Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om en national plan for cloud computing i den offentlige sektor.

Af Yildiz Akdogan (S) og Hanne Agersnap (SF).

(Fremsættelse 15.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Videnskabsministeren.

Et af tidens allermest omtalte emner i it-debatten er cloud computing. Cloud computing er kort fortalt et abonnement på it leveret som en tjeneste over internettet. Der er rigtig mange fordele ved at benytte cloud computing. På det punkt er regeringen helt på linje med indholdet i det fremsatte beslutningsforslag.

Cloud computing kan give store gevinster i form af besparelser på drift og vedligehold, og i Videnskabsministeriet har vi faktisk selv opnået en driftsbesparelse på 60 pct. ved at flytte et af vores systemer over i skyen. Og det er altså ikke bare en hvilken som helst løsning, men faktisk en af vores kronjuveler. Det drejer sig om NemHandel til digital fakturering, som foreløbig 100.000 danske virksomheder har brugt.

Men derudover synes jeg, at det mest interessante ved cloud computing er den øgede fleksibilitet, som sammen med de lave priser giver større muligheder for hurtig implementering og digital innovation.

I øvrigt kan jeg oplyse, at jeg på it-ordførermødet om åbne standarder den 30. marts blev enig med it-ordførerne om, at der skulle holdes en konference om cloud computing og dokumentformater. Endelig er regeringen sammen med regionerne og kommunerne i gang med at udarbejde den næste fælles offentlige digitaliseringsstrategi, hvor jeg forventer at cloud computing naturligt vil indgå.

Så langt er regeringen helt på linje med baggrunden for forslaget, men jeg må indrømme, at jeg stiller mig lidt undrende over for de konkrete punkter i forslaget. For mig virker det simpelt hen, som om man forsøger at sparke en pivåben dør ind, for regeringen har allerede taget hånd om flere af de ting, som man nævner i forslaget.

Videnskabsministeriet udsendte netop i sidste uge en status på, hvor langt vi er kommet med gennemførelsen af initiativer i mit arbejdsprogram, der hedder »Digitale veje til vækst«. Denne status viste, at vi på cloud-området er i hus med knap 90 pct. af de leverancer, som står beskrevet i arbejdsprogrammet. Lad mig kort ridse op:

Hvad angår det første punkt i beslutningsforslaget om at opdatere love og regler, er jeg for så vidt enig. Det er vigtigt at undgå unyttige barrierer for øget anvendelse af cloud computing i form af det nuværende lov- og regelgrundlag og fortolkningen og udmøntningen af dette. Derfor diskuterede jeg allerede disse forhold med min ministerkollega i Justitsministeriet i juni 2010.

Regeringen ønsker at fastholde beskyttelsen af borgernes og virksomhedernes følsomme oplysninger, uden at der sættes unødige barrierer op for anvendelsen af cloud-teknologi, der kan give besparelser for myndigheder og give en mere fleksibel service for borgere og virksomheder.

Regeringen nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal stille forslag til eventuelle tilpasninger af persondataloven og øvrige relevante love og regler, der unødigt vanskeliggør anvendelsen af cloud-teknologier. Arbejdsgruppen skal naturligvis inddrage konkret, aktuel viden på området, herunder f.eks. arbejdet i It-sikkerhedskomiteen.

Hvad angår det andet punkt i forslaget om at etablere et fælles offentligt samarbejde om sikkerhed, er regeringen helt enig i ambitionerne. Igen må jeg bare konstatere, at arbejdet allerede er i fuld gang. Lad mig kort ridse op:

Der er bl.a. den 20. januar 2011 udgivet et diskussionsoplæg om nye sikkerhedsmodeller fra IT- og Telestyrelsen, bl.a. som et bidrag til hele det fælles offentlige samarbejde. Disse nye sikkerhedsmodeller giver forslag til, hvordan borgeren i langt højere grad selv styrer, hvem der har adgang til hvilke data. Det vil sige, at vi kan give brugeren større kontrol over egne data, og jeg synes altså, det er et fint element i diskussionen om persondata, netop at give den enkelte borger bedre mulighed for selv at bestemme, hvor stor beskyttelsen af disse data skal være.

Vi kan ikke komme udenom, at måden, danskerne agerer på sociale medier, siger noget om, at det er svært at sætte én standard for persondatabeskyttelse.

Samtidig giver de nye sikkerhedsmodeller mulighed for, at data i højere grad kan anonymiseres, så det ikke længere er så kritisk, hvis der skulle opstå et brud på sikkerheden.

