Indfødsretsudvalget 2010-11 (1. samling)
B 96
Offentligt
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 2.
Spørgsmålet er stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg den 12. maj 2011 efter ønske
fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL), jf. B 96.
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes vurdere, om gældende praksis for sagsbehandling af dispensationssager iIndfødsretsudvalget er i overensstemmelse med artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige ogpolitiske rettigheder, som vedrører ligebehandling. Herunder bedes ministeren forholde sig til,om det faktum, at ansøgere, hvis sager har været forelagt for Indfødsretsudvalget, ikke givesnogen begrundelse ved afslag, er i overensstemmelse med artikel 26 i FN’s konvention omborgerlige og politiske rettigheder.”Svar:
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder indeholder udover en henvisning tilbørns ret til at erhverve et statsborgerskab, der fremgår af konventionens artikel 24, stk. 3,ikke bestemmelser, som direkte vedrører spørgsmål om statsborgerret, men indeholder iartikel 26 et generelt forbud mod forskelsbehandling i lovgivningen.Konventionens artikel 26 vil således, selv om konventionen ikke indeholder en ret til statsbor-gerskab, finde anvendelse i forhold til statsborgerskabsområdet. Artikel 26 garanterer lighedfor loven i forhold til håndhævelsen af loven, det vil sige en pligt for administrative myndighe-der og domstole til at anvende loven på en måde, der ikke er vilkårlig eller diskriminerende.Artikel 26 finder således ikke anvendelse i forhold til lovgivers vedtagelse af bestemmelser ien lov, hvorfor bestemmelsen ikke er relevant i forhold til Folketinget, når de vedtager loveom tildeling af statsborgerskab til udlændinge.