Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 92:

Forslag til folketingsbeslutning om godtgørelse for anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud for kontanthjælpsmodtagere m.v.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 29.03.2011).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Jeg konstaterer, at forslagsstilleren, hr. Per Clausen, med det her beslutningsforslag følger op på sine § 20-spørgsmål og spørgsmål fra Arbejdsmarkedsudvalget på det her område. Det drejer sig jo om den godtgørelse, som kontanthjælpsmodtagere kan modtage til at få dækket forventede merudgifter, når de deltager i tilbud om opkvalificering og vejledning eller i virksomhedspraktik.

Jeg synes, det er fint at fokusere på et emne ved at stille spørgsmål og også ved at fremsætte et beslutningsforslag. Så problemet i den her sag er nu ikke så meget, at partierne i Folketinget ikke kan støtte den, men det er jo som bekendt bare ikke nok at have gode intentioner og være enige om at gøre gode ting for f.eks. ledige. Der skal også være penge til det, inden det kan føres ud i livet.

Jeg har spillet ud med et forslag via den afbureaukratiseringsaftale, som jeg er i gang med at forhandle med et bredt udsnit af Folketingets partier, om at øge transporttilskuddet til de kontanthjælpsmodtagere, som har en lang transport til deres aktiveringssted. Der pågår i øjeblikket forhandlinger om det her forslag. Jeg ser meget frem til, at jeg i den allernærmeste fremtid – tror jeg godt jeg tør sige – kan præsentere en bred løsning på den her sag sammen med de øvrige partier, som deltager i forhandlingerne om afbureaukratisering, og det er bl.a. Socialdemokratiet.

Sådan som reglerne er i dag, kan kontant- og starthjælpsmodtagere efter jobcenterets konkrete vurdering få op til 1.000 kr. pr. måned. Beløbet skal dække transport og andre udgifter, og det kan jo typisk være arbejdstøj, og der skal betales skat af det. Ved ændringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft den 1. maj 2010, fik jeg bemyndigelsen til at forhøje beløbet på de 1.000 kr. til 1.500 kr. pr. måned. Bemyndigelsen blev i første omgang anvendt til at hæve beløbsgrænsen i perioden fra den 1. maj 2010 og frem til den 31. december 2010. I den periode kunne jobcentrene altså bevilge op til 1.500 kr. om måneden til kontant- og starthjælpsmodtagere, når de deltog i tilbud om uddannelse eller virksomhedspraktik. Finansieringen til det fandt vi ved uforbrugte midler fra 2009 på Beskæftigelsesministeriets område helt generelt.

Jeg havde herefter en klar forventning om, at vi i satspuljeforhandlingerne for 2011 kunne blive enige om at finde finansiering til at forhøje godtgørelsen fra 2011 og frem. Men det kunne jeg ganske enkelt ikke få oppositionens tilslutning til. Det ærgrede mig meget, og det gør det stadig væk, men sådan er det jo nogle gange i politik. Derfor er vi fra den 1. januar 2011 tilbage ved et maksimum på 1.000 kr. om måneden i godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere, men det er altså ene og alene, fordi oppositionen ikke ville være med, da tid var.

Som hr. Per Clausen er inde på i sin begrundelse for det her beslutningsforslag, er der en række tilfælde, hvor de faktiske udgifter til transport overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr. efter skat. Det gælder ikke mindst i udkantsområderne, hvor der er lidt længere imellem udbyderne af aktivering. Derfor har jeg som nævnt præsenteret et forslag om at forbedre transporttilskuddet til kontanthjælpsmodtagere som led i det afbureaukratiseringsprojekt, som jeg kører og forhandler med som sagt et bredt udsnit af partier her i Folketinget om. Det er et afbureaukratiseringsprojekt, der hedder Væk med bøvlet. Det handler om harmonisering af befordringsgodtgørelse for bl.a. dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere.

For kontant- og starthjælpsmodtagerne betyder det, at de ligesom dagpengemodtagerne har ret til kilometerpenge for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.s afstand fra hjemmet til aktiveringsstedet. Kilometersatsen på 1. kr. bliver ens for alle, og pengene er skattefri. Herudover kan kontant- og starthjælpsmodtagere fortsat have mulighed for at få godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden, som de så skal betale skat af. Når afstanden ud over de 24 km dækkes af kilometergodtgørelsen, skal godtgørelsen alene dække afstanden op til 24 km samt eventuelt arbejdstøj og andet, der kunne være aktuelt.