It-sikkerhedskomiteen lancerede i december 2010 en vejledning om sikkerheden i cloud computing og har desuden udtrykt opbakning til diskussionsoplægget om nye fra IT- og Telestyrelsen om nye sikkerhedsmodeller. Der er endvidere lavet en vejledning om revision og sikkerhedsdokumentation af cloud-ydelser fra IT- og Telestyrelsen fra januar 2011.

Endelig har vi høstet en række konkrete erfaringer med anvendelsen af cloud computing i f.eks. Odense Kommune og på IT-Universitetet. Jeg har generelt erklæret universiteterne som digitale spydspidser for digitaliseringen på mit eget ressortområde, og netop IT-Universitetet ser et potentiale i mulighederne i cloud computing.

Hvad angår at sikre erfaringsudveksling mellem universiteterne har vi netop nedsat et forum for digitalisering af universiteterne, som afholder første møde inden længe. Erfaringerne fra sådanne digitale frontløberprojekter er ikke bare vigtige universiteterne imellem, det er hensigten, at de jo bestemt også kan komme resten af det fælles offentlige samarbejde til gode.

I beslutningsforslagets punkt 3 lægges der op til, at der skal fastsættes klare mål for udbredelsen af cloud computing, og her lander vi altså på et område, hvor jeg er helt uenig med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Regeringen er af den faste overbevisning, at det er alt, alt for tidligt at sætte konkrete mål for udbredelse og gevinster. Det skyldes simpelt hen, at markedet for cloud computing stadig er meget umodent i Danmark, men jo også internationalt. Vi har stadig til gode at se, hvordan teknologien udvikler sig, hvordan juraen og teknikken i praksis spiller sammen, og hvordan erhvervs- og forbrugermarkedet reagerer.

Det minder mig derfor lidt om den diskussion, vi havde i sidste uge med alle Folketingets partier om åbne standarder, hvor oppositionen presser på, for at det offentlige skal bruge bestemte åbne standarder for dokumentformater. Ekspertudvalgets indstilling var, at det er for tidligt i forhold til udviklingen i teknologien og markedet at gøre bestemte dokumentformater obligatoriske i det offentlige.

Tillad mig her en mere overordnet kommentar. Oppositionens iver i øvrigt om at ville detailstyre alt og alle er også i denne sammenhæng et uklogt ideologisk togt. Man skal altså være varsom med krav om detailstyring på teknologiske områder, som ikke er modne nok. Detail- og målstyring af umodne teknologier er ikke nødvendigvis befordrende for udviklingen.

Anvendelse af cloud computing bør altid ses i tæt sammenhæng med de forretningsmæssige behov. Det giver mening at bruge cloud computing nogle steder, men ikke alle, og faste mål kan altså føre til, at man benytter cloud bare for at leve op til et eller andet kunstigt fastsat mål. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt og kan endda føre til indførelse af cloud i systemer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt.

Endelig er det min holdning, at cloud computing ikke bør være et mål i sig selv, men et vigtigt værktøj til at opnå effektivisering, serviceforbedringer og bedre og mere fleksible løsninger.

Forslagsstillerne foreslår under forslagets punkt 4, at der skal være klare retningslinjer for brug af cloud, og særlig for, om man lever op til lovgivningen. Det kan jeg erklære mig fuldstændig enig i, men her er altså igen tale om, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti sparker en pivåben dør ind. IT- og Telestyrelsen offentliggør nemlig i løbet af denne måned en vejledning om cloud computing og de juridiske rammer. Vejledningen er en del af leverancerne for arbejdsprogrammet »Digitale veje til vækst«. Den juridiske vejledning viser helt konkret, hvilke love og regler man skal tage højde for i et cloudprojekt. Vejledningen har været drøftet med Datatilsynet, som også har haft den til gennemsyn og kommentering.

Endelig fremføres der i forslagets punkt 5, at det skal være muligt at få en forhåndsgodkendelse til et cloudprojekt af Datatilsynet, og det mener jeg vil falde ind under området for den planlagte tværministerielle arbejdsgruppe, som jeg nævnte tidligere.

Så jeg vil tillade mig at konkludere, at regeringen er noget foran oppositionens krav til at fremme cloud computing. Regeringen har allerede dækket de relevante punkter i beslutningsforslaget, hvorfor jeg virkelig ikke kan se nogen grund til at gå videre med S og SF's beslutningsforslag om en plan for cloud i det offentlige.

På den baggrund indstiller regeringen, at S og SF's forslag, B 83, afvises.

