Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand.

Af Mette Frederiksen (S), Özlem Sara Cekic (SF), Line Barfod (EL), Lars-Emil Johansen (SIU) og Christian H. Hansen (UFG) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2011).

Forhandlingen er åbnet: socialministeren.

Den 24. januar i år blev Danmark eksamineret i FN's Børnekommission af FN's Børnekomité, og FN's Børnekomité roste Danmark på adskillige punkter. F.eks. fik Danmark stor ros for Barnets Reform. Men der er selvfølgelig også enkelte steder, hvor de mente at Danmark kunne hæve barren og blive endnu bedre til at sikre børns og unges rettigheder. Det er jo komiteens opgave at pege på, hvor man kan blive bedre.

En af komiteens anbefalinger var, at Danmark etablerer en børneinstans, og her skal det understreges, at dette ikke blev anbefalet, fordi komiteen fandt, at Danmark ikke i dag respekterer børns og unges rettigheder, for i Danmark har vi grundlæggende et godt system, der i høj grad sikrer børns rettigheder. Lovgivningen giver børn gode muligheder for at blive inddraget og hørt, når de har problemer, og de har gode muligheder for at få hjælp og støtte, hvis de har behov for det.

Lovgivningen giver også børnene mulighed for at klage over afgørelser på det sociale område. På de punkter er vi blandt de førende i verden, også når vi sammenligner os med de andre nordiske lande, og det mener jeg at vi med rette kan være stolte af.

Det danske system er veludbygget med en række aktører, der tilsammen er med til at sikre børns og unges rettigheder på alle niveauer. Som børnenes talsmand og vogter af børns rettigheder har vi Børnerådet. Det varetager børns rettigheder bredt set og sikrer, at der tages hensyn til børns rettigheder i offentlige myndigheders arbejde, taler børnenes sag i den offentlige debat og udbreder kendskabet til børns rettigheder.

I forhold til børn, der har problemer af den ene eller den anden slags, og som har brug for at tale med nogen, har vi Børns Vilkår. De har BørneTelefonen og BørneChatten, hvor børn kan henvende sig med et hvilket som helst emne, som de gerne vil tale om og have råd om. Det kan være alt fra kærestesorger til forældres skilsmisse eller mobning i skolen. Men det kan også være udsatte børn, som har brug for hjælp i forbindelse med deres sag hos kommunen, og her kan Børns Vilkår så gå ind og være bisidder for barnet. Det er en ordning, vi i øvrigt har styrket med Barnets Reform.

Herudover har vi Folketingets Ombudsmand, som også børn og unge kan henvende sig til. Ombudsmanden kan også på børneområdet gå ind i konkrete sager, der bliver behandlet i det offentlige system.

Endelig har vi Ankestyrelsen til at beskytte de mest udsatte børn i vores samfund, nemlig de børn, der har behov for hjælp efter den sociale lovgivning. Ankestyrelsen kan på det sociale område gribe ind, når en kommune ikke giver et barn eller en ung den hjælp, som vedkommende har behov for. I de tilfælde kan Ankestyrelsen pålægge kommunen at træffe afgørelse i sagen og her også pålægge kommunen at gøre det inden for en bestemt tidsfrist. Og Ankestyrelsen kan også selv gå ind og træffe afgørelser i sager. Dette er faktisk mere, end de nordiske børneombudsmænd kan i konkrete sager.

Så det undrer mig faktisk, at oppositionen har så stærkt et ønske om, at der etableres yderligere en instans, en instans, som de kalder en børneombudsmand, for hvilke funktioner er det, denne børneombudsmand skal varetage, som ikke allerede bliver varetaget i dag?

Vi har i Danmark flere aktører på børneområdet med hver sin funktion, og styrken ved det, de har opbygget, er en meget stærk ekspertise. Vi kan vel alle være enige om, at både Ankestyrelsen, Børnerådet og Børns Vilkår udfører et virkelig kvalificeret stykke arbejde. Styrken er også, at instanserne er kvalificerede til netop at håndtere deres målgruppe, og det ser jeg især som en fordel for de udsatte børn. Ved at det kun er Ankestyrelsen, der har kompetence til at handle i deres sager, sikrer vi, at udsatte børns problemer og behov ikke drukner i de mange henvendelser fra de mere ressourcestærke børn, hvor henvendelserne typisk kan handle mere om problemer i skolen eller med kammerater.

Men udfordringen for et system med flere aktører er, at det kan være svært for et barn at gennemskue, hvor det kan gå hen for at få hjælp. Vi har højt kvalificerede institutioner til at hjælpe børn, men børnene skal jo selvfølgelig vide, at de findes. Det ligger mig meget på sinde, og her mener jeg at vi har en opgave med at forbedre vores system. Den opgave skal vi tage seriøst. Der er behov for, at vi skaber ét sted, hvor alle børn kan henvende sig og få hjælp til at blive guidet videre til den instans, som er den rette for netop deres sag, så vi får én fælles adgang til alle børn. Og alle børn skal vide, hvad det er for et sted.

Her synes jeg, det er oplagt, at vi sætter ind et sted, som børnene allerede har kendskab til, og i forhold til noget, som de benytter. I dag ved vi, at mere end otte ud af ti børn kender til BørneTelefonen; det er den telefon, som Børns Vilkår driver. Derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttet at opkvalificere Børns Vilkårs børnetelefon.

Vi vil opkvalificere deres rådgivning, så de fremover kan fortælle børn om deres rettigheder, muligheder for at få hjælp og for at kunne klage inden for alle områder, der vedrører børn. Vi vil indføre en akutfunktion, så Børns Vilkårs rådgivere kan hjælpe børn med at komme i kontakt med kommunen i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har brug for hjælp uden for kommunens åbningstid. Og vi vil udvide telefonens åbningstid, så den kan være åben fra kl. 11 til 23 alle ugens syv dage.

Derudover opretter vi en hjemmeside, som fortæller børn om BørneTelefonen og om mulighederne for at få hjælp fra den. Hjemmesiden vil også fortælle børn om deres rettigheder, linke til relevante myndigheder og organisationer. Og vi vil sætte et arbejde i gang med at få de organisationer, der linkes til, til at oprette børnevenlige sites på deres hjemmesider.

Det nye initiativ er en væsentlig styrkelse af vores indsats over for børn og unge, og dermed vil vi mere end matche andre landes indsatser, herunder også Norges og Sveriges. Med initiativet får alle børn én samlet indgang til at få hjælp og til at få viden om deres rettigheder og muligheder. Vi får skabt sammenhæng mellem de forskellige højt kvalificerede aktører på børneområdet, og vi sikrer, at børn nemt kan komme i kontakt med den rigtige myndighed. Det er det, der er behov for, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til socialministeren. Nej, undskyld, der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Frederiksen.

Husk lige at trykke på knappen, det er det nye system.

Fru Mette Frederiksen.

Den der nye teknik kan godt tage lidt tid at finde ud af. Tak til ministeren for responsen. Det var jo en lang tale og, tror jeg, en fuldstændig korrekt opremsning af den organisation, der tager sig af børns adgang til at klage osv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på: Hvor mange børn, tror ministeren, har kendskab til alle de muligheder? Hvor mange børn i Danmark, tror ministeren, kender Ankestyrelsen, de sociale nævn, eller at der skulle være en særlig let adgang via deres kommunalbestyrelse? Tror ministeren, at børn i krise, i særlig udsatte livssituationer, i særlig konfliktfyldte familier, kender Folketingets Ombudsmand? Jeg tror det simpelt hen ikke. En af årsagerne til, at vi fremsætter det her forslag, er simpelt hen at lette adgangen for børnene.

Jeg er helt bekendt med, at vi har masser af muligheder i dag; jeg tror bare ikke, at der er ret mange børn, der kan finde ud af at navigere i dem, og med god grund, for mange voksne kan heller ikke. Det, der er hele pointen for os med at fremsætte forslaget om én central børneombudsmand, er at have én stærk stemme og én adgang, så børn, ligegyldigt hvor de vokser op og under hvilke vilkår, ved, hvor de skal gå hen, når de ikke har det godt.