For at illustrere, hvordan det her forslag så vil virke, kan vi f.eks. tage en kontanthjælpsmodtager, der bor i Brønderslev i Nordjylland, og som kommer i aktivering i Aalborg i 4 uger, hvilket jo svarer til 20 aktiveringsdage. Kontanthjælpsmodtageren vil så kunne få 1.000 kr. i månedlig godtgørelse før skat og 720 kr. skattefrit i kilometergodtgørelse svarende til 36 kr. om dagen i 20 dage, da der er ca. 60 km frem og tilbage imellem Brønderslev og Aalborg.

Hvis regeringens forslag vedtages, vil kontanthjælpsmodtageren fra Brønderslev omregnet til godtgørelse før skat kunne få op til 2.160 kr. om måneden ved 4 ugers aktivering i Aalborg imod de 1.500 kr., som hr. Per Clausens forslag indebærer.

På den måde mener jeg rent faktisk, at vi har fundet en rigtig god løsning, hvor dem, der har langt til deres aktiveringssted, kan få tilsvarende mere i godtgørelse, og hvor den samlede godtgørelse afhænger af afstanden til og fra aktiveringsstedet. Det er efter min allerbedste overbevisning en fair og en økonomisk ansvarlig og en langt, langt bedre løsning end det, som hr. Per Clausen og Enhedslisten har fremsat forslag om.

Derfor kan regeringen altså ikke støtte det forslag, som vi har til behandling i Folketingssalen nu.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu har jeg selvfølgelig ikke noget imod, at et flertal i Folketinget vedtager noget, som er bedre end det, Enhedslisten har foreslået for kontanthjælpsmodtagerne. Det ville være rigtig dejligt.

Men den realitet, vi nu efterhånden har stået i i nogle måneder, er jo, at man har haft en meget dårligere tilstand. Og er beskæftigelsesministeren ikke enig med mig i, at det kan virke lidt besynderligt, at man ikke i forbindelse med finanslovforhandlinger og i forbindelse med arbejdet med finansloven i Beskæftigelsesministeriet kunne finde de her 8-9 mio. kr., som jeg har forstået på ministeren i en besvarelse, jeg har fået, at det her ville koste? For det er jo vigtigt, ikke bare af hensyn til kontanthjælpsmodtagerne, men også, som ministeren gentagne gange tidligere i samrådssvar og svar på spørgsmål har sagt, for at sikre, at kontanthjælpsmodtagerne kan få det rigtige tilbud, også selv om det ligger lidt langt væk. Så det er jo fuldstændig fjollet, at man nu i flere måneder har haft en tilstand, hvor man ikke har været i stand til at give op til de 1.500 kr., man kunne give sidste år.

Så er det ministeren.

Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men nogle gange må man bare undres. Nu har hr. Per Clausen fremsat et forslag. Så er det sådan, at et flertal i Folketinget har forhandlet noget på plads eller er lige ved at forhandle noget på plads, der er langt bedre end det her. Og alligevel, på trods af det bevarer hr. Per Clausen sin pessimisme. Det må jeg sige, det hører altså til sjældenhederne, at man får mere end opfyldt det, man gerne vil, og alligevel bevarer pessimismen.

Jeg kan huske her for måske et halvt års tid siden; der blev der lavet en undersøgelse, der viste, at socialister er mere sure og mere tvære og mere på tværs, end borgerlige mennesker er. Og jeg ved simpelt hen ikke, om man skulle kunne finde svaret i den undersøgelse. For jeg må godt nok sige, at jeg har meget svært ved at bevare pessimismen, hvis jeg stiller et forslag og der så bliver besluttet noget, der er langt bedre. Så synes jeg altså, at man virkelig skal være af en helt særlig støbning, hvis man stadig væk kan stå og være lidt muggen her i Folketingssalen.

I øvrigt vil jeg blot lige hurtigt sige til hr. Per Clausen, at jeg jo ad flere omgange rent faktisk har forsøgt at gøre forholdene bedre, men bare ikke har kunnet få et flertal for det her i Folketinget. Det skal hr. Per Clausen ikke klandres for, i og med at hr. Per Clausen og hr. Per Clausens parti som de eneste ikke er med blandt satspuljepartierne.

Jeg kan forstå, at beskæftigelsesministeren og formanden har en meget forskellig opfattelse af, hvad der er en hurtig bemærkning. Det er én eller to sætninger og ikke otte sætninger.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg skal gerne medgive, at jeg nok er et mere trist menneske end beskæftigelsesministeren og lidt mere humorforladt, og den byrde at leve med det tager jeg så på mig. Det kan være tungt, men det klarer vi nok.

