Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 38:

Forslag til folketingsbeslutning om afstandsbaseret hastighedskontrol på særligt udsatte landevejsstrækninger.

Af Anne Baastrup (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.12.2010).

Forhandlingen er åbnet. Det er justitsministeren, der lægger for.

Efter dette beslutningsforslag bliver regeringen opfordret til at etablere afstandsbaseret hastighedskontrol på nogle særligt udvalgte landevejstrækninger, hvor vejen passerer gennem mindre bysamfund. Derfor ønsker forslagsstillerne, at man de steder opstiller afstandsbaseret hastighedskontrol, også kaldet stræknings-ATK. Forslaget lægger endvidere op til, at de enkelte strækninger skal udpeges i et samspil med politiet efter nogle kriterier, som DTU Transport har anført i deres evalueringsrapport i september 2010 om automatisk hastighedskontrol.

Jeg vil gerne understrege her indledningsvis, at jeg klart tilslutter mig intentionen bag forslaget, der jo er at få nedbragt antallet af trafikulykker på vores landeveje og dermed også få reduceret antallet af trafikdræbte og tilskadekomne personer. Ligesom forslagsstillerne er jeg også, som jeg også flere gange tidligere har givet udtryk for, meget positivt indstillet over for, at vi indfører en landsdækkende ordning med stationær automatisk hastighedskontrol. Det vil være til gavn for trafiksikkerheden, at bilisterne i højere grad overholder hastighedsgrænserne, og der kan også blive tale om mobil automatisk hastighedskontrol. Regeringen kan imidlertid ikke støtte, at der på nuværende tidspunkt sådan uden videre bliver truffet en beslutning om, hvilken type stationær automatisk hastighedskontrol der i givet fald skal indføres, eller hvor kontrollen nærmere bør opstilles.

Som det også fremgår af beslutningsforslaget, har DTU Transport i september 2010 jo offentliggjort en rapport om automatisk hastighedskontrol, og den rapport indeholder bl.a. en evaluering af det danske forsøg, der har været med stationær ATK, det såkaldte stærekasseforsøg, der jo forløb fra 2009 til 2010, og en vurdering af, hvilken trafiksikkerhedsmæssig effekt man kan forvente at opnå, hvis man indfører sådan en landsdækkende ordning med stationær ATK.

En af de ting, der behandles i rapporten, er netop spørgsmålet om, hvilken type af stationær ATK man i givet fald skal vælge at indføre herhjemme. I den forbindelse har man studeret de udenlandske erfaringer på området, og ser man på andre lande, som bruger ATK, kan man se, at der særlig er to systemer, som er udbredt rundtomkring i dag. Det ene system er det såkaldte punkt-ATK, hvor man altså måler en bils hastighed, når den passerer et bestemt punkt på en vejstrækning. Det er den form for ATK, der ifølge rapporten foreligger flest erfaringer med i andre lande, og det var også punkt-ATK, som blev anvendt i det forsøg, der blev gennemført, det såkaldte stærekasseforsøg, med et meget positivt resultat i øvrigt.

Det andet system, det, som beslutningsforslaget omhandler, er et forholdsvis nyt system. Det kaldes stræknings-ATK. Der foreligger, jo netop fordi det er et forholdsvis nyt system, ifølge rapporten også kun relativt få udenlandske erfaringer med netop stræknings-ATK sammenlignet med de erfaringer, der er med punkt-ATK. Ved stræknings-ATK bliver bilen registreret, når den passerer et punkt i starten og i slutningen af den strækning, som man ønsker at kontrollere. På baggrund af de to registreringer kommer så en beregning frem, som er bilens gennemsnitshastighed på strækningen.

I rapporten fra DTU Transport bliver der peget på, at der både kan være fordele og ulemper ved begge systemer. De forholdsvis, som jeg sagde, sparsomme udenlandske erfaringer, der er med stræknings-ATK, tyder på, at den form for ATK giver sådan en mere jævn kørsel, idet man i højere grad undgår, at bilisterne sætter farten ned, meget ned, lige inden ATK-standeren for derefter at sætte farten op igen, efter at de har passeret standeren. Det er også det, man kalder kængurukørsel. Omvendt anføres det også i rapporten, at der er en række begrænsninger ved stræknings-ATK. Da der er tale om et system, der måler gennemsnitshastigheden mellem to punkter, ja, så vil bilister, der f.eks. holder en pause midt på strækningen, få målt en kunstigt lav gennemsnitshastighed. Er der tale om en strækning med mange afkørsler eller sideveje, vil en del bilister slet ikke blive målt, fordi de simpelt hen forlader strækningen inden slutmålingen. Derfor kan man jo godt forestille sig, at bilister, der faktisk har kørt for stærkt ved den første stander, bevidst vælger at holde en pause eller dreje fra et sted midt på strækningen for dermed at opnå en kunstigt lav gennemsnitshastighed ved målingen eller helt undgå at få målt deres gennemsnitshastighed, så de slipper for straf.