Ministeren.

Jeg er bange for, at fru Mette Frederiksen ikke hørte hele min tale, for en af de ting, som jeg netop også var inde på, var kendskabet til alle de muligheder, der er i dag – i forhold til Ankestyrelsen, i forhold til Folketingets Ombudsmand, i forhold til Børnerådet, i forhold til hvad det er for nogle forpligtelser, kommunerne har med hensyn til at vejlede og rådgive børn, som har brug for hjælp. Det var en af de ting, jeg pegede på at vi skulle gå ind og blive bedre til. Vi skal gå ind og lette adgangen for alle børn.

Det, jeg fremhævede, var, at vi jo så kunne tage fat på det, som børn allerede kender rigtig godt i dag, og som børn bruger flittigt. Her fremhævede jeg BørneTelefonen, som mere end otte ud af ti børn fra 3.-10. klasse har kendskab til, og vi ved, at den bliver brugt rigtig, rigtig flittigt. Den skal være med til at skabe én indgang for børn, der har brug for hjælp, uanset om det er hjælp i forhold til børn, der mobbes i skolen, eller i forhold til børn, der er i en udsat situation. Der går vi også ind og styrker rådgivningen fra Børns Vilkårs side og også samarbejdet mellem Børns Vilkår og kommunerne.

Det smukke ved det her er, at vi faktisk har at gøre med et samarbejde med den tredje sektor, hvor vi virkelig har mulighed for, at de står uden for myndighederne og derved også kan påpege, hvor det virkelig er, børnene skal gå hen.

Fru Mette Frederiksen.

Vil ministeren ikke bekræfte, at Børns Vilkår også er tilhænger af, at der bliver oprettet en børneombudsmand? Vil ministeren bekræfte, at Mødrehjælpen er tilhænger af, at der bliver oprettet en børneombudsmand? Vil ministeren bekræfte, at Børnerådet er tilhænger af, at der bliver oprettet en børneombudsmand? DUI-LEG og VIRKE, Red Barnet, alle de organisationer, der arbejder på børneområdet, er jo gået sammen for første gang nogen sinde med et fælles ønske til Folketinget, nemlig om, at der bliver oprettet en børneombudsmand i Danmark.

Vi deler det ønske. Vi er af den klare overbevisning i Socialdemokratiet, at vi aldrig kan gøre nok for at styrke børns rettigheder, og at det, at der er særlig fokus på børn, en særlig skærpet lovgivning omkring børn og en meget, meget let klageadgang for børn, er det helt centrale, hvis Danmark skal blive ved med at være i front, når det gælder børns rettigheder.

Vil ministeren ikke bekræfte, at Børns Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og en række andre børneorganisationer er tilhængere af, at der oprettes en børneombudsmand?

Ministeren.

Jeg vil bekræfte, at regeringen også har blik for og et stort ønske om, at vi skal styrke børns rettigheder. Og hver gang der er problemer, vil vi gerne gøre det bedre. Men diskussionen om, hvorvidt der skal stå børneombudsmand, ankestyrelse eller noget andet på det messingskilt, der er uden for en instans, mener jeg er en tom debat. Jeg mener, debatten skal dreje sig om, hvad det er for nogle tilbud, vi har og giver de enkelte børn, som er udsatte, og som har brug for hjælp.

Der må fru Mette Frederiksen give mig ret i, at vi faktisk har et ganske glimrende system i Danmark. Vi har et rigtig godt system med Ankestyrelsen, som faktisk modsat børneombudsmanden i Norge kan gå ind i enkelte sager og træffe afgørelse. Det er mere, end hvad man har i Norge. Vi har faktisk rigtig gode muligheder. Vi mere end matcher det norske og det svenske system, hvor de så har den såkaldte børneombudsmand. Jeg er mere interesseret i indholdet end i, hvad det er for et navn, vi giver den instans, hvor børn kan henvende sig. Jeg er mere interesseret i, at vi virkelig går ind og hjælper børn. Og når jeg kan se, at vi også ved at have styrket Ankestyrelsen faktisk har kunnet se, at de går ind i flere og flere sager af egen drift, har vi da også været inde og virkelig sørge for, at der er en reel styrkelse af børns rettigheder.

Hr. Per Ørum Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt starte med at rose ministeren for den aftale, som ministeren har indgået. Det er jo så lidt underligt, at man ikke inviterer en finanslovforligspartner, men det må jeg tage med finansministeren en dag ved lejlighed. Det undrer mig da meget, men er dog så positivt, og vi kan lige så godt glæde sig over de positive ting, der sker.

Men i forhold til ministerens påstand om, at man matcher Norge, mener jeg altså, at det er helt, helt forkert, når ministeren siger det. Hvis vi ser på Norge, kan vi se, at man jo bl.a. har implementeret FN's børnekonvention i norsk lovgivning og dermed lovgivningsmæssigt sikret børnene væsentlig flere rettigheder, end de har i Danmark. Jeg synes også, det er en væsentlig ting – hvad ministeren ikke tager hånd om i forhold til den her diskussion – nemlig at man har en børneombudsmand, som står på børnenes side, og som jo så også kan tage initiativ til at rejse sagerne og dermed også forsvare børnene.

Så jeg synes, det er forkert at negligere den norske indsats, når det gælder hele børneombudsmandsinstitutionen i Norge, og det vil jeg egentlig godt bede ministeren om at forholde sig til.

Ministeren.

Jeg er jo ikke inde i, hvorvidt hr. Per Ørum Jørgensen var inviteret til den her drøftelse eller ej.

Med hensyn til at implementere børnekonventionen vil jeg sige, at vi også har tilsluttet os børnekonventionen. Vi har ikke teknisk skrevet den ind i lovgivningen, men det er ikke på nogen som helst måde det samme, som at vi ikke har tilsluttet os børnekonventionen.

Så vil jeg faktisk gerne kunne sige punkt for punkt, hvor vi matcher og mere end matcher den norske børneombudsmand. Det, som blev fremhævet af hr. Per Ørum Jørgensen, var i forhold til talsmandsfunktionen, og der har vi Børnerådet i Danmark, som faktisk skal gå ind og tale børnenes sager, gå ind og sætte sager på dagsordenen i den offentlige debat og også gå ind at følge, om vi overholder børnekonventionen eller ej. Så vi mere end matcher den norske børneombudsmand.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Jeg er bare nødt til lige i forhold til den sammenligning med Norge at sige, at jeg faktisk synes, at det er interessant og værd at kigge på, hvad Norge gør, for ministeren må da også medgive, at der er væsentlig forskel på at have tiltrådt en konvention og så det at have implementeret den konventions bestemmelser i ens lovgivning. Det giver da en helt anden vægtning af de problemstillinger, der ligger i konventionen.

Ministeren.

Jeg mente egentlig, at vi talte om børneombudsmanden og ikke om, hvorvidt børnekonventionen var skrevet teknisk ind i lovgivningen eller ej. Jeg kan også fremhæve et andet eksempel, hvor vi har et dansk system, der er det norske system overlegent. Det er, at vi faktisk har en ankestyrelse, der må gå ind i konkrete, enkelte sager, også af egen drift, og hjælpe udsatte børn. Det kan den norske børneombudsmand ikke gøre. Han kan gå ind og foretage en principiel drøftelse, men han kan ikke gå ind og træffe afgørelse i konkrete sager. Også på det punkt er vi overlegne i forhold til den norske børneombudsmand, ud over at man på langt flere af døgnets 24 timer kan få kontakt og hjælp i Danmark, i forhold til hvad der gælder i forbindelse med den norske børneombudsmand.

Tak til socialministeren. Herefter er det Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm.

Oppositionen foreslår at indføre en børneombudsmand, og det lyder meget som et forslag, som vi har hørt mange forskellige steder fra. Børneombudsmanden skal sikre én indgang for børnene, føre tilsyn med institutioner og tage sager op osv. Størstedelen af disse opgaver bliver i dag allerede varetaget, endda i højere grad end det, som der lægges op til med denne børneombudsmandsinstitution.