Så vil jeg bare sige til beskæftigelsesministeren, at jeg jo sagde, at jeg var glad for, at der nu kom et forslag, som ikke alene er bedre end det, Enhedslisten har foreslået, men også bedre end det, ministeren fik igennem sidste år. Men jeg står alligevel lidt tilbage med en stilfærdig forundring over, at man nu ude i kommunerne og hos kontanthjælpsmodtagerne har skullet leve med en dårligere tilstand i månedsvis, fordi der ikke var mulighed for at finde flertal for at skaffe pengene til de 1.500 kr. om måneden. Det er bare det, jeg ikke forstår. Det er mig sådan lidt ubegribeligt, hvad der har kunnet være så vanskeligt ved at finde disse penge tidligere. Nu kan det så lade sig gøre, og det er jo dejligt, men jeg må indrømme, at jeg tror, at hvis viljen havde været der hos beskæftigelsesministeren, så var sagen også blevet løst tidligere.

Så er det ministeren for et langt svar, helt op til 1 minut. Værsgo.

Tusind tak, hr. formand. Jamen jeg kan bare sige til hr. Per Clausen, at det må hr. Per Clausen jo altså spørge sine venner på venstrefløjen om, i og med at det bl.a. var Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, der ikke ville være med til at forhøje satsen eller give muligheden for at forhøje det her beløb fra de 1.000 kr. til de 1.500 kr., da tid var. Jeg stillede rent faktisk et forslag om det. Finansiering var der jo også, i og med at det var via satspuljen, men der var bare ikke et politisk flertal, og det må dog være en ærlig sag.

Jeg vil dog sige, at hvis der er én her i Folketingssalen, som man i hvert fald ikke kan klandre for det, så er det hr. Per Clausen, fordi Enhedslisten slet ikke er med i satspuljeforliget. Så hr. Per Clausen har sådan set sin ryg fuldstændig fri. Og så synes jeg i øvrigt, det er godt, at jeg jo så nu kan forstå, at hr. Per Clausen – selv hr. Per Clausen – er blevet mere glad efter det her, i og med at vi har fundet en rigtig god løsning på lige præcis det her spørgsmål.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Altså, ministerens forslag var, at folk på overførselsindkomst skulle betale den her transportgodtgørelse, når arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere skulle i aktivering. Det vil altså sige, at det ville være kontanthjælpsmodtagere, det ville være folkepensionister, det ville være førtidspensionister, det ville være arbejdsløse på dagpenge, der skulle betale den her udgift, mens bankdirektøren ville gå fri og ministeren og jeg ville gå fri. Det er naturligvis helt urimeligt. Sådan en almindelig udgift i forbindelse med aktivering af arbejdsløse skal både ministeren og jeg og bankdirektøren naturligvis være med til at betale. Ellers er der ikke nogen retfærdighed.

Så er det ministeren.

Jeg tror, det her nærmest blot må betegnes som en kommentar til debatten, i og med at der ikke var et spørgsmål, men jeg vil dog sige, at finansieringen var på plads via satspuljen. Satspuljen og de midler, der ligger i satspuljen, kan man jo bruge til hvad som helst. Jeg synes, det her var et rigtig godt element at tage ind i satspuljen. Det var der ikke et flertal for, men det er jo politisk uenighed, sådan er det. Nu har vi så få det løst ad anden vej, og det er jo simpelt hen, fordi jeg også synes, det her er et problem, der skal løses. Nu er det jo så bare sådan, at hr. Eigil Andersens parti desværre ikke kan være med til at løse det, i hvert fald ikke via afbureaukratiseringsaftalen, i og med at hr. Eigil Andersens parti slet ikke indgår i det, men så må vi jo påtage os det i en lidt snævrere kreds, og derfor er jeg glad for, at i det mindste Socialdemokratiet bakker op om det.

Så når hr. Eigil Andersen og Socialistisk Folkeparti står af, ja, så må vi andre jo gøre det på egen hånd, og det er så det, vi gør nu, og fælles for os alle må dog være glæden over, at vi nu har fået det her problem løst.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Det er fint, hvis det her bliver løst, det vil jeg lige vende tilbage til om et øjeblik, men det er da også helt klart, at folk i arbejde og virksomheder, der også betaler skat, naturligvis også skal være med til at betale for kontanthjælpsmodtagere, som har en transportudgift til deres aktivering. Jeg er da glad for, at ministeren markerer, at hun ikke rigtig havde nogen argumenter imod det sociale argument, jeg brugte her.

Det, jeg gerne vil spørge om, er: Den løsning, som ministeren nu arbejder med i de forligsforhandlinger, der er tale om, er det en løsning, som indebærer, at alle, som måske ellers kunne have fået 1.500 kr. i transporttilskud – de skulle så betale skat af det – vil være lige så godt eller bedre dækket end efter ministerens system, eller er der nogle i ministerens system, som kommer til at mangle penge, sammenlignet med hvis de havde fået 1.500 kr. i transporttilskud, som der skal betales skat af?

