservative ordfører, for vi synes, det er godt, at der er et af regeringspartierne, der er optaget af internationalisering. Det var lidt mere forstemmende, da vi hørte undervisningsministeren og Venstres ordfører; de ville slet ikke diskutere det, de havde ikke nogen mening, med hensyn til om det var vigtigt at styrke det.

Så derfor vil jeg bare gerne kvittere for, at De Konservative faktisk synes, det er vigtigt. Hvis De Konservative havde mulighed for det, ville de godt bakke op om en række af de her forslag. Men jeg medgiver også, at De Konservative ligesom Socialdemokraterne er i en forligskreds, men vi kunne måske så i fællesskab arbejde for at fremme det i forligskredsen.

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne arbejde for at fremme konservative synspunkter i forligskredsen, uanset hvem jeg er enig med. Den eneste sådan lille bekymring, jeg måske har her, er, om den her udstrakte hånd på en eller anden måde skulle betyde, at der så bare bliver blæst på forligskredsen, hvis der skulle komme en anden regering. Men lad os nu satse på, at der ikke gør det, og så i stedet for arbejde for, at vi i den eksisterende forligskreds får skabt den bedst mulige folkeskole. Det er jo sådan set det, de fleste af os bruger de fleste af vores ikke lyse, men i hvert fald vågne timer på – nogle af dem er også mørke, men alligevel vågne timer – nemlig at forsøge at få skabt et godt resultat for folkeskolen. Og det må trods alt være det vigtigste.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er lidt rørende at høre den konservative ordfører hæge om forligskredsen. Det fik mig til at tænke på 2001-folketingsvalget, hvor man efter det folketingsvalg, hvor flertallet skiftede, triumferende sagde – bl.a. fra Det Konservative Folkepartis side – at der jo nu var et andet flertal, så nu kunne man afskaffe det obligatoriske krav om modersmålsundervisning. Det gjorde man så og brød dermed med folkeskoleforligskredsen. Det var bare noget, jeg kom i tanker om.

Egentlig ville jeg rose ordføreren, fordi Det Konservative Folkepartis ordfører meget klart tilkendegiver, hvor der er enighed om punkter i det her forslag. Det synes jeg borger rigtig godt for fremtiden, for jeg tror også, at fru Charlotte Dyremose er enig i, at vi ikke bare kan vente og blive ved med at udsætte initiativer på det her område. Vi er nødt til at gøre noget inden for en relativt kort periode. Er Det Konservative Folkepartis ordfører ikke enig i det?

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at det selvfølgelig også er udtryk for en temmelig stærk bekymring for, hvad der kan ske med folkeskolen, hvis der skulle komme en helt anderledes forligskreds på det her område. Jeg skal ærligt indrømme, at det kunne jeg godt være bekymret for på folkeskolens vegne.

Til det andet, i forhold til om der er behov for noget her, vil jeg sige, at det mener jeg absolut at der er. Jeg er rigtig glad for, at der er givet de dispensationer, der er givet, og at vi får set de gode resultater. Og jeg håber naturligvis på – når nu vi får evalueret de rigtig gode forsøg, der er i gang, og får set de gode resultater og dermed får bevist, at det her er noget, der er behov for – at det så også er noget, vi kan få fremmet så hurtigt som muligt.

Fru Marianne Jelved.

Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg forstod også, at med hensyn til de punkter, som fru Charlotte Dyremose ikke fremhævede som nogle, der var klar enighed om, var det, fordi det var godt i gang. Så der er sådan set ikke noget i beslutningsforslaget som helhed, der afskrækker Det Konservative Folkeparti. Det vil jeg bare gerne bede om at få bekræftet helt klart.

Ordføreren.

Med hensyn til de helt overordnede linjer er svaret nej. Der er måske nogle detaljer vedrørende punkt 6, i forhold til hvordan man kan tilrettelægge læreruddannelsen i praksis, sådan som den ser ud nu, som jeg ikke nødvendigvis lige vil tilslutte mig.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Man kunne jo forstå på Socialdemokratiets ordfører før, at Dansk Folkeparti skulle sidde hele tiden i folkeskoleforligskredsen og blokere for en internationalisering. Nu er det jo sådan, at vi i hvert fald i Dansk Folkeparti måske synes, at det er en lidt latterlig diskussion, det her med at sidde og blokere for det ene eller for det andet, for Socialdemokratiet har selv siddet og blokeret for offentliggørelse af noget så harmløst som de nationale test. Det har de siddet og blokeret for.