Hertil kommer ifølge rapporten, at de fordele, som ses at kunne være ved en stræknings-ATK, nemlig at der køres med en mere jævn hastighed, i et vist omfang også kan opnås, ved at man over en længere strækning opsætter flere standere med punkt-ATK. Det er det, man i rapporten kalder serie-ATK. Og som det fremgår af rapporten, har man gode erfaringer med netop serie-ATK både i Sverige og i Finland.

Rapportens anbefaling er, at den generelle indførelse af stationær ATK på landsplan på nuværende tidspunkt bør ske ved at anvende serie-ATK og ikke stræknings-ATK. Samtidig anbefaler rapporten, at muligheden for anvendelsen af stræknings-ATK bliver tænkt ind i den tekniske udformning af standere og udstyr, så man i fremtiden også får mulighed for at lave nogle forsøg med stræknings-ATK.

Som det gerne skulle være fremgået af denne måske lidt korte gennemgang af de forskellige ATK-systemer, er det ikke nogen helt simpel øvelse at beslutte, hvilken type ATK vi i givet fald skal have indført. Der er nødvendigvis heller ikke noget entydigt svar på, hvad der tjener formålet bedst på forskellige typer af landevejstrækninger, da meget jo kan afhænge af de konkrete vejforhold. Det er også baggrunden for, at Justitsministeriet i efteråret har anmodet Rigspolitiet om i samarbejde med Vejdirektoratet at udarbejde et oplæg til, hvordan en indførelse af en landsdækkende ordning med ATK-standere kan ske. Oplægget skal indeholde forslag til antallet af ATK-standere og til, hvilken type af ATK som skal anvendes, herunder om der er grundlag for at indføre forskellige typer ATK på forskellige strækninger. Jeg mener ikke, at det på forhånd kan udelukkes, at der kan være fordele ved at anvende forskellige former for ATK, alt efter hvilken type vejstrækning vi taler om.

Så skal jeg da lige i øvrigt minde om, at økonomien jo udgør et ganske væsentligt aspekt i den her sag. Opsætning af ATK-standere over hele landet vil indebære en meget betydelig økonomisk investering. Det handler jo ikke kun om engangsudgifterne til opsætning af stærekasserne, men nok så meget også udgifterne til den løbende administration og vedligeholdelse. Derfor er det også vigtigt, at en fremtidig beslutning om anvendelse af ATK-standere bliver truffet på et så sagligt og ordentligt oplyst et grundlag som muligt, hvor vi får mest mulig trafiksikkerhed for pengene. Det er bl.a. det, som oplægget fra Rigspolitiet og Vejdirektoratet skal hjælpe med til at sikre. Jeg forventer at modtage oplægget i meget nær fremtid, og med det i hånden er jeg sikker på, at vi i regeringen vil stå med et langt bedre grundlag for at træffe en overordnet beslutning om den videre proces med indførelse af ATK end det, vi har i dag.

Så afslutningsvis vil jeg godt gentage, at jeg fuldt ud kan tilslutte mig intentionen i forslaget om at få nedbragt antallet af trafikulykker på vores landeveje, og jeg går derfor også til sagen med et åbent sind og med en positiv indstilling over for at indføre stationær ATK i hele landet. Men det vil altså efter regeringens opfattelse være forkert på nuværende tidspunkt at begynde at lægge sig fast på bestemte typer af ATK. Og af de grunde, som jeg har gennemgået her, kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til justitsministeren. Vi går til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Karsten Nonbo fra Venstre.

Jeg vil godt takke SF for at have taget debatten op, og jeg vil især takke for timingen af debatten, for det giver os en kærkommen lejlighed til at debattere ATK nu her, hvor ministeren inden længe får den her rapport, og hvor vi skal arbejde med den.

Jeg skal så spørge: Hvorfor vælge det fjerdebedste, som SF foreslår, når der er tre ting, der egentlig kunne være bedre? De to har ministeren nævnt, nemlig serie-ATK og enkeltvis ATK, og jeg blev rigtig glad, da jeg hørte ministeren også periferisk nævne det allerbedste, nemlig en mobil ATK, frem for en, der står helt fast og bliver stående. Jeg tror, at bor man på Sjælland, ved man, at der står en lige syd for Kalundborg. Altså, der bliver næsten lavet busture hen til, hvor de står, så meget ved folk om, hvor de står, og derfor gør de ikke den store gavn, som de kunne gøre. Så jeg synes, det er helt fint, at man laver dem mobile.