Så er det ministeren.

Jeg tror, man må sige, at det var et lidt indviklet spørgsmål, hr. Eigil Andersen stillede her, men man må jo kunne sige det så simpelt, at jeg ikke i dag vil kunne garantere, at hr. Eigil Andersen ikke vil kunne konstruere et eller andet eksempel med en person, der kan få mindre udbetalt i fremtiden. Men jeg vil sige, at inden for den prioritering, vi har lagt her, er det jo netop sådan, at hvis man bor i udkantsområderne, der, hvor der er lidt længere til aktiveringsstederne, så får man mere ud af det end gennem det beslutningsforslag, der ligger her. Det vil man typisk få mere ud af.

Nu gav jeg det her regneeksempel på, at hvis man bor i Brønderslev og skal aktiveres i Aalborg, så vil det forslag, som jeg sammen med partierne bag afbureaukratiseringsaftalen lægger frem, betyde, at man svarende til, hvad man ellers ville kunne få før skat – nu er der det her, at man i de her tilfælde skal operere med før skat og efter skat – ville få 2.160 kr. om måneden ved 4 ugers aktivering frem for de 1.500 kr., som ligger i Enhedslistens forslag.

Der er ikke flere spørgsmål til ministeren. Tak til ministeren. Vi starter med ordførerne. Den første ordfører er Venstres ordfører, og det er fru Ulla Tørnæs.

Enhedslisten har med beslutningsforslaget her foreslået at hæve beløbet, den godtgørelse, man kan få som kontanthjælps- eller starthjælpsmodtager, når man skal i aktivering, fra 1.000 kr. til 1.500 kr. om måneden. Ikke overraskende skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget, for vi er naturligvis fuldstændig enige i det, som vi netop har hørt fra ministerens side. Først og fremmest bakkede vi op om ministerens forslag i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i efteråret, men som det klart er fremgået af den ordveksling, der har været her mellem ministeren og medlemmerne, kunne der ikke skabes flertal for at hæve beløbsgrænsen fra de 1.000 kr. til de 1.500 kr. i forbindelse med satspuljeaftalen.

I stedet er vi i Venstre faktisk ganske glimrende tilfredse med, at meget nu tyder på, at det vil lykkes at finde en faktisk endnu bedre ordning i forbindelse med de forhandlinger, som netop er ved at nå en afslutning omkring afbureaukratisering, og jeg synes egentlig, at ministeren jo ganske glimrende, kan man sige, har redegjort for, hvad der i den sammenhæng lægges op til. Og jeg kan forsikre ministeren for, at vi i Venstre faktisk er meget glade over, at det nu, hvor det ikke lykkedes at få venstrefløjen til at nikke i forbindelse med satspuljeforhandlingerne, ser ud til, at vi finder en løsning på anden måde og så oven i købet en endnu bedre løsning.

Så jeg kan egentlig godt forstå, hvis hr. Per Clausen, altså forslagsstilleren her, ikke er i så godt humør i dag, for på den måde har ministeren jo behændigt spillet hr. Per Clausen et kort af hænde, og det kan man et eller andet sted måske godt forstå ærgrer Enhedslistens forslagsstiller. Men som nævnt kan Venstre ikke støtte forslaget, for vi mener faktisk, at ministeren med afbureaukratiseringsforhandlingerne har lagt op til en endnu bedre model.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det. Enhedslisten har fremsat dette beslutningsforslag, der opfordrer beskæftigelsesministeren til at gøre brug af lovgivningens muligheder for, at kommunerne kan give op til 1.500 kr. i månedlig udgiftsgodtgørelse til ledige ved deltagelse i aktiveringstilbud.

En konsekvens af den økonomiske krise har været øget arbejdsløshed, som vi jo synes regeringen har været ude af stand til at tøjle. Det er et meget alvorligt problem – både for samfundsøkonomien og for de mange ledige danskere og deres familier, der hver dag må leve med arbejdsløsheden. Derfor er det selvfølgelig også altafgørende, at vi ikke lægger hindringer i vejen for de ledige, når de deltager i aktiviteter, der kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Når kontanthjælpsmodtagere deltager i aktiveringstilbud, har de forskellige udgifter, f.eks. til transport. Derfor kan de ledige få op til 1.000 kr. i befordringsgodtgørelse til dækning af udgifterne forbundet med transport til og fra aktiveringsstedet. I langt de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, men i nogle tilfælde er det så ikke nok.

Loftet på 1.000 kr. rammer jo især arbejdsløse i Udkantsdanmark, hvor der kan være langt til aktiveringsstederne. Der, hvor jeg kommer fra, ved jeg, at man i Jobcenter Syddjurs har haft kvaler med dette til stor frustration for de arbejdsløse, der rammes hårdt af loftet på 1.000 kr.