Er fru Charlotte Dyremose ikke enig i, at det er en lidt latterlig og børnehaveagtig diskussion, det her med, hvem der blokerer for det ene og det andet? For det må jo komme an på de forhandlinger, der er i gang i Undervisningsministeriet, og det, man kommer frem til.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg står med den tanke, at de, der sidder ude ved tv-skærmene og kigger på, tænker, om det, der foregår, ikke er sådan lidt Christiansborgagtigt. Hvad vil vi, og hvad vil vi ikke? Er der forlig, eller er der ikke? Vi mener noget, men så mener vi det ikke alligevel.

Helt ærligt, det relevante her må være, at vi prøver at lave nogle brede forlig af hensyn til folkeskolen, og at vi prøver på, på trods af at vi alle sammen ønsker at skabe forbedringer, at sørge for en vis stabilitet for noget så vigtigt som vores folkeskole.

Så er det klart, at der er behov for, at vi alle sammen melder klart ud om, hvor vi står, og at vi laver et forlig, som kan kombinere de ting, vi alle sammen lægger vægt på. I den forbindelse er det ikke nogen hemmelighed, at nogle af os havde ønsket, at vi gik mere i enten den ene eller anden retning. Det har vælgerne naturligvis krav på at vide.

Men det bliver meget et spørgsmål om teknik, og det er derfor, jeg synes, det er lidt mærkeligt i Folketingssalen at have forslag, som rettelig burde drøftes et helt andet sted, for jeg tror ikke, at det giver ret meget mening for den såkaldt oplyste debat. Jeg tror, det giver mere mening, at vi i de forhandlinger, der er i gang, står ret fast på, hvad vores position er.

Fru Marlene Harpsøe? Nej? Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil tage udgangspunkt et lidt andet sted som indledning for at påpege den i virkeligheden historisk stærke udvikling, der sker i det internationale samfund. Jeg vil gøre det med det konkrete billede, at vi er borgere i det nationale samfund Danmark – vi, der er til stede her i Folketingssalen – men vi er også unionsborgere i Den Europæiske Union, og vi er verdensborgere i FN-regi. Og vi har faktisk rettigheder og pligter på alle tre demokratiske niveauer. Det er et udtryk for en internationalisering, hvor vi landene imellem oplever en stigende gensidig afhængighed og et stigende behov for samarbejde og fælles løsninger på en lang række områder.

I den verden vokser vores børn op, og derfor er det jo fuldstændig afgørende, at vi også forbereder vores børn og unge mennesker til den internationale dimension, der er vigtig i vores liv, og som vi faktisk skal blive bedre til at håndtere, bedre til at blive bevidste om. Derfor er det også klart en del af folkeskolens stofområde, vi taler om her.

Det betyder også, at vi skal prøve at konkretisere den internationalisering og vende os til de mange forskellige slags niveauer, vi er borgere på, så vi bliver bedre til at håndtere de forskelle og ligheder, der er imellem os. Derfor er det afgørende vigtigt for Det Radikale Venstre, at vi er indstillet på at give folkeskolen bedre muligheder, end den har i dag. Jeg anerkender de forsøg, der er i gang, det er slet ikke det, men nu skal vi altså også til noget handling, der gælder alle folkeskolerne. Det vil sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi får engelsk gjort til så godt et sprog, at vi kan tale om, at vi faktisk er tosprogede i Danmark alle sammen.

Jeg har selv overværet – og haft stor fornøjelse af det – undervisningen i fysik på 7.-klasses-niveau og 9.-klasses-niveau på Købmagergades Skole i Fredericia, og jeg var dybt imponeret af, hvad de elever kunne. De talte engelsk med deres lærere, og de talte dansk med hinanden, og de havde en fantastisk flot engelsk udtale. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor ikke alle børn i Danmark får mulighed for at blive dygtige på den måde. Der skal i virkeligheden så få greb til.