Ombudsmanden fører tilsyn med institutionerne, Ankestyrelsen kan tage sager op, endda af egen drift, Børnerådet skal tale børnenes sag, og kommunerne er forpligtet til telefonrådgivning. Alle disse instanser udfører et omfangsrigt og kompetent stykke arbejde. I Danmark har vi således grundlæggende et stærkt system, hvor børn har gode muligheder for at blive hørt, og hvor børn helst skal have den hjælp og støtte, som de har behov for. Senest er denne indsats blevet styrket gennem Barnets Reform. Der er derfor ikke behov for endnu en institution.

Men det er dog mange institutioner at holde styr på for børn. Det kan virke forvirrende. For hvor skal de henvende sig, hvis de har et problem? Derfor har Venstre også været med til at lave en aftale, som skal sikre børnene én indgang. Vi ved, at 82 pct. af børnene fra 3. til 10. klasse kender Børns Vilkårs BørneTelefon, hvor kvalificerede rådgivere med børnefaglig baggrund sidder parat til at hjælpe og rådgive børn. Det ligger lige for at gøre BørneTelefonen til denne ene indgang.

I aftalen udvider vi derfor BørneTelefonen, så den har længere åben. Det skal være muligt at ringe til BørneTelefonen hver dag fra kl. 11.00 om formiddagen til kl. 23.00 om aftenen. I dag har BørneTelefonen åben i kortere tid og er helt lukket i weekenden. Der bliver også lavet en akutfunktion, hvor Børns Vilkårs rådgivere kan hjælpe børn med at komme i akut kontakt med de relevante myndigheder uden for kommunernes åbningstider.

Endelig bliver der etableret en hjemmeside, som på børnevenlig facon skal oplyse om Børns Vilkårs BørneTelefon og mulighederne for at få vejledning via telefon og chat og om børns rettigheder i det hele taget. For at sikre denne styrkelse af BørneTelefonen bevilger vi fremover årligt 5 mio. kr. til ordningen.

Denne aftale sikrer efter Venstres mening, at børn har én overskuelig indgang til kompetent vejledning og rådgivning, uanset hvad de ønsker at tale om. Derfor er det også rådgivernes opgave at hjælpe dem videre i systemet. Børnene skal altså ikke have styr på systemet, de skal bare ringe til BørneTelefonen. I Venstre mener vi altså ikke, at der er behov for en børneombudsmand. Vi halter ikke bagefter, hvad angår kvalificerede instanser og aktører på børneområdet.

Det eneste, vi mangler, er én indgang for børnene, og det har vi sikret i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Fru Mette Frederiksen for en kort bemærkning.

Det er jo egentlig en interessant påstand, at Venstres ordfører i dag udtaler, at vi ikke halter bagefter. Altså, vi har jo lige fået en tilbagemelding fra FN's Børnekomité, hvor det bliver understreget, at Danmark på centrale områder halter bagefter. Det bliver problematiseret, at børnene i Danmark ikke har en direkte og lige klageadgang. Det bliver problematiseret, at den kriminelle lavalder er blevet sænket, så børn nu kan fængsles. Og det bliver problematiseret, at børn vokser op i fattigdom i Danmark. Så egentlig er det jo en noget frisk konklusion, at vi ikke halter bagefter på nogen områder.

Jeg er af den overbevisning, at vi aldrig bliver færdige med at sikre børns rettigheder og betingelser for opvækst i Danmark. Og når jeg ser på, hvor meget børn skal kunne overskue, også selv om man udvider mandatet for Børns Vilkår, så er det svært gennemskueligt.

Gør det slet ikke noget indtryk på Venstres ordfører, at Børns Vilkår er tilhængere af, at vi opretter en børneombudsmand i Danmark? Er det egentlig ikke interessant, at samtidig med at man giver en ekstrabevilling til en af organisationerne, siger den organisation: Opret nu en børneombudsmand? Er det ikke påfaldende, at samtlige børneorganisationer i Danmark er tilhængere af, at der bliver oprettet en børneombudsmand? Ville børneorganisationerne være det, hvis ikke der var et behov?

Ordføreren.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi altid styrker børnenes situation, men jeg mener ikke, at vi halter bagefter, hvad børnenes sag angår. Jeg synes, vi er langt fremme, når det gælder børnenes sag, men vi skal jo altid være opmærksomme på, hvad vi kan gøre for at gøre det endnu bedre, selvfølgelig skal vi det, for det er aldrig slut med at tale børnenes sag. Vi skal jo blive ved med det. Vi skal altid se på, hvor vi kan gøre det endnu bedre, men det er ikke det samme som at sige, at vi halter bagefter, for det gør vi bestemt ikke.

Fru Mette Frederiksen.

Jeg vil egentlig gerne fortsætte dialogen omkring børneorganisationerne, for jeg skal ikke lægge skjul på, at når vi fra oppositionens side finder det vigtigt, at der bliver oprettet en børneombudsmand, så gør vi det ikke bare ud fra nogle politiske argumenter, nemlig at vi gerne vil styrke børns rettigheder, at vi gerne vil sikre børn en ordentlig klageadgang, og at vi gerne ser, at børns forhold i det hele taget kommer højere op på den politiske dagsorden, vi gør det også, fordi alle landets børneorganisationer for første gang nogen sinde enstemmigt kommer med et fælles ønske til Christiansborg, nemlig at vi opretter en børneombudsmand. Når Børns Vilkår, Børnerådet, Mødrehjælpen, Red Barnet, DUI-LEG og VIRKE og mange andre organisationer enstemmigt siger, at vi har behov for en børneombudsmand, så gør det indtryk hos os, fordi vi ved, at det er dem, der er tættest på børnene og børnenes hverdag.

Derfor vil jeg egentlig gerne gentage mit spørgsmål: Gør det slet ikke noget indtryk på Venstres ordfører, at alle børneorganisationerne i Danmark ønsker en børneombudsmand?

Ordføreren.

Vi lytter meget til, hvad organisationerne siger, og det, de jo meget samstemmende siger, er, at der skal være én indgang for børnene. Det har vi jo lyttet til, og vi har skaffet én indgang, så jeg synes bestemt, vi har lyttet til, hvad de har sagt.

At vi ikke kalder det det, som mange af dem gerne vil have det til at hedde, er jo så en anden side af sagen, men jeg synes ikke, vi skal hænge os i, hvad det skal hedde. Jeg synes, vi skal sikre, at der er den ene indgang, for det er vigtigt, at børnene kan finde ud af, hvor det er, de skal henvende sig.

Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning.

Noget af det, som FN bl.a. har kritiseret os for, er, at der er en usystematisk, ustruktureret tilgang til, hvordan man sikrer børns rettigheder. Hvad har ordføreren af kommentarer til det?

Ordføreren.

Jeg mener, at når nu vi får én indgang, bliver det mere synligt, hvordan vi behandler børnene, hvordan vi skal tage hånd om den her situation. Dermed får vi jo også en mere ensartet behandling, og vi får en bedre koordinering af, hvordan tingene fungerer, kan man sige.

Fru Anne Baastrup.

Nu kom ordføreren med en stribe ting, som børn kan lande i, når de ønsker at få hjælp og støtte til problemer, som de har. Mener ordføreren, at det er en nem, usystematisk og ubureaukratisk måde at give børnene nogle rettigheder på?

Ordføreren.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi sikrer børn én indgang, for det kan være svært at finde rundt i systemet, og derfor skal børn også vide, at der bare er ét sted, de skal henvende sig. Jeg hæfter mig ved, at det faktisk er 82 pct. af alle børn, der kender BørneTelefonen; det er altså et utrolig udbredt kendskab, der er til den her telefon. Så jeg synes, det er helt naturligt at vælge den som udgangspunktet og sige, at det er den ene indgang, og så kan de hjælpe børnene videre. Så jeg synes ikke, at det her skaber nogen uklarhed. Jeg synes, det skaber klarhed for børnene.