I tilfælde, hvor det er nødvendigt for at kunne sikre den rette aktivering, kan Socialdemokraterne støtte, at kommunerne får mulighed for at dispensere fra loftet på 1.000 kr. For Socialdemokraterne er det dog en forudsætning, at kommunerne så vidt muligt finder aktivering i nærheden af den lediges bopæl, så den lediges transporttid minimeres og kommunerne i mindst muligt omfang behøver at dispensere fra loftet på de 1.000 kr. Dispensationen skal således være en mulighed, der undtagelsesvis skal kunne tages i brug, hvis det ikke er muligt for kommunen at finde aktivering, der ligger i nærheden af borgeren.

Der har også været talt lidt om satsfinansiering, og der skal vi sige, at vi ikke mener, det skal løses via satsfinansiering, men selvfølgelig af ministeren. Jeg skal også oplyse, at De Radikale er helt enige i denne holdning.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det var bare en enkelt ting, jeg skulle være klar over, for hr. Leif Lahn Jensen gjorde meget ud af at sige, hvor vigtigt det var, at aktiveringen lå tæt på kontanthjælpsmodtageren. Det kan der også være mange fordele ved, så man ikke skal bruge hele sit liv på at rejse frem og tilbage.

Men jeg vil godt spørge hr. Leif Lahn Jensen, om han ikke er enig med mig i, at hensynet til at få et godt tilbud vel kan pege i den anden retning. Altså, nu nævnte ministeren, og det er jeg glad for at hun gjorde, f.eks. det nordjyske og det med at have muligheden for at rejse fra Brønderslev til Aalborg for at deltage i et tilbud. Hvis det tilbud er meget bedre, også set fra den arbejdsløses side, skal der vel være den mulighed – det er vel vigtigt – så man ikke i stedet for får et dårligere tilbud, bare fordi det ligger tæt på der, hvor man bor?

Så er det ordføreren.

Det er klart, at vi selvfølgelig mener, at man altid skal søge at få det bedste tilbud, så vi kan få folk i gang. Men det er også klart, at man hele tiden skal kigge på, om det bedste tilbud ligger tæt på, for så er det selvfølgelig også bedre at tage det end noget andet. Det er sådan set de signaler, jeg vil sende. Men jeg er helt enig med hr. Per Clausen.

Der er ikke flere korte bemærkninger – i hvert fald ikke til denne ordfører – og så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget her er jo, hvad skal man sige, en slags opfølgning på ordningen fra 2010 – det er over et år siden efterhånden. Da kunne man få 1.500 kr., og det var bevilget over satspuljen, til at dække de udgifter, man havde ved at skulle i aktivering eller til møde om vejledning og den slags, eller hvad det nu var, man skulle. Når man var ledig, kunne man få dækket de udgifter, man havde der. Det var tidligere 1.000 kr. Så blev vi enige om, at det skulle hæves til 1.500 kr., og de 500 kr. kom fra satspuljen. Men ved de sidste satspuljeforhandlinger var der ikke enighed om at fortsætte med de 1.500 kr. Da var S og SF imod, at der skulle bruges penge fra satspuljen til at finansiere de sidste 500 kr. Derfor måtte beløbet ned på 1.000 kr. igen.

Så er det, som ministeren nu har redegjort for her, at der i forbindelse med de forhandlinger, vi har om afbureaukratisering, er blevet lagt op til, at man stadig væk får de 1.000 kr. plus befordringsgodtgørelse for de kilometer, der ligger ud over 24 km om dagen. Dem får man betaling for, og det er en skattefri kørselsgodtgørelse, man får dér.

Så på den måde kan man jo sige, at man tilgodeser dem, der har langt til aktivering; de kan få dækket de udgifter. Det vil også, som hr. Per Clausen nævner, være til gavn for de to hovedbyer i Brønderslev Kommune, og det er Brønderslev og Dronninglund. Der er et pænt stykke vej, det overstiger de 24 km, og der kan man få betaling for at tage den tur med bussen eller køre selv, eller hvad man gør. Der er måske også nogle, der kan finde på at tage de 30 km på cykel. Det ved jeg ikke om der er nogle der gør hver dag – det ville i hvert fald være sundt, andet kan man ikke sige. Og så kan man få befordringsgodtgørelse til at dække de udgifter.

Alt andet lige burde det være bedre at få den ordning, som vi nu er ved at forhandle os frem til, for det er jo ikke sådan, at man, når man bliver sendt i aktivering, egentlig skal have det her udbetalt. Det er jo til at dække de ekstraudgifter, man har ved aktiveringen, og det kan være transport, det kan være arbejdstøj, eller hvad man nu skal have. Så alt andet lige synes vi i Dansk Folkeparti, at det er en bedre fremgangsmåde.

