Jeg vil gerne indlede med at sige tak for en god og grundig behandling i Folketinget af beslutningsforslaget.
Ud over den virkelig gode debat, vi havde under førstebehandlingen, har Forsvarsudvalget også stillet en lang række spørgsmål, der er blevet besvaret af så vel forsvarsministeren som af mig, og vi har efterfølgende her sidst på aftenen afholdt et samråd, bl.a.
for at få en fuldstændig opdatering på situationen lige nu i Libyen.
Det er en historisk dag – af mange årsager.
Ud over at klokken nu er blevet over 24, så er det faktisk første gang, at der er fuld tilslutning til, at Danmark sender en militær enhed af sted for at deltage og bruge magtanvendelse imod Libyens regime.
Der er ingen tvivl om, at det for nogle her i salen har været en vanskelig beslutning at sige ja – ja til magtanvendelse for fredens skyld.
Hr.
Frank Aaen har lige her fra talerstolen redegjort for Enhedslistens synspunkter, men vi hørte faktisk tidligere på eftermiddagen også Dansk Folkeparti give udtryk for den bekymring, der var, ved at Danmark nu siger ja til at bruge magt og gå med i en efterlevelse af den resolution, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget.
Ikke desto mindre har samtlige partier valgt at bakke op om beslutningsforslaget, og det synes jeg sender et meget stærkt signal om, at Danmark handler resolut og klart, når det gælder om at beskytte den civile befolkning.
Vi må sige, at situationen på jorden i Libyen var i gang med at forværres meget hurtigt og der derfor var behov for nye kraftfulde tiltag over for regimet, og derfor er jeg også meget glad og stolt over, at Folketinget så resolut har vist sin støtte i dag.
Med den folketingsbeslutning, som vi stemmer om om et øjeblik, udmøntes nu den politik, som regeringen har arbejdet for, nemlig at der kan gribes ind, så vi kan beskytte civilbefolkningen i Libyen.
Vi hverken kan eller skal stå på sidelinjen og se uskyldige civile bliver ofre for Gaddafis grusomme overgreb.
Og vi har dermed igen sat en streg under, at Danmark, på trods af at vi måske ikke er det største land, hverken i Europa eller i verden, har viljen til at yde et vigtigt bidrag til opretholdelsen af international fred og sikkerhed, også selv om situationen er vanskelig og kompliceret.
Hvad der også er væsentligt at fremhæve her, og hvad jeg synes er vigtigt at have med i mine afsluttende bemærkninger, er, at FN-resolutionen understreger Den Arabiske Ligas vigtige rolle og anmoder ligaens medlemmer om at samarbejde med de implementerende lande.
Vi lægger stor vægt på fra dansk side, at udmøntningen af resolutionen sker i samarbejde med de arabiske lande og også gerne med konkrete bidrag fra disse lande – og det er der meget der tyder på vil være tilfældet – så vi faktisk oplever, at også den arabiske verden vil bidrage til at sikre, at resolutionen bliver ført ud i livet, ikke kun i holdninger, men også i handlinger.
Endelig vil jeg gerne slutte af med at understrege, at selv om vi har truffet en svær, men rigtig, beslutning her i aften, løser problemerne sig ikke af sig selv med FN's resolution.
Det er ikke til at forudsige, hvordan Gaddafi vil reagere på verdenssamfundets indgriben, og konflikten kan risikere at blive langvarig.
Derfor vil jeg også gerne slutte af med at sige, at vi bliver nødt til løbende at tage stilling til disse udfordringer.
Men vi får en række væsentlige instrumenter, som bl.a.
kan være med til at sikre, at vi i langt, langt højere grad er i stand til at beskytte den libyske befolkning mod overgreb fra regimets side.
Så jeg vil gerne på regeringens vegne takke Folketinget for en godt nok meget hurtig behandling, men samtidig også en behandling, som jeg mener er foregået samvittighedsfuldt og på en ordentlig og grundig måde.
Jeg tror helt sikkert, at den beslutning, vi træffer i aften, er en beslutning, som kommer til at give genlyd og skrive historie, fordi det danske Folketing valgte meget hurtigt, faktisk nogenlunde 24 timer efter at FN's Sikkerhedsråd havde truffet beslutning, at give samtykke til, at der kunne blive sat handling bag resolutionen, så tak for det.