Så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg vil starte med at sige, at forslaget her vedrørende en børneombudsmand i hvert fald har kastet noget af sig, i form af at der er blevet indgået en ny og rigtig god aftale mellem Dansk Folkeparti, regeringen og Liberal Alliance.

Grunden til, at vi ikke kan støtte forslaget om en børneombudsmand, er ikke, at vi ikke kan støtte de gode intentioner i forslaget. Men det, der ligger i det, er jo, at vi skal have en ekstra klageinstans, der skal lægges oven på de klageinstanser, vi har på nuværende tidspunkt. Ligeledes er vi også lidt nervøse for, at ombudsmandsbegrebet bliver udvandet, hvis vi sådan gang på gang skal oprette nye ombudsmænd.

Det er jo sådan i dag, at når ombudsmanden udtaler sig, så bliver der lyttet. Det, som ombudsmanden siger, er vigtigt, og der skal lyttes. Hvis vi pludselig har en masse ombudsmænd, som gang på gang kommer med udtalelser i sager, så bliver det en notits, og det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi endte derude.

Det er rigtigt, som det også er blevet sagt i den debat, der har været her tidligere i dag, at alting jo ikke er hundrede procent perfekt. Det er også derfor, det er så vigtigt, at børn kan få hjælp, når de ikke kan få det i deres nærområde. Desværre har vi jo stadig væk et samfund, hvor der er nogle børn, som er udsatte, som ikke har den voksenkontakt, som de har behov for i deres hverdag, og som ikke kan blive hjulpet på vej med det voksenliv, som ligger foran dem.

Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu har fået lavet den her aftale, hvor vi går ind og kigger på, hvordan vi kommer i kontakt med de børn, som ikke har den voksenkontakt, som normale forældre og familier kan give deres børn.

Det glæder os, at BørneTelefonen nu bliver omdrejningspunktet for børn, når de står i en situation, hvor de skal have kontakt med nogle voksne, som kan hjælpe dem i nogle specielle situationer. Vi er også glade for, at åbningstiden nu bliver længere, sådan at børn oplever, at der, når de ringer på BørneTelefonens nummer, faktisk også er nogen i den anden ende.

Det, vi også glæder os over, er, at vi nu også via de elektroniske medier begynder at reklamere for de steder, børnene kan få hjælp fra. Vi har jo haft en tendens til at køre det sådan, at vi skulle have foldere liggende på biblioteket eller andre steder – nu er der her i aftalen blevet åbnet op for, at vi også skal være massivt til stede på nettet, hvor børnene og de unge mennesker opholder sig rigtig meget.

Så vi må sige, at vi ikke kan støtte forslaget her, men at der trods alt alligevel er kommet noget godt ud af det, idet der er blevet gennemført det andet tiltag, som giver én indgang for børnene. Jeg går da også ud fra, at forslagsstillerne, selv om de selvfølgelig kan være kede af, at vi ikke får en børneombudsmand, alligevel synes, at det, vi har fået, er rigtig godt for børnene.

Det, det drejer sig om, er jo, at børnene får hjælp. Hvad angår børneombudsmanden, så drejer det sig om, at der kan klages over det, når børnene ikke har fået den hjælp, de skal have. Der har vi taget nogle andre briller på og sagt, at der er sager, hvor de her børn er udsatte, og at der også er sager, hvor børnene ikke får den hjælp, de skal have, og derfor skal vi have fokus på, at der bliver én indgang til børnene, hvor de næsten døgnet rundt – det er det ikke endnu, men det er mange timer i døgnet, der nu er åbnet – kan få kontakt med en voksen, som har lyst til og mulighed for at tale med dem om de udfordringer, de har.

Fru Mette Frederiksen, en kort bemærkning.

Jeg er da glad for at have inspireret det nuværende politiske flertal til at oppe sig og sikre en bedre adgang for børn, der måtte have behov for det. Det er rigtig, rigtig positivt.

Når jeg tager ordet, er det, fordi Dansk Folkepartis ordfører ad flere omgange sagde, at så skal der være alle mulige ombudsmænd, men det er jo ikke det, vi diskuterer i dag. Det, vi foreslår, er én børneombudsmand. Vi foreslår ikke ombudsmænd på alle mulige områder. Men undskyld mig, er vi ikke enige om, at børnene er noget af det allerallervigtigste? Når vi foreslår en børneombudsmand, er det jo både for at sikre en lettere klageadgang, det er noget af det, der har været diskuteret i dag, og det er jo også for at højne den kollektive bevidsthed om børns forhold, børns rettigheder.

Selv om vi er nået langt i Danmark, og selv om vi heldigvis kan glæde os over, at størstedelen af danske børn har det godt, er der også børn i Danmark, der ikke har det godt. Der er børn, der vokser op under elendige livsbetingelser. Der er børn, der vokser op med overgreb, omsorgssvigt, misbrug og andre ting. Vi tror altså på, at én central børneombudsmandsinstitution både vil højne den fælles bevidsthed om vigtigheden af at sikre børn ordentlige livsbetingelser og samtidig sikre børn en lettere klageadgang.

Men indlægget her er blot for at anholde, at vi vil oprette alle mulige ombudsmandsinstitutioner. Det har vi ikke noget ønske om. Vi har et ønske om at styrke børns rettigheder og derfor en børneombudsmand.

Ordføreren.

Det, jeg kan sige, når man nu bruger udtrykket børneombudsmand, er, at det bare er et udtryk, man bruger i den her sag. Så kunne vi jo forestille os, at man kunne komme med flere sager. Det er bare for at sige, at udtrykket børneombudsmand, er vi i hvert fald ikke tilhængere af. Så kunne man have kaldt det noget andet. Jeg tror måske ikke, at det var det, der ville have ændret mest i forhold til, om vi ville det her.

Der, hvor vi har sagt, at vi ikke kan støtte det her, er meget i forhold til klageadgangen, hvor vi siger, at det også er i forhold til den ene adgang for børn og unge, som har de her problemer. Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at der jo er udfordringer på det område. Det er også derfor, vi hver eneste gang, når vi laver satspuljeaftalen, har det ene projekt efter det andet, vi sætter ind netop for at tilgodese den her gruppe af børn og unge, som har særlige udfordringer.

Det, som vi har sat i stedet for, er, at nu får vi faktisk én indgang, og ja, jeg anerkender gerne, at det også er sat på dagsordenen ud fra det her forslag, og det sagde jeg også i min ordførertale. Der er jo aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og det kan man jo glæde sig over, og det tror jeg da også at forslagsstillerne gør. Nu får vi faktisk én indgang. Vi får mulighed for, at børn og unge kan ringe fra kl. 11 om formiddagen til kl. 23 om aftenen og få kontakt med voksne, som kan guide dem igennem.

Så skal man også huske på, at de her børnesager er mange forskellige sager. Der kan være nogle børn, som ikke virker særlig udsatte, specielt pigerne er dem, der måske udsættes for en lille smule mobning, som voksne ikke opfatter som så meget, og det gør måske, at man pludselig har en ung pige, som begynder at skære sig eller andet. Der er det rigtig godt, at man kan få fat i BørneTelefonen. Og at den bliver nem at komme til, og unge skal kende den. I dag er vi oppe på 82 pct. Vi vil meget gerne have, at det tal kommer endnu højere op, sådan at næsten alle børn ved, hvor de kan kontakte og få fat i en voksen, som har lyst til og mulighed for at tale med dem.

Fru Mette Frederiksen? Nej. Så siger vi tak til ordføreren.

Så er det fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Da fru Özlem Sara Cekic ikke kan være her i dag, vil jeg på SF's vegne kommentere forslaget. Vi har i SF beskæftiget os med dette forslag i al den tid, jeg har siddet i Folketinget. Vi har i Folketingets Retsudvalg adskillige gange haft høringer og andet, hvor vi har forsøgt at få afdækket, om det er Folketingets ombudsmand, der kan gå ind i de her sager. Skal vi have udviklet Ankestyrelsen? Kan vi gøre noget, for vi ser jo nu, at de tal, som Folketingets Ombudsmand kan vise, på ingen måde viser – på ingen måde – at den benyttes af børn, der har behov for at få hjælp og støtte?