Det havde vi selvfølgelig ikke gjort, hvis vi nu havde fundet en løsning på de 1.500 kr. i forbindelse med satspuljeforhandlingerne – det kunne vi så ikke. Men nu kommer den her løsning, og det er vi i Dansk Folkeparti udmærket tilfredse med, for det her tilgodeser kontanthjælpsmodtagerne. Og vi er sikre på, at det vil blive godt modtaget blandt de kontanthjælpsmodtagere, der kan gøre brug af dækningen af udgifterne på den måde.

Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget, da vi jo som sagt er godt i gang med at løse det på anden måde.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

I dette øjeblik er det sådan, at der er en hel del kontanthjælpsmodtagere i Danmark, som ikke får den bedste aktivering. De får måske den næstbedste aktivering eller den tredjebedste aktivering, og det er simpelt hen af den grund, som det er nævnt i debatten her, at transporttilskuddet til en kontanthjælpsmodtager i aktivering højst er 1.000 kr. om måneden, og fra det beløb skal der trækkes skat. Tog og buskort er ofte dyrere end det, der er tilbage, når man har betalt skat af 1.000 kr. Det er selvfølgelig utrolig dårligt over for den arbejdsløse kontanthjælpsmodtager, som dermed ikke får den hjælp til en fremtid på arbejdsmarkedet, som er den bedste, men det er også en ufattelig dårlig forretning for samfundet, for det betyder jo, at risikoen for, at han eller hun vedvarende er arbejdsløs, simpelt hen er større, og derfor er det skørt, som det fungerer for øjeblikket, og ingen kan være tjent med det.

Som det også er blevet nævnt af den socialdemokratiske ordfører, er det bl.a. et problem på Djursland i det østjyske område, som er et udkantsområde i forhold til mange ting, men det er også et problem et sted som i Nordjylland. For at vende tilbage til Djursland kan jeg nævne, at Syddjurs Kommune har kritiseret det her i flere omgange – og det kan jeg godt forstå – og det har Kommunernes Landsforening også gjort.

I det hele taget kan man sige, at mobilitet på arbejdsmarkedet jo er et nøgleord, og det gælder selvfølgelig også, i det øjeblik en kontanthjælpsmodtager skal på et kursus eller skal i arbejdspraktik, og der er det klart, at på kontanthjælp har man simpelt hen ikke pengene til at lægge noget ekstra oven i det, man får i tilskud til sin transport. Det beløb, man får i kontanthjælp, er for lavt, til at det kan lade sig gøre.

Jeg synes da, det lyder fint, hvis regeringen sammen med andre partier er i gang med at forhandle, som det er blevet beskrevet her, om en løsning, som i en del tilfælde måske også vil være bedre, det synes jeg da er ganske udmærket. Det er jo så en løsning, som er finansieret af alle skatteydere, som jeg var inde på. Det vil jo være sådan, at det fradrag man får, hvis det er kilometerpenge, der er tale om, vil resultere i en manglende skatteindbetaling, og det betyder altså, at det krav, jeg stillede op, nemlig at det burde være socialt retfærdigt, at bankdirektøren, folk i arbejde, ministeren og jeg også skulle være med til at betale for transportudgiften for kontanthjælpsmodtagere, er regeringen så ved at opfylde i forbindelse med de forligsforhandlinger, der er i gang, og det synes jeg da er positivt.

Så bliver det sagt, at det forslag, som man arbejder med, faktisk er bedre end det, der ellers hidtil har været på tale, og som Enhedslisten har foreslået. Det lyder jo forjættende, hvis det er rigtigt, og det er det muligvis, men det må vi så se på, når forslaget kommer. Men hvis der f.eks. opstår den situation, at det viser sig, at det, der er blevet beskrevet, ikke holder, så kan det jo godt være, at Enhedslistens forslag kommer ind i billedet igen, det kan man ikke sige på nuværende tidspunkt. Men skulle det ske, at det ved nærmere eftersyn viser sig, at Enhedslistens forslag er det bedste, så vil vi da også i SF stemme for det, men det er klart, at hvis det viser sig, at ministeren og forligspartiernes forslag er det bedste, så er det den løsning, man skal køre efter. Så med hensyn til om der er en løsning på vej, ser jeg positivt på det, men det er ufattelig ærgerligt, at der har været en periode, hvor arbejdsløse så har manglet det her transporttilskud, som kunne skaffe dem den bedste aktivering.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, og det er fru Helle Sjelle.