Jeg noterer også, at der er et stærkt ønske fra Dansk Industri og KL om, at alle timer i en folkeskole skal kunne være på engelsk, og jeg synes også, at det er rigtig vigtigt, at man skal kunne gå til eksamen på et andet sprog end dansk ved folkeskolens afgangsprøve. Heri ligger jo bl.a. en mulighed for at give udenlandske forældre mulighed for, at deres børn går i en dansk folkeskole, men bliver undervist på f.eks. engelsk, og at de også skal kunne gå op til afgangsprøven – i det danske stof, selvfølgelig, det, der er den danske skoles undervisningsstof – på et andet sprog end dansk. Det er jo særlig vigtigt for forældre, der ikke regner med at være her hele deres liv, men kun i en begrænset årrække.

Jeg synes også, det er rigtig vigtigt, at vi giver mulighed for at styrke fremmedsprogsundervisningen i Danmark. Vi anerkender i Det Radikale Venstre, at det ikke ser så lovende ud nu med hensyn til unge, der har flere fremmedsprog som deres kvalifikationer, og derfor er vi meget indstillet på at lade fremmedsprogsundervisningen starte tidligere, end den gør i dag, og dermed også lade et tredje fremmedsprog være en mulighed fra 7. klasse. Det ville også give mulighed for at lade skolerne og kommunerne være mere fritstillede med hensyn til, hvilket tredje fremmedsprog man i givet fald vil tilbyde på de enkelte skoler, hvilket Venstres ordfører også bakkede op omkring.

Vi er, som fru Charlotte Dyremose gjorde opmærksom på, allerede på læreruddannelsesniveau i gang med at styrke den internationale dimension i uddannelsesforløbet. Jeg synes også, jeg vil appellere til, selv om der er økonomi bag det, at partierne i regeringen, dvs. Venstre og Konservative, overvejer, hvordan vi skal bære os ad økonomisk med at indpasse flere internationale gymnasier som muligheder rundtom i landet. Jeg synes, det må give stof til eftertanke, at de to borgerlige partier fra erhvervslivets side må mødes med de samme meldinger, som vi får fra den anden side af Folketingssalen, nemlig behovet for, at virksomhederne kan tilbyde deres udenlandske medarbejdere, at deres børn og unge mennesker kan gå på kvalificerede internationale skoler i Danmark. Det er simpelt hen det mindste, vi kan gøre, når vi samtidig alle er enige om, at vi skal kunne tiltrække kvalificeret international arbejdskraft.

Det er jo sådan, at de danske familier, der rejser ud i verden for at være arbejdsstyrke andre steder i verden end i Danmark, også gør, hvad de kan, for at få pladser på internationale skoler til deres børn. Derfor vil jeg også godt citere fra et sted i bemærkningerne til forslaget, nemlig fra nogle referater af den seneste rapport fra Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, hvor det af rådet påpeges:

»… at hvis internationaliseringen skal komme alle til gode og ikke blot være forbeholdt de bogligt stærke, er der behov for en markant kursændring, så den internationale dimension for alvor bliver en naturlig del af skolens virke og elevernes hverdag.«

Det er altså et råd nedsat af regeringen, der kommer med den her anbefaling. Det synes Det Radikale Venstre er noget af det mest centrale at få frem, så vi tager ansvar for, at det her ikke kun er for dem, der er gode til sprog, eller dem, der er gode til det boglige, men at vi simpelt hen tager fat i de dimensioner, der gør, at vi kan få alle børn og unge med. Derfor er hele arbejdet med it og sociale medier jo et oplagt fokuspunkt af mange grunde, men også på grund af, at man kan skabe den mulighed for, at det kan bredes ud til alle eleverne – undskyld den lidt overskredne taletid, hr. formand (Tredje formand (Holger K. Nielsen): Det er helt i orden).

Rundkredspædagogikken skal vi nok lige holde ude af Folketingssalen, så her er lidt mere stille.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Verden bliver knyttet tættere og tættere sammen. Fremtidens borgere kommer til at have langt mere international kontakt, end vi har set tidligere, og hensigten er jo, at det her forslag kommer til at tilpasse folkeskolen til den forandring. Målet er ikke bare, at vi skal blive bedre til at sælge ting ude i den store verden eller klare os bedre i den internationale konkurrence. Målet er, at vi kan give eleverne i folkeskolen et globalt udsyn, som gør, at de kan fungere som demokratiske borgere i en stadig mere internationaliseret verden.