Vi ser også, at Ankestyrelsen jo er meget fjern. Selv om Ankestyrelsens måde at håndtere de her sager på i den grad er blevet bedre, står vi alligevel i en situation, hvor vi samlet kan se, at alle organisationer, der arbejder for børns vel, mener, at på trods af alt det, der er sket gennem de seneste år, er der behov for en børneombudsmand. Der er behov for en, der kan tale børnenes sag både konkret, individuelt og generelt, en, der kan gå ind og forholde sig til, hvordan det egentlig er, kommunerne agerer i de her sager, og som kan gå i dialog med en kommune, hvis man kan se, der altså er mange børn, der henvender sig til den, og det kan være, at der er behov for en dialog af den her karakter, som kan løfte kommunens viden om børn.

I mine øjne er det altså også ganske ubehageligt at måtte konstatere, at FN’s kommission, der overvåger børnekonventionens implementering i de forskellige lande, må konstatere, at den danske regerings, det danske samfunds tilgang til at behandle sager, hvor børn af den ene eller den anden grund kommer i klemme, bliver defineret som usystematisk.

Det er ikke en måde at behandle dels FN-konventionen, dels så sandelig også de børn på; de udsættes for en usystematisk omgang med deres rettigheder. Derfor har vi igen igen foreslået det her, nemlig at man opretter en børneombudsmandsinstitution, og vi har også foreslået en finansiering.

I virkeligheden er det ikke specielt dyrt at få etableret en børneombudsmandsinstitution, så jeg håber inderligt, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti med baggrund i den debat, vi har nu, med baggrund i den viden, som jo langsomt arbejdes ind, også i højrefløjen i Folketinget, måske om et års tid vil kunne konstatere, at dette er en rigtig god idé, fordi vi så sætter fokus på børns rettigheder, sætter fokus på, at børn skal have mulighed for at rette henvendelse til nogen, mulighed for, at der er nogen, der taler deres sag, mulighed for, at ombudsmanden kan give et svar på, hvordan man løser de mange konkrete sager. For vi har behov for mere viden, og det enkelte barn har behov for at have et konkret sted, som barnet kan henvende sig til.

Tak til ordføreren. Så er det fru Vivi Kier som konservativ ordfører.

Hvor er det egentlig, at børn, der har brug for hjælp, rådgivning eller bare en snak, kan gå hen og få hjælp? Hvor kan børn, der har været udsat for vold, omsorgssvigt eller andre voldsomme overgreb, gå hen og få hjælp? Er en børneombudsmand den rette løsning?

For mig som socialordfører er det rigtig vigtigt, at børn, der har været udsat for enten det ene eller det andet eller har behov for en snak, ved, at de kan få hjælp, at de får den rette hjælp på rette tid og rette sted, og at vi er sikre på, at børnene ved, hvor de kan gå hen. Hvis vi så ser på den nuværende vifte af tilbud til vores børn og unge, er det faktisk en solid vifte bestående af Børnerådet, Børns Vilkår, Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand osv. – en vifte, som altså dækker bredt, men som også har den brist, at det ikke er så enkelt, når man er barn og ung, hvor man skal henvende sig.

Derfor synes jeg, at det er en klar forbedring, og at det er en stor glæde, at vi har været en del partier – Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og os Konservative – der har besluttet at sikre den ene indgang for børn og unge. Det bliver nu én indgang via BørneTelefonen med udvidet åbningstid, og hvor børn kan henvende sig med alle typer af problemer, og – det her er rigtig vigtigt – hvor børnene kan forvente at blive guidet videre til den rette instans, hvis de står med problemer, som den voksne i telefonrøret skønner at der skal handles på her og nu.

Så jeg synes, at det er rigtig, rigtig positivt, og jeg håber egentlig også, at forslagsstillerne bag forslaget om en børneombudsmand også kan se, at det her faktisk er en klar forbedring. Jeg har snakket med en del af de organisationer, som har været ude at sige, at de mener, at Danmark har brug for en ombudsmand, og når jeg er gået i dialog med dem, kan jeg høre, at det, de har peget på igen og igen, er den ene indgang. Det hørte jeg også at SF's ordfører lige før sagde. Og netop med det her forslag, hvor vi udvider BørneTelefonen, som børn i forvejen kender til, og sikrer os, at de voksne altid kan guide barnet videre, mener jeg, at vi har skabt den ene indgang. Vi ved jo alle sammen, at FN eksaminerer Danmark hvert femte år, og i overvejende grad var de jo positive. En af deres anbefalinger var at indføre én børneinstans, og det mener jeg faktisk at vi har gjort nu med BørneTelefonen og udvidelsen af dens åbningstid.

Nu har vi altså prøvet at tage fat i at skabe den ene indgang for børn, og for mig er det utrolig vigtigt, at børn ved, hvor de skal gå hen. Og med den nye tilgang til det kan jeg ikke støtte beslutningsforslaget i dag om oprettelse af en børneombudsmand. En børneombudsmand bliver et ekstra led i kæden, som vi skal til at oprette og sætte i gang, og som skal samarbejde med de øvrige institutioner. For mig er det ikke så vigtigt, hvad det hedder, hvad ordet er; for mig er det vigtigt, hvad indholdet er, og det synes jeg at vi har skabt med den ene indgang.

Tak til ordføreren. Hr. Manu Sareen som radikal ordfører.

Tak for det. Da den radikale ordfører har meldt akut forfald, skal jeg hermed på ordførerens vegne fremføre hans tale.

Det Radikale Venstre mener, at en ombudsmandsinstitution er en vigtig del af et demokrati og en vigtig funktion i forholdet mellem den enkelte borger og forvaltningen, både i staten og i kommunerne. Vi mener, at det er oplagt, at danske børn har adgang til en institution, hvor børn selv kan klage, hvis de bliver dårligt behandlet.

Vi mener ikke, at der er behov for en særskilt børneombudsmand. At spalte ombudsmandsfunktionen i endnu en ombudsmand vil udvande hele ideen om at sikre, at børn får en effektiv klageadgang. Derimod støtter vi, at der oprettes en børneombudsfunktion under Folketingets Ombudsmand. Men det er naturligvis vigtigt, at vi sikrer, at børn bliver mere opmærksomme på klagemulighederne. Samlet set er Det Radikale Venstre positiv over for forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance. Ja, der var lige et hul i talerrækken her, og det kan vi så fylde ud.

Liberal Alliance afviser det beslutningsforslag, som ligger her, men ikke, fordi vi ikke har sympati for oppositionens ønske om at styrke børns vilkår i Danmark; det synes vi sådan set altid er meget på sin plads. Det er jo almen kendt, at Liberal Alliance går meget ind for, at mennesker skal have mere ansvar og mere frihed, men når vi taler om det, er der jo primært tale om voksne mennesker, eller voksne mennesker som myndige over for børn. Det er klart, at børn, som ikke selv er myndige, har brug for, at der er nogle stærke rettigheder for dem, og at samfundet også er med til at varetage deres interesser i forhold til deres livssituation.

Derfor er vi også rigtig glade for, at vi sammen med regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale for at styrke netop børnenes muligheder for både at få én klar indgang og også at få klar hjælp og rådgivning. Derfor har vi fået udvidet åbningstiderne for BørneTelefonen, som vi mener er det sted, hvor børn jo kan søge den rådgivning, som de har brug for. Der bliver åbent fra kl. 11 til kl. 23 alle ugens dage, og det vil sige, at der er mulighed for, at telefonen er åben, når børnene har brug for det, for nogle af de problemer, der kan opstå, kan jo sagtens opstå, netop når nogle af dem, der generer børnene – desværre nogle gange også deres forældre – har fri, nemlig i weekenden og uden for almindelig arbejdstid.

Samtidig etableres der også en akutfunktion, som skal sikre, at Børns Vilkårs rådgivere kan hjælpe børn med at komme i kontakt med relevante myndigheder, også når det er kommunen, der er tale om. Det er meget vigtigt, at vi netop dermed sikrer, at den her ene indgang også videreformidler den hjælp, som børnene har brug for.