Forslaget drejer sig kort sagt om den godtgørelse, som kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere kan modtage til at få dækket forventede merudgifter, når de deltager i aktiveringstilbud. Egentlig synes vi Konservative, at essensen af forslaget er ganske rimelig, nemlig at styrke kontanthjælpsmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor synes vi også, det er rimeligt at afhjælpe de økonomiske byrder, som de bliver pålagt. Men desværre var der jo ikke opbakning til det fra oppositionens side, da satspuljemidlerne skulle fordeles i efteråret, og derfor blev det ikke til noget. Til gengæld er vi så heldige, at det nu ser ud til, at tiden har indhentet det fremsatte forslag, for beskæftigelsesministeren har med sit afbureaukratiseringsprojekt netop i den forbindelse fremsat et forslag, som gerne skulle stille kontanthjælpsmodtagere bedre, end Enhedslistens forslag gør.

Vi synes, beskæftigelsesministerens forslag er en rigtig god løsning. Det er et forslag, hvor de, som har langt til aktiveringsstedet, kan få tilsvarende mere i godtgørelse, og hvor den samlede godtgørelse bl.a. afhænger af afstanden til og fra aktiveringsstedet. Det er et fair og økonomisk ansvarligt forslag, og derfor synes jeg da også, det ville være ganske fornuftigt, hvis hr. Per Clausen og Enhedslisten støttede ministerens transporttilskudsforslag, for det er jo rent faktisk en bedre løsning end det, der er fremsat her. Det er i hvert fald det, vi Konservative vil gøre, og derfor støtter vi ikke det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Per Clausen.

Nu håber jeg ikke, man opfatter det som udtryk for meget dårligt humør, når jeg siger, at jeg godt vil se forslaget på skrift først, inden jeg tager stilling til, om jeg vil støtte det som et bedre forslag end det, jeg selv har fremsat. Det skal jo forhandles på plads med Socialdemokraterne, kan jeg forstå, inden, og hvem ved, hvad der kan ske i den proces. Så jeg vil bare sige, at det vil jeg nok forbeholde mig ret til.

Når det er sagt, så er det klart, at et forslag selvfølgelig virker fristende, når det stiller ikke mindst kontanthjælpsmodtagere, som skal rejse fra Brønderslev til Aalborg, bedre end det forslag, jeg selv har fremsat. Det er klart. Så med den måde, ministeren har beskrevet det på – og hvorfor skulle jeg tro, at ministeren havde fundet på et særlig udvalgt gunstigt tilfælde, det er der jo ingen grund til at tro om den her regering at man gør – så er det jo meget positivt.

Så vil jeg bare sige, at når vi har fremsat det her beslutningsforslag fra Enhedslistens side, er det, fordi det ikke var mit indtryk, da jeg stillede spørgsmål til ministeren om det her og også havde en debat med hende her i Folketingssalen, at vi kunne være helt sikre på, at problemet ville blive løst, og så synes jeg måske, det var meget fornuftigt at fremsætte forslaget. Jeg vil også sige, at jeg jo sagtens fortsat kan være munter, men jeg kunne godt forestille mig, at der er et par kontanthjælpsmodtagere rundtomkring i landet, som har lidt svært ved at forstå, at noget, alle synes er rimeligt og burde bringes i orden, ikke kan bringes i orden, og at man lige pludselig den 1. januar får meddelelse fra kommunen om, at nu er det der med de i 1.500 kr. altså slut; det er blevet til 1.000 kr., og så må man selv betale resten. Der kan det måske være lidt svært at opretholde humøret, ligesom der måske også kan være en enkelt kommunalt ansat sagsbehandler, der også har haft lidt svært ved at bevare humøret, når han skulle afsende besked til kontanthjælpsmodtageren om det her, som han selv syntes var virkelig, virkelig urimeligt. Så der kan måske være grund til, at der er nogle, der skal være sure her, men dem, der skal være sure, er sådan set ikke mig, så jeg vil tage det, hvad det angår, fuldstændig roligt.