Derfor er der brug for en samlet strategi for internationaliseringen, hvor vi ser på, hvordan man kan give et bredt løft til den internationale dimension i folkeskolen. Vi skal sikre, at alle elever kan lære at navigere i en international verden, og at globaliseringen ikke betyder, at en stor del af befolkningen bliver sat af. Netop den her dimension er afgørende for os, nemlig at give alle børn og unge forudsætninger for at kunne agere i en stadig mere internationaliseret verden. Derfor mener vi også, at der skal handles nu, ligesom vi skal sikre, at læreruddannelsen kommer til at afspejle en internationaliseret verden, f.eks. gennem at lærerstuderende får bedre mulighed for at komme til udlandet under deres studier. Det er i den forbindelse helt afgørende for os, at vi ikke kommer til at tvinge studerende ud i en øget grad af brugerbetaling.

Jeg vil også lige understrege, at det er vigtigt for Enhedslisten, at det her ikke betyder, at vi kommer til at pålægge alle at tale engelsk hele tiden, eller at vi går væk fra dansk som hovedsprog i undervisningen, for det er ikke formålet. Forslaget åbner op for, at kommunerne kan bruge engelsk og andre fremmedsprog på flere områder end i dag. Det er vældig fornuftigt. Det er stadig væk Enhedslistens holdning, at dansk skal kunne anvendes overalt i vores uddannelsessystem, og det rykker det her forslag ikke ved. Muligheden for f.eks. at følge større dele af undervisningen på engelsk er netop en mulighed og ikke noget, man skal tvinges ud i, hvis man f.eks. ikke har forudsætningerne for at lære i andre fag på et andet sprog end dansk.

Jeg synes, det er et vældig fornuftigt forslag. Det er ikke så underligt, for vi er med til at fremsætte det. Det undrer mig faktisk, at V og K ikke bare melder ud, at de kan stemme for.

Så til den her mærkelige diskussion, der har været under debatten, om, hvorvidt man må diskutere politik, når der findes et forlig – altså, selvfølgelig må man diskutere politik i Folketingssalen, selv om der findes forlig. Ellers kunne vi jo droppe enhver form for politisk diskussion her i salen. Hvis der er noget, der er en udemokratisk tilgang til politik og til, hvad der foregår på Christiansborg, er det da, hvis man ikke kan få lov til at diskutere politiske spørgsmål i Folketingssalen, fordi der findes en forligskreds.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Christine Antorini.

Tak for ordet.

Når vi i oppositionen har fremsat beslutningsforslaget om at styrke internationalisering i folkeskolen, er det, fordi vi synes, det er en meget vigtig dimension af de kundskaber og kompetencer, elever skal have med sig videre, af mange forskellige grunde. Danmark er et lille land, et lille sprogområde, men har levet og lever godt af, at vi har en åben økonomi og en tæt samhandel med en række lande i hele verden. Vi ved, hvor meget det betyder, at man kan kommunikere på forskellige sprog, og det er noget af det, som har været vægtet højt igennem mange, mange år som en del af den vifte af ting, eleverne skal kunne have med sig.

Her er det ikke et spørgsmål om enten dansk eller internationalisering eller enten dansk eller fremmedsprog, det er et både-og. Vi lægger jo netop vægt på, at det, der er udgangspunktet for elever i folkeskolen, og som min kollega fra Enhedslisten også fremhævede, er, at man selvfølgelig får rigtig godt styr på det, der er vores modersmål, og som er forudsætningen for, at man kan lære alle de andre fag, uanset om vi snakker dansk, engelsk, matematik eller naturfag. Det er bare for at lægge vægt på, at når vi rejser debatten her i Folketingssalen, er det, fordi der har været så massivt et ønske om, at vi giver et ekstra løft til at fokusere på, hvordan vi som danskere klarer os bedst muligt i en international og stadig mere global verden.

Vi synes, det har været rigtig godt, at regeringen tidligere har nedsat Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, og rådet har fremlagt en række meget tankevækkende og interessante rapporter om, hvad det egentlig er, elever og studerende skal kunne for at være bedst muligt rustet til den globale verden, vi er en del af. Jeg vil godt nævne nogle af de ting, som rådet har foreslået, og som kan fremme internationaliseringen, og hvorfor man skal fremme internationaliseringen i folkeskolen.