Fru Hanne Agersnap for en kort bemærkning.

Jamen det er jo dejligt at høre, at ministeren siger, vi er så langt med cloud computing. Jeg havde et spørgsmål om den tværministerielle arbejdsgruppe, som lige blev afklaret her i en af de sidste replikker, for som jeg forstår det, er det en planlagt arbejdsgruppe, den er ikke nedsat endnu, og den vejledning, vi ønsker os, er så også planlagt og kommer om en måneds tid. Så det ser vi selvfølgelig med glæde frem til, når den der pivåbne dør står pivåben og det er let at gå i gang med cloudprojekter.

Til den mere ideologiske del om at planlægge eller at løbe efter markedet vil jeg sige, at der er det jo, at vi gerne vil have cloud i gang, for der skal jo høstes nogle erfaringer. Vi er jo nødt til fra det offentliges side at sætte projekter i gang og måske også sætte mål på det, vi ønsker med det her forslag, altså at få sat mål på et antal projekter, der gør, at vi får den erfaring.

Derfor vil jeg høre ministeren, om ikke der skal flere pilotprojekter i gang og flere projekter i offentlige forvaltninger i gang for at få den nødvendige erfaring, til at vi kan få udbredt cloud computing. Kan vi ikke sætte et mål for det?

Ministeren.

Til det sidste kan jeg sige, at Videnskabsministeriet jo allerede er gået foran. Jeg nævnte NemHandel, så vi er i fuld gang. Jeg nævnte også i min tale, at vi, når vi laver den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, naturligvis forholder os til cloud computing.

Så vil jeg gentage, at jeg allerede i sommeren 2010 havde det første møde med justitsministeren om sagen, så vi er i gang og arbejder på tværs af ministerierne.

Fru Hanne Agersnap.

Det er jo fint, at der er et projekt i gang med e-handel, og det er jo fint, at der er projekter i gang på universiteterne, men der er jo en række områder, hvor man får tjekket forvaltningslove, revisionsbestemmelser og dataopbevaringsregler. Altså, det må være en række forskellige forvaltningsenheder, der skal høste erfaringer, før vi får den nødvendige erfaring ind, der gør, at det bliver muligt for kommuner, regioner og andre hurtigt at gribe til de her metoder.

Ministeren.

Ja, og derfor er det også rigtig godt, at vi har fået det, der sådan lidt kækt i daglig tale kaldes Odensecasen, nemlig at Odense Kommune arbejder tæt sammen med Datatilsynet; IT- og Telestyrelsen er i øvrigt meget involveret i det projekt. Og det gør, at vi kan blive meget konkrete med hensyn til netop at prøve at indikere, hvad det er for regler og love, der skal til, for at vi fremmer cloud computing uden at kompromittere sikkerheden for personfølsomme data.

Men jeg står altså stadig væk tilbage med spørgsmålet: Hvad er det for mål, hvad er det for eksempler på mål, som oppositionen vil opstille for udbredelsen af cloud computing? Altså, det synes jeg stadig væk står uklart.

Fru Yildiz Akdogan for en kort bemærkning.

Tak for det. Og tak for ministerens interessante svar. Nu kritiserer ministeren det her for ikke at være specielt visionært og spørger, hvordan det i øvrigt skal måles og sådan noget.

Jeg vil bare lige pointere over for ministeren, at vores hensigt ikke er at lave nogle klare mål – det vil vi gerne have at man bl.a. laver i samarbejde med stat, regioner og kommuner, altså at det er dem, der ligesom kigger det lidt efter i sømmene, med hensyn til hvad der kan kræves af konkrete mål med fokus på, hvor man kan få en effektiviseringsgevinst.

Jeg vil egentlig gerne stille ministeren et spørgsmål. Nu er det sådan, at cloud computing er noget, der er kommet for at blive, og trods usikkerhed om cloud computing har private virksomheder taget det til sig, og et af formålene med det her beslutningsforslag er jo, at vi gerne vil have, at det offentlige også skal være bannerfører på det her område. Og jeg vil bare spørge: Synes ministeren ikke, at det offentlige sådan skal være en rollemodel eller bannerfører på området for cloud computing, hvor man kan se potentialer og udviklingsmuligheder i forhold til både energibesparelser, driftsbesparelser osv.?

Ministeren.

Jo, det synes jeg bestemt, og lige netop det har jeg i min tale givet rigtig mange eksempler på.