Endelig har vi også styrket Børns Vilkårs rådgivning i forhold til at omfatte rådgivning om hjælp til at etablere kontakt til andre relevante myndigheder. Og så laver man jo også et samarbejdsprojekt mellem Børns Vilkår og fem kommuner, som skal styrke samarbejdet yderligere, og som forhåbentlig senere kan udbredes til andre kommuner.

Samtidig etableres der en ny hjemmeside, hvor børn og unge kan få mere information om det her, altså oplysning om Børns Vilkårs BørneTelefon, og i det hele taget skal der sørges for, at kendskabet til BørneTelefonen bliver mere udbredt. Det er allerede, som vi har talt om, 82 pct. af målgruppen, der kender den her mulighed, og vi er rigtig glade for, at vi nu kan få mulighed for at markedsføre det endnu mere, så der er endnu flere, der får mulighed for at kende de fine muligheder, der er.

Nu har jeg stået her og rost den aftale, som vi selv har været med til indgå, og det er jo det nemmeste i verden at gøre. Vi har sådan set også, synes vi selv, taget det forslag, som er kommet fra oppositionen, seriøst. Vi har virkelig prøvet at sætte os ind i de forskelle og ligheder, der er både i forhold til den norske model og i forhold til den svenske model. Sådan som vi har fået det oplyst med de spørgsmål, vi har stillet til Socialministeriet, er det svært for os at se, hvad det er, man vil opnå præcis med den børneombudsmandsfunktion, som man forestiller sig i beslutningsforslaget her, men det kan jo selvfølgelig være, at det kommer frem i den afsluttende tale.

Det er vigtigt for os at sige, at hver gang der er noget, hvor vi kan tale om, om der er en mulighed for at styrke børns rettigheder, eller at børns rettigheder ikke er sikret nok, så er vi altid villige til at tage en dialog om det, men vores indtryk er, at de bekymringer, som man har, bliver varetaget med det nuværende system, og at vi med den aftale, vi har lavet med regeringen og Dansk Folkeparti, yderligere har fået styrket hele det her begreb om én indgang og de muligheder, der er for børn til at få hjælp. På den baggrund afviser vi beslutningsforslaget.

Fru Mette Frederiksen for en kort bemærkning.

Jeg synes selvfølgelig, det er positivt, at beslutningsforslaget har afstedkommet en seriøs håndtering hos Liberal Alliance, og at det så pludselig er blevet muligt at finde nogle penge et eller andet sted i ministeriet til at sikre en udvidet åbningstid hos Børns Vilkår. Men det dækker jo ikke behovet for en børneombudsmand.

Nu har det allerede været diskuteret tidligere i dag, men det, der undrer mig, er, at det nuværende politiske flertal ikke er mere modtageligt for den henvendelse, der er kommet fra det samlede felt af børneorganisationer. Vi har jo ikke sådan for sjovs skyld opfundet en børneombudsmand. Vi ved, at det er blevet gennemført med stor succes i andre lande, og vi har reageret på en henvendelse fra alle børneorganisationerne, som jo meget, meget klart siger: Ja, vi er kommet langt med dansk børnepolitik, det er vi, men det er faktisk muligt at komme endnu længere. Det er muligt at styrke børns rettigheder, og det er også nødvendigt at styrke børns adgang til ikke bare at kunne komme i kontakt med myndighederne, men også til at kunne klage, hvis deres rettigheder ikke respekteres.

Jeg synes ikke, det fremgik sådan helt tydeligt af ordførerens tale, hvad det er, der har ændret sig hos Liberal Alliance, for jeg har egentlig forstået, at partiet tidligere ville bakke op om en børneombudsmand. Hvad er det, der gør, at man alligevel ikke ønsker at bakke op om forslaget her?

Ordføreren.

Nu vil jeg sige, at jeg egentlig har stor sympati for spørgerens engagement i børns vilkår, for det er sådan set noget, vi deler, nemlig at sikre, at børn har nogle faste rettigheder, og at de har mulighed for at få hjælp, når de har brug for det. Jeg mener sådan set også, at vi klart styrker børns muligheder og rettigheder med den aftale, som vi har indgået med regeringen og Dansk Folkeparti.

Jeg er nødt til lige også at bruge min taletid på at stille et spørgsmål tilbage, for jeg forstod ikke helt, hvad det var, der blev sagt om, at Liberal Alliance havde tilkendegivet, at vi ville støtte forslaget om en børneombudsmand. Det forstod jeg ikke.

Fru Mette Frederiksen.

Nu tilkommer det jo ikke mig hverken at udlægge eller forstå Liberal Alliances politik. Jeg havde bare forstået, at partiet tidligere i den offentlige debat ønskede en styrkelse af børns rettigheder og derfor også ville se positivt på ideen om etableringen af en børneombudsmand. Jeg er selvfølgelig glad for, at Børns Vilkår har fået tilført flere ressourcer, og det kan jo så være det udkomme, der er af vores bestræbelser på at sikre børns rettigheder og vilkår med beslutningsforslaget her.

Men jeg står stadig væk – også efter debatten i dag – tilbage med en undren over, hvorfor vi ikke kan samle et flertal for at etablere en børneombudsmand. Er det, fordi man i den borgerlige blok er bange for, at det vil være udgiftsdrivende? Er man bange for, at der er børn, der vil komme igennem med ønsker og behov og måske også problemer, og som i dag ikke kommer igennem? Hvis vi er enige om, at der er behov for at styrke børns rettigheder og børns klageadgang, kan man vel lige så godt gøre det så enkelt som overhovedet muligt. I og med at Børns Vilkår også deler ønsket om at etablere en børneombudsmand, kunne man lige så godt få lavet én institution, som alle – både børn, voksne og offentlige myndigheder – erkender kan få børnesagen højere op på den politiske dagsorden og gøre det meget, meget let for børn også i kritiske situationer at være børn i Danmark.

Ordføreren.

Jeg vil gerne lægge ud med at ønske tillykke med den sejr, det jo faktisk er, at vi har fået det børnepolitiske højere op på den politiske dagsorden. Derom er der ingen tvivl. Vi står jo her og diskuterer det, og der er lavet en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der forbedrer børns muligheder. Dermed har vi fået børnene højere op på den politiske dagsorden.

Jeg mener sådan set, at det afgørende er den ene, klare indgang, og det er det, vi gør med BørneTelefonen, som 82 pct. af målgruppen kender i forvejen. Vi gør en masse for at styrke kendskabet yderligere, og vi sørger for, at BørneTelefonen også får et større ansvar for at koordinere bagudrettet, så det er BørneTelefonen, der hjælper med koordinationsarbejdet for barnet, i stedet for at det er barnet, der skal sidde med de her koordineringsproblemer, som det jo er rigtigt at der måske har været for mange af.

Så jeg synes sådan set, at vi opfylder de målsætninger, som fru Mette Frederiksen ønsker vi skal opfylde. Og så har jeg det bare sådan, som jeg også nogle gange har det i andre debatter, at vi også skal passe på, det ikke bliver en strid om ord. Altså, hvad for et ord vil vi helst kalde det? Det, der er det vigtigste, er vel det her med, at børnene får den ene indgang, og at vi dermed styrker børnenes muligheder og rettigheder. Det er vel det interessante i det her.

Men hvis fru Mette Frederiksen kan konkretisere, hvad det er for rettigheder, man mener ikke er på plads, kan vi jo altid tage en diskussion om det fremadrettet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører for Kristendemokraterne.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne takke forslagsstillerne for at have bragt det her forslag frem i Folketinget. Det er en sag, som vi fra Kristendemokraternes side har været optaget af i mange år, og derfor vil jeg indledningsvis også sige, at vi kan støtte det her beslutningsforslag.

Nu har den her debat jo handlet meget om BørneTelefonen, og jeg synes da, der er grund til at rose regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for at have taget det her initiativ, det manglede vel egentlig også bare, at det kom, men jeg synes ikke, det skal overskygge, at der fortsat er et klart behov for en børneombudsmandsfunktion i Danmark.