Det, som rådet foreslår, er at sikre, at alle unge får en uddannelse med et globalt perspektiv; at man i folkeskolen sikrer, at danske elever og studerende opnår globale faglige kompetencer, interkulturelle kompetencer og globalt udsyn; og at man gør danske skoler og uddannelsesinstitutioner til attraktive samarbejdspartnere og understøtter danske uddannelsesinstitutioners udvikling af attraktive faglige miljøer, der kan bidrage til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

Jeg vil også godt fremhæve det, som min kollega fra Det Radikale Venstre, fru Marianne Jelved, sagde, nemlig at rådet er sig meget bevidst, at hvis internationaliseringen skal komme alle til gode og ikke blot være forbeholdt de bogligt stærke, er der behov for en markant kursændring, så en international dimension for alvor bliver en naturlig del af skolens virke og elevernes hverdag.

Vi har valgt at rejse den mere overordnede diskussion her i Folketingssalen, ikke for at komme ud i sådan en Christiansborgsnak om forlig og ikke forlig, men fordi vi mener, at Christiansborg lige præcis er det sted, hvor man skal tage holdningsdiskussionerne om, hvordan uddannelserne skal være indrettet til at kunne løfte den her opgave. Derfor har vi også med glæde noteret, at ud over at regeringen har nedsat Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, der er kommet med en række meget anbefalelsesværdige forslag til, hvordan vi kan styrke det, har den forhenværende undervisningsminister, hr. Bertel Haarder, tidligere udtrykt det samme ønske, nemlig at det var vigtigt for regeringen at gå ind og ruste elever og studerende til internationaliseringen. Det har også tidligere været en del af regeringens globaliseringsstrategi.

Vi har også med glæde noteret, at Det Konservative Folkeparti nok er det af regeringspartierne, der har været mest ude med en række forslag, der styrker internationaliseringen i folkeskolen, herunder muligheden for internationale klasser også i folkeskolen, sådan at det ikke kun er sådan, at man partout skal vælge en privatskole, hvis man skal kunne vælge en international linje.

Derfor har vi fremsat det her forslag lige præcis i den ånd og som en udstrakt hånd til regeringspartierne, at vi er mange, et massivt flertal i Folketinget, der påtager os den opgave at se på, hvordan vi kan løfte det, og her helt konkret internationaliseringen i folkeskolen.

Det er lidt ærgerligt, at undervisningsministeren valgte at bruge ganske kort tid på beslutningsforslaget og egentlig bare henviste til, at det kunne man drøfte i folkeskoleforligskredsen, og så var det ligesom det. Det er ærgerligt, fordi vi faktisk synes, vi har behov for at have den her fælles forståelse af nødvendigheden af, at det er et både-og: at styrke det danske, dansk kultur, dansk historie og dansk sprog, som forudsætning for at ruste os til den globale verden. Det ville have været dejligt, hvis vi kunne have haft den diskussion nu, men vi må så konstatere, at undervisningsministeren og Venstres ordfører for den sags skyld helst ikke vil tage den i det her rum.

Det skal nu ikke forhindre, at vi nok vil rejse den i andre sammenhænge. Vi respekterer selvfølgelig, at der er en folkeskoleforligskreds, der skal vedtage eventuelle ændringer, og derfor gør vi med det her forslag som med en række andre beslutningsforslag, vi som enkelt parti eller som opposition har fremsat, nemlig at vi har førstebehandlingen til at have den politiske drøftelse og meningsudvekslingerne. Vi tager ikke forslaget til anden behandling og afstemning, men det ændrer jo ikke ved, at vi håber, det kan inspirere regeringen til at tage nogle af de her forslag op. De vil vide, at der vil være en massiv støtte fra Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten til at gennemføre de ting, som regeringen også selv har foreslået.

Det skal være min afslutning. Jeg håber, at selv om ministeren og Venstre lige nu ikke er så vilde med at diskutere, hvordan vi styrker det, så vil man måske alligevel gå lidt mere konstruktivt ind i det, når der kommer en lidt anden politisk situation, for vi mener, det er vigtigt. Og det er ikke kun os, der siger det. Det er der rigtig mange der siger, både fra erhvervslivets organisationer, fra uddannelsesverdenen og som sagt også fra de eksperter, som regeringen selv har trukket på.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.