Så forstår jeg simpelt hen ikke fru Yildiz Akdogans kommentar om, at man alligevel ikke mener, at der skal fastsættes mål. Punkt 3 i beslutningsforslaget indledes med:

» Der skal sættes et klart mål for udbredelsen og effektiviseringsgevinsterne …«.

Altså, det må vi da læse, som om man fra oppositionens side ønsker et klart mål, hvilket jeg synes virker besynderligt i et så umodent marked som det her. Det betyder ikke, at der ikke skal gøres en masse indsatser, og det var dem, jeg listede op gennem hele min tale.

Fru Yildiz Akdogan.

Men det er nogle mål, man bl.a. skal overlade blive sat i et samarbejde mellem stat, regioner og kommuner. Så det er sådan, kommentaren skal forstås.

Ministeren siger, at cloud computing ikke skal være et mål i sig selv. Jeg forstår det, som om cloud computing så skal være et middel til, at vi netop kan få de her effektiviseringsgevinster og energibesparelser. Jeg håber også, at ministeren er enig med mig i, at det kan være et godt og nyttigt middel at anvende.

Men trods usikkerhederne må man jo også se på, hvor vi kan være lidt visionære på det her område, så jeg vil egentlig høre: Synes ministeren ikke, at der også ligger noget visionært i det her beslutningsforslag, hvor der netop ses på, hvad man fra det offentliges side kan se på af potentialer og udviklingsmuligheder med hensyn til cloud computing?

Ministeren.

Til det første, fru Yildiz Akdogan bringer op, må jeg sige, at som jeg også nævnte, arbejdes der sammen med kommunerne, regionerne, Datatilsynet, på tværs af ministerierne, IT- og Telestyrelsen, universiteterne, herunder IT-Universitetet. Så man må sige, at der er mange forskellige aktører med til at fremme udbredelsen af cloud computing i Danmark.

Til det sidste, spørgeren kommer med, om det her ikke er visionært, vil jeg sige: Jo, jeg synes, det er meget visionært at arbejde med cloud computing, og det er derfor, regeringen er så meget foran oppositionens forslag.

Så siger vi tak til ministeren – i denne omgang i hvert fald. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører for Venstre.

Det kan hurtigt blive en meget teknisk og nørdet diskussion, men det er også en vigtig diskussion at have om cloud computing. Derfor må jeg også indrømme, at set i det lys er jeg lidt forundret over, at både Socialdemokraterne og SF har fremsat deres beslutningsforslag om en såkaldt nationalt plan for cloud computing i den offentlige sektor.

For når man tager beslutningsforslaget i betragtning, lader det jo til, at både fru Yildiz Akdogan og fru Hanne Agersnap totalt vælger at ignorere det arbejde, som regeringen allerede gør med cloud computing i et forsøg på at blive frontløber for et projekt, der for længst er skudt i gang. F.eks. blev Folketingets it-ordførere på et møde den 30. marts enige om, at der skulle holdes en konference om cloud computing. Ligeledes er regeringen sammen med regionerne, som også ministeren var inde på, og kommunerne i gang med at udarbejde den næste fælles, offentlige digitaliseringsstrategi, hvor vi kraftigt forventer, at cloud computing vil indgå i stor stil.

Så at cloud computing er højt på agendaen i regeringen, afspejler sig jo også i Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram, der hedder »Digitale veje til vækst«, hvor en række konkrete initiativer skal understøtte udbredelsen og anvendelsen af cloud computing. Så i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt cloud computing er en fordel at implementere i det offentlige, tror jeg faktisk, at vi enige i hele Folketinget om, at det er det selvfølgelig. For software, service og tjenesteydelser via internettet er jo både fleksibelt, økonomisk fordelagtigt og ikke mindst effektivt.

Så spørgsmålet er derfor, hvad der egentlig er formålet med dette beslutningsforslag fra Socialdemokratiet og SF om at udarbejde en national plan for cloud computing. Det er jo et godt spørgsmål, for i min optik giver det ikke mening at sætte endegyldige mål for et produkt, der både i sin udbredelse og udvikling stadig er usikkert og ufærdigt. Hvis teknologien skal have lov til at udvikle sig, er det alt for tidligt at begynde at sætte mål for udbredelsen og brugen. Vi ved endnu ikke, i hvilken retning udviklingen går, og det vil være meget kritisabelt allerede nu at pålægge kommunerne en målsætning for noget, vi endnu ikke ved nok om.