Der er nogle enkelte bemærkninger i øvrigt til det her, og først og fremmest vil jeg sige, at i de omgange, det har været diskuteret, har det jo været karakteristisk, at der har været to argumenter for, at man skulle have en bedre støtteordning end de 1.000 kr. Jeg må nok sige, at hensynet til kontanthjælpsmodtagernes økonomi har spillet en forholdsvis lille rolle i argumentationen. Det har mere været et spørgsmål om, at man var nødt til at sikre, at folk kunne få en ordentlig kompensation, så de kunne få den bedst mulige aktivering. Jeg vil sige, at det synes jeg da også er et rimelig sagligt argument, og jeg tror, der kan findes rigtig mange eksempler på mennesker, som bor i tyndt befolkede dele af Danmark – for nu ikke at falde i den fælde at begynde at omtale Brønderslev som et udkantsområde, det skal man jo passe på med, når man kommer fra et sted deroppe i nærheden – som godt kan have brug for at komme i aktivering et sted, der ligger lidt langt væk, hvis de skal have det bedst mulige tilbud. I Brønderslev er der så det, at kommunen jo er skruet sammen på en sådan måde, at selv om man holder sig inden for kommunens område, kan man skulle transporteres ganske langt. Det var et fuldstændig rigtigt eksempel, ministeren nævnte med, at man kan skulle til Aalborg, og det er noget, som ganske mange bliver udsat for. Så jeg synes, det er vigtigt, at man får det problem løst.

Så har der været lidt diskussion om, hvordan det skulle finansieres, og jeg er glad for, at ministeren understregede, at Enhedslisten ikke er med i satspuljeforliget, for satspuljeforliget er jo det, man altid hører om, når pengene deles ud. Men gudskelov sørgede hr. Eigil Andersen i dag for også at præcisere, hvor pengene kommer fra, for det er jo vigtigt. Pengene kommer jo fra de mennesker, der er på overførselsindkomst, fra kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og pensionister, og i stedet for at få reguleret deres indkomst på samme måde som de mennesker, der har løn, får de den reguleret en lille smule mindre, og de penge, det giver, deler man så ud til gode formål. Her ville man så have sendt nogle af pengene tilbage til kontanthjælpsmodtagerne. Jeg deler sådan set Socialdemokraternes og SF's opfattelse af, at det ville være en lidt underlig måde at bruge de her penge på. Jeg er helt med på – jeg tror, det var Venstres ordfører, der sagde det – at man jo kan bruge de penge til, hvad man har lyst til, og det er jo rigtigt, men man har vel haft sådan den der grundopfattelse, at de skal bruges til nogle ting, som ikke er almindelig drift.

Det siger jeg vel vidende, at store dele af psykiatrien og driften i psykiatrien drives af satspuljemidler, så det er jo ikke noget, man gør særlig konsekvent. Men det forstår jeg nu godt. Jeg vil bare sige, at det er vanskeligt forståeligt for mig, og jeg tror, at det er endnu mere uforståeligt for de mennesker, som er blevet ramt af det her, hvad enten det er kontanthjælpsmodtagere eller mennesker, som sidder i kommunerne og arbejder med de her ting, at det skulle være et problem, som man ikke kunne have løst inden den 1. januar 2011. Det er jo sådan, at vi nu efterhånden i en 4-5 måneder har haft en tilstand, hvor man kun kunne få de her 1.000 kr. i kompensation. Det tror jeg er ganske ubegribeligt for folk, og det bliver et eller andet sted nok endnu mere ubegribeligt, når man så kommer med en ordning, som man i hvert fald siger er bedre end den, man havde foreslået.

Men i øvrigt vil jeg sige, at jeg da synes, det er dejligt, at det sker i forbindelse med, at man gennemfører et afbureaukratiseringstiltag i forhold til dagpengesystemet og arbejdsmarkedssystemet. Det er jo hårdt tiltrængt, så måske kan det blive en lang række forslag, der kan komme ud af det, som kan vække tilfredshed også hos Enhedslisten. Det ville jo være dejligt.

Jeg synes altså, det er rigtig godt, at der en løsning på vej, og vi vil selvfølgelig, når den løsning bliver færdigforhandlet og bliver lagt frem, stille de nødvendige spørgsmål for at være fuldstændig overbevist om, at forslaget er bedre end vores forslag. Hvis det viser sig, at forslaget er bedre end vores forslag, så kan man være evig forvisset om, at Enhedslisten ikke vil fastholde et forslag, der vil forringe vilkårene for kontanthjælpsmodtagerne. Det behøver man ikke at være bekymret for.

Jeg er i hvert fald glad for, at det ser meget anderledes ud nu med hensyn til en løsning på det her problem, end det gjorde, da vi fremsatte det her forslag i sin tid, og det synes jeg er positivt. Så jeg vil nok sige, at jeg sådan set er glad og optimistisk, også fordi jeg da håber på, at Socialdemokraterne vil sørge for, at det forslag, som ministeren kommer med, ikke bliver dårligere end det, ministeren skitserede, og at ministerens eksempel var relativt tilfældigt valgt og mere for at tilfredsstille mine geografiske interesser end ud fra et ønske om at finde et eksempel, som var særdeles positivt og godt for forslaget. Men det vender vi tilbage til.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Vil ministeren have ordet? Nej? O.k.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet – i hvert fald ikke til denne sag – så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.