Meget af debatten har også handlet om, om vi nu matcher Norge, om børn i Norge har en bedre sikring af deres rettigheder i forhold til danske børn. Hvis vi ser på, hvordan det har været, kan vi jo af de eksisterende tilbud se, at der er alt for mange, der simpelt hen går forgæves; de ved ikke, hvor de skal henvende sig. Det Sociale Nævn, Ankestyrelsen, statsforvaltningen eller Folketingets Ombudsmand er ikke tilgængelige for børn og unge. Det er så godt, at der kommer forbedringer af det.

Jeg nævnte Ombudsmanden, og han behandlede fem sager fra klagere på under 18 år i 2007. Det er et eksempel på, at det nuværende system ikke tilgodeser det behov, som børnene har.

Når vi skal sammenligne med Norge, er det vel også relevant at kigge på det faktum, at man faktisk i Norge har implementeret FN’s børnekonvention i den norske lovgivning. Og det gør en forskel, selv om ministeren prøver at ignorere den forskel, det gør. Det gør en forskel i forhold til varetagelse af børns rettigheder, at den internationale konvention reelt er implementeret i lovgivningen, og at man ikke bare har tiltrådt den. Det vil jeg anbefale at vi faktisk også gør her i Danmark. Vedrørende den norske børneombudsmand vil jeg sige, at man i højere grad ser initiativretten blive brugt i forhold til at drive sagerne og til at tage børnene i hånden og dermed få løst de udfordringer, der er.

Så der er ingen tvivl om, at trods de gode initiativer, vi har set fra regeringens side på det her felt, er der fortsat behov for en børneombudsmandsfunktion i Danmark, og jeg mener grundlæggende, at et samfund netop skal måles på, hvordan respekten for mennesker sikres – og her tænker jeg i særdeleshed på vore børn. I dag er det vanskeligt at komme igennem, og vi vil derfor meget gerne støtte det her forslag og håber på, at der på et tidspunkt kan komme et flertal for det, så man den vej rundt kan styrke børns rettigheder i Danmark. Tak.

Fru Vivi Kier har en kort bemærkning.

Jamen det er jo glædeligt at høre, at ordføreren også synes, at det nye initiativ, hvor vi skaber én indgang for børn, er et godt skridt på vejen.

Så kan jeg jo godt høre, at ordføreren også siger, at børnene ikke ved, hvor de skal henvende sig. Og det er jo lige nøjagtig derfor, vi nu prøver at styrke den her BørneTelefon og signalere til børn, at det her er indgangsvejen, hvorfra de kan komme videre. Vil ordføreren give mig ret i det?

Ordføreren.

Det ville jo være forkert at sige, at det ikke er en forbedring af tingenes tilstand, men jeg må også bare sige, at når der, som jeg nævnte, var fem klager i 2007 til den nuværende ombudsmand i Danmark, viser det jo også, at børnene har været forsømt på det her punkt.

Det, jeg bare vil fastslå i forhold til den aftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er, at det ikke er nok. Det aflyser ikke diskussionen om, hvorvidt der er behov for en børneombudsmand eller ej, fordi en børneombudsmand selvfølgelig i højere grad vil styrke børns rettigheder, end man ser ske nu. Men det er et positivt initiativ, og det skal man have ros for.

Fru Vivi Kier.

Jamen det glæder mig rigtig meget.

Så bemærkede jeg, at ordføreren i sin tale sagde, at Norge og Sverige jo var langt bedre med deres ombudsmand, og så bliver jeg altså lige nødt til at præcisere og forklare, at i Norge og i Sverige kan ombudsmanden ikke behandle enkeltsager. Ombudsmanden henviser til relevante myndigheder, til relevante personer, som børnene skal gå hen til, og det, vi har gjort med den ene indgang, er faktisk lige nøjagtig at sikre os, at børnene bliver guidet igennem til lige dér, hvor de skal hen.

Derfor synes jeg, det er lidt trist, at man hænger fast i begrebet børneombudsmand, men ikke så meget i indholdet, og for mig er indholdet langt vigtigere. Det har vi med den ene indgang, og det har hverken den norske eller den svenske model med deres børneombudsmand.

Jeg vil bare gerne have, at ordføreren præciserer og bekræfter mig i, at det er korrekt, at børneombudsmændene i Norge og Sverige ikke selv kan behandle enkeltsager; at de er nødt til at henvise til relevante myndigheder.

Ordføreren.

Det er i hvert fald sådan i Norge, ved jeg, at børneombudsmanden selv kan tage initiativ til at rejse nogle sager. Og når børneombudsmanden i Norge stiller sig på barnets side og henviser til de relevante myndigheder, har man faktisk også løst det, der har været problemet. For det er klart, at når vi i Danmark har haft det på en sådan måde, at der kun er blevet rejst fem sager om de her ting, viser det jo, at det ikke har været tilgængeligt med de muligheder. Det kan en børneombudsmand jo så hjælpe med, men dermed ikke være sagt, at det nye initiativ er et dårligt initiativ; det er sådan set positivt.

Så havde jeg faktisk også en væsentlig pointe i min tale, som jeg også synes at den konservative ordfører bør bide mærke i, nemlig at man i Norge jo har besluttet at implementere FN's børnekonvention i norsk lovgivning. Det giver altså en væsentlig bedre retssikkerhed for de norske børn, og det synes jeg at vi skulle tage ved lære af her i Danmark for at styrke børnenes retssikkerhed.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for det. Og tak for debatten i dag.

Fra tid til anden diskuterer vi jo ikke mindst i det offentlige rum, hvad danskhed egentlig er for en størrelse, og somme tider bliver der fremhævet ting, som i virkeligheden ikke er ret danske, men snarere universelle. For mig at se er den status, børn har opnået i vores samfund, faktisk noget af det allerallermest danske. Vi har været foregangsland igennem årtier i forhold til at sikre børn rettigheder og i forhold til at sikre i hvert fald majoriteten af danske børn og unge ordentlige opvækstbetingelser.

Vi var et af de første lande i verden til at afskaffe revselsesretten under den daværende SR-regering, og i det hele taget har børns rettigheder altid stået højt på den politiske dagsorden i Danmark. Men det er jo ikke en rejse, der slutter her. Vi er ikke i mål endnu. Langt hovedparten af de danske børn har det godt, de trives, de er blevet udstyret med en mor og en far, der vil dem det godt, de er omgivet af et samfund, der tilvejebringer de muligheder for dem, som ethvert barn og enhver ung har ret til og krav på, ikke mindst i et moderne samfund.

Men så er der også et efterhånden stort mindretal af børn; børn, der er i risikozonen for at havne i kriminalitet; børn og unge, der ikke får den skolegang og den uddannelse, som de burde få; børn, der bliver gidsler i konfliktfyldte skilsmisser mellem mor og far; børn, der oplever mobning eller får psykiatriske diagnoser på et tidligt tidspunkt og derfor har særlige behov. Vi har børn med funktionsnedsættelser, der lige nu kan se sig selv portrætteret i den offentlige debat som værende dem, der gør, at det såkaldte normalområde efterhånden har fået indskrænkede bevillinger.

Vi har masser af børn og unge, som vi skal passe bedre på. Det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget her. Vi ønsker at få indført og etableret en børneombudsmand i Danmark, som både evner at sætte den børnepolitiske dagsorden i det hele taget, og som også vil sikre, at de børn og unge, der har særlige behov på grund af kritiske livssituationer, får en let og direkte adgang til de danske myndigheder.

Jeg har efterhånden beskæftiget mig med socialpolitikken i Danmark i en årrække, og selv jeg synes, det kan være svært at finde rundt i alle de klageadgange, der er. Når vi på Christiansborg en gang imellem mister overblikket, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det er at være barn i det her system. Hvis man nu sidder et sted langt væk fra København, hvordan skal man så overhovedet kunne få øje på Folketingets Ombudsmand? Det er der heller ikke ret mange børn, der får, for der er ikke ret mange af de danske børn, der henvender sig til Ombudsmanden. Hvordan skal man kunne kende forskel på de sociale nævn og Ankestyrelsen? Og hvad med kommunalbestyrelserne? Har de egentlig ikke også en særlig forpligtelse? Jo, det har de, men det er der ikke ret mange børn og unge og heller ikke ret mange af deres forældre, der ved.

