Nu har jeg lige brugt tid på at begrunde, hvorfor vi stemte imod et lovforslag.
Her vil jeg så bruge tid på at begrunde, hvorfor vi stemmer for et beslutningsforslag, ud over af den simple årsag, at vi er medforslagsstillere til det.
Det hjælper selvfølgelig altid på humøret.
Men jeg vil gerne sige, at det for os at se er en meget, meget vigtig sag, nemlig spørgsmålet om, hvordan vi beskytter vores drikkevand.
Det er en sag, som har været oppe i Folketinget rigtig mange gange.
Den her gang er vi så i den heldige situation, at hele oppositionen faktisk er enig om, at man skal etablere de nødvendige beskyttelseszoner, sådan at vi altså kan få beskyttet drikkevandet effektivt.
Det er ikke længere tid siden end i går aftes, at man i Deadline kunne høre hr.
Eyvind Vesselbo bortforklare regeringens svigt på det her område.
Det bedste, man kan sige om hr.
Eyvind Vesselbos indsats i tv, er, at det var komplet uforståeligt, hvad han sagde, men det var formentlig også hensigten, at det skulle være sådan.
For realiteten er jo, at den situation, der er for vores drikkevand, er meget alvorlig.
Den seneste grundovervågningsrapport viste, at næsten 40 pct.
af boringerne i overvågningsprogrammet indeholdt sprøjtegifte, og at grænseværdierne var overskredet i 12 pct.
af boringerne.
Den samme tendens bekræftes i boringskontrollen, hvor 23 pct.
af indvindingsboringerne er forurenet og 4 pct.
af tilfældene overskrider grænseværdierne for enkeltstoffer.
Det, som også er en kendsgerning, er, at vandværkernes organisation, DANVA, i årevis har forsøgt at råbe politikerne op med budskabet om, at det er nødvendigt at etablere beskyttelseszoner rundt om vandboringerne, hvor der ikke må anvendes sprøjtegifte.
Vandværkerne siger, senest her i P1 i formiddags, at den metode, man skal bruge, er den metode, som foreslås i det beslutningsforslag, der ligger her, nemlig at man tager udgangspunkt i konkrete vurderinger af de vandgeologiske forhold, og det betyder så også, at størrelsen på beskyttelseszonen kan variere meget fra boring til boring og altså ikke kan fastlægges med en passer, sådan som regeringen har foreslået, når de har fremsat deres forslag om, at der skal være en 25 meter radius rundt om boringen.
Når det er vigtigt at indføre de nødvendige beskyttelseszoner lige omkring vandboringerne, skyldes det, at vandboringer er særlig sårbare over for nedsivning af sprøjtemidler fra marken rundt om boringen.
Et forsigtigt skøn fra eksperter siger, at ved indførelse af de nødvendige beskyttelseszoner ville ca.
3/4 af alle forureninger kunne undgås.
Det skyldes, at grundvandsforureninger meget sjældent skyldes en magasinforurening, men derimod en forurening tæt på boringen, der ikke er blevet fortyndet, inden vandet pumpes op.
Det er derfor, vi synes, at det er rigtig ærgerligt, at der tilsyneladende er et flertal i Folketinget, som afviser det her forslag.
Der er jo ellers normalt i det danske Folketing stor enighed om, at man skal sikre, at vi også fremover kan drikke vand, uden at det skal renses, og uden at man udsættes for risiko for at indtage pesticider.
Jeg må bare konstatere, at med den politik, der er blevet ført de sidste 10 år, og med den afvisning, der ligger af det her beslutningsforslag, så får vi ikke løst problemet – i hvert fald ikke inden for en overskuelig fremtid.
Det bedste, man kan sige, er selvfølgelig, at der i oppositionen ikke bare er enighed om at fremsætte det her beslutningsforslag, men også enighed om, at det er en af de ting, der skal løses efter næste valg – og det må vi så satse på at få gjort.