Må jeg ikke godt starte med at sige, at det jo ikke kommer som en overraskelse for mig, at det her bliver skudt totalt ned.
Det var nok også en af årsagerne til, at jeg ikke stillede et hav af spørgsmål; jeg tænkte, at nu skulle jeg høre, hvad hver enkelt sagde af forskellige ting.
Jeg vil godt sige til fru Lone Dybkjær:
For Dansk Folkeparti er ligestilling at have lige muligheder.
Jeg kan jo forstå på mange af de ordførere, der har været her på talerstolen, at ligestilling altså er sådan noget med, at kvinder og mænd skal have lige mange poster, skal være lige meget repræsenteret, altså at man har sådan et millimeterdemokrati; så er det ligestilling.
Det er også tydeligt i forbindelse med venstrefløjen, som ønsker kvoteordninger osv., som vi jo har diskuteret så meget.
Det, der generer mig ved den her § 4 i ligestillingsloven, er helt klart, at man siger, at der skal indstilles en mand og en kvinde.
Der er bare så mange eksempler på, at det er komplet håbløst.
Jeg sidder i et lokalt handicapråd, hvor der skal sidde fem byrådsmedlemmer.
Der er masser, der er interesseret i det arbejde, der foregår i det her handicapråd.
Men da jeg blev indstillet til handicaprådet, sad jeg altså alene for Dansk Folkeparti i byrådet, og så er det lidt svært at indstille både en mand og en kvinde, skulle jeg hilse og sige, altså når man sidder alene.
Der er også partier, som kun har mænd eller kun har kvinder, og så er det altså svært at indstille en af hvert køn.
Det kan så være en gyldig grund, men man begynder lige pludselig også at bede virksomheder, der måske har nogle, der brænder for at sidde i et udvalg, altså som virkelig kan deres ting, og som brænder for sagen, om også at finde en af det modsatte køn.
Det er jo sådan set ligegyldigt, om det er en kvinde eller mand; det er slet ikke den pointe, jeg er ude efter.
Jeg siger bare, at der ikke er nogen grund til at have den her regel.
Det er så også, fordi vi har fået de her tal, der viser, hvordan opdelingen er kønnene imellem, både i kommunerne, regionerne og staten.
Man kan sige, at i staten, hvor det har virket længst, altså hvor den her regel har været gældende længst, er det jo ikke ligefrem, fordi udviklingen har været himmelråbende, skulle jeg hilse og sige.
Den har været sådan nogenlunde det samme, den har svinget lidt et sted mellem 35 og 40 pct., og det har den i øvrigt gjort i alle årene.
Så at påstå og sige, at det virker efter hensigten, mener jeg måske er lidt af en tilsnigelse.
Der, hvor udviklingen har været, har været i regionerne, men det skyldes måske, at regionerne er meget unge, kunne jeg forestille mig; jeg ved det i hvert fald ikke.
Men det er i hvert fald regionerne, der har haft den største fremgang med hensyn til antallet af kvinder.
I kommunerne ligger det i øvrigt nogenlunde som i staten.
Så det her med, at reglerne virker efter hensigten, mener jeg altså ikke holder stik.
Jeg mener faktisk, at det er spild af tid, at man skal sidde rundtomkring og finde en af hvert køn; det mener jeg er spild af tid.
Så spurgte SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge, om, hvad ligestilling er for Dansk Folkeparti.
Jeg tror, at jeg har sagt det før, men jeg vil sige, at ligestilling for os er lige muligheder.
Det er ikke et spørgsmål om, at der skal være det samme antal af hvert køn rundtomkring, det er et spørgsmål om lige muligheder.
Det er måske også derfor, at vi altid tager indvandrerdebatten op, for når indvandrerkvinder kommer til Danmark, har de jo de samme muligheder som os andre, medmindre de bliver forhindret af de indvandrermænd, som måske vil fastholde dem i nogle mønstre, som vi ikke har i Danmark.
Så derfor er der jo en grund til, at vi har fokus lige præcis på det.
Jeg er selvfølgelig ked af, at forslaget ikke bliver vedtaget, men det bliver sikkert ikke sidste gang, vi kommer til at debattere det her.
Og så må jeg jo sige, at jeg da er spændt på at se, om der sker den her gode udvikling i tallene, og om vi på et tidspunkt skal til at diskutere, om vi nu godt kan fjerne reglen, for nu er det sådan, eller hvordan og hvorledes.
Men jeg mener faktisk ikke, at det er reglen, der har gjort, at udviklingen er, som den er.
Jeg mener faktisk, at det er den naturlige udvikling i samfundet, og at kvinderne rent faktisk igennem de sidste 40 år er kommet ud på arbejdsmarkedet og deltager meget mere i det demokratiske liv.