Jeg skal starte med at takke for en jo i hovedsagen positiv modtagelse af vores forslag.
Jeg synes måske også, det ville være mærkeligt, hvis der ikke var kommet en positiv modtagelse af forslaget, for forslaget handler jo i virkeligheden om, at vi siger, at der er nogle ting, vi skal have styr på, inden vi betræder en bestemt vej.
Når vi syntes, det var relevant at fremsætte det her beslutningsforslag, har det jo været, fordi vi undertiden i den politiske debat og i argumenterne oplever, at det at satse på biomasse beskrives som en meget entydig og meget enkel gevinst for klimaet og for naturen og miljøet.
Der vil vi sige, at det synes vi er en anelse mere kompliceret.
Vi har også i forbindelse med optakten til den her debat kunnet konstatere, at også organisationer som Dansk Energi og Landbrug & Fødevarer i den anbefaling, de har fremlagt om en handlingsplan for biomasse, på en række områder i virkeligheden indtager det samme standpunkt som os, nemlig at der er brug for at lave en seriøs analyse af de klimamæssige konsekvenser for biodiversitet, af konsekvenserne for fødevareforsyning af at satse på biomasse.
Så derfor er jeg nok enig med dem, der siger, at hvis man skal kritisere vores forslag for noget, er det, at tilgangen til analysen formentlig har været lidt for snæver, og der håber jeg da på, at vi i det fortsatte arbejde med det her beslutningsforslag kan opnå en enighed om, at det er vigtigt, at vi får et bredt analysearbejde og et bredt videngrundlag at handle på baggrund af.
Jeg har forstået og skal ikke her problematisere, at man siger, det er vigtigt, at en del af det arbejde foregår i EU, at der træffes beslutninger om bæredygtighedskriterier i EU.
Det er jo rigtigt, men indimellem kan det måske være meget godt, at vi i Danmark måske også selv udvikler ekspertise og viden om, hvad der må være baggrunden for at have nogle bæredygtighedskriterier, som er holdbare i forhold til anvendelsen af biomasse.
Det er jo bl.a.
for at undgå, at man bliver fuldstændig afhængig af viden, som kommer alle mulige andre steder fra, og vi har jo kunnet konstatere, at der i EU-systemet tilsyneladende er en lille smule forsigtighed med at lytte til de råd og den videnskabelige vejledning, man får, som ikke lige passer ind i ens kram.
Der synes vi måske det ville være rigtig godt, hvis vi også i Danmark gjorde en indsats.
Jeg forstår sådan set heller ikke ministeren på den måde, at hun siger, at der ikke skal udvikles viden og erkendelse på de her områder i Danmark, så det tror jeg godt vi kan komme lidt længere med.
Når man kigger på biomasse og anvendelsen af biomasse, hvad enten det nu er et- eller flerårige energiafgrøder, og den påvirkning, det har på miljø og klima, bliver man jo nødt til – og det er dér, hvor det bliver en lille smule besværligt – at inddrage den der forskydningseffekt, som har et vældig fancy navn på engelsk, men forskydningseffekt er nok en meget udmærket beskrivelse, nemlig at det handler om, på hvilken måde produktionen af biomasse påvirker realanvendelsen.
Betyder det indirekte, at man fælder store skovområder?
For pointen er, at EU indtil nu er kommet så langt, at man siger, at det ikke direkte må påvirke, altså, man må ikke direkte kunne se, at man i tidligere regnskovsområder osv.
dyrker biomasse, for så holder det ikke i forhold til bæredygtighedskriterierne.
Men vi ved det udmærket godt, og klimakommissæren – som nogle i den her sal givetvis nærer større begejstring for, end jeg gør – har jo påpeget det ved at tale om den effekt, det faktisk godt kan have.
Så det er jo almindelig anerkendt.
Derfor synes jeg bare, at det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at også det element inddrages i vurderingen af, om brug af biomasse er bæredygtigt.
Det er jo fuldstændig oplagt, at når vi snakker om det nationale, kan man selvfølgelig lave nogle nationale vurderinger af, hvordan tingene skal udvikle sig, og jeg er meget enig med fru Anne Grete Holmsgaard i, at vi også har grund til at gennemgå, hvordan man kan bruge biomasse produceret i Danmark på en fornuftig og hensigtsmæssig måde, og hvordan man ikke kan bruge den på en fornuftig og hensigtsmæssig måde.
