B 29 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 2: Beretning over B 29

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre barnets tarv i asylsager, sager omhumanitær opholdstilladelse og sager om tvangshjemsendelser[af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Anne Marie Geisler Andersen (RV) m.fl.]1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 25. november 2010og var til 1. behandling den 14. januar 2011. Beslutningsfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud-valget for Udlændinge- og Integrationspolitik.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.SpørgsmålUdvalget har stillet 1 spørgsmål til integrationsministerentil skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.2. Politiske bemærkningerEt flertal i udvalget (V, DF og KF) bemærker følgende:V, DF og KF’s medlemmer af udvalget er optaget af at sikrebarnets tarv og tilgodese barnets interesser, både når detgælder de asylansøgere, som bliver anerkendt som flygtnin-ge i Danmark, og dem, der bliver afvist. Flertallet ønskerdog at fastholde forældrenes klare ansvar for deres børn.Flertallet er modstander af, at man pr. automatik skal kate-gorisere afviste asylansøgeres børn som en gruppe, der sy-stematisk og nærmest konstant skal undersøges for diversepsykiske lidelser. Der skal naturligvis tages hånd om debørn, der har behov for det, og det er flertallets opfattelse, atdet allerede sker. Under beslutningsforslagets 1. behandlinggjorde integrationsministeren det klart, at der er blevetiværksat en lang række initiativer, der sikrer behandlingenaf de asylbørn, der har behov for det, og at man bl.a. i regi afDansk Røde Kors har etableret en udredningsenhed for asyl-børn med særlige behov, hvor formålet er at sikre psykolo-gisk og psykiatrisk behandling af børn, når der er behov fordet, og sikre, at det sker på et så tidligt tidspunkt som over-hovedet muligt. Allerede i dag sker der en automatiskscreening af børn af asylansøgere. I dag træffes afgørelserom asyl efter en konkret og individuel vurdering på bag-grund af de oplysninger, der foreligger om asylansøgerenshjemland og om asylansøgerens asylmotiv.V, DF og KF har løbende fokus på de afviste asylansøge-re, herunder i særdeleshed børn og deres familier. Allerede idag er det sådan, at er der konkrete elementer i en asylsag,der indikerer, at et barn har et selvstændigt asylmotiv, vilder selvfølgelig blive foretaget en vurdering af, hvorvidtbarnet skal indkaldes til en selvstændig asylsamtale. Men enselvstændig asylsamtale kan også have nogle negative kon-sekvenser for det barn, der så bliver udsat for den.I dag gives der humanitær opholdstilladelse til personer,der lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom,og humanitær opholdstilladelse gives jo – efter den lovgiv-ning, som Folketinget har vedtaget – undtagelsesvis. Huma-nitær opholdstilladelse gives som sagt efter en konkret ogindividuel vurdering af hver enkelt sag, og der tages natur-ligvis også hensyn til barnets tarv i disse sager. Man kiggerpå det individuelt, præcis som man gør, når der træffes be-slutning om asyl eller andet. Vi bruger over 240.000 kr. påen asylansøger om året. Det er cirka 100.000 kr. mere, endder blev brugt i den tidligere regerings periode. Forøgelsenaf enhedsomkostningerne skyldes, at V, DF og KF siden2001 gradvis har forbedret vilkårene særlig for børnefamili-erne på asylcentrene, samtidig med, at antallet af asylansø-gere er faldet gradvis siden 2001. Flertallet ønsker ikke atskabe et regime, hvor man vil opleve, at børn af asylansøge-re bliver taget som gidsler i et forsøg på at få asyl eller må-ske humanitær opholdstilladelse til forældrene. Flertallet harfuld tillid til Dansk Røde Kors og de kommuner, som i daghar ansvaret for, at børnene såvel som børnefamilierne påasylcentrene har så gode vilkår, som omstændighederne nutillader.Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) bemærker føl-gende: Det er et stort problem, at vi i Danmark ikke behand-

ler asylbørn bedre, end vi gør. Det er dokumenteret, at børnrisikerer varige men efter at have opholdt sig mere end ethalvt år på et asylcenter. Derfor vil mindretallet lade asylan-søgere bo og arbejde uden for asylcentrene efter en afkla-ringsperiode på maksimalt 6 måneder. Det barokke ved re-geringens politik er, at integrationsministeren nu i flere til-fælde har måttet give humanitært ophold til asylansøgere pågrund af alvorlige psykoser, som de pågældende personerhar udviklet gennem alt for mange år på danske asylcentre.Børnene tager også skade af de lange ophold, og sidste årblev det endnu en gang dokumenteret i en screeningsun-dersøgelse fra Dansk Røde Kors, at mange af børnene alle-rede er skadet og har brug for hjælp, når de ankommer(Børn i risikozonen – psykologisk screening i Dansk RødeKors Asylafdeling, maj 2010).Flere af de organisationer, der arbejder med asylbørn, harfremhævet disse børns manglende retssikkerhed og har rejsttvivl om udlændingelovens overensstemmelse med FN’skonvention om barnets rettigheder. Det gælder i forhold tilsystematisk at sikre, at børn høres i asylsager, og at deresegne asyl- og beskyttelsesmotiver inddrages. IfølgeUNHCR’s retningslinjer vedrørende asylsøgende børn skaldet altid vurderes, om børnene har et selvstændigt asyl- ogbeskyttelsesmotiv.Ifølge FN’s Børnekomité skal hensynet til barnets bedsteogså systematisk inddrages i alle afgørelser, der påvirkerbørn i asylsystemet, og de, der efter udlændingeloven foreta-ger afgørelser vedrørende børn, skal trænes i at foretage så-danne undersøgelser af barnets bedste. Ifølge børneorganisa-tionerne sker det ikke systematisk i Danmark.P.u.v.

Børneorganisationerne peger ligeledes på, at praksis fortildeling af humanitært ophold ikke tager tilstrækkeligt hen-syn til, at der findes særlige diagnoser for psykisk syge ellerudviklingstruede børn – og at børn således er dårligere stilletend voksne.Danmark skal ifølge loven leve op til konventionerne ogvaretage barnets tarv. Derfor er disse beskyldninger fra bør-neorganisationerne alvorlige. Mindretallet finder det bekym-rende, når børnerettighedsorganisationer fortæller, at de of-te støder på problematiske sager, hvor asylbørn ikke har fåetden rette eller tilstrækkelige undersøgelse og behandling.Det er en alvorlig sag for en hvilken som helst regering,hvis Danmark ikke sikrer børnenes tarv.Derfor vil mindretallet foreslå, at der laves en undersø-gelse af, om udlændingeloven i tilstrækkelig grad er i over-ensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder,og i givet fald, hvilke initiativer og eventuelle ændringer afpraksis, der skal til, for at principperne i konventionen efter-leves i Danmark.Mindretallet vil også sikre, at asylcentrene i højere gradtilføres ressourcer, viden og beføjelser til at sikre børneneuddannelse, psykologisk bistand og en stimulerende tid iden del af deres opvækst, de tilbringer i Danmark. Såfremtden nuværende lovgivning og praksis viser sig ikke at være ioverensstemmelse med børnekonventionen og ikke vægterbørns tarv tilstrækkeligt, skal lovgivning og praksis ændressåledes, at børns rettigheder sikres fremover.