Forskellen er jo, at når de er mobile, kan man også indføre det, som justitsministeren taler om, en form for serie-ATK, for så kan man bare tage tre mobile ATK-standere og flytte dem hen på den samme vej samtidig. Jeg er helt enig med justitsministeren i, at der ved stræknings-ATK er de problemer, som blev nævnt af justitsministeren, nemlig at man kan køre stærkt på nogle dele af strækningen og langsomt på andre dele af strækningen.

Det, jeg hellere vil, er, at man finder tophastigheden, som folk kører med på den strækning, for det er jo tophastigheden, der er farlig. Det er tophastigheden, der mange gange giver ulykken, hvis det er hastigheden, der er skyld i ulykken. Derfor er det vigtigt, at man får sat en ATK-stander lige der, hvor der er størst risiko, og derfor er det netop meget vigtigt, at det eventuelt bliver ved en skole, eller at det eventuelt bliver et andet sted, hvor risikoen er størst.

Der er også en anden fordel ved den mobile. Når der er kørt længe nok på en strækning, hvor alle ved at der står en ATK-stander, hvis det er en fast, jamen så er der ikke nogen grund til at have den der mere, for nu kører folk pænt, og så kan man flytte den og sætte den et sted, hvor folk ikke kører pænt, indtil de får lært at køre pænt der.

Her tænker jeg navnlig på vejarbejdere. Vi har meget vejarbejde, regeringen har lavet en flot vejudbygningsplan, og det giver meget vejarbejde, og derfor vil vi mange gange have problemet ved motorvejsudvidelser, hvor det går ud over vejarbejderne. De kan dårligt færdes der, fordi folk kører og sms'er og snakker i mobiltelefon og har deres koncentration alle andre steder end dér, hvor vejskiltene står – et vejskilt kan være sat op fra i går og til i dag. Det skærper altså meget opmærksomheden, når der står sådan nogle ATK-standere, og de hjælper vejarbejderne.

Vi havde desværre her inden jul en meget, meget ulykkelig ulykke langs et vejarbejde på motorvejen ved Ringsted, hvor en ung mand, Anders, simpelt hen fik kørt det ene ben af. En anden medarbejder blev så psykisk skadet, at arbejdsgiveren, Søren K. Hansen, ikke forventer, at han kommer tilbage i arbejde.

Vi skal hjælpe vores vejarbejdere. Det er os, der sender dem ud for at lave vores veje, og derfor er det vigtigt, at vi får nogle mobile ATK-standere der, hvor de kan gøre gavn, og hvorfra de kan fjernes, når de ikke gør gavn, frem for at vi har dem stående, som vi har i dag. Jeg var meget glad for, at justitsministeren også nævnte det i sin tale.

Så vi kan ikke støtte forslaget, men vi kan godt støtte, dels at vi får lavet nogle hastighedsgrænser, der er fornuftige, således at folk ikke overtræder dem, dels at dem, der så overtræder de fornuftige hastighedsgrænser, til gengæld også skal bøde for det.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Anne Baastrup.

Jeg kan bare ikke forstå, at hr. Karsten Nonbo slet ikke kommer ind på det særlige, som jeg lægger vægt på, nemlig den landsby, der ligger langs en vej. Det er de mennesker, der bor i den landsby, jeg med dette beslutningsforslag ønsker at prioritere. Vi kan godt udvide afstandshastighedskontrollen til også at omfatte de steder, hvor der er vejarbejde, for min skyld ingen alarm, men det er jo ikke landsbyerne, hr. Karsten Nonbo forholder sig til.

Hvordan kan de mennesker, der bor i den her landsby, være sikre på, at deres børn frit kan gå over vejen uden at blive kørt ned af en, der kører 30 km/t. for hurtigt?

Ordføreren.

Jo, men det er jo lige netop det, jeg forholder mig til. Jeg kommer endda med et bedre forslag end det, fru Anne Baastrup kommer med her, for i stedet for at have en strækningskontrol, hvor man i gennemsnit kører 30 km/t. for stærkt, vil jeg hellere have en punktkontrol, der står lige der, hvor man kører 70 km/t. for stærkt. For hvis man kører gennemsnitligt 30 km/t. for stærkt, kører man måske kun 10 km/t. for stærkt nogle steder, men det er jo lige der, hvor man kører 70 km/t. for stærkt, at faren er størst, og derfor skal den lige netop stå der i landsbyen, hvor det er farligst på den strækning.