Konklusionen på Venstres indlæg er derfor meget klar: Ja, vi er utrolig enige om, at cloud computing er fremtidens værktøj, og at det offentlige skal bruge det, når tiden kommer, men indtil da giver det altså ikke mening at opstille retningslinjer og datoer for implementering, da det vil hæmme processen og udviklingen mere, end det vil gavne.

Så Socialdemokratiet og SF må finde andre områder at tage æren for. Det skal i hvert fald ikke gå ud over innovationen.

Fru Yildiz Akdogan for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig gerne stille ordføreren et spørgsmål. Nu synes ordføreren, at ideen om cloud er en god ting, men da der stadig væk er nogle uklarheder på hele cloudområdet, mener han ikke, at man skal prøve at være bannerfører på det her område. Er det ikke lidt visionsløst ikke at prøve at få det offentlige til at være bannerfører på en meget interessant teknologi, når der er så mange store gevinster at hente?

Ordføreren.

Som den socialdemokratiske ordfører sikkert også hørte i min tale, synes jeg, det er rigtig godt, at man fra ministeriets side er godt i gang med at udmønte en konkret strategi for det, og det er rigtig godt, at vi alle sammen er blevet enige om at holde en konference om det.

Så vi har allerede lavet retningslinjerne, men jeg synes, der er forskel på det og så det i det konkrete forslag, der ligger, om at sætte datoer på og generelt sparke en åben dør ind – det er jo lidt svært en gang imellem – i hvert fald det der med at sætte dato på og allerede nu pålægge det offentlige noget, hvori der er usikkerhed vedrørende det juridiske grundlag, f.eks. i forbindelse med eksemplet med det nuværende projekt i Odense Kommune og andre eksempler. Der synes jeg der er en meget stor forskel.

Vi skal nok være med på at holde fast i det visionære, men så lad os lade være med allerede nu at have højtflyvende mål ved at prøve at være frontløber på noget, vi allerede er frontløbere på.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg synes bare, at ordføreren modsiger sig selv. På den ene side vil ordføreren gerne være visionær, og der skal ske nogle ting, men på den anden side synes ordføreren, at man ikke skal gøre noget, for tænk nu, hvis det går galt. Hvordan kan man både være visionær og handlingslammet? Det forstår jeg ikke. Det kan være, at ordføreren kan forklare det.

Ordføreren.

Der må være et eller andet galt med lydanlægget herinde, for det var faktisk ikke det, som jeg sagde, og det er derfor, at jeg håber, at fru Yildiz Akdogan i hvert fald klart kan høre, hvad jeg siger nu.

Vi deler jo det visionære, men det er jo det, der er lidt sjovt, at nu prøver man fra Socialdemokratiets side at få uenighed ud af enighed. Vi er jo alle sammen enige om det visionære i cloud computing; det er derfor, at ministeriet allerede er godt i gang med at lave en lang række offensive strategier på det her område. Men der er bare en masse uklarheder med hensyn til det juridiske f.eks., som det er nødvendigt at vi får igangsat undersøgelser af, før vi skal ud at kræve af kommuner, at de skal implementere det her, og før vi ved, hvad vi rent juridisk taler om.

Det synes jeg ærlig talt ikke er visionært, det synes jeg faktisk er dumdristigt i stedet for – og der følger vi altså ikke med.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at det er et vigtigt emne, som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti tager op med beslutningsforslaget her, nemlig cloud computing. Jeg er slet ikke i tvivl om, og det er heller ingen af de øvrige medlemmer af Dansk Folkeparti, at cloud copmputing besidder et stort potentiale for effektiviseringer og rationaliseringer både inden for den offentlige sektor og såmænd også inden for det private erhvervsliv. Derfor er der heller ingen tvivl om, at cloud computing er noget, som man inden for det offentlige skal tage fat på og benytte i videst mulig omfang.

Vi er heller ikke i tvivl om, at man med cloud computing vil kunne spare mange penge – penge, som jo kunne bruges på noget bedre end eksempelvis serverkapacitet inden for det offentlige. I stedet for kunne pengene omsættes i borgernær service ude i kommunerne. Så selve konceptet i cloud copmputing er vi tilhængere af, og derfor synes vi også, at det er helt fint, at forslagsstillerne nu har bragt emnet op her i dag, så vi også får sat lys på det her i Folketinget.

