Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 2.

Spørgsmålet er stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg den 15. februar 2011 efter øn-

ske fra Søren Krarup (DF) m.fl., jf. B 60.

Spørgsmål nr. 2:

”Ministeren bedes i forlængelse af B 60 – spørgsmål 1 – redegøre for, om det af lovforslag omratificering af den/disse FN-konventioner klart og tydeligt er oplyst, at en ratificering indebærer,at Folketinget er forpligtet til at give statsborgerskab uden om de betingelser, der sædvanligvisstilles for at få dansk indfødsret ved lov. Der bedes redegjort for, og det bedes dokumenteret,om information herom fremgik af ministerens skriftlige fremsættelse, af lovforslagets bemærk-ninger, af ministerens mundtlige bemærkninger til Folketinget under 1., 2. og 3. behandlingeneller af bilag fremlagt i det udvalg i Folketinget, der behandlede det pågældende lovforslag.”

Svar:

FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers rettighederFN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers rettigheder indeholder i artikel32 en bestemmelse om naturalisation, hvoraf fremgår, at de kontraherende stater så vidt mu-ligt skal lette statsløse personers optagelse i samfundet og naturalisation, og at de navnlig påenhver måde skal bestræbe sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager ognedsætte afgifterne for og omkostningerne ved sagernes behandling til det mindst mulige.Denne konvention indeholder ikke i sig selv en forpligtelse for Folketinget til at give statsbor-gerskab uden om de betingelser, der sædvanligvis stilles for at få dansk indfødsret ved lov.FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshedFN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed indeholder i artikel 1 enbestemmelse om, at en kontraherende stat skal give statsborgerret til personer, der er født pådens territorium, og som ellers ville blive statsløse.

Forslag til folketingsbeslutning nr. B 4 om Danmarks tiltrædelse af FN’s konvention af 30. au-gust 1961 om begrænsning af statsløshed blev fremsat den 9. marts 1977. Beslutningsforsla-get blev vedtaget i Folketinget den 22. april 1977.Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at konventionen fastsætter nærmerebestemmelser om, under hvilke betingelser en deltagerstat skal bevilge ellers statsløse perso-ner statsborgerskab, under hvilke betingelser statsborgerskab fortabes, ligesom konventionenmed visse undtagelser forbyder en deltagerstat at fratage en person hans statsborgerskab.En ratifikation af konventionen på tidspunktet for vedtagelsen af konventionen ville for Dan-marks vedkommende kræve ændringer af lov af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, hvorforDanmark ikke umiddelbart valgte at ratificere konventionen.Det følger af konventionens artikel 1, at det påhviler en kontraherende stat at give statsborger-ret ved enten at lade statsborgerrettens erhvervelse indtræde umiddelbart ved fødsel på terri-toriet eller at gøre statsborgerrettens erhvervelse afhængig af, at den statsløse indgiver an-søgning herom. Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om danskindfødsret, der blev fremsat den 23. oktober 1968, at implementeringen af forpligtelserne iFN’s konvention om begrænsning af statsløshed med mindre ændringer lader sig indpasse iden bestående lovgivning, herunder at dansk indfødsret erhverves efter ansøgning (ved er-klæring), idet det første alternativ om automatisk erhvervelse ved fødsel fuldstændigt striderimod de hidtil fulgte principper for erhvervelse af statsborgerret i de nordiske lande, hvor er-hvervelsen ved fødsel følger af afstamningsprincippet.Det fremgik ikke af forhandlingerne, at en ratifikation vil indebære, at Folketinget er forpligtet tilat give statsborgerskab uden om de betingelser, der sædvanligvis stilles for at få dansk ind-fødsret ved lov. Baggrunden herfor er netop, at statsløse personer født i Danmark efter dendaværende indfødsretslovgivning ikke skulle indgive ansøgning om dansk indfødsret ved natu-ralisation, idet de pågældende kunne erklære sig danske statsborgere i henhold til indføds-retslovens § 3.FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettighederFN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder indeholder i artikel 7 en be-stemmelse om blandt andet, at barnet fra fødslen skal have ret til at opnå et statsborgerskab,og at deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelsemed deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instru-menter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.Forslag til folketingsbeslutning nr. B 22 om Danmarks tiltrædelse af FN’s konvention af 20.november 1989 om barnets rettigheder blev fremsat den 31. januar 1991. Beslutningsforslagetblev vedtaget i Folketinget den 31. maj 1991.Under fremsættelsestalen henviste den daværende udenrigsminister blandt andet til, at kon-ventionen er den første FN-konvention, der giver rettigheder særligt til børn, og som pålæggerstaterne konkrete retlige forpligtelser, ligesom det blev pointeret, at konventionen blandt andetfastslår barnets ret til et statsborgerskab.

Der blev i den henseende henvist til, at der formentlig efter en ratifikation bør indføjes en be-stemmelse i cirkulæret om dansk indfødsret (naturalisation).Under førstebehandlingen blev der udtrykkeligt gjort opmærksom på, at det retskrav på stats-borgerskab, som et statsløst barn har efter konventionen, ikke bliver sikret ved, at konventio-nen gennemføres i et cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation, uanset at regeringenanfører, at der er stor sikkerhed for, at man får statsborgerskab efter cirkulæret. Det blev end-videre pointeret, at man ikke i lovbemærkningerne har anført, at statsløse børn efter konventi-onen har ret til fra fødslen at opnå et statsborgerskab, ligesom cirkulæret om naturalisationikke opfylder kravene i konventionen.Det fremgår af udvalgsbilag nr. 10, at Indenrigsministeriet i et høringssvar til Justitsministerietvedrørende konventionen har oplyst, at et barn, der fødes af statsløse forældre her i landet,ikke efter indfødsretsloven har noget retskrav på at blive statsborger, og at barnet således kunkan opnå statsborgerskab ved naturalisation.Endvidere fremgår det af udvalgsbilag 21 som svar på udvalgsspørgsmål nr. 11, om at detnærmere bedes oplyst, hvordan regeringen alligevel mener at kunne ratificere konventionenuden enten at tage forbehold eller skabe en sådan ret, at det er Justitsministeriets opfattelse,at en gennemførelse af en ændring af cirkulæret, hvorved et barn født af statsløse forældre iDanmark kan søge om og erhverve dansk indfødsret ved naturalisation, vil være tilstrækkeligttil at opfylde konventionens artikel 7.Der blev herefter under andenbehandlingen af forslaget udtrykt tilfredshed med, at det underforhandlingerne lykkedes at sikre, at børn, der fødes og ellers ville være statsløse her i landet,får statsborgerskab så hurtigt som overhovedet muligt.Der blev efter førstebehandlingen af beslutningsforslaget af Fremskridtpartiet stillet et æn-dringsforslag om tiltrædelse af konventionen dog med forbehold for konventionens artikel 7,idet partiet fandt dette tvingende nødvendigt. Forslaget til folketingsbeslutning blev dog vedta-get, hvor alene Fremskridtspartiet valgte at stemme imod.