Hvis der er to steder, hvor det er farligst, vil jeg sige til fru Anne Baastrup, kan man jo sætte to mobile stærekasser op. Og man kan flytte dem i forhold til i går, i forhold til sidste uge, således at det ikke bliver den her søvnige rutine, hvor folk vænner sig til, at det skal tage 5 minutter at køre igennem fra sydgrænsen af byen til nordgrænsen af byen, uanset hvilken hastighed de kører med, men at man i stedet for har noget, der virker der, hvor det virkelig er aktuelt. Så jeg tager i høj grad hensyn til det, fru Anne Baastrup siger.

Fru Anne Baastrup.

Nu har jeg hørt, at hr. Nonbo i en kommentar til det her forslag også har sagt, at den danske befolkning er lidt drilsk, at man går ned i fart i den ene ende, og så giver man den rigtig gas i den sidste ende. Er det den måde, hr. Karsten Nonbo ser på bilisterne på?

Det, jeg interesserer mig for, er de mennesker, der bor i denne landsby, og det, at man ved ny teknologi kan få nedsat den hastighed. Det er måske 300 m, det drejer sig om. Det er menneskers liv, jeg snakker om, det er menneskers ønske om, at deres børn skal leve et trygt liv, det er det, jeg snakker om. Hvis det er sådan, at vi skal bruge en masse energi på hele tiden at sætte mobile hastighedskontrolstandere op, så ved hr. Karsten Nonbo godt, og det ved jeg, at politiets ressourcer altid er begrænsede, og så får de det ikke lige gjort.

Ordføreren.

Jamen jeg er i allerhøjeste grad på linje med fru Anne Baastrup i intentionerne om, hvad vi skal. Jeg har bare en bedre måde at gøre det på, og jeg mener ikke, det kan være så frygteligt, at jeg har noget, der er bedre. For der sker jo lige nøjagtig det, at når man sætter en fast distancekontrol op, skal man ud at måle distancen, og man skal banke det her – og det er med betonfundament – ned i begge ender i byen, og så står det der for tid og evighed. Det er der, fejlen ligger.

Vi skal have noget, der er aktuelt, noget, som man kan sige måske ikke så nemt lige kan regnes ud af folk, altså om det er der eller det ikke er der. Så der er helt klart fordele ved at have en mobil kontrol frem for at bruge de mange penge på noget, der bliver stående der altid. Det kan være, man i mellemtiden i den der by, der er så farlig, laver en omfartsvej, og så er det jo dumt at have ofret en halv million kroner på sådan en, der står inde i byen, når det kun er folk derinde, der ved, at der er børn i byen.

Tak til hr. Karsten Nonbo. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Vibeke Grave som ordfører for Socialdemokratiet.

Beslutningsforslaget fra SF om indførelse af afstandsbaseret hastighedskontrol peger på en ny metode til at fortsætte den positive udvikling, vi har haft i de seneste år i form af nedsættelse af antallet af trafikulykker og trafikdræbte. 2010 blev nemlig det år, hvor færrest trafikanter blev dræbt i trafikken. Antallet af trafikdræbte har ikke været lavere siden 1920’erne og er et fald i forhold til 2009 på 13,2 pct. Også antallet af tilskadekomne er faldet med mere end 17 pct. fra året før.

Denne positive udvikling har flere årsager. Nedsat fart hos bilisterne er en af dem. Det bekræfter formanden for Havarikommissionen for vejtrafikulykker, Sven Krarup Nielsen, i forbindelse med offentliggørelse af ulykkestallene.

Socialdemokraterne har gennem alle årene arbejdet positivt i Færdselssikkerhedskommissionen for at finde og udvikle metoder til at få nedbragt antallet af trafikulykker. Det har vi gjort ud fra den holdning, at én trafikulykke er en for meget.

Vi ved, at hver tredje trafikulykke sker på landevejene. Derfor er det også på landevejene, at der skal sættes ind for at nedbringe ulykkestallet yderligere. Vi er derfor enige med SF i, at der skal laves tiltag, så der sker en fortsat reduktion af farten på de landevejstrækninger, hvor der er mange svage trafikanter og mange uheld. Men vi skal også have lavet yderligere tiltag i byerne, hvor svage trafikanter færdes. Også her sker i dag for mange ulykker.