Men jeg må også sige, at vi ikke i Dansk Folkeparti kan støtte selve beslutningsforslaget. Det er som sagt ikke, fordi vi har noget imod cloud computing, men vi har noteret os, at ministeren allerede har været på talerstolen for ganske kort tid siden og redegjort for, hvordan regeringen allerede arbejder med cloud computing. F.eks. er regeringen rigtig godt i gang med mange af de fem punkter, som er listet op her i beslutningsforslaget, som forslagsstillerne ønsker gennemført. Bl.a. er lov- og regelgrundlaget, som vedrører området, allerede i gang med at blive opdateret og kigget efter for at se, om der er noget, der skal ændres, ligesom der også skal udarbejdes nogle klare retningslinjer for, hvordan cloud computing skal bruges inden for det offentlige. Det er noget, som regeringen allerede er rigtig godt i gang med.

Sådan noget som sikkerhed for, at persondata bliver håndteret korrekt, og at der ikke er nogen fare for, at persondata kan blive misbrugt af uvedkommende personer eller firmaer for den sags skyld, er også noget, som der tages hånd om fra regeringens side. Så alt i alt synes vi, at mange af elementerne her i beslutningsforslaget egentlig gør det overflødigt at fremsætte et beslutningsforslag her i Folketinget.

Endelig skal jeg også sige, at vi er på linje med Venstre og med ministeren i det her med de meget klare mål for udbredelsen af cloud computing. For os handler det ikke om, at man, i hvert fald på det her tidspunkt, skal sætte nogle fuldstændig firkantede mål for udbredelsen; det kommer nok mere an på, hvor stort potentialet er på længere sigt, og det er for svært at sige noget om så tidligt i processen, som vi er nu.

Dansk Folkeparti bakker selvfølgelig også op om den konference om emnet her, som er aftalt partierne imellem – vi har jo selv været med til at aftale det. På den baggrund må jeg sige, at vi må afvise beslutningsforslaget her, men vi siger selvfølgelig ja til cloud computing i det omfang, der er rationaliseringsgevinster i det for det offentlige, og vi siger såmænd også ja til intentionerne i beslutningsforslaget her.

Fru Hanne Agersnap som ordfører for SF.

Cloud computing er jo et af de mange engelske udtryk, vi bruger i it-verdenen. Jeg ved ikke, om vi rigtig har fået forklaret, hvad det drejer sig om, men det vil jo sige, at it-systemer deler servere; de kan ligge langt væk fra selve systemet, i Langbortistan eller et andet sted i verden. Man deler derved også teknikere og eksperter, der passer de her servere, og man kan så også dele programmer, der kan ligge på de servere og bruges af flere it-systemer. På den måde kan man udnytte serverkapaciteten, eksperternes kapacitet, programmerne og få udviklet programmer.

Så derfor er der selvfølgelig meget, der taler for, at der er masser af besparelser og serviceforbedringer, og derfor er vi også cirka alle sammen enige om, at det er en rigtig god idé. Der er lidt en strid om ord, som jeg kan høre det: om en digitaliseringsstrategi er det samme som en national plan, eller om det er noget, der allerede har stået i »Digitale veje til vækst«.

Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, og det er jeg meget glad for at høre. Jeg håber, at vi løbende får at vide, hvilke problemer den støder på, hvilke løsningsmuligheder der bliver bakset med, og om der er noget, der kræver lovændringer, eller hvad det er for en slags tilpasninger, der skal til. Så det håber jeg at vi bliver nært knyttet til eller får opdateringer om.

Der, hvor det ser ud, som om uenigheden samler sig, er jo, med hensyn til om man kan sætte nogle mål. Altså, hvornår skal hvor mange kommuner have skaffet sig nogle erfaringer med cloud computing, hvornår skal vi have et hospital på, hvornår skal vi have en hel styrelse på, hvor mange institutioner skal prøve det, og hvilken slags institutioner skal det være?

Vi mener godt, man kunne opstille en plan med nogle mål, der sikrer, at man får erfaringer hele vejen rundt, og at man fra det offentliges side kan være med til at sikre, at cloud computing bliver udbredt, i stedet for at vente på, at det private erhvervsliv har banket på dørene med hensyn til at få ændret reglerne, så de får udbredt cloud computing.

Så derfor vil vi selvfølgelig fra SF’s side anbefale forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører for De Konservative.

Tak. Da vores ordfører på området, hr. Daniel Rugholm, ikke kan være til stede, skal jeg holde hans ordførertale for ham.

Cloud computing er jo et rigtig buzz word i disse tider. Flere og flere snakker om det, og interessen for det vokser både i det private erhvervsliv og i det offentlige. Vores viden om det bliver større, og mulighederne fra leverandørerne flere og flere.

