Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 3.

Spørgsmålet er stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg den 13. maj 2011 efter ønske

fra Hanne Agersnap (SF), jf. B 96.

Spørgsmål nr. 3:

”I artikel i Jyllandsposten den 3. marts ”Rønns notat: udvalg er medansvarlig” udtaler tidligereintegrationsminister Birthe Rønn Hornbech:”Kommer der en klage over en indfødsretssag, siger jeg til folk: I må henvende jer til Indføds-retsudvalget i Folketinget”. Vil ministeren bekræfte, at det er praksis i IntegrationsministerietsIndfødsretskontor, at personer med klager henvises direkte til udvalget?Og i bekræftende fald bedes ministeren vurdere, om det er hensigtsmæssigt at henvise folk/klagere til Indfødsretsudvalget, når folketingsmedlemmernes ressourcer, og det, at udvalgetssekretariat, som bistår udvalgets medlemmer, ikke har direkte adgang til alle relevante oplys-ninger om en sag, påtænkes. Endelig bedes ministeren forholde sig til beslutningsforslagetsforslag om en uvildig ankeinstans for afgørelser i indfødsretssager.”

Svar:

Jeg kan oplyse, at sagsbehandlerne i Integrationsministeriets Indfødsretskontor er instrueretom at oplyse ansøgere om, at der ikke er nogen klagemulighed, såfremt de meddeles afslagpå en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. Sagsbehandlerne er således ikkeinstrueret om at henvise ansøgere til at klage til Folketingets Indfødsretsudvalg.En ansøger kan til hver en tid søge om genoptagelse af en afslået ansøgning med henblik påen fornyet vurdering af, hvorvidt den pågældende vil kunne optages på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse, ligesom en ansøger til hver en tid kan rette henvendelse til FolketingetsIndfødsretsudvalg.Jeg kan generelt oplyse, at Indfødsretsudvalget i de tilfælde, hvor udvalget modtager en hen-vendelse eksempelvis fra en ansøger, som ministeriet har meddelt afslag på optagelse på etlovforslag om indfødsrets meddelelse, kan anmode ministeriet om en redegørelse for sagen.

Jeg kan i forhold til beslutningsforslagets forslag om en uvildig ankeinstans for afgørelser iindfødsretssager oplyse, at som konstruktionen for erhvervelse af dansk indfødsret ved natu-ralisation er i dag, er det efter grundloven Folketinget, der beslutter, om en person skal havedansk indfødsret, og Folketinget er dermed ikke bundet af ministeriets optagelse af den enkel-te person på et lovforslag.Det betyder også, at ministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturali-sation ikke kan anses for omfattet af forvaltningslovens regler, fordi der ikke træffes afgørelseaf en forvaltningsmyndighed. Det skal dog bemærkes, at ministeriet i praksis følger forvalt-ningslovens regler om blandt andet begrundelse og vejledning og følger almindelige forvalt-ningsretlige principper.De særlige forhold, der karakteriserer behandlingen af ansøgninger om indfødsret ved natura-lisation, indebærer endvidere, at der ikke er adgang til administrativ eller retlig prøvelse, lige-som Folketingets Ombudsmand afviser at behandle klager i disse sager.