Socialdemokraterne mener fortsat, at vi til stadighed skal gå nye veje og finde nye metoder til at nedbringe antallet af trafikdræbte, og derfor har vi også haft den holdning til automatisk trafikkontrol, da det blev diskuterede tidligere i Danmark, at vi med en fornuftig skiltning som i Norge kunne have indført det på et tidligere tidspunkt. Man valgte dog at lave en forsøgsordning, som nu er gennemført, og det er nu viden fra disse forsøg, som skal bringe os videre i kampen for at nedbringe antallet af ulykker i trafikken. Derfor synes vi ikke, at man skal tage et af tiltagene ud på nuværende tidspunkt og behandle det særskilt, sådan som der lægges op til i SF's beslutningsforslag.

I SF's beslutningsforslag foreslås nemlig, at regeringen går i gang med at etablere det, der hedder en stræknings-ATK, en forholdsvis ny metode til at beregne bilisternes hastighed over en længere strækning på. Den metode er endnu så ny, at man i DTU’s nylige rapport konkluderer, at man ikke kan trække på internationale erfaringer, idet de er for få. Og metoden blev heller ikke anvendt i forbindelse med danske ATK-forsøg.

I DTU-rapporten om forsøget konkluderes det samtidig, at Danmark bør starte med at opsætte punkt-ATK-standere, hvis man politisk kan blive enige om at indføre en landsdækkende automatisk trafikkontrol. Men rapporten siger samtidig, at man, hvis det kan lade sig gøre, bør tænke på muligheden for en stræknings-ATK i forbindelse med de standere, der sættes op. Man gør samtidig opmærksom på, at man ikke med denne rapport kan konkludere på den økonomiske gevinst af tiltaget.

Justitsministeren har efterfølgende anmodet Rigspolitiet om et oplæg til indførelse af automatisk frafikkontrol på baggrund af DTU’s rapport. De skal i samarbejde med Vejdirektoratet komme med forslag til, hvordan man indfører en landsdækkende ATK-ordning, og hvordan den skal ske, og de skal vurdere antallet af ATK-standere, og hvilke typer der skal være.

Socialdemokraterne er som sagt positive over for indførelsen af automatisk trafikkontrol i Danmark, men mener samtidig, at en egentlig stillingtagen til, hvilke løsninger der skal anvendes, bør afvente det oplæg, som Justitsministeriet har bedt om hos Rigspolitiet.

Tak til fru Vibeke Grave. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er jo svært at bibringe debatten noget nyt. Jeg vil da starte med at være positiv over for intentionerne fra forslagsstilleren om at bedre trafiksikkerheden. Det er vi vel alle sammen interesseret i. Jo færre dræbte og tilskadekomne, vi kan have på vores veje, jo bedre.

Der er ingen tvivl om, at automatisk trafikkontrol under en eller anden form er en mulighed. Vi har nogle meget gode rapporter og nogle meget gode erfaringer med den forsøgsordning, der har været kørt, med stærekasser. Der er ingen tvivl om, at det har en god effekt på trafiksikkerheden. Om det så er bedre at lave strækningsbaseret kontrol, kan jeg så være lidt tvivlende over for. Det får vi forhåbentlig nogle bud på i den føromtalte rapport, der kommer. Politiet og Vejdirektoratet er ved at kigge på forholdene.

Jeg ser også mange problemer med den strækningsbaserede ATK, for der er meget få steder, som jeg ser det i hvert fald, hvor det vil kunne anvendes, fordi der ikke må være ind- og udkørsler osv. osv. Jeg tror meget mere på, at man får etableret det her stationære ATK, som vi har gode erfaringer med. Og nu taler man så meget om det grå guld. Så i stedet for at sende folk på en tidlig efterløn, kunne man måske sende nogle af de her dygtige mennesker ud at lave noget mobil fartkontrol, som vi jo ser rundtomkring på vejene, og som er fantastisk effektiv, fordi der ikke er skiltet med det. Hvis det bliver brugt fornuftigt, er det jo nok noget af det, der har den allerallerstørste effekt med hensyn til at bibringe noget til trafiksikkerheden.

Så vi er positive over for intentionerne, men vi vil ikke i sidste ende kunne støtte forslaget. Vi vil gerne afvente og se den rapport, der kommer, og så vil vi tage stilling ud fra det. Jeg skal ikke stå her og udelukke hverken det ene eller det andet, men som forslaget ligger her, kan vi ikke støtte det.

Der er ønske om en kort bemærkning, og det er hr. Nonbo, selv om der står fru Eva Kjer Hansen her på min skærm. Det ser mærkeligt ud. Ja, man kan have skiftet navn, men det er vel ikke sket, så jeg går ud fra, at det er hr. Nonbo, der beder om ordet for en kort bemærkning.

Det er korrekt. Undskyld. Ja, det er jo det her med, at man er hurtig på tasterne, og det bør man ikke være i den her sag.