Der er gode tanker i dette beslutningsforslag, og Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis interesse for emnet glæder mig. Det lægger i hvert fald op til, at dette er et emne, vi i fællesskab kan og skal have fokus på. Det bliver også aktuelt i den nærmeste fremtid, når videnskabsministeren indbyder til en konference om emnet, hvor vi bl.a. skal drøfte standarder i cloud computing. Det besluttede vi i fællesskab i sidste uge, da vi som it-ordførere havde lejlighed til at drøfte redegørelsen om dokumentformater fra Ekspertudvalget.

I Det Konservative Folkeparti ser vi med stor interesse på mulighederne i cloud computing, ikke mindst i forhold til det offentliges it. Der er uden tvivl et meget stort potentiale, men der er også stadig ting, vi skal blive klogere på, særlig sikkerhed, håndtering af personfølsomme data og stabilitet. Vi følger derfor udviklingen og lytter til de vigtige erfaringer, der gøres. Vi er allerede godt i gang, og dette har ministeren redegjort grundigt for. Regeringen er i dialog med regioner og kommuner om mulighederne i cloud computing, og IT- og Telestyrelsen, it-sikkerhedskomiteen og mange flere har fokus på både jura og teknik i cloud computing.

De næste to dage har jeg, og det vil altså sige hr. Daniel Rugholm, fornøjelsen af at deltage i Digitalisér Danmark 2011-konferencen i Aarhus. Der kommer over 1.000 it-chefer, eksperter og andre it-folk til to dages konference om digitalisering. Her er der også fokus på cloud computing og særlig sikkerheden.

For os er positive erfaringer og større viden om sikkerhed mere vigtigt end hurtige og ubrugelige planer. Klare retningslinjer baseret på praktisk erfaring er ekstrem vigtigt, når vi snakker personlige oplysninger og følsomme data inden for kommune, region og stat. Så det handler om at finde en balance mellem at garantere et fornuftigt sikkerhedsniveau og ikke bremse en udvikling og det store potentiale, som vi er enige om findes i cloud computing.

Det vil helt naturligt tage tid, og lige nu samler vi mest mulig viden fra de første erfaringer, der gøres på området. For os er det ikke altafgørende med en plan for 3 og 5 år, det vigtigste er, at man har fokus på rette sted og bevæger sig så hurtigt som muligt på et sikkert grundlag.

Jeg er godt klar over, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti godt kunne bruge nogle milliarder til deres »En Fair Løsning«, men at hente dem i hurtigt definerede og urealistiske planer for gevinster ved udbredelse af cloud computing er desværre lige så usikkert som f.eks., at 12 minutter er lig med 15 mia. kr. Teknologien er stadig forholdsvis ny, og erfaringerne er endnu ikke så mange, at tiden er til at sætte et, og jeg citerer fra beslutningsforslaget:

» … klart mål for udbredelsen og effektiviseringsgevinsterne ved hjælp af cloud computing«.

Disse mål vil på nuværende tidspunkt ikke være ret meget værd.

Hos De Konservative mener vi, at cloud computing er et vigtigt værktøj, og at der er et stort potentiale i det. Derfor har det et prioriteret fokus, og vi følger det med største interesse, og netop derfor finder vi også dele af beslutningsforslaget irrelevante og andre dele endnu umodne.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, men vi glæder os over oppositionens signal om et øget fokus på dette område og ser frem til den fortsatte dialog og videndeling om både juraen og teknikken bag cloud computing.

Tak til ordføreren. Nå, der kom et ønske om en kort bemærkning, lige da jeg rejste mig op. Hr. Michael Aastrup Jensen. ( Michael Aastrup Jensen (V): Det er en fejl). Det er en fejl.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er det faktisk ordføreren for forslagsstillerne, fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet.

Jeg kan desværre ikke printe ud, så jeg er nødt til at tage min computer med herop på talerstolen.

Jeg vil gerne sige tak for kommentarerne. Da vi fremsatte det her beslutningsforslag, kiggede vi bl.a. på hele området cloud og det fokus, der har været på cloud, især fra erhvervslivet.

Cloud betyder jo at lagre information eller data ude i en ekstern datacentral, dvs. ude i skyen. Der er en række gode ting ved det her område. Dels skaber det besparelser i indkøb af servere, drift og ikke mindst vedligeholdelse, dels giver det også en vis fleksibilitet, i forhold til at man kan købe efter behov, og man behøver ikke at betale for fuld serverkapacitet. Det giver også mulighed for at købe software som abonnement.