Vi er jo ikke fuldstændig ubekendte med miljø- og naturproblemer i Danmark i forhold til landbrugsproduktionen.
Så det skal vi selvfølgelig se på.
Når det bliver særlig interessant i forhold til import, kan det jo i nogle tilfælde hænge sammen med, at det også flytter CO
2
-udslippet væk fra Danmark, og at Danmark kan få et rigtig, rigtig smukt resultat, fordi det går fint her:
Vi bruger løs af noget biomasse.
Men hvis det er produceret under nogle omstændigheder, der skaber nogle problemer andre steder i verden, har vi jo i hvert fald reduceret den positive globale effekt på CO
2
-udslippet ganske væsentligt, og det synes vi jo sådan set ikke der er nogen grund til.
Man kan selvfølgelig godt indtage det standpunkt, som hr.
Per Dalgaard fra Dansk Folkeparti har, at hvad vi gør, er ligegyldigt, fordi vi er et lille land, og hvad jeg og dem, der i øvrigt sidder herinde, foretager os, er i hvert fald fuldstændig ligegyldigt, og på den måde kan man jo slippe uden om ethvert ansvar, fordi der er andre store kræfter, der bestemmer det hele.
Jeg tror ikke, det er en frugtbar måde at indgå i politisk arbejde på, at man hele tiden ligesom siger, at hvad man selv gør, nok kan være et fedt.
Nej, jeg tror, at man skal arbejde på, at man skal gøre de ting, man selv har indflydelse på, så godt som muligt, og det er vel også forudsætningen for, at Danmark med nogen vægt internationalt kan fremføre synspunkter om, at vi vil have nogle bæredygtighedskriterier, som er holdbare, når det handler om biomasse, at vi også selv forsøger at efterleve sådanne kriterier.
Ellers bliver man jo nemt hængt op på eller ud for at være hykler, og det gavner næppe ens internationale prestige og ens muligheder for at få ting igennem.
Det er så baggrunden for, at Enhedslisten synes, det er nødvendigt at få kvalificeret vores syn på biomasse, og at vi altså kun anvender biomasse på den måde, at det rent faktisk nedbringer vores CO
2
-udledning, også hvis man sammenholder med den produktion af metan og andre ting, som kan følge af en uhensigtsmæssig anvendelse eller produktion af biomasse.
Det afgørende problem og det, der jo er det vanskelige og det svære, og det vil vi også vende tilbage til under det næste punkt på dagsordenen, er jo, hvordan man få styr på fortrængningen.
Det er jo også dér, hvor Europa-Kommissionen har rigtig, rigtig store vanskeligheder med at nå frem til nogen egentlige konklusioner.
Der vil jeg sige, at der tror jeg sådan set, det ville være rigtig godt, hvis vi også i Danmark bruger nogle af alle de fremragende ressourcer og kloge mennesker, vi har i Danmark, til at deltage i det arbejde og påvirke den proces og den udvikling, for det tror jeg sådan set er meget afgørende.
På den anden side er der ingen tvivl om, at hvis man er i stand til at formulere nogle bæredygtighedskriterier, som også inddrager fortrængningskonsekvenserne, vil man jo også have meget nemmere ved at tage en diskussion om, hvor meget man skal prioritere biomasse, hvor man kan sige, at det miljømæssige, naturmæssige, klimamæssige osv.
er på plads.
Tilbage står selvfølgelig stadig væk udfordringen om de økonomiske konsekvenser af biomasse, og der kan man selvfølgelig sige, at jo større krav man stiller til det miljømæssige og klimamæssige, jo større sandsynlighed er der selvfølgelig også for, at biomasse kun kan blive en lille del af løsningen, fordi det vil være dyrt at løfte en omstilling til vedvarende energi ved en meget høj anvendelse af biomasse.
Så det her har efter Enhedslistens opfattelse nogle meget vigtige konsekvenser for, hvordan vi konkretiserer vores strategi i de kommende år, og derfor håber jeg, at der i hvert fald vil være en vilje til også at gennemføre det nødvendige analysearbejde i Danmark.