Jeg vil lige rette en misforståelse, jeg tror der er hos hr. Kim Christiansen. Det, jeg mente med mobile stærekasser, er ikke, at vi skal tilbage til, at vi beskæftiger en pensioneret politimand, der sidder i en bil. Det, jeg mener med en mobil stærekasse, er sådan set bare, at den stationære, som vi har i dag, kommer på hjul, så den bliver flytbar. Det er altså en ubemandet mobil stærekasse, der står på samme måde som en fast. Den har bare ikke fast grund under fødderne. Den kan flyttes, så den kan flyttes rundt mellem vejarbejder osv. Der er tale om noget, vi kører et forsøg med i øjeblikket, men den skal bare ikke stå på en stander, der er gravet ned i jorden, med et betonfundament under. Den skal stå, så man efter 14 dage kan flytte den et andet sted hen og efter en måned flytte den et tredje sted hen. Så det er ikke noget med, at vi skal have beskæftiget pensionerede politifolk. Det siger jeg bare for at rette den misforståelse.

Ordføreren.

Jeg vil så også vælge at svare hr. Karsten Nonbo.

Det er såmænd ikke, fordi jeg har misforstået det, men så kan vi jo sige, at en stationær altid er mobil, hvis bare der er hjul under, og det må den da gerne være for min skyld. Jeg er da lidt ked af, hvis hr. Karsten Nonbo ikke ønsker at få nogle af de her dygtige politifolk, vi har til at gå rundt, til at gøre et fornuftigt og godt samfundstjenligt arbejde, for det synes jeg jo det er at gå rundt og lave de her fartkontroller. Så jeg vil sige til hr. Karsten Nonbo, at jeg ikke håber, at det ene udelukker det andet.

Tak til hr. Kim Christiansen. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Der findes mange forskellige modeller, kan jeg høre, og det ved jeg i øvrigt også, for ud over at de såkaldt stationære kan gøres mobile, så har man allerede i dag mobile, nemlig i form af de biler, der kører rundt, og som holder i vejkanten. De kan sådan set holde der i 10 minutter eller 1 time eller i flere dage for den sags skyld, og der bruger man netop rigtig mange af de politifolk, som er kommet godt op i årene, og som har lyst til at sidde der og betjene apparaterne i de pågældende køretøjer. Så vi har allerede i dag de her mobile, men jeg er enig med hr. Nonbo i, at det også kunne være hensigtsmæssigt, at nogle af de stationære standere kunne laves sådan, at man kunne flytte dem. På en eller anden teknisk måde må det jo kunne lade sig gøre.

Men hvis vi skal starte fra en ende af, synes jeg, at vi skal starte med at glæde os over, at der sidste år var under 300 trafikdræbte. Det er noget af en rekord, specielt hvis jeg tænker tilbage på dengang omkring 1980, hvor jeg begyndte at interessere mig lidt for trafik. Da var der over 1.200, der blev slået ihjel i trafikken hvert år. En kæmpe indsats, en målrettet indsats for at få bragt antallet af dræbte og hårdt kvæstede ned har virkelig virket, og sidste år kom vi altså under 300. Vi skal længere ned, vi skal blive ved med at kæmpe for at komme længere ned, men jeg synes lige, det er værd at nævne her i dag, at den indsats, der er gjort for trafiksikkerheden, faktisk været en succes.

Man har også haft stor succes med den forsøgsordning, der har været, med stationær trafikkontrol med stærekasser, der står ude i vejkanten ti forskellige steder på Sjælland. Det har været en meget stor succes. Man har kunnet se, hvordan farten er blevet bragt ned. Ikke kun der, hvor standeren står, men i det hele taget på de vejstrækninger falder farten, og det er positivt og godt. For der er ingen tvivl om, at når det går galt, gør fart ondt meget værre – nogle gange rigtig meget værre. Så vi skal have bragt farten ned.

Vi kan se, at der er fuldstændig parallelitet mellem den gennemsnitlige hastighed og antallet af trafikdræbte, så det er farten, der skal bringes ned. Så det har været en succes, og man har evalueret det. Nu er man så i gang med at finde ud af, hvordan vi breder det her ud til resten af Danmark, og der skal laves en plan for det. Inden man kaster sådan noget i udbud, er det jo også rart at vide, hvilke typer af automatisk trafikkontrol der skal være over hele landet. Det er man så ved at afdække i øjeblikket.

Jeg vil så sige, at vi i De Konservative ikke er tilhængere af den strækningsbaserede hastighedskontrol. Vi har flere grunde til at synes, at det er en dårlig måde at gøre det på. Vi vil hellere have den stationære, altså den punktvise kontrol, og så kan det godt være, at man på en strækning skal have to, tre eller fire standere stående, sådan at det ikke kun er lige der, hvor standeren står, at farten kommer ned, men at man måske også har flere i forlængelse af hinanden.

Der er to problemer med strækningskontrollen. Det ene er, at det vil være muligt for trafikanterne at omgå kontrollen, ved at man undervejs på strækningen på nogle tidspunkter kører meget, meget stærkt og på andre tidspunkter kører meget langsomt eller måske endda holder en pause. Derved vil gennemsnittet jo se pænt ud, men der, hvor man kører for stærkt, er jo der, det er galt, og det er det, vi skal undgå. Den strækningsbaserede hastighedskontrol har været prøvet i bl.a. Frankrig, hvor man opdagede, at det, de unge mennesker med de store maskiner gjorde på motorvejene, var, at den fik alt det, den kunne trække hen til en rasteplads, og så kørte man ind, og så sad man og drak kaffe en halv times tid, og så kørte man ned til kontrolpunktet, og så var der ingen problemer. Men det ændrer jo ikke på, at der stadig væk bliver kørt for stærkt.

Det andet problem – og det synes jeg måske er mere ideologisk præget – er, at forudsætningen for, at man kan lave strækningsbaseret hastighedskontrol, er, at man registrerer samtlige trafikanter, der kører på strækningen, og de af dem, der så kører for stærkt, får tilsendt et bødeforelæg. Men alle, som har kørt der, bliver registreret, også fuldstændig lovlydige borgere. Der har vi som konservative den holdning, at man ikke skal have mere overvågning eller registrering end højst nødvendigt, og det her er unødvendigt, det er overflødigt. Vi kan løse opgaven uden at skulle lave et overvågningssamfund, hvor man registrerer samtlige trafikanter, der kører på strækningen. Derfor er vi imod det her. Det skal kun være dem, der overtræder lovgivningen, som vi registrerer. Det er dem, vi er efter, det er ikke de lovlydige borgere.

Så af de grunde kan vi fra konservativ side ikke støtte beslutningsforslaget, men ser i øvrigt frem til, at vi får udbredt den automatiske trafikkontrol til hele landet.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det hr. Manu Sareen.

Tak for det. Den radikale ordfører kan desværre ikke være til stede i dag, og derfor skal jeg på vegne af Det Radikale Venstre fortælle, at vi er positivt indstillede over for beslutningsforslaget.

Fart dræber. Det har vi også lige hørt fra den foregående ordfører, og det er fuldstændig korrekt, at det helt klart er en af de allerstørste syndere i forbindelse med trafikdræbte. Derfor bør Folketinget også til stadighed overveje, hvorledes man hensigtsmæssigt kan sikre overholdelse af hastighedsbestemmelserne. Afstandsbaseret hastighedsmåling kan på udvalgte strækninger være et godt bud, der kan gennemføres inden for rammerne af den økonomi, der er til rådighed. Derfor går Det Radikale Venstre konstruktivt ind i udvalgsarbejdet herom.

Tak til hr. Manu Sareen. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg takker for debatten. Jeg synes faktisk, at den har været vigtig, og at folk har taget det seriøst, at fart dræber.

Noget af det, man ikke rigtig har været så meget inde på, er de mennesker, der bor i den landsby, og som udsættes for, at folk kører for hurtigt. Jeg er selvfølgelig indstillet på at følge op på hr. Karsten Nonbos løfte om, at vi skal have nogle flere mobile ATK’er i rækker i f.eks. landsbyerne, for jeg tror, at det vil øge forældres lyst til at blive boende i en landsby, hvis de kan være sikre på, at den trafik, der er lige ude foran hoveddøren, ikke kører for hurtigt. Jeg tror, at et af de meget store problemer, når man bosætter sig i en landsby, er angsten for, at børnene bliver slået ihjel.

Når det så er sagt, har jeg altså tænkt mig at blive ved med at presse den nuværende justitsminister – det er han muligvis kun i de næste par måneder – til at holde fast i, at dette er en fælles beslutning i Folketinget, der går på, at nu skal vi altså udnytte ny teknologi, og vi skal sikre, at ny teknologi er med til at få antallet af dræbte og antallet af trafikuheld ned, for det kan lade sig gøre.

En af grundene til, at jeg er optaget af afstandshastighedskontrol i bynære områder, er den historie, som jeg hørte om en far, som kørte med sin 19-årige datter. Han satte farten ned, fordi der var en hastighedskontrol, og så sagde datteren: Hvorfor kører du ikke bare over i den anden side, så kommer du uden om den? Det er nogle af de historier, der gør, at jeg måske er lidt usikker på, om folks evne og vilje til rent faktisk at sætte farten ned også er til stede. Mobile ATK’er vil muligvis kunne afhjælpe det problem.

Jeg har talt varmt for, at vi får sat farten ned i landsbyerne, og det håber jeg også at de andre partier er enige i at vi skal gøre på en eller andet måde – om det så bliver med de mobile ATK’er – men vi skal også have ordnet det forfærdelige problem, at mennesker, der arbejder på vejene, bliver slået ihjel. Derfor kunne jeg forestille mig at udvide det her beslutningsforslag gennem nogle ændringsforslag, så vi også laver afstandshastighedskontrol der, hvor der er vejarbejde. Men set i lyset af, at det hele så bliver stemt ned, gør jeg det ikke. Jeg lader det ikke komme til afstemning. Men jeg vil til enhver tid holde den siddende justitsminister og de øvrige trafikordførere fast på, at det skal gennemføres. Jeg har fået accept fra De Radikale af, at vores forslag er godt. Jeg ved, at også Enhedslisten støtter det.

Jeg synes så, at vi i det fremtidige arbejde skal gå den anden vej og sikre, at der ikke af administrative eller økonomiske grunde, som justitsministeren sagde, alligevel ikke sker noget som helst. Så vil jeg bare minde om, at i Frankrig har de jo forskellige typer af ATK’er, og i Frankrig har de færre ansatte til at ordne det, og Frankrig er et land, der udskriver betydelig flere bøder end Danmark. Så det er ikke administrationen, der skal forhindre os i at få det digitaliseret. Vi ved også, at relativt kort tid efter, at ATK’erne er sat op, vil man på baggrund af bødeindtægter, sparede sundhedsudgifter og færre dødsfald få pengene tjent ind.

Derfor holder jeg os alle sammen fast på, at dette er et vigtigt trafikpolitisk tema, og jeg satser på, at vi inden for et par måneder får ministerens forslag, og så kan vi rulle det hele ud til sommer. Tak for debatten.

Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Karsten Nonbo.

Ja, så er jeg vist sat på plads af formanden – jeg er i hvert fald på rette plads her, hvor jeg spørger fra denne gang!

Fru Anne Baastrup siger, at hun vil forfølge justitsministeren i i hvert fald de næste par måneder. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg vil forfølge ham de næste 3-4 år, indtil han har gennemført det her, for det er nødvendigt, og jeg var glad for den åbning, der kom fra justitsministerens side. Fru Anne Baastrup er ved at lave den samme fejl, hvis fru Anne Baastrup også vil have strækningskontrol der, hvor der er vejarbejde, for det gælder altså om, at det er der, hvor vejarbejderne går.

Altså, når man laver hastighedsnedsættelser der, hvor der er vejarbejde, starter man – og det er meget fornuftigt – i god tid med at nedskilte hastigheden, og derfor er folk et stykke tid om at komme ned i hastighed. Jeg vil hellere have, at der står en måler lige der, hvor vejarbejderne går, der, hvor bilisterne er farlige, frem for at de bliver målt over en strækning, hvor der ikke er vejarbejde.

Så jeg vil bede fru Anne Baastrup om at lade være med at lave den samme fejl at komme med et forslag om strækningskontrol også ved vejarbejde. Det er nødvendigt, at det er der, hvor vejarbejderne er, og så er der den fordel, ved at den er ubemandet, at den kan stå der om natten, for om natten arbejder vejarbejdere også.

Ordføreren.

Budskabet er modtaget og forstået, men jeg har jo også afsluttet med at sige, at jeg ikke sender den her til afstemning.

Men jeg kan holde hr. Karsten Nonbo fast på, at vi skal have hastighedskontrol ved vejarbejde på en sådan måde, at folk bones, hvis de ikke kan respektere folks liv. De reparerer vores veje, og så skal de også have lov til at overleve. Det, der sker i dag, er fuldstændig vanvittigt.

Hr. Nonbo.

Jamen jeg er fuldkommen enig med fru Anne Baastrup. Jeg vil bare bone dem for den højeste hastighed, de har, og ikke for en gennemsnitshastighed, og det er den højeste hastighed, de har der, hvor vejarbejderne arbejder, som jeg vil bone dem for. Så vi er jo sådan set helt enige på det her område. Fru Anne Baastrup er måske bare ikke så slem, som jeg er, for jeg vil virkelig have, at vi hjælper vejarbejderne.

Ordføreren.

Budskabet er modtaget og forstået.

Tak til fru Anne Baastrup.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Trafikudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det synes ikke at være tilfældet.