Der er også nogle klimamæssige gevinster ved cloud, bl.a. lavere energiforbrug, og ikke mindst har en række undersøgelser vist, at man i forbindelse med driften af e-mail over cloud som i tilfældet med Lyngby-Taarbæk Kommune kan spare op til 7 mio. kr. Undersøgelser har også vist, at ikke mindst strømforbruget kan reduceres med op til 55 pct.

Den private sektor er ved at få øjnene op for cloud og har også taget det til sig. Derimod er det offentlige lidt forsigtig med det, ikke mindst fordi der selvfølgelig er en række barrierer og udfordringer, f.eks. i forhold til personfølsomme data, som en række af ordførerne også var inde på. Men formålet med det her forslag er netop at prøve at være lidt visionær på det offentliges vegne og prøve at se, om man kan rykke på noget og få sat gang i nogle besparelser, for man kan virkelig spare på en række ting i de enkelte kommuner.

Til de ordførere, der har været heroppe og kommentere forslaget, både positivt og mindre positivt, vil jeg sige, at hensigten ikke er at sidde og diktere ting her fra Folketingets side ned til kommunerne om, hvad de skal gøre, eller hvad de ikke skal gøre. Nej, hensigten er at være visionær på det offentliges vegne. Så når ministeren både roser det og samtidig siger, at vi ikke kan være med til at lovgive eller træffe beslutning eller diktere kommunerne noget, så er det altså heller ikke det, der er hensigten. Hensigten er som sagt at prøve at være visionær på det offentliges vegne.

Jeg ved godt, at vi skal have en konference om kort tid, men da vi satte os ned og lavede det her beslutningsforslag, var det altså lang tid, før den aftale var på plads. Vi ignorerer heller ikke de initiativer, der tages, og de tiltag, der gøres fra IT- og Telestyrelsens side, men man kan sagtens være lidt mere visionær og lidt mere fremadrettet. Det er også rigtigt, at cloud ikke er et mål i sig selv, cloud skal være et redskab til at skabe nogle effektiviseringsgevinster og driftsgevinster inden for det offentlige, hvad enten det er på kommunalt eller regionalt niveau. Så der håber jeg vi kan være enige.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan være enig, når der bliver sagt, at regeringen allerede er i gang med mange af de her initiativer. Det er kun glædeligt, hvis regeringen er obs på det her. Spørgsmålet er så, hvorfor man ikke kan tage nogle af de her ideer og supplere dem med de tiltag, som regeringen er godt i gang med. Det her behøver ikke nødvendigvis at være en modsætning, det kan godt være et supplement til de initiativer, der er sat i gang. Det kunne man måske prøve at overveje.

Som sagt er hensigten med beslutningsforslaget at prøve at sætte en proces i gang og at være visionær på det offentliges vegne. Hensigten med, at der står, at der skal sættes et klart mål for udbredelsen af effektiviseringsgevinsterne ved hjælp af cloud computing, er selvfølgelig, at det skal laves i samarbejde og dialog mellem stat, regioner og kommuner, da det er dem, der bedst ved, hvor der kan hentes gevinster, og det er også dem, der kan sætte sig den her målsætning.

Vi ved godt, der er en række udfordringer omkring de personfølsomme data og sikkerhed, og ja, det er stadig væk en meget ny teknologi, den er under udvikling, der er stadig væk mange ubesvarede spørgsmål, men det behøver netop ikke at være en hindring. Nu har vi ligesom snakket om, at vi skal være det digitale Danmark, at vi skal være foregangsland på det digitale område, og her er der altså en række ting, som cloud kan tilbyde, og som jeg mener vi godt kan være lidt mere obs på og turde satse lidt mere på.

Jeg er enig i det med udfordringen på det juridiske område, men det skal ikke være en sovepude, og det skal heller ikke være et argument for, at man ikke skal have nogen ambitioner og visioner suppleret med konkrete handlingsplaner. For det er ikke nok bare at være visionær på clouds vegne, man må gerne have nogle konkrete handlingsplaner for, hvad der kan tages af konkrete initiativer.

Med de ord vil jeg gerne sige tak for SF’s støtte. Jeg håber, ministeren måske kan tage nogle af de her forslag med ind i sit videre arbejde og ikke ser det som en modsætning, men måske kan tage det lidt som et supplement til nogle af de initiativer, der er blevet sat i gang. Så skal jeg så sige, at jeg personlig er meget obs på at se, hvad de fremadrettede initiativer vil være fra ministerens side. Med de ord vil jeg gerne sige tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.