Derfor foreslår vi i lighed med alle børneorganisationerne i Danmark at få lavet en egentlig børneombudsmand, en central institution, der kan sætte børns rettigheder og tarv højt på den politiske dagsorden, et stærkt talerør, kan man kalde det, men som også betyder: ét sted, én indgang.

Jeg er selvfølgelig glad for, at forslaget her har motiveret det nuværende politiske flertal til at tage børns rettigheder mere alvorligt og ad en eller anden vej i ministeriet også har fundet et beløb til at sikre det. Det er jeg selvfølgelig glad for på de børns vegne, der kender Børns Vilkår og BørneTelefonen og måske ad den vej kan få råd og vejledning.

Jeg synes dog, det havde været klogere at lave en egentlig børneombudsmandsinstitution, som i løbet af kort tid ville kunne blive velkendt, ikke kun for børn og deres forældre, men også for alle de myndighedspersoner, offentlige personer og aktive i det frivillige foreningsliv, der arbejder med børn og unge-området.

I løbet af debatten i dag synes jeg ikke, det er blevet tydeliggjort, hvorfor vi ikke kan få flertal for forslaget her. Jeg vil gerne takke Kristendemokraterne for deres positive tilkendegivelse, men jeg synes ikke, det står klart, hvorfor det øvrige borgerlige flertal ikke vil være med til at støtte forslaget.

Handler det i virkeligheden om noget helt andet? Handler det om, at hvis vi etablerer en børneombudsmand i Danmark, er vi også som politikere forpligtede til at efterleve de krav og rettigheder, som børn har? Er det i virkeligheden, fordi man frygter, at der vil blive sat for meget fokus på børns tarv og på børns rettigheder? Jeg ved det ikke. Jeg kan kun konstatere, at der ligger et beslutningsforslag, som jeg i al ydmyghed synes er godt, som jeg er sikker på vil gavne børn og unge i Danmark, og som i øvrigt nyder opbakning fra landets børneorganisationer.

Jeg kan konstatere, at det nuværende politiske flertal ikke vil være med til at gå den vej. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg vil dog alligevel takke for en, synes jeg, god debat. Det er altid godt, når Folketinget beskæftiger sig med de ting, der er rigtig, rigtig vigtige, og i mine øjne er der ikke noget, der er vigtigere end børns rettigheder og tarv i Danmark.

Hr. René Christensen har bedt om en kort bemærkning.

Ja, det er bare en kort bemærkning til fru Mette Frederiksen.

Hvorfor mener fru Mette Frederiksen ikke, at det er oplagt at arbejde ud fra det fundament, som er til stede, når nu 82 pct. i dag kender BørneTelefonen? Hvorfor skal det altid være sådan i Folketinget, at når man skal noget, skal man lave noget nyt, for så kan det jo blive ens eget . Det her er jo også en manifestation af, at nu kommer man fra et vist sted i Folketinget med et forslag om en ombudsmand og nu skal man gøre det, for så er det ens institution.

Nu har vi faktisk et fundament i dag, der hedder BørneTelefonen, og som er kendt af 82 pct. af børnene. Synes ordføreren så ikke, at det er oplagt og det rigtige at gøre og sige, at så bygger vi ud fra der, hvor der faktisk er et rigtig godt fundament i dag, så vi får udbygget det, sådan at børnene får den her ene indgang, som vi jo faktisk er fuldstændig enige om i hele salen at der skal være. Nu bruger man bare et fundament, der er bygget i forvejen.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er helt oplagt at bygge videre på de erfaringer, man har gjort sig i Børns Vilkår, som jo i øvrigt laver et fantastisk godt stykke arbejde på børneområdet. Jeg synes, at det ville være helt naturligt, at BørneTelefonen, dens telefonnumre, og hele dens funktion bygges ind i forbindelse med en børneombudsmand. Når jeg siger det, er det jo ikke mindst, fordi Børns Vilkår er en af de stærkeste fortalere for, at der bliver etableret en børneombudsmandsinstitution i Danmark.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er sikker på, at vi havde fundet på at fremsætte det her beslutningsforslag, hvis det ikke var, fordi børneorganisationerne for år tilbage, da vi forhandlede Barnets Reform, i fællesskab kom med et meget stærkt ønske om, at Folketinget skulle oprette en børneombudsmandsinstitution.

Det gør altid indtryk på mig, når organisationer med vidt forskellig sigte og vidt forskellig forankring går sammen om at stå bag et ønske. Og nu er vi altså i den situation, at alle børneorganisationerne inklusive Børns Vilkår har et stærkt ønske om, at der bliver etableret en børneombudsmandsinstitution. Det synes jeg vi i Folketinget skal kvittere for.

Hr. René Christensen.

Nu husker jeg også ganske udmærket, hvordan det foregik i forbindelse med Barnets Reform, og det er fuldstændig korrekt, men jeg husker også, at der blev udtrykt noget om én nem indgang for de børn og unge, som har nogle specielle udfordringer i deres liv.

Det er netop det, man får nu med den aftale, der er lavet, og derfor synes jeg egentlig, at ordføreren sådan skulle sige, at det godt kan være, at det ikke blev til en børneombudsmand, nu kommer det til at hedde noget andet. Men det, der er kommet ud af det her – og det var sådan set også det, jeg gjorde opmærksom på i min ordførertale, hvor jeg egentlig roste, at man havde fremsat det her forslag – er, at selv om vi et eller andet sted står her og sådan siger, hvem der stemmer for og imod nogle forslag, så er vi endt med det, vi gerne ville, nemlig at få én adgang til hjælp for børnene.

Vi har valgt fra politisk side at sige: Jamen lad os da tage fat i det, som vi kender i dag – det, som er kendt – og så få det ud over rampen forholdsvis hurtigt. Jeg er sikker på, at når vi kigger tilbage på det her, når det har fået lov til at køre en periode – nu er det først fra 2012, det starter – så vil vi jo se, at det her er en succes.

Så kan det godt være, at udtrykket er blevet noget andet, det kan også være, at fødselshjælperne har været nogle andre, men, som ordføreren også sagde, drejer det her sig jo om det mest dyrebare, der er, nemlig børnene, og de får nu én adgang til råd og vejledning i forbindelse med deres situation. Så det er jo en god dag i dag.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det at etablere én indgang for børnene til det vidt forgrenede net, der er i forhold til eksempelvis klageadgang, er meget, meget afgørende. Men indeholdt i vores forslag er jo også andre elementer. Altså, eksempelvis foreslår vi jo, at en børneombudsmand skal kunne komme på uanmeldt besøg på de institutioner, der eksempelvis huser børn. Mig bekendt lægges der ikke op til fra det nuværende politiske flertals side, at Børns Vilkår skal kunne komme på uanmeldt besøg. Så det er ikke helt korrekt, at den funktion, Børns Vilkår og BørneTelefonen har, vil kunne opfylde de behov, vi mener ikke er opfyldt inden for de nuværende rammer.

Jeg vil egentlig gerne gentage mit budskab fra tidligere, nemlig at vi er nået rigtig langt med børnepolitikken i Danmark. Børns Vilkår og mange andre gør et rigtig godt stykke arbejde, men det skal jo ikke hindre Folketinget i at tage det næste skridt. For mig at se vil det naturlige næste skridt i at være frontfigur på børneområdet være at få lavet en børneombudsmandsinstitution og i øvrigt, kan man sige, få ændret på de kritikpunkter, der er blevet rejst af FN. Lad os igen få en forhøjet kriminel lavalder, så børn i Danmark ikke skal kunne fængsles, og lad os få gjort noget ved de fattigdomsskabende ydelser, som vi ved begrænser en del børn i deres